EXPERIMENTARIUM CITY 6 TEMATURE TIL SKOLEN NY SÆRUDSTILLING. EXPERIMENTARIUM 3

Transkript

1 PÅ TUR TIL EXPERIMENTARIUM CITY NY SÆRUDSTILLING 6 TEMATURE TIL SKOLEN EXPERIMENTARIUM 3

2 Velkommen til Experimentarium City Jeg er meget glad for at kunne byde lærere og elever velkommen til Experimentarium på en ny adresse. Vi flytter til København City i 2 år, mens vores science center i Hellerup bliver bygget om. I de 2 år hedder vi Experimentarium City. Vi har taget favoritterne fra hovedudstillingen med alle dem I kender og er glade for. Vi åbner med særudstillingen Vintersport, en udstilling hvor I kan træne alt fra skihop til curling og lære om naturvidenskaben bag. Senere kommer nye særudstillinger. Vi vil bruge Experimentarium City som et laboratorium vi vil afprøve nye formidlingsformer og vende tingene lidt på hovedet. Der er blandt andet et stort udendørs areal lige ud til havnen, som vi vil udnytte. Vi håber, I vil være med. Velkommen til Experimentarium City. Kim Gladstone Herlev Viceadministrerende direktør 4 EXPERIMENTARIUM

3 KÆRE LÆRER Denne guide giver ideer til, hvordan du kan bruge Experimentarium City i undervisningen. Guiden giver forslag, du kan plukke i og justere efter behov. Guiden indeholder 6 temature rettet mod forskellige fag og klassetrin Tips og tricks til en god tur Dansk-svensk parlør samt praktiske oplysninger For hver tematur er der nogle spørgsmål, eleverne kan overveje inden turen. For hver opstilling i tematuren er der anvisninger på, hvordan eleverne bruger opstillingerne samt ideer til, hvad du og eleverne kan tale om ved opstillingerne. På side 4 finder du Tips og tricks til, hvordan du og klassen gør før, under og efter turen til Experimentarium City. Tematurene har hver deres farve, som du kan orientere dig efter, både her i guiden og på Experimentarium City. På kortene side 32 og 34 er det vist med farvede X er, hvor opstillingerne i tematurene står. Der er to kort, da Experimentarium åbner en ny særudstilling oktober 2014, og nogle faste opstillinger derfor flyttes til nye områder. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et farvet X, så eleverne let kan finde opstillingerne på Experimentarium City. I bestemmer selv, hvilken rækkefølge I bruger opstillingerne i. Vi ønsker dig og dine elever rigtig god tur til Experimentarium City. Læs mere om Experimentarium City på Danskt-svenskt lexikon finns längst bak i boken INDHOLD 4 Tips og tricks til en god tur 6 BLÅ TEMATUR: Vintersport, for klasse 11 Fra lærer til lærer 12 ORANGE TEMATUR: Krop og sanser, for Bh.-klasse -2. klasse 16 SORT TEMATUR: Mekanik og bevægelse, for klasse 20 LILLA TEMATUR: Lyd, for klasse 24 GRØN TEMATUR: Hvad måler du? for klasse 28 PINK TEMATUR: En for alle alle for en, for alle klassetrin 32 Kort A over Experimentarium City (gælder februar september 2014) 34 Kort B over Experimentarium City (gælder oktober februar 2015) 36 Mød en pilot 37 Danskt-svenskt lexikon 39 Praktiske oplysninger EXPERIMENTARIUM 5

4 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR BESØGET Fastlæg formålet Vælg emnet og den tematur, din klasse skal på. Vælg om turen skal være en appetitvækker i starten af et undervisningsforløb, et input i midten eller en perspektiverende oplevelse i slutningen. Eller om det primært skal være en social tur, hvor eleverne rystes sammen. Sørg for det praktiske Book besøget på experimentarium.dk/undervisning Aftal med dine kolleger, hvilke roller I hver især har på turen, og hvad I gør i tilfælde af, at noget uforudset sker. Lav en overordnet plan for turdagen inklusiv transport, mad samt evt. materialer og udstyr. Informér eleverne Hvis eleverne ved, hvor de skal hen, og hvad de skal, kan de bedre koncentrere sig om det faglige. Fortæl eleverne om formålet med turen, hvad klassen skal have med hjem fra turen, og hvad det efterfølgende skal bruges til. Snak om hvad Experimentarium City er for et sted, og hvad klassen kan opleve. Giv praktiske oplysninger om transport, mad, tidsplan mv. Forbered jer Eleverne føler større ejerskab over turen, hvis de selv er med til at aftale turens indhold og forløb. Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger, og om arbejdet skal dokumenteres med fotos, film, tegninger, notater eller andet. Bed grupperne lave en tidsplan over fagligt arbejde, spisning og pauser. Selv elever i børnehaveklassen kan lave en tidsplan, hvis de får hjælp. 6 EXPERIMENTARIUM

5 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR UNDER BESØGET Saml klassen Saml klassen ved ankomsten, og aftal hvor og hvornår alle samles igen. Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Støt elevernes arbejde Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Brug guidens vejledninger til opstillingerne og ideer til spørgsmål, og tænke over. Deltag selv i oplevelserne og spørg ind til elevernes iagttagelser. Hjælp med at få formuleret evt. nye spørgsmål, som kan bruges i det videre arbejde på skolen. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk EFTER BESØGET Saml op Lav en fælles opsamling på turen. Hvad er den generelle oplevelse af turen? Lad grupperne fortælle om deres arbejde på Experimentarium City via den indsamlede dokumentation. Drøft med eleverne, hvad de har fået ud af turen fagligt og socialt. EXPERIMENTARIUM 7

6 BLÅ TEMATUR VINTERSPORT Udstillingen tager med udgangspunkt i det SANSELIGE fat i både VINTER, SNE, IS, KROP OG SUNDHED. Eleverne kan prøve kræfter med helt nye sider af vintersportsgrene og vinteren som fænomen. Der er nemlig masser af naturvidenskab i både vinter og vintersport. Find meget mere om VINTERSPORT til skolen på Tematuren handler om, hvad der skal til for at blive en dygtig vintersportsatlet. Professionelle sportsfolk træner deres MUSKELSTYRKE, TEKNIK OG HURTIGHED, så de bliver gode til deres sportsgren. Eleverne afprøver forskellige sportsgrene og får erfaringer med noget af det, sportsstjernerne kan. Tematuren kan bruges, når klassen arbejder med sport, fysiologi og motorik. Klassetrin: klasse. Fag: Idræt, Natur/teknik, Biologi. Tematuren foregår i Vintersport-udstillingen. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et blåt X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de blå X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er forskellene mellem sommer- og vintersport? Hvilken vintersportsgren er du bedst til? Er din krop bygget sådan, at du er bedst egnet til en bestemt sportsgren? Hvad kræver det at være god til sport? Hvad træner du udover selve musklerne, når du træner din krop?

7 KAST SNEBOLDE Eleverne skal kaste lette eller tunge snebolde mod en klassekammerat i et vindue. En hastighedsmåler viser, hvor hårdt de kaster. Styrtløb kræver gode benmuskler, god reaktionsevne og bevægelige led. Styrtløbere står i æggestilling, ligesom en cykelrytter, for at minimere vindmodstanden på kroppen. Musklerne i benene skal holdes spændt på vej ned ad bakken. Muskelfibrene arbejder statisk. Musklerne er klemt sammen og kan hverken få nyt ilt eller komme af med mælkesyren, derfor bliver man øm i musklerne af statisk arbejde, og derfor er styrtløb hårdt. VINTERSPORT hvordan man skal kaste, for at snebolden flyver hurtigst muligt. hvilke ting der spiller ind på, om man rammer præcist. Man bruger især de store brystmuskler, når man kaster. Musklernes bevægelse styres fra hjernen af de motoriske nervebaner. Når man træner, bliver nervebanerne bedre til at signalere, og man bliver bedre til at koordinere bevægelsen. Boldens bane kan beregnes og kaldes så en kasteparabel. STYRTLØBSSIMULATOR Eleverne skal bevæge benene på en plade og styre ned ad en styrtløbspiste, de ser på en skærm. Det gælder om at komme igennem alle portene hurtigst uden at styrte. Opstillingen viser elevernes tid sammenlignet med dagens bedste. hvordan eleverne skal bevæge benene for at komme hurtigst ned. hvorfor man styrter. TRÆN KUNSTSKØJTELØB Eleverne skal efterligne træningsøvelser, som vises på en skærm. De skal blandt andet prøve at lave piruetter på en lille plade, der kan dreje rundt. Eleverne kan også klæde sig ud som kunstskøjteløbere. hvordan man undgår at blive svimmel. hvordan man skal holde kroppen for at snurre hurtigt eller langsomt rundt. hvorfor en kunstskøjteløbers udseende er vigtigt. Kunstskøjteløb er dans på is. I piruetter tager man arme og ben ud og ind for at snurre langsomt og hurtigt. Kunstskøjteløbere skal have god balance, og de skal smile og se godt ud! De kan blive mindre svimle ved at bruge åndedrætsøvelser og fokusere på et bestemt punkt i horisonten, men svimmelhed kan ikke undgås helt. Til gengæld har de øvet sig i at lave de efterfølgende bevægelser, selvom de er svimle. EXPERIMENTARIUM 9

8 STYRTLØBSBEN hvad der påvirker eleverne i forhold til at skyde præcist. VINTERSPORT Eleverne skal stå og køre fra side til side på en plade. De kan mærke, hvor hårdt det er for lårene. Eleverne kan også måle omkredsen af deres lår og sammenligne med professionelle styrtløbere. En ishockeyspiller skal have god reaktionsevne, kondition og koordinering. Man kan svinge staven fra forskellig højde, og man kan svinge den hurtigt eller langsomt. Begge dele påvirker farten. Koor dination af syn og bevægelse og reaktionsevne afhænger af de motoriske nervebaner. Nerve banerne krydser, så højre side af kroppen styres af venstre hjernehalvdel og om vendt. hvordan det føles i lårene og benene og hvorfor. Løberne har meget stor muskelmasse i lårene. Fysisk træning fører til nedbrydning af muskelfibre, der gør musklerne ømme. Muskelfibrene gennemgår så en reparationsproces, og musklerne bliver større, stærkere og mere udholdende. Når musklerne skal arbejde meget, bruger musklerne ilt. Derfor skal løberne også have god kondition. Den iltbrugende (aerobe) omsætning producerer mælkesyre, og mælkesyren gør også musklerne ømme. SKYD PUCKEN I MÅL Eleverne kan prøve at skyde en hockey-puck forbi en målmand på en stor skærm og score et mål. De kan vælge, hvor god målmanden skal være. Opstillingen måler, hvor hårdt de kan skyde. hvordan eleverne skal svinge staven for at skyde hårdest med pucken. 10 EXPERIMENTARIUM PRØV SKIHOP Eleverne står på en platform og kører ned ad en skihop-bakke, som vises på en skærm. De skal hoppe, så højt de kan, på det rigtige tidspunkt. Opstillingen måler, hvor langt eleverne hopper, ud fra hvor kraftigt, de hopper opad, og ud fra timingen. hvordan man skal bevæge kroppen for at hoppe så højt som muligt. hvad der sker, hvis man hopper for tidligt eller for sent. For skihoppere betyder timing alt. De skal hoppe på præcis det rigtige tidspunkt for at flyve længst muligt. De skal desuden hoppe så højt som muligt. Afsættet har betydning for, hvor højt de hopper og dermed også hvor langt. Når de suser ned ad bakken, minimerer de vindmodstanden ved at krumme sig sammen, og når de hopper, retter de sig ud for at svæve længst.

9 SKISKYDNING-SIMULATOR hvilke fordele der er ved at træne freestyle uden sne. hvilke freestyle-øvelser, der er sværest og hvorfor. Eleverne skal konkurrere to og to. Først løber de på ski i en skitræningsmaskine. Så skal de affyre fem skud og derefter løbe på ski igen. Hvis skuddene misser målet, skal de løbe længere på ski. Simulatoren angiver, hvem der er hurtigst. I freestyle laver skiløbere forskellige tricks på skibakken og i luften. Det er næsten akrobatik på ski. Freestylere skal være smidige og gode til at hoppe og holde balancen. Banerne ændrer sig for hver konkurrence, så derfor skal freestylere også kunne improvisere og finde på nye tricks. Når man træner sin smidighed, træner man både led og muskler. VINTERSPORT hvor svært det er at sigte, når man er forpustet. hvad man skal gøre for at sigte og ramme godt, selv om man er forpustet. I skiskydning skal man have god kondition og kontrol over sin vejrtrækning og puls. Når man løber på ski, har musklerne brug for meget ilt, og man trækker vejret hurtigt. Når man skal skyde, skal man være koncentreret og have et roligt åndedræt. Man kan sætte farten ned, inden man skal skyde, og holde vejret, mens man skyder. FREESTYLE-TRÆNING Eleverne skal prøve forskellige freestyle-øvelser på ski. De kan hoppe op og vende rundt og ramme forskellige linjer på en stjerne på gulvet. Der er forskellige øvelser, som instrueres på en video. HOLD BALANCEN PÅ ET SNOW BOARD Eleverne kan stå på et snowboard. Det er placeret på nogle fjedre, så det giver den samme bevægelse som i virkeligheden. Foran sig ser de en film af en rigtig snowboardløber, som kører ned ad bakke. hvordan man holder balancen. hvilke muskler man bruger, når man står på snowboard. På snowboard skal man lave tricks, mens man kører ned ad pisten, ligesom i freestyle. Snowboardere skal kunne holde balancen. Balanceorganet sidder i øret og fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. Når man prøver at holde balancen på snowboardet, er det en udfordring for balance organets lodlinjesans. EXPERIMENTARIUM 11

10 ØVRIGE OPSTILLINGER VINTERSPORT CURLING PÅ KUNSTIG IS Hvem er den sejeste curlingspiller af alle Ex pe rimentariums gæster? På en 14 meter lang bane kan eleverne spille curling med sær lige sten på kunstig is. Man spiller i to hold. Hvert hold har fire sten. Et online kamera hjælper jer med at følge med i stillingen. CURLING-UDSTYR Vidste I, at en ægte curlingsten vejer 20 kg? Prøv at løfte den tunge sten og føl overfladen. Eleverne skal prøve at feje på en glat plade og måle hvor meget varme, de kan lave. Se også en kavalkade af rigtig gode curlingslag. PRØV HAHNENKAMM Kur ned af plader, der har samme stejlhed som Mausfalle (40,4 grader) og Steilhang fra den berømte Hahnenkamm Renn i Kitzbühl. BORD-ISHOCKEY Holdsport kræver taktik og samarbejde. Elever ne tager opstilling rundt om det store ishockeybord og skal være klar, når dommeren fløjter og starter kampen. Spillerne styres af 2-4 spillere på hvert hold. LAV IS-KRYSTALLER Lav jeres egne iskrystaller og se, hvordan de laver smukke mønstre i forskellige farver. Succes i langrend er nemlig afhængig af skienes kvalitet og smøring samt af sneens/isens sammensætning. OPTIMER DINE SKI Er ski afgørende i en konkurrence? Her kan eleverne simuleret prøve at smøre ski med glideog fæstevoks ved en given vejrsituation og se, hvor gode skiene ville være i en konkurrence. Prøv at træde på tre forskellige skityper og se, hvor glide- og fæstezonerne er for jer. BOBSLÆDE Føl hastigheden ved at ligge på en bobslæde som på en stor skærm bevæger sig ned ad en simuleret bobslædebane. Man skal styre slæden ved at trække i styresnore og flytte sin krop. Kan eleverne ramme ideallinjen og få en bedre tid end de andre? TRÆN PIRUETTER I en karrusel kan eleverne træne forskellige kunstskøjteløb-piruetter og opdage, hvordan de skal bruge kroppen og armene. DOPING Få historien om en vintersportsatlet, som valgte den nemme dopingvej for at optimere sine resultater. Se konsekvenserne af hans valg. SKIBRILLER ELLER EJ? Når man bevæger sig ud i vinterlandskabet, er det afgørende at have de rigtige solbriller på. Hvad gør de forskellige farvefiltre, polariserende filtre og UV-filtre? Hvad sker der, når lyset reflekteres af sneen? I kan undersøge beskyttelsesbriller og sneklædte scenarier. BYG EN IGLO Kan eleverne samle de store blokke til en stabil iglo med plads til mindst tre personer? Man skal være flere til at bygge sammen. VINTERSPORTSQUIZ Prøv at svare på vintersportsspørgsmål om begivenheder gennem tiderne og ekstreme præstationer. Tre personer kan konkurrere mod hinanden på rigtige svar. VINTERSPORT DU HUSKER I en hyggelig træhytte kan lærere og elever sidde i en sofa og se filmklip fra store vintersportsbegivenheder gennem tiderne. Hvem husker ikke Eddie The Eagle eller Inge mar Stenmark? VINTERSPORT-KOMMENTATOR- KARAOKE I en kommentatorboks kan eleverne kommentere store vintersportsbe givenheder. Deres lyd vil blive afspillet for andre i udstillingen, som også ser begivenhederne. 12 EXPERIMENTARIUM

11 FRA LÆRER TIL LÆRER Roald Larsen, lærer på Ordrup Skole Når man bruger Experimentarium som lærer, gælder det om at skabe ro i forvirringen. Med det mener jeg, at de mange fascinerende opstillinger og muligheder kan virke overvældende. Udvælg derfor et afgrænset område, som skal udforskes. Glem alt om at stå med en hel klasse samlet foran en enkelt opstilling. Lad i stedet grupper af elever arbejde i dybden med én af opstillingerne. Giv dem den opgave, at de skal præsentere opstillingen og den viden, der ligger bag, for andre. Det handler om, at eleverne skal turde at fordybe sig. De er vant til skøjte rundt i hverdagen. Her har de mulighed for hands-on at arbejde koncentreret med et emne. EXPERIMENTARIUM 13

12 ORANGE TEMATUR KROP OG SANSER Denne tematur kan bruges, når klassen arbejder med KROPPEN OG SANSERNE. Eleverne prøver en række opstillinger, hvor de skal hoppe, gætte kropslyde, holde balancen, måle deres skrig og bruge alle fem sanser. Klassetrin: Bh.-klasse-2. klasse. Fag: Natur og naturfaglige fænomener samt Bevægelse og motorik. Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et orange X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de orange X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad kan vores kroppe? Hvad kan vi selv styre ved vores kroppe, og hvad gør kroppen af sig selv? Hvilke sanser har vi, og hvornår bruger vi dem? 14 EXPERIMENTARIUM

13 HVAD ER KROPSLYDE? På nogle klapper er der beskrivelser af forskellige kropslyde. Når eleverne har læst/fået hjælp til at læse teksten på en klap, skal de gætte, hvilken lyd der beskrives. Derefter skal de løfte klappen, høre lyden og finde ud af, om de gættede rigtigt. hvilke kropslyde der var lette at gætte, og hvilke der var svære. hvilke kropslyde der er sjove, pinlige eller ulækre og hvorfor. hvilke kropslyde vi selv kan bestemme over, og hvilke lyde der kommer af sig selv. Kroppen siger mange lyde. Nogle kan vi høre og andre ikke. Nogle stammer fra tarmene fx maveknurren, der skyldes mave- og tarmsammentrækning ved sult, andre stammer fra luftvejene, fx er et gab en dyb indånding for at afhjælpe iltmangel. Hjerteslag stammer fra lyden af hjerteklapper, der lukker, når hjertet fyldes med blod. HURTIGHOP PÅ STEN Hvert felt gemmer på en frø. Frøerne lyser op på skift. Eleverne trykker på start-knappen og skal prøve at slukke så mange frøer som muligt på 60 sekunder. De slukker en frø ved at hoppe på den. hvordan man bruger sine ben og sin overkrop, når man hopper. hvad man skal gøre for at reagere hurtigt, når frøerne lyser. hvor kroppen skal være smidig, for at man kan hoppe fra frø til frø. Når man hopper, bruger man ikke kun benene. Overkroppen er også på arbejde, når man skifter retning og skal holde balancen. Hurtighed, balance og styrke hænger sammen. Det er let at se på fx fodboldspillere og badmintonspillere. SKRIGMÅLEREN Eleverne skal vente, til den røde tæller er klar og så stikke hovedet ind i løvens gab og skrige så højt, de kan! Nogle røde lamper viser, hvor højt skriget var. hvor højt eleverne kan skrige. om man skriger højest med stød: FØJ, med noget kort og bestemt: AV, eller når man bare giver los: Arrrggghhhhrrr. hvornår man skriger med vilje, og hvornår det sker af sig selv. Et skrig starter ved stemmelæberne, som svinger, når man presser luft igennem. Stemmelæberne får luften til at svinge, og man hører lyden. Hvis man skriger højt, bliver stemmelæberne slidt af de vilde vibrationer det gør ondt. EXPERIMENTARIUM 15 KROP OG SANSER

14 KROP OG SANSER HOLD BALANCEN Eleverne skal stille sig på vippebrættet, holde fast i håndtaget og holde balancen. Når de slipper håndtaget, viser tælleren, hvor længe de holder balancen. hvordan man bruger kroppen, når man skal holde balancen på vippebrættet. om det er lettere eller sværere at holde balancen med lukkede øjne. om nogle i klassen er særligt gode til at holde balancen og hvorfor. Når man er ved at falde, prøver man automatisk at genvinde balancen. Balanceorganet giver besked til hjernen om, at den er gal, og lillehjernen giver lynhurtigt besked til de rigtige muskler om at reagere. Balanceorganet fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. GÆT EN LUGT Her snuser eleverne til nogle lange snabler, som stikker op fra nogle små huse. Eleverne skal gætte, hvilken lugt der er i snablerne. Når de kigger ind i de små huse, kan de finde svar på, hvilken duft de lugtede til. hvilke lugte der er i snablerne. hvilke lugte eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår lugtesansen hjælper os. 16 EXPERIMENTARIUM Lugtesansen hjælper os bl.a. med at identificere føde, opfatte fare og finde en kæreste. Lugte er typisk organiske molekyler. I næsen er der omkring 40 mill. lugtre ceptorer. Hjernen kan skelne forskellige dufte, fordi de aktiverer forskellige kombinationer af receptorerne. Lugte kan vække stærke følelser og erindringer, fordi de bliver behandlet samme sted i hjernen som følelser. HVISKEPARABOLERNE De to paraboler står langt fra hinanden. Eleverne skal stå ved hver deres parabol og tale eller hviske til hinanden. Hvis de kigger ind i det lille spejl, kan de lige skimte hinanden, mens de taler. Eleverne ved den ene parabol kan hviske en sætning, som de andre skal høre og gentage. om eleverne hører lige godt. hvad vi kan gøre for at høre bedre. hvornår høresansen hjælper os. Høresansen hjælper os bl.a. med at kommunikere og opfatte fare. Lyd bevæger sig gennem luften i bølger. Det ydre øre er formet lidt som en parabol, der samler lydbølgerne. Inde i øret omformes de til en række vibrationer. Hjernen tolker disse signaler og omdanner dem til forståelige lyde. Hviskeparabolerne samler også lyden. Når man taler ind i parabolens brændpunkt, kastes lydbølgerne tilbage som parallelle stråler. De samles så i brændpunktet af den anden parabol og kastes ud til modtageren.

15 KOLD ELLER VARM Eleverne skal lægge en hånd midt på spiralen. Derefter skal de med samme hånd mærke først den ene ende og så den anden ende. I spiralen på opstillingen ligger et koldt og varmt rør tæt op ad hinanden. Eleverne vil tro, at de brænder sig, når de rører spiralen. hvordan det føles at røre spiralen. hvorfor man bliver forskrækket. hvornår følesansen hjælper os. Følesansen hjælper os bl.a. med at genkende og anvende ting og med at røre ved andre. Huden indeholder receptorer, som kan føle varme, kulde, smerte og tryk. Man kan snyde hjernen, ved at påvirke kuldeog varme receptorer på samme tid. Begge slags receptorer sender besked til hjernen. Hjernen bliver forvirret og føler noget, som ikke er sandt nemlig at spiralen er ekstremt varm. SMAGSSTOFFER Eleverne skal holde en hånd under beholderne og trykke på knappen. Så får de en dråbe juice i hånden, som de kan smage på. De tre beholdere længst til venstre indeholder de smagsgrundkomponenter, som tilsammen giver smagen af æblejuice. Æblejuicen kan smages i den fjerde beholder. hvad saften smager af. hvilke smage eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår smagssansen hjælper os. Smagssansen hjælper os bl.a. med at vælge næringsrig mad, og den advarer os mod giftig mad. Smage registreres i smagsløg i ganen og på tungen. Receptorerne kan skelne mellem fem forskellige smage: Surt, salt, sødt, bittert og umami. Smage er typisk vandopløselige, så hvis tungen er helt tør, er det svært at smage noget. KÆMPE FORSTØRRELSESGLAS Eleverne skal stille sig på hver sin side af det store forstørrelsesglas og se på hinanden. hvordan man ser ud i forstørrelsesglasset. hvornår vi bruger forstørrelsesglas og briller. hvornår synssansen hjælper os. Synssansen hjælper os med at finde vej og navigere. Når vi ser på en genstand, afbildes den helt skarpt på nethinden bagest i øjet. Det sørger hornhinden, linsen og øjets kuglerunde form for. Når vi ser noget, sender øjet billedet videre til hjernen, så vi opfatter det, vi ser. Kæmpeluppen er en særlig linse, der kaldes en Fresnel-linse. Den er smart, fordi den er flad. Den fungerer som et stort forstørrelsesglas. EXPERIMENTARIUM 17 KROP OG SANSER

16 MEKANIK OG BEVÆGELSE SORT TEMATUR MEKANIK OG BEVÆGELSE I denne tematur arbejder eleverne med GRUNDLÆGGENDE MEKANIK OG BEVÆGELSE. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som alle er enkle, mekaniske systemer. Og de skal lave små analyser af systemerne for at få øje på de mekaniske bevægelser, og det der sætter bevægelserne i gang. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et sort X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de sorte X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: hvilke ting i klasseværelset er mekaniske, dvs. fungerer via bevægelse? (Fx en saks.) hvilke dele består disse ting af? (En saks består groft sagt af to metalstænger og en skrue.) hvilke dele bevæger sig, og hvordan bevæger de sig? (Metalstængerne skiftevis krydses og samles.) hvad er det, der får delene til at bevæge sig? (En person får delene til at bevæge sig ved at bevæge sin hånd.)

17 KAN DU LØFTE EN TUNG SÆK? Eleverne skal prøve at løfte tre lige tunge sække. Sækkene er bundet op med forskelligt antal taljer og føles derfor meget forskellige i vægt. hvorfor sækkene ikke føles lige tunge. sammenhængen mellem tovenes længde, antallet af taljer, og hvor mange kræfter man skal bruge. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Systemet med trisser og tovværk hedder taljer. Med taljer kan man nemmere løfte en tung vægt. Jo flere taljer, jo lettere arbejde. Ligegyldigt om man får hjælp fra taljer eller ej, bruger personen den samme mængde energi for at løfte sækken til en bestemt højde. Enten tilfører man en lille kraft hen ad et langt tov over længere tid eller en stor kraft hen ad et kort tov over kortere tid. VIPPEN Eleverne skal vippe to og to og prøve at vippe både kraftigt og forsigtigt. De skal også prøve at vippe, mens den ene person sidder helt stille. hvad vipper bruges til, ud over leg. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Denne vippe har både en akse og to dæmpende fjedre. Vippen er et meget simpelt mekanisk system, som anvendes til at vende retningen på en bevægelse. Når den ene ende går op, går den anden ende automatisk ned. SÆT KNOGLERNE I SVING Eleverne skal sætte sig på kondicyklen og se sig selv i spejlet. Når cyklen kommer i fart, ser eleverne, at de cykler i takt med et skelet. Det virker, som om det er elevernes eget skelet. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre dyrs skeletter som mekaniske systemer. Spejlet er halvgennemsigtigt. Så længe, der er mørkt bag spejlet, ser man kun sig selv cykle. Men når man cykler hurtigt nok, tændes et lys, og man ser pludselig en blanding af sig selv og det skelet, der befinder sig bag glasset. Skelettet sidder også på en kondicykel. De to cykler er koblet sammen, så pedalerne altid kører i takt. EXPERIMENTARIUM 19 MEKANIK OG BEVÆGELSE

18 MEKANIK OG BEVÆGELSE LIGGENDE BALANCEBOM Eleverne skal lægge sig på balancebommen, så midten af kroppen er udfor akslen. De skal mærke efter, om kroppen er i balance på bommen. Hvis ikke, skal de rykke sig lidt. Når de ligger i balance, skal de slippe med hænderne og give sig selv en forsigtig vippetur ved at lave små bevægelser med deres løftede arme. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre mekaniske systemer, hvor balance og tyngdepunkt indgår. Ved at finde balancepunktet finder eleverne deres tyngdepunkt. Tyngdepunktet har betydning for, om man fx falder ud over et gelænder, eller om et skib kuldsejler i oprørt sø. GEARING hvad man bruger tandhjul og gear til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Gearhjulene får bevægelsens retning og hastigheden til at skifte. Gnidningsmodstanden spiller også ind. Opstillingens kombination af koblede store og små tandhjul giver mange kombinationsmuligheder. KRANEN Eleverne skal bruge kranen til at flytte en bunke klodser fra et sted til et andet. Kranen kan køre frem og tilbage på en skinne. Der er tre røde håndtag, eleverne kan dreje på. Ét håndtag flytter hele kranen. Ét styrer kranens arm. Og ét styrer kurven, der hænger fra kranen. hvad man bruger kraner til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Eleverne skal prøve at lave et gearsystem med tandhjul. Tandhjulene sidder fast med magneter og kan flyttes. Eleverne kan fx prøve at få et lille hjul til at dreje meget hurtigere rundt end et stort. Både kranens løft, rotation og bevægelse langs kransporet er gearet, så arbejdet forekommer lettere. Noget af dette er synligt, andet ikke. 20 EXPERIMENTARIUM

19 KUGLEBANEN Eleverne skal sende kuglerne igennem kuglebanen. Ved hjælp af håndsvingene er de med til at bestemme, hvilken rute kuglerne skal tage. hvor kuglebaner ellers findes. Er de kun til leg? hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig, og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Kuglerne får deres energi ved elevernes brug af de små kugle-elevatorer. Kuglernes bane og dermed fart bestemmes af sindrige mekanismer, som er delvis interaktive. Kuglerne skifter retning flere gange og bremses på flere måder. LEG MED ROTATION Bordpladen roterer hurtigt. Eleverne skal trille eller sætte ringe og kugler ind på bordet og undersøge deres bevægelser eller endda få dem til at stå stille. De kan også lægge en kugle indeni en af de store skiver, så det ligner et cirkusartist-nummer. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. hvilken vej ringen eller kuglerne roterer på pladen. om ringen eller kuglerne har mere eller mindre fart på end den store plade, når de står stille. Bordet roterer én gang i sekundet. Ringene roterer i den modsatte retning af bordet, og når de står stille, har de samme fart på. Men når der opstår gnidningsmodstand, så bremses ringen, og den begynder at bevæge sig rundt på bordpladen. Til sidst slynges den bort. KAOSPENDULER Disse sjove penduler er kaotiske. Man kan ikke forudsige, hvordan de vil bevæge sig. Eleverne skal sætte pendulerne i gang ved at dreje på håndtagene og prøve at følge bevægelserne. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. De fleste penduler svinger på en forudsigelig måde. Kaos-pendulet er et eksempel på et pendul, hvis bevægelser ikke kan forudsiges. Pendulet består egentlig af to koblede penduler, hvis bevægelser påvirker hinanden. Opstillingen er et forunderligt eksempel på, at selv meget simple, me kaniske systemer kan opføre sig uforudsigeligt. EXPERIMENTARIUM 21 MEKANIK OG BEVÆGELSE

20 LILLA TEMATUR LYD I denne tematur arbejder eleverne med LYD, MUSIK OG MENNESKERS OPFATTELSE AF LYD. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som enten laver lyd eller viser noget om lydbølger eller lydopfattelse. En af opstillingerne udfordrer elevernes musikalske evner. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik, Fysik/kemi, Musik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et lilla X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de lilla X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er lyd? Hvordan måler man lyd? Hvad adskiller musik fra andre lyde? Hvilke forhold påvirker den måde, vi opfatter lyd på? 22 EXPERIMENTARIUM