Grønt Miljø 3 / MARTS 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 3 / MARTS 2011"

Transkript

1 4 Standard for højstammede træer 12 Bindende krav til pesticider på golfbaner 14 Jordpakningen skal forebygges 22 I pose og sæk 26 Driftssikre robotter der klipper godt 30 Gødningen styrer græssets vinterhærdning 32 Sådan kapsler træet råddet ind 38 Med mobilen ud i det grønne 46 Husets kværn 54 Parkpolitik i sogn og købstad år med landskabsarkitektur 68 Ingeniør, arkitekt, akademiker og menneske 3 / MARTS 2011 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - T Frederikssundsvej Ølstykke - T Peder Wessels Vej Odence SØ - T Flakagervej Kalundborg - VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 3/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT 25 års jubilæum KOMMENTAR GRATIS TIL RÅDIGHED Et forslag til ny kvalitetsstandard for højstammede træer præsenteres i dette nummer af Grønt Miljø. Og i sidste nummer kunne man læse en ny standard i prækvalifikation til grønne driftsopgaver. I begge tilfælde er der tale om at faget selv i samarbejdende netværk løser et aktuelt og presserende problem, i det første tilfælde PartnerLandskab, i det andet Den Grønne Tænketank. Problemer analyseres, og der fremstilles en løsning, en faglig standard, som stilles gratis til rådighed. Det er ligesom dengang det navnkundige Plant & Plej blev til midt i 70 erne. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Gratis normer og standarder kender vi også fra bl.a. juridiske regler som AB92 og fra de fagtekniske regler som staten står bag, f.eks. vejreglerne. Ellers er normer og standarder noget man må punge ud for. Ofte særdeles meget som ikke mindst udgivelserne fra Dansk Standard og BIPS er eksempler på. I disse to tilfælde skal salget af udgivelserne finansiere en væsentlig del af den udgivende virksomheds arbejde. I andre tilfælde spiller salget kun en mindre rolle, men man tager alligevel det man kan få ud fra en merkantil betragtning. Det er f.eks. Danske Anlægsgartneres normer et eksempel på Ringsted Tlf To modstridende ønsker står over for hinanden når en organisation eller et fag udgiver normer og standarder. Det ene er at man gerne vil give normen så stor gennemslagskraft som muligt og derfor vil have at så mange så muligt anskaffer sig og bruger den. Det opnås bedst ved at lade den være gratis - uden selvfølgelig at gå på kompromis med kvaliteten og den faglige opbakning fra de aktører normen vedrører. Indtjeningen må komme senere som en indirekte følge af at normen følges og at man derfor f.eks. sparer arbejdstid og forebygge mangler. Det andet ønske er at benytte anledningen til at få finansieret det arbejde der er forbundet med at udgive normen. Og måske lidt mere til. Til gengæld må man acceptere at den ikke får samme udbredelse og gennemslagskraft. Sidstnævnte princip har domineret i mange år. Normer og standarder ses som enhver anden vareproduktion som en virksomhed fremstiller og sælger til det man kan få for den. De to seneste eksempler hører ganske vist til blandt de mindre normer og standarder, men de er alligevel eksempler på at der er et alternativ. Et alternativ som i sidste ende kan vise sig at være det mest lønsomme. Søren Holgersen FORSIDEN. Lyset og solen signalerer forår, men det er stadig koldt den 2. marts oppe i Huskvarna hvor fagpressens gentlemen lokkes til at prøve de nye maskiner. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 3/2011 3

4 Forhåbentlig vil kun de færreste mene at dette træ lever op til de forventninger man kan have til et planteskoletræ. Ikke desto mindre støder man undertiden på sådanne leverancer. Med udgangspunkt i Plantestandarden fra 2002 kan modtageren have svært ved helt konkret at pege på om og hvorfor træet ikke lever op til standarden. Foto: Palle Kristoffersen Umiddelbart et træ som de fleste vil karakterisere som et godt planteskoletræ med ret stamme og en velformet krone. Imidlertid er træet vanskeligt at udvikle. Det har en meget fast afsat kronebund i lav højde og består af mange tykke og stærkt forgrenede sidegrene. De kan vanskeligt fjernes ved beskæring, og det kan blive svært at udvikle træet videre. Foto: Palle Kristoffersen. Standard for højstammede træer Ny standard giver mere præcis definition af højstammede træer og vil gavne både producenter og aftagere. Forslaget er nu til fri rådighed for alle Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler Den nuværende Plantestandard definerer allétræer i ret brede vendinger. En projektgruppe i netværket PartnerLandskab har derfor udarbejdet et forslag til en ny standard for højstammede træer: Kvalitetsstandard for vejtræer. Højstammede træer til byog vejformål. Den beskriver træerne mere præcist end tidligere. Træerne bruges typisk som gade- og vejtræer, og standarden sikrer at de er godt forberedt til at vokse og udvikle sig i livet efter planteskolen. Desuden bliver det nu lettere for landskabsarkitekter og andre at bedømme den plantevare de modtager. Mere præcision Den nye standard udspringer af behovet for mere præcise beskrivelser og for træer der er forberedt til videreudvikling på voksestedet. Standarden kan betragtes som en detaljering af den almene Plantestandard fra Danske Planteskoler (2002). Her er definitionerne ret brede. Det betyder at kvalitetsbedømmelsen i dag afhænger meget af den enkeltes faglige vurdering, både i 4 GRØNT MILJØ 3/2011

5 Et bud på et træ der er mere i overensstemmelse med intentionerne i den nye standard. Det har ingen fast kronebund, men sidegrene fordelt jævnt op ad stammen. Det giver mulighed for løbende at afvikle sidegrenene når man vil stamme træet op. Sidegrenene er desuden uforgrenede og passende tykke i forhold til stammen. Foto: Palle Kristoffersen. planteskolen og på byggepladsen. Rådgiverne har svært ved at beskrive produktet træer præcist nok over for bygherren. Bagefter kan det også være vanskeligt at bedømme træerne når man modtager dem. Der findes ingen klare kriterier for at godkende eller kassere leverancen. Derfor var målet med projektet i første omgang at gøre beskrivelsen af træer mere konkret ved at indføre kriterier der kan måles og vejes. Arbejdet skiftede dog hurtigt karakter og kom til at omfatte helt nye beskrivelser af hvordan det ideelle træ skal være udformet. Fokus var på de specielle krav man må stille til bytræer der skal kunne stammes op. Beskrivelserne forholder sig både til kravene til højstammede træer og til produktionsprocessen i planteskolen. Vejtræer skal give plads Den nye kvalitetsstandard beskæftiger sig med de træer der produceres til en fremtid som gade- eller vejtræ. Det er træer der plantes ved veje, gader og pladser. Her skal de med tiden kunne stammes op til minimum 4,5 meters stammehøjde for at give plads til lastbiler, busser og lignende. Derfor er det kun relevant at producere en begrænset del af sortimentet efter den nye standard. Kvalitetsstandarden omfatter træer mellem størrelse 14 og 30 målt som stammeomfang i cm i en meters højde. Størstedelen af de gade- og vejtræer der plantes, ligger i dette interval. Principperne kan dog også bruges ved andre størrelser træer. Livet efter planteskolen Kvalitetsstandarden definerer hvordan det kvalitetsmæssigt acceptable planteskoletræ er opbygget. Desuden beskriver den hvilke tiltag træet gennemgår i produktionen. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for at træerne udvikler sig hensigtsmæssigt på deres endelige voksested. Den vigtigste udfordring ligger i at udplantningen reducerer væksten de første år. Det ændrer vækstrytmen sådan at træerne typisk vokser mindre i toppen og mere i bunden af kronen. Denne udvikling modarbejder ønsket om en stammehøjde på 4,5 meter. Projektgruppen forventer at den GRØNT MILJØ 3/2011 5

6 nye standard kan afhjælpe disse meget udbredte problemer ved at stille nye krav til træets form. Forankret på begge sider Den nye standard er solidt forankret på begge sider af bordet. Teksten er blevet til i et tæt samarbejde mellem Danske Planteskoler, P. Kortegaards Planteskole, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Danske Anlægsgartnere. Projektet er gennemført i regi af netværket PartnerLandskab Seniorrådgiver Palle Kristoffersen og adjunkt Oliver Bühler fra Skov & Landskab stod for målinger, proces og skrivearbejde med førstnævnte som projektleder. Hele projektgruppen har godkendt kvalitetsstandarden, og den er derfor et vigtigt bidrag til at sikre fremtidens bytræer. Et lindetræ (bagerst) i Bytræarboretet der er systematisk opbygningsbeskåret og opstammet fem gange i løbet af de første ti år efter plantning. Herfra vil det være meget let at udvikle træet videre som gade- eller vejtræ. Træet er oprindeligt plantet i samme størrelse som træerne på de foregående billeder. Foto: Palle Kristoffersen. Kan blive branchestandard Med denne artikel stilles kvalitetsstandarden til rådighed for foreninger, organisationer og virksomheder der kan bruge den frit. Derfor er der ingenting i vejen for at gå i gang med det samme. Projektgruppen opfordrer til at den nye standard med tiden indgår i normer og standarder. I den nuværende Plantestandard omfatter produktgruppe 14 Træer i alt seks undergrupper inklusiv Højstammede træer (SHO). Danske Planteskoler overvejer at supplere afsnittene om standarder for træer på foreningens hjemmeside med den nye standard for produktgruppen Højstammede træer til byer og veje. Fra man indfører standarden vil der gå 1-3 år inden planteskolernes omlægning af produktionen slår endeligt igennem. Det gælder især de store størrelser træer. Her kan det blive nødvendigt at planteskolerne korrigerer kroneopbygningen sådan at den afspejler overgangen til den nye praksis. I processen har det vist sig at rådgivere og kunder også gerne ser at vejtræer følges af et dokument som redegør for træets historik, genetiske oprindelse og dyrkningsmæssige 6 GRØNT MILJØ 3/2011

7 GRØNT MILJØ 3/2011 7

8 Kvalitetsstandard for vejtræer Højstammede træer til by- og vejformål STØRRELSESANGIVELSER Stammestørrelse Roddiameter Klumpfacon Stammehøjde Totalhøjde Omfang i 1 m højde cm Diameter i 1 m højde cm Barrodet minimum cm Klump fast mål cm Typiske Forberedt til opstamning højde, cm Vejledende højde cm Kronebredde Vejledende bredde cm 14 til 16 4,5 til 5, kugle/rund til 18 5,1 til 5, kugle/rund til 20 5,7 til 6, kugle/rund til 25 6,4 til 8, kugle/halvrund til 30 8,0 til 9, halvrund/flad Stammestørrelse. Højstammede træer størrelsesangives efter deres stammeomkreds målt i cm 1 m over terræn målt i planteskolen. Stammehøjde. Højstammede træer er opstammet eller kan opstammes til de i tabellen anførte højder. Under den angivne stammehøjde kan der være kronegrene forberedt til opstamning ved at have tykkelser under 1/3 stammediameter. Totalhøjde. Højstammede træer har en vejledende minimumshøjde svarende til deres stammeomfang som anført i tabellen. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Højde måles til knoppen på topskuddet. Kronebredde. Højstammede træer har en vejledende minimumskronebredde svarende til deres stammeomfang og højde som anført i tabellen. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Bredde måles fra knop til knop. Størrelse inden for partier. Ved partier bestående af flere træer i samme størrelseskategori fordeler træerne sig jævnt inden for størrelsesintervallet og er ensartede i højde og kronebredde. STAMME OG TOP Stammerethed. Stammen er den del af aksen som er to vækstsæsoner eller ældre. Stammen udgør sammen med toppen en gennemgående akse hele vejen op gennem træet. Stammen er ret i hele sin højde. Stammen afviger maksimalt +/- 3 cm fra centerlinien målt fra bund til top. Gælder også ved basis af podede træer og ved reguleringer foretaget ved opbinding af nyt topskud. Topskud. Topskuddet er den del af aksen som er yngre end to vækstsæsoner. Der er ét tydeligt markeret topskud der i højde og struktur afviger fra øvrige kronegrene. Beskæring for at regulere højden er foretaget på ét-årige skud. Stammeafsmalning. Stammen har jævn afsmalning fra bund til top der betyder en stigende stivhed ned gennem træet. Træet kan stå selv uden støtte af stammen. Opstamninger. Opstamning er foretaget så der ikke er friske afskæringssår på stammen ved levering. KRONE Kronegrene. Kronen udgøres af kronegrene som er to vækstsæsoner eller ældre, og som årligt er reguleret på længde og i struktur. Kronegrene er uden flerårige forgreninger tættere end ½ m på stammen. Korrigerende beskæring er foretaget på 1-2 års grene. Længde. Kronegrenes længde er bestemt af deres placering på stammen. Kronegrenes længde aftager op ad stammen. Tykkelse. Kronegrenes tykkelse målt uden for grenkraven er under ½ af stammens diameter målt under sidegrenen. Kronegrenes tykkelse aftager op ad stammen. Antal kronegrene. Antallet af kronegrene per meter stamme er afpasset efter art og klon og hensynet til fremtidig opstamning og kroneudvikling. Typisk grenantal er fra 6 til 9 grene per meter stamme. Inden for partier må antallet af kronegrene maksimalt variere 50%. Fordeling op ad stammen. Kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen. Maksimalt to kronegrene i samme højde. Fordeling rundt om stammen. Kronegrene er jævnt fordelt rundt om stammen. Der er maksimalt 90 o uden kronegrene. RØDDER Størrelse. Røddernes størrelse overholder de mål der er anført i tabellen. Rodens struktur. Den alsidige rod har mindst tre kraftige hovedrødder med højest 150 o mellem disse. Barrodstræer. Roden er optimeret til plantning ved at have en rig forgrening og mange finrødder. Visse arter leveres ikke barrodede i alle størrelser. Klumper. Stammen er centreret i klumpen. Klumper er faste opgravede jordklumper emballeret i omsætteligt net af naturjute og trådnet af ubehandlet jern. Klumpform bestemmes af træstørrelse og klumpstørrelse. Særlige ønsker til størrelse og form skal specificeres og aftales. Omplantning. Omplantning er foretaget 2-5 vækstsæsoner før levering. Tidsintervallet er tilpasset de enkelte arter og sorter. Korteste interval for kraftigt voksende arter og sorter. PartnerLandskab GRØNT MILJØ 3/2011

9 GRØNT MILJØ 3/2011 9

10 For rådgivere og kunder er ensartethed inden for de enkelte partier en meget åbenlys kvalitetsparameter som planteskolen arbejder med i produktionen. Foto: Palle Kristoffersen. tiltag i produktionen. Om det kommer til at ske, bliver en sag mellem leverandører og kunder. Standarden stiller ikke krav på dette område. Standard i fire punkter Kvalitetsstandarden er gengivet på side 8. Den beskriver træet i fire ligeværdige punkter: Størrelsesangivelser, stamme og top, krone og rødder. Første punkt er en specifikation. For hvert af de tre andre punkter er den ønskede tilstand beskrevet. De skal hver især være opfyldt for at man har et kvalitetsmæssigt acceptabelt træ. Hver punkt kan kontrolleres særskilt. Ved partier forstås her en samling af salgbare træer. i produktionen og kan have udviklet kraftige grene i den nederste del af kronen. Modsat må træerne ikke have stået så tæt at de bortskygger de nederste grene i kronen eller gør dem lange og tynde. Specifikationer af højde og bredde bruges til at kommunikere med rådgivere og kunder. De kan også bruges til at sikre ensartethed når man sammensætter partier af træer. Stammehøjden skal ikke opfattes som et fast mål, men er en minimumshøjde hvortil træet er forberedt til opstamning. Dette princip gør op med den tidligere fast definerede kronebund der har været en hæmsko for fortsat at udvikle træerne. øverste unge tops rethed. Standardens grænseværdi med en maksimal afvigelse på +/- 3 cm fra centerlinien skal efterprøves før den besluttes endeligt. Kravet om at der ikke må være friske afskæringssår henviser til at beskæringer på stammen senest skal være udført om sommeren før salg i vinterperioden. Det kan skelnes ved at der er begyndende kallusdannelse. 3. Krone Standarden lægger op til at planteskolen en gang om året foretager en korrigerende beskæring af alle kronegrene. Det skal sikre deres struktur og længde. Projektgruppen vurderer at man på den måde kan opfylde alle kvalitetsparametre og sikre ensartethed i og mellem partier. Ud over de toårige kronegrene findes årsskud som standarden ikke stiller krav til. 4. Rødder Antallet af omplantninger indgår ikke i standarden da det ikke er relevant og kontrollerbart under de ændrede produktionsmetoder. I stedet angiver standarden det maksimale interval siden sidste omplantning. SKRIBENTER Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, Oliver Bühler adjunkt, begge på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 1. Størrelsesangivelser Det optimale træ har et passende forhold mellem højde og bredde samtidig med at det opfylder kvalitetsbeskrivelserne under punkt 2-4. Træer der er høje og smalle i forhold til stammestørrelse, har typisk stået tæt i produktionen. Efter udplantning kan de have svært ved at balancere kronen og vil kræve opbinding. Træer, der er lave og brede, har typisk stået på stor afstand 2. Stamme og top Standarden gør op med at stammerethed kun kræves op til kronebunden, idet den faste kronebund er afskaffet. Gruppen vurderer at kravet til stammerethed i den to-årige og ældre stamme er en nyttig måde at gøre det på. Det skal ses i lyset af produktionsmetoderne og hensynet til praksis med at fjerne stokken før træet leveres. Derfor giver det ikke mening at stille krav til den Partner Landskab PartnerLandskab er et fagligt netværk med mulighed for at udveksle erfaringer og igangsætte udviklingsprojekter. Skov & Landskab på Københavns Universitet står bag. Læs mere på partnerlandskab.dk. MEDLEMMER BAT og 3F - Den grønne gruppe Birkholm Planteskole Byggros A/S Dansk Golf Union Dansk Træplejeforening Danske Anlægsgartnere Danske Skov- og Landskabsingeniører Danske Planteskoler Foreningen Danske Kirkegårdsledere Kommunale Park- og Naturforvaltere Odense Kommune, Park og Natur P. Kortegaards Planteskole Praktiserende Landskabsarkitekters Råd 10 GRØNT MILJØ 3/2011

11 GRØNT MILJØ 3/

12 Bindende krav til pesticider på golfbaner Den frivillige aftale fra 2005 er erstattet af en bindende aftale. Andre grønne områder kan også blive omfattet af den nye aftale Fra Fanø Vesterhavsbads Golfklub. Banen blev anlagt i 1901 som den første i Danmark. Det er såkaldt linksbane (naturbane) som er fint indpasset i klitområdet på øens nordlige del. Golfklubberne skal tvinges til at bruge færre og mere skånsomme pesticider. Det fremgår af en aftale som et bredt politisk flertal i Folketinget aftalte den 8. februar for at skåne både mennesker og miljø. På længere sigt er det meningen at pesticiderne helt skal udfases i takt med at der udvikles flere erfaringer med sprøjtefri pleje. Det er også muligt at andre offentligt tilgængelige grønne områder end golfbaner kan blive omfattet af de nye regler. Den nye beslutning afløser den frivillige Aftalen om fremtidens golfbaner fra 2005 mellem golfklubberne og Miljøministeriet. Den gik ud på at klubberne skulle sætte forbruget ned til 0,1 kg aktivstof pr. hektar, men i 2009 brugte de ifølge Miljøministeriet i gennemsnit stadig 0,24 kg og hver tiende klub brugte op mod ni gange så meget som de måtte. Det samlede pesticidforbrug på de i alt ha golfbane var i ,5 tons aktivstof. Det er ikke tilfredsstillende, lyder det i aftalen hvor de frivillige krav uden sanktionsmuligheder er afløst af bindende krav. Som følge af aftalen har miljøministeren også fremsat forslag om at ændre kemikalieloven så der er hjemmel til at stille de nye bindende krav. Lovforslaget behandles i Folketinget i øjeblikket. Er ikke klar til forbud Golfklubberne mener at det er nødvendigt at man stadig har pesticider til rådighed, i hvert fald et stykke tid endnu. Der er visse typer af svampeangreb vi endnu ikke kan behandle på anden vis. Det så vi sidste år hvor angrebene kostede en del klubber flere hundrede tusinde kroner, forklarer Dansk Golf Unions banechef Torben Kastrup Petersen. Han mener dog også at politikerne har lyttet til golfklubbernes argumenter og er i øvrigt grundlæggende enig i at pesticidforbruget skal længere ned: Det er også det vi ønsker Sneskimmel sidste vinter kostede en del klubber flere hundrede tusinde kroner. Foto: Torben K. Petersen. og arbejder for. Vi har blot behov for mere tid til at finde alternativer hvis vi skal kunne nå målet, og hvis vi skal have en chance for at golfbanerne skal have et udtryk der minder om det vi ser i dag, siger han. Golfklubberne arbejder også selv for at klare sig bedre uden pesticider. Dansk Golfunion har indledt syv forskningsprojekter for at udvikle alternative plejemetoder. Og i alle tilfælde kan man konstatere at pesticidforbruget for 2010 bliver mindre end De næsten endeligt opgjorte tal for 2010 viser ifølge Torben Kastrup Petersen et pesticidforbrug på 0,19 kg/ha i gennemsnit eller et fald på 20%. Lavest mulige niveau I første omgang bliver der heller ikke tale om et fuldstændigt forbud, men det lavest mulige niveau for pesticidforbrug på golfbaner når der fortsat skal være mulighed for en drift af banerne, som det fremgår af aftalen. Niveauet skal fastlægges efter en faglig undersøgelse blandt eksterne eksperter. Resultatet skal være klar inden sommerferien. Derefter udstedes en bekendtgørelse hvorefter kun pesticider med lav risiko må bruges. Risikograden fastlægges ud fra et pointsystem baseret på de enkelte pesticiders sundheds- og miljøegenskaber. Det gamle delmål på 0,1 kg aktivstof pr. ha afløses dermed af et loft med udgangspunkt i pesticidernes reelle sundheds- og miljøbelastning. Golfklubberne skal nu til kun at anvende de mest skånsomme pesticider. Det betyder måske lidt flere tusindfryd, men også et bedre miljø for både natur og mennesker. Nogle klubber i Danmark har allerede vist vejen og holder banerne helt uden brug af pesticider, og det er vores endelige mål, siger miljøminister Karen Ellemann. Flere klubber har i mange år dokumenteret deres forbrug via et grønt regnskab som også er offentliggjort på klubbernes hjemmesider og andre ste- 12 GRØNT MILJØ 3/2011

13 der. Denne adfærd ser nu ud til fremover at blive et krav. Det fremgår nemlig af aftalen at det skal undersøges om der skal indgå nærmere regler om offentliggørelse af pesticidforbruget på de enkelte baner. Direktiv med bredere sigte De nye regler er følge af EU s rammedirektiv om bæredygtig pesticidanvendelse. Af direktivet fremgår bl.a. at man under hensyn til miljø og sundhed skal sikre at pesticidforbruget enten nedbringes til et minimum eller forbydes. Kravet ventes i første omgang alene at gælde golfbaner. Men forslaget til ændring af kemikalieloven giver også mulighed for at regulere pesticidanvendelsen på andre arealer med offentlighedens adgang, bl.a. sportspladser og parker. Om der i fremtiden indføres restriktioner for pesticidanvendelse på andre grønne områder er ikke afgjort endnu, oplyser funktionsleder Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen. Det er helt op til miljøministeren at træffe den afgørelse. Pesticidforbruget på de offentlige arealer er faldet med 82% fra 1995 til Miljøstyrelsen skal nu undersøge pesticidforbruget i Hvis den viser at udviklingen går i en anden retning end hidtil, er det op til miljøministeren at vurdere om der er behov for at indføre restriktioner, f.eks. på arealer ved børneinstitutioner, nær hospitaler eller på andre arealer med offentlig adgang, forklarer Fjeldsted. Kontrol genoptages Den nye bekendtgørelse om golfklubbernes pesticidforbrug skal træde i kraft senest 26. november hvor EU s rammedirektiv samtidig skal være realiseret. Af den nye aftale fremgår også at man følge pesticidforbruget på golfbanerne tæt. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil derfor i år genoptage sin kontrol på golfbanerne. Klubber der gribes i grove eller gentagne overtrædelser vil nu som før blive politianmeldt. Ved første overtrædelse vil kravet normalt blot være en lovliggørelse: Klubben skal fjerne det ulovlige produkt og dokumentere de har gjort det. Under inspektionen i 2009, hvor 25 klubber fik besøg, lå de 18 inde med pesticider der enten er forbudt i Danmark eller ikke er godkendt til golfbaner. Uacceptabelt, kaldte den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen det dengang. Nu strammes det politiske greb. Måske også for mere end bare lige golfbaner. sh KILDER Miljøministeriet (2011): Flere tusindfryd på golfbanerne. Pressemeddelelse på Miljøministeriet (2011): Aftale om udfasning af pesticidforbruget på danske golfbaner. Aftale mellem V, K, DF, S, SF og RV. Samtale og korrespondance med Anita Fjeldsted, Miljøstyrelsen, og Torben Kastrup Petersen, Dansk Golfunion PLAZA DESIGN DIN EGEN FLISE Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som Plaza by Starka giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som smelter ind i dit design/miljø. Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By Starka kan evt. produceres med børstede overflade. Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. Og frem for alt Lad dig inspirere Velkommen! GRØNT MILJØ 3/

14 Jordpakningen skal forebygges Dybdekomprimeringen er næsten permanent, viser de senere års forsøg i landbrugsforskningen Jordpakning i dybden er ikke noget som naturen selv løser. Pakningen er næsten permanent. Man kan ikke forebygge skaderne med brede dæk, for lavt dæktryk hjælper kun i det øvre jordlag. Og grubning hjælper kun hvis man ikke belaster jorden tungt bagefter. Det kan til nød lade sig gøre i byggeriet, men ikke på landbrugsjord. I stedet må man forebygge og det gør man ved at holde hjullasten nede. Altså bruge relativt små maskiner eller maskiner med meget gode bælter. Det er vigtige konklusioner fra de senere års forskning på landbrugsjord. Vi kender dem i forvejen, men nu er det ikke længere antagelser, men sikker viden vi kan overføre til byggepladserne. Her er jordpakning et problem som landskabsarkitekter og anlægsgartnere har kæmpet med i de sidste 50 år takket være de tunge maskiner. Jordens vand- og luftskifte hæmmes, og rødderne bremses. Resultat: misvækst og regnvejrspladder. Udbyttet falder Jordpakning er et problem alle steder i verden hvor man kører med tunge maskiner i vækstjord. På landbrugets marker kan man måle store udbyttetab år gamle forsøg med 5 ton hjullast har vist et udbyttetab på 15% første år og vedvarende nedgang på 2-3%. Hjullasten er den del af køretøjets samlede belastning der ligger på det enkelte hjul. I dag er køretøjernes vægt blevet større, især er gyllevognene blevet meget tunge, typisk med 6-8 tons pr. hjul og de kører tilmed gyllen ud om foråret når jorden er våd og følsom. Nye forsøg fra 2010 peger på 19% udbyttetab første år. Desuden kan klimaændringerne betyde at man må køre mere i fugtig jord som derfor tager mere skade. Jordpakning anses - sammen med humusudpiningen - som den største langsigtede trussel mod den frugtbare jord. Pakket jord giver endvidere stigende problemer med såkaldt bypass-strømning. Jorden mættes med vand hvorefter meget af det ledes til dybere lag i enkelte lodrette regnormegange der virker som nedløbsrør. Det kan forklare hvorfor man måler glyphosat i grundvandet. Glyphosaten binder sig til lerpartiklerne der skylles med i nedløbsrørene. Derfor forskes der. I Danmark finder forskningen især sted på Aarhus Universitet, i mange år med seniorforsker Per Schjønning som primus motor. Forskningen føres i dag mest som samarbejde i projekter og netværk. Det sker for tiden bl.a. gennem Poseidon der er et samarbejde mellem nordiske universiteter og Soilit-is der er et forskernetværk med deltagere fra Danmark og flere andre lande. Grove porer forsvinder Jordpakningen betyder at der bliver færre af jordens grove porer. Det hæmmer luftens og vandets bevægelser i jorden. Og det hæmmer rodvæksten og dermed røddernes evne til finde vand og næring. At de grove porer forsvinder anskueliggøres i et forsøg i en skånsk roemark. Den blev i 1995 overkørt fire gange med en selvkørende roeoptager på 35 tons. Siden blev marken drevet med almindeligt lettere grej. I 2009 udtog man i cm dybde intakte prøver i cylindre der bagefter blev scannet i en medicinsk CT-scanner. Prøver fra de 14 år gamle belastede spor havde kun enkelte grove porer. Prøver uden for sporene havde derimod et tæt netværk. De grove porer er over cirka 0,3 mm og består mest af regnorme- og rodkanaler. Forskellen blev bekræftet af målinger af jordens porøsitet, luftpermeabilitet og vandledningsevne i dybder fra 30 til 90 cm. Her var alle tal klart bedst fra prøverne uden for sporene. Især var vandledningsevnen bedre ned til omkring 70 cm, men i 90 cm dybde var forskellen dog udlignet. Maskinernes vægt Den pakning af jorden der sker i dybder under pløjelaget bliver ikke løsnet af den årlige pløjning. Og jorden løsner heller ikke sig selv ret meget. Der opstår derfor et lag komprimeret jord, en pløjesål, lige under pløjelaget. Det er målt i flere undersøgelse, se bl.a. figuren til højre. Pakningen i dybden bestemmes overvejende af maskinernes vægt (hjullasten), ikke af deres dæktryk. Det er senest bekræftet af forsøg på Aarhus Universitet hvor to forskellige DE GROVE PORER FORSVINDER De blå årer viser grovporer (over cirka 0,3 mm i tværsnit) i CT-scannede jordprøver. Til venstre en prøve fra en mark drevet med standardudstyr. Til højre en prøve fra en jord overkørt fire gange med en tung roeoptager 14 år før prøven blev taget. Prøverne er taget i cm dybde i en skånsk markmuld og overført til aluminiumscylindre, 20 cm høje og 20 cm i diameter. CT-scanningens resultat er bearbejdet digitalt af Dorthe Wildenschild fra Oregon State University i samarbejde med forskningsprojekterne Poseidon og Soil-it-is. Efter P. Schjønning, G. Heckrath, B.T. Christensen (2009). 14 GRØNT MILJØ 3/2011

15 Penetreringsmodstand (mpa) Forsøg med tunge gyllevogne på over 50 tons peger på udbyttetab på op til 19%. De enkelte hjul trykker med op til 12 tons. Foto: Per Schjønning. dæk er testet ved to hjullaster, 3 og 6 tons. Som man kan se herunder er det i den øvre del af jorden dæktrykket der bestemmer hvilke kræfter jorden udsættes for. Længere nede er det hjullasten - uanset dæktype og dæktryk. Man kan altså ikke dækudruste sig ud af de store hjullaster. Pakningsskaderne i dybden er stort set permanente. Det er bl.a. bekræftet af nyere svenske undersøgelser. De viser at en forårsvåd jord begynder at blive permanent pakket i jordlag under 50 cm når overfladen påvirkes med over 50 kpa (kilopascal). Denne kraft opstår typisk når man kører med en hjullast på over 3-4 tons. Det er mindre end den hjullast mange af land- og skovbrugets tunge maskiner har. Løsningen i landbruget er derfor at forebygge. En god Dybde (cm) Målinger i østjysk moræne, henholdsvis i mark, skov og park. I marken optræder der en tydelig pløjesål i cm dybde. Efter P. Schjønning, G. Heckrath, B.T. Christensen (2009) Dybde (meter) Gennemsnitligt tryk i trædeflade HJULLASTEN AFGØR PAKNINGEN I DYBDEN En forårsvåd jord blev overkørt af en testvogn med fire forskellige kombinationer af dæktype og hjullast. Der blev brugt to slags dæk: Et mindre Nokian 560/45R22.5 og et større Nokian 800/50R34. Begge dæk blev testet ved to hjullaster: 3 ton (blå) og 6 ton (orange). Hjullasten var dog i praksis lidt over eller under på grud af de forskellige dæk. Dæktrykket afhang af kombinationen. I det lille dæk var det 1,4 bar ved 3 ton og 3,4 bar ved 6 ton. I det store dæk var det henholdsvis 0,5 og 1,0 bar. Resultatet viser klart at det i den øvre del af jorden er trædefladen der bestemmer hvilke kræfter jorden udsættes for. Længere nede løber kurverne sammen. Påvirkningen i dybden er med andre ord den samme uanset dækudrustningen. Efter M. Lamande & P. Schjønning (2011) Nokian mm bredt 165 cm højt Stress (kpa) Nokian mm bredt 107 cm højt GRØNT MILJØ 3/

16 Nokian 800/50R34 6,1 tons hjullast 0,71 m 2 trædeflade 0,87 kg/cm 2, 1 bar, kontakttryk På tværs af kørespor (meter) Nokian 560/45R22.5 2,9 tons hjullast 0,33 m 2 trædeflade 0,88 kg/cm 2, 1,4 bar, kontakttryk På tværs af kørespor (meter) 0 kpa 50 kpa 100 kpa 150 kpa 200 kpa 250 kpa TRYK (STRESS) MÅLT UNDER HJULET Det forsøg som skemaet på omstående side viser, kan også forklares i disse to profiler. De viser trykket i dybden fra de samme to dæk. Kontaktrykket er ens, men hjullasten varierer. Og den laveste hjullast (2,9 tons) trykker mindst i dybden. Efter P. Schjønning (2011) og M. Lamande & P. Schjønning (2011). tommelfingerregel er kravet: En forårsvåd jord bør ikke udsættes for påvirkninger over 50 kpa i jordlag dybere end 50 cm. Forsøgene viser også at den jorddybde hvor en given belastning optræder, øges med dæktrykket og hjullasten. For våd jord ned til cirka 40 cm dybde er sammenhængen udtrykt i 8-8 reglen : Dybden for maksimal tilrådelig stress (50 kpa) øges med 8 cm for hver ton ekstra hjullast og med 8 cm hver gang dæktrykket fordobles. Det sætter nogle snævre grænser når dybden ikke må nå under pløjelaget. Dæktryk og kontakttryk Inden for vej og anlæg taler man mere om akseltryk end Dæktryk: 1 kg/cm 2 Overjord Underjord end om hjullast. Sammenhængen er dog åbenbar. Udgangspunktet er i begge tilfælde køretøjets samlede vægt som fordeles på enten hjul eller aksler. En mere forbeholden sammenhæng er der mellem dæktrykk og kontakttryk. Dæktrykket måles inde i dækket, mens kontakttrykket er det tryk jorden påvirkes med i trædefladen. Kontaktrykket er hjullasten divideret med trædefladearealet. Dæktrykket og kontakttrykket er ens hvis man enten måler kontakttrykket som et gennemsnit over hele dækkets trædeflade. Det forudsætter dog et ideelt dæk der fordeler trykket helt jævnt på trædefladen. Et sådant dæk findes ikke. Kontakttrykket varierer derfor hen over dækkets profil og har spidsbelastninger på 0,5-1 bar over dæktrykket. På byggepladser siger en velkendt tommelfingerregel at kontakttrykket ikke må være over 0,75 kg/cm 2. (= 7,5 N/cm 2 = 75 kpa). Når man hertil lægger 1 bar (100 kpa), så når man op omkring 175 kpa. Altså langt over de 50 kpa der er den kritiske grænse hvor markerne begynder at få en varig pakning. Set i lyset af landbrugsforskningen kan man derfor overveje at justere grænsen på de 75 kpa. Cyklen, bilen og traktoren træder lige hårdt i deres spor. Men jo bredere sporet er, desto mere påvirkes underjorden. Hernede skal kraften i et punkt ses som summen af flere delkræfter. Tegning: Mathieu Lamandé. Efter P. Schjønning (2011). Pløjelag og underjord I pløjelaget er pakning ikke et langsigtet problem. Jorden løsnes jo hver gang der pløjes. Alligevel kan man få en udbyttenedgang alene på grund af den midlertidige komprimering der sker på grund af kørsler på jorden mellem hver pløjning. Skotske forsøg på pløjejord viser at en kombination af højt dæktryk og flere overkørsler kan give en mærkbar udbyttenedgang - i dette tilfælde i vinterbyg. I overjorden er det dæktrykket og i underjorden hjullasten der afgør den påvirkning jorden får. En cykel, en bil og en stor traktor kan have det samme kontakttryk fordi dækkenes trædeflader går lige op med køretøjets vægt. De påvirker derfor overjorden lige meget i deres spor. Længere nede ser det anderledes ud. Reglen lyder: Hvis trykket i trædefladen er ens, fås i en given dybde en kraft der stiger proportionalt med trædefladens størrelse. Eller med andre ord: Kraften i et punkt i underjorden er summen af en række delkræfter. Man kan generelt sige at i de øverste 20 cm (pløjelaget) er det dæktrykket der påvirker jorden. I et mellemlag fra 20 til 50 cm er det både dæktrykket og hjullasten der påvirker jorden. Og under 50 cm er det overvejende hjullasten. Og hernede er skaderne næsten permanente. Forsigtighedsprincippet For at skåne markerne anbefaler Schjønning & co. gode lavtryksdæk, og at man er opmærksom på at bruge det anbefalede dæktryk. På en forårsvåd jord bør man ikke bela- 16 GRØNT MILJØ 3/2011

17 F or en stilfuld udformning af deres indgang. Takket være mange års erfaring med planter og blomster kan vi give kommuner og virksomheder en stilfuld og dekorativ udstråling. Bed om vores brochure for yderligere information. Tidsbesparelse: arbejdsbesparelse på vedligeholdelse og vanding ekstra væksttid Village Sensation Poldermolen PV Noordwijkerhout Netherlands T: F: GRØNT MILJØ 3/ Create your own stylish Entrance!

18 På byggepladserne giver det mening at løsne underjorden. Her er - i hvert fald i teorien - mulighed for at undgå at belaste den tungt bagefter. ste hjulene med mere end 3½ ton. Og så skal man efterspørge bæltesystemer med en helt ensartet fordeling af vægten, lyder rådet. De findes nemlig endnu ikke på markedet. Desuden anbefales forsigtighedsprincippet. Brug ikke maskiner der pakker jorden permanent under cm dybde. Spørgsmålet er bare hvornår det er. Jord har f.eks. en højere mekanisk styrke ved lavere vandindhold. Derfor arbejder danske og schweiziske forskere på det interaktive beslutningsstøttesystem Terranimo på internettet. Her kan landmænd taste jordtype, jordens vandindhold og maskiner ind, og derefter få at vide om udstyret passer til jordens tilstand. Systemet viser også i grafiske profiler hvor stor jordens styrke er, og hvordan hjulet påvirker jorden i dybden. Indtil Terranimo er klar, kan man bruge det eksisterende, men mindre avancerede system Jordværn Online på I et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Videncenter for Landbrug er man i gang med et markforsøg hvor man ser på hvordan pakningen ændrer jordens struktur og påvirker plantevæksten og udbyttet når hjullasten er op til 12 tons. Med en stor gyllevogn på 50,6 tons belaster man forskellige parceller mere eller mindre tungt og undersøger hvad der sker i forskellige dybder. Man har f.eks. målt at jorden helt i 90 cm dybde påvirkes med op til 100 kpa og i 60 cm dybde op mod 160 kpa. Det er altså langt mere end de kritiske 50 kpa hvor jorden begynder at tage varig skade. Det er dog først efter nogle år at man kan få nogle resultater der fortæller hvordan planterne påvirkes. Ineffektiv grubning I flere forsøg har man set på om det hjælper at grubbe komprimeret jord. Det gør det, men kun når en række forudsætninger er opfyldt. Man skal grubbe når jorden er tilpas tør så jorden smuldrer og ikke barer deformerer plastisk. Man skal bruge en grubbetand der passer til grubningens dybde. Og så skal jorden absolut ikke belastes med tungt grej bagefter. Denne viden passer med de erfaringer man har fra byggepladserne. Hvis man ikke kan undgå tungt grej bagefter, er det bedre ikke at løsne jorden, i hvert fald på landbrugsjord. Det et påvist i forsøg hvor man grubbede komprimeret markjord ned til 60 cm dybde og bagefter målte hvor længe rødderne var om at finde vej gennem jorden. Det ikke hurtigere i den grubbede jord. Forklaringen er at selv komprimeret jord har en struktur med enkelte biokanaler (ormegange m.v.) hvor vand, luft og rødder kan finde vej. De ødelægges når en pakket jord løsnes mekanisk. Hvis den bagefter belastes tungt, får man en lejring der alene er bestemt af kornstørrelsesfordelingen, ikke af strukturen. Jorden genpakker. Hårdt. Skånes jorden derimod bagefter, er jordløsning heldigvis stadig en brugbar nødløsning. Også på byggepladserne. sh KILDER Ellen Ø. Andersen (2011): Dansk jord er under pres. Rødderne får sværere ved at finde vej. Politiken Mathieu Lamande, Per Schjønning (2011): Transmission of vertical stress in a real soil profile. Part II: Effect of tyre size, inflation pressure and wheel load. Soil & Tillage Research. Per Schjønning, Mathieu Lamandé, Frede A. Tøgersen, Jørgen Pedersen og Poul Otto Møller Hansen (2006): Minimering af jordpakning. Størrelse og fordeling af stress i trædefladen mellem hjul og jord. Danmarks Jordbrugsforskning. DJF rapport Markbrug nr Per Schjønning, Goswin Heckrath, Bent Tolstrup Christensen (2009): Threats to soil quality in Denmark. A review of existing knowledge in the context of the EU Soil Thematic Strategy. DJF Report Plant Science no Per Schjønning m.fl. (2011): Jordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Faculty of Agricultural Sciences, Aarhus University. Powerpoint fra Bioforsk-konferencen Per Schjønning m.fl. (2011): Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten og hvordan forebygger vi? Faculty of Agricultural Sciences, Aarhus University. Powerpoint fra Plantekongres Per Schjønning (2011): Jordpakning: maskinstormeri eller sund eftertanke? Agrologisk, februar GRØNT MILJØ 3/2011

19 Dokumentation for udført arbejde Hans - vogn 115 Lene - vogn 86 Ib Morten - vogn 123 Lars - vogn 129 Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere med kunden om fakturaen stemmer. Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner. Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en internet- forbindelse. En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: Storskærmsvisning med køretøjets placering og status Automatisk kørebog som dokumentation over for skat Servicemodul med driftinfo Oprettelse af egne zoner og punkter på kort Brugervenligt og med fri support Genfinding af køretøj efter tyveri Få vores iphone app gratis på itunes SafeFleet Lite STORSKÆRMSVISNING RAPORTMODUL MED BL.A. KØREBOG ALARMMODUL MED BL.A. ZONE OG PUNKTER RUTE PÅ KORT SERVICMODUL MED DRIFTINFO HURTIG GENFINDIG AF KØRETØJ EFTER TYVERI Se flere muligheder samt udpluk af referencer på Ring allerede i dag for online demonstration på tlf Vi er billigere end du tror. Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har pt. over GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret. GRØNT MILJØ 3/

20 Affaldet dumpes på stedet Moralen falder og mængden af henkastet affald stiger. Kommunerne søger at få overblik 44% af landets kommuner har siden 2007 oplevet stigende mængder af henkastet affald, dvs. affald som folk dropper på veje og offentlige grønne arealer. 35% vurderer at mængderne er uændrede, mens kun 6% har set et fald. Det viser en undersøgelse som Jysk Analyse har gennemført for Hold Danmark Rent og Hedeselskabets tidsskrift Vækst. Ifølge kommunernes vurderinger er det holdningsændringer i befolkningen samt mere mad på farten som er hovedårsagen. Mange synes ikke længere at det er så slemt at efterlade ispapiret i naturen eller at smide burgeremballagen ud ad bilvinduet. Dette problem forstærkes af at vi spiser mere på farten og mindre derhjemme. Nogle kommuner gør også opmærksom på at når borgerne skal betale for at komme af med affaldet, kan det være fristende at efterlade det på en rasteplads, i skoven eller lige uden for genbrugsstationen efter lukketid. Enkelte har desuden svaret at en årsag kan være kommunale besparelser som har ført til lukning af genbrugsstationer og færre affaldsstativer i det fri. Undersøgelsen viser også at 25% af de 79 adspurgte kommuner er i gang med at kortlægge og registrere henkastet affald, mens 20% har en handlingsplan for at reducere mængden af henkastet affald. Flere kommuner har oplyst at de vil i gang med at kortlægge og registrere affaldet. Kortlægningens formål er bl.a. at synliggøre hvor mange skattekroner der bruges når burgerpapiret ryger ud ad bilvinduet. Hvad det reelt koster at indsamle og håndtere henkastet affald, er det endnu kun de færreste kommuner der præcist ved. En tidligere Problemet stiger. Her er er plastikposen er endt helt oppe i træet. analyse har ifølge Hold Danmark Rent vist et omkostningsniveau på 500 mio. kr. om året til henkastet affald. Penge der ellers kunne være gået til daginstitutioner, skoler og plejehjem. Vi så helst at omkostningerne var 0 kroner. Vi vil hellere give borgerne en mere givtig service, lyder en af kommentarerne fra de 79 telefoninterviews. Ifølge direktør Anne Holm Hansen fra Hold Danmark Rent afspejler undersøgelsen det som kommunerne flere gange har givet udtryk for at de er pressede økonomisk og mangler gode metoder til indsatsen. Hold Danmark Rent samarbejder i øjeblikket med en række kommuner om at udvikle værktøjer til at kortlægge henkastet affald. sh KILDE Hedeselskabet (2011): Henkastet affald presser kommunerne. Nyhedsbrev Hedeselskabet (2011): Holdningsændringer er årsag til mere henkastet affald. Nyhedsbrev Jysk Analyse (2011): Undersøgelse af kommunernes arbejde med henkastet affald. 20 GRØNT MILJØ 3/2011

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,

Læs mere

Jordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011

Jordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011 Jordpakning Processer, effekter og forebyggelse Bioforsk-konferansen 2011 Sarpsborg, 9. februar 2011 P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, F.E. Berisso 1, A. Etana 2, D. Wildenschild 3, P. Lassen 1, de Jonge 1,

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar

Læs mere

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning

Læs mere

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

SERVICE FLYTNING AF TUNGE EMNER MED LUFTPUDESYSTEM TUNG/SVÆR INDUSTRI

SERVICE FLYTNING AF TUNGE EMNER MED LUFTPUDESYSTEM TUNG/SVÆR INDUSTRI SERVICE FLYTNING AF TUNGE EMNER MED LUFTPUDESYSTEM BILLIGERE END KONVENTIONELLE LØSNINGER PRÆCIS KONTROL MED FULD BEVÆGELIGHED NEM AT BETJENE INGEN SLIDTAGE PÅ GULVE STØRRE SIKKERHED TUNG/SVÆR INDUSTRI

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Sikkerhed og frihed. Mandskabskurve til HMF-kraner

Sikkerhed og frihed. Mandskabskurve til HMF-kraner Sikkerhed og frihed Mandskabskurve til HMF-kraner Arbejdsfrihed i højden En mandskabskurv også kaldet en MEWP (Mobile Elevating Work Platform) er det ideelle værktøj, når der skal arbejdes i højden. Fordelene

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning Indvendige paneler Interiør Indeholder monteringsvejledning Moelven indvendige paneler I denne brochure præsenterer vi Moelvens nye program i indvendige paneler. Samtidig kan du finde oplysninger om anvendelse,

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

SILENTIA SKÆRMSYSTEM. Det førende alternativ for optimal hygiejne og beskyttelse af patienters privatliv, hygiejne og patient-integritet

SILENTIA SKÆRMSYSTEM. Det førende alternativ for optimal hygiejne og beskyttelse af patienters privatliv, hygiejne og patient-integritet SILENTIA SKÆRMSYSTEM Det førende alternativ for optimal hygiejne og beskyttelse af patienters privatliv, hygiejne og patient-integritet EasyReturn Vi satte standarden i 1990. I dag har vi leveret 100.000

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

SAMSON SG gyllevogn - growing together SAMSON SG gyllevogn med svanehals-træk SAMSON AGROs SG gyllevogn produceres i 2 modeller: SG 23 med 2 aksler og 22,6 m³ tankvolumen samt SG 28 med 3 aksler og 27,8

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010

Mere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010 Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

VELKOMMEN Regionalmøde Haderslev 4. oktober 2011

VELKOMMEN Regionalmøde Haderslev 4. oktober 2011 VELKOMMEN Dårligere golfbaner? - Ny lov på vej!! Total forbud 1998 Det hele starter med regeringens finanslov 1998 Totalforbud mod brugen af plantebeskyttelsesmidler på private arealer (Herunder golfbaner).

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere