Forebyggelsesstrategi Udkast. Juni Forebyggelsesstrategi

Transkript

1 Forebyggelsesstrategi 2016 Juni 2016 Forebyggelsesstrategi

2 Forebyggelsesstrategi

3 Forord Vores fremtid skal bygges på vores børn og unge I Horsens kommune arbejder vi målrettet på at skabe de bedste rammer for vores udsatte børn og unge, og vi har opnået mange gode resultater, men vi kan blive bedre bl.a. ved: - flere unge i uddannelse - uddannelsesniveau højnes - børn og unge trives i sunde og fleksible fællesskaber og læringsmiljøer Vi vil udnytte vores ressourcer bedre ved at kvalificere vores arbejde, målrette vores indsatser og effektmåle på, hvad vi gør. Hermed får vi indblik i, om det, vi laver, rent faktisk virker. Med udgangspunkt i Barnets Reform har vi udarbejdet en samlet forebyggelsesstrategi. Målet er at styrke det tværfaglige samarbejde med fokus på den tidlige indsats. En tidlig indsats og forebyggelse er det bedste middel til at forhindre, at et barn eller en ung kommer ud af et forkert spor med risiko for mistrivsel og risikoadfærd. Et spor der senere kan påvirke barnets eller den unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. En investering i en tidlig indsats betyder, vi må indstille os på, at det ikke altid er dér, vi sår, vi kommer til at høste. Gevinsten vil ofte ske et andet sted, og det er netop dét mindset, vi i Horsens Kommune ønsker at udbrede. Vi skal tænke fremadrettet og tværfagligt. Vi skal inddrage ressourcer udenfor det kommunale budget, hvoraf forældrene skal indgå som en vigtig medspiller. Sammen skal vi understøtte hinanden i at løfte opgaven om at sikre et godt liv for vores børn og unge. Med venlig hilsen Karin Holland Direktør Velfærd og Sundhed Peter Sinding Direktør Uddannelse og Arbejdsmarked Forebyggelsesstrategi

4 Forebyggelsesstrategi

5 Indledning Horsens Kommune har med udgangspunkt i revisionsanalyse af familieområdet i 2011 udarbejdet en samlet forebyggelsesstrategi, som lægger op til, at den tidlige og tværfaglige rådgivning styrkes. Forebyggelsesstrategien er på indsatssiden primært forankret i Familie og Forebyggelse, men for at den skal lykkes i sin målsætning, kræves et bredt samarbejde på tværs af hele organisationen samt med eksterne parter. Udsatte børn og unge har en markant forøget risiko for at klare sig dårligt i skolen, få sundhedsproblemer og generelt opleve mistrivsel. Horsens Kommune har formuleret en forebyggelsesstrategi med en klar målsætning om; at udsatte børn og unge på lige fod med andre kan mestre eget liv - hvilket ses ved, at de som voksne enten er i uddannelse eller beskæftigelse. God skolegang spiller en væsentlig rolle ift. trivsel og danner fundament for selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. En understøttelse af skolegangen fremmer ligeledes muligheden for at gennemføre en uddannelse, og den unge forberedes på et selvstændigt voksenliv. De mest udsatte børn og unges opvækst er ofte belastet af en lang række risikofaktorer med en større forekomst af mistrivsel og risikoadfærd til følge.ved at understøtte barnets og den unges familiemæssige relationer og netværk sikres trivsel og kontinuitet i opvæksten. FOREBYGGELSESSTRATEGIENS INDSATSOMRÅDER: Fælles metoder og mindset. o Indsatstrappe, mestring og vejen til et normaliserende hverdagsmiljø. o ICS. Mestring - børn med handicap. Metodiske tilgange i tilbud. o Læring. o Effekt. Tidlig indsats (to indsatser - ét mål). o Indsats I: Socialrådgiver i skoler og dagtilbud. o Indsats II: Horsens-model, en helhedsorienteret og tværgående indsats på 0-11 års området. Social inklusion i sundhedsplejen. Anbringelse i plejefamilie. Forebyggelsesstrategi

6 Fælles metode og fælles forståelse Indsatstrappen - en fælles forståelse Horsens Kommune arbejder ud fra en fælles forståelse - illustreret i en indsatstrappe. Indsatstrappen viser de forskellige indsatser samt graden og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering på indsatstrappen, desto mere indgribende indsats. Alle indsatstrin kan benyttes, blot skal fokus være på at bringe barnet, den unge og familien mod et normalt hverdagsmiljø - det vil sige ned ad trappen igen. Udvikling af barnets, den unges og familiens egenmestring ligger implicit i tænkningen. Derfor skal der i alle indsatser arbejdes med de muligheder, familierne har for at tilegne sig handlestrategier, som både omfatter følelser, problemløsning og ændrede livsplaner. Råd og Vejledning er Forebyggende foranstaltninger Netsværks anbringelse Plejefamilie Individuelle forløb Anbringelse på eget værelse Psykolog EKSEMPLER: Samtaler Udredning Anbringelse i hybel Netværksaflastning Anbringelse på institution eller opholdssted Aflastning EKSEMPLER: Fritidsfamilie Familieplejeaflastning Opholdstedsaflastning Institutionsaflastning Forældre/barn ophold Frivillig tilbud og almen tilbud Gruppeforløb EKSEMPLER: Ildsjæl Kontaktperson Ungevejleder Individuel familiebehandling PMTO MST EKSEMPLER: Daggruppe U-Turn Ungegrupper VIKASKU Søskende kurser Piger udsat for seksuelle overgreb Flerfamiliebehandling DUÅ ADHD kursus til forældre Forebyggelsesstrategi

7 Fælles metode og fælles forståelse ICS (Integrated Children s System) ICS er en fælles national anbefalet metode og anvendes helhedsorienteret i sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem de tre hovedområder: Den unges udviklingsmæssige behov Forældrekompetence Familieforhold - familie og omgivelser ICS-trekanten Forebyggelsesstrategi

8 Mestring - børn med handicap Børn med et fysisk handicap, en psykiatrisk diagnose eller andre vanskeligheder, der gør barnet udsat, har chance for at klare sig bedre ved den rette og tidlige indsats. Indsatserne skal vælges og tilpasses det enkelte barn i samarbejde med familien. Kommunen yder enten hjælp til borgere i form af kompenserende støtte ved funktionsnedsættelse eller som en midlertidig hjælp til forældre. Den midlertidige hjælp tilbydes, indtil forældrene selv bliver i stand at mestre det at have et barn med behov for særlig støtte. De hjælpes til at klare en almindelig dagligdag med familieliv, skolegang og fritid. Barnet og den unge skal også støttes i personligt at kunne handle og være i sociale sammenhænge. Dette fremmer evnen til at opbygge venskaber, viden, færdigheder og dermed skabelsen af en identitet. Det at erfare, at man kan mestre livet med dets udfordringer, er med til at gøre barnet og den unge robust og livsduelig. Dette er grundlæggende for barnets og den unges mulighed for at fastholde skolegang, uddannelse og blive arbejdsmarkedsparat. Familiens egne ønsker og behov i centrum Horsens Kommunes personale skal sikre dialogen med forældre og barnet/den unge om mål og indsatser. Familien skal have oplevelse af at føle sig set, hørt og forstået. Deres individuelle behov og ønsker for at kunne oprette en selvstændig hverdag skal med andre ord klart fremgå. Kommunens opgave er at understøtte forældre til, at de i videst muligt omfang kan sikre, at barnet bliver i stand til at deltage i skolegang og at have et aktivt liv. Forebyggelsesstrategi

9 Metodiske tilgange i tilbud Familie og Forebyggelse tager en lang række forskellige metoder og tilbud i anvendelse for at understøtte børn, unge og familier. Metoder og tilbud har som fælles betegnelse forebyggende foranstaltninger. Formålet med at tage metoderne i brug er at understøtte, at børn og unge får bedre trivsel. Kommunen har særligt fokus på at sikre, at børn og de unge får bedst mulig afsæt for læring og skolegang/uddannelse. Evidensbaserede metoder og tilbud Nogle af metoderne er såkaldt Evidensbaserede. I evidensbaseret behandling anvendes de metoder/ strategier, som jævnfør den aktuelt forskningsbaserede viden er bedst dokumenteret til at afhjælpe den enkelte borgers behov/ problemer. Et eksempel på en evidensbaseret metode er MST (Multi- Systemisk Terapi) - en velbeskrevet/manualbaseret behandling af unge mellem 12 og 17 år, der er i - eller er i risiko for at udvikle - alvorlige adfærdsproblemer. Typiske adfærdsvanskeligheder for de unge i målgruppen er: kriminalitet, misbrug/risikobrug af rusmidler, aggressiv og voldelig adfærd, samt væsentligt fravær fra skole (def. fra socialstyrelsens hjemmeside). Erfaringsbaserede metoder og tilbud Andre metoder er Erfaringsbaserede. De erfaringsbaserede metoder er også velbeskrevne, men der ligger ikke nødvendigvis eksplicitte forskningsresultater til grund for metoden. Et eksempel på en erfaringsbaseret metode er ADHD kursus til forældre. Forældre til børn op til 18 år, diagnosticeret med ADHD, deltager i 5 kursusgange, hver af 2 timers varighed. Formålet er, at forældre og deres netværk får indsigt, forståelse og nye handlemuligheder i forhold til barnet. De rustes dermed til bedre at kunne forebygge negative følgevirkninger af barnets adfærd. Èn af de forventede effekter er et lavere konfliktniveau i familien. Fælles for metoderne Fælles for metoder og tilbud er, at de er velbeskrevne, og at der er en klar forventning om, hvilken effekt tilbuddet eller metoden har. Fælles er også, at der følges systematisk op på effekten af tilbuddet, sådan at man kan se, om tilbuddet virker for det enkelte barn og den enkelte familie. Virker det, vil indsatsen typisk fortsætte til målet er opnået. Virker det ikke, er der grundlag for at vurdere, om en anden metode eller et andet tilbud vil være virksomt. Alle tilbud og indsatser har fokus på at understøtte barnet og familien i forhold til læring og skolegang. Fokus herpå er vigtigt, da en god skolegang er forudsætningen for muligheden for efterfølgende ungdoms- og videreuddannelse og dermed et godt voksenliv. Forebyggelsesstrategi

10 Tidlig indsats. To indsatser - ét mål Evalueringer viser, at de bedste resultater for at støtte børn og unge opnås ved at koordinere indsatserne i et tværfagligt samarbejde. En tidlig og koordineret indsats er altafgørende for at bryde den negative sociale arv. Det tværfaglige samarbejde højner den faglige og administrative kvalitet, forkorter anbringelsestider og sikrer, at relativt flere unge anbringes i familiepleje end i institutioner. En koordinerende indsats understøtter børn og unge, og samtidig viser erfaringer, at kommunen kan reducere sine udgifter herved. Horsens Kommune ønsker en styrkelse af den helhedsorienterede indsats omkring udsatte børn i Horsens. Kommunen øger derfor det tværgående samarbejde mellem skoler, dagsinstitutioner, familier, Børnerådgivning, Sundhedsplejen og PPR. De politiske ønsker er udmøntet i to indbyrdes afhængige indsatsområder - Indsats I og II - hvor styrkelse af den tidlige rådgivning af familier og professionelle er omdrejningspunktet. Forebyggelsesstrategi

11 Indsats I: Helhedsorienteret og tværgående indsats, børn 0-11 år Indsatsområde I er en styrkelse af den tidlige og tværfaglige rådgivning før der opstår en sag omkring udsatte børn og unge. I samarbejde med skolen skal rådgiverne så tidligt som muligt tilbyde relevant støtte til elever med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt til deres familier. Socialrådgiverne i skole og dagtilbud er ansat i Familieafdelingens Modtagelse, og de skal primært anvende deres arbejdstid på skolerne og dagsinstitutionerne, hvor de skal indgå som en naturlig del af deres liv og organisering samt sikre en tilknytning til Familie og Forebyggelse. Ved at socialrådgiverne har deres daglige gang på skolerne og i dagtilbuddene, bliver de et kendt ansigt og skal bidrage til at opspore udsatte børn på et tidligt stadie, så børnenes og de unges vanskeligheder ikke udvikler sig og vokser sig store. Der er udarbejdet tre modeller for tilknytning af socialrådgiverne med forskelligt timeantal. Skolerne og dagtilbuddene udpeges og tilknyttes modellerne i forskelligt omfang efter fastsatte kriterier. SKOLERÅDGIVERNES OPGAVER: Rådgivning og sparring til lærere, pædagoger og ledelse. Koordinering af samarbejdet mellem skole og Familie og Forebyggelse. Udvidet samarbejde med relevante ressourcepersoner. Rådgivning til børn og deres forældre. Målrettet arbejde med reducering i fravær. Forebyggelsesstrategi

12 Indsats II: Helhedsorienteret og tværgående indsats, børn 0-11 år Indsatsområde II (også kaldet Horsens-modellen) er en tidlig indsats i forhold til børn, der allerede har en sag i Familie og Forebyggelse. Formålet med indsatsen er via en styrkelse af tværfaglige samarbejder mellem skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere at sikre, at der bliver taget bedst muligt hånd om udsatte børn. Kvalitetsudvikling i myndighedsarbejdet Horsens Kommune prioriterer ekstra fokus på kvalificering af sagsbehandlingen. Flere ressourcer til at behandle sager sikrer et kvalificeret forløb. Proces og forløb kvalificeres bl.a. gennem løbende forældrebesøg og samarbejde med skolen. HORSENS-MODELLENS MÅL ER AT: Anvende fælles faglig metode - ICS. Anvende indsatstrappe-tænkningen ift. alle indsatser og mål. Herunder: o Visitere til rette indsats til rette tid. o Fokus på normaliserende tilbud. o Anbringe flere børn i plejefamilier frem for i institutionelle tilbud. o Nedbringe anbringelsestiden. o Arbejde netværksinddragende både ift. private og professionelle netværk. Opstille konkrete mål for de visiterede tilbud og forventet varighed. Herunder: o Fokus på uddannelse og beskæftigelse. o Læringsfremmende indsatser og tiltag. Sikre tæt ledelsessparring. Forebyggelsesstrategi

13 Social inklusion i sundhedsplejen Sundhedsplejen omlægger indsatsen til flere gruppebaserede forløb. Hensigten er at opbygge stærke netværk blandt forældre samt give forældre det faglige input til at påtage sig forældreansvar. Tiltagene foretages på baggrund af Ny Sundhedspleje samt erfaringer med forældreuddannelse i Leksand Kommune. Intensivt gruppeforløb for førstegangsfamilier 10 forældrepar i hver gruppe tilfældigt sammensat efter terminsdato og på tværs af alder, sociale og uddannelsesmæssige forskelle. 2 sundhedsplejersker (gruppeledere), samt eksterne undervisere tilknyttes og vidensdeler vedr. barnets behov og forældrenes handlekompetencer. Light udgave for flergangsfamilier Målrettet den af forældrene, som er på barsel. 8 i hver gruppe. Forløbet er gruppebaseret og suppleres med et antal hjemmebesøg. Begge forløb er suppleret af hjemmebesøg. Forebyggelsesstrategi

14 Social inklusion i sundhedsplejen MÅL FOR SUNDHEDSPLEJENS INDSATS: Forældre får viden og handlekompetence til at varetage barnets sundhed og trivsel. Forældre bliver en del af et inkluderende netværk, hvor de kan støtte hinanden. Børn med sundheds- eller trivselsmæssige problemer bliver opsporet og henvist til relevant indsats. Flest mulige førstegangsfamilier deltager i gruppeforløb. De familier, der ikke kan/vil deltage i gruppeforløbet, tilbydes nuværende normaltilbud. Forældre får styrket deres handlekompetence ved at være medbestemmende ifm. indhold af forløb. Civilsamfund inddrages dels gennem private undervisere, samt ved at trække på frivillige og inddrage det lokale foreningsliv, hvor det er muligt. Visionen for de gruppebaserede forløb Familier, der venter deres første barn, bliver via gruppeforløb en del af et inkluderende netværk, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden op igennem barnets opvækst. Et samspil af familier med forskellig baggrund forventes at øge kendskabet til forskellige livsstile såvel som tolerancen heroverfor. På længere sigt bidrager dette til inklusion i dagtilbud og skoler. Forebyggelsesstrategi

15 Børn og unge udsat for social kontrol Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Når der tales om social kontrol, er det vigtigt at skelne mellem positiv og negativ social kontrol, hvor det positive aspekt orienterer sig mod at beskytte og hjælpe hinanden. Social kontrol bliver et problem, når den medfører handlinger, der i væsentlig grad begrænser en persons frie valg og rettigheder i forbindelse med livsstil, ægteskab, venskaber og lignende. Den negative sociale kontrol kan komme til udtryk i form af trusler, sanktioner og adfærdsbegrænsninger, der hindrer en persons sociale og personlige udvikling. Det kan eksempelvis være i kraft af: Overvågning af brug af mobil, computer mm. Påbud om bestemt påklædning Forbud mod fritidsaktiviteter Opfordring af søskende til at holde opsyn Trusler og vold af både fysisk og psykisk karakter - herunder følelsesmæssigt pres med skyld og skam Isolation og udstødelse fra familie og netværk Indsats mod negativ social kontrol Horsens Kommune accepterer ikke negativ social kontrol. Alle børn og unge skal have muligheden for at leve et liv i frihed og lighed samt kunne deltage i skole- og fritidsaktiviteter. Kommunen reagerer derfor hver gang en situation omkring negativ social kontrol observeres. Lærere, pædagoger, socialrådgivere med mere skal reagere med en aktiv indsats til forebyggelse og hindring af den negative sociale kontrol. Familier, der udøver negativ social kontrol, skal konfronteres med, at det er uacceptabelt, og i de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt, skal relevante støttetiltag iværksættes for at understøtte et ophør. Forebyggelsesstrategi

16 Anbringelse i familiepleje I Horsens Kommune vægtes anbringelse i plejefamilier højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base sammen med de primære voksne. Stabilitet i opvæksten tillægges stor betydning for børnenes og de unges udviklingsmuligheder. Læring og læsning er ligeledes et vigtigt indsatsområde. Alle plejefamilier deltager i kurser, hvor de blandt andet introduceres til skabelse af attraktive og stimulerende læringsmiljøer, som kan styrke barnets/ den unges indlæring og læsefærdigheder. Horsens Kommune arbejder med plejefamilier, som i kraft af deres særlige kompetencer og kvalifikationer godkendes til at have børn og unge i pleje. Der arbejdes med følgende to spor: Forstærkede plejefamilier - familier understøttet af konsulenter mht. rådgivning, vejledning og supervision Aflastning af familier, der har børn med handicap Fokus på læring Som et nyt tiltag er kommunen indgået i samarbejde med Egmont Fonden. Foreløbig skal 4 anbragte børn fra Horsens deltage i det landsdækkende projekt: Lær for livet. Målsætningen er at give anbragte børn et fagligt løft og dermed øge deres muligheder for at få en uddannelse og et velfungerende liv. Forstærkede plejefamilier - herunder plejefamilier med teenagere. Formålet med at anbringe børn og unge med særligt store udfordringer i plejefamilier er at understøtte, at de får en så normal opvækst som muligt. Målsætningen med indsatsen er desuden, at børnene kommer i bedre trivsel samt motiveres og får støtte til at gennemføre en skolegang. Aflastning af familier, der har børn med handicap. Forældre til børn med primært psykiske handicap efterspørger familieplejeaflastning frem for en institutionsaflastning. Målsætningen med indsatsen er at skabe attraktive ansættelsesforhold for flere kommende aflastningsfamilier. Forebyggelsesstrategi

17 Integration Nytilkomne børn og unge, samt deres familier med anden etnisk baggrund, kan have behov for særlig støtte eller særlige tilbud for at kunne realisere deres potentiale og livsmuligheder på lige fod med andre børn og unge. Alle flygtningefamilier med børn under 18 år modtager derfor et introduktionsbesøg, hvor det vurderes, om der er behov for en særlig indsats jf. Servicelovens 11. Den støtte, der gives, kan være i forhold til både sociale og familiemæssige forhold, og bestå af vejledning og rådgivning. Flygtningefamilier med traumer Flygtninge med traumer tilhører en socialt udsat gruppe i Danmark. Det er karakteristisk for disse borgere, at det traume, som flygtningen har med i bagagen, oftest ikke er den eneste udfordring, men derimod går hånd i hånd med andre fysiske, psykiske og sociale problemer. I Horsens Kommune er der indgået et samarbejde med SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) med henblik på at kvalificere indsatsen overfor den målgruppe. Der vil i den forbindelse blive etableret en særlig samarbejdsmodel på tværs af Familie og Forebyggelse, Jobcenter, skoler, dagtilbud og andre relevante samarbejdspartnere. Formålet med samarbejdsmodellen er at sikre en samlet og koordineret indsats, der arbejder mod fælles mål. Uledsagede flygtningebørn Flygtningebørn under 18 år, der ankommer til Danmark uden deres forældre, skal alle have udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver, som skal varetage barnets interesser. Da barnet ankommer til Danmark uden sine forældre, foretager integrationskonsulenterne en individuel vurdering af, hvor barnet skal anbringes. Barnets alder og funktionsniveau ligger til grund for denne vurdering. - Uledsagede flygtningebørn under 16 år anbringes som hovedregel i plejefamilie. - Børn mellem 16 og 18 år anbringes i hybel med støtte fra Ungecenteret. Der kan være behov for institutionsanbringelse, hvorfor der er indgået et samarbejde med Jysk Børneforsorg om denne opgave. FOKUSOMRÅDER I INTEGRATIONSINDSATSEN Pligter og rettigheder Dansk børneliv Uddannelse og beskæftigelse Aktivt medborgerskab Kulturforståelse Regler og rammer Krav og forventninger Forebyggelsesstrategi

18 Overgangen til voksentilværelsen Samarbejdsaftale om overgange fra barn til voksen Familie og Forebyggelse har sammen med Ungeenheden og Handicap og Ældrerådgivningen indgået en aftale om samarbejdet vedrørende overgangen fra barn til voksen i sager, der er tilknyttet Familie og Forebyggelse. Baggrunden herfor er at sikre en god overgang til voksenlivet for de mest udsatte unge i Horsens Kommune. Samarbejdet skal sikre en tidlig og koordineret indsats for udsatte unge gennem et formaliseret samarbejde på tværs af afdelingerne. Samarbejdsaftalen er trådt i kraft den 1. april Der er nedsat en ledelsesmæssig styregruppe, der sikrer, at samarbejdsaftalen fastholdes og revideres efter behov. Den ledelsesmæssige styregruppe består af ledelsesrepræsentanter fra: Familie og Forebyggelse Ungeenheden Handicap og Ældrerådgivningen. Forebyggelsesstrategi

19 Forebyggelsesstrategi

20 Horsens Kommune Familie og Forebyggelse Rådhustorvet Horsens Telefon: Forebyggelsesstrategi