Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3"

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEMET DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER

2 INDHOLD Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 1. Vejen til økonomisk og monetær union 1.1 Europæisk integration Økonomisk integration Konvergenskriterier Nøgletal for euroområdet Fordele ved euroen 8 Milepæle Opbygning og opgaver 2.1 Det Europæiske System af Centralbanker og Eurosystemet Den Europæiske Centralbank Eurosystemets opgaver Uafhængighed De nationale centralbanker ECBs besluttende organer ESCB-komiteerne Pengepolitik 3.1 Prisstabilitet ECBs pengepolitiske strategi Pengepolitiske instrumenter Kommunikation Monetær og finansiel statistik Target Eurosedler og -mønter 5.1 Sedler Mønter Banktilsyn 30 Ordliste 32 2

3 FORORD Den første indskydelse man får, når man hører ordet "centralbank", er måske, at det er den institution, der udsteder penge, og penge er det redskab, vi bruger som regningsenhed og som betalings- og værdiopbevaringsmiddel. Det er rigtigt, at det er enhver centralbanks opgave at sikre, at pengene bevarer deres værdi over tid. Men der er mange andre, mindre kendte opgaver, som en moderne centralbank tager sig af. En af dem er kommunikation. En centralbank bør ikke kun gøre, hvad den siger; den skal også forklare, hvad den foretager sig. Det øger offentlighedens bevidsthed og viden om centralbankens politik og ydelser. Denne brochure er en del af det kommunikationsmateriale, som vi udarbejder om Den Europæiske Centralbanks (ECBs) arbejde inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i samarbejde med de nationale centralbanker i de 27 EU-lande. Da euroen ikke er indført i alle EU-lande, bruges betegnelsen Eurosystemet om ECB og de nationale centralbanker i de 16 EU-lande, der har indført euroen. De fleste af de opgaver, som ESCB tillægges i traktaten om Den Europæiske Union, udføres af Eurosystemet. Brochuren kan også downloades fra ECBs websted (www.ecb.europa.eu). Den elektroniske udgave vil blive ajourfør t oftere end den trykte udgave. Jeg håber, at læserne får glæde af brochuren, uanset om de læser den trykte udgave eller online-udgaven. Frankfurt am Main, april 2009 Jean-Claude Trichet Formand for Den Europæiske Centralbank 3

4 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION EUROPÆISK INTEGRATION 1.1 Ideen om at oprette en økonomisk og monetær union i Europa opstod for mere end 50 år siden blandt de politiske ledere, der i 1952 grundlagde Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). EKSF havde seks medlemslande: Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland. Gradvis udvidelse af Den Europæiske Union Kriterier for optagelse i EU Den europæiske integration fortsatte op gennem 1950 erne og i tiden derefter. De samme seks lande oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) i Dette netværk af forbindelser er blevet styrket og udbygget i årenes løb. Det blev først til De Europæiske Fællesskaber (EF) og siden, efter Maastricht-traktaten blev vedtaget i 1993, til Den Europæiske Union (EU). Samtidig steg antallet af medlemslande også. Danmark, Irland og Storbritannien blev medlem i 1973, og Grækenland fulgte efter otte år senere. Portugal og Spanien blev medlem i 1986 og Østrig, Finland og Sverige i Udvidelsen fortsatte 1. maj 2004, da Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet blev medlem af Den Europæiske Union. Senest er Bulgarien og Rumænien blevet medlem af EU pr. 1. januar Inden et land kan blive medlem af EU, skal det opfylde Københavnskriterierne. I henhold til disse skal et kommende medlemsland være et velfungerende demokrati og en retsstat, og det skal respektere alle grundlæggende menneskerettigheder samt have en betryggende beskyttelse af mindretal. Landet skal endvidere have en velfungerende markedsøkonomi, og det skal kunne klare sig i den fri konkurrence, så det kan påtage sig de forpligtelser, som medlemskab medfører ; herunder de forpligtelser, som opstår i forbindelse med målet om en politisk, økonomisk og monetær union. 4 Se Ordliste

5 Vejen til økonomisk og monetær union Opbygning og opgaver Pengepolitik Target2 Eurosedler og -mønter Banktilsyn 1.1 Europæisk integration 1.2 Økonomisk integration 1.3 Konvergenskriterier 1.4 Nøgletal for euroområdet 1.5 Fordele ved euroen Milepæle ØKONOMISK INTEGRATION 1.2 Det første forsøg på at skabe en økonomisk og monetær union er beskrevet i Werner-rapporten 1 fra Tanken var, at den økonomiske og monetære union skulle gennemføres i tre faser, som skulle være afsluttet i På grund af stor international valutauro efter Bretton Woods-systemets sammenbrud i begyndelsen af 1970 erne og den internationale lavkonjunktur efter den første oliekrise i 1973 blev dette første udkast til en økonomisk og monetær union dog aldrig ført ud i livet. 1. For at modvirke den ustabile udvikling oprettede de dengang ni EØF-lande Det Europæiske Monetære System (EMS) i Med valutakursmekanismen ERM, der var en vigtig del af EMSen, indfør tes faste, men justerbare valutakurser for de ni deltagerlandes valutaer. I sidste halvdel af 1980 erne blev ideen om en økonomisk og monetær union taget op igen. Det skete i den europæiske fælles akt fra 1986, der førte til oprettelsen af det indre marked. Det stod dog klart, at man kun kunne få fuldt udbytte af et indre marked, hvis der blev indfør t en fælles valuta i deltagerlandene. På Det Europæiske Råds topmøde i juni 1988 blev Delorskomiteen bedt om at undersøge, hvordan Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) kunne realiseres. Delors-rappor ten fra 1989 før te til, at der blev indledt forhandlinger om traktaten om Den Europæiske Union, som før te til, at Den Europæiske Union (EU) blev oprettet, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab blev ændret. Den ændrede traktat blev underskrevet i Maastricht i februar 1992 (og kaldes derfor ofte Maastrichttraktaten) og trådte i kraft 1. november Udviklingen hen imod økonomisk og monetær union i Europa skete i tre faser. I første fase ( ) blev det indre marked endeligt gennemfør t. Der til krævedes en nedbrydning af alle barrierer for den frie bevægelighed af personer, varer, kapital og tjenesteydelser i Europa. Anden fase ( ) begyndte med, at Det Europæiske Monetære Institut (EMI) blev oprettet. I denne fase skulle medlemslandene træffe de tekniske Maastricht-traktaten underskrives i 1992 ØMUens tre faser: I. Det indre marked II. Det Europæiske Monetære Institut III. ECB og euroen 1 Rapporten blev opkaldt efter Pierre Werner, den daværende premierminister i Luxembourg. 5

6 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION forberedelser til den fælles valuta og nedbringe eventuelle uforholdsmæssigt store underskud. Desuden skulle der opnås større konvergens i medlemslandenes økonomiske og monetære politik med det formål at opnå stabile priser og sunde offentlige finanser. Tredje fase indledtes 1. januar På denne dag blev valutakurserne låst uigenkaldeligt fast, den pengepolitiske kompetence blev overført til ECB, og euroen blev indført som fælles valuta. Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter indfør t som lovligt betalingsmiddel i eurolandene, og ved udgangen af februar 2002 ophørte de nationale sedler og mønter med at være lovligt betalingsmiddel. Stabilitetsorienterede økonomiske politikker og uafhængige centralbanker KONVERGENSKRITERIER 1.3 Et land, der ønsker at indføre euroen som valuta, skal have opnået en høj grad af "vedvarende konvergens". Konvergensen bedømmes ud fra en række kriterier i Maastricht-traktaten. For at opfylde kriterierne skal landet have: et meget stabilt prisniveau sunde offentlige finanser en stabil valutakurs lave og stabile lange renter medlemslande har indført euroen Kriterierne skal sikre, at kun lande, der fører en stabilitetsorienteret økonomisk politik og kan fremvise gode resultater over længere tid, når det gælder prisstabilitet, må påbegynde tredje fase af ØMU. Det fremgår også af traktaten, at de pågældende landes centralbanker skal være uafhængige (se traktatens artikel 108). I maj 1998 blev det på EU-topmødet i Bruxelles bekræftet, at 11 af de dengang 15 EU-lande; dvs. Belgien,Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland opfyldte kriterierne for at kunne indføre den fælles valuta. Den 1. januar 1999 indfør te disse lande euroen som fælles valuta. Efter at have opfyldt kriterierne blev Grækenland en del af euroområdet pr. 1. januar Andre EU-lande har efterfølgende opfyldt konvergenskriterierne og er også blevet en del af euroområdet - Slovenien pr. 1. januar 2007, Cypern og Malta pr. 1. januar 2008 og Slovakiet pr. 1. januar Et medlemsland, Sverige, Se Ordliste

7 opfyldte ikke alle betingelser. Danmark og Storbritannien er "medlemsstater med særlig status". I protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fik de to lande ret til selv at vælge, om de ville deltage i tredje fase af ØMU, med andre ord om de ville indføre euroen. De meddelte begge EU-Rådet, at de ønskede at gøre brug af deres traktatfæstede ret til at fravælge deltagelse i tredje fase af ØMU, dvs. at de ikke ønskede at blive en del af euroområdet endnu. 1. Sverige og 8 af de 12 lande, der er blevet medlem af EU siden 2004, er medlemmer med dispensation, fordi de endnu ikke har opfyldt alle betingelser for at indføre euroen. Hvis et medlemsland har dispensation, betyder det, at det er fritaget fra nogle, men ikke alle de bestemmelser, der normalt gælder for at kunne gå over til tredje fase. Det gælder fx alle bestemmelser om overførsel af det pengepolitiske ansvar til ECBs styrelsesråd. Lige som Sverige kan de øvrige EU-lande, der ikke har indført euroen endnu, ikke påberåbe sig et forbehold, som det Danmark og Storbritannien har forhandlet sig frem. Det betyder, at de nye EU-lande ved deres indtræden i EU har forpligtet sig til at indføre euroen, når de opfylder konvergenskriterierne. ECB og Europa-Kommissionen skal hver t andet år berette om de fremskridt, der sker hen imod en opfyldelse af konvergenskriterierne. En sådan rappor t kan også udarbejdes efter anmodning fra et land med dispensation. I konvergensrappor terne behandles også andre faktorer, der eventuelt kan påvirke landets integration i euroområdets økonomi. EU-Rådet anvender rappor terne som udgangspunkt, når det skal træffe beslutning om, hvor vidt et land kan blive optaget i euroområdet eller ej. To medlemslande har valgt ikke at deltage Nye medlemslande er forpligtede til at indføre euroen på et tidspunkt 7

8 VEJEN TIL ØKONOMISK OG MONETÆR UNION NØGLETAL FOR EUROOMRÅDET 1.4 De lande, der nu udgør euroområdet, havde en relativt åben økonomi, inden de indtrådte i eurosamarbejdet. Nu er de imidlertid en del af en større, meget mere selvbærende økonomi. Euroområdets størrelse gør det muligt at sammenligne det med andre vigtige økonomier som fx USA og Japan. En af verdens største økonomier Euroområdets økonomi er en af verdens største. Euroområdet havde i 2006 en befolkning på 318 millioner. Alt i alt har Den Europæiske Union 27 medlemslande og en befolkning på 493 millioner. Til sammenligning har USA og Japan henholdsvis 299 og 128 millioner indbyggere. Målt i bruttonationalprodukt (BNP) korrigeret for købekraft var USAs økonomi verdens største i 2006 og udgjorde 19,7 pct. af verdens BNP. Den næststørste økonomi var euroområdet med 14,3 pct. Japans andel var 6,3 pct. De enkelte eurolandes andel er betydeligt mindre. Den største økonomi i euroområdet udgjorde fx 3,9 pct. af verdens BNP i Begrænset afhængighed af handel med udlandet Selv om den globale udvikling kan påvirke euroområdet betydeligt, betyder den kendsgerning, at økonomien i euroområdet er mindre åben, at bevægelser i priserne på udenlandske varer kun kan påvirke de indenlandske priser i begrænset omfang. Euroområdets økonomi er dog mere åben end både USAs og Japans økonomi. I 2006 var euroområdets eksport af varer og tjenester i pct. af BNP betydeligt højere (21,6 2 pct.) end de tilsvarende tal for USA (11 pct.) og Japan (16,8) pct. Et egentligt indre marked for varer og tjenesteydelser FORDELE VED EUROEN 1.5 Med oprettelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) har EU taget et vigtigt skridt i retning af at gennemføre det indre marked. Forbrugerne og virksomhederne kan nu let sammenligne priser og finde de mest konkurrencedygtige leverandører i euroområdet. Desuden skaber ØMU stabile økonomiske og monetære forhold i hele Europa, hvilket er fremmende for væksten og jobskabelsen. Den fælles valuta betyder, at der ikke længere opstår de forstyrrelser, som tidligere var følgen, når der var kraftige udsving i de nationale valutakurser. 8 Se Ordliste 2 Tallet for euroområdet omfatter ikke Cypern og Malta.

9 Indførelsen af eurosedler og -mønter 1. januar 2002 har gjort det enklere at rejse inden for euroområdet. Priserne på varer og tjenesteydelser kan umiddelbar t sammenlignes, og man kan betale med den samme valuta i alle landene. 1. Med indførelsen af euroen forsvandt valutakursrisikoen og omkostningerne i forbindelse med valutaforretninger i euroområdet. Før i tiden var disse omkostninger og risici en hindring for konkurrencen over landegrænserne. Øget konkurrence øger sandsynligheden for, at resurserne bliver anvendt så effektivt så muligt. En fælles valuta gør det lettere at træffe investeringsbeslutninger, idet valutakursudsving ikke længere kan påvirke afkastet på investeringer i andre eurolande. Før euroen blev indfør t, var de finansielle markeder normalt lig med nationale markeder. Finansielle instrumenter som fx statsobligationer og aktier blev udstedt i nationale valutaer. Indførelsen af euroen var et stor t skridt i retning af integrerede finansielle markeder i euroområdet. Euroen vil også fremover påvirke euroområdets økonomiske struktur. Der er tegn på forskellige grader af integration overalt i den finansielle struktur: Bortfald af valutakursrisici og transaktionsomkostninger Integration af finansielle markeder Euroområdets interbankpengemarked er fuldt integreret. Markedet for euroobligationer er godt integreret. Det er dybt og likvidt med mange investerings- og finansieringsmuligheder. Euroområdets aktiemarked opfattes i stadig højere grad som ét enkelt marked. Antallet af indenlandske og grænseoverskridende fusioner og overtagelser er steget inden for banksektoren i euroområdet. Et velintegreret og dybt finansielt marked letter finansieringen af økonomisk vækst og dermed jobskabelsen. Folk har mange flere muligheder, når de skal træffe opsparings- eller investeringsbeslutninger.virksomheder har adgang til et meget stor t kapitalmarked, når de skal finansiere deres virksomhed og kan anvende nye finansielle instrumenter til at beskytte sig mod forskellige finansielle risici og til at forbedre forvaltningen af deres investeringer. 9

10 MILEPÆLE Det Europæiske Monetære System (EMS) oprettes Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) grundlægges af Belgien,Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland Rom-traktaten træder i kraft. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) oprettes Fusionstraktat, der kombinerer de tre eksisterende fællesskaber (EKSF, EØF, EURATOM) Grækenland bliver medlem af EF Spanien og Portugal bliver medlem af EF Den europæiske fælles akt træder i kraft og baner vejen for oprettelsen af det indre marked Werner-rapporten med den første plan for en monetær union Danmark, Irland og Storbritannien bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF). Delors-komiteen udarbejder en rapport om økonomisk og monetær union. 10

11 1990 Første fase af ØMU indledes Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten) træder i kraft Anden fase af ØMU indledes. Det Europæiske Monetære Institut (EMI) oprettes i Frankfurt am Main Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU EMI likvideres. Den Europæiske Centralbank oprettes i Frankfurt am Main Tredje fase af ØMU indledes med 11 deltagerlande, og euroen indføres som fælles valuta. Den ændrede traktat om Den Europæiske Union (Amsterdamtraktaten) træder i kraft Grækenland indtræder i eurosamarbejdet som 12. deltagerland Eurosedler og -mønter sættes i omløb Den ændrede traktat om Den Europæiske Union (Nice-traktaten) træder i kraft Yderligere ti lande bliver medlem af EU 1. maj Efter Bulgariens og Rumæniens medlemskab består EU af 27 lande. Slovenien indtræder i eurosamarbejdet. Lissabontraktaten undertegnes i december Cypern og Malta indtræder i eurosamarbejdet. Euroområdet består herefter af 15 lande Slovakiet indtræder i eurosamarbejdet

12 OPBYGNING OG OPGAVER DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER 2.1 OG EUROSYSTEMET Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) blev oprettet i henhold til Maastricht-traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. ESCB omfatter Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i EU. Eurosystemet består af ECB og de nationale centralbanker i de EU-lande, der har indført euroen (for tiden 16). ECBs besluttende organer er Styrelsesrådet og Direktionen. ECBs pengepolitiske beslutninger træffes af Styrelsesrådet. Direktionen gennemfører disse beslutninger og er ansvarlig for at træffe beslutninger i forbindelse med ECBs daglige drift. Det tredje besluttende organ er Det Generelle Råd, som vil eksistere så længe, der er EU-lande, som endnu ikke har indfør t euroen. ECB er en overnational organisation DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 2.2 ECB begyndte sin virksomhed i juni 1998 i Frankfurt am Main, hvor centralbanken tog over efter Det Europæiske Monetære Institut (EMI). ECB er en overnational institution med status som juridisk person. ECB har til huse i tre forskellige bygninger i centrum af Frankfurt. Et nyt hovedsæde er dog under opførelse, og ECB flytter i 2011 til den østlige del af byen. ECBs personale er virkelig europæisk. De ansatte kommer fra alle 27 lande i Den Europæiske Union. 12 Se Ordliste

13 1 Vejen til økonomisk og monetær union Opbygning og opgaver 2.1 Det Europæiske System af 2.4 Uafhængighed Centralbanker og Eurosystemet 2.5 De nationale centralbanker Den Europæiske Centralbank 2.6 ECBs besluttende organer 2.3 Eurosystemets opgaver 2.7 ESCB-komiteerne Pengepolitik Target2 4 Eurosedler og -mønter 5 Banktilsyn EUROSYSTEMETS OPGAVER Eurosystemet har primært fire opgaver. Den første er at gennemføre den pengepolitik, som Styrelsesrådet vedtager - dvs. beslutninger om ECBs officielle renter (minimumsbudrenten på de primære markedsoperationer samt renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten ) og når det er nødvendigt beslutninger i relation til pengepolitiske målsætninger og forsyningen med reserver. Direktionen er ansvarlig for at gennemføre pengepolitikken, et ansvar som den lever op til ved at videregive de nødvendige instrukser til de nationale centralbanker. En gang om ugen træffer Direktionen fx beslutning om likviditetstildelingen til banksektoren via de primære markedsoperationer. Eurosystemets anden og tredje opgave er at gennemføre valutaoperationer og at besidde og forvalte eurolandenes officielle valutareserver. Styrelsesrådet fastsætter de officielle renter De nationale centralbanker i Eurosystemet har overført valutareserveaktiver til ECB for et samlet beløb af ca. 40 mia. euro (85 pct. i valutabeholdninger og 15 pct. i guld). Som modydelse har de nationale centralbanker modtaget rentebærende fordringer på ECB i euro. Nogle af de nationale centralbanker i Eurosystemet er med til at forvalte ECBs valutareserver. De udfører denne opgave som agent for ECB i overensstemmelse med en række retningslinjer for por teføljeforvaltningen, som er fastlagt af ECB. De resterende valutareserveaktiver i Eurosystemet ejes og forvaltes af de nationale centralbanker. Transaktioner i disse reserveaktiver er reguleret af Eurosystemet. Eksempelvis må transaktioner over visse beløbsgrænser kun foretages efter forhåndsgodkendelse fra ECB. ECBs og de nationale centralbankers valutareserveaktiver Eurosystemets fjerde grundlæggende opgave er at sørge for velfungerende betalingssystemer. Derudover er Eurosystemet med til at føre finansielt tilsyn. Dette sker ved at rådgive lovgiverne inden for Eurosystemets kompetenceområde og ved at indsamle monetær og finansiel statistik. Som det også fremgår af Maastricht-traktaten, har ECB eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler. 13

14 OPBYGNING OG OPGAVER UAFHÆNGIGHED 2.4 Når ECB og de nationale centralbanker udfører opgaver i eurosystemregi, må de hverken søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller -organer, fra medlemslandenes regeringer eller fra nogen anden side.tilsvarende har fællesskabsinstitutioner og -organer samt medlemslandenes regeringer forpligtet sig til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af ECBs og de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver. Personlig uafhængighed Statutten for ESCB og ECB giver cheferne for de nationale centralbanker og direktionsmedlemmerne sikkerhed i ansættelsen. Det vil sige: at centralbankcheferne er sikret en embedsperiode på mindst fem år at embedsperioden for medlemmer af ECBs direktion er otte år, og at mandatet ikke kan fornys at afskedigelse kun kan ske, hvis direktionsmedlemmet ikke kan udføre sine pligter eller begår en alvorlig forseelse. Eventuelle tvister i denne forbindelse vil blive afgjor t af De Europæiske Fællesskabers Domstol. Funktionel uafhængighed Eurosystemet er også uafhængigt i sin funktion. ECB og de nationale centralbanker har alle de instrumenter og kompetencer til rådighed, der er nødvendige for at føre en effektiv pengepolitik, og de kan selv beslutte, hvordan og hvornår disse skal anvendes. Eurosystemet må ikke yde lån til fællesskabsorganer eller nationale offentlige myndigheder. Det er medvirkende til yderligere at øge Eurosystemets uafhængighed, idet det er beskyttet mod enhver påvirkning fra offentlige myndigheder. Styrelsesrådet kan endvidere vedtage bindende forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre ESCBs opgaver, samt i visse andre tilfælde, der er fastsat af EU-Rådet i særlige retsakter. Se Ordliste 14

15 2. Nationale Bank van België / Banque Nationale de Belgique Deutsche Bundesbank Central Bank and Financial Services Authority of Ireland Bank of Greece Banco de España Banque de France Banca d Italia Central Bank of Cyprus Banque centrale du Luxembourg Bank Ċentrali ta Malta/Central Bank of Malta De Nederlandsche Bank Oesterreichische Nationalbank Banco de Portugal Banka Slovenije Národná banka Slovenska Suomen Pankki Finlands Bank 15

16 OPBYGNING OG OPGAVER DE NATIONALE CENTRALBANKER 2.5 De nationale centralbanker i Eurosystemet har hver især status som juridisk person (i henhold til deres respektive nationale lovgivning). Deres status er altså forskellig fra ECBs. Samtidig er de en væsentlig bestanddel af Eurosystemet, som er ansvarlig for at fastholde prisstabilitet i euroområdet, og de udfører Eurosystemets opgaver i henhold til ECBs retningslinjer og instrukser. De nationale centralbanker udfører pengepolitiske operationer De nationale centralbanker er med til at føre den fælles pengepolitik i euroområdet. De udfører pengepolitiske operationer, fx ved at stille centralbankpenge til rådighed for kreditinstitutterne, og de sikrer, at kontantfrie, indenlandske og grænseoverskridende betalinger kan afvikles. Desuden foretager de valutareservestyringsoperationer både for egen regning og som befuldmægtigede for ECB. Desuden er de nationale centralbanker hovedansvarlige for at indsamle nationale statistiske data og for at udstede og håndtere eurosedler i deres respektive lande. De nationale centralbanker udfører også opgaver, der ligger uden for statuttens bestemmelser, i det omfang Styrelsesrådet ikke anser dem for at være uforenelige med Eurosystemets mål og opgaver. De nationale centralbanker kan tildeles andre opgaver i henhold til deres nationale lovgivninger, hvis disse ikke har tilknytning til de pengepolitiske opgaver. Nogle af de nationale centralbanker har således banktilsynsopgaver og/eller fungerer som regeringens primære bankforbindelse. 16 Styrelsesrådet mødes hver anden torsdag ECBs BESLUTTENDE ORGANER 2.6 ECBs styrelsesråd består af medlemmerne af ECBs direktion og cheferne for de nationale centralbanker i eurolandene. I henhold til statutten for ESCB skal der afholdes møde i Styrelsesrådet mindst 10 gange om året. Styrelsesrådet bestemmer selv sin mødekalender på grundlag af et forslag fremsat af Direktionen. Møderne kan også afholdes som telekonference, med mindre tre eller flere centralbankchefer gør indsigelse. For tiden mødes Styrelsesrådet to Se Ordliste

17 gange om måneden, som regel den første og tredje torsdag i måneden. Pengepolitiske spørgsmål drøftes normalt kun på det første møde i måneden. 2. Formanden for EU-Rådet og et medlem af Europa-Kommissionen kan deltage i møderne. Det er dog kun medlemmerne af Styrelsesrådet, der har stemmeret. Styrelsesrådets medlemmer har hver én stemme, og med undtagelse af beslutninger om ECBs finansielle anliggender træffer Styrelsesrådet sine beslutninger med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvad angår ECBs finansielle anliggender fx kapitalandelene i ECB, overførsel af valutareserver eller fordeling af monetære indtægter vægtes stemmerne i henhold til de nationale centralbankers kapitalandele i ECB. Traktaten om Den Europæiske Union og statutten for ESCB og ECB bemyndiger Styrelsesrådet til at træffe de strategisk vigtigste beslutninger for Eurosystemet. Styrelsesrådets hovedansvarsområder er: at formulere pengepolitikken i euroområdet, dvs. at beslutte, hvilket niveau ECBs officielle renter skal befinde sig på at fastsætte de retningslinjer og træffe de beslutninger, der er nødvendige, for at Eurosystemet kan udføre sine opgaver. Når Styrelsesrådet træffer pengepolitiske beslutninger og beslutninger om Eurosystemet øvrige opgaver, tages udviklingen i euroområdet som helhed i betragtning. Direktionen består af ECBs formand og næstformand samt fire menige medlemmer. De udpeges blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller bankvæsen. Medlemmerne af Direktionen udnævnes efter fælles overenskomst mellem euroområdets regeringer på stats- og regeringschefsniveau efter indstilling fra EU-Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet og ECBs styrelsesråd. Direktionen mødes normalt hver tirsdag. Fokus på euroområdet Direktionen mødes hver tirsdag 17

18 OPBYGNING OG OPGAVER ECBs formand eller i hans fravær ECBs næstformand leder møderne i Styrelsesrådet, Direktionen og Det Generelle Råd. Formanden bliver inviteret til møderne i Eurogruppen, der er en uformel gruppe bestående af eurolandenes økonomi- og finansministre, og han kan deltage i EU-Rådets møder, når der behandles emner med relation til Eurosystemet mål og opgaver. Direktionens primære ansvarsområder er følgende: at forberede møderne i Styrelsesrådet at gennemføre pengepolitikken i euroområdet i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der vedtages af Styrelsesrådet, idet den videregiver de nødvendige instrukser til de nationale centralbanker i euroområdet at stå for ECBs daglige drift at udøve visse beføjelser, herunder også lovgivningsmæssige beføjelser, som Styrelsesrådet har overdraget til Direktionen. Det Generelle Råd mødes fire gange om året Det Generelle Råd består af ECBs formand og næstformand samt cheferne for de nationale centralbanker i alle EU-lande. De øvrige medlemmer af Direktionen, formanden for EU-Rådet og et medlem af Europa-Kommissionen kan deltage i møderne i Det Generelle Råd, men de har ingen stemmeret. Der kan indkaldes til møde i Det Generelle Råd, når som helst formanden finder det nødvendigt, eller på anmodning af mindst tre af Det Generelle Råds medlemmer. Det Generelle Råd mødes sædvanligvis i Frankfur t en gang hver tredje måned. Det Generelle Råd har ikke noget ansvar for de pengepolitiske beslutninger i euroområdet. Det har over taget opgaver fra EMI, som ECB skal udføre i tredje fase af ØMU, så længe der er EU-lande, som ikke har indført euroen. Det vil sige, at Det Generelle Råd primært er ansvarligt for at aflægge beretning om fremskridt på konvergensområdet i de EU-lande, som endnu ikke har indført euroen, og for at rådgive om de forberedelser, der er nødvendige for at indføre euroen som valuta. Det Generelle Råd bidrager til ESCBs rådgivende opgaver og indsamling af statistiske oplysninger. 18 Se Ordliste

19 ESCB-KOMITEERNE ESCB-komiteerne understøtter ECBs besluttende organer i deres arbejde. Komiteerne spiller også en vigtig rolle i samarbejdet inden for ESCB, og de har deltagelse af eksper ter fra såvel ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet som fra andre kompetente organer (fx de nationale tilsynsmyndigheder for Banktilsynskomiteens vedkommende). De nationale centralbanker i de EU-lande, der ikke deltager i eurosamarbejdet, har udnævnt eksperter, der kan deltage i ESCB-komiteernes møder, når en komite behandler spørgsmål, der falder ind under Det Generelle Råds kompetenceområde. Komiteernes mandat er fastlagt af Styrelsesrådet, som komiteerne i øvrigt rappor terer til via Direktionen På nuværende tidspunkt er der følgende komiteer: Banktilsynskomiteen, Betalingsformidlingskomiteen, Den Juridiske Komite, Den Pengepolitiske Komite, Eurosystemets IT-styringskomite, IT-Komiteen, Komiteen for Eurosystem-/ESCB- Kommunikation, Komiteen for Internationale Relationer, Komiteen for Interne Revisorer, Komiteen vedrørende Omkostningsmetodologi, Markedsoperationskomiteen, Regnskabskomiteen, Seddelkomiteen og Statistikkomiteen. I 1998 nedsatte Styrelsesrådet også Budgetkomiteen, der består af medlemmer fra ECB og de nationale centralbanker i Eurosystemet. Budgetkomiteen bistår Styrelsesrådet i spørgsmål vedrørende ECBs budget. Endelig blev Personalechefkreden, hvis deltagere kommer fra hele ESCB, oprettet i Personalechefkredsen har til formål at fremme samarbejde og team spirit blandt centralbankerne i Eurosystemet/ESCB på personaleforvaltningsområdet. Ekspertkomiteer bistår de besluttende organer 19

20 PENGEPOLITIK PRISSTABILITET 3.1 Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. I det omfang det er foreneligt med målsætningen om prisstabilitet, skal Eurosystemet endvidere understøtte Fællesskabets generelle økonomiske politikker. Prisstabilitet har første prioritet Af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fremgår det, at EU skal sigte mod at fremme "økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og mod at opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling". Eurosystemets bidrag til at nå disse mål er at fastholde et stabilt prisniveau. Eurosystemet skal desuden tage hensyn til disse mål i sine bestræbelser på at opnå prisstabilitet. Hvis målene er modstridende, skal målsætningen om at fastholde prisstabilitet altid prioriteres højest af ECB. Eurosystemet handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, hvilket fremmer en effektiv anvendelse af resurserne. ECBs PENGEPOLITISKE STRATEGI 3.2 For at opnå prisstabilitet påvirker ECB forholdene på pengemarkedet og dermed det kor te renteniveau. ECB har vedtaget en strategi, der skal sikre, at de pengepolitiske beslutninger træffes på en konsekvent og systematisk måde. Konsekvens er med til at stabilisere inflationsforventningerne og styrker ECBs troværdighed. En vigtig del af Styrelsesrådets pengepolitiske strategi er den kvantitative definition af prisstabilitet som en år-til-år stigning på under 2 pct. i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet. Da målsætningen er at fastholde et stabilt prisniveau på mellemlangt sigt, er der behov for en fremadskuende pengepolitik. Se Ordliste 20

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ETABLERINGEN AF ESCB ESCB'S MÅL OG OPGAVER

PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ETABLERINGEN AF ESCB ESCB'S MÅL OG OPGAVER PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER SOM ØNSKER at fastsætte statutten for Det Europæiske System af Centralbanker

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

GENNEMFØRELSEN AF PENGEPOLITIKKEN I EUROOMRÅDET

GENNEMFØRELSEN AF PENGEPOLITIKKEN I EUROOMRÅDET GENNEMFØRELSEN AF PENGEPOLITIKKEN I EUROOMRÅDET DOKUMENTATIONSGRUNDLAG FOR EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER OG PROCEDURER GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2012 Kun EU-lovgivning, der er offentliggjort i

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

September 2002 September 2002

September 2002 September 2002 September 2002 September 2002 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK FORORD Efter indførelsen af eurosedler og -mønter er over 300 millioner europæere indirekte i daglig kontakt med Den

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011O0014 DA 03.01.2013 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 20. september 2011 om Eurosystemets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 10-EUROSEDDEL. www.newfaceoftheeuro.eu. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu

GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 10-EUROSEDDEL. www.newfaceoftheeuro.eu. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE -EUROSEDDEL www.newfaceoftheeuro.eu www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu INDLEDNING Den nye -euroseddel sættes i omløb i euroområdet den 23. september 2014. -eurosedlen

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Europa- Kommissionen. Én valuta til ét Europa. siden 1957

Europa- Kommissionen. Én valuta til ét Europa. siden 1957 Europa- Kommissionen Én valuta til ét Europa siden 1957 Én valuta til ét Europa Én valuta til ét Europa INDHOLDSFORTEGNELSE: Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union?... 1 Vejen til Den Økonomiske og Monetære

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013

L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013 L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 26. september 2013 om yderligere foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.2.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 47/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 24. maj 2012 om et udkast til Kommissionens delegerede forordning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør Forord For blot 2-3 år siden var der ikke mange, der for alvor troede, at Den Økonomiske og Monetære Union, og langt mindre den fælles valuta, ville blive en realitet efter planerne. I dag er der ingen

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20

Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20 Konkurrencebetingelser for konkurrencen Tetris med den nye 20 ARTIKEL 1 TILRETTELÆGGELSE Fra 5. februar 2015 kl. 10.00 til 31. marts 2015 kl. 23.59 afholder Den Europæiske Centralbank (herefter "ECB")

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46.

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46. L 104/72 DA 8.4.2014 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 24. februar 2014 om Det Europæiske System af Centralbankers tilrettelæggelse af de forberedende foranstaltninger til indsamlingen af granulære

Læs mere