Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3"

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEMET DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

2 INDHOLD Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 1. Vejen til økonomisk og monetær union 1.1 Europæisk integration Økonomisk integration Konvergenskriterier Nøgletal for euroområdet Fordele ved euroen 8 Milepæle Opbygning og opgaver 2.1 Det Europæiske System af Centralbanker og Eurosystemet Den Europæiske Centralbank Eurosystemets opgaver Uafhængighed De nationale centralbanker ECBs besluttende organer ESCB-komiteerne Pengepolitik 3.1 Prisstabilitet ECBs pengepolitiske strategi Pengepolitiske instrumenter Kommunikation Monetær og finansiel statistik Target Eurosedler og -mønter 5.1 Sedler Mønter Banktilsyn 30 Ordliste 32 2

3 FORORD Den første indskydelse man får, når man hører ordet "centralbank", er måske, at det er den institution, der udsteder penge, og penge er det redskab, vi bruger som regningsenhed og som betalings- og værdiopbevaringsmiddel. Det er rigtigt, at det er enhver centralbanks opgave at sikre, at pengene bevarer deres værdi over tid. Men der er mange andre, mindre kendte opgaver, som en moderne centralbank tager sig af. En af dem er kommunikation. En centralbank bør ikke kun gøre, hvad den siger; den skal også forklare, hvad den foretager sig. Det øger offentlighedens bevidsthed og viden om centralbankens politik og ydelser. Denne brochure er en del af det kommunikationsmateriale, som vi udarbejder om Den Europæiske Centralbanks (ECBs) arbejde inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i samarbejde med de nationale centralbanker i de 27 EU-lande. Da euroen ikke er indført i alle EU-lande, bruges betegnelsen Eurosystemet om ECB og de nationale centralbanker i de 16 EU-lande, der har indført euroen. De fleste af de opgaver, som ESCB tillægges i traktaten om Den Europæiske Union, udføres af Eurosystemet. Brochuren kan også downloades fra ECBs websted (www.ecb.europa.eu). Den elektroniske udgave vil blive ajourfør t oftere end den trykte udgave. Jeg håber, at læserne får glæde af brochuren, uanset om de læser den trykte udgave eller online-udgaven. Frankfurt am Main, april 2009 Jean-Claude Trichet Formand for Den Europæiske Centralbank 3

4 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION EUROPÆISK INTEGRATION 1.1 Ideen om at oprette en økonomisk og monetær union i Europa opstod for mere end 50 år siden blandt de politiske ledere, der i 1952 grundlagde Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). EKSF havde seks medlemslande: Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland. Gradvis udvidelse af Den Europæiske Union Kriterier for optagelse i EU Den europæiske integration fortsatte op gennem 1950 erne og i tiden derefter. De samme seks lande oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) i Dette netværk af forbindelser er blevet styrket og udbygget i årenes løb. Det blev først til De Europæiske Fællesskaber (EF) og siden, efter Maastricht-traktaten blev vedtaget i 1993, til Den Europæiske Union (EU). Samtidig steg antallet af medlemslande også. Danmark, Irland og Storbritannien blev medlem i 1973, og Grækenland fulgte efter otte år senere. Portugal og Spanien blev medlem i 1986 og Østrig, Finland og Sverige i Udvidelsen fortsatte 1. maj 2004, da Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet blev medlem af Den Europæiske Union. Senest er Bulgarien og Rumænien blevet medlem af EU pr. 1. januar Inden et land kan blive medlem af EU, skal det opfylde Københavnskriterierne. I henhold til disse skal et kommende medlemsland være et velfungerende demokrati og en retsstat, og det skal respektere alle grundlæggende menneskerettigheder samt have en betryggende beskyttelse af mindretal. Landet skal endvidere have en velfungerende markedsøkonomi, og det skal kunne klare sig i den fri konkurrence, så det kan påtage sig de forpligtelser, som medlemskab medfører ; herunder de forpligtelser, som opstår i forbindelse med målet om en politisk, økonomisk og monetær union. 4 Se Ordliste

5 Vejen til økonomisk og monetær union Opbygning og opgaver Pengepolitik Target2 Eurosedler og -mønter Banktilsyn 1.1 Europæisk integration 1.2 Økonomisk integration 1.3 Konvergenskriterier 1.4 Nøgletal for euroområdet 1.5 Fordele ved euroen Milepæle ØKONOMISK INTEGRATION 1.2 Det første forsøg på at skabe en økonomisk og monetær union er beskrevet i Werner-rapporten 1 fra Tanken var, at den økonomiske og monetære union skulle gennemføres i tre faser, som skulle være afsluttet i På grund af stor international valutauro efter Bretton Woods-systemets sammenbrud i begyndelsen af 1970 erne og den internationale lavkonjunktur efter den første oliekrise i 1973 blev dette første udkast til en økonomisk og monetær union dog aldrig ført ud i livet. 1. For at modvirke den ustabile udvikling oprettede de dengang ni EØF-lande Det Europæiske Monetære System (EMS) i Med valutakursmekanismen ERM, der var en vigtig del af EMSen, indfør tes faste, men justerbare valutakurser for de ni deltagerlandes valutaer. I sidste halvdel af 1980 erne blev ideen om en økonomisk og monetær union taget op igen. Det skete i den europæiske fælles akt fra 1986, der førte til oprettelsen af det indre marked. Det stod dog klart, at man kun kunne få fuldt udbytte af et indre marked, hvis der blev indfør t en fælles valuta i deltagerlandene. På Det Europæiske Råds topmøde i juni 1988 blev Delorskomiteen bedt om at undersøge, hvordan Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) kunne realiseres. Delors-rappor ten fra 1989 før te til, at der blev indledt forhandlinger om traktaten om Den Europæiske Union, som før te til, at Den Europæiske Union (EU) blev oprettet, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab blev ændret. Den ændrede traktat blev underskrevet i Maastricht i februar 1992 (og kaldes derfor ofte Maastrichttraktaten) og trådte i kraft 1. november Udviklingen hen imod økonomisk og monetær union i Europa skete i tre faser. I første fase ( ) blev det indre marked endeligt gennemfør t. Der til krævedes en nedbrydning af alle barrierer for den frie bevægelighed af personer, varer, kapital og tjenesteydelser i Europa. Anden fase ( ) begyndte med, at Det Europæiske Monetære Institut (EMI) blev oprettet. I denne fase skulle medlemslandene træffe de tekniske Maastricht-traktaten underskrives i 1992 ØMUens tre faser: I. Det indre marked II. Det Europæiske Monetære Institut III. ECB og euroen 1 Rapporten blev opkaldt efter Pierre Werner, den daværende premierminister i Luxembourg. 5

6 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION forberedelser til den fælles valuta og nedbringe eventuelle uforholdsmæssigt store underskud. Desuden skulle der opnås større konvergens i medlemslandenes økonomiske og monetære politik med det formål at opnå stabile priser og sunde offentlige finanser. Tredje fase indledtes 1. januar På denne dag blev valutakurserne låst uigenkaldeligt fast, den pengepolitiske kompetence blev overført til ECB, og euroen blev indført som fælles valuta. Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter indfør t som lovligt betalingsmiddel i eurolandene, og ved udgangen af februar 2002 ophørte de nationale sedler og mønter med at være lovligt betalingsmiddel. Stabilitetsorienterede økonomiske politikker og uafhængige centralbanker KONVERGENSKRITERIER 1.3 Et land, der ønsker at indføre euroen som valuta, skal have opnået en høj grad af "vedvarende konvergens". Konvergensen bedømmes ud fra en række kriterier i Maastricht-traktaten. For at opfylde kriterierne skal landet have: et meget stabilt prisniveau sunde offentlige finanser en stabil valutakurs lave og stabile lange renter medlemslande har indført euroen Kriterierne skal sikre, at kun lande, der fører en stabilitetsorienteret økonomisk politik og kan fremvise gode resultater over længere tid, når det gælder prisstabilitet, må påbegynde tredje fase af ØMU. Det fremgår også af traktaten, at de pågældende landes centralbanker skal være uafhængige (se traktatens artikel 108). I maj 1998 blev det på EU-topmødet i Bruxelles bekræftet, at 11 af de dengang 15 EU-lande; dvs. Belgien,Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland opfyldte kriterierne for at kunne indføre den fælles valuta. Den 1. januar 1999 indfør te disse lande euroen som fælles valuta. Efter at have opfyldt kriterierne blev Grækenland en del af euroområdet pr. 1. januar Andre EU-lande har efterfølgende opfyldt konvergenskriterierne og er også blevet en del af euroområdet - Slovenien pr. 1. januar 2007, Cypern og Malta pr. 1. januar 2008 og Slovakiet pr. 1. januar Et medlemsland, Sverige, Se Ordliste

7 opfyldte ikke alle betingelser. Danmark og Storbritannien er "medlemsstater med særlig status". I protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fik de to lande ret til selv at vælge, om de ville deltage i tredje fase af ØMU, med andre ord om de ville indføre euroen. De meddelte begge EU-Rådet, at de ønskede at gøre brug af deres traktatfæstede ret til at fravælge deltagelse i tredje fase af ØMU, dvs. at de ikke ønskede at blive en del af euroområdet endnu. 1. Sverige og 8 af de 12 lande, der er blevet medlem af EU siden 2004, er medlemmer med dispensation, fordi de endnu ikke har opfyldt alle betingelser for at indføre euroen. Hvis et medlemsland har dispensation, betyder det, at det er fritaget fra nogle, men ikke alle de bestemmelser, der normalt gælder for at kunne gå over til tredje fase. Det gælder fx alle bestemmelser om overførsel af det pengepolitiske ansvar til ECBs styrelsesråd. Lige som Sverige kan de øvrige EU-lande, der ikke har indført euroen endnu, ikke påberåbe sig et forbehold, som det Danmark og Storbritannien har forhandlet sig frem. Det betyder, at de nye EU-lande ved deres indtræden i EU har forpligtet sig til at indføre euroen, når de opfylder konvergenskriterierne. ECB og Europa-Kommissionen skal hver t andet år berette om de fremskridt, der sker hen imod en opfyldelse af konvergenskriterierne. En sådan rappor t kan også udarbejdes efter anmodning fra et land med dispensation. I konvergensrappor terne behandles også andre faktorer, der eventuelt kan påvirke landets integration i euroområdets økonomi. EU-Rådet anvender rappor terne som udgangspunkt, når det skal træffe beslutning om, hvor vidt et land kan blive optaget i euroområdet eller ej. To medlemslande har valgt ikke at deltage Nye medlemslande er forpligtede til at indføre euroen på et tidspunkt 7

8 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION NØGLETAL FOR EUROOMRÅDET 1.4 De lande, der nu udgør euroområdet, havde en relativt åben økonomi, inden de indtrådte i eurosamarbejdet. Nu er de imidlertid en del af en større, meget mere selvbærende økonomi. Euroområdets størrelse gør det muligt at sammenligne det med andre vigtige økonomier som fx USA og Japan. En af verdens største økonomier Euroområdets økonomi er en af verdens største. Euroområdet havde i 2006 en befolkning på 318 millioner. Alt i alt har Den Europæiske Union 27 medlemslande og en befolkning på 493 millioner. Til sammenligning har USA og Japan henholdsvis 299 og 128 millioner indbyggere. Målt i bruttonationalprodukt (BNP) korrigeret for købekraft var USAs økonomi verdens største i 2006 og udgjorde 19,7 pct. af verdens BNP. Den næststørste økonomi var euroområdet med 14,3 pct. Japans andel var 6,3 pct. De enkelte eurolandes andel er betydeligt mindre. Den største økonomi i euroområdet udgjorde fx 3,9 pct. af verdens BNP i Begrænset afhængighed af handel med udlandet Selv om den globale udvikling kan påvirke euroområdet betydeligt, betyder den kendsgerning, at økonomien i euroområdet er mindre åben, at bevægelser i priserne på udenlandske varer kun kan påvirke de indenlandske priser i begrænset omfang. Euroområdets økonomi er dog mere åben end både USAs og Japans økonomi. I 2006 var euroområdets eksport af varer og tjenester i pct. af BNP betydeligt højere (21,6 2 pct.) end de tilsvarende tal for USA (11 pct.) og Japan (16,8) pct. Et egentligt indre marked for varer og tjenesteydelser FORDELE VED EUROEN 1.5 Med oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) har EU taget et vigtigt skridt i retning af at gennemføre det indre marked. Forbrugerne og virksomhederne kan nu let sammenligne priser og finde de mest konkurrencedygtige leverandører i euroområdet. Desuden skaber ØMU stabile økonomiske og monetære forhold i hele Europa, hvilket er fremmende for væksten og jobskabelsen. Den fælles valuta betyder, at der ikke længere opstår de forstyrrelser, som tidligere var følgen, når der var kraftige udsving i de nationale valutakurser. 8 Se Ordliste 2 Tallet for euroområdet omfatter ikke Cypern og Malta.

9 Indførelsen af eurosedler og -mønter 1. januar 2002 har gjort det enklere at rejse inden for euroområdet. Priserne på varer og tjenesteydelser kan umiddelbar t sammenlignes, og man kan betale med den samme valuta i alle landene. 1. Med indførelsen af euroen forsvandt valutakursrisikoen og omkostningerne i forbindelse med valutaforretninger i euroområdet. Før i tiden var disse omkostninger og risici en hindring for konkurrencen over landegrænserne. Øget konkurrence øger sandsynligheden for, at resurserne bliver anvendt så effektivt så muligt. En fælles valuta gør det lettere at træffe investeringsbeslutninger, idet valutakursudsving ikke længere kan påvirke afkastet på investeringer i andre eurolande. Før euroen blev indfør t, var de finansielle markeder normalt lig med nationale markeder. Finansielle instrumenter som fx statsobligationer og aktier blev udstedt i nationale valutaer. Indførelsen af euroen var et stor t skridt i retning af integrerede finansielle markeder i euroområdet. Euroen vil også fremover påvirke euroområdets økonomiske struktur. Der er tegn på forskellige grader af integration overalt i den finansielle struktur: Bortfald af valutakursrisici og transaktionsomkostninger Integration af finansielle markeder Euroområdets interbankpengemarked er fuldt integreret. Markedet for euroobligationer er godt integreret. Det er dybt og likvidt med mange investerings- og finansieringsmuligheder. Euroområdets aktiemarked opfattes i stadig højere grad som ét enkelt marked. Antallet af indenlandske og grænseoverskridende fusioner og overtagelser er steget inden for banksektoren i euroområdet. Et velintegreret og dybt finansielt marked letter finansieringen af økonomisk vækst og dermed jobskabelsen. Folk har mange flere muligheder, når de skal træffe opsparings- eller investeringsbeslutninger.virksomheder har adgang til et meget stor t kapitalmarked, når de skal finansiere deres virksomhed og kan anvende nye finansielle instrumenter til at beskytte sig mod forskellige finansielle risici og til at forbedre forvaltningen af deres investeringer. 9

10 MILEPÆLE Det Europæiske Monetære System (EMS) oprettes Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) grundlægges af Belgien,Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland Rom-traktaten træder i kraft. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) oprettes Fusionstraktat, der kombinerer de tre eksisterende fællesskaber (EKSF, EØF, EURATOM) Grækenland bliver medlem af EF Spanien og Portugal bliver medlem af EF Den europæiske fælles akt træder i kraft og baner vejen for oprettelsen af det indre marked Werner-rapporten med den første plan for en monetær union Danmark, Irland og Storbritannien bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF). Delors-komiteen udarbejder en rapport om økonomisk og monetær union. 10

11 1990 Første fase af ØMU indledes Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten) træder i kraft Anden fase af ØMU indledes. Det Europæiske Monetære Institut (EMI) oprettes i Frankfurt am Main Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU EMI likvideres. Den Europæiske Centralbank oprettes i Frankfurt am Main Tredje fase af ØMU indledes med 11 deltagerlande, og euroen indføres som fælles valuta. Den ændrede traktat om Den Europæiske Union (Amsterdamtraktaten) træder i kraft Grækenland indtræder i eurosamarbejdet som 12. deltagerland Eurosedler og -mønter sættes i omløb Den ændrede traktat om Den Europæiske Union (Nice-traktaten) træder i kraft Yderligere ti lande bliver medlem af EU 1. maj Efter Bulgariens og Rumæniens medlemskab består EU af 27 lande. Slovenien indtræder i eurosamarbejdet. Lissabontraktaten undertegnes i december Cypern og Malta indtræder i eurosamarbejdet. Euroområdet består herefter af 15 lande Slovakiet indtræder i eurosamarbejdet

12 OPBYGNING OG OPGAVER DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER 2.1 OG EUROSYSTEMET Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) blev oprettet i henhold til Maastricht-traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. ESCB omfatter Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i EU. Eurosystemet består af ECB og de nationale centralbanker i de EU-lande, der har indført euroen (for tiden 16). ECBs besluttende organer er Styrelsesrådet og Direktionen. ECBs pengepolitiske beslutninger træffes af Styrelsesrådet. Direktionen gennemfører disse beslutninger og er ansvarlig for at træffe beslutninger i forbindelse med ECBs daglige drift. Det tredje besluttende organ er Det Generelle Råd, som vil eksistere så længe, der er EU-lande, som endnu ikke har indfør t euroen. ECB er en overnational organisation DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 2.2 ECB begyndte sin virksomhed i juni 1998 i Frankfurt am Main, hvor centralbanken tog over efter Det Europæiske Monetære Institut (EMI). ECB er en overnational institution med status som juridisk person. ECB har til huse i tre forskellige bygninger i centrum af Frankfurt. Et nyt hovedsæde er dog under opførelse, og ECB flytter i 2011 til den østlige del af byen. ECBs personale er virkelig europæisk. De ansatte kommer fra alle 27 lande i Den Europæiske Union. 12 Se Ordliste

13 1 Vejen til økonomisk og monetær union Opbygning og opgaver 2.1 Det Europæiske System af 2.4 Uafhængighed Centralbanker og Eurosystemet 2.5 De nationale centralbanker Den Europæiske Centralbank 2.6 ECBs besluttende organer 2.3 Eurosystemets opgaver 2.7 ESCB-komiteerne Pengepolitik Target2 4 Eurosedler og -mønter 5 Banktilsyn EUROSYSTEMETS OPGAVER Eurosystemet har primært fire opgaver. Den første er at gennemføre den pengepolitik, som Styrelsesrådet vedtager - dvs. beslutninger om ECBs officielle renter (minimumsbudrenten på de primære markedsoperationer samt renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten ) og når det er nødvendigt beslutninger i relation til pengepolitiske målsætninger og forsyningen med reserver. Direktionen er ansvarlig for at gennemføre pengepolitikken, et ansvar som den lever op til ved at videregive de nødvendige instrukser til de nationale centralbanker. En gang om ugen træffer Direktionen fx beslutning om likviditetstildelingen til banksektoren via de primære markedsoperationer. Eurosystemets anden og tredje opgave er at gennemføre valutaoperationer og at besidde og forvalte eurolandenes officielle valutareserver. Styrelsesrådet fastsætter de officielle renter De nationale centralbanker i Eurosystemet har overført valutareserveaktiver til ECB for et samlet beløb af ca. 40 mia. euro (85 pct. i valutabeholdninger og 15 pct. i guld). Som modydelse har de nationale centralbanker modtaget rentebærende fordringer på ECB i euro. Nogle af de nationale centralbanker i Eurosystemet er med til at forvalte ECBs valutareserver. De udfører denne opgave som agent for ECB i overensstemmelse med en række retningslinjer for por teføljeforvaltningen, som er fastlagt af ECB. De resterende valutareserveaktiver i Eurosystemet ejes og forvaltes af de nationale centralbanker. Transaktioner i disse reserveaktiver er reguleret af Eurosystemet. Eksempelvis må transaktioner over visse beløbsgrænser kun foretages efter forhåndsgodkendelse fra ECB. ECBs og de nationale centralbankers valutareserveaktiver Eurosystemets fjerde grundlæggende opgave er at sørge for velfungerende betalingssystemer. Derudover er Eurosystemet med til at føre finansielt tilsyn. Dette sker ved at rådgive lovgiverne inden for Eurosystemets kompetenceområde og ved at indsamle monetær og finansiel statistik. Som det også fremgår af Maastricht-traktaten, har ECB eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler. 13

14 OPBYGNING OG OPGAVER UAFHÆNGIGHED 2.4 Når ECB og de nationale centralbanker udfører opgaver i eurosystemregi, må de hverken søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller -organer, fra medlemslandenes regeringer eller fra nogen anden side.tilsvarende har fællesskabsinstitutioner og -organer samt medlemslandenes regeringer forpligtet sig til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECBs og de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver. Personlig uafhængighed Statutten for ESCB og ECB giver cheferne for de nationale centralbanker og direktionsmedlemmerne sikkerhed i ansættelsen. Det vil sige: at centralbankcheferne er sikret en embedsperiode på mindst fem år at embedsperioden for medlemmer af ECBs direktion er otte år, og at mandatet ikke kan fornys at afskedigelse kun kan ske, hvis direktionsmedlemmet ikke kan udføre sine pligter eller begår en alvorlig forseelse. Eventuelle tvister i denne forbindelse vil blive afgjor t af De Europæiske Fællesskabers Domstol. Funktionel uafhængighed Eurosystemet er også uafhængigt i sin funktion. ECB og de nationale centralbanker har alle de instrumenter og kompetencer til rådighed, der er nødvendige for at føre en effektiv pengepolitik, og de kan selv beslutte, hvordan og hvornår disse skal anvendes. Eurosystemet må ikke yde lån til fællesskabsorganer eller nationale offentlige myndigheder. Det er medvirkende til yderligere at øge Eurosystemets uafhængighed, idet det er beskyttet mod enhver påvirkning fra offentlige myndigheder. Styrelsesrådet kan endvidere vedtage bindende forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre ESCBs opgaver, samt i visse andre tilfælde, der er fastsat af EU-Rådet i særlige retsakter. Se Ordliste 14

15 2. Nationale Bank van België / Banque Nationale de Belgique Deutsche Bundesbank Central Bank and Financial Services Authority of Ireland Bank of Greece Banco de España Banque de France Banca d Italia Central Bank of Cyprus Banque centrale du Luxembourg Bank Ċentrali ta Malta/Central Bank of Malta De Nederlandsche Bank Oesterreichische Nationalbank Banco de Portugal Banka Slovenije Národná banka Slovenska Suomen Pankki Finlands Bank 15

16 OPBYGNING OG OPGAVER DE NATIONALE CENTRALBANKER 2.5 De nationale centralbanker i Eurosystemet har hver især status som juridisk person (i henhold til deres respektive nationale lovgivning). Deres status er altså forskellig fra ECBs. Samtidig er de en væsentlig bestanddel af Eurosystemet, som er ansvarlig for at fastholde prisstabilitet i euroområdet, og de udfører Eurosystemets opgaver i henhold til ECBs retningslinjer og instrukser. De nationale centralbanker udfører pengepolitiske operationer De nationale centralbanker er med til at føre den fælles pengepolitik i euroområdet. De udfører pengepolitiske operationer, fx ved at stille centralbankpenge til rådighed for kreditinstitutterne, og de sikrer, at kontantfrie, indenlandske og grænseoverskridende betalinger kan afvikles. Desuden foretager de valutareservestyringsoperationer både for egen regning og som befuldmægtigede for ECB. Desuden er de nationale centralbanker hovedansvarlige for at indsamle nationale statistiske data og for at udstede og håndtere eurosedler i deres respektive lande. De nationale centralbanker udfører også opgaver, der ligger uden for statuttens bestemmelser, i det omfang Styrelsesrådet ikke anser dem for at være uforenelige med Eurosystemets mål og opgaver. De nationale centralbanker kan tildeles andre opgaver i henhold til deres nationale lovgivninger, hvis disse ikke har tilknytning til de pengepolitiske opgaver. Nogle af de nationale centralbanker har således banktilsynsopgaver og/eller fungerer som regeringens primære bankforbindelse. 16 Styrelsesrådet mødes hver anden torsdag ECBs BESLUTTENDE ORGANER 2.6 ECBs styrelsesråd består af medlemmerne af ECBs direktion og cheferne for de nationale centralbanker i eurolandene. I henhold til statutten for ESCB skal der afholdes møde i Styrelsesrådet mindst 10 gange om året. Styrelsesrådet bestemmer selv sin mødekalender på grundlag af et forslag fremsat af Direktionen. Møderne kan også afholdes som telekonference, med mindre tre eller flere centralbankchefer gør indsigelse. For tiden mødes Styrelsesrådet to Se Ordliste

17 gange om måneden, som regel den første og tredje torsdag i måneden. Pengepolitiske spørgsmål drøftes normalt kun på det første møde i måneden. 2. Formanden for EU-Rådet og et medlem af Europa-Kommissionen kan deltage i møderne. Det er dog kun medlemmerne af Styrelsesrådet, der har stemmeret. Styrelsesrådets medlemmer har hver én stemme, og med undtagelse af beslutninger om ECBs finansielle anliggender træffer Styrelsesrådet sine beslutninger med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvad angår ECBs finansielle anliggender fx kapitalandelene i ECB, overførsel af valutareserver eller fordeling af monetære indtægter vægtes stemmerne i henhold til de nationale centralbankers kapitalandele i ECB. Traktaten om Den Europæiske Union og statutten for ESCB og ECB bemyndiger Styrelsesrådet til at træffe de strategisk vigtigste beslutninger for Eurosystemet. Styrelsesrådets hovedansvarsområder er: at formulere pengepolitikken i euroområdet, dvs. at beslutte, hvilket niveau ECBs officielle renter skal befinde sig på at fastsætte de retningslinjer og træffe de beslutninger, der er nødvendige, for at Eurosystemet kan udføre sine opgaver. Når Styrelsesrådet træffer pengepolitiske beslutninger og beslutninger om Eurosystemet øvrige opgaver, tages udviklingen i euroområdet som helhed i betragtning. Direktionen består af ECBs formand og næstformand samt fire menige medlemmer. De udpeges blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller bankvæsen. Medlemmerne af Direktionen udnævnes efter fælles overenskomst mellem euroområdets regeringer på stats- og regeringschefsniveau efter indstilling fra EU-Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet og ECBs styrelsesråd. Direktionen mødes normalt hver tirsdag. Fokus på euroområdet Direktionen mødes hver tirsdag 17

18 OPBYGNING OG OPGAVER ECBs formand eller i hans fravær ECBs næstformand leder møderne i Styrelsesrådet, Direktionen og Det Generelle Råd. Formanden bliver inviteret til møderne i Eurogruppen, der er en uformel gruppe bestående af eurolandenes økonomi- og finansministre, og han kan deltage i EU-Rådets møder, når der behandles emner med relation til Eurosystemet mål og opgaver. Direktionens primære ansvarsområder er følgende: at forberede møderne i Styrelsesrådet at gennemføre pengepolitikken i euroområdet i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der vedtages af Styrelsesrådet, idet den videregiver de nødvendige instrukser til de nationale centralbanker i euroområdet at stå for ECBs daglige drift at udøve visse beføjelser, herunder også lovgivningsmæssige beføjelser, som Styrelsesrådet har overdraget til Direktionen. Det Generelle Råd mødes fire gange om året Det Generelle Råd består af ECBs formand og næstformand samt cheferne for de nationale centralbanker i alle EU-lande. De øvrige medlemmer af Direktionen, formanden for EU-Rådet og et medlem af Europa-Kommissionen kan deltage i møderne i Det Generelle Råd, men de har ingen stemmeret. Der kan indkaldes til møde i Det Generelle Råd, når som helst formanden finder det nødvendigt, eller på anmodning af mindst tre af Det Generelle Råds medlemmer. Det Generelle Råd mødes sædvanligvis i Frankfur t en gang hver tredje måned. Det Generelle Råd har ikke noget ansvar for de pengepolitiske beslutninger i euroområdet. Det har over taget opgaver fra EMI, som ECB skal udføre i tredje fase af ØMU, så længe der er EU-lande, som ikke har indført euroen. Det vil sige, at Det Generelle Råd primært er ansvarligt for at aflægge beretning om fremskridt på konvergensområdet i de EU-lande, som endnu ikke har indført euroen, og for at rådgive om de forberedelser, der er nødvendige for at indføre euroen som valuta. Det Generelle Råd bidrager til ESCBs rådgivende opgaver og indsamling af statistiske oplysninger. 18 Se Ordliste

19 ESCB-KOMITEERNE ESCB-komiteerne understøtter ECBs besluttende organer i deres arbejde. Komiteerne spiller også en vigtig rolle i samarbejdet inden for ESCB, og de har deltagelse af eksper ter fra såvel ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet som fra andre kompetente organer (fx de nationale tilsynsmyndigheder for Banktilsynskomiteens vedkommende). De nationale centralbanker i de EU-lande, der ikke deltager i eurosamarbejdet, har udnævnt eksperter, der kan deltage i ESCB-komiteernes møder, når en komite behandler spørgsmål, der falder ind under Det Generelle Råds kompetenceområde. Komiteernes mandat er fastlagt af Styrelsesrådet, som komiteerne i øvrigt rappor terer til via Direktionen På nuværende tidspunkt er der følgende komiteer: Banktilsynskomiteen, Betalingsformidlingskomiteen, Den Juridiske Komite, Den Pengepolitiske Komite, Eurosystemets IT-styringskomite, IT-Komiteen, Komiteen for Eurosystem-/ESCB- Kommunikation, Komiteen for Internationale Relationer, Komiteen for Interne Revisorer, Komiteen vedrørende Omkostningsmetodologi, Markedsoperationskomiteen, Regnskabskomiteen, Seddelkomiteen og Statistikkomiteen. I 1998 nedsatte Styrelsesrådet også Budgetkomiteen, der består af medlemmer fra ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet. Budgetkomiteen bistår Styrelsesrådet i spørgsmål vedrørende ECBs budget. Endelig blev Personalechefkreden, hvis deltagere kommer fra hele ESCB, oprettet i Personalechefkredsen har til formål at fremme samarbejde og team spirit blandt centralbankerne i Eurosystemet/ESCB på personaleforvaltningsområdet. Ekspertkomiteer bistår de besluttende organer 19

20 PENGEPOLITIK PRISSTABILITET 3.1 Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. I det omfang det er foreneligt med målsætningen om prisstabilitet, skal Eurosystemet endvidere understøtte Fællesskabets generelle økonomiske politikker. Prisstabilitet har første prioritet Af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fremgår det, at EU skal sigte mod at fremme "økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og mod at opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling". Eurosystemets bidrag til at nå disse mål er at fastholde et stabilt prisniveau. Eurosystemet skal desuden tage hensyn til disse mål i sine bestræbelser på at opnå prisstabilitet. Hvis målene er modstridende, skal målsætningen om at fastholde prisstabilitet altid prioriteres højest af ECB. Eurosystemet handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, hvilket fremmer en effektiv anvendelse af resurserne. ECBs PENGEPOLITISKE STRATEGI 3.2 For at opnå prisstabilitet påvirker ECB forholdene på pengemarkedet og dermed det kor te renteniveau. ECB har vedtaget en strategi, der skal sikre, at de pengepolitiske beslutninger træffes på en konsekvent og systematisk måde. Konsekvens er med til at stabilisere inflationsforventningerne og styrker ECBs troværdighed. En vigtig del af Styrelsesrådets pengepolitiske strategi er den kvantitative definition af prisstabilitet som en år-til-år stigning på under 2 pct. i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet. Da målsætningen er at fastholde et stabilt prisniveau på mellemlangt sigt, er der behov for en fremadskuende pengepolitik. Se Ordliste 20

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) (2011/67/EU) L 35/26 Den Europæiske Unions Tidende 9.2.2011 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2010/29) (2011/67/EU) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L 2001D0913 DA 01.01.2009 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 6. december 2001 om udstedelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) Den Europæiske Centralbank (ECB) er Den Økonomiske og Monetære Unions centrale institution, der siden den 1. januar 1999 har været ansvarlig for pengepolitikken i euroområdet.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU 79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 213/16 Den Europæiske Unions Tidende 20.7.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. marts 2011 om en henstilling

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 16/10 22.1.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 8. december 2008 Mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16.

Læs mere

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2001O0008 01/10/2001 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.6.2011 KOM(2011) 360 endelig 2011/0157 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og indgåelse af en monetær aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2006O0004 DA 24.05.2013 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. april 2006 om Eurosystemets

Læs mere

INDLEDENDE KAPITEL. Artikel 1. Denne forordnings supplerende karakter

INDLEDENDE KAPITEL. Artikel 1. Denne forordnings supplerende karakter L 179/72 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 673/2014 af 2. juni 2014 om nedsættelse af et mæglingspanel og forretningsordenen for dette (ECB/2014/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ETABLERINGEN AF ESCB ESCB'S MÅL OG OPGAVER

PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ETABLERINGEN AF ESCB ESCB'S MÅL OG OPGAVER PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det Europæiske System af Centralbanker

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 13.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 73/5 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. oktober 2012 om et forslag til Kommissionens forordning

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 25.3.2006 C 73/21 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 3.10.2008 C 251/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Henstilling om en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127 og 128,

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127 og 128, 2.6.2015 L 135/23 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/855 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Eurosystemet og om ophævelse af retningslinje

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 334/24 DA 11.12.2002 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 21. november 2002 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 93/2 DA Den Europæiske Unions Tidende 20.3.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Adfærdskodeks for medlemmer af Den Europæiske Centralbank Tilsynsråd (2015/C 93/02) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS TILSYNSRÅD HAR

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B

13608/16 shs/top/bh 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 13608/16 FISC 164 ECOFIN 948 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Revisionsudvalgets mandat

Revisionsudvalgets mandat Revisionsudvalgets mandat ECB-OFFENTLIGT Med et revisionsudvalg på højt niveau, som er oprettet af Styrelsesrådet i henhold til artikel 9a i forretningsordenen for ECB, styrkes de allerede eksisterende

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 230/56 Den Europæiske Unions Tidende 30.6.2004 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK - HISTORIE, ROLLE OG OPGAVER HISTORIE, ROLLE OG OPGAVER AF HANSPETER K. SCHELLER ANDEN REVIDEREDE UDGAVE 2006 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA KVIKGUIDE til eurosedlernes sikkerhedselementer ECB-DA Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 www.euro.ecb.eu INDLEDNING Kender du eurosedlernes sikker hedselementer? I denne guide kan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 18.03.2004 L 080/33 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/2004/2) (2004/257/EF) STYRELSESRÅDET

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 345/6 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK AFTALE af 1. september 1998 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

KONVERGENSRAPPORT MAJ 2007

KONVERGENSRAPPORT MAJ 2007 KONVERGENSRAPPORT MAJ 2007 INDLEDNING RAMMER FOR ANALYSEN SAMMENFATNING LAND FOR LAND DA INDLEDNING RAMMER FOR ANALYSEN SAMMENFATNING LAND FOR LAND KONVERGENSRAPPORT MAJ 2007 I 2007 vil alle publikationer

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere