BLANDEDE BOLCHER. Nr. 2 - juni 2007

Transkript

1 Nr. 2 - juni 2007 BLANDEDE BOLCHER Inden feriestemningen for alvor sætter ind, sender vi sommerens nyhedsbrev ud. Vi har kaldt udgivelsen for blandede bolcher, fordi vi syntes, der var mange forskellige aktuelle emner, der var værd at berøre. Samtidig kunne man lidt frækt bemærke, at BPrådene udgør en gang blandede bolcher. For som Socialministeriet gør opmærksom på i den undersøgelse, vi refererer fra, er der uklarhed omkring rådets rolle. Derfor er der stor forskel på, hvor aktive de er og hvilke opgaver, de påtager sig. Som Kirsten Kjærgaard, den netop afgåede leder af Sjørup Ældrecenter, udtaler: Nogle steder fungerer BP-rådet kun som en festforening, og det har jeg altid syntes, at man ikke skulle bruge det til. Det skal hellere på banen vedrørende fx plejeprincipper. OS søger at give BP-rådene et fælles erfaringsgrundlag at arbejde ud fra. Det gør vi ved igennem nyhedsbrevet at holde jer opdaterede på de officielle dokumenter, der kommer ud omkring rådenes virke, og gennem at opfordre til, at rådene deler erfaringer med hinanden. Og erfaringer er netop også nøgleordet i den undersøgelse, OS vil foretage blandt BP-rådene i sensommeren, og som vi allerede her annoncerer, så I kan gøre jer tanker over sommeren. God læselyst og god sommer til alle! Det har været dejligt at få lov til at fortælle den gode historie Vi har i mange år arbejdet på at fortælle den gode historie, men det har ikke altid været nemt at få nogen til at lytte, fordi der er mere saft og kraft i den dårlige historie, fortæller Kirsten Kjærgaard, den netop afgåede leder af Sjørup Ældrecenter. Nu er der endelig lydhørhed, for Sjørup Ældrecenter er blevet kåret til Danmarks bedste plejehjem. Hvad er det, de har gjort anderledes? OS har spurgt Kirsten Kjærgaard. Læs interviewet på side 2. Kirsten Kjærgaard på Sjørup Ældrecenter foran avisudklip om kåringen som Danmarks bedste plejehjem. Bruger- og pårørenderådene kender ikke deres formelle rolle Læs om BP-rådsundersøgelsen fra Socialministeriet på side 5. Vi var fra start enige om at etablere en god positiv cirkel for BP-rådets arbejde Formanden for BP-rådet på Plejecenter Lillevang deler ud af sine overvejelser på side 6. 1

2 Når værdier og handling følges ad Interview med den netop afgåede leder af Sjørup Ældrecenter, Kirsten Kjærgaard, ved Charlotte Kirchheiner Hansen, projektkonsulent i OS. Allerede i 1999 formulerede Kirsten Kjærgaard og personalet på Sjørup Ældrecenter i fællesskab deres vision: De ville være Danmarks bedste plejehjem. I år, mere præcist lørdag d. 12. maj, opfyldte de deres vision med kåringen som Danmarks bedste plejehjem i den konkurrence, BT og Socialministeriet havde udskrevet. På Sjørup Ældrecenter var de parate til ministermodtagelse. I byen var der enighed om, at uanset om de vandt eller ej, var det værd at fejre, at de var blandt de fem nominerede. Der var derfor en flagallé gennem byen, og på centeret var der forberedt en fest med rød løber, champagne og lagkage. Ved middagstid startede journalisterne med at vimse rundt, men hverken beboere eller personale turde håbe på, at de ville vinde. Kl blev spændingen endelig udløst, da Socialminister Eva Kjer Hansen rullede op til Sjørup Ældrecenter for at overrække dem beskeden. Hun nøjedes ikke med at holde sin obligatoriske tale, men udviste ægte interesse og blev der i flere timer og tog del i festlighederne. BP-rådet må altid komme med ting, de er kritiske over for; i mine øjne er der ikke noget, der ikke kan diskuteres For Kirsten Kjærgaard selv var det en værdig afslutning på hendes 11 år som centerleder på Sjørup Ældrecenter. 31. maj, få uger efter kåringen, stoppede hun nemlig i stillingen. Vi har stillet hende det spørgsmål, hun gennem den sidste halvanden måned har svaret på igen og igen: Hvorfor var det lige jer, der vandt? Vi bad hende samtidig om at forholde sig til BP-rådenes arbejde. Det blev til en samtale om ledelse, værdier og medarbejdere, der er villige til at udvikle sig. Åben og ærlig ledelse For Kirsten Kjærgaard er god ledelse altafgørende for, hvordan et plejehjem fungerer. Ikke forstået på den måde, at hun selv tager æren for, at Sjørup Ældrecenter emmer af god stemning og scorer højt i tilfredshedsundersøgelser. Men fordi en leder, der inviterer til åbenhed og ærlighed, bliver mødt af de selv samme kvaliteter hos personalet. Derfor udtaler hun også: Det her er jo ikke mit værk; det er vores værk. En leder er ikke noget i kraft af sig selv; jeg er kun noget i kraft af alle dem, der har været med til at bære det her igennem. Kirsten Kjærgaards betoning af, at medarbejdernes meninger skal høres og aktivt inddrages i udviklingen af centeret afspejles klart i hendes ledelsesstil. Hun fortæller: Hvis journalisterne kommer og spørger mig, om Sjørup Ældrecenter er et godt sted, svarer jeg: Jamen, det er jo ikke mig, I skal spørge. Jeg kan svare på, hvad jeg synes, men jeg kan ikke svare for medarbejderne. Det er I nødt til at spørge dem om. På samme måde har hun selv lige fra første dag igen og igen spurgt personalet om deres ønsker, tanker og holdninger: Da jeg startede i 1996 bad jeg personalet om at skrive, hvad de forventede af mig, og det er ret sjovt at læse nu, for der er faktisk god overensstemmelse mellem det og så det, vi er blevet kåret på. Og hvad er det så, Kirsten Kjærgaard og hendes personale på Sjørup Ældrecenter er blevet kåret på? Her følger nogle bud. Forandringsvilligt personale For Kirsten Kjærgaard er det vigtigt, at hun og personalet gensidigt hjælper hinanden med at lære og udvikle sig: Jeg skal sige det, jeg ser som leder, men jeg skal også tage imod det, medarbejderne ser hos mig. Derfor er hun meget bevidst om hendes personales menneskelige kvaliteter: Folk skal have lyst til at arbejde med sig selv, til at flytte sig. Mit personale har været villige til at prøve alverdens ting, for hvis det ikke fungerer, dropper vi det jo bare igen. Udviklingsorienteret personale er ikke kun en garanti for et positivt samspil med ledelsen, men sikrer også tilfredshed blandt beboerne: De få klager, jeg har modtaget i årenes løb, har gået på medarbejderens personlighed og ikke på det stykke arbejde, de har gjort. Og jeg synes også hele nomineringen har bekræftet mig i, at det er de personlige kompetencer og ikke de faglige, der tæller, når du skal ansætte folk. Hvis de menneskelige kompetencer er til stede, så kommer det andet af sig selv. 2

3 Et velfungerende levebomiljø Sjørup Ældrecenter har siden 2002 haft et eksemplarisk leve-bomiljø. Kirsten Kjærgaard mener ikke, at leve-bomiljøet i sig selv har gjort dem til Danmarks bedste plejehjem, men de nye bygningsmæssige rammer betød, at de kunne foretage et kvantespring: Det er nemmere at viske tavlen ren og sige, at nu starter vi på en frisk, og så lade `ham hr. plejer ligge ude i græsplænen. Selv personalet skulle ved omlægningen søge deres eget job igen, hvilket betød, at kun de mest motiverede blev på centeret. I hvert leve-bomiljø har personalet selv defineret deres værdigrundlag, for som Kirsten Kjærgaard pointerer: Det der med at lave værdierne ovenfra og sige, at nu skal det bare være sådan, det giver jo ikke folk ejerskab til det. Tingene skal komme op nedefra, hvis du skal have ejerskab. Og som hun videre forklarer: Det vi har vundet på, er at netop, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger vi vil, og det vi gør. Det viser ejerskab til værdierne. Ligeværdig kommunikation med de pårørende Harmonien mellem Sjørup Ældrecenters værdier og dagligdag afspejles blandt andet i forholdet til beboernes familie og venner: Det er personalets fortjeneste, at pårørendesamarbejdet fungerer godt, fordi de møder de pårørende sådan: Hvad vil I gerne? Hvordan kan vi støtte jer? Hvad er det, I har brug for at snakke om? Samtidig med at de selvfølgelig stiller nogle krav til samarbejdet, altså også udtrykker nogle ting, som vi gerne vil have. Men når det foregår i en ligeværdig kommunikation, kan du jo komme igennem med alting. Tid til omsorg når opgaver ikke løses på tid De stærke værdier afspejles også i arbejdet med de ældre, for på Sjørup Ældrecenter skal personalet ikke nødvendigvis være færdige med arbejdet, inden de næste vagter overtager. Det betyder ifølge Kirsten Kjærgaard, at man kan være i arbejdet: Det er jo en sygdom i ældresektoren, at når man er på arbejde fra 7-15, så skal man være færdig med alt det, der var ens opgaver, inden kl. 15, fordi der kommer der nogle andre, og de skal i hvert fald ikke kunne sige, at man ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Vi har den holdning, at hvis der er noget, de ikke har nået af det de gerne ville, og det der egentlig er den overordnede plan, jamen så ved de næste, at det er fordi de har haft travlt med noget, der var vigtigere, eller har prioriteret anderledes, såsom at tage på udflugt i det gode vejr og så ladet være at gøre rent. Og det er okay. Den lærende organisation Kirsten Kjærgaard bryder sig ikke om at spilde penge på kurser, der aldrig bliver brugt på institutionen. Hendes personale sendes kun på kursus, når der er enighed om i medarbejdergruppen, at der er behov for at vide noget om emnet (hun understreger i øvrigt her, at hun ikke bryder sig om formuleringen `at blive sendt på kursus`, fordi det lyder som om, man skal på forbedringskursus!). Kirsten Kjærgaard forklarer: Vi har arbejdet efter principperne i den lærende organisation. Det har været et krav, at hvis der er en, der tager på kursus for at hente ny viden hjem på et felt, så er de, når de kommer hjem, forpligtet til at undervise de andre og implementere det. Så er der i personalegruppen forståelse for, at nu gør hun det, og så bakker vi alle op. De får ikke nødvendigvis den samme viden som hun, men det gør de jo hen ad vejen lige så stille. Alle medarbejdere har to vagter Alt personale har to vagter. Kirsten Kjærgaard forklarer: Det er en sygdom i plejesektoren, at dem, der kun arbejder om aftenen, skyder på dem, der er der om dagen, for de ved ikke, hvad der foregår. Og det har vi jo slet ingenting med. Det giver også større fleksibilitet i personalegruppen, hvor de hjælper hinanden med at bytte vagter. De kender jo arbejdsrytmen uanset hvornår på døgnet det er. Før kunne kun en aftenvagt bytte med en aftenvagt, men nu er det lige meget, for nu hedder man ikke noget. Når bare de sikrer, at der er faglighed nok på arbejde, må de bytte de vagter, de har lyst til. Det er de rigtig gode til. BP-rådet skal være mere end et festudvalg På Sjørup Ældrecenter er der husråd i hvert levebomiljø, som tager sig af det nære og praktiske i hverdagen. BP-rådet, derimod, beskæftiger sig med de større sociale arrangementer, økonomi, tilsyn og principielle diskussioner om fx plejen. Det er vigtigt for Kirsten Kjærgaard, at rådet engagerer sig og 3

4 udfordrer hende: BP-rådet må altid komme med ting, de er kritiske over for; der er i mine øjne ikke noget, der ikke kan diskuteres. Jeg har altid sagt, at de må vide alt, undtagen personsager. Jo bedre informerede de er, jo bedre ambassadører er de jo for huset. Og jo bedre beslutninger kan de træffe. Kirsten Kjærgaard går af hvad sker der så? Det er nu nogle uger siden, at Kirsten Kjærgaard gik af, men hun kommer stadig på Sjørup Ældrecenter for at afslutte nogle opgaver. Viborg Kommune har endnu ikke fundet hendes arvtager, men hun er fortrøstningsfuld omkring, at de værdier, hun og personalet har arbejdet hårdt for, bliver ført videre, for som hun udtaler: Jeg er ret overbevist om, at vores værdier er så fast forankrede i personalegruppen, at hvis de fik en leder, der ikke kunne arbejde efter det, blev vedkommende smidt ud. Men hvad med Kirsten Kjærgaards egen fremtid? Er hun helt færdig med ældreområdet? Nej, hun vil nu arbejde selvstændigt med coaching, teambuilding og lederudvikling. Og visionerne er stadig intakte: Jeg vil jo gerne være med til at gøre alle plejehjem til konkurrenter om at blive Danmarks bedste plejehjem. Og så længe der er dårlige historier, er der også behov for at arbejde med det. Fra ultimo august kommer Kirsten Kjærgaards nye hjemmeside op at stå: Indtil da kan hun kontaktes pr. mail: ki-kj@mail.dk. Nyt fra samarbejdsprojektet Indlæg ved Charlotte Kirchheiner Hansen, projektkonsulent i OS. ikke altid er god nok til at informere de pårørende og aktivt inddrage dem i plejehjemmets daglige liv. Der arbejdes derfor på at forbedre kontakten gennem et elektronisk nyhedsbrev, en hjemmeside, bedre indflytningsmateriale og fokus på aktiviteter, som beboerne og evt. de pårørende har lyst til at deltage i. Der fremkom mange ideer, heriblandt: Hjemmesiden skal informere om blandt andet: Værdier Forpligtelser Priser Ved indflytningen var der ønske om at vide fx: Det bedste tidspunkt at komme på besøg Om fødselsdage fejres og hvordan det gøres Regler for møblering Nyhedsbrevet skal blandt andet orientere om: Fødselsdage og mærkedage Historier fra hverdagen Meddelelser om flytning, nyt personale etc. Politiske indgreb, såsom huslejestigninger Mht. aktiviteter var der ønske om blandt andet: Filmaften med gamle film Fortælleklub gerne fra det virkelige liv Mere sang og musik Havearbejde Alle forslagene vil så vidt muligt blive ført ud i livet, både gennem det daglige arbejde i Strandvejens Plejehjem og gennem OS samarbejdsprojekt. Der er godt gang i projektet Bedre samarbejde mellem pårørende og personale på plejehjem, som OS udfører. Foreløbig har 4 plejehjem udviklet projektidéer, som de er ved at iværksætte. Heriblandt Strandvejens Plejehjem i Middelfart, der 25. juni afholdt et succesfuldt idé-møde. Små 60 personer mødte op, og et hav af gode ideer kom på bordet, da Strandvejens Plejehjem inviterede samtlige beboere, pårørende og personale til idémøde og hyggelig middag. Baggrunden for mødet var en erkendelse i BP-rådet og ledelsen af, at man Der blev ivrigt diskuteret på Strandvejens idé-møde, og de gode idéer blev nedfældet på lyserøde sedler. Fra medio august kan projektets metodeovervejelser og idékatalog findes på OS hjemmeside til inspiration for andre plejehjem og BP-råd. 4

5 Spørg OS Som medlem af OS kan du ringe eller maile ind med spørgsmål, der vedrører BP-rådets arbejde eller forhold på plejehjemmet. Kan det passe, at jeg som pårørende ikke må hjælpe til i leve-bomiljøets køkken? En mand ringer for at høre, hvad reglerne er omkring håndtering af mad i køkkenet på levebomiljøer. Han besøger sin kone hver dag på et plejehjem med leve-bomiljø. Han går tit til hånde med fx at skænke saft til beboerne, når personalet ikke har tid, eller medbringer kage til sin kone og de andre beboere. Personalet har nu sagt, at de af hygiejnemæssige årsager ikke vil have, at han deler mad ud eller hjælper til. Kan de tillade sig det? Svar: Omdrejningspunktet for leve-bomiljøer er tit køkkenet, hvor duften af mad kan brede sig i de hjemlige omgivelser, og hvor beboerne afhængig af deres funktionsevne i større eller mindre grad selv kan være med til at lave maden. Køkkener i leve-bomiljøer er omfattet af fødevarelovningen og opfattes som sådan ikke som private hjem. De skal derfor leve op til de gældende regler, som står beskrevet i Fødevarestyrelsens Vejledning om indretning mv. af køkkener i leve- og bomiljøer. Efter kritik af, at kravene til leve-bomiljøernes køkkener var for skrappe, blev vejledningen lavet for at opbløde reglerne, så der både tages hensyn til fødevaresikkerheden og ønsket om en så hjemlig indretning af køkkenområdet som mulig. Leve-bomiljøerne er omfattet af forskellige bestemmelser afhængig af, hvor mange der bor der. Fx er det på leve-bomiljøer med 12 eller færre beboere lederen, der skal sikre, at personalet får de fornødne instrukser i fødevarehygiejne, mens personalet på steder med flere end 12 beboere skal have en decideret uddannelse. Men i dagligdagen gælder de samme regler for alle, nemlig at personalet har ansvaret for, at beboerne instrueres tilstrækkeligt om hygiejne og opfylder de samme krav om personlig renlighed som personalet, når de tilbereder og serverer fødevarer. Fx kræver det hyppig håndvask og passende, rent tøj. Hvert plejehjem har udarbejdet en egenkontrol, som personalet skal følge. Det er procedurer for fx indkøb, rengøring, servering af maden og håndtering af rester. Hvis beboerne er med i madlavningen, skal egenkontrollen indeholde retningslinier for dette: I mange leve- og bomiljøer er der ønske om, at beboerne eller evt. pårørende kan komme og smøre en håndmad i køkkenet. Dette kan selvfølgelig lade sig gøre, uden at det kræver særlig tilladelse fra fødevareregionen. Men det bør være nævnt i egenkontrolprogrammet, at dette kan forekomme og evt. i hvilket omfang det forekommer. Selvom de pårørende kun nævnes i en sidebemærkning, kan vi i henhold til vejledningen ikke se, at der er noget problem med, at de deltager i køkkenets aktiviteter. Det er dog i sidste instans ledelsen, der med fastlæggelsen af regler og procedurer bestemmer, hvem der må deltage, og hvordan. Svaret må derfor være, at såfremt du som pårørende lever op til kravene om personlig renlighed og følger plejehjemmets fastlagte procedurer, burde du kunne deltage i lige så meget madlavning og anden hjælp i køkkenet, som du har lyst til. Du kan finde vejledningen på Fødevarestyrelsens hjemmeside Gå ind under institutioner, følg linket leve-bomiljø og find vejledningen under Læs mere. Da vejledningen kun omfatter personale og beboere, opfordrer vi ledere, personale og andre til at byde ind med svar på, hvordan de forholder sig til pårørende. Med venlig hilsen Charlotte Kirchheiner Hansen, projektkonsulent kirchheiner@os-samraad.dk Undersøgelse af BP-rådenes funktion Uddrag af Undersøgelse af tilsyn på plejecentre mv. og af bruger- og pårørenderåd, Socialministeriet, Socialministeriet har undersøgt, hvordan tilsynene fungerer i landets plejecentre. Undersøgelsen har også afdækket den funktion, som BP-rådene har i forhold til tilsynene samt i forhold til hverdagen i plejecentrene. Undersøgelsens konklusion vedrørende BP-rådet som nærdemokratisk institution er, at det har et potentiale for at kunne varetage brugernes og de pårørendes interesser i forhold til plejecentrene, men at en lang række faktorer vanskeliggør realiseringen af dette potentiale. 5

6 Helt overordnet er der et rekrutterings- og kontinuitetsproblem i forhold til BP-råd. Det skyldes dels, at brugerne er højt oppe i alder og oftest fysisk og psykisk svækkede. Desuden er den typiske bruger meget svag ved indflytningen og bor derfor kun på centeret i en kortere periode. Det indebærer, at der også sker en stor udskiftning blandt de pårørende, da de sjældent ønsker at fortsætte, når deres tilknytningsperson i plejecenteret ikke er der længere. Hovedparten af plejecentrene har oprettet et BPråd, og der afholdes normalt 4 møder om året. Møderne har dog ofte karakter af orientering frem for egentlig diskussion og debat mellem leder og bruger/pårørende. En stor del af brugerne og de pårørende i BP-råd oplever dog, at de har mulighed for at give deres mening til kende på BP-rådsmøderne. BP-rådsmøderne har ofte karakter af orientering frem for egentlig diskussion og debat mellem bruger/pårørende og leder Samtidig kender BP-rådene ofte ikke til deres formelle rolle og dermed heller ikke til hvilke områder, de har indflydelse på. Rådets arbejde kompliceres af, at der findes mange brugerråd i relation til plejecentrene, såsom borgerråd, centerråd og aktivitetsudvalg. Hertil kommer en række formelle og uformelle råd og nævn, som er orienteret mod ældreområdet i bred forstand. For brugerne og de pårørende er det svært at finde rundt i de mange råd, og samtidig er det oplevelsen, at der er et vist overlap mellem dem. Endvidere angår medlemmernes engagement ofte primært deres egen pårørende i plejecenteret. Den manglende forståelse af, at de som medlemmer af BP-rådene skal repræsentere de øvrige brugere og pårørende betyder, at der ofte bruges megen tid på enkeltsager, som flytter fokus fra de generelle forhold i plejecenteret. Tre faktorer synes at understøtte BP-rådets arbejde: 1) Lederens støtte og opbakning 2) Medlemmer fra andre råd, fx ældreråd, i BP-rådet 3) En placering i landdistrikterne BP-rådet deltager som råd sjældent i det uanmeldte tilsyn og kun i enkelte tilfælde i det anmeldte tilsyn. Samtidig har BP-rådet ikke en særlig aktiv rolle i forhold til tilsynsrapporterne og kun yderst sjældent udarbejder rådet et høringssvar på tilsynsrapporterne. Det anbefales derfor, at BP-rådet styrkes ved, at der udarbejdes en pjece om rådets opgaver og muligheder i relation til plejecentrene, herunder på hvilke områder, der er bestemmelsesret, medindflydelse og orienteringsret samt rådets formelle rolle i forhold til tilsynene. Der skabes opmærksomhed og synlighed omkring BP-rådets arbejde for at lette rekrutteringen og for at de øvrige brugere og pårørende får et bedre kendskab til rådet og hvad de kan bruge det til. BP-rådet i højere grad tages med på råd og orienteres mere detaljeret om de beslutninger, der har betydning for beboerne, før der bliver truffet beslutninger, således at rådet reelt føler, at de kan få indflydelse på beslutningerne. BPrådsmøderne skal således lægge mere op til en debat med brugerne og de pårørende om plejecenteret, frem for at der primært er tale om en orientering fra ledelsens side. at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem kommunens BP-råd, fx ved 1-2 orienteringsmøder årligt, hvor socialforvaltningen og alle kommunens BP-råd kan være i direkte dialog. I den forbindelse kunne der være oplæg om fx BUM-modellen og tilsynets rolle. Rapporten med tilhørende bilag kan findes på Socialministeriets hjemmeside: Et BP-råd med vision, idégrundlag og spilleregler Ved Thorkild Jakobsen, formand for BP-rådet, Plejecenter Lillevang i Farum. I marts i år blev jeg uden tidligere tilknytning til plejecentret valgt til formand for Lillevangs BP-råd. Jeg vil gerne i det efterfølgende til evt. inspiration for andre fortælle om, hvordan BP-rådet har defineret sin opgave, organiseret arbejdet og om hvilke opgaver vi aktuelt har taget på os. 6

7 BP-rådets vision og mission En gennemgang af referaterne 2 år tilbage og en gennemlæsning af love og bekendtgørelser samt OS-publikationer afdækkede mange indfaldsvinkler til arbejdet. Som følge heraf fremlagde jeg på mit første møde i rådet et oplæg til en vision og mission og et ide- og arbejdsgrundlag for BP-rådets arbejde. BP-rådets vision er herefter at medvirke til, at Lillevang bliver det bedste plejehjem i regionen, medens ide- og arbejdsgrundlaget danner en fælles referenceramme for rådets arbejde. Overordnet set anser BP-rådet Lillevang som servicevirksomhed og tager derfor på eget initiativ alle relevante forhold op, der vedrører centrets pleje og omsorg (serviceopgaverne), centrets interessenter (beboere, de pårørende, samt centrets ledelse og medarbejdere), centrets organisation, systemer og procedurer (serviceorganisationen) samt centrets kultur og filosofi BP-rådet vurderer det sådan, at hver af de 4 forhold alene og tilsammen til stadighed vil være afgørende for plejecenterets image og dermed for mulighederne for bl.a. at tiltrække den rigtige og nødvendige arbejdskraft. BP-rådets ide- og arbejdsgrundlag BP-rådet har med udgangspunkt i sin vision og mission besluttet at fokus skal sættes på, at Lillevangs beboere får den bedst mulige velfærd og en god dagligdag at centret opfattes som en attraktiv arbejdsplads at der skabes en god baggrund for trivsel og arbejdsglæde og at spørgsmål og problemer mellem medarbejdere og ledelse samt i forhold til beboere, pårørende og interessenter finder en løsning, hvor nøgleordet er rettidig omhu. Organiseringen af arbejdet i BP-rådet Arbejdet i rådet er organiseret således, at alle kan deltage efter tid og evner. I det daglige arbejder formanden og 2 medlemmer mere snævert sammen med oplæg til dagsorden og løbende opgaver i rådet. Tidligere blev BP-rådsmøder afholdt ca. 1 gang i kvartalet. BP-rådet holder nu et møde hver måned. Spilleregler Vi var fra start enige om at etablere en god positiv cirkel for BP-rådets arbejde og at det ville være afgørende for sammen at skabe nogle gode resultater for Lillevang plejecenter. Ud fra en forventning om, at rådets medlemmer ville have lidt forskellige baggrunde og dermed forskellige tilgange til arbejdet, udarbejdede BP-rådet et sæt spilleregler, som fastsætter, at der må ikke på forhånd være noget vi ikke kan drøfte at drøftelser skal finde sted i en god og venligstemt tone at formand og centerleder orienteres og gensidigt straks orienterer hinanden om kritiske forhold at et spørgsmål, når det er undersøgt til bunds, afsluttes og sagen henlægges at rådet er loyale over for trufne beslutninger og at konflikter skal forebygges og i øvrigt håndteres uden ophold Aktuelle opgaver BP-rådet har nu haft 4 møder - og har gennem en ønskerunde og brainstorming fået afdækket en hel række af opgaver. Følgende er efter en fælles prioritering udvalgt til gennemførelse i 2007: synliggørelse af BP-rådet over for plejecentrets beboere, pårørende, ledere og medarbejdere udnyttelse af ude- og indendørs arealer centrets rekruttering og kompetenceudvikling kosten på centret aktiviteter i naturen Arbejdet foregår i smågrupper, der selv sætter deres dagsorden og mødefrekvens. Som en af de helt vigtige opgaver har BP-rådet sat fokus på beboernes, de pårørendes, ledelsens og medarbejdernes gensidige forventninger til hinanden. Set fra BPrådets side er de helt afgørende nøgleord tryghed, livskvalitet og værdighed. Det er planen at plejecentrets ledelse og medarbejderne - efter at have drøftet oplægget internt - på et stormøde med beboerne og de pårørende vil drøfte og søge at finde sammen om nogle fælles holdninger, som kan medvirke til at gøre dagligdagen på Lillevang så god som mulig. 7

8 Ny undersøgelse blandt samtlige bruger- og pårørenderåd på vej I 2004 gennemførte OS en spørgeskemaundersøgelse blandt en række BP-råd. Formålet var at bidrage til større viden om rådene og inspirere til yderligere samarbejde mellem plejehjemmenes personale, beboere, brugere og deres familie og venner. På daværende tidspunkt var mange BP-råd stadig famlende omkring deres rolle, organisering og arbejdsopgaver. Der er nu gået nogle år. Hvad er erfaringerne så? Vi ved, at BP-rådene fungerer meget forskelligt. Men hvilke opgaver har BP-rådene særligt succes med? Hvordan rekrutterer de medlemmer? Hvordan organiserer de deres arbejde? Har de et budget, og hvor stort er det? Vi synes, det er på tide igen at få en status på, hvorledes BP-rådene fungerer, fordi denne viden kan være en hjælp i jeres arbejde. I sensommeren 2007 udsender vi derfor spørgeskemaer til samtlige bruger- og pårørenderåd. Hermed kan vi forhåbentlig adressere nogle af de barrierer for rådets arbejde, som også bliver påpeget i Socialministeriets undersøgelse. Er undersøgelsen nu blot en gentagelse af den, Socialministeriet for nyligt har gennemført? Svaret er nej. For det første blev kun et udpluk af plejehjem adspurgt. For det andet var der i undersøgelsen fokus på tilsyn og BP-rådets rolle heri. Vi vil derimod sætte særligt fokus på de menneskelige relationer og ressourcer, der eksisterer i rådene. Har I temaer, I synes er centrale for undersøgelsen, ting I gerne ville vide mere om, må I endelig kontakte os. Lige som sidst bliver der udloddet nogle præmier som tak for deltagelse. Denne gang er det dog ikke rødvin, der står på højkant. I stedet udlodder vi 2 fribilletter til årsmødet for BP-råd, som OS afholder i foråret Vi håber, I tager godt imod initiativet og tager jer god tid til at besvare spørgsmålene! Læs i næste nyhedsbrev TEMA: Hvad kan man som plejehjem forvente af de pårørende? Få forskellige fagpersoners syn på spørgsmålet om, hvad man kan kræve, at familien og vennerne tager sig af, når deres pårørende flytter på plejehjem. Bliv medlem af OS For 240 kroner om året kan jeres bruger- og pårørenderåd blive medlem af OS. Som medlem har I følgende fordele: I kan benytte jer af OS telefoniske rådgivning Alle BP-rådsmedlemmer modtager BPrådsnyhedsbrevet en gang i kvartalet og OSnyhedsbrevet 3 gange årligt I får rabat på årsmødet for bruger- og pårørenderåd og alle OS andre kurser I bliver inviteret til at deltage i projekter, såsom samarbejdsprojektet Til en favorabel pris kan I rekvirere grundkurser i BP-rådets kompetencer og opgaver Kontakt OS for medlemskab Zenia Finderup Valsted eller Irma Peel os@os-samraad.dk Ansvarshavende redaktør Torben Larsen, generalsekretær i OS Jernbane Alle 54, 3. sal 2720 Vanløse Tlf

9 9