EXPERIMENTARIUM CITY 6 TEMATURE TIL SKOLEN NY SÆRUDSTILLING. EXPERIMENTARIUM 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EXPERIMENTARIUM CITY 6 TEMATURE TIL SKOLEN NY SÆRUDSTILLING. www.experimentarium.dk EXPERIMENTARIUM 3"

Transkript

1 PÅ TUR TIL EXPERIMENTARIUM CITY NY SÆRUDSTILLING 6 TEMATURE TIL SKOLEN EXPERIMENTARIUM 3

2 Velkommen til Experimentarium City Jeg er meget glad for at kunne byde lærere og elever velkommen til Experimentarium på en ny adresse. Vi flytter til København City i 2 år, mens vores science center i Hellerup bliver bygget om. I de 2 år hedder vi Experimentarium City. Vi har taget favoritterne fra hovedudstillingen med alle dem I kender og er glade for. Vi åbner med særudstillingen Vintersport, en udstilling hvor I kan træne alt fra skihop til curling og lære om naturvidenskaben bag. Senere kommer nye særudstillinger. Vi vil bruge Experimentarium City som et laboratorium vi vil afprøve nye formidlingsformer og vende tingene lidt på hovedet. Der er blandt andet et stort udendørs areal lige ud til havnen, som vi vil udnytte. Vi håber, I vil være med. Velkommen til Experimentarium City. Kim Gladstone Herlev Viceadministrerende direktør 4 EXPERIMENTARIUM

3 KÆRE LÆRER Denne guide giver ideer til, hvordan du kan bruge Experimentarium City i undervisningen. Guiden giver forslag, du kan plukke i og justere efter behov. Guiden indeholder 6 temature rettet mod forskellige fag og klassetrin Tips og tricks til en god tur Dansk-svensk parlør samt praktiske oplysninger For hver tematur er der nogle spørgsmål, eleverne kan overveje inden turen. For hver opstilling i tematuren er der anvisninger på, hvordan eleverne bruger opstillingerne samt ideer til, hvad du og eleverne kan tale om ved opstillingerne. På side 4 finder du Tips og tricks til, hvordan du og klassen gør før, under og efter turen til Experimentarium City. Tematurene har hver deres farve, som du kan orientere dig efter, både her i guiden og på Experimentarium City. På kortene side 32 og 34 er det vist med farvede X er, hvor opstillingerne i tematurene står. Der er to kort, da Experimentarium åbner en ny særudstilling oktober 2014, og nogle faste opstillinger derfor flyttes til nye områder. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et farvet X, så eleverne let kan finde opstillingerne på Experimentarium City. I bestemmer selv, hvilken rækkefølge I bruger opstillingerne i. Vi ønsker dig og dine elever rigtig god tur til Experimentarium City. Læs mere om Experimentarium City på Danskt-svenskt lexikon finns längst bak i boken INDHOLD 4 Tips og tricks til en god tur 6 BLÅ TEMATUR: Vintersport, for klasse 11 Fra lærer til lærer 12 ORANGE TEMATUR: Krop og sanser, for Bh.-klasse -2. klasse 16 SORT TEMATUR: Mekanik og bevægelse, for klasse 20 LILLA TEMATUR: Lyd, for klasse 24 GRØN TEMATUR: Hvad måler du? for klasse 28 PINK TEMATUR: En for alle alle for en, for alle klassetrin 32 Kort A over Experimentarium City (gælder februar september 2014) 34 Kort B over Experimentarium City (gælder oktober februar 2015) 36 Mød en pilot 37 Danskt-svenskt lexikon 39 Praktiske oplysninger EXPERIMENTARIUM 5

4 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR BESØGET Fastlæg formålet Vælg emnet og den tematur, din klasse skal på. Vælg om turen skal være en appetitvækker i starten af et undervisningsforløb, et input i midten eller en perspektiverende oplevelse i slutningen. Eller om det primært skal være en social tur, hvor eleverne rystes sammen. Sørg for det praktiske Book besøget på experimentarium.dk/undervisning Aftal med dine kolleger, hvilke roller I hver især har på turen, og hvad I gør i tilfælde af, at noget uforudset sker. Lav en overordnet plan for turdagen inklusiv transport, mad samt evt. materialer og udstyr. Informér eleverne Hvis eleverne ved, hvor de skal hen, og hvad de skal, kan de bedre koncentrere sig om det faglige. Fortæl eleverne om formålet med turen, hvad klassen skal have med hjem fra turen, og hvad det efterfølgende skal bruges til. Snak om hvad Experimentarium City er for et sted, og hvad klassen kan opleve. Giv praktiske oplysninger om transport, mad, tidsplan mv. Forbered jer Eleverne føler større ejerskab over turen, hvis de selv er med til at aftale turens indhold og forløb. Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger, og om arbejdet skal dokumenteres med fotos, film, tegninger, notater eller andet. Bed grupperne lave en tidsplan over fagligt arbejde, spisning og pauser. Selv elever i børnehaveklassen kan lave en tidsplan, hvis de får hjælp. 6 EXPERIMENTARIUM

5 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR UNDER BESØGET Saml klassen Saml klassen ved ankomsten, og aftal hvor og hvornår alle samles igen. Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Støt elevernes arbejde Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Brug guidens vejledninger til opstillingerne og ideer til spørgsmål, og tænke over. Deltag selv i oplevelserne og spørg ind til elevernes iagttagelser. Hjælp med at få formuleret evt. nye spørgsmål, som kan bruges i det videre arbejde på skolen. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk EFTER BESØGET Saml op Lav en fælles opsamling på turen. Hvad er den generelle oplevelse af turen? Lad grupperne fortælle om deres arbejde på Experimentarium City via den indsamlede dokumentation. Drøft med eleverne, hvad de har fået ud af turen fagligt og socialt. EXPERIMENTARIUM 7

6 BLÅ TEMATUR VINTERSPORT Udstillingen tager med udgangspunkt i det SANSELIGE fat i både VINTER, SNE, IS, KROP OG SUNDHED. Eleverne kan prøve kræfter med helt nye sider af vintersportsgrene og vinteren som fænomen. Der er nemlig masser af naturvidenskab i både vinter og vintersport. Find meget mere om VINTERSPORT til skolen på Tematuren handler om, hvad der skal til for at blive en dygtig vintersportsatlet. Professionelle sportsfolk træner deres MUSKELSTYRKE, TEKNIK OG HURTIGHED, så de bliver gode til deres sportsgren. Eleverne afprøver forskellige sportsgrene og får erfaringer med noget af det, sportsstjernerne kan. Tematuren kan bruges, når klassen arbejder med sport, fysiologi og motorik. Klassetrin: klasse. Fag: Idræt, Natur/teknik, Biologi. Tematuren foregår i Vintersport-udstillingen. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et blåt X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de blå X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er forskellene mellem sommer- og vintersport? Hvilken vintersportsgren er du bedst til? Er din krop bygget sådan, at du er bedst egnet til en bestemt sportsgren? Hvad kræver det at være god til sport? Hvad træner du udover selve musklerne, når du træner din krop?

7 KAST SNEBOLDE Eleverne skal kaste lette eller tunge snebolde mod en klassekammerat i et vindue. En hastighedsmåler viser, hvor hårdt de kaster. Styrtløb kræver gode benmuskler, god reaktionsevne og bevægelige led. Styrtløbere står i æggestilling, ligesom en cykelrytter, for at minimere vindmodstanden på kroppen. Musklerne i benene skal holdes spændt på vej ned ad bakken. Muskelfibrene arbejder statisk. Musklerne er klemt sammen og kan hverken få nyt ilt eller komme af med mælkesyren, derfor bliver man øm i musklerne af statisk arbejde, og derfor er styrtløb hårdt. VINTERSPORT hvordan man skal kaste, for at snebolden flyver hurtigst muligt. hvilke ting der spiller ind på, om man rammer præcist. Man bruger især de store brystmuskler, når man kaster. Musklernes bevægelse styres fra hjernen af de motoriske nervebaner. Når man træner, bliver nervebanerne bedre til at signalere, og man bliver bedre til at koordinere bevægelsen. Boldens bane kan beregnes og kaldes så en kasteparabel. STYRTLØBSSIMULATOR Eleverne skal bevæge benene på en plade og styre ned ad en styrtløbspiste, de ser på en skærm. Det gælder om at komme igennem alle portene hurtigst uden at styrte. Opstillingen viser elevernes tid sammenlignet med dagens bedste. hvordan eleverne skal bevæge benene for at komme hurtigst ned. hvorfor man styrter. TRÆN KUNSTSKØJTELØB Eleverne skal efterligne træningsøvelser, som vises på en skærm. De skal blandt andet prøve at lave piruetter på en lille plade, der kan dreje rundt. Eleverne kan også klæde sig ud som kunstskøjteløbere. hvordan man undgår at blive svimmel. hvordan man skal holde kroppen for at snurre hurtigt eller langsomt rundt. hvorfor en kunstskøjteløbers udseende er vigtigt. Kunstskøjteløb er dans på is. I piruetter tager man arme og ben ud og ind for at snurre langsomt og hurtigt. Kunstskøjteløbere skal have god balance, og de skal smile og se godt ud! De kan blive mindre svimle ved at bruge åndedrætsøvelser og fokusere på et bestemt punkt i horisonten, men svimmelhed kan ikke undgås helt. Til gengæld har de øvet sig i at lave de efterfølgende bevægelser, selvom de er svimle. EXPERIMENTARIUM 9

8 STYRTLØBSBEN hvad der påvirker eleverne i forhold til at skyde præcist. VINTERSPORT Eleverne skal stå og køre fra side til side på en plade. De kan mærke, hvor hårdt det er for lårene. Eleverne kan også måle omkredsen af deres lår og sammenligne med professionelle styrtløbere. En ishockeyspiller skal have god reaktionsevne, kondition og koordinering. Man kan svinge staven fra forskellig højde, og man kan svinge den hurtigt eller langsomt. Begge dele påvirker farten. Koor dination af syn og bevægelse og reaktionsevne afhænger af de motoriske nervebaner. Nerve banerne krydser, så højre side af kroppen styres af venstre hjernehalvdel og om vendt. hvordan det føles i lårene og benene og hvorfor. Løberne har meget stor muskelmasse i lårene. Fysisk træning fører til nedbrydning af muskelfibre, der gør musklerne ømme. Muskelfibrene gennemgår så en reparationsproces, og musklerne bliver større, stærkere og mere udholdende. Når musklerne skal arbejde meget, bruger musklerne ilt. Derfor skal løberne også have god kondition. Den iltbrugende (aerobe) omsætning producerer mælkesyre, og mælkesyren gør også musklerne ømme. SKYD PUCKEN I MÅL Eleverne kan prøve at skyde en hockey-puck forbi en målmand på en stor skærm og score et mål. De kan vælge, hvor god målmanden skal være. Opstillingen måler, hvor hårdt de kan skyde. hvordan eleverne skal svinge staven for at skyde hårdest med pucken. 10 EXPERIMENTARIUM PRØV SKIHOP Eleverne står på en platform og kører ned ad en skihop-bakke, som vises på en skærm. De skal hoppe, så højt de kan, på det rigtige tidspunkt. Opstillingen måler, hvor langt eleverne hopper, ud fra hvor kraftigt, de hopper opad, og ud fra timingen. hvordan man skal bevæge kroppen for at hoppe så højt som muligt. hvad der sker, hvis man hopper for tidligt eller for sent. For skihoppere betyder timing alt. De skal hoppe på præcis det rigtige tidspunkt for at flyve længst muligt. De skal desuden hoppe så højt som muligt. Afsættet har betydning for, hvor højt de hopper og dermed også hvor langt. Når de suser ned ad bakken, minimerer de vindmodstanden ved at krumme sig sammen, og når de hopper, retter de sig ud for at svæve længst.

9 SKISKYDNING-SIMULATOR hvilke fordele der er ved at træne freestyle uden sne. hvilke freestyle-øvelser, der er sværest og hvorfor. Eleverne skal konkurrere to og to. Først løber de på ski i en skitræningsmaskine. Så skal de affyre fem skud og derefter løbe på ski igen. Hvis skuddene misser målet, skal de løbe længere på ski. Simulatoren angiver, hvem der er hurtigst. I freestyle laver skiløbere forskellige tricks på skibakken og i luften. Det er næsten akrobatik på ski. Freestylere skal være smidige og gode til at hoppe og holde balancen. Banerne ændrer sig for hver konkurrence, så derfor skal freestylere også kunne improvisere og finde på nye tricks. Når man træner sin smidighed, træner man både led og muskler. VINTERSPORT hvor svært det er at sigte, når man er forpustet. hvad man skal gøre for at sigte og ramme godt, selv om man er forpustet. I skiskydning skal man have god kondition og kontrol over sin vejrtrækning og puls. Når man løber på ski, har musklerne brug for meget ilt, og man trækker vejret hurtigt. Når man skal skyde, skal man være koncentreret og have et roligt åndedræt. Man kan sætte farten ned, inden man skal skyde, og holde vejret, mens man skyder. FREESTYLE-TRÆNING Eleverne skal prøve forskellige freestyle-øvelser på ski. De kan hoppe op og vende rundt og ramme forskellige linjer på en stjerne på gulvet. Der er forskellige øvelser, som instrueres på en video. HOLD BALANCEN PÅ ET SNOW BOARD Eleverne kan stå på et snowboard. Det er placeret på nogle fjedre, så det giver den samme bevægelse som i virkeligheden. Foran sig ser de en film af en rigtig snowboardløber, som kører ned ad bakke. hvordan man holder balancen. hvilke muskler man bruger, når man står på snowboard. På snowboard skal man lave tricks, mens man kører ned ad pisten, ligesom i freestyle. Snowboardere skal kunne holde balancen. Balanceorganet sidder i øret og fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. Når man prøver at holde balancen på snowboardet, er det en udfordring for balance organets lodlinjesans. EXPERIMENTARIUM 11

10 ØVRIGE OPSTILLINGER VINTERSPORT CURLING PÅ KUNSTIG IS Hvem er den sejeste curlingspiller af alle Ex pe rimentariums gæster? På en 14 meter lang bane kan eleverne spille curling med sær lige sten på kunstig is. Man spiller i to hold. Hvert hold har fire sten. Et online kamera hjælper jer med at følge med i stillingen. CURLING-UDSTYR Vidste I, at en ægte curlingsten vejer 20 kg? Prøv at løfte den tunge sten og føl overfladen. Eleverne skal prøve at feje på en glat plade og måle hvor meget varme, de kan lave. Se også en kavalkade af rigtig gode curlingslag. PRØV HAHNENKAMM Kur ned af plader, der har samme stejlhed som Mausfalle (40,4 grader) og Steilhang fra den berømte Hahnenkamm Renn i Kitzbühl. BORD-ISHOCKEY Holdsport kræver taktik og samarbejde. Elever ne tager opstilling rundt om det store ishockeybord og skal være klar, når dommeren fløjter og starter kampen. Spillerne styres af 2-4 spillere på hvert hold. LAV IS-KRYSTALLER Lav jeres egne iskrystaller og se, hvordan de laver smukke mønstre i forskellige farver. Succes i langrend er nemlig afhængig af skienes kvalitet og smøring samt af sneens/isens sammensætning. OPTIMER DINE SKI Er ski afgørende i en konkurrence? Her kan eleverne simuleret prøve at smøre ski med glideog fæstevoks ved en given vejrsituation og se, hvor gode skiene ville være i en konkurrence. Prøv at træde på tre forskellige skityper og se, hvor glide- og fæstezonerne er for jer. BOBSLÆDE Føl hastigheden ved at ligge på en bobslæde som på en stor skærm bevæger sig ned ad en simuleret bobslædebane. Man skal styre slæden ved at trække i styresnore og flytte sin krop. Kan eleverne ramme ideallinjen og få en bedre tid end de andre? TRÆN PIRUETTER I en karrusel kan eleverne træne forskellige kunstskøjteløb-piruetter og opdage, hvordan de skal bruge kroppen og armene. DOPING Få historien om en vintersportsatlet, som valgte den nemme dopingvej for at optimere sine resultater. Se konsekvenserne af hans valg. SKIBRILLER ELLER EJ? Når man bevæger sig ud i vinterlandskabet, er det afgørende at have de rigtige solbriller på. Hvad gør de forskellige farvefiltre, polariserende filtre og UV-filtre? Hvad sker der, når lyset reflekteres af sneen? I kan undersøge beskyttelsesbriller og sneklædte scenarier. BYG EN IGLO Kan eleverne samle de store blokke til en stabil iglo med plads til mindst tre personer? Man skal være flere til at bygge sammen. VINTERSPORTSQUIZ Prøv at svare på vintersportsspørgsmål om begivenheder gennem tiderne og ekstreme præstationer. Tre personer kan konkurrere mod hinanden på rigtige svar. VINTERSPORT DU HUSKER I en hyggelig træhytte kan lærere og elever sidde i en sofa og se filmklip fra store vintersportsbegivenheder gennem tiderne. Hvem husker ikke Eddie The Eagle eller Inge mar Stenmark? VINTERSPORT-KOMMENTATOR- KARAOKE I en kommentatorboks kan eleverne kommentere store vintersportsbe givenheder. Deres lyd vil blive afspillet for andre i udstillingen, som også ser begivenhederne. 12 EXPERIMENTARIUM

11 FRA LÆRER TIL LÆRER Roald Larsen, lærer på Ordrup Skole Når man bruger Experimentarium som lærer, gælder det om at skabe ro i forvirringen. Med det mener jeg, at de mange fascinerende opstillinger og muligheder kan virke overvældende. Udvælg derfor et afgrænset område, som skal udforskes. Glem alt om at stå med en hel klasse samlet foran en enkelt opstilling. Lad i stedet grupper af elever arbejde i dybden med én af opstillingerne. Giv dem den opgave, at de skal præsentere opstillingen og den viden, der ligger bag, for andre. Det handler om, at eleverne skal turde at fordybe sig. De er vant til skøjte rundt i hverdagen. Her har de mulighed for hands-on at arbejde koncentreret med et emne. EXPERIMENTARIUM 13

12 ORANGE TEMATUR KROP OG SANSER Denne tematur kan bruges, når klassen arbejder med KROPPEN OG SANSERNE. Eleverne prøver en række opstillinger, hvor de skal hoppe, gætte kropslyde, holde balancen, måle deres skrig og bruge alle fem sanser. Klassetrin: Bh.-klasse-2. klasse. Fag: Natur og naturfaglige fænomener samt Bevægelse og motorik. Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et orange X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de orange X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad kan vores kroppe? Hvad kan vi selv styre ved vores kroppe, og hvad gør kroppen af sig selv? Hvilke sanser har vi, og hvornår bruger vi dem? 14 EXPERIMENTARIUM

13 HVAD ER KROPSLYDE? På nogle klapper er der beskrivelser af forskellige kropslyde. Når eleverne har læst/fået hjælp til at læse teksten på en klap, skal de gætte, hvilken lyd der beskrives. Derefter skal de løfte klappen, høre lyden og finde ud af, om de gættede rigtigt. hvilke kropslyde der var lette at gætte, og hvilke der var svære. hvilke kropslyde der er sjove, pinlige eller ulækre og hvorfor. hvilke kropslyde vi selv kan bestemme over, og hvilke lyde der kommer af sig selv. Kroppen siger mange lyde. Nogle kan vi høre og andre ikke. Nogle stammer fra tarmene fx maveknurren, der skyldes mave- og tarmsammentrækning ved sult, andre stammer fra luftvejene, fx er et gab en dyb indånding for at afhjælpe iltmangel. Hjerteslag stammer fra lyden af hjerteklapper, der lukker, når hjertet fyldes med blod. HURTIGHOP PÅ STEN Hvert felt gemmer på en frø. Frøerne lyser op på skift. Eleverne trykker på start-knappen og skal prøve at slukke så mange frøer som muligt på 60 sekunder. De slukker en frø ved at hoppe på den. hvordan man bruger sine ben og sin overkrop, når man hopper. hvad man skal gøre for at reagere hurtigt, når frøerne lyser. hvor kroppen skal være smidig, for at man kan hoppe fra frø til frø. Når man hopper, bruger man ikke kun benene. Overkroppen er også på arbejde, når man skifter retning og skal holde balancen. Hurtighed, balance og styrke hænger sammen. Det er let at se på fx fodboldspillere og badmintonspillere. SKRIGMÅLEREN Eleverne skal vente, til den røde tæller er klar og så stikke hovedet ind i løvens gab og skrige så højt, de kan! Nogle røde lamper viser, hvor højt skriget var. hvor højt eleverne kan skrige. om man skriger højest med stød: FØJ, med noget kort og bestemt: AV, eller når man bare giver los: Arrrggghhhhrrr. hvornår man skriger med vilje, og hvornår det sker af sig selv. Et skrig starter ved stemmelæberne, som svinger, når man presser luft igennem. Stemmelæberne får luften til at svinge, og man hører lyden. Hvis man skriger højt, bliver stemmelæberne slidt af de vilde vibrationer det gør ondt. EXPERIMENTARIUM 15 KROP OG SANSER

14 KROP OG SANSER HOLD BALANCEN Eleverne skal stille sig på vippebrættet, holde fast i håndtaget og holde balancen. Når de slipper håndtaget, viser tælleren, hvor længe de holder balancen. hvordan man bruger kroppen, når man skal holde balancen på vippebrættet. om det er lettere eller sværere at holde balancen med lukkede øjne. om nogle i klassen er særligt gode til at holde balancen og hvorfor. Når man er ved at falde, prøver man automatisk at genvinde balancen. Balanceorganet giver besked til hjernen om, at den er gal, og lillehjernen giver lynhurtigt besked til de rigtige muskler om at reagere. Balanceorganet fungerer ved, at nogle små hår i øresækken giver hjernen besked om, hvad der er op og ned. GÆT EN LUGT Her snuser eleverne til nogle lange snabler, som stikker op fra nogle små huse. Eleverne skal gætte, hvilken lugt der er i snablerne. Når de kigger ind i de små huse, kan de finde svar på, hvilken duft de lugtede til. hvilke lugte der er i snablerne. hvilke lugte eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår lugtesansen hjælper os. 16 EXPERIMENTARIUM Lugtesansen hjælper os bl.a. med at identificere føde, opfatte fare og finde en kæreste. Lugte er typisk organiske molekyler. I næsen er der omkring 40 mill. lugtre ceptorer. Hjernen kan skelne forskellige dufte, fordi de aktiverer forskellige kombinationer af receptorerne. Lugte kan vække stærke følelser og erindringer, fordi de bliver behandlet samme sted i hjernen som følelser. HVISKEPARABOLERNE De to paraboler står langt fra hinanden. Eleverne skal stå ved hver deres parabol og tale eller hviske til hinanden. Hvis de kigger ind i det lille spejl, kan de lige skimte hinanden, mens de taler. Eleverne ved den ene parabol kan hviske en sætning, som de andre skal høre og gentage. om eleverne hører lige godt. hvad vi kan gøre for at høre bedre. hvornår høresansen hjælper os. Høresansen hjælper os bl.a. med at kommunikere og opfatte fare. Lyd bevæger sig gennem luften i bølger. Det ydre øre er formet lidt som en parabol, der samler lydbølgerne. Inde i øret omformes de til en række vibrationer. Hjernen tolker disse signaler og omdanner dem til forståelige lyde. Hviskeparabolerne samler også lyden. Når man taler ind i parabolens brændpunkt, kastes lydbølgerne tilbage som parallelle stråler. De samles så i brændpunktet af den anden parabol og kastes ud til modtageren.

15 KOLD ELLER VARM Eleverne skal lægge en hånd midt på spiralen. Derefter skal de med samme hånd mærke først den ene ende og så den anden ende. I spiralen på opstillingen ligger et koldt og varmt rør tæt op ad hinanden. Eleverne vil tro, at de brænder sig, når de rører spiralen. hvordan det føles at røre spiralen. hvorfor man bliver forskrækket. hvornår følesansen hjælper os. Følesansen hjælper os bl.a. med at genkende og anvende ting og med at røre ved andre. Huden indeholder receptorer, som kan føle varme, kulde, smerte og tryk. Man kan snyde hjernen, ved at påvirke kuldeog varme receptorer på samme tid. Begge slags receptorer sender besked til hjernen. Hjernen bliver forvirret og føler noget, som ikke er sandt nemlig at spiralen er ekstremt varm. SMAGSSTOFFER Eleverne skal holde en hånd under beholderne og trykke på knappen. Så får de en dråbe juice i hånden, som de kan smage på. De tre beholdere længst til venstre indeholder de smagsgrundkomponenter, som tilsammen giver smagen af æblejuice. Æblejuicen kan smages i den fjerde beholder. hvad saften smager af. hvilke smage eleverne godt kan lide, og hvilke de synes er ækle. hvornår smagssansen hjælper os. Smagssansen hjælper os bl.a. med at vælge næringsrig mad, og den advarer os mod giftig mad. Smage registreres i smagsløg i ganen og på tungen. Receptorerne kan skelne mellem fem forskellige smage: Surt, salt, sødt, bittert og umami. Smage er typisk vandopløselige, så hvis tungen er helt tør, er det svært at smage noget. KÆMPE FORSTØRRELSESGLAS Eleverne skal stille sig på hver sin side af det store forstørrelsesglas og se på hinanden. hvordan man ser ud i forstørrelsesglasset. hvornår vi bruger forstørrelsesglas og briller. hvornår synssansen hjælper os. Synssansen hjælper os med at finde vej og navigere. Når vi ser på en genstand, afbildes den helt skarpt på nethinden bagest i øjet. Det sørger hornhinden, linsen og øjets kuglerunde form for. Når vi ser noget, sender øjet billedet videre til hjernen, så vi opfatter det, vi ser. Kæmpeluppen er en særlig linse, der kaldes en Fresnel-linse. Den er smart, fordi den er flad. Den fungerer som et stort forstørrelsesglas. EXPERIMENTARIUM 17 KROP OG SANSER

16 MEKANIK OG BEVÆGELSE SORT TEMATUR MEKANIK OG BEVÆGELSE I denne tematur arbejder eleverne med GRUNDLÆGGENDE MEKANIK OG BEVÆGELSE. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som alle er enkle, mekaniske systemer. Og de skal lave små analyser af systemerne for at få øje på de mekaniske bevægelser, og det der sætter bevægelserne i gang. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et sort X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de sorte X er på side 32 og EXPERIMENTARIUM Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: hvilke ting i klasseværelset er mekaniske, dvs. fungerer via bevægelse? (Fx en saks.) hvilke dele består disse ting af? (En saks består groft sagt af to metalstænger og en skrue.) hvilke dele bevæger sig, og hvordan bevæger de sig? (Metalstængerne skiftevis krydses og samles.) hvad er det, der får delene til at bevæge sig? (En person får delene til at bevæge sig ved at bevæge sin hånd.)

17 KAN DU LØFTE EN TUNG SÆK? Eleverne skal prøve at løfte tre lige tunge sække. Sækkene er bundet op med forskelligt antal taljer og føles derfor meget forskellige i vægt. hvorfor sækkene ikke føles lige tunge. sammenhængen mellem tovenes længde, antallet af taljer, og hvor mange kræfter man skal bruge. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Systemet med trisser og tovværk hedder taljer. Med taljer kan man nemmere løfte en tung vægt. Jo flere taljer, jo lettere arbejde. Ligegyldigt om man får hjælp fra taljer eller ej, bruger personen den samme mængde energi for at løfte sækken til en bestemt højde. Enten tilfører man en lille kraft hen ad et langt tov over længere tid eller en stor kraft hen ad et kort tov over kortere tid. VIPPEN Eleverne skal vippe to og to og prøve at vippe både kraftigt og forsigtigt. De skal også prøve at vippe, mens den ene person sidder helt stille. hvad vipper bruges til, ud over leg. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Denne vippe har både en akse og to dæmpende fjedre. Vippen er et meget simpelt mekanisk system, som anvendes til at vende retningen på en bevægelse. Når den ene ende går op, går den anden ende automatisk ned. SÆT KNOGLERNE I SVING Eleverne skal sætte sig på kondicyklen og se sig selv i spejlet. Når cyklen kommer i fart, ser eleverne, at de cykler i takt med et skelet. Det virker, som om det er elevernes eget skelet. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre dyrs skeletter som mekaniske systemer. Spejlet er halvgennemsigtigt. Så længe, der er mørkt bag spejlet, ser man kun sig selv cykle. Men når man cykler hurtigt nok, tændes et lys, og man ser pludselig en blanding af sig selv og det skelet, der befinder sig bag glasset. Skelettet sidder også på en kondicykel. De to cykler er koblet sammen, så pedalerne altid kører i takt. EXPERIMENTARIUM 19 MEKANIK OG BEVÆGELSE

18 MEKANIK OG BEVÆGELSE LIGGENDE BALANCEBOM Eleverne skal lægge sig på balancebommen, så midten af kroppen er udfor akslen. De skal mærke efter, om kroppen er i balance på bommen. Hvis ikke, skal de rykke sig lidt. Når de ligger i balance, skal de slippe med hænderne og give sig selv en forsigtig vippetur ved at lave små bevægelser med deres løftede arme. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. andre mekaniske systemer, hvor balance og tyngdepunkt indgår. Ved at finde balancepunktet finder eleverne deres tyngdepunkt. Tyngdepunktet har betydning for, om man fx falder ud over et gelænder, eller om et skib kuldsejler i oprørt sø. GEARING hvad man bruger tandhjul og gear til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Gearhjulene får bevægelsens retning og hastigheden til at skifte. Gnidningsmodstanden spiller også ind. Opstillingens kombination af koblede store og små tandhjul giver mange kombinationsmuligheder. KRANEN Eleverne skal bruge kranen til at flytte en bunke klodser fra et sted til et andet. Kranen kan køre frem og tilbage på en skinne. Der er tre røde håndtag, eleverne kan dreje på. Ét håndtag flytter hele kranen. Ét styrer kranens arm. Og ét styrer kurven, der hænger fra kranen. hvad man bruger kraner til. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Eleverne skal prøve at lave et gearsystem med tandhjul. Tandhjulene sidder fast med magneter og kan flyttes. Eleverne kan fx prøve at få et lille hjul til at dreje meget hurtigere rundt end et stort. Både kranens løft, rotation og bevægelse langs kransporet er gearet, så arbejdet forekommer lettere. Noget af dette er synligt, andet ikke. 20 EXPERIMENTARIUM

19 KUGLEBANEN Eleverne skal sende kuglerne igennem kuglebanen. Ved hjælp af håndsvingene er de med til at bestemme, hvilken rute kuglerne skal tage. hvor kuglebaner ellers findes. Er de kun til leg? hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig, og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. Kuglerne får deres energi ved elevernes brug af de små kugle-elevatorer. Kuglernes bane og dermed fart bestemmes af sindrige mekanismer, som er delvis interaktive. Kuglerne skifter retning flere gange og bremses på flere måder. LEG MED ROTATION Bordpladen roterer hurtigt. Eleverne skal trille eller sætte ringe og kugler ind på bordet og undersøge deres bevægelser eller endda få dem til at stå stille. De kan også lægge en kugle indeni en af de store skiver, så det ligner et cirkusartist-nummer. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. hvilken vej ringen eller kuglerne roterer på pladen. om ringen eller kuglerne har mere eller mindre fart på end den store plade, når de står stille. Bordet roterer én gang i sekundet. Ringene roterer i den modsatte retning af bordet, og når de står stille, har de samme fart på. Men når der opstår gnidningsmodstand, så bremses ringen, og den begynder at bevæge sig rundt på bordpladen. Til sidst slynges den bort. KAOSPENDULER Disse sjove penduler er kaotiske. Man kan ikke forudsige, hvordan de vil bevæge sig. Eleverne skal sætte pendulerne i gang ved at dreje på håndtagene og prøve at følge bevægelserne. hvilke dele det mekaniske system består af. hvilke dele der bevæger sig og hvordan. hvad det er, der får dem til at bevæge sig. De fleste penduler svinger på en forudsigelig måde. Kaos-pendulet er et eksempel på et pendul, hvis bevægelser ikke kan forudsiges. Pendulet består egentlig af to koblede penduler, hvis bevægelser påvirker hinanden. Opstillingen er et forunderligt eksempel på, at selv meget simple, me kaniske systemer kan opføre sig uforudsigeligt. EXPERIMENTARIUM 21 MEKANIK OG BEVÆGELSE

20 LILLA TEMATUR LYD I denne tematur arbejder eleverne med LYD, MUSIK OG MENNESKERS OPFATTELSE AF LYD. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som enten laver lyd eller viser noget om lydbølger eller lydopfattelse. En af opstillingerne udfordrer elevernes musikalske evner. Klassetrin: klasse. Fag: Natur/teknik, Fysik/kemi, Musik. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Over hver af de ni opstillinger i tematuren hænger et lilla X, som I kan navigere efter. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Se også de lilla X er på side 32 og 34. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er lyd? Hvordan måler man lyd? Hvad adskiller musik fra andre lyde? Hvilke forhold påvirker den måde, vi opfatter lyd på? 22 EXPERIMENTARIUM

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Den lille sol s rejse

Den lille sol s rejse Den lille sol s rejse - Kropsskanning Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Sansebane

Læs mere

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

MASSAGE MED BOLD FORMÅL: LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation INDRE KRAFT Personlig udvikling med karate, qigong og meditation Introduktion og ansvarsfraskrivelse Denne lille folder er et supplement til kurserne fra Indre Kraft og er ment som et huskeredskab og hverken

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

HulaHop. Sjove øvelser til pauser i undervisningen

HulaHop. Sjove øvelser til pauser i undervisningen HulaHop Sjove øvelser til pauser i undervisningen HulaHop: hvad er det? Øvelserne beskrevet i denne bog er aktiviteter, som varer ca. 5 minutter. Deres formål er at forbedre børns koncentrationsevne, udvikling

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Aktivitet: Leg i sneen

Aktivitet: Leg i sneen Sprog Mål: Natur og naturfænomerner Mål: Finde ud af: hvad er sne, hvordan føles sneen, hvad kan vi bruge sneen til?, hvor kommer sneen fra? Finde ud af hvornår er der sne? Mål Aktivitet: Leg i sneen Mål:

Læs mere

NIVEAU M CRAWL

NIVEAU M CRAWL Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

BALANCE. Lav en højbro. Robotter (gang i slowmotion) Formål og progression. af øvelserne/ bevægelseslege

BALANCE. Lav en højbro. Robotter (gang i slowmotion) Formål og progression. af øvelserne/ bevægelseslege Manual til Indhold Formål og progression af øvelserne/ bevægelseslege... 2 BALANCE... 2 Lav en højbro... 2 Robotter (gang i slowmotion)... 2 Flyvemaskinen... 3 Hunden eller løven der letter ben... 3 Tegne

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området

Læs mere

BRAIN BREAK Fang fluen BRAIN BREAK: Shake it up

BRAIN BREAK Fang fluen BRAIN BREAK: Shake it up BRAIN BREAK: Shake it up BRAIN BREAK Fang fluen Eleverne skal ryste hhv. højre arm, venstre arm, højre ben og venstre ben på tælling. Der tælles i 1. runde til otte, 2. runde til 4, 3. runde til 2 og 4.

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

OL alternative konkurrencer

OL alternative konkurrencer OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad 10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere