EXPERIMENTARIUM CITY 6 TEMATURE TIL SKOLEN NY SÆRUDSTILLING. EXPERIMENTARIUM 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EXPERIMENTARIUM CITY 6 TEMATURE TIL SKOLEN NY SÆRUDSTILLING. www.experimentarium.dk EXPERIMENTARIUM 3"

Transkript

1 PÅ TUR TIL EXPERIMENTARIUM CITY NY SÆRUDSTILLING 6 TEMATURE TIL SKOLEN EXPERIMENTARIUM 3

2 Velkommen til Experimentarium City Jeg er meget glad for at kunne byde lærere og elever velkommen til Experimentarium på en ny adresse. Vi flytter til København City i 2 år, mens vores science center i Hellerup bliver bygget om. I de 2 år hedder vi Experimentarium City. Vi har taget favoritterne fra hovedudstillingen med alle dem I kender og er glade for. Vi åbner med særudstillingen Vintersport, en udstilling hvor I kan træne alt fra skihop til curling og lære om naturvidenskaben bag. Senere kommer nye særudstillinger. Vi vil bruge Experimentarium City som et laboratorium vi vil afprøve nye formidlingsformer og vende tingene lidt på hovedet. Der er blandt andet et stort udendørs areal lige ud til havnen, som vi vil udnytte. Vi håber, I vil være med. Velkommen til Experimentarium City. Kim Gladstone Herlev Viceadministrerende direktør 4 EXPERIMENTARIUM

3 KÆRE LÆRER Denne guide giver ideer til, hvordan du kan bruge Experimentarium City i undervisningen. Guiden giver forslag, du kan plukke i og justere efter behov. Guiden indeholder 6 temature rettet mod forskellige fag og klassetrin Tips og tricks til en god tur Dansk-svensk parlør samt praktiske oplysninger For hver tematur er der nogle spørgsmål, eleverne kan overveje inden turen. For hver opstilling i tematuren er der anvisninger på, hvordan eleverne bruger opstillingerne samt ideer til, hvad du og eleverne kan tale om ved opstillingerne. På side 4 finder du Tips og tricks til, hvordan du og klassen gør før, under og efter turen til Experimentarium City. Tematurene har hver deres farve, som du kan orientere dig efter, både her i guiden og på Experimentarium City. På kortene side 32 og 34 er det vist med farvede X er, hvor opstillingerne i tematurene står. Der er to kort, da Experimentarium åbner en ny særudstilling oktober 2014, og nogle faste opstillinger derfor flyttes til nye områder. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et farvet X, så eleverne let kan finde opstillingerne på Experimentarium City. I bestemmer selv, hvilken rækkefølge I bruger opstillingerne i. Vi ønsker dig og dine elever rigtig god tur til Experimentarium City. Læs mere om Experimentarium City på Danskt-svenskt lexikon finns längst bak i boken INDHOLD 4 Tips og tricks til en god tur 6 BLÅ TEMATUR: Vintersport, for klasse 11 Fra lærer til lærer 12 ORANGE TEMATUR: Krop og sanser, for Bh.-klasse -2. klasse 16 SORT TEMATUR: Mekanik og bevægelse, for klasse 20 LILLA TEMATUR: Lyd, for klasse 24 GRØN TEMATUR: Hvad måler du? for klasse 28 PINK TEMATUR: En for alle alle for en, for alle klassetrin 32 Kort A over Experimentarium City (gælder februar september 2014) 34 Kort B over Experimentarium City (gælder oktober februar 2015) 36 Mød en pilot 37 Danskt-svenskt lexikon 39 Praktiske oplysninger EXPERIMENTARIUM 5

4 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR BESØGET Fastlæg formålet Vælg emnet og den tematur, din klasse skal på. Vælg om turen skal være en appetitvækker i starten af et undervisningsforløb, et input i midten eller en perspektiverende oplevelse i slutningen. Eller om det primært skal være en social tur, hvor eleverne rystes sammen. Sørg for det praktiske Book besøget på experimentarium.dk/undervisning Aftal med dine kolleger, hvilke roller I hver især har på turen, og hvad I gør i tilfælde af, at noget uforudset sker. Lav en overordnet plan for turdagen inklusiv transport, mad samt evt. materialer og udstyr. Informér eleverne Hvis eleverne ved, hvor de skal hen, og hvad de skal, kan de bedre koncentrere sig om det faglige. Fortæl eleverne om formålet med turen, hvad klassen skal have med hjem fra turen, og hvad det efterfølgende skal bruges til. Snak om hvad Experimentarium City er for et sted, og hvad klassen kan opleve. Giv praktiske oplysninger om transport, mad, tidsplan mv. Forbered jer Eleverne føler større ejerskab over turen, hvis de selv er med til at aftale turens indhold og forløb. Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger, og om arbejdet skal dokumenteres med fotos, film, tegninger, notater eller andet. Bed grupperne lave en tidsplan over fagligt arbejde, spisning og pauser. Selv elever i børnehaveklassen kan lave en tidsplan, hvis de får hjælp. 6 EXPERIMENTARIUM

5 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR UNDER BESØGET Saml klassen Saml klassen ved ankomsten, og aftal hvor og hvornår alle samles igen. Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Støt elevernes arbejde Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Brug guidens vejledninger til opstillingerne og ideer til spørgsmål, og tænke over. Deltag selv i oplevelserne og spørg ind til elevernes iagttagelser. Hjælp med at få formuleret evt. nye spørgsmål, som kan bruges i det videre arbejde på skolen. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk EFTER BESØGET Saml op Lav en fælles opsamling på turen. Hvad er den generelle oplevelse af turen? Lad grupperne fortælle om deres arbejde på Experimentarium City via den indsamlede dokumentation. Drøft med eleverne, hvad de har fået ud af turen fagligt og socialt. EXPERIMENTARIUM 7

6 BLÅ TEMATUR VINTERSPORT Udstillingen tager med udgangspunkt i det SANSELIGE fat i både VINTER, SNE, IS, KROP OG SUNDHED. Eleverne kan prøve kræfter med helt nye sider af vintersportsgrene og vinteren som fænomen. Der er nemlig masser af naturvidenskab i både vinter og vintersport. Find meget mere om VINTERSPORT til skolen på Tematuren handler om, hvad der skal til for at blive en dygtig vintersportsatlet. Professionelle sportsfolk træner deres MUSKELSTYRKE, TEKNIK OG HURTIGHED, så de bliver gode til deres sportsgren. Eleverne afprøver forskellige sportsgrene og får erfaringer med noget af det, sportsstjernerne kan. Tematuren kan bruges, når klassen arbejder med sport, fysiologi og motorik. Klassetrin: klasse. Fag: Idræt, Natur/teknik, Biologi. Tematuren foregår i Vintersport-udstillingen. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et blåt X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de blå X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er forskellene mellem sommer- og vintersport? Hvilken vintersportsgren er du bedst til? Er din krop bygget sådan, at du er bedst egnet til en bestemt sportsgren? Hvad kræver det at være god til sport? Hvad træner du udover selve musklerne, når du træner din krop?

7 KAST SNEBOLDE Eleverne skal kaste lette eller tunge snebolde mod en klassekammerat i et vindue. En hastighedsmåler viser, hvor hårdt de kaster. Styrtløb kræver gode benmuskler, god reaktionsevne og bevægelige led. Styrtløbere står i æggestilling, ligesom en cykelrytter, for at minimere vindmodstanden på kroppen. Musklerne i benene skal holdes spændt på vej ned ad bakken. Muskelfibrene arbejder statisk. Musklerne er klemt sammen og kan hverken få nyt ilt eller komme af med mælkesyren, derfor bliver man øm i musklerne af statisk arbejde, og derfor er styrtløb hårdt. VINTERSPORT hvordan man skal kaste, for at snebolden flyver hurtigst muligt. hvilke ting der spiller ind på, om man rammer præcist. Man bruger især de store brystmuskler, når man kaster. Musklernes bevægelse styres fra hjernen af de motoriske nervebaner. Når man træner, bliver nervebanerne bedre til at signalere, og man bliver bedre til at koordinere bevægelsen. Boldens bane kan beregnes og kaldes så en kasteparabel. STYRTLØBSSIMULATOR Eleverne skal bevæge benene på en plade og styre ned ad en styrtløbspiste, de ser på en skærm. Det gælder om at komme igennem alle portene hurtigst uden at styrte. Opstillingen viser elevernes tid sammenlignet med dagens bedste. hvordan eleverne skal bevæge benene for at komme hurtigst ned. hvorfor man styrter. TRÆN KUNSTSKØJTELØB Eleverne skal efterligne træningsøvelser, som vises på en skærm. De skal blandt andet prøve at lave piruetter på en lille plade, der kan dreje rundt. Eleverne kan også klæde sig ud som kunstskøjteløbere. hvordan man undgår at blive svimmel. hvordan man skal holde kroppen for at snurre hurtigt eller langsomt rundt. hvorfor en kunstskøjteløbers udseende er vigtigt. Kunstskøjteløb er dans på is. I piruetter tager man arme og ben ud og ind for at snurre langsomt og hurtigt. Kunstskøjteløbere skal have god balance, og de skal smile og se godt ud! De kan blive mindre svimle ved at bruge åndedrætsøvelser og fokusere på et bestemt punkt i horisonten, men svimmelhed kan ikke undgås helt. Til gengæld har de øvet sig i at lave de efterfølgende bevægelser, selvom de er svimle. EXPERIMENTARIUM 9

8 STYRTLØBSBEN hvad der påvirker eleverne i forhold til at skyde præcist. VINTERSPORT Eleverne skal stå og køre fra side til side på en plade. De kan mærke, hvor hårdt det er for lårene. Eleverne kan også måle omkredsen af deres lår og sammenligne med professionelle styrtløbere. En ishockeyspiller skal have god reaktionsevne, kondition og koordinering. Man kan svinge staven fra forskellig højde, og man kan svinge den hurtigt eller langsomt. Begge dele påvirker farten. Koor dination af syn og bevægelse og reaktionsevne afhænger af de motoriske nervebaner. Nerve banerne krydser, så højre side af kroppen styres af venstre hjernehalvdel og om vendt. hvordan det føles i lårene og benene og hvorfor. Løberne har meget stor muskelmasse i lårene. Fysisk træning fører til nedbrydning af muskelfibre, der gør musklerne ømme. Muskelfibrene gennemgår så en reparationsproces, og musklerne bliver større, stærkere og mere udholdende. Når musklerne skal arbejde meget, bruger musklerne ilt. Derfor skal løberne også have god kondition. Den iltbrugende (aerobe) omsætning producerer mælkesyre, og mælkesyren gør også musklerne ømme. SKYD PUCKEN I MÅL Eleverne kan prøve at skyde en hockey-puck forbi en målmand på en stor skærm og score et mål. De kan vælge, hvor god målmanden skal være. Opstillingen måler, hvor hårdt de kan skyde. hvordan eleverne skal svinge staven for at skyde hårdest med pucken. 10 EXPERIMENTARIUM PRØV SKIHOP Eleverne står på en platform og kører ned ad en skihop-bakke, som vises på en skærm. De skal hoppe, så højt de kan, på det rigtige tidspunkt. Opstillingen måler, hvor langt eleverne hopper, ud fra hvor kraftigt, de hopper opad, og ud fra timingen. hvordan man skal bevæge kroppen for at hoppe så højt som muligt. hvad der sker, hvis man hopper for tidligt eller for sent. For skihoppere betyder timing alt. De skal hoppe på præcis det rigtige tidspunkt for at flyve længst muligt. De skal desuden hoppe så højt som muligt. Afsættet har betydning for, hvor højt de hopper og dermed også hvor langt. Når de suser ned ad bakken, minimerer de vindmodstanden ved at krumme sig sammen, og når de hopper, retter de sig ud for at svæve længst.

9 SKISKYDNING-SIMULATOR hvilke fordele der er ved at træne freestyle uden sne. hvilke freestyle-øvelser, der er sværest og hvorfor. Eleverne skal konkurrere to og to. Først løber de på ski i en skitræningsmaskine. Så skal de affyre fem skud og derefter løbe på ski igen. Hvis skuddene misser målet, skal de løbe længere på ski. Simulatoren angiver, hvem der er hurtigst. I freestyle laver skiløbere forskellige tricks på skibakken og i luften. Det er næsten akrobatik på ski. Freestylere skal være smidige og gode til at hoppe og holde balancen. Banerne ændrer sig for hver konkurrence, så derfor skal freestylere også kunne improvisere og finde på nye tricks. Når man træner sin smidighed, træner man både led og muskler. VINTERSPORT hvor svært det er at sigte, når man er forpustet. hvad man skal gøre for at sigte og ramme godt, selv om man er forpustet. I skiskydning skal man have god kondition og kontrol over sin vejrtrækning og puls. Når man løber på ski, har musklerne brug for meget ilt, og man trækker vejret hurtigt. Når man skal skyde, skal man være koncentreret og have et roligt åndedræt. Man kan sætte farten ned, inden man skal skyde, og holde vejret, mens man skyder. FREESTYLE-TRÆNING Eleverne skal prøve forskellige freestyle-øvelser på ski. De kan hoppe op og vende rundt og ramme forskellige linjer på en stjerne på gulvet. Der er forskellige øvelser, som instrueres på en video. HOLD BALANCEN PÅ ET SNOW BOARD Eleverne kan stå på et snowboard. Det er placeret på nogle fjedre, så det giver den samme bevægelse som i virkeligheden. Foran sig ser de en film af en rigtig snowboardløber, som kører ned ad bakke. hvordan man holder balancen. hvilke muskler man bruger, når man står på snowboard. På snowboard skal man lave tricks, mens man kører ned ad pisten, ligesom i freestyle. Snowboardere skal kunne holde balancen. Balanceorganet sidder i øret og fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. Når man prøver at holde balancen på snowboardet, er det en udfordring for balance organets lodlinjesans. EXPERIMENTARIUM 11

10 ØVRIGE OPSTILLINGER VINTERSPORT CURLING PÅ KUNSTIG IS Hvem er den sejeste curlingspiller af alle Ex pe rimentariums gæster? På en 14 meter lang bane kan eleverne spille curling med sær lige sten på kunstig is. Man spiller i to hold. Hvert hold har fire sten. Et online kamera hjælper jer med at følge med i stillingen. CURLING-UDSTYR Vidste I, at en ægte curlingsten vejer 20 kg? Prøv at løfte den tunge sten og føl overfladen. Eleverne skal prøve at feje på en glat plade og måle hvor meget varme, de kan lave. Se også en kavalkade af rigtig gode curlingslag. PRØV HAHNENKAMM Kur ned af plader, der har samme stejlhed som Mausfalle (40,4 grader) og Steilhang fra den berømte Hahnenkamm Renn i Kitzbühl. BORD-ISHOCKEY Holdsport kræver taktik og samarbejde. Elever ne tager opstilling rundt om det store ishockeybord og skal være klar, når dommeren fløjter og starter kampen. Spillerne styres af 2-4 spillere på hvert hold. LAV IS-KRYSTALLER Lav jeres egne iskrystaller og se, hvordan de laver smukke mønstre i forskellige farver. Succes i langrend er nemlig afhængig af skienes kvalitet og smøring samt af sneens/isens sammensætning. OPTIMER DINE SKI Er ski afgørende i en konkurrence? Her kan eleverne simuleret prøve at smøre ski med glideog fæstevoks ved en given vejrsituation og se, hvor gode skiene ville være i en konkurrence. Prøv at træde på tre forskellige skityper og se, hvor glide- og fæstezonerne er for jer. BOBSLÆDE Føl hastigheden ved at ligge på en bobslæde som på en stor skærm bevæger sig ned ad en simuleret bobslædebane. Man skal styre slæden ved at trække i styresnore og flytte sin krop. Kan eleverne ramme ideallinjen og få en bedre tid end de andre? TRÆN PIRUETTER I en karrusel kan eleverne træne forskellige kunstskøjteløb-piruetter og opdage, hvordan de skal bruge kroppen og armene. DOPING Få historien om en vintersportsatlet, som valgte den nemme dopingvej for at optimere sine resultater. Se konsekvenserne af hans valg. SKIBRILLER ELLER EJ? Når man bevæger sig ud i vinterlandskabet, er det afgørende at have de rigtige solbriller på. Hvad gør de forskellige farvefiltre, polariserende filtre og UV-filtre? Hvad sker der, når lyset reflekteres af sneen? I kan undersøge beskyttelsesbriller og sneklædte scenarier. BYG EN IGLO Kan eleverne samle de store blokke til en stabil iglo med plads til mindst tre personer? Man skal være flere til at bygge sammen. VINTERSPORTSQUIZ Prøv at svare på vintersportsspørgsmål om begivenheder gennem tiderne og ekstreme præstationer. Tre personer kan konkurrere mod hinanden på rigtige svar. VINTERSPORT DU HUSKER I en hyggelig træhytte kan lærere og elever sidde i en sofa og se filmklip fra store vintersportsbegivenheder gennem tiderne. Hvem husker ikke Eddie The Eagle eller Inge mar Stenmark? VINTERSPORT-KOMMENTATOR- KARAOKE I en kommentatorboks kan eleverne kommentere store vintersportsbe givenheder. Deres lyd vil blive afspillet for andre i udstillingen, som også ser begivenhederne. 12 EXPERIMENTARIUM

11 FRA LÆRER TIL LÆRER Roald Larsen, lærer på Ordrup Skole Når man bruger Experimentarium som lærer, gælder det om at skabe ro i forvirringen. Med det mener jeg, at de mange fascinerende opstillinger og muligheder kan virke overvældende. Udvælg derfor et afgrænset område, som skal udforskes. Glem alt om at stå med en hel klasse samlet foran en enkelt opstilling. Lad i stedet grupper af elever arbejde i dybden med én af opstillingerne. Giv dem den opgave, at de skal præsentere opstillingen og den viden, der ligger bag, for andre. Det handler om, at eleverne skal turde at fordybe sig. De er vant til skøjte rundt i hverdagen. Her har de mulighed for hands-on at arbejde koncentreret med et emne. EXPERIMENTARIUM 13

12 ORANGE TEMATUR KROP OG SANSER Denne tematur kan bruges, når klassen arbejder med KROPPEN OG SANSERNE. Eleverne prøver en række opstillinger, hvor de skal hoppe, gætte kropslyde, holde balancen, måle deres skrig og bruge alle fem sanser. Klassetrin: Bh.-klasse-2. klasse. Fag: Natur og naturfaglige fænomener samt Bevægelse og motorik. Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et orange X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de orange X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad kan vores kroppe? Hvad kan vi selv styre ved vores kroppe, og hvad gør kroppen af sig selv? Hvilke sanser har vi, og hvornår bruger vi dem? 14 EXPERIMENTARIUM

13 HVAD ER KROPSLYDE? På nogle klapper er der beskrivelser af forskellige kropslyde. Når eleverne har læst/fået hjælp til at læse teksten på en klap, skal de gætte, hvilken lyd der beskrives. Derefter skal de løfte klappen, høre lyden og finde ud af, om de gættede rigtigt. hvilke kropslyde der var lette at gætte, og hvilke der var svære. hvilke kropslyde der er sjove, pinlige eller ulækre og hvorfor. hvilke kropslyde vi selv kan bestemme over, og hvilke lyde der kommer af sig selv. Kroppen siger mange lyde. Nogle kan vi høre og andre ikke. Nogle stammer fra tarmene fx maveknurren, der skyldes mave- og tarmsammentrækning ved sult, andre stammer fra luftvejene, fx er et gab en dyb indånding for at afhjælpe iltmangel. Hjerteslag stammer fra lyden af hjerteklapper, der lukker, når hjertet fyldes med blod. HURTIGHOP PÅ STEN Hvert felt gemmer på en frø. Frøerne lyser op på skift. Eleverne trykker på start-knappen og skal prøve at slukke så mange frøer som muligt på 60 sekunder. De slukker en frø ved at hoppe på den. hvordan man bruger sine ben og sin overkrop, når man hopper. hvad man skal gøre for at reagere hurtigt, når frøerne lyser. hvor kroppen skal være smidig, for at man kan hoppe fra frø til frø. Når man hopper, bruger man ikke kun benene. Overkroppen er også på arbejde, når man skifter retning og skal holde balancen. Hurtighed, balance og styrke hænger sammen. Det er let at se på fx fodboldspillere og badmintonspillere. SKRIGMÅLEREN Eleverne skal vente, til den røde tæller er klar og så stikke hovedet ind i løvens gab og skrige så højt, de kan! Nogle røde lamper viser, hvor højt skriget var. hvor højt eleverne kan skrige. om man skriger højest med stød: FØJ, med noget kort og bestemt: AV, eller når man bare giver los: Arrrggghhhhrrr. hvornår man skriger med vilje, og hvornår det sker af sig selv. Et skrig starter ved stemmelæberne, som svinger, når man presser luft igennem. Stemmelæberne får luften til at svinge, og man hører lyden. Hvis man skriger højt, bliver stemmelæberne slidt af de vilde vibrationer det gør ondt. EXPERIMENTARIUM 15 KROP OG SANSER

14 KROP OG SANSER HOLD BALANCEN Eleverne skal stille sig på vippebrættet, holde fast i håndtaget og holde balancen. Når de slipper håndtaget, viser tælleren, hvor længe de holder balancen. hvordan man bruger kroppen, når man skal holde balancen på vippebrættet. om det er lettere eller sværere at holde balancen med lukkede øjne. om nogle i klassen er særligt gode til at holde balancen og hvorfor. Når man er ved at falde, prøver man automatisk at genvinde balancen. Balanceorganet giver besked til hjernen om, at den er gal, og lillehjernen giver lynhurtigt besked til de rigtige muskler om at reagere. Balanceorganet fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. GÆT EN LUGT Her snuser eleverne til nogle lange snabler, som stikker op fra nogle små huse. Eleverne skal gætte, hvilken lugt der er i snablerne. Når de kigger ind i de små huse, kan de finde svar på, hvilken duft de lugtede til. hvilke lugte der er i snablerne. hvilke lugte eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår lugtesansen hjælper os. 16 EXPERIMENTARIUM Lugtesansen hjælper os bl.a. med at identificere føde, opfatte fare og finde en kæreste. Lugte er typisk organiske molekyler. I næsen er der omkring 40 mill. lugtre ceptorer. Hjernen kan skelne forskellige dufte, fordi de aktiverer forskellige kombinationer af receptorerne. Lugte kan vække stærke følelser og erindringer, fordi de bliver behandlet samme sted i hjernen som følelser. HVISKEPARABOLERNE De to paraboler står langt fra hinanden. Eleverne skal stå ved hver deres parabol og tale eller hviske til hinanden. Hvis de kigger ind i det lille spejl, kan de lige skimte hinanden, mens de taler. Eleverne ved den ene parabol kan hviske en sætning, som de andre skal høre og gentage. om eleverne hører lige godt. hvad vi kan gøre for at høre bedre. hvornår høresansen hjælper os. Høresansen hjælper os bl.a. med at kommunikere og opfatte fare. Lyd bevæger sig gennem luften i bølger. Det ydre øre er formet lidt som en parabol, der samler lydbølgerne. Inde i øret omformes de til en række vibrationer. Hjernen tolker disse signaler og omdanner dem til forståelige lyde. Hviskeparabolerne samler også lyden. Når man taler ind i parabolens brændpunkt, kastes lydbølgerne tilbage som parallelle stråler. De samles så i brændpunktet af den anden parabol og kastes ud til modtageren.

15 KOLD ELLER VARM Eleverne skal lægge en hånd midt på spiralen. Derefter skal de med samme hånd mærke først den ene ende og så den anden ende. I spiralen på opstillingen ligger et koldt og varmt rør tæt op ad hinanden. Eleverne vil tro, at de brænder sig, når de rører spiralen. hvordan det føles at røre spiralen. hvorfor man bliver forskrækket. hvornår følesansen hjælper os. Følesansen hjælper os bl.a. med at genkende og anvende ting og med at røre ved andre. Huden indeholder receptorer, som kan føle varme, kulde, smerte og tryk. Man kan snyde hjernen, ved at påvirke kuldeog varme receptorer på samme tid. Begge slags receptorer sender besked til hjernen. Hjernen bliver forvirret og føler noget, som ikke er sandt nemlig at spiralen er ekstremt varm. SMAGSSTOFFER Eleverne skal holde en hånd under beholderne og trykke på knappen. Så får de en dråbe juice i hånden, som de kan smage på. De tre beholdere længst til venstre indeholder de smagsgrundkomponenter, som tilsammen giver smagen af æblejuice. Æblejuicen kan smages i den fjerde beholder. hvad saften smager af. hvilke smage eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår smagssansen hjælper os. Smagssansen hjælper os bl.a. med at vælge næringsrig mad, og den advarer os mod giftig mad. Smage registreres i smagsløg i ganen og på tungen. Receptorerne kan skelne mellem fem forskellige smage: Surt, salt, sødt, bittert og umami. Smage er typisk vandopløselige, så hvis tungen er helt tør, er det svært at smage noget. KÆMPE FORSTØRRELSESGLAS Eleverne skal stille sig på hver sin side af det store forstørrelsesglas og se på hinanden. hvordan man ser ud i forstørrelsesglasset. hvornår vi bruger forstørrelsesglas og briller. hvornår synssansen hjælper os. Synssansen hjælper os med at finde vej og navigere. Når vi ser på en genstand, afbildes den helt skarpt på nethinden bagest i øjet. Det sørger hornhinden, linsen og øjets kuglerunde form for. Når vi ser noget, sender øjet billedet videre til hjernen, så vi opfatter det, vi ser. Kæmpeluppen er en særlig linse, der kaldes en Fresnel-linse. Den er smart, fordi den er flad. Den fungerer som et stort forstørrelsesglas. EXPERIMENTARIUM 17 KROP OG SANSER

16 MEKANIK OG BEVÆGELSE SORT TEMATUR MEKANIK OG BEVÆGELSE I denne tematur arbejder eleverne med GRUNDLÆGGENDE MEKANIK OG BEVÆGELSE. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som alle er enkle, mekaniske systemer. Og de skal lave små analyser af systemerne for at få øje på de mekaniske bevægelser, og det der sætter bevægelserne i gang. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et sort X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de sorte X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: hvilke ting i klasseværelset er mekaniske, dvs. fungerer via bevægelse? (Fx en saks.) hvilke dele består disse ting af? (En saks består groft sagt af to metalstænger og en skrue.) hvilke dele bevæger sig, og hvordan bevæger de sig? (Metalstængerne skiftevis krydses og samles.) hvad er det, der får delene til at bevæge sig? (En person får delene til at bevæge sig ved at bevæge sin hånd.)

17 KAN DU LØFTE EN TUNG SÆK? Eleverne skal prøve at løfte tre lige tunge sække. Sækkene er bundet op med forskelligt antal taljer og føles derfor meget forskellige i vægt. hvorfor sækkene ikke føles lige tunge. sammenhængen mellem tovenes længde, antallet af taljer, og hvor mange kræfter man skal bruge. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Systemet med trisser og tovværk hedder taljer. Med taljer kan man nemmere løfte en tung vægt. Jo flere taljer, jo lettere arbejde. Ligegyldigt om man får hjælp fra taljer eller ej, bruger personen den samme mængde energi for at løfte sækken til en bestemt højde. Enten tilfører man en lille kraft hen ad et langt tov over længere tid eller en stor kraft hen ad et kort tov over kortere tid. VIPPEN Eleverne skal vippe to og to og prøve at vippe både kraftigt og forsigtigt. De skal også prøve at vippe, mens den ene person sidder helt stille. hvad vipper bruges til, ud over leg. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Denne vippe har både en akse og to dæmpende fjedre. Vippen er et meget simpelt mekanisk system, som anvendes til at vende retningen på en bevægelse. Når den ene ende går op, går den anden ende automatisk ned. SÆT KNOGLERNE I SVING Eleverne skal sætte sig på kondicyklen og se sig selv i spejlet. Når cyklen kommer i fart, ser eleverne, at de cykler i takt med et skelet. Det virker, som om det er elevernes eget skelet. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre dyrs skeletter som mekaniske systemer. Spejlet er halvgennemsigtigt. Så længe, der er mørkt bag spejlet, ser man kun sig selv cykle. Men når man cykler hurtigt nok, tændes et lys, og man ser pludselig en blanding af sig selv og det skelet, der befinder sig bag glasset. Skelettet sidder også på en kondicykel. De to cykler er koblet sammen, så pedalerne altid kører i takt. EXPERIMENTARIUM 19 MEKANIK OG BEVÆGELSE

18 MEKANIK OG BEVÆGELSE LIGGENDE BALANCEBOM Eleverne skal lægge sig på balancebommen, så midten af kroppen er udfor akslen. De skal mærke efter, om kroppen er i balance på bommen. Hvis ikke, skal de rykke sig lidt. Når de ligger i balance, skal de slippe med hænderne og give sig selv en forsigtig vippetur ved at lave små bevægelser med deres løftede arme. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre mekaniske systemer, hvor balance og tyngdepunkt indgår. Ved at finde balancepunktet finder eleverne deres tyngdepunkt. Tyngdepunktet har betydning for, om man fx falder ud over et gelænder, eller om et skib kuldsejler i oprørt sø. GEARING hvad man bruger tandhjul og gear til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Gearhjulene får bevægelsens retning og hastigheden til at skifte. Gnidningsmodstanden spiller også ind. Opstillingens kombination af koblede store og små tandhjul giver mange kombinationsmuligheder. KRANEN Eleverne skal bruge kranen til at flytte en bunke klodser fra et sted til et andet. Kranen kan køre frem og tilbage på en skinne. Der er tre røde håndtag, eleverne kan dreje på. Ét håndtag flytter hele kranen. Ét styrer kranens arm. Og ét styrer kurven, der hænger fra kranen. hvad man bruger kraner til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Eleverne skal prøve at lave et gearsystem med tandhjul. Tandhjulene sidder fast med magneter og kan flyttes. Eleverne kan fx prøve at få et lille hjul til at dreje meget hurtigere rundt end et stort. Både kranens løft, rotation og bevægelse langs kransporet er gearet, så arbejdet forekommer lettere. Noget af dette er synligt, andet ikke. 20 EXPERIMENTARIUM

19 KUGLEBANEN Eleverne skal sende kuglerne igennem kuglebanen. Ved hjælp af håndsvingene er de med til at bestemme, hvilken rute kuglerne skal tage. hvor kuglebaner ellers findes. Er de kun til leg? hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig, og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Kuglerne får deres energi ved elevernes brug af de små kugle-elevatorer. Kuglernes bane og dermed fart bestemmes af sindrige mekanismer, som er delvis interaktive. Kuglerne skifter retning flere gange og bremses på flere måder. LEG MED ROTATION Bordpladen roterer hurtigt. Eleverne skal trille eller sætte ringe og kugler ind på bordet og undersøge deres bevægelser eller endda få dem til at stå stille. De kan også lægge en kugle indeni en af de store skiver, så det ligner et cirkusartist-nummer. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. hvilken vej ringen eller kuglerne roterer på pladen. om ringen eller kuglerne har mere eller mindre fart på end den store plade, når de står stille. Bordet roterer én gang i sekundet. Ringene roterer i den modsatte retning af bordet, og når de står stille, har de samme fart på. Men når der opstår gnidningsmodstand, så bremses ringen, og den begynder at bevæge sig rundt på bordpladen. Til sidst slynges den bort. KAOSPENDULER Disse sjove penduler er kaotiske. Man kan ikke forudsige, hvordan de vil bevæge sig. Eleverne skal sætte pendulerne i gang ved at dreje på håndtagene og prøve at følge bevægelserne. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. De fleste penduler svinger på en forudsigelig måde. Kaos-pendulet er et eksempel på et pendul, hvis bevægelser ikke kan forudsiges. Pendulet består egentlig af to koblede penduler, hvis bevægelser påvirker hinanden. Opstillingen er et forunderligt eksempel på, at selv meget simple, me kaniske systemer kan opføre sig uforudsigeligt. EXPERIMENTARIUM 21 MEKANIK OG BEVÆGELSE

20 LILLA TEMATUR LYD I denne tematur arbejder eleverne med LYD, MUSIK OG MENNESKERS OPFATTELSE AF LYD. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som enten laver lyd eller viser noget om lydbølger eller lydopfattelse. En af opstillingerne udfordrer elevernes musikalske evner. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik, Fysik/kemi, Musik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et lilla X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de lilla X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er lyd? Hvordan måler man lyd? Hvad adskiller musik fra andre lyde? Hvilke forhold påvirker den måde, vi opfatter lyd på? 22 EXPERIMENTARIUM

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt.

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Brev til klasselæreren Illustration

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Lær at bruge munden. Mundstimulation og mundmotoriske lege

Lær at bruge munden. Mundstimulation og mundmotoriske lege Lær at bruge munden Mundstimulation og mundmotoriske lege Legeøvelser for læber, kæbe, tunge og gane - mundstimulation og mundmotoriske lege Når sproget skal udvikles, så er munden, tungen og ganen vigtige

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere