FORORD Af Rani Bødstrup Hørlyck, Skoleleder

Transkript

1 YEARBOOK 2010/11

2 Redaktion Rani Bødstrup Hørlyck, skoleleder Margit Lindahl Eriksen, lærer Oplag: 500 stk. Design: Ivan Hvam Hvam Trykkeri: Codex Tryk FORORD Af Rani Bødstrup Hørlyck, Skoleleder En festdag og en dejlig start på skoleåret, hvor 47 forventningsfulde børn (og forældre) møder Søndervangskolen for første gang. Ekstra glædeligt har det i år været at opleve den store opbakning til skolen fra familierne og fra vores samarbejdspartnere i lokalområdet. Alle synes nu for alvor at bakke op om Søndervangskolen som det naturlige valg, når der skal vælges skole til børnene. Succesen fortsætter for de små nye skolestartere 2011, hvor Søndervangskolen for første gang siden 2004 nu kan oprette tre børnehaveklasser. Samtidig ser vi en fortsat og stabil fremskrivning af skolens samlede elevtal. Eksempelvis var skolens samlede elevtal pr. 1. april 2010 på 284 elever, mens en fremskrivning viser, at tallet pr. 1/ er på 340 elever. For at styrke det faglige fokus på 0. årgang er der hver dag i 3. og 4. lektion holddeling, hvor børnene på tværs af årgangen er inddelt i mindre grupper, hvor bogstaver og tal særligt øves. Kære elever, forældre, ansatte på Søndervangskolen og samarbejdspartnere Det er mig en glæde at skrive forordet til Yearbook 2010/11. Et årsskrift som byder på highlights bestående af stjernestunder og magiske øjeblikke - skrevet, set, hørt og således oplevet af skolens børn og medarbejdere. Udgangspunktet har været at lave et årsskrift set fra børneperspektiv og med udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, tekster, billeder og illustrationer. Hver årgang har bidraget med et glimt fra hverdagen, som i 2010/11, som har betydet noget særligt for dem. Med årsskriftet tager vi dig med på en spændende rundfart, hvor vi håber, du får et smil på læben, når du nyder vores fantastiske børn og dedikerede medarbejdere, der tilsammen udgør Søndervangskolens grundlag og hverdag. Glimt fra årgangene Rundfarten begynder hos 0. årgang på deres allerførste skoledag d. 10. august Do you speak English?, spørger 1. årgang dig om, når de har Playschool English på skemaet. Fremtiden byder uundgåeligt på behov for en øget sproglig kompetence for vores elever og evnen til sproglig kommunikation. Med Playschool English understøttes skolens vision og værdigrundlag, hvor vi vil medvirke til; at skabe vindere i fremtidens globale samfund samt understøtte skolens multikulturelle profil. Gennem hele skoleforløbet på Søndervangskolen har eleverne et udvidet timetal i dansk, matematik og engelsk. Formålet med Playschool English for de yngste på kl. er at skabe en spirende interesse og forståelse hos børnene for engelsk et godt fundament, når faget officielt indføres på 3. klassetrin.

3 At Søndervangskolen lægger vægt på muligheden for at udvikle børnenes sprog med udgangspunkt i den kraft, børnene selv bringer med ind i skolen er Tegn på Sprog på 2. årgang et rigtigt godt eksempel på. Tegn på sprog er et seksårigt forsknings- og udviklingsprojekt, som Søndervangskolens 2.a har deltaget i siden, de gik i 0. kl. Sidenhen er der blevet øvet i at få øje på de erfaringer med skrift, som børnene selv har med sig, når de starter i skole. Det særlige for børnene på Søndervangskolen er, at deres møde med skriftsproget ikke bare omfatter de danske bogstaver, men for manges vedkommende også en række andre skriftsprog, som de møder i deres hverdag. Spændende er det at følge børnene og ikke mindst opleve, hvor dygtige og stolte de er, når de kan bidrage i undervisningen med et sprog, de kan I forvejen fx deres modersmål. Vigtigt er det i den forbindelse at gøre opmærksom på, at det store fokus vi har på sprog, kommer ALLE skolens elever til gode og dermed ikke blot elever, der har dansk som deres andet sprog. Eleverne vil være med til at bestemme de ønsker, at deres stemmer bliver hørt. På 3. årgang er der medborgerskab på skemaet. Her lærer børnene at bruge deres demokratiske ret og de lærer, hvad det vil sige at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. I kommende skoleår vil medborgerskab for alvor blive sat på skoleskemaet sammen med et større fokus på elevernes mulighed for selv at få en forståelse for deres rolle og påvirkning af deres omgivelser. 4. årgang lærer ved at være i action. Året igennem deltager de i diverse skole/fritidsog sportsarrangementer og her i foråret havde de den store fornøjelse at møde deres idol, Nadia Nadim, som er professionel fodboldspiller. For eleverne på og 7. årgang er undervisningen / aktiviteterne en eftermiddag om ugen flyttet til Klubben Rosenhøj som en del af heldagsskolen. En flot samarbejdsaftale, der er indgået mellem Klubben og skolen - og som igen viser vilje og evne til skabe sammenhængskraft på tværs i området til gavn for børnene. 5.a har en særlig klasseven. Ham møder vi på rundturen hos 5. årgang. Klassevennen hedder Nicolai Wammen, og han er borgmester i Aarhus (i hvert fald lige nu ). Han har sendt en hilsen til eleverne. At 5a betyder noget særligt for borgmesteren, viste han, da han tidligere på året inviterede alle eleverne til sin 40 års fødselsdag. 5.a gav borgmesteren et æbletræ i fødselsdagsgave. Træet er - efter aftale - plantet ude foran skolen ved flagstangen - som symbol på venskab et såkaldt venne-træ. 5. specialklasser boltrer sig i Hasle Bakker og med De rullende humørbomber, hvor klasserummet for en stund er flyttet udendørs. Hasle Bakker byder på adventure og mulighed for at leg og læring kan gå op i en højere enhed. Rundturen på 6. årgang går omkring Aarhus Rådhus. Det gør den, fordi vi skal med, når 6.a kåres som Danmarksmestre i matematik indenfor deres aldersgruppe. Klassen og dens lærere - hyldes velfortjent for deres store bedrift af Rådmand, Jacob B. Johansen. I forhold til de faglige resultater kan Søndervangskolen yderligere bryste sig af at være den skole i Aarhus Kommune, der har taget det største spring opad, når afgangsklassernes karakterer fra 2009 til 2010 sammenlignes - nemlig på 1,7 karakterpoint. Skolens UU-vejleder Tine Sønnichsen er projektkoordinator på projekt Fritidsjob. Som en del af Søndervangskolens heldagsskole tilbydes elever fra og 9. klasse eftermiddagsarbejde eller weekendarbejde i lokalområdet. Vi møder her to elever fra 7. klasse, som er med i projektet. Projektet er et partnerskab mellem Erhvervsliv, boligforeninger, Aarhus Kommune, LO m.fl. Vi følger 7. specialklasse på kanotur, hvor den smukke natur og det våde element udgør en helt særlig ramme for undervisning, sjov og samvær. Og senere er vi med 8. ordblindeklasse i festugen. For at nå det næste pit-stop på rundturen, da skal du krydse landegrænser. Du rejser med årgang til London. Du er med på deres utrolige tur, hvor det er unikt, at vi har mulighed for at tilbyde eleverne i skolens ældste klasser en international lejrskole hvert 2. år - som en del af et nyt udviklingsarbejde, der for alvor igangsættes for klasse pr. 1/ hvor også I kan opleve en forsmag på forskellige teambuildingsforløb, som bliver en del af den nye udskoling for vores ældste elever. Rundturen slutter hos 10.c i skolekøkkenet til kulinariske oplevelser. Flere gange i løbet af skoleåret har alle skolens elever nydt godt af deres dygtige kokkekunst, når 10.c har tilberedt og serveret dagens energitilskud til alle skolens elever. De livgivende glimt fra børnenes hverdag er blot et lille udpluk af de mange dejlige timer, der i 2010/11 har udspillet sig på Søndervangskolen og slet ikke fyldestgørende for alle de aktiviteter, tiltag og fokuspunkter, som årgangene har beskæftiget sig med i årets løb. Dertil er pladsen til at beskrive tingene simpelthen for trang Som skoleleder vil jeg yderligere gerne fremhæve betydningen af: 0 D. 1. november 2010 tiltrådte en ny skolebestyrelse på Søndervangskolen. For første gang i mange år har vi nu en fuldtallig skolebestyrelse. Det er overordentligt positivt især fordi mange forældre viste interesse for at bidrage til skolens fortsatte udvikling. Jeg kan allerede nu sige, at vi har mange spændende drøftelser med skolebestyrelsen, som vi glæder os til at fortsætte. Sidst, men ikke mindst, er der nu etableret klasseråd i de fleste klasser på Søndervangskolen 0 D. 10. februar 2011 genoplivede Søndervangskolen en årlig tradition nemlig skolefesten en skøn aften, hvor forældre, børn og ansatte nød hinandens selskab i et par dejlige timer. Sæt allerede nu et stort X i kalenderen d. 23. februar 2012 kl , hvor næste års skolefest finder sted. 0 Skoleåret 2010/11 har stået i byggeriets tegn. Skolens østfløj + svømmehal har gennemgået en total og gennemgribende renovering. Byggeriet har betydet, at det har været nødvendigt at genhuse årgang, det meste af skoleåret. Til gengæld er der moderniseret for et tocifret millionbeløb - og konkret betyder dette for det kommende skoleår, at vores klassetrin flytter ind i super nye fysiske rammer, hvor alt er indrettet efter de pædagogiske visioner og grundlag, som Søndervangskolen skal bygge på for at kunne levere en tidssvarende og moderne folkeskole Vi ønsker en skole, hvor de unge mennesker fortsat trives, lærer noget samt ikke mindst opnår nogle personlige, sociale og faglige kompetencer der sætter dem i stand til at leve det gode liv. Vi vil fortsat have fokus på det nære forældresamarbejde, vi vil fortsat samarbejde med jer forældre omkring jeres børns udvikling, og vi vil fortsat afsøge nye pædagogiske tilgange til opfyldelse af ovenstående mål. Vi er nået langt i år og vi vil nå endnu længere næste år i bestræbelserne på at skabe vindere i fremtidens globale samfund. De sidste ord skal være: En stor tak for et flot skoleår 2010/11 tak til alle, elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere og samtidig velkommen til et nyt og spændende skoleår 2011/12 på Søndervangskolen, hvor vi vil fortsætte arbejdet mod skabelse af fremtidens multikulturelle skole. Bedste hilsener Rani Bødstrup Hørlyck, Skoleleder

4 0. ÅRGANG Holddeling 0. A 0. B Bh. kl. ledere, pædagoger og elever på 0. årgang har i dette skoleår arbejdet med niveaudelt undervisning. Bh. kl. lederne deler børnene fagligt (dansk/matematik) i fire niveauer. Holddelingen går på tværs af klasserne. De fire hold er sammensat ud fra sprogscreening, obligatoriske sprogvurderinger og teamets eget vurdering af elevernes faglige niveau. Holdene benævnes 1,2,3 og 4. Den faglige holddeling foregår hver dag undtagen onsdag i tidsrummet fra kl til Holdplaceringen er ikke fast. Børnene rykkes op og ned i forhold til deres udvikling. Klasserne har også holddeling om eftermiddagen, hvor der arbejdes med temaer og emner, igen på tværs af klasserne. I disse lektioner tages der ikke hensyn til det faglige niveau hos eleven, det sociale samvær er i fokus. Et kort holddelingsforløb kan være bogstavjagt. Sammen med en voksen sendes eleverne ud i nærområdet, hvor de skal fin- de ord, på biler, på skilte og på ting. Ordene fotograferes, og efterfølgende taler lærere og elever om ordenes betydning. Elevernes forældre holdes løbende orienteret om holddelingen. Både bh. kl. ledere, pædagoger og elever er meget glade for ordningen, og de kommende børnehaveklasser vil fremover arbejde videre ad denne vej med større perioder af holddeling.

5 1. ÅRGANG beder 1. A Do you speak English? Playschool English på 1. årgang Børn og Unge igangsatte fra skoleåret 2006/2007 en indsats med fokus på at påbegynde engelskundervisningen i børnehaveklasserne/indskolingen på en række udvalgte skoler. Indsatsen var baseret på frivillig tilmelding fra skolerne i Århus. En midtvejsevaluering i februar måned 2007 viste, at der var stor tilfredshed med den tidlige engelskundervisning, både blandt eleverne og blandt forældrene. I skoleåret 2009/2010 valgte Søndervangskolen at deltage i indsatsen med bl.a.; 0 henblik på skolens vision og værdigrundlag omkring at skabe vindere i fremtidens globale samfund. Og fremtiden synes at byde på behovet for en øget sproglig kompetence for at kunne matche behovet for sproglig kommunikation. * 0 ønsket om opfyldelse af samme effekt af en tilsvarende implementering af engelsk på Rinkebyskolan i Sverige. Indsatsen her har vist en øget sproglig stimulering, som erfaringsmæssigt har skabt en øget sproglig opmærksomhed hos det enkelte barn - både hvad angår modersmål samt i dette tilfælde omkring udviklingen og udbygningen af det svenske sprog. * 0 positive tilkendegivelser fra forældrene. at forstå, er ingen i tvivl om, at de nok skal få det lært og det gør børnene på 1. årgang. Med 1 lektion som fordeles som flere10 20 minutter sessioner, bliver der sunget, leget, råbt og spillet på engelsk igennem hele ugen. Aktivitetsniveauet er højt hos såvel læreren, som taler med arme og ben og tegninger og ting, som børnene øver sproget via rytme og handlinger der er gang i hele kroppen. Sessionernes længde er tilpasset situationen og forholdsvis korte, da der kræves stor koncentration fra børnene som for en stund befinder sig i et engelsksproget univers her tales kun engelsk af læreren. Børnenes danske input oversættes straks og gentages på engelsk af alle. Gentagelse gør mester, og det kommer helt af sig selv, når man leger de samme lege, synger de samme sange, og remser de samme remser igen og igen. At der hele tiden bygges på og udvides i aktiviteterne med mere sprog, går nærmest ubemærket hen for børnene. Undervisningen planlægges så børnene kan det de skal, før de skal det. Som et fast princip ved Playschool English, man aldrig et barn om at sige noget, som han/hun ikke kan (på engelsk). Det er et ønske, at børnene oplever sig selv som engelsktalende fra første dag i en klasse præget af tryghed og tillid. Den sproglige selvsikkerhed, som er alt afgørende for at lære at kommunikere på et andet sprog, skal styrkes og sikres. Derved opleves Playschool English som værende opdragende med henblik på en klassekultur som præges af respekt og forståelse for hinanden. Playschool English er et bogløst fag med fokus på et mundtligt udtryk, men begyndende læsere i 1. klasse kan næppe lade være med at lægge mærke til ord og navne, som staves eller udtales med et anderledes bogstav/lyd forhold end det danske. Mange gange viser det sig at være et engelsk ord, og bogstaverne lyder anderledes end vores. sagde en 1. kl. elev til mig en dag. Kan vi ikke prøve at synge alfabetet på engelsk? Børnene fra 1. årgang griber det sproglige input fra omverdenen og gør det til en leg! * Lokal Udviklings Plan , Søndervangskolen, s B For at sikre en kvalificeret indsats har skolens lærere og børnehaveklasseledere for 0., 1. og 2. klasserne modtaget undervisning, vejledning og inspiration fra Nete Cleemann, hvis erfaringer med tidlig engelsk undervisning begyndte i 1986, og siden været med til at udvikle det undervisningskoncept som kaldes for Playschool English. 1.a og b er nu i gang med deres andet år med Playschool English, og det går som en leg! Og selv om engelsk nogle gange kan være svært

6 2. ÅRGANG nettet, 2.a tegn på sprog Tegn på sprog er et forskningsprojekt, der skal give indsigt i tosprogede børns møde med skriftsproget i og uden for skolen. Der arbejdes med, hvordan eleverne lærer at læse og skrive dansk. Hvordan de lærer sammen, og hvordan de udnytter eget modersmål og andre elevers modersmål som en ressource i denne proces. Projektet varer fra 0. klasse til eleverne afslutter 5. klasse. I 2.a er vi med i forskningsprojektet. I efteråret arbejdede vi med talemåder. At have grønne fingre, at få en lang næse, at have lange fingre osv. Vi har lært at talemåderne betyder noget andet end det, man egentlig siger. Ordene har altså både en konkret og en overført betydning. Til talemåderne lavede vi animationsfilm, som vi har vist til morgensang og for forældrene. De ligger også på så man kan se dem igen, hvis man har lyst. her søger du under animation 2. klasse. Du skal bruge unilogin. I foråret har vi arbejdet som meteorologer i natur/teknik. Vi har lavet forsøg med vand, lavet vindmålere, målt temperaturer morgen, eftermiddag og aften og sat informationer ind i diagrammer, læst og skrevet fagtekster om vejret, set vejrudsigter og meget andet. 2. A

7 3. ÅRGANG Faget 3. A Medborgerskab Under enevælden var magten ved de få, og dem, der ikke var enige, måtte holde mund, udstilles i gabestok eller lade livet. Heldigvis tog nogle mennesker kampen op, og sikrede at folket i sidste ende fik magten og muligheden for at ytre sig. Men hvad fik nogle mennesker til at tage kampen op? Fik de lavet det samfund, de ønskede? Har vi i dag det samfund, vi ønsker? Hvis ikke, hvordan kan vi forme fremtidens samfund? Det er nogle af de spørgsmål som kommende 4. årgang efter sommerferien vil møde, når de skal have faget medborgerskab. Som forsøg vil vi på Søndervangskolen arbejde målrettet med, hvad det vil sige at være medborger i vores samfund. Vi skal derfor ud og møde samfundet på forskellig måde. Vi skal ud og møde journalisten, der undersøger og stiller spørgsmål til magthaverne. Vi skal ud og møde politiet, en dommer og se på, hvordan de er med til at sikre vores frihed. Vi skal møde politikkerne, og høre, hvordan de arbejder for at gøre samfundet bedre. Vi skal også selv undersøge samfundsforhold og møde forskellige mennesker, som kan bidrage med et nuanceret syn på, hvor forskellige vi alle sammen er. Det skal ikke bare være traditionel samfundsfagsundervisning. Eleverne skal ud og møde samfundet og tage aktivt del i det. medborgerskab vil arbejde tæt sammen med faget historie. Eleverne skal vide, at historien er drevet af mennesker, der vil forandre verden. En forandringsproces som på ingen måde er slut, men som hele tiden er i gang. Som en del af undervisningen skal 4. årgang på lejrtur til København i maj 2012, hvor vi skal over og se nogle af de vigtige institutioner i samfundet. Vi skal besøge Christiansborg Slot, se folketinget arbejde, se på hvordan samfundet har ændret sig fra enevælden til demokratiet, og ikke mindst se, hvor vigtigt det sociale er for, hvordan vi mennesker har det, og hvordan vi kan udvikle verden. 3. b

8 4. ÅRGANG Livet i 4.a 4. A 4.a og Nadja Nadim I forbindelse med 4.a s deltagelse i diverse sportsstævner har klassenværet så heldige, at komme tæt på Nadja Nadim. Nadia Nadim en dansk fodboldspiller, der spiller som angriber i IK Skovbakken. Hun blev 4. marts 2009 den første danske kvindelige landsholdsspiller med indvandrerbaggrund. Nadia Nadim blev født i Afghanistan, men flygtede i starten af 2000 erne sammen med sin mor og sine søskende, da hendes far var blevet dræbt af Taleban. Familiens flugt sluttede i Århus, hvor hun kom til at spille fodbold og meget hurtigt viste et stort talent for denne sport. Nadim begyndte i efteråret 2009 at læse medicin på Århus Universitet. I foråret gæstede Nadja Søndervangskolen, hvor hun holdt foredrag om sin karriere og sit liv. 4.a lyttede selvfølgelig med. Vanen tro er 4.a involveret i utrolig meget sport, dog har klassen også været kulturelle på anden vis. Klassen startede med et håndboldstævne i Viby håndbold. Pigerne vandt og drengene blev nummer 2 og 3. I februar deltog pigerne i Århusmesterskabet i pigefodbold. Det blev en guldmedalje i indledende stævne, men pigerne blev i finalestævnet kun nr. 2 i Århus, øv. D. 16. marts tog 24 oplagte elever til Silkeborg og deltog i regionsstævnet i høvdingebold arrangeret af Ramasjang og DR1. Alle hold, klassen mødte, havde vundet stævner i hele Jylland. Klassen fik stor succes, men tabte desværre mange kampe på høvdin- geduellen. Efterfølgende blev der samlet et hold, som skulle spille showkamp. Holdet havde Suwayda og Abdinasir på holdet. De havde begge lavet en flyvende hollænder med dobbelt kill. Klassen er nu inviteret til DR s koncertsal d. 13. maj, men klassen takker nej, da eleverne skal deltage i et fodboldstævne i Viby. På det kulturelle plan har 4.a i år været i biffen, hvor eleverne har set Storm og Superbror. De har været med i World of Music sammen med Nanna og Isac. Projektet blev afsluttet med en stor koncert i Musikhuset, hvor mange stolte forældre var mødt frem. I efteråret 2010 var klassen i Den gamle By, og eleverne gik i skole, som man gjorde i 1800-tallet. Eleverne klædte sig ud i tøj fra dengang, de oplevede datidens disciplin, se lige ud, ti stille, skriv igen, tage din tavle, visk ud og skriv igen. De fattige sad på de bageste rækker, præstens datter på første række. De fine børn måtte gerne svare forkert på lærerens spørgsmål, mens resten blev gjort til grin. Det bør alle prøve. I kommende skoleår venter nye udfordringer. Klassen vil igen deltage i sportsstævner og tage ud af huset. Ps. Vi skal også lære noget dansk, matematik og alt det andet.

9 5. A 5. ÅRGANG Arbejderne En usædvanlig klasseven 5.a og borgmester i Århus, Nicolai Wammen, har udviklet et ganske særligt venskabsforhold. Venskabet tager sin begyndelse i Festugen Daværende 3.a deltager i en skrivekonkurrence, SKYD, SKRIV OG VIND. Vi bringer et lille uddrag af klassens essay. Kære 5.a Danskere, vietnamesere, somalier, pakistanere, afghanere, tyrkere, serbere og arabere. Vi er alle danske børn i Århus, og vi arbejder på at lære at forstå. Ja, Århus er en åben by. Vi går ikke på en skole med lukkede døre og vinduer. Vi ser og oplever byen. Og vi lærer hele tiden. Det er en stor fornøjelse for mig at få lov til at skrive i jeres bog. Jeg har, siden vi tilfældigt mødtes i Aarhus midtby, haft meget glæde af at besøge jer, høre om jeres drømme og følge alle de spændende ting I laver også gennem jeres fine breve og billeder. Mange tak for besøget på min 40 års fødselsdag. Det var en dejlig overraskelse med fødselsdagssang på både dansk, tysk, engelsk og finsk! udstilles på Rådhuset, og lærere og elever i 3.a beslutter sig for at opsøge borgmesteren. Nicolai Wammen tager godt imod klassen, og han kommer på genbesøg på skolen. Wammen får en rundvisning og han overværer en lektion i klassen. Nicolai Wammen har siden fulgt klassen tæt. Senest var eleverne inviteret til reception i anledningen af Wammens 40 års fødselsdag. Gaven til Wammen fra 5.a var et træ. Desværre bor Wammen i lejlighed og har ikke mulighed for at have et træ på altanen, så klassen besluttede, at træet skulle plantes på Søndervangskolen, hvor det nu kan ses ved hovedindgangen. Wammen stiller op til det kommende folketingsvalg, og både 5.a og Wammen håber, at venskabet kan fortsætte. Wammen har skrevet dette brev til klassen. Jeg er rigtig glad for, at I stadig vil være min venskabsklasse, når jeg stopper som Borgmester i Aarhus og stiller op til Folketingsvalget. Jeg glæder mig til at følge jer og jeres oplevelser de næste år. Med venlige hilsner Nicolai Wammen

10 5. ÅRGANG SPECIALKLASSER 5. B De rullende humørbomber Danmarks længste humørspredende karavane rullede igen i år gennem Aarhus, nu med deltagelse af flere kasser fra Søndervangskolen. Opgaven lød: Byg en sjov sæbekassebil, og bliv udnævnt og hædret som Aarhus humørspredere c tog udfordringen op. Der er dog langt fra idé til færdigt produkt, og der skulle arbejdes hårdt. Der skulle måles, saves, skrues og males. Klassens elever var enige om, at de ville lave en Limousine, sort og blank, den skulle transportere Barak Obama. Selvfølgelig var der brug for livvagter, de kunne samtidig skubbe bilen. Bilen fik navnet Limo King. Tirsdag, den 31. august fyldtes byen så med De rullende humørbomber - en karavane af helt unikke sæbekassebiler, der var designet og bygget af børn og unge fra institutioner, skoler og klubber i Aarhus. Med to rytmestærke trommegrupper i front bevægede karavanen sig fra Mølleparken til Musikhusparken, hvor der var pit-stop. Hver humørbombe havde et særligt navn og særligt udtryk. Sprudlende farver finurlige former og sjove materialer var sat sammen til en fortællende form. Ved pit-stop blev alle humørbomberne kåret som Aarhus humørspredere 2010 af årets sjove dommerpanel Ramasjang. Her kunne publikum få rundture i humørbomberne og høre sjove historier og beret- ninger om humørbombens mission og tilblivelse. Alle oplevede godt humør, festlige farver, sjove skøre former og sprudlende stemninger. Da Limo King var tilbage på Søndervangskolen, fik den et andet liv. Den blev udstationeret i skolegården og eleverne fra 5.c gav limousineture til resten af skolens elever, kvit og frit. Det var gode dage. Hasle Bakker 5. C 5. D Fredag den 6. maj drog 5. b og 5.d på opdagelsestur til Hasle Bakker, hvor vi skulle lære at bruge vores matematiske kunnen på en praktisk måde. Vi drog af sted i blændende solskin med bussen og Niels gamle transporter som supporterbil, så vi kunne klare uventede situationer, som vi traditionen tro altid ved kommer. Godt 9.30 var vi ude ved det dejligste grønne område, hvor vi skulle nyde vores matematik-stjerneløb. Løbet var arrangeret således, at vi startede det samme sted med 4 forskellige grupper, der løb i hver sin retning. Man skulle så ved hjælp af et kort og en mobiltelefon, som man havde fået udleveret, løbe hen til en post, hvor man skulle løse en opgave. Resultaterne skulle så indtastes på mobilen. Derefter skulle man så løbe tilbage, for at få udleveret en ny opgave. Opgaven ved posten kunne lyde: Mål hastigheden på vandet i bækken. Vores eneste hjælpemidler var mobilen + vores hjerner. Nu kan I jo prøve, at tænke på, hvordan man løser opgaven. Det var spændende undervisning. Vi havde også tid til andet end undervisning derude. Der var skov og vandløb samt søer. Især søen ved vores lejr virkede dragende på børnene. Det lykkedes også vores to kække drenge Christian og Mikkel, at vælte i søen og få sig et ufrivilligt mudderbad. Drengene blev så beskidte, at de blev pakket ind i sorte affaldssække fra top til bund, inden de blev transporteret hjem i Niels bil, men det skal siges, at de tog det med godt humør. Alle, børn som voksne, havde en rigtig god dag i det grønne.

11 6. ÅRGANG 6. A 6.a Danmarksmestre i matematik I efteråret deltog 6.a fra Søndervangskolen i Matematikkens dag. Det er en dag, hvor skoler over hele landet gør lidt ekstra ud af faget matematik og deltager i konkurrencen om at blive danmarksmestre. I år var temaet udematematik, og 6.a var i skoven og tage billeder, som senere hjemme på skolen blev bearbejdet ved computeren. Der deltog i alt 450 skoler i konkurrencen og bidraget fra 6.a var så godt, at de vandt den fine titel. Elevernes løsninger er blevet bedømt efter matematisk indhold, kommunikation og kreativitet. Onsdag d. 19. januar var 6.a på Rådhuset hvor de blev hyldet af rådmanden for Børn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen og fik deres velfortjente præmier. På skolen er vi stolte over at have så dygtige elever. Derfor skulle klassen også fejres på skolen. Skolens elever blev samlet i forhallen og konsulent ved Børn og Unge Jørgen Korsgaard holdt en kort tale. Tillykke til 6.a. Vinderprojekterne kan ses på

12 6. ÅRGANG Jeg har valgt tallet to, fordi vi har taget billederne i en skov og på en strand og det er mit yndlings tal, fordi der er to dage mellem min farfars og min fødselsdag. Stephan 5 7 Jeg har valgt tallet 0 fordi jeg synes det er lidt underligt. Fordi det ligner en cirkel og måske et bildæk o.s.v og i midten af tallet er der et kryds i stedet for et hul. En cirkel kan ligne bogstavet O. Man kan ikke have fødselsdag den 0. Esme 6.a 1 Jeg har valgt tallet 1, fordi tallet 1 kan være med i mange ting. 1 tallet er nemt at se, fordi det ikke har nogle bøjede former og det står som en pind. Den første marts har jeg fødselsdag. Der er 1 måned tilbage til jul. Der er mange folk som vil være nummer 1. Jeg er nummer 1 derhjemme. Hvis man vinder fx en sportsturnering, bliver man den bedste. Den bedste kan også kaldes nummer 1. Somaiah 6.a 3 Jeg har valgt tallet 3, fordi det er symmetrisk og ser meget sjov ud. Fordi det er krøllet. Det er ikke ligesom andre. Det ligner også et M når man vender det om. Den 3. måned har jeg fødselsdag. Der er rigtigt mange eventyr, hvor der er altid noget med 3 at gøre fx 3 brødre, 3 prinsesser eller 3 prøver. I mange konkurrencer er der noget med 3 og gøre. Når man er i naturen kan man se mange 3 taller. Somaiah 6.a Jeg har valgt dette billede, fordi jeg synes det er sjovt at se en gren sno sig på den måde som denne gren gør og så synes jeg det er tydeligt at se 3tallets form. Det er et spejlvendt 3 tal. Vi har taget dette billede i Marselisborg skov. Vi er 3 børn i vores familie Hamid 6.a Til dette billede har jeg valgt at skrive noget om tallet 4. Det er symmetrisk og er her et spejlvendt 4 tal. Det er også sjovt at se tallet 4 spejlvendt. Vi har taget billedet i Marselisborg skov, der var mange tal med træer og det var meget sjovt at se på alle de tal man kunne se ude i skoven. Der er 4 årstider: sommer, efterår, vinter og forår. En hest har også 4 ben. Mange biler har også 4 hjul. Dahlia Jeg har valgt dette tal fordi det virkelig ligner et fire tal, og at det er rigtig flot at se på. Vi har taget dette billede tæt ved Marselisborgskov. I min familie er vi fire børn, der er også en fodboldspiller der har et fire tal på sin trøje. Når jeg ser et fire tal så minder det mig om mange eventyr som har fire ting i sig eller at der sker noget fire gange. Yama 6.a 4 Jeg har valgt talt 5. fordi jeg synes at det er sjovt at se på at vandet, har skubbet tangen op på sandet. Tallet 5 kan også blive til tallet 2 hvis man vender det om. Min fætter er 5 år. Den 5 måned er det maj måned. Dahlia Jeg har valgt tallet fem, fordi det er et let tal at gange med og let at skrive. En gren har form som et fem tal. Fem tallet var svært at finde på stranden, men i skoven var den ikke. Stephan 8 Jeg har valgt nr. 8 fordi det er to svampe der sidder sammen som skal forstille nr. 8. Det ser meget sjovt ud, som er det ved at rådne. Tallet 8 kan ligne to bildæk som er frossent sammen. I 8 klasse er der kun 8 elever som skal møde kl i skole. Når man har et ottetal kan man også sige at det er to cirkler der er sat sammen. Esme 6.a Jeg skriver om det her billede fordi det er et spejlvendt 6-tal og det er lavet af tang. Det ligger på stranden. Hvis man vender det om ligner det et spejlvendt 9-tal. Shuja 6.a Jeg har valgt tallet 6. Fordi det ser flot ud når du vender det og kan det også ligne tallet 9 og det er spejlvendt. Det er sjovt at tænke at vandet har skubbet det og så er det lavet til et 6 tal. Esme Jeg har valgt at skrive om dette billede, fordi det et mit yndlings tal og det har det været hele mit liv. Det er mit yndlings tal fordi jeg altid bærer nummer otte til fodboldkampe, det er også mit yndlings tal fordi en fodboldspiller ved navn Kaká også bærer det. Ikke desto mindre har jeg valgt det fordi det er et flot tal. Som I kan se er det en kombination af to svampe, som også er to cirkler, der udgør dette otte tal. Billedet blev taget i Marselisborg skov af 6.a fra søndervangen. Bilal 6.a Jeg har valgt tallet 7, fordi det er mit yndlings tal. Tallet er mit yndlings tal, fordi min tidligere yndlings fodboldspiller (Raul) spillede med 7-tallet på ryggen. Når jeg spiller fodbold spiller jeg næsten altid med tallet 7. Hvis man vender billedet om, ligner tallet en kvadratrod. Jama Jeg har valgt tallet 9. Fordi jeg synes at det er pænt at se på at vandet, har skubbet tangen ud på sandet og har lavet det til et 9 tal. Tallet 9 kan også blive til et 6 tal hvis man vender det om, så bliver det til et 6 tal, det er så sejt at se vandet har skubbet tangen ud på sandet. Dahlia Jeg har valgt at skrive om dette billede fordi det er et meget tydelig 9 tal og det lavet af tang og billedet er taget på stranden. Hamid 9

13 7. ÅRGANG unge 7. A 7. b Projekt Fritidsjob På Søndervangskolen er tidligere UU-vejleder, Tine Sønnichsen blevet ansat i et nyt projekt PROJEKT FRITIDSJOB. Projektet er et 3-årig projekt, der er iværksat af Det Boligsociale Fællessekretariat, boligforeningen Århus Omegn, Alboa, Søndervangsskolen og FU området. Midlerne kommer fra landsbyggefonden og Hej! Jeg hedder Shitak, og jeg arbejder hos varmemesteren nede i Rosenhøj. Jeg har været så heldig at få et job igennem projekt Fritidsjob. Det var pædagog Claus Gustafson, som jeg spurgte, om han ville finde et job til mig, og det gjorde han så. Hos varmemesteren skal jeg hjælpe med at prikke affald og dele nyhedspapir ud i Rosenhøj. Jeg løfter ting som fx borde, stole og skabe. Når der bliver holdt møder på Søndervangskolen, så skal jeg og mine kolleger stille stolene og bordene på plads. Jeg får cirka 50 kr. i timen, og jeg arbejder en gang om ugen, og deter mandag fra 12 15:45, og jeg arbejder også i ferierne, og der skal jeg være der fra kl.7-12 det er hårdt, når man skal stå op om morgenen. Jeg er glad for at arbejde hos varmemesteren. udgør således en del af Søndervangskolens heldagsskole. Undersøgelser viser, at unge med fritidsjob har 2-3 gange større sandsynlighed for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen. Projektets formål er at bidrage til en styrkelse af 95% målsætningen, hvilket vil sige at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet bidrager konkret til, at flere unge fra Viby Syd får et fritidsjob, og at forældrene på længere sigt bliver bedre i stand til at bakke op om deres børns uddannelse og arbejdsliv. På Søndervangskolen er der gjort en særlig indsats for at hjælpe unge i og 9. klasse med at få et fritidsjob. Det viser sig, at projektet er kommet godt i gang og er blevet en succes for Søndervangskolens elever samt andre unge i området. I alt er 50 unge kommet i arbejde, og fra Søndervangskolen gælder det for 35 elever. Med et støttebidrag på kr. fra LO, Mogens De Linde er skolepatruljen på Søndervangskolen blevet en del af lommepengeprojektet. Dette betyder, at de 18 der står skolepatrulje nu også får løn for deres arbejde. Dette er med baggrund i: 0 At udvikle de unges kompetencer 0 At lære de unge at tage ansvar 0 At de unge prøver at komme til en jobsamtale og skrive ansøgninger 0 De unge vil få en udtalelse, når de har færdiggjort deres skolepatrulje. Udtalelsen kan bruges senere hen, når en ung søger et fritidsjob eller søger ind på en ungdomsuddannelse. I 7. klasse er fire drenge startet i fritidsjob hos varmemestre. To unge fra Rosenhøj er kommet over til varmemester Arne i Rosenhøj. En ung fra Søndervang er kommet over til varmemester Flemming, og en ung starter inden længe i Søndervangen. En ung dreng arbejder som servicemedarbejder i Fitness.dk, og to piger har fået arbejde som piccoliner i vuggestuen, Kjærslund. Grundidéen er at udvide de unges kompetencer, så de har større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt senere hen på arbejdsmarkedet. Hej! Jeg hedder Tahmina, jeg går i 7. klasse på Søndervangskolen. Jeg arbejder som skolepatrulje og i en vuggestue. Jeg har valgt at fortælle om vuggestuen. Det var Tine (UU-vejlederen), der tilbød mig et job, og vi gik til en samtale, og så blev jeg valgt. Jeg arbejder mandag og tirsdag, jeg skal være der kl , og jeg er færdig med at arbejde Min chef har givet mig et papir, hvor der står, hvad jeg skal lave. Jeg rydder op, når børnene har spist. Jeg får 48,30 kr. i timen, det vil sige 772,80 kr. om måneden. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi de er så søde ved mig, og fordi jeg får lidt lommepenge.

14 7. ÅRGANG SPECIALKLASSE 7.c på kanotur på Århus å Dagen før vi skulle af sted ville vi lige se, hvor vi skulle sejle hen. Jeg glædede mig til kanoturen. Det regnede rigtig meget dagen før, men det gjorde det ikke, den dag vi skulle sejle. Andreas satte kanoen i vandet. Daniel og Nicolai, altså mig og Nicolai var de første, der prøvede kanoen. Den tippede en del i starten, fordi jeg ikke havde prøvet at sejle i kano før. Nicolai og mig var ved at sejle ind i en stolpe, jeg var nemlig ikke så god til at sejle. Vi var dem, der lå i front i starten. Da vi havde spist eftermiddagsmad, så sejlede vi videre, og vi var tæt på at komme ind til byen Aarhus. Så skulle vi vende om, fordi klokken var mange. På vej tilbage var der modvind. Der var kun mig og Ch i kanoen. Det var meget svært at komme frem, fordi der var modvind. De andre var 3 i kanoerne. 7. c Daniel 7.c

15 8./9./10. ÅRGANG 10. C 8. A 9. a

16 8./9./10. ÅRGANG D. En uforglemmelig oplevelse 4. april stod 50 elever og deres lærere og pædagoger på en frysende kold parkeringsplads foran Søndervangskolen. Bussen til Billund Lufthavn var forsinket. Efter en del vanskeligheder i paskontrollen lettede flyet endelig mod London. Mit slogan: Flotte fyr 6 til 6. Jeg gik efter det hele ugen, souvenirs. Det bedste mad, jeg fik i London, var fiskeburger fra MacD. Jeg kan rigtig godt lide at være i England, der er varmt og fuld af solskin. Vi så en film i 4D, det var sjovt og meget spændende, fordi det var noget helt nyt, og fordi ingen af os havde prøvet det før. Det var skolens 8., 9. og 10. klasse, som endelig kunne bryde en årelang tradition for lejrskole indenfor landets grænser og i stedet afholde lejrskole i London. En del af eleverne havde ikke tidligere været i London, og for enkelte var det den første flyvetur. Eleverne har efterfølgende givet deres mening til kende om Londonturen, vi bringer her en række uddrag. Jeg synes, det var rigtig sjovt, og jeg vil med glæde tage til London igen. Det bedste ved det hele var, at jeg kunne være sammen med mine venner, og vi fik også nye venner derovre. Vi for vild den første dag, men det var også den dag, vi lærte at bruge Undergrunden. Subway Vi så kampen mellem Chelsea og Manchester, det var meget sjovt. Det var den bedste tur, jeg nogensinde har været på med skolen, vi så fede biler og vi boede på et dejligt hotel. En af dagene besøgte vi Madame Tussaud, det var min bedste oplevelse. Der er et rum, hvor man bliver skræmt, så hvis man har dårligt hjerte, vil det være en meget dårlig idé at gå derind. På Madame Tussaud var vi inde og prøve X-faktoren, min fedeste oplevelse i London. Jeg mødte min far i London og til aftensmad blev han inviteret til at spise med. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik lidt kvalitetstid med min far. Det positive var at rejse med klassen og have det sjovt sammen, det er jo vores sidste år sammen. Jeg så ting, som jeg ikke ser i hverdagen. Det, jeg elskede mest ved det hele, var priserne, ting var så billige, og vejret var dejligt. Hotellet, vi havde tjekket ind på, kunne ikke blive bedre. Det har været 5 fantastiske dage, jeg elskede det og nød hvert minut. Det bedste af alt var shoppingturene, jeg blev vild med Primarkcenteret, billigt og med kvalitetsting. Også var der aftenturen til Big Ben, noget af det fedeste, jeg har set. Min elskede bold ville jeg have med til London, men så langt kom den ikke, jeg måtte ikke have den med i flyveren.

17 8./9./10. ÅRGANG Allerede Teambuilding i 8., 9. og 10. klasse fra skoleårets begyndelse i august måned blev de ældste klasser præsenteret for grundideen omkring et teambuildingsforløb for alle tre årgange. I løbet af skoleåret har årgangene således været af sted til teambuilding i alt fire gange. Hvorfor nu det og hvad i alverden er teambuilding? Teambuilding handler om en lang række forhold, der har indflydelse på elevernes generelle præstation i dagligdagen. Man anvender således teambuilding som et redskab inden for både private som offentlige organisationer, hvor målet kan være at have fokus på både at skabe gode relationer, samarbejdskompetencer samt ikke mindst have forståelse for hinandens måde at reagere på i situationer, hvor den enkelte kan være presset. Vi har haft fokus på teambuilding, da det er et vigtigt redskab i ethvert miljø, hvor man gerne vil arbejde på at have det bedste frem i det enkelte individ og ikke mindst den enkeltes samspil med andre. Udgangspunktet er dermed en tæt sammenknytning af evnen til at indgå i sociale relationer og den faglige præstation. Hvis man således har kammerater i skolen, som man er glade for at være sammen med, som man har et godt samspil med da er der li- geledes etableret et godt grundlag for faglig fordybelse og progression i fællesskabet. Årgangene har i løbet af året haft aktiviteter såsom, dykning, opstilling af telte, båloptænding og madlavning, flytning af store træstammer, været på klatrevæg, været på et GPS-løb, bygget broer, løst særlige memory-spil og meget meget mere. Vi har med dette års teambuildingsforløb sat et yderligere fokus på betydningen af fællesskabets og gruppernes måder at løse opgaver på et fokus som yderligere vil blive fastholdt i kommende skoleår, hvor der fortsat vil blive arbejdet med elevernes personlige, sociale og faglige udvikling

18 8. ÅRGANG ordblindeklasse Mirazozo I Århus Festuge 2010 besøgte 8.c midtbyen. Særlig Mirazozo gjorde stort indtryk på eleverne. Mirazozo var en 1000 kvadratmeter stor luftlomme, som var pustet op midt i Byparken. Mirazozo indbød børn og voksne til en enestående oplevelse af lys, farver og lyd. Indgangen til Mirazozo gik gennem en luftsluse, og gæsterne kunne efter en kort introduktion på egen hånd og uden fodtøj gå på opdagelse i en labyrint af gange i det sanselige univers. 8. c

19 10. ÅRGANG I Madprojekt i 10. c Søndervangskolen har i indeværende skoleår haft en 10. klasse. Fagrækken har budt på almindelige skolefag som dansk, matematik, idræt og engelsk. De resterende lektioner har været anvendt til såkaldte projekttimer, hvor eleverne har arbejdet tværfagligt og arbejdet i projekter. Særligt ét projekt blev bemærket på hele skolen, nemlig kostprojektet. I løbet af skoleåret har eleverne planlagt, handlet ind, lavet mad og distribueret energitilskuddet til alle skolens elever, 300 portioner, i alt 15 gange. Der er blevet arbejdet med masseproduktion og strenge deadlines, med regnskabsføring og samlebåndsarbejde. Der er blevet serveret koldskål, burgere, rullekebab, osteboller, pandekager med fyld og meget mere. Det har været et stort arbejde med udregninger af nødvendige indkøb, selve produktionen og logistikken. Det er dog lykkedes hver gang, alle skolens elever har fået deres kosttilskud. spidsbetastningssituationer har klassen haft frivillige hjælpere. Elever fra 5.c og Abdullah fra 6.a har ydet en uvurderlig hjælp med at snitte, hakke og røre. Klassen tjente sammenlagt kr., som blev anvendt som tilskud til Londonturen, som er omtalt på andre sider i denne Yearbook.

20 Skole-hjemvejleder Ansættelse af skole-hjemvejleder på Søndervangskolen Søndervangskolen har ca. 80 % elever med dansk som andet sprog, og de kommer fra ikke-vestlige lande. En stor gruppe af dem har et begrænset kendskab til det danske samfund og det danske sprog, hvilket betyder, at deres forskellige forudsætninger for at støtte op omkring deres børns skolegang ikke altid stemmer overens med de af regeringen og skolen opstillede krav til de faglige, sociale og personlige kompetencer herunder skole-hjemsamarbejdet. For at imødekomme ovenstående udfordringer med forældre til børn med dansk som andet sprog og jf. skolens strategi øget forældredialog og -empowerment, har Søndervangskolen ansat en skole-hjemvejleder pr. 1/ Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, ledelse og forældre. Blandt nogle af de opgaver skole-hjemvejlederen varetager, er f.eks. at skabe kontakt til forældregruppen, medvirke ved forældrearrangementer og give faglig sparring til kolleger. Søndervangskolen har via Videncenter for Integration (Pædagogik og Integration) søgt midler til et toårigt ( ) projekt kaldet SHIP, skole-hjem-integrationsprojekt, hos integrationsministeriet, hvor de deltagende skoler i Aarhus Kommune har prioriteret nedenstående indsatsområder: 0 Øget forældreinddragelse 0 Nedbringelse af bekymrende fravær 0 At lette overgangen fra skole til ungdomsuddannelserne Projekter Fra perioden er der tilknyttet en række projekter til de førnævnte indsatsområder i samråd med ledelsen, som vil blive kortlagt i det følgende for at give et overblik over skole-hjemsamarbejdet på Søndervangskolen. Tilgangen til forældre til børn med dansk som andet sprog foretages ud fra principperne om anerkendelse og et ressourcesyn. Et eksempel på skole-hjemvejlederens arbejdsområder er Mentorprojektet. skolens afgangsprøve/10. klasseprøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse. Mentorerne er studerende på videregående uddannelser, der fungerer som rollemodeller ifht. uddannelsesmulighederne. Skolehjemvejlederen har fået tildelt funktionen som kontaktperson på skolen og er med til at udvælge mentees fra årgang ud fra de faglige, personlige og sociale kompetencer i samarbejde med kontaktlærere og viceskolelederen. Derudover foretages en afsendelse breve til forældre, udfyldelse mentee-skemaer og mentee-match i samarbejde med Mercuri Urval. Skole-hjemvejleder afholder ligeledes oplæg for mentorerne for at give dem dybere indsigt i vores elever, forældre og området, så de er forberedt på at udføre opgaven. Der er ca. 31 mentorforløb i gang, og der arbejdes fortsat på at få flere elever med i ordningen. Der har været stor begejstring for projektet hos lærere, forældre og elever. Zeyneb og Narges fra 9.a fortæller, at de har Beskrivelse Projektet opstartede på Søndervangskolen i slutningen af januar 2010 og henvender sig til en udvalgt gruppe elever med dansk som andet sprog, der vurderes at have et behov for særlig støtte og vejledning for at blive i stand til at gennemføre folkefået meget ud af at have en mentor. De har bl.a. fået styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer samt stiftet kendskab til den danske ungdomskultur. Zeyneb fortæller følgende: Jeg synes, det er rart at have en person, der kan hjælpe med mine lektier, tage med mig i biografen eller ud at besøge en uddannelsesinstitution. Jeg har nærmest fået et venindeforhold til min mentor, og hun fungerer som et familiemedlem i min familie. Hele min familie er glade for min mentor, og det betyder meget for mig, at min familie også kan lide hende. Vi har det sjovt sammen. Narges fortæller om sit forløb: Min mentor og jeg mødes en gang om ugen, og vi sidder enten hjemme hos mig eller hende og laver lektier eller hyggesnakker. Jeg synes, jeg er blevet bedre til matematik. Min mentor har lært mig to måneders matematikstof på to dage. Det er jeg meget glad for. Nu kan jeg bedre følge med i timerne. Vi tager også i biografen og på andre ture. Jeg vil gerne fortsætte med mit forløb, når jeg skal i 10. klasse.