Kontrol af dyrevelfærd 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrol af dyrevelfærd 2004"

Transkript

1 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v.

2 Kontrol af dyrevelfærd 4 - Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste FødevareRapport 5:8. udgave,. oplag juni 5 : Fødevarestyrelsen Oplag: 35 eksemplarer Tryk: internt tryk ISBN: ISSN: Forsidetillustration: Lars Bahl Pris: Kr. 5, Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 9, DK-86 Søborg Tlf , fax Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. styrelsen står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevarestyrelsen har ca..4 årsværk i regionerne og ca. 35 årsværk i Mørkhøj.

3 Indhold Forord...5 Indledning...6. Velfærdskontrol i besætninger før Velfærdskontrol i besætninger efter. januar Velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr Planlægning og praktisk udførelse af besætningskontrollen Udpegning af besætninger Kontrolbesøget Indskærpelser og anmeldelser til politiet Indberetning af kontrolresultater Fordelingen af velfærdskontrolbesøg i Resultater af kontrolindsatsen Velfærdskontrol i besætninger Resultater af velfærdskontrollen i kvægbesætninger Permanent adgang til drikkevand Massive skillevægge i enkeltbokse til kalve under 8 uger Resultater af velfærdskontrollen i svinebesætninger Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin Skuldersår hos søer Resultater af velfærdskontrollen i fårebesætninger Resultater af velfærdskontrollen i gedebesætninger Resultater af velfærdskontrollen i pelsdyrbesætninger Resultater af velfærdskontrollen i hestebesætninger Resultater af velfærdskontrollen i fjerkræbesætninger Æglæggende høner, buranlæg Æglæggende høner, alternative systemer Slagtekyllinger Kalkuner, gæs og ænder Oversigt over antal besætninger, som blev anmeldt til politiet i forbindelse med velfærdskontrol i besætninger i Dyrlægers anmeldepligt ved dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold Resultater af velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr Resultater af velfærdskontrol med dyr transporteret til slagtning Resultater af velfærdskontrol med dyr transporteret over samlesteder Resultater af velfærdskontrol med dyr udført direkte fra besætninger Koordinering af kontrollen Konklusion...8 Bilag... 3 Oversigt over væsentlige bestemmelser i relation til velfærdskontrollen...3 Dyreværn generelt... 3 Lovgivning vedrørende transport af dyr... 3 Lovgivning m.v. vedrørende flere dyrearter... 3

4 Lovgivning vedrørende svin... 3 Lovgivning vedrørende kvæg... 3 Lovgivning vedrørende fjerkræ... 3

5 Forord Denne rapport omhandler resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol af velfærd i de danske husdyrbesætninger, den såkaldte 5% velfærdskontrol, samt kontrol af velfærd i forbindelse med transport af dyr i 4. Rapporten er udgivet af Fødevarestyrelsen og er tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.foedevarestyrelsen.dk), hvor en trykt version også kan bestilles. Formålet med rapporten er at udbrede kendskabet til Fødevarestyrelsens kontrol af Justitsministeriets regler om beskyttelse af dyr under transport samt velfærdsregler for besætninger med kvæg, svin, får, geder, heste, pelsdyr, æglæggende høner, slagtekyllinger, ænder, gæs og kalkuner. Rapporten indeholder også en opgørelse af resultatet af velfærdskontrollen foretaget i 4. 5

6 Indledning. Velfærdskontrol i besætninger før 4 Indtil. januar 4 var der alene krav om velfærdskontrol i besætninger med svin, kalve (kreaturer under 6 mdr.) og æglæggende høner, jf. EU s bestemmelser herom. I perioden blev der årligt kontrolleret % af besætninger med svin og kalve. Alle buranlæg med æglæggende høner blev kontrolleret to gange årligt indtil 3. Siden 3 har kontrollen i besætninger med over 35 æglæggende høner omfattet en årlig kontrol af alle buranlæg samt årlig kontrol af 5 % af besætninger med alternative opdrætssystemer, dog mindst 5 besætninger. Besætninger til kontrol blev udpeget tilfældigt fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og ejerne blev varslet få dage forud for kontrollen, som omfattede overholdelse af EUreglerne på området.. Velfærdskontrol i besætninger efter. januar 4 Justitsministeriet udstedte i december 3 bekendtgørelse om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. Herved blev kontrollen udvidet til at omfatte såvel direktivbundne som nationale regler. Det betyder, at reglerne i dyreværnsloven og forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, også skal kontrolleres. De regler, der indgår i kontrollen, fremgår af bilag. Fødevarestyrelsen har i denne forbindelse fået til opgave at planlægge og udføre velfærdskontrol i mindst 5% af alle besætninger med mere end landbrugsdyr og heste. Som følge af det ændrede regelgrundlag skal der således fra 4 udføres velfærdskontrol i mindst 5 % af alle besætninger, som huser eller flere af følgende husdyrarter: svin, kvæg, får, geder, heste, pelsdyr, høns, slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs. Både heste, som holdes som landbrugsdyr, og heste, der alene holdes med hobbyformål, skal omfattes af kontrollen. Den hidtidige varslede kontrol ændres til uanmeldt kontrol, idet en række forhold, som relativt let kan rettes, ikke vil afsløres ved varslet kontrol. Uanmeldt kontrol forventes at give det mest sandfærdige billede af de daglige forhold i besætningerne. Udvælgelse af besætninger til kontrol er hidtil sket ved tilfældig udpegning fra CHR. Fra 4 skal en del af besætningerne udpeges på baggrund af relevante risikoparametre. Formålet med risikobaseret udpegning er at målrette og effektivisere kontrollen. Risikovurderingen er indledningsvist baseret på eksisterende og tilgængelige registreringer såsom CHR og medicinregistreringsdatabasen Vetstat. Kontrollen skal i videst muligt omfang integreres med anden eksisterende kontrol. Allerede inden 4 var velfærdskontrollen i en vis udstrækning integreret med mælke- og medicin- 6

7 kontrol. Der skal fremover arbejdes videre med at integrere kontrollen med andre kontroltyper, f.eks. Plantedirektoratets økologikontrol, så vidt det er muligt..3 Velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr Dyr transporteres i en lang række forskellige sammenhænge, og transport af dyr foregår over såvel korte som længere strækninger både nationalt og internationalt. Landbrugsdyr udgør langt den største del af transporterne, men der transporteres også en del heste. Når dyr transporteres, skal en række dyrevelfærdsmæssige bestemmelser være overholdt. Regelgrundlaget for disse bestemmelser fremgår af bilag. Justitsministeriet er ansvarlig for lovgivningen, men kontrollen med bestemmelsernes overholdelse er delegeret ud dels til politiet dels til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol på slagterier og samlesteder og når dyr sendes til udlandet direkte fra besætninger. I disse situationer kontrolleres alle dyr for transportegnethed. Transportmidler kan kontrolleres på stikprøvebasis. Ud over ovennævnte gennemfører fødevareregionerne årligt mindst 5 risikobaserede stikprøvekontroller af indladningsforhold (håndtering af dyrene, pladskrav, transportmidlernes indretning og ledsagedokumenter). Kontrollen kan være rettet mod alle elementerne eller, som typisk i kampagneform, være rettet mod enkelte af elementerne. Fødevarestyrelsen er ligeledes ansvarlig for kontrol på grænsestationer, når der er krav om, at dyr, der ankommer fra eller udføres til tredjelande, skal kontrolleres. Tilsynsførende dyrlæger (embedsdyrlæger) i fødevareregionerne kontrollerer og godkender ruteplaner udarbejdet af transportøren, når dyr udføres og forsendelsen forventes at vare mere end otte timer. Transportøren skal efter forsendelsen er afsluttet returnere ruteplanen til fødevareregionen. Fødevareregionerne yder efter anmodning fra politiet veterinærfaglig bistand i forbindelse med politiets kontrol på landevejen. Ud over den egentlige kontrol af dyretransporterne er Fødevarestyrelsen ansvarlig for autorisation af transportvirksomheder. Enhver transportvirksomhed, som transporterer hvirveldyr i kommercielt øjemed over længere afstande end 5 km, skal være autoriseret. En forudsætning for at blive autoriseret er, at den ansvarlige for transportvirksomheden skriftligt erklærer at ville overholde gældende regler og kun lader personale, der har modtaget særlig undervisning eller besidder tilsvarende faglig erfaring, transportere dyr. En autorisation kan trækkes tilbage i tilfælde af gentagne eller en enkelt meget grov overtrædelse. 7

8 3 Planlægning og praktisk udførelse af besætningskontrollen 3. Udpegning af besætninger Udvælgelsen af besætninger, der skal kontrolleres, herunder risikobaseret udvælgelse, foretages af Fødevarestyrelsen. En risikobaseret udpegning af besætninger til velfærdskontrol forudsætter adgang til pålidelige oplysninger, f.eks. databaser, der indeholder relevante velfærdsparametre. De databaser, som er umiddelbart tilgængelige for Fødevarestyrelsen er:. CHR, som indeholder oplysninger om besætningernes type, størrelse, lokalitet og, for kvægs vedkommende, oplysninger om antal kvæg afgået til destruktionsanstalter.. Besætningskontrol databasen BEKO, som indeholder oplysninger om overtrædelser af reglerne om mærkning af kvæg, svin, får og geder. 3. VetStat, som indeholder oplysninger om de enkelte besætningers medicinforbrug. På grund af disse tre databasers tilgængelighed og anvendelighed er de anvendt til risikobaseret udvælgelse af besætninger i 4. De risikoparametre, der ud fra ovennævnte databaser blev anvendt ved velfærdskontrollen i 4, er:. Bilag besøg fra BEKO. Besætningstyper (store so- og kalvebesætninger) fra CHR 3. Medicinforbrug fra VetStat 4. Hestehandlere Et bilag besøg bliver udløst, når mere end % af dyrene i en besætning ikke opfylder mærkningslovgivningen, idet der eksempelvis står dyr i besætningen, der aldrig er mærket, har tabt et øremærke eller ikke er opført på besætningslisten. Plantedirektoratet, som udfører kontrollen med mærkningsbestemmelserne, har pligt til hurtigst muligt at sende et bilag til den lokale fødevareregion. Fødevareregionen lukker besætningen med hensyn til flytning af dyr og aflægger et bilag besøg. 8

9 Udover risikobaseret udvælgelse af besætninger foretages også tilfældig udpegning af besætninger til velfærdskontrol. Da heste ikke er registreret i CHR eller tilsvarende database, måtte Fødevarestyrelsen indhente oplysning om hestebesætningers størrelse og lokalisation ad andre veje. De forskellige hestesportsorganisationer i Danmark har således været behjælpelige med oplysninger vedrørende hestehold med mere end heste. På baggrund af disse oplysninger blev et antal hestebesætninger tilfældigt udpeget. Derudover blev hver fødevareregion bedt om at udpege et tilsvarende antal besætninger, herunder alle kendte hestehandlere. De udpegede besætninger med landbrugsdyr og heste udmeldes til fødevareregionerne, der foretager kontrollen, som omfatter både EU og nationale velfærdsbestemmelser. 3. Kontrolbesøget Kontrolbesøget indledes med, at en dyrlæge fra fødevareregionens veterinærafdeling præsenterer og legitimerer sig og mundtligt orienterer om regelgrundlaget for og formålet med besøget. En tilsvarende orientering udleveres på skrift sammen med en blanket med orientering om de retssikkerhedsmæssige principper for kontrollen. Dyrlægen gennemgår som hovedregel besætningen sammen med ejeren eller en anden med kendskab til besætningen, eksempelvis en fodermester eller en medhjælper. Under kontrolbesøget udfyldes en checkliste, der består i en skematisk oplistning af de regler, der skal kontrolleres. Måling af lysforhold eller opmåling af bokse, huse, stier mm kan også blive foretaget, hvor det vurderes nødvendigt. Kontrolbesøget afsluttes med udarbejdelsen af en kontrolrapport for besøget, hvoraf eventuelle bemærkninger fremgår, herunder hvorvidt der er behov for senere fremsendelse af et brev til besætningsejeren med en nærmere beskrivelse af forhold, der ikke er i overensstemmelse gældende regler på området. Kontrolrapporten afleveres til besætningsejeren. 3.3 Indskærpelser og anmeldelser til politiet Under et kontrolbesøg vurderes det, hvorvidt den enkelte besætningsejer lever op til Justitsministeriets lovgivning på dyreværnsområdet, se bilag. Hvis en besætningsejer ikke lever op til gældende lovgivning, har fødevareregionen mulighed for at give indskærpelser eller anmelde besætningsejeren til politiet. I besætninger med slagtekyllinger kan fødevareregionen dog i visse tilfælde give påbud. En indskærpelse er en præcisering af gældende regler på et område. På dyreværnsområdet anvendes indskærpelser ved forhold af meget forskellig karakter og det vil for nogle forholds vedkommende ikke være fornødent at følge op. Er der tale om forhold, der vurderes at være 9

10 uforsvarlig behandling af dyr, vil der skulle aflægges opfølgende besøg, for at konstatere om forholdet er rettet. Hvis det ved et senere kontrolbesøg i besætningen viser sig, at tidligere indskærpede forhold ikke er rettet, følges indskærpelsen op med en politianmeldelse. I tilfælde af, at der ved kontrol konstateres forhold, der vurderes at være groft uforsvarlig behandling af dyr, vil der blive indgivet anmeldelse til politiet. I kapitel 4, tabellerne 7, gives oversigt over, hvilke forhold ved velfærdskontrollen i 4, der har udløst indskærpelse eller politianmeldelse. 3.4 Indberetning af kontrolresultater Fødevareregionerne indberetter årligt resultatet af den gennemførte velfærdskontrol til Fødevarestyrelsen. Af hensyn til ensartetheden i rapporteringen anvendes et indberetningsskema udarbejdet af styrelsen. Indberetningen indeholder bl.a. oplysninger om antallet af indskærpelser af gældende regler og indskærpelsernes art. Endvidere oplyses antallet af anmeldelser til politiet og hvilke forhold, der er anmeldt. Fødevarestyrelsen samler årets resultater af velfærdskontrollen i en rapport til Justitsministeriet. Resultatet af kontrollen i besætninger med svin, kalve og æglæggende høner rapporteres videre til EU-kommissionen hvert andet år. Resultatet af kontrollen i forbindelse med transport af dyr rapporteres til EU-kommissionen årligt.

11 3.5 Fordelingen af velfærdskontrolbesøg i 4 Nedenfor er en oversigt, der viser fordelingen af velfærdskontrolbesøg i besætninger foretaget i 4 på de enkelte fødevareregioner og dyrearter: Region Dyreart Sum pr. dyreart Svin Kvæg Får Geder 7 4 Heste Mink Slagtekylling Ænder, gæs og kalkuner Æg-høner buranlæg Æg-høner alternative Sum pr. region Tabel : Fødevareregion Nordjylland : Fødevareregion Viborg 3: Fødevareregion Herning 4: Fødevareregion Århus 5: Fødevareregion Vejle 6: Fødevareregion Esbjerg 7: Fødevareregion Sønderjylland 8: Fødevareregion Fyn 9: Fødevareregion Ringsted : Fødevareregion København og Nordøstsjælland 3 af besøgene er udført af og i region 8

12 4 Resultater af kontrolindsatsen 4 4. Velfærdskontrol i besætninger I 4 fik 5% af alle besætninger med mere end landbrugsdyr eller heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål, foretaget velfærdskontrol af en af fødevareregionerne. I praksis blev følgende dyrearter kontrolleret: Kvæg, svin, får, geder, heste, mink, gæs, ænder, kalkuner, æglæggende høner og slagtekyllinger. Tabellerne -7 i nedenstående afsnit viser arten og antallet af de forhold, der har givet anledning til indskærpelser eller anmeldelse til politiet i 4 fordelt på de respektive dyrearter. 4.. Resultater af velfærdskontrollen i kvægbesætninger I 4 fordelte antallet af indskærpelser og anmeldelse til politiet på kalve sig som angivet i tabel og for kreaturer over 6 mdr. som angivet i tabel 3. Tallene i tabellerne angiver det antal gange forhold i kvægbesætninger i 4 udløste indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. I alt er 3 besætninger anmeldt til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Kalve - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Kalve > uger mangler adgang til vand til enhver tid Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Kalve i enkeltboks kan ikke se og røre andre kalve Kalve holdes permanent opbundne Afblødning efter brug af boltpistol mangler Kalve holdes i enkeltboks længere end 8 uger Gulvene giver anledning til problemer/ tørt leje mgl. Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Optegnelser opbevares ikke i 3 år Arealkrav i enkeltbokse er ikke opfyldt Arealkrav ved flokvis opstaldning af dyr ikke opfyldt Bedøvning, aflivning, slagtning kun pers. o. 4 år Kalvefoder opfylder ikke sundhedsmæssige behov Kalve over 3 mdr. afhornes af producenten Kalve afhornes uden forudgående bedøvelse Mekanisk udstyr kontrolleres ikke dagligt Andet* Tabel. * Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet mindre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Forhold, under andet er: bygningens materialer skadelige, dårligt staldklima, ikke passende belysning, ikke egnede arealer til isolering af syge dyr, alarmsystemet virker ikke, mangelfuld tildeling af fordøjelige fibre, forurening af udstyr til vand og foder, kalve u. uger må ikke transporteres fra bedriften. Det fremgår af tabel, at det typisk er reglerne om permanent adgang til vand til kalve over uger, optegnelser over medicinanvendelse og døde dyr, samt at kalve i enkeltbokse ikke kan

13 se og/eller røre andre kalve, der er indskærpet overfor besætningsejere. Det fremgår også, at kalve i mange tilfælde står permanent opbundne Permanent adgang til drikkevand I 4 er reglen om, at kalve over uger til enhver tid skal have adgang til vand indskærpet 36 gange. I 6 tilfælde er der sket anmeldelse til politiet. Behov for drikkevand er et fundamentalt behov, der er uændret fra vildtlevende til tamme arter. I mælkefodringsperioden har kalve også behov for vand, og alle kalve drikker vand, hvis det er tilgængeligt. Mælkefodring eller fodring med mælkeerstatning kan efter dansk opfattelse ikke erstatte tildelingen af vand. Kalvenes vandforsyning sikres bedst fra en fri vandoverflade. Permanent adgang til vand er specielt vigtigt i varmt vejr. Også kalve med diarre har behov for fri adgang til vand, så de ikke kommer til at lide af væskemangel. Ifølge Den Videnskabelige Komites rapport (se kapitel 4...) er dehydrering og acidose de væsentligste årsager til dødsfald blandt kalve med diarre Massive skillevægge i enkeltbokse til kalve under 8 uger Bestemmelsen om, at enkeltbokse til kalve ikke må være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve beror på et EU-krav. Grundlaget for kravet er en rapport om velfærd hos kalve fra Den Videnskabelige Komite i EU-kommissionen. I rapporten anføres, at der er et tydeligt erkendeligt behov for social kontakt hos kvæg. Kalve vil gøre meget for at få kontakt med andre kalve, og selv i ammekalvebesætninger, hvor kalvene har social kontakt med deres mor, danner de sociale kalvegrupper fra de er en uge gamle. I malkekvægsbesætninger, hvor kalvene tages fra moderen lige efter fødslen, er kalvene specielt afhængige af social kontakt med andre kalve. Kalvehytter eller bokse med massive skillevægge giver ikke kalvene mulighed for tilstrækkelig social kontakt. Mangel på social kontakt i de første levemåneder medfører, at kalvene foretager omdirigeret adfærd i form af overdreven soignering og kan udvikle stereotypier såsom tungerulning. Kalvene bliver også socialt inkompetente og klarer sig dårligt ved senere indsættelse i en flok. At sikre unge kalve i hytter eller enkeltbokse muligheden for social kontakt med andre kalve er således afgørende for kalvenes velfærd senere i livet. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen om, at skillevægge i enkeltbokse til kalve skal være forsynet med åbninger, således at kalvene har mulighed for at se og røre andre kalve, kan opfyldes ved at anbringe kalvene sammen to og to i større hytter under hensyntagen til arealkravene for enkeltbokse til kalve. Enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne kalve er undtaget fra kravet om ikke massive vægge. 3

14 Eksempel på kalvebokse med massive skillevægge. Kalvene har kun mulighed for at se hinanden, hvis de samtidig stikker hovedet ud. Kalvene har ikke mulighed for at røre hinanden. For så vidt angår kreaturer over 6. mdr. fremgår af tabel 3, at reglerne om optegnelser over medicinanvendelse og antal døde dyr er indskærpet 59 gange i 4. Otte forhold om ukorrekte medicinoptegnelser er anmeldt til politiet. Derudover er det specielt bestemmelserne om at foretage afblødning af dyr, der aflives i besætningen efter bedøvelse med boltpistol, samt pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr, der er indskærpet. Der er også indgivet anmeldelse til politiet for disse forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Kreaturer > 6 mdr. - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Afblødning efter brug af boltpistol mangler Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Optegnelser opbevares ikke i 3 år Bygningsmaterialer rengøres og desinficeres ikke Behov for vand og foder dækkes ikke Dyr behandles ikke forsvarligt Producent afhorner kalve > 3 mdr. imod reglerne Mekanisk udstyr kontrolleres ikke dagligt Andet* Tabel 3. * Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet mindre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Forhold, under andet er: beskyttelse mod rovdyr og smitterisici mangler, bevægelsesfrihed mangler, udegående dyr mangler ly for vejr og vind, bygningens materialer er skadelige, dårligt staldklima, ikke passende belysning, reservesystem v. mekanisk ventilation mangler, alarmsystemet virker ikke. 4.. Resultater af velfærdskontrollen i svinebesætninger Tabel 4 angiver antal forhold i svinebesætninger, der har givet anledning til indskærpelser og anmeldelser til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. I alt 47 besætninger blev anmeldt til politiet. Især manglende rode- og beskæftigelsesmateriale udløste indskærpelser ved kontrolbesøg i 4. Også forhold, som at syge og tilskadekomne dyr ikke passes forsvarligt eller ikke aflives korrekt, syntes at være et problem i 4. Manglende rode- og beskæftigelsesmateriale samt manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr har hyppigst givet anledning til anmeldelse til politiet. 4

15 Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Svin - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Rode- og beskæftigelsesmateriale mangler 47 Afblødning efter brug af boltpistol mangler 87 Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt 7 45 Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl Redebygningsmateriale anvendes ikke 6 Søer og gyltes mætheds- og tyggebehov opfyldes ikke 86 Haler kuperes uden begrundelse 79 Alarmsystem virker ikke ved afprøvning 45 Arealkrav fravænnede, avls- og slagtesvin ikke opfyldt 44 Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk 38 Ikke egnede isolerings arealer til syge eller aggr. dyr 38 Alle svin kan ikke hvile/ligge på rent leje samtidigt 35 Manglende aflastningsstier 3 Arealkrav til ornestier til bedækning ikke opfyldt 3 Manglende skjul ved sammenblanding 9 Slibning af tænder senere end 4 dage efter fødsel 6 Dårlig belysning (under 4 lux 8 t. per dag) 4 Arealkrav til voksne orner ikke opfyldt 3 3 Halekupering foregår ikke under hygiejniske forhold Svin kan ikke lægge sig samt hvile uden besvær 8 Sammenblanding senere end en uge efter fravænning 6 Optegnelser opbevares ikke i 3 år 4 Dyr tilses ikke dagligt 8 Foranstaltninger mod aggression tages ikke 3 Orner kan ikke vende sig og se og høre andre svin Svin holdes ikke i stabile flokke 9 Bygningens materialer er skadelige for svinene 9 Funktionsdygtig boltpistol forefindes ikke 8 Søer og gylte ikke i løsdrift 4 uger efter løbning 7 Ikke alle svin over uger har adgang til frisk vand 7 Intet overbrusningsanlæg til svin over kg. 7 Ikke velegnet hvileareal til pattegrisene 6 Staldklimaet bedømmes at være skadeligt for svinene 6 Gulvene i stierne giver anledning til problemer 6 Kastration foretages efter.-7. levedøgn 6 Andet* 35 Tabel 4. *Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet færre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Følgende forhold er inkluderet: Medhjælpere uden den relevante faglige viden, arealkrav for søer og gylte ikke opfyldt, pattegrisene er ikke tilstrækkeligt beskyttede, bindsler forhindrer dyret i at lægge sig ubesværet, bindsler giver anledning til bemærkninger, bygningens materialer kan ikke rengøres effektivt, fodringen giver anledning til problemer, svinene fodres ikke hver dag, der er risiko for forurening af foder og vand, slibningen af tænder foretages ikke af uddannet person eller under hygiejniske forhold, kastration foretages ved overrivning af væv, ikke 9 cm fast gulv hos drægtige søer og gylte i enkeltboks, mindre end halvdelen af gulvet i stier til smågrise, avls- eller slagtesvin er fast eller drænet, årligt dyrlægebesøg foretages ikke, hjørnetænder klippes. 5

16 4... Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin Ved velfærdskontrollen i svinebesætninger udløste manglende rodemateriale i 47 tilfælde en indskærpelse og i tilfælde en anmeldelse til politiet. Det er vigtigt, at svin har adgang til rodemateriale, fordi rodeadfærd, selv under produktionsforhold, er en adfærd, som svin er højt motiverede for at udføre. Svin undersøger deres omgivelser for at tilegne sig vigtige informationer om bl.a. eventuelle fødeemner, området, de lever i og om deres artsfæller. Men svin roder ikke kun for at få informationer, de roder f.eks. også, når de fryser og leder efter et sted at få varmen. Bestemmelsen indebærer, at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Ud over halm kan der f.eks. gives hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller naturreb. Materialet skal tildeles på gulvet, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale. Billedet t.v. viser en dybstrøelsesstald. Denne type stald tillader svinene at udføre rodeadfærd. Billedet t.h. viser en sti hvor svinene ikke har adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale. Denne sti opfylder ikke lovgivningens bestemmelser Skuldersår hos søer En stor del af de 7 indskærpelser, der i 4 blev givet på forholdet: Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt dækker over søer med skuldersår. Der er konstateret forekomst af skuldersår hos søer i 35 af de i alt 47 svinebesætninger, der i 4 er meldt til politiet. Syvogtyve besætninger er anmeldt alene på grund af skuldersår hos søer. Det er alene skuldersår grad 3 og 4, jf. nedenstående, der er anmeldt. Der er tillige i en række tilfælde indgivet anmeldelse til politiet, når der på slagterier eller samlesteder er konstateret søer med skuldersår grad 3 og 4, jf. tabel 4 og tabel 6. Skuldersår hos søer kan sammenlignes med liggesår hos mennesker og er karakteriseret ved en læsion lokaliseret over skulderbladet. Denne læsion kan inddrage overhuden og være af overfladisk karakter, men læsionen kan også inddrage dybereliggende væv og knogle. Skuldersår opstår som følge af en vedvarende trykpåvirkning af vævet over en længere periode. Denne trykpåvirkning overstiger trykket i vævets små blodkar, hvorved vævet udsættes for iltmangel og følgelig dør. Særligt udsat er områder med overfladisk beliggende knogler. Af 6

17 samme årsag er magre dyr og dyr, som ligger meget ned, særligt udsatte. Andre faktorer, som kan øge risikoen for skuldersår, er vådt og fugtigt underlag, spaltegulve med niveauforskelle og slidte betongulve. Disse faktorer kan besætningsejeren afhjælpe, når et begyndende skuldersår observeres. I sommeren 3 satte en rapport fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fokus på skuldersår hos søer. Rapporten inddelte skuldersårene i fire grader afhængig af sværhedsgrad, med grad 3 og 4 som de alvorligste. Fødevarestyrelsen fandt, at rapporten belyste et alvorligt problemområde og anmodede derfor Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse. Sundhedsrådet udtalte d. 8. november 3, at Rådet anser udviklingen af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Alvorlige grader af skuldersår (grad 3 og 4) karakteriseres derfor som værende dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt. Skuldersår hos so. 7

18 4..3 Resultater af velfærdskontrollen i fårebesætninger I tabel 5 angives det antal gange forhold i fårebesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En fårebesætning blev anmeldt til politiet for i alt to forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Får - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år Afblødning efter brug af boltpistol mgl. Syge/tilskadekomne mgl. pleje/behandling Behov for foder og vand ikke dækket Halekupering m. elastrator efter.-7. levedøgn Behandles ikke forsvarligt Bygningers materialer skadelige Materialer kan ikke rengøres og desinficeres Ly for vejr og vind mgl Tabel 5. Ved velfærdskontrollen i fårebesætninger i 4 blev der fortrinsvis givet indskærpelser på grund af manglende optegnelser over medicinanvendelse og antallet af døde dyr Resultater af velfærdskontrollen i gedebesætninger I tabel 6 angives det antal gange forhold i gedebesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Der blev ikke foretaget anmeldelse til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Geder - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Lokalbedøves ikke før kastration Behandles ikke forsvarligt Ikke dyrlæge mindst gang årligt Belysning i dagtimerne mgl. Tabel 6. Velfærdskontrollen i gedebesætninger gav kun anledning til få indskærpelser. Det skal dog bemærkes, at bestemmelsen om, at en dyrlæge skal lokalbedøve kid, før producenten må foretage kastration, måtte indskærpes i to tilfælde ud af i alt kontrollerede gedebesætninger. 8

19 4..5 Resultater af velfærdskontrollen i pelsdyrbesætninger Kontrollen var i 4 primært rettet mod minkbesætninger. I tabel 7 angives det antal gange forhold i pelsdyrbesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet for i alt tre forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Pelsdyr - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år CO - mindst vol. % opfyldes ikke Ikke dyrlæge mindst en gang årligt Bevægelsesfrihed mgl. CO-gasningskammer opfylder ikke krav Behov for foder og vand ikke dækket Behandles ikke forsvarligt Tabel 7. Som det fremgår af tabellen, var hovedparten af indskærpelserne foranlediget af mangelfulde eller manglende optegnelser over medicinanvendelse og antallet af døde dyr i de kontrollerede pelsdyrsbesætninger. Forhold vedrørende aflivning under anvendelse af kulilte (CO) eller kuldioxid (CO) gav anledning til i alt 9 indskærpelser. For at sikre, at dyrene aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt, skal en række regler vedrørende indretning, anvendelse og overvågning af gasningskamre følges, når dyrene aflives. Kravet om, at en dyrlæge mindst en gang årligt skal føre tilsyn med dyr, som holdes erhvervsmæssigt, resulterede i indskærpelse i 5 tilfælde Resultater af velfærdskontrollen i hestebesætninger I tabel 8 angives det antal gange forhold i hestebesætninger gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Heste - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år 3 Bevægelsesfrihed mgl. 3 Behov for foder og vand dækkes ikke Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Tabel 8. Som det fremgår af tabellen, udløste kontrollen især indskærpelser på grund af mangelfuld registrering af medicinanvendelse og antallet af døde dyr. 9

20 4..7 Resultater af velfærdskontrollen i fjerkræbesætninger Æglæggende høner, buranlæg Frekvensen for kontrollen med buranlæg er fastsat sådan, at alle anlæg kontrolleres mindst gang årligt. Der var i 4 i alt 7 traditionelle buranlæg, og 4 såkaldt stimulusberigede buranlæg. I stimulusberigede bure har hønerne til forskel fra de traditionelle bure adgang til skrabeareal, siddepind og redekasse, og der er desuden krav om et større areal pr. høne end i de traditionelle bure. I tabel 9 angives det antal gange forhold i besætninger med høner i buranlæg gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet for i alt to forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Æglæggende høner, bure 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Manglende kloslidningsanordninger Utilstrækkeligt lys til tilsyn Manglende tusmørkeperioder For lidt areal pr. høne Manglende optegnelser (medicin, døde dyr) Manglende renholdelse (ekskrementer, døde fugle) Manglende inspektionsmulighed v. flere etager Rum og bygninger kan skade dyrene Dyr kan slippe ud Ikke tilstrækkeligt lys Tekniske anlæg ikke i stand Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år Ventilationen giver træk Tabel 9. Det fremgår af tabellen, at der har været meddelt 4 indskærpelser vedrørende kloslidningsanordninger, der er en form for slibeanordning, der hindrer, at høner får meget lange kløer, der kan føre til abnorme tåstillinger og smerte hos dyrene. Kravet om kloslidningsanordninger blev i indført som et nyt krav, som også eksisterende buranlæg skulle opfylde pr.. januar 3. En anden hyppigt forekommende indskærpelse i 4 har været utilstrækkelig belysning, der skal sikre, at besætningsejeren kan udføre en fyldestgørende besigtigelse af dyrene, og ikke overser syge eller døde dyr, eller andre problemer, der skal afhjælpes.

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 FødevareRapport

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Vejledning om den veterinære kontrolrapport

Vejledning om den veterinære kontrolrapport Bilag 11c Senest opdateret januar 2011 Vejledning om den veterinære kontrolrapport 1. Indledning...2 2. Udfyldelse af kontrolrapport...3 2.1 Hvornår udfyldes en kontrolrapport...3 2.1.1 Samlesteder...3

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Arbejdsgrupperapport om en klippekortordning for dyretransporter December 2006 KAPITEL 1. INDLEDNING...6 1.1. Baggrund... 6 1.1.1. Kommissorium... 6 1.1.2.

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005. Lise Søe Naldal og Per Schaap

Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005. Lise Søe Naldal og Per Schaap Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005 Lise Søe Naldal og Per Schaap Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005 FødevareRapport 2006:16 1. udgave, 1. oplag august 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 167 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Jura m.fl./suro m.fl. Sagsnr.:

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion Kørekort og tilkobling Kørekort Bek. nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort Godkendelse og registrering af sammenkobling Bek. nr.

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn Bilag 7 Fødevarestyrelsen Træder i kraft d. 15. august 2008 KONTOR FOR KONTROLSTYRING 28.7.2008 J.nr.: 2008-20-21-01369/LMBN/ZADI Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) 06 FAKTA ViD-projekter Databaser

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Årsrapport. Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen

Årsrapport. Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen 2011 Årsrapport Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og kort om reglerne... 2 1.1. Typer af håndkøbslægemidler... 2 1.2. Fælles regler... 3 1.3. Salg via

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol

Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol Fødevarestyrelsen Den 26. november 2009 Ref.: FVST Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol Baggrund og formål...1 Virksomheder, bedrifter m.v. omfattet af loven...1 Varsling af kontrol...2

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION Find den samlede Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og -internater - jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13.

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen.

Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. juli 2012 12/04174 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen. I har klaget over kommunens behandling af sagen vedrørende istandsættelsen

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 20-02-2012 HEE/FCL Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 2 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen 9 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer,

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion DANISH Transportstandard sammenfatter kravene til vask og desinfektion af biler, der kommer fra udlandet

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Sådan en vejledning om transport af vores almindelige rideheste bør kunne beskrives i en pjece på max. en A4.

Sådan en vejledning om transport af vores almindelige rideheste bør kunne beskrives i en pjece på max. en A4. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 173 Offentligt Udgangspunktet for mine spørgsmål er: At de heste, vi her beskæftiger os med og transporterer, er alle: identificerbare

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds 21-12- 2010 TILSYNET Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Heste, kørekort og påhængsvogn

Heste, kørekort og påhængsvogn Heste, kørekort og påhængsvogn Kørekort og tilkobling Kørekort Bek. nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort Godkendelse og registrering af sammenkobling Bek. nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Kapitel Leder og X indhold Lov om hold af heste Vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007 Hvem gælder loven for? 04

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere