Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger"

Transkript

1 Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant lovgivning. Oversigt over henvisninger findes på side 21. 1

2 Bilag 1. Tilsyn med dyr af relevant uddannet personale Dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer med relevante faglige kvalifikationer og relevant kvægfaglig viden, så dyrene passes velfærdsmæssigt forsvarligt. [3] Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. [1] Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. [1] Kvæg skal tilses efter følgende frekvenser: Malkekvæg skal tilses mindst en gang dagligt. [1] Fritgående dyr på græs skal tilses jævnligt. [1] Opstaldede kalve skal tilses mindst to gange dagligt. [4] Kalve, der holdes udendørs, skal tilses mindst en gang dagligt. [4] Det daglige tilsyn skal sikre, at dyrene er sunde og raske. Desuden skal der dokumentation for at sikre, at personale, der behandler dyr med medicin, lever op til kravene om at have gennemgået et medicinhåndteringskursus eller have tilsvarende erfaring. [10] Følgende optegnelser af hændelser i besætningen er obligatoriske: afgang til levebrug, slagtning og til DAKA. Antallet af døde dyr fundet ved hvert tilsyn, optegnelserne skal opbevares i 3 år. [3] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Gennemgå rutiner for tilsyn af dyr og registrering af handlinger i besætningen, og ret disse, så de opfylder ovenstående krav. Rekvirér hjælp fra vikarbureau eller naboer, hvis der er behov for hjælp til at passe dyrene. Det anbefales at få oplysninger om uddannelse og erfaring, når nyt personale ansættes, i form af uddannelsesbevis fra landbrugsskole og udtalelser fra tidligere ansættelsesforhold. 2

3 Bilag 2. Vand og foder Dyrene skal vandes, fodres og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. [1] Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og senest inden for de første seks levetimer. [4] Kalve på over to uger skal til enhver tid have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. [4] Kalve på over to uger skal hver dag have et minimum af tørfoder med fordøjelige fibre, idet minimumsmængden gradvist øges fra 200 g til 500 g om dagen for kalve, der er fra to til 26 uger gamle. [4] Kalve skal have et foder med tilstrækkeligt indhold af jern til at sikre en hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l. [4] Pattespand eller patteautomat bør i videst muligt omfang anvendes. [4] Udstyr til vanding og fodring skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for eventuel indbyrdes rivalisering. [3] Udegående dyr i vinterperioden skal have permanent adgang til frisk drikkevand og eventuelt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. [11] Vand til kvæg skal kontrolleres mindst 2 gange dagligt, og det skal sikres, at dyrene altid har adgang til frisk vand. Alle kalve skal fodres mindst to gange dagligt. Hvis kalvene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, skal hver kalv have adgang til foder samtidig. [4] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Gennemgå rutiner for at sikre, at dyrene har adgang til frisk vand og foder, og ret disse rutiner efter behov. Drikkekar og drikkekopper kan indrettes efter Danske anbefalinger Det anbefales at tildele tørfoder efter ædelyst. Vær omhyggelig med at undgå forurenet foder med f.eks. jord ved udtagning af ensilage fra markstak. Forurenet foder skal kasseres. Det er vigtigt at kassere gammelt foder. 3

4 Bilag 3. Opstaldning Rum eller arealer til kvæg skal indrettes, så de tilgodeser dyrenes behov. Kvæg skal have bevægelsesfrihed under optagelse af foder og drikke samt ved hvile og sikres flugtmuligheder. [1] Materialer til at opføre rum, hvor kvæg holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr, som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og skal være uden skarpe kanter og lignende samt kunne rengøres og desinficeres effektivt. [3] Liggearealer holdes tørre og rene. [4] Udegående dyr Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Det betyder, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. [11] Kvæg skal endvidere sikres mod vejr og vind ved som minimum at have adgang til skygge. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. [11] De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antal af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket. [11] Udegående dyr skal i vinterperioden (december, januar, februar) og i perioder med vinterlignende vejr (ofte i november og marts) have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. Kravet om læskur eller bygning kan fraviges under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer, hvorpå der er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle). Kravet om læskur eller bygning kan alene fraviges for kvæg af racerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford. [11] Udegående dyrs velfærdsmæssige forhold kan variere meget og må derfor i visse tilfælde underkastes en konkret, sagkyndig undersøgelse af en dyrlæge eller en konsulent for at vurdere, om alle forudsætninger er tilgodeset. [11] Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. [3]. 4

5 Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Reparer ødelagt og nedslidt inventar hurtigst muligt. Juster belægningsgrad mv. Det anbefales at anvende snittet halm, sand eller savsmuld eller andre materialer, selvom der anvendes madrasser eller lignende. Gulve skal være skridsikre og holdes rene og så tørre som muligt. På følgende link kan du se de nyeste anbefalinger vedr. bygninger og indretning af stalde til kvæg: Det anbefales at vurdere belægningsgrad og inventar løbende. Det anbefales at kontrollere foder og vand og at foretage huldvurdering jævnligt. 5

6 Bilag 4. Opstaldning af kalve Kalve er kreaturer under 6 måneder. [4] A. Når en kalv under otte uger anbringes i en enkeltboks, skal boksen være mindst 100 cm bred og 120 cm lang for kalve op til 60 kg. For kalve over 60 kg skal boksen være mindst 100 cm bred og 140 cm lang. [4] B. Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr. [4] Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at det sker på baggrund af sundhedsmæssige forhold. [4] Når en kalv over otte uger i tilfælde af sygdom eller lignende anbringes i en enkeltboks, skal boksen være mindst lige så bred, som den stående kalvs højde over skulderkammen og mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den bageste del af sædebensknuden ganget med 1,1. (4) C. Gulvene må ikke være glatte eller ujævne, så kalvene kan komme til skade eller udsættes for lidelse. Gulvene skal være tilpasset kalvenes størrelse og vægt og danne en jævn og stabil overflade. [4] Lejearealet skal være rent og drænet. Der skal udlægges strøelse til alle kalve under 2 uger, og kalve over 2 uger bør også have strøelse. [4] D. Når kalve opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at hver kalv kan vende sig og rejse og lægge sig uden hindring. [4] For kalve skal der skal være et frit gulvareal på mindst: [4] - 1,5 m 2 pr. kalv på under 150 kg levende vægt. - 1,7 m 2 pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt. - 1,9 m 2 pr. kalv på over 200 kg levende vægt. E. Kalve må ikke bindes hverken indendørs eller udendørs. Flokvis opstaldede kalve kan dog bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres med mælk eller mælkeerstatning. Hvis der benyttes bindsler, må de ikke skade kalvene, og de skal kontrolleres regelmæssigt og tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt, så kalven kan bevæge sig og ikke risikerer at komme til skade eller blive kvalt. [4] Opstaldede kalve skal tilses mindst to gange dagligt. [4] Kalve, der holdes udendørs, skal tilses mindst en gang dagligt. [4] 6

7 F.eks. dyrlægens attest, hvis kalve >8 uger stadig er opstaldet enkeltvis. Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Antallet af enkeltbokse og fællesbokse skal altid tilpasses kælvningsfordelingen, også ved en høj kælvningsfrekvens. Vær opmærksom på, at arealkravene overholdes ved hver flytning af kalve. Især ved flytning fra enkelt- til fællesboks. Dyrets alder kontrolleres evt. via Dyreregistrering. 7

8 Bilag 5. Rengøring og vedligehold af kalvestald Materialer til stalde må ikke være skadelige for kalvene, navnlig bokse og inventar, som kalvene kan komme i kontakt med. Ligeledes skal de kunne rengøres og desinficeres effektivt. [4] Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalvene. [4] Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. [4] Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at kalvene kommer til skade. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet. Der skal udlægges strøelse til alle kalve. Især kalvenes liggearealer skal være rene og tørre. [4]. Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Vær opmærksom på, at der er nok strøelse. Efterse løbende ventilationsforholdene. Stalden gennemgås dagligt for at sikre, at kalvestalden rengøres og vedligeholdes. 8

9 Bilag 6. Lys og mørke Kvæg, der holdes indendørs, må hverken holdes i permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde kvægets adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig belysning. Der skal desuden være en passende (fast eller mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kvæget til enhver tid kan tilses nøje. [3] For kalve gælder, at kunstig belysning skal svare til styrken af den naturlige belysning mellem kl. 9 og kl. 17. [4] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Gennemgå dagligt, at dyrene har tilstrækkeligt lys. Det anbefales, at den ansvarlige for besætningen har sikret sig adgang til et nødstrømsanlæg. Anbefaling: Lysstyrken i besætningen skal svare til 100 Lux. I praksis svarer det til en lysstyrke, så man kan læse en avis. Det anbefales dog, at der i malkestald og behandlingsbokse/kælvningsbokse er en belysning svarende til 200 Lux. 9

10 Bilag 7. Håndtering og opstaldning af syge og kælvende dyr. Alle dyr, der er syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres. Syge eller tilskadekomne dyr skal om nødvendigt isoleres i en sygeboks med strøelse, der giver dyret et tørt, blødt og skridsikkert leje. [3, 4] Et dyr, der er sygt eller er kommet uhelbredeligt til skade, skal aflives, hvis det medfører unødige lidelser for dyret at leve videre. [1] Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om sygeafdeling til produktionsdyr: Rådet finder det fornødent at udtage et dyr af flokken og anbringe det i sygeafdeling, når dyret på grund af sin tilstand er svækket i forhold til de andre dyr og således ikke kan klare sig i konkurrencen med disse. Vurderingen heraf er konkret for hvert enkelt dyr.(12) Tilse dyrene mindst én gang dagligt. [1] Kælvninger registreres. (13) Der skal føres optegnelser over medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. [3] Ved indledning af al medicinsk behandling (undtagen behandling med jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner) skal der føres optegnelser. Optegnelserne skal omfatte dato for behandlingens start, hvilke og hvor mange dyr, årsag, lægemiddel og dosering. Optegnelserne skal gemmes i mindst 5 år.[10] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Indret alternativ syge- eller kælvningsboks, hvis de eksisterende bokse er optaget. Gennemgå procedurer for anbringelse af dyr i sygesti. Det anbefales, at behandlings- og sygeområde skal dimensioneres med én til to pladser per 100 køer i besætningen og svarende til ca. 12 m 2 per ko. Det anbefales, at kælvende dyr skal sættes i en rengjort og nystrøet kælvningsboks umiddelbart før forventet kælvning. Det anbefales, at kælvende dyr får stillet kælvningsbokse på minimum 12 m 2 til rådighed. Der bør være ca. 1 kælvningsboks per køer afhængig af kælvningsfordelingen. Der bør altid være en person med landbrugsuddannelse eller tilsvarende erfaring til stede, som har det daglige ansvar for kælvende dyr og syge dyr. Tilse løbende, at dyrene er sunde og raske. Tilse køer før kælvning dagligt, og flyt dem til kælvningsboks umiddelbart før forventet kælvning. Tilse kælvende køer løbende. 10

11 Tilse syge dyr løbende. 11

12 Bilag 8. Transport Enhver transport udgør en stressfaktor for det enkelte dyr. Derfor er det vigtigt, at dyrets transportegnethed vurderes. Overordnet skal der lægges vægt på følgende elementer, når et dyr skal transporteres: 1. Dyrets almentilstand 2. Dyrets tidligere lidelser, f.eks. tidligere halthed og bækkenbrud, der kan risikere at bryde op under transport 3. Transporttid 4. Eventuel omlæsning 5. Vejret dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse. (8) Tvivl om, hvorvidt et dyr er transportegnet, skal altid komme dyret til gode.(8) Alle dyr skal transporteres på et velstrøet leje (9). Kalve må ikke transporteres fra bedriften de første 14 dage efter fødsel (4). Hundyr, som har født inden for 14 dage, må ikke transporteres fra bedriften. (9) Drægtige hundyr, som er mindst 90 % (28 dage før forventet kælvning) henne i drægtighedsperioden må ikke transporteres fra bedriften. (8) Landmanden er også ansvarlig for dyrenes transportegnethed (afsnit A). Hvis landmanden også selv transporterer dyrene, er det vigtigt at være opmærksom på arealkrav (afsnit B) og krav om autorisation og uddannelse (afsnit C). Er landmanden i tvivl om dyrets transportegnethed, kan besætningsdyrlægen anmodes om at udstede en transportattest i henhold til Fødevarestyrelsens vejledning. A. Oversigt over de vigtigste punkter ved vurdering af dyrs transportegnethed (8, bilag l, kap.l) og (9) 1. dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse. 2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport, især hvis der er tale om a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smerter eller at gå uden støtte b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps 3. Syge eller tilskadekomne dyr kan dog betragtes som egnede til transport, såfremt de a) er lettere tilskadekomne eller syge og ikke vil blive påført yderligere lidelser som følge af transporten; i tvivlstilfælde skal der anmodes om veterinærrådgivning b) transporteres under veterinærtilsyn med henblik på eller efter dyrlægebehandling eller - diagnose; sådan transport kan dog kun tillades, hvis de pågældende dyr ikke påføres unødige lidelser eller udsættes for forkert behandling c) efter at have fået foretaget et veterinært indgreb som led i brugspraksis inden for landbruget, såsom afhorning eller kastrering, har fuldstændigt helede sår. 12

13 4. Dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transport, skal adskilles fra de andre dyr og ydes førstehjælp så hurtigt som muligt. De skal underkastes passende dyrlægebehandling og om nødvendigt nødslagtes eller aflives, uden at de påføres unødige lidelser. 5. Der må ikke anvendes beroligende midler til dyr, der skal transporteres, medmindre det er strengt nødvendigt for at sikre dyrenes velfærd, og da kun under dyrlægekontrol. 6. Diegivende kvæg, som ikke befordres sammen med deres afkom, skal malkes med højst 12 timers mellemrum. 7. Transport af lettere tilskadekomne eller syge dyr, som ikke påføres unødig lidelse på grund af transporten, må kun finde sted, hvis transportmidlets bund under transporten forsynes med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Der skal i tilfælde af tvivl om, hvorvidt dyrene påføres unødig lidelse på grund af transporten, indhentes en udtalelse fra en dyrlæge. B. Arealkrav 1. Transporter af under otte timers varighed Kategori Levende vægt (kg) Areal (m 2 ) pr. dyr Kalve til opdræt 55 0,30-0,40 Middelstore kalve 110 0,40-0,70 Tunge kalve 200 0,70-0,95 Middelstort kvæg 325 0,95-1,30 Tungt kvæg 550 1,30-1,60 Meget tungt kvæg > 700 > 1,60 Tallene kan variere afhængigt af ikke blot dyrenes vægt og størrelse, men også af deres fysiske tilstand, vejrforholdene og transportens sandsynlige varighed. 2. Transporter af over otte timers varighed Kategori Levende vægt (kg) Areal (m 2 ) pr. dyr Kalve til opdræt 55 0,40 Middelstore kalve 110 0,70 Tunge kalve 200 0,95 Middelstort kvæg 325 1,30 Tungt kvæg 550 1,60 Meget tungt kvæg > 700 > 1,70 13

14 C. Krav om autorisation og uddannelse Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Gennemgå vurdering af dyrs transportegnethed med besætningsdyrlægen, og sørg for at få en skriftlig vurdering. En skriftlig vurdering fra en dyrlæge vil dog aldrig udgøre en garanti for, at forholdet ikke vurderes anderledes af andre, herunder i sidste ende domstolene, hvis der kommer en sag ud af det. Forud for hver transport skal det hvert enkelt dyr vurderes, om dyret er egnet til transport. Dyrets transportegnethed bør således vurderes cirka 1 døgn før og igen umiddelbart inden forsendelse. Reglerne vedr. transport er omfattende og kun de mest vigtige er nævnt her. Det anbefales at læse Fødevarestyrelsens hjemmeside vedr. transport: Vær opmærksom på eventuelle tilbagemeldinger fra slagteri om transportegnethed hos afsendte dyr. 14

15 Bilag 9. Slagtning og aflivning af højdrægtige dyr Ved slagtning forstås aflivning af dyr med henblik på produktion af kød til konsum. Slagtning og aflivning af drægtige dyr er forbudt de sidste 28 dage før forventet kælvning. Slagteforbuddet kan fraviges, hvis der er tale om nødslagtning, hvor dyret aflives på bedriften. [2] Ved slagtning i tilfælde af nødslagtning skal moderdyret bedøves, hvorefter fostret skal skæres ud af livmoderen og aflives straks, såfremt en dyrlæge vurderer, at fostret ikke er levedygtigt. Umiddelbart derefter skal moderdyret afblødes. [2] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Forud for hver transport skal den ansvarlige for besætningen sikre, at kvier og køers drægtighed er kontrolleret. For at undgå, at højdrægtige dyr transporteres og slagtes, anbefales det at lade en inseminør eller dyrlæge systematisk undersøge slagtekøer og -kvier. Vær omhyggelig med at registrere insemineringer og drægtighedserklæringer i Dyreregistrering. 15

16 Bilag 10. Kontrol af mekanisk udstyr Alt automatisk eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed, skal efterses mindst en gang dagligt. [3, 4] Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks. Hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. [3, 4] Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. [3, 4] Alt automatisk eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed, skal efterses mindst en gang dagligt. [3, 4] En altid opdateret liste over navne og kontaktinformationer på relevante servicepersoner skal være synligt tilgængeligt.. Anbefalinger til hvordan lovkrav overholdes Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd skal iværksættes straks. Det anbefales, at manual til ventilationssystemet er let tilgængelig i stalden. 16

17 Bilag 11. Afhorning Afhorning af kvæg må kun foretages af en dyrlæge under anvendelse af bedøvelse. Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af producenten, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen. [7] Ved afhorning af kalve under 3 måneder skal følgende regler følges: [7] 1) Der må ved indgrebet kun anvendes el- eller gasopvarmede brændjern. Brændjern skal kunne opvarmes til mindst 600 grader C og skal kunne holde denne temperatur under hele afhorningsprocessen. El-opvarmede brændjern skal opfylde de sikkerhedskrav, der er fastsat i stærkstrømslovgivningen. 2) Hårene omkring hornanlægget skal klippes af før brændingen. Såfremt hornanlægget er længere end ca. 1 cm, skal det skæres af med en kniv umiddelbart før brændingen. 3) Dyret skal fastholdes således, at hovedet ikke kan bevæges under brændingen. 4) Brændingen skal foretages på et hornanlæg ad gangen og skal gennemføres uden afbrydelser så hurtigt som muligt og være tilendebragt inden for ca. 20 sekunder pr. hornanlæg. Der må ikke brændes flere gange på hvert hornanlæg. 5) Mellem brænding af hvert hornanlæg renses brændjernet for slagger ved hjælp af en stålbørste. 6) Den, der betjener et elektrisk brændjern, skal være bekendt med bestemmelserne i ellovgivningen om anvendelse og kontrol af elektrisk håndværktøj og kravene til beskyttelse mod indirekte berøring f.eks. ved anvendelse af fejlstrømsafbryder eller lignende. Der skal føres optegnelser over medicinsk behandling. [3] Ved indledning af al medicinsk behandling (undtagen behandling med jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner) skal der føres optegnelser. Optegnelserne skal omfatte dato for behandlingens start, hvilke og hvor mange dyr, årsag, lægemiddel og dosering. Optegnelserne skal gemmes i mindst 5 år.[10] Anbefalinger til, hvordan lovkrav overholdes Dyrets alder kan kontrolleres via Dyreregistrering. Det anbefales, at afhornede kalve overvåges løbende under opvågning og i de første dage efter indgrebet. 17

18 Det anbefales at gennemgå procedure for korrekt afhorning sammen med den praktiserende dyrlæge. 18

19 Bilag 12. Kastration Kastrationen må kun foretages af en dyrlæge. [6] Der opbevares dokumentation for dyrets bedøvelse og smertebehandling fra dyrlæge. [3, 10] Anbefalinger til hvordan lovkrav overholdes Kastrerede dyr overvåges i første uge efter indgrebet. Kontakt dyrlæge, hvis der opstår komplikationer. 19

20 Bilag 13. Aflivning af kvæg En aflivning består af bedøvelse med boltpistol efterfulgt af afblødning med en skarp kniv. Aflivning af kvæg må kun foretages af dyrlæge, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning. [5] Kvæg skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser, herunder mod fejlskydning. [5] Kvægets ben må ikke bindes sammen før bedøvelse og aflivning. [5] Når dyr er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Efter at dyret er bedøvet, skal det afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer skæres over. [5] Hjemmeslagtning af højdrægtige dyr er forbudt. Kun nødslagtning er tilladt. [2] Sørg altid for at have en fuldt funktionsdygtig og vedligeholdt boltpistol og en skarp kniv parat, inden afllivningen påbegyndes. Ved anvendelse af boltpistolen skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangspositionen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må den ikke anvendes, før den er blevet repareret. [5] Noter aflivning af kvæg i Dyreregistrering (13). Anbefalinger til hvordan lovkrav overholdes Foretag løbende en vurdering af dyrenes sundhedstilstand med henblik på behandling eller aflivning. Gennemgå korrekt aflivning og afblødning med besætningsdyrlægen. Vær opmærksom på eventuel tilbagemelding fra destruktionsanstalten om korrekt afblødning af aflivede dyr. I den efterfølgende oversigt kan du se og læse, hvordan du afliver korrekt. 20

21 21

22 Lovhenvisninger m.v.: [1] Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2007, Dyreværnsloven, med senere ændringer [2] Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr den sidste tiendedel af drægtighedsperioden [3] Bek. nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr [4] Bek. nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve med senere ændringer [5] Bek. nr. 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr [6] Bek. nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr med senere ændring [7] Bek. nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr [8] Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v. [9] Bek. nr af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer [10] Bek. nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. med senere ændring [11] Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fælles udtalelse af 14. december 2001 om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr [12] Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 4. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr (13) Bek. nr af 1. december 2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 22

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af strudsefugle CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Projekt Udegående Kvæg i Danmark

Projekt Udegående Kvæg i Danmark Projekt Udegående Kvæg i Danmark Malene Skjoldborg Jørgensen Animal Science, Københavns Universitet Vejleder: Hanne H. Hansen, lektor Dias 1 Baggrund Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnet,

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion

HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN. Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion HESTE, KØREKORT OG PÅHÆNGSVOGN Niels Arberg Rigspolitiets Færdselssektion Kørekort og tilkobling Kørekort Bek. nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort Godkendelse og registrering af sammenkobling Bek. nr.

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1) BEK nr 32 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser

Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 361 Offentligt 1. oktober 2010 Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser For velfærdskontrollen i besætninger

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016 Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger Juli 2016 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i 2011 og revideret i 2016 Bidragyder(e): Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret marts 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Slagtehus-nyt april 2013

Slagtehus-nyt april 2013 Slagtehus-nyt april 2013 Kontrolomkostninger Habilitetsproblematikken DAKA Midlertidigt kompetencebevis en mulighed - fx under uddannelse Møde med audit-dyrlægerne på de mindre slagterier Nødslagtning

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner 2010/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-5400-0018 Fremsat den 13. oktober 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

generelle bestemmelser vedrørende beskyttelsen af c) hunde og katte, der holdes som husdyr (kapitel

generelle bestemmelser vedrørende beskyttelsen af c) hunde og katte, der holdes som husdyr (kapitel Nr. L 200/ 10 De Europæiske Fællesskabers Tidende 8. 8. 77 RÅDETS DIREKTIV af 18. juli 1977 om beskyttelse af dyr under international transport (77/489/EØF) RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under

Læs mere

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune NATUR OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE SÅDAN INDRETTER DU DIT HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD...3 FORSKRIFT VEDRØRENDE INDRETNING

Læs mere

Dyrevelfærd på svineslagterier

Dyrevelfærd på svineslagterier Artiklen er en del af en føljeton fra Den Danske Dyrlægeforenings Dyrevelfærdsovervågningsudvalg (DVOudvalg). Artiklerne sætter fokus på dyreværnsmæssige aspekter for de enkelte dyrearter. På foreningens

Læs mere

Mink & Krydsoverensstemmelse

Mink & Krydsoverensstemmelse Mink & Krydsoverensstemmelse Årsmøde i Vet Team Tirsdag den 17. januar 2017 Tine Flarup, dyrlæge Regional kontrol Randers Naturerhvervstyrelsen Disposition Hvem er omfattet af Krydsoverensstemmelse? Hvad

Læs mere

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: #

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: # Udkast 27-05-2015 Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune Billede: #7488042 1 Sådan indretter du dit hønse- og andet fuglehold I de senere år er det igen

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Dyreværnslov. Kapitel 1

Dyreværnslov. Kapitel 1 Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse

Læs mere

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk

Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson til FVST, TSTYR, FVM, JM og branche pol-nfae@politi.dk Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter Politiassistent, ansat i 1992, Færdselspolitiet 1996 Dyretransport 2005, Fagansvarlig 2011 Den nationale komité for landbrugsdyr ViD s referencegruppe Kontaktperson

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere