Tel Fax CVR nr

Transkript

1 IPU Nils Koppels Allé Bygning 404 DK-2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR nr Notat Titel Notat vedrørende VVS anlæg Notatnr. 494-K-09 Projekt Varmtvands dekontaminering Projektnr Side 1 af 5 Fortroligt Kan frit udleveres Ifølge aftale Til orientering Kommentar udbedes Forfatter Sendes til Thorkild Ahm, Jim Radmer: IPU Jan Mousing: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nærværende notat er resultatet af et analysearbejde udført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med det formål at belyse de tekniske aspekter og muligheder omkring varmt vands dekontaminering af svine kroppe. Der er i projektet arbejdet med følgende områder: Indføring i og forståelse af eksisterende udstyr og principper til varmtvandsdekontaminering Opsøgning af ideer til hvordan dekontaminering kan gennemføres Teknisk og økonomisk analyse af eksisterende anlæg placeret i Blans Opsøgning af ideer til optimering af eksisterende anlæg Opsøgning af ideer til opbygning af anlæg tilpasset mindre slagtesteder Opstilling af økonomimodel til valg af anlæg ud fra antal slagtedyr Dele af dette arbejde er udført i dialog med Hardy Christensen fra Slagteriernes Forskningsinstitut (SF). Det har været fastlagt at der i projektet primært skal fokuseres på den dekontaminerings metode som anvendes på anlægget i Blans (15 sekunders oversprøjtning med 80 grader varmt vand) da øvrige kendte metoder ikke er udviklet frem til et niveau som vil kunne idriftsættes indenfor en overskuelig tid. På SF arbejder man dog med en dampsugningsmetode som synes at give gode resultater med et meget lille vandforbrug som kunne gøre metoden interessant. Udgangspunktet for projektet har været at det eksisterende anlæg i Blans var dyrt i drift selv på store slagterier og at det absolut ikke var egnet til mindre slagtesteder.

2 Side 2 af 5 I bilag 1, slide 6 ses hvordan slagtningerne er fordelt på slagtestedernes størrelse målt i antal slagtede svin. Denne kurve viser at 82% af alle slagtninger foretages på 8 slagterier. 17% af slagtningerne foretages på 11 lidt mindre slagterier og at de resterende 1% gennemføres på 85 små slagtesteder. Der er således 79 slagterier i Danmark som slagter mindre end 5,000 svin om året og 54 slagterier som slagter mindre end svin. Størrelsen af slagtestederne er således meget forskellig og langt den største del af slagtningerne foretages på meget få, meget store slagtesteder. Disse tal viser at der er endog meget stor spredning på store og små slagtesteder. I bilag to ses resultatet af en tidlig brainstorm omkring hvordan man kan sprøjte vand på svinekroppen, hvordan flowet af svinekroppe kan tilrettelægges for at sikre kapaciteten og spare plads m.m. Efterfølgende er der opsøgt løsninger til hvordan slagtning på mindre slagtesteder kan udføres. Dette har ført til at der er blevet opstillet seks forskellige koncepter tilpasset forskellige produktionsbehov. Eksisterende anlæg (se bilag 1 slide 7) Anlægget består i grove træk af en varmeveksler, en stor vandtank med filter og en overbrusningskabine. Vandet i tanken føres konstant forbi varmeveksleren således at det varmes op til tæt på 80 grader. Opvarmningen foretages med damp fra slagteriets centrale dampkedel. Når der er kroppe i kabinen pumpes vandet gennem en mindre varmeveksler således at det kommer op på 80 grader og frem til kabinen. Her fordeles vandet til en række flumes der sprøjter det varme vand på grisen medens denne transporteres frem. Noget af vandet samles i en tagrende og ledes direkte i kloakken og noget af vandet recirkuleres til tanken hvor det filtreres og genbruges. Tagrenden er placeret under grisens tryne. Det vand der ledes bort er det mest beskidte vand som indeholder savsmuld, løsdele fra grisen m.m. Der forbruges ca. 18 liter varmt vand pr. krop. Udover de nævnte hovedkomponenter indgår der pumper, ventiler, damprør, PLCstyring m.m. i anlægget. Dette anlæg er dimensioneret til omkring kroppe om året i et skift svarende til at der behandles en krop hvert 9. sekund. Anlægget har en opstartstid til opvarmning af vandet i karret på ca. en time. Optimering af eksisterende anlæg Det eksisterende anlæg er blevet analyseret med henblik på optimering og følgende optimeringsområder er udpeget: 1. Tagrenden kan gøres smallere og kortere således at en mindre vandmængde ledes i kloak. Hermed reduceres energi- og vandforbrug. 2. Vandet fra tagrenden kunne filtreres i et groft filter og derefter recirkuleres. Hermed reduceres energi- og vandforbrug. 3. I dag pumpes der vand gennem systemet konstant. Da der er afstand mellem kroppene er der et vist vandspild. Ved at reducere denne afstand kan vand mængden og dermed energiforbruget reduceres. Dog må kroppene ikke kunne komme i kontakt med hinanden.

3 Side 3 af 5 4. Ved at indføre en indledende skylning med koldt vand for at skylle savsmuld m.m. af kroppen vil der kunne spares energi til opvarmning af vand som i dag ledes i kloakken. Måske kan tagrenden helt undværes hvilket vil føre til besparelser på vand og energi. 5. I dag bortledes damp fra kabinen gennem loftet til fri luft. Her kunne man etablere varmegenvinding. 6. Udstyret var oprindeligt forsynet med luftsluser på ind og udgangen som hindrede dampudslip. Disse sluser kan genetableres. En forsigtig vurdering fører til at vandforbruget vil kunne reduceres til 16 l pr krop. Kun forsøg vil kunne godtgøre om det er muligt at reducere vandforbruget og dermed energiforbruget yderligere. Vandforbruget kunne eventuelt reduceres yderligere ved at fokusere vandstrålerne mere på svinekroppen (se ideer i bilag 2). Afklaring heraf vil kræve gennemførsel af praktiske forsøg. Opbygningen af systemet synes teknisk set at være god. Der er ikke valgt detail løsninger eller komponenter som umiddelbar synes at være overdimensionerede. Det betyder at det ikke umiddelbart vurderes at anlægget vil kunne opbygges væsentligt billigere. Der er dog ikke gennemført en nøjere analyse heraf. Automatisk mellemvolumen anlæg (se bilag 1 slide 8) Dette anlæg er tænkt som en kopi af det eksisterende anlæg, men med reduceret kapacitet. Komponenterne er reduceret i kapacitet og dermed størrelse. Dette vil kunne give en mindre besparelse, men der vil ikke være en lineær sammenhæng. Det vurderes at en reduktion til halv kapacitet (18 sek pr krop) vil kunne give en besparelse på 20% i udstyret. Det er vigtigt at bemærke denne sammenhæng mellem investering og størrelse. Ligesom det vurderes at der ikke er store besparelser at hente på reduktion af kapacitet vil der ikke være store udgifter forbundet med mindre forøgelser af kapaciteten. Tanker man sig et anlæg hvor tankkapaciteten øges og kanallængden øges således at kapaciteten bliver større vil en stor del af komponenterne i anlægget være de samme blot i større udgaver. Hvis man derimod for eksempel vælger at anvende to kanaler vil investeringen øges mere fordi der derved er en række delsystemer og komponenter som skal fordobles i antal. Manuelt betjent mindre anlæg (se bilag 1 slide 9) I dette koncept anvendes principperne fra de to førnævnte anlæg, men kanalen er reduceret til at der kun er plads til én krop (én kabine), håndteringen af kroppen er manuel og vandet genanvendes ikke. Kroppen føres ind i kabinen og en trykknap aktiverer pumperne således at vandet fra et opvarmet kar via flumes sprøjtes på kroppen der ikke bevæges. Opvarmningen af vandet foretages med gas eller damp. Da vandet ikke genbruges er rørsystemet og antal pumper reduceret, der er ikke filter, kar er mindre og kabinen er væsentligt mindre. Til gengæld skal der anvendes en operatør og vand- og energiforbruget er væsentligt forøget. Da opvarmningen af vandet er effektkrævende og vandet ikke genbruges skal slagtestederne være forsynet med muligheden for at opvarme en relativt stor vandmængde. Samtidig skal det sikres at man har tilladelse til at udlede de nødvendige vandmængder.

4 Side 4 af 5 (se bilag 1 slide 10) På Slagteriernes Forskningsinstitut er der arbejdet en del med en anden dekontamineringsmetode baseret på at sprøjte damp på kroppen og samtidig suge dampen bort. Denne metode synes at give gode dekontamineringsresultater. Metoden er kendetegnet ved at vandforbruget er meget lille (3,5 l pr. krop). Til gengæld er energiforbruget relativt stort fordi vandet skal opvarmes til dampfase ved el- eller gasopvarmning. Et manuelt anlæg baseret på dette princip kan bestå af en damp generator, diverse rørsystemer og et damphoved der håndteres manuelt af en operatør. Via et håndtag på damphovedet sprøjtes der damp ud af et større antal bløde dyser. Damphovedet føres manuelt hen over kroppens overflader. Ved en sådan manuel håndtering af damphovedet vil kvaliteten af dekontamineringen være stærkt afhængig af operatørens evner og erfaring med udstyret. Der skal ligeledes forefindes en kraftig elinstallation på stedet. Mobilt dampsug (se bilag 1 slide 11) sanlægget er dyrt i investering da det indeholder flere dyre komponenter (dampgenerator, damprør m.m.) som gør at det skal udnyttes effektivt for at være rentabelt. En måde til at forøge udnyttelsen på kunne være at gøre anlægget mobilt således at det kan transporteres mellem forskellige slagtesteder. Dampanlægget tænkes således placeret på en lastbil uden andre nævneværdige ændringer. På slagtestederne skal der være en god elforsyning til dampanlægget. En anden fordel ved dette koncept er at operatøren kan være specialuddannet til opgaven hvorfor kvaliteten er under bedre kontrol. I dette koncept vil dekontamineringen få karakter af en serviceydelse som slagtestedet køber eksternt. Simple anlæg (se bilag 1 slide 12) Dette koncept er fremkommet ved at se på hvordan et meget simpelt og dermed billigt anlæg kunne opbygges. Her er der fokuseret på at reducere investeringen mest muligt på bekostning af tidsforbrug og vandforbrug. Anlægget består af en tank som kan indeholde omkring 40 liter vand. I tanken sidder et elektrisk varmelegeme der kan opvarme vandet i tanken. Tanken er forsynet med en ventil som leder nyt vand ind når den er tom. På udgangssiden er der monteret en slange med et betjeningsgreb. Når grebet aktiveres startes en timer der leder vandet frem i et givet tidsrum. Grebet kan kun aktiveres når vandtanken er fyldt og vandet er 80 grader varmt. For enden af grebet er placeret en flume som spreder vandet når grebet aktiveres. Operatøren bestemmer hvordan kroppen behandles med vandet og hans kunnen afgør kvaliteten af dekontamineringen. Da opvarmningen af 40l vand er relativt effektkrævende og slagtefrekvensen måske er nede på et to tre minutter mellem hver krop skal slagtestederne være forsynet med en relativt kraftig energitilslutning (el). Samtidig skal det sikres at man har tilladelse til at udlede de nødvendige vandmængder. Økonomisk vurdering af koncepterne De økonomiske aspekter ved anvendelse af de ovennævnte seks forskellige koncepter er vurderet og behandlet i en række regneark. Ved at vurdere forhold som

5 Side 5 af 5 investeringsbehov, operatørbehov, rengøring, vandforbrug, energiforbrug m.m. ved forskelligt antal årlige slagtninger er det muligt at få et billede af hvad det forventes at ville koste at dekontaminere kroppene ved de forskellige metoder. Herved bliver det også muligt vurdere hvilket koncept der egner sig bedst til forskellige årlige slagtetal. I bilag tre er gengivet en række regneark hvor disse beregninger er foretaget og hvor den anvendte parametre er omtalt. (Regnearkene er desuden vedlagt som Excel filer således at der er mulighed for at arbejde med andre værdier.) I bilag et på slide 14 er der vist en graf som viser omkostningerne forbundet med dekontamineringen som funktion af antal slagtekroppe pr. år for de forskellige koncepter. For at få tydelige skæringspunkter mellem de enkelte grafer er der anvendt en dobbelt logaritmisk afbildning (der er tale om både meget store og meget små værdier for såvel dekontamineringsomkostning som årlige slagtetal). Kurverne viser groft sagt at det simple manuelle anlæg vil være mest fordelagtigt ved årlige slagtninger under ca og at anlæg som det eksisterende herefter vil overtage. sanlæggene er ikke omkostningsmæssigt de bedste, men da de har et lavt vandforbrug kan de af den grund være attraktive. Konklusion Der synes at findes alternative løsningsmuligheder til det etablerede anlæg i Blans ved små styktal, men dekontamineringsomkostningerne vil generelt være høje for de mindre slagtesteder. Den bedste løsning til disse små steder ser ud til at være en løsning baseret på et meget simpelt manuelt betjent anlæg hvor dekontamineringskvaliteten er operatørafhængig. Til større slagtesteder synes anlæg som det eksisterende anlæg i Blans at være mest velegnet. Dette anlæg vil kunne optimeres i mindre grad således at der anvendes mindre vand og energi. En sådan optimering vil dog ikke reducere omkostningerne i større omfang. kan ud fra en vandbesparelses synsvinkel (og deraf følgende vandaflednings synsvinkel) være en interessant løsning. En ulempe er det forholdsvise store energiforbrug og investering. Inden der foretages et eventuelt valg af fremtidige dekontamineringsmetoder vil IPU anbefale at der etableres forsøgsanlæg baseret på ideerne fra anlægget i Blans, Manuelt dampsug og det helt simple anlæg med henblik på optimering, vurdering af økonomiske forhold og indhentning af driftserfaring. Det vurderes at der skal anvendes ca. 4 måneder til at etablere det nødvendige udstyr og at forsøgskørsler vil kunne påbegyndes herefter.

6 Bilag 1

7 Side 1 Varmvands dekontaminering Thorkild Ahm Jim Radmer 31/ Agenda Forudsætninger Grundlag for analyse, fastholdte parametre Optimeringsmuligheder Eksisterende anlæg Alternative, mindre anlæg Frihedsgrader for teknik og økonomi Økonomisk overblik Konklusion og videre arbejde Side 2

8 Forudsætninger Side 3 Udleverede dokumenter gennemgået og suppleret med materiale om flumes indstillinger og slagtetal samt video af processen Demonstration af anlæg i Blans Møder med Hardy Christensen, SF Eksisterende økonomi beregninger baseret på 400 svin/time Forudsætninger Side 4 Nøgletal

9 System overblik, eksisterende anlæg Side 5 Stor forskel på produktionsvolumener Side 6 Produktionsantal (i alt 20 mio/år) hyppighed slagterier producerer mindre end pr. år i alt (1%) 79 slagterier producerer mindre end pr. år 54 slagterier producerer mindre end pr. år 11 slagterier producerer 17% af årsproduktionen (3.5 mio) 8 slagterier producerer 82 % af årsproduktionen (17 mio) 0 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 mio

10 Mulighed for optimering af eksisterende anlæg Side 7 Reduktion af vandforbrug Optimering af tagrende bredde/længde Filtrére og recirkulere vand fra tagrende Minimere afstand mellem kroppe Reduktion af partikelforurening Skylle kroppe med koldt vand udenfor anlægget Reduktion af energiforbrug Varmegenvinding på dampudsugning Optimeringen af det eksisterende anlæg forventes at give en besparelse på vandforbruget på ca. 2 liter/krop samt et reduceret energibehov Anlæg 2 Automatisk mellemvolume produktion Mindre investering - større takttid Etablering af mindre anlæg baseret på samme principper Mindre tank, varmeveksler, kabine Øget takttid Er optimeret efter samme principper som det store e anlæg Side 8

11 Anlæg 3 Manuelt betjent mindre anlæg Side 9 Mindre investering større energi- og vandforbrug Vand genbruges ikke, men mængden minimeres ved indstilling af flumes Simpel opvarmning af vand (damp/gas) Investeringer anslået ca kr Anlæg 4 Manuelt betjent dampsugnings anlæg Side 10 Mindre investering lille vandforbrug, stort energiforbrug Vand genbruges ikke, men mængden minimeres ved dampsugning Kontinuert opvarmning af damp (elbaseret) Investeringer anslået ca kr Operatørafhængig kvalitet

12 Anlæg 5 Transportabelt manuelt betjent dampsugnings anlæg Side 11 Mindre investering, lille vandforbrug, stort energiforbrug Serviceydelse skal etableres Transportabelt anlæg, manuel håndtering Flyttes mellem slagterierne Vand genbruges ikke, men mængden minimeres ved dampsugning Kontinuert opvarmning af damp Investeringer anslået ca kr Operatørafhængig kvalitet Anlæg 6 Simpelt manuelt betjent anlæg Side 12 Minimal investering, stort vandforbrug Simpel vandtank og opvarmning måske delvist eksisterende udstyr? Vand genbruges ikke Vand opvarmes mens næste svin slagtes Investeringer anslået ca kr (Slange, timer, temperaturkontrol) Operatørafhængig kvalitet

13 Beregninger Side 13 Omkostninger ved varmtvandsdekonterminering på forskellige anlægstyper Stort anlæg Mellemanlæ g Mellem anlæg Lille anlæg manuelt Lille Simpelt transportabelt M anuelt anlæg anlæg med vand Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] 1 1 0,5 0,25 3 0,25 Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 1 1 0,5 0,5 0,5 0,25 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 1 1 0,25 0,25 0,5 0,25 Vand forbrug [liter pr krop] ,5 3,5 40 Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Dampforbrug fra slagteri [kr/time] 52, Elforbrug [kr/time] eller [kr/krop] ,47 1,47 2 Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 1,34 1,80 3,14 123,24 4,51 11,99 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] Løn [kr/krop] 0,30 0,61 3,78 7,03 9,21 6,82 I alt [kr] I alt [kr/krop] 1,64 2,41 6,92 130,27 13,72 18,82 Anslået driftøkonomi for 6 forskellige anlægstyper Side 14 Varmvands dekontaminering stykpris pr. krop Stort Mellem Mellem manuelt Lille Mobil dampsug Simpelt vand antal kroppe pr. år

14 Konklusioner Side 15 Der er identificeret optimeringsmuligheder for økonomien på store e anlæg. Det vurderes at der ikke kan opnås væsentlige besparelser i forhold til det eksisterende anlæg. Økonomien for slagterier med lav kapacitet kræver udvikling af anlæg med lave investeringer. Der bør arbejdes videre med at afklare mulighederne Videre arbejde Side 16 Afklare usikre forhold (genbrug af vand/bortskaffelse af vand, ) Faglig vurdering af kvalitetskrav (operatørafhængighed, uddannelse, kontrolbehov ) Optimere anlæg i Blans Etablere prototype af anlæg til manuel dampsug Analyse af små slagtesteder (udstyr, lokaler, ) Etablere prototype af simpelt anlæg Forberede forsøgskørsler Forsøg med alle tre anlægstyper Kvalitet af behandling på de manuelle anlæg Økonomi ved brug af anlæg Tekniske forbedringsmuligheder Valg af principper for forskellige kapaciteter

15 Oplæg til tidsplan Side 17 Plan for videre aktiviteter ved Varmvandsdekontaminering Analyse af små slagterier Optim ere anlæg i Blans Etablere prototype af m anuel dampsug Etablere prototype af simpelt anlæg Forberede forsøgskørsler Forsøg Valg af principper Sep Okt Nov Dec Jan Feb

16 Bilag 2

17 Vand på kroppen A Rør med dyser der sprøjter mod kroppen B Rør med sprække der laver et vandgardin C Flumes som de anvendes i dag D Flad dyse som giver gardin E Vand fra to sider. A B C D F Vand fra en side. Rotere krop H Vandgardin suppleret med dyser på udsatte steder G Vandgardin som kroppen kører igennem Vand på kroppen I) Skal med dyser føres frem mod krop Giver kort afstand, fokusering J Som A, men åben. L Væg med dyser, flumes, (valgte løsning) K Stang formet efter krop Kører op og ned M Malerrulle med varmt vand på kroppen 1

18 Transport gennem systemet B Kroppen på kæde dyppes i kar med vand der konstant cirkuleres og renholdes A Kroppe på kæde i række gennem systemet C Udnytte højde og køre op under loft eller ned i gulv D Køre i parallelle spor for at sikre tilstrækkelig tid. Vand og opvarmning A Sprøjte varmt vand på kroppen B Rengøre med koldt vand og skolde med varmt vand C Koldt vand der opvarmes på kroppen (infrarødt, mikrobølger, ) D Tykt vand i mindre mængder E Olie/fedt som erstatning for vand G Opvarmet luft 2

19 Bilag 3

20 IPU Nils Koppels Allé Bygning 404 DK-2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR nr Notat Titel Økonomiberegning af VVS anlæg Notatnr. 493-K-09 Projekt Varmtvands dekontaminering Projektnr Side 1 af 7 Fortroligt Kan frit udleveres Ifølge aftale Til orientering Kommentar udbedes Forfatter Sendes til Thorkild Ahm, Jim Radmer: IPU Jan Mousing: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nærværende notat omhandler overslagsmæssige beregninger på driftsøkonomiske aspekter af en række alternative anlæg til varmt vands dekontaminering af svinekroppe. Der tages udgangspunkt i et udstyr der har været i drift på forskellige slagterier og i dag er placeret i Blans. Slagteriernes Forskningsinstitut har tidligere udarbejdet beregninger der viser investering og driftsudgifter for et anlæg af den type og disse beregninger ligger til grund for nærværende arbejde. Der er opstillet en række alternative løsningsideer hvis økonomiske aspekter er forsøgt vurderet således at der kan sammenlignes på tværs af anlæggene. De økonomiske forhold er lagt ind i et regneark som tillader at man kan simulere forskellige slagtekapaciteter på de forskellige anlægstyper og dermed vurdere omkostninger på dekontamineringen pr. slagtekrop. Regnearket kan giver en overordnet vurdering af omkostningerne. Overordnet regnes der kun med at anlæggene kan køre i et skift. Der regnes med en afskrivningstid på 7 år (mekanisk nedslidning) og en rentesats på 5% til indkøb af anlæg. Årlige kapacitet Her angives hvor mange svinekroppe der skal behandles. På basis af takttiden i systemet beregnes hvor mange anlæg der vil være behov for. Antal udstyr Her beregnes hvor mange udstyr der er behov for på basis af den ønskede kapacitet. Antal slagtedage Det antal slagtedage der er nødvendige for at opnå den ønskede kapacitet med det aktuelle antal anlæg. Tallet må ikke overstige 250. Sker det må antallet af udstyr forøges. Investering Stort anlæg Investering er vurderet af SF og baseret på det anlæg som er opbygget og som nu står i Blans. Dette anlæg betegnes stort anlæg. Automatisk mellemanlæg Investering for Mellemanlægget i udførelse er fremkommet ved en delta betragtning i forhold til det store anlæg. Prisen er reduceret som følge af at system og komponenter er gjort mindre. Der vil være tale om mindre pumper, varmevekslere, kar,

21 Side 2 af 7 filtre, kabine m.m. Reduktionen i størrelse og kapacitet svarer til en halvering, men prisen reduceres ikke tilsvarende, men kun 20%. Mellemanlæg, manuelt Her er der tale om et væsentligt mindre anlæg men begrænset funktionalitet og batch kørsel (ingen recirkulation af vandet). Der kan kun være en krop i kabinen og styringen er en simpel timer der aktiveres af en operatør. Vandet opvarmes i en standard vandvarmer. Der er dampudsugning gennem et rør. Lille anlæg, dampsug. Denne type anlæg er blevet interessante på basis af kommercielt tilgængeligt udstyr og forsøgsarbejde gennemført på Slagteriernes Forskningsinstitut. Der tænkes etableret en simpelt, manuelt betjent anlæg. I meget grove træk består anlægget af en dampgenerator, et damphoved som manuelt føres hen over kødet, rørsystemer samt diverse stel, mekanik og el. Et sådant anlæg er som et groft skøn vurderet til at koste kr Lille mobilt dampsug anlæg. Et anlæg som ovenstående placeret på en bil således at det kan transporteres mellem forskellige slagtesteder. Dette anlæg er vurderet til at koste ekstra kr , i alt kr Simpelt manuelt anlæg Helt simpelt anlæg til det lille slagtested. Består af en vandtank med varmelegeme på 40 liter. Fra tankens udgang monteres en slange med dyse og ventil. Tanken er forsynet med indgangsventil der sikrer at der først kan påfyldes vand når der ikke forbruges vand (kan resultere i for lav temperatur). Anlægget vurderes at koste kr og kan så vidt muligt opbygges med baggrund i det udstyr som den enkelte slagter allerede har. De tre sidstnævnte anlæg er karakteriseret ved at behandlingen foretages af en operatør og derfor er behandlingen ikke under samme form for kontrol som i de øvrige anlæg. Takttid Den takttid der gælder for anlægget. Det store anlæg består af en kanal hvor flere kroppe er under behandling samtidig. Behandlingstiden er samlet ca. 20 sek, og takttiden ca. 9 sek. Det e Mellemanlæg er baseret på en kortere tunnel og har derfor en længere takttid på 18 sek. I det manuelle mellanlæg skal operatøren også flytte kroppen ind og ud af systemet og takttiden øges til 40 sekunder. Takttiden i dampsugsanlæggene og det simple manuelle anlæg er 75 sekunder fordi operatøren manuelt skal føre damphovedet/dysen hen over hele kroppen. Timesats Dette er timetaksten for operatører der betjener, rengør m.m. Der regnes pr. anlæg Opstartstid Den operatørtid der anvendes til at opstarte anlægget. I det mobile dampsuganlæg er der medregnet tid til at køre til næste slagtested. Der regnes pr. anlæg.

22 Side 3 af 7 Overvågningstid Den tid der anvendes til at overvåge anlægget under drift (kontrollere renhed af vand, aflæse temperaturer, ) På de manuelle anlæg er denne tid sat til nul fordi operatøren udfører disse ting da han konstant står ved udstyret. Der regnes pr. anlæg. Rengøringstid Den tid der anvendes dagligt til at rengøre anlægget. De store anlæg kræver mere tid end de små. Der regnes pr. anlæg. Vedligeholdelse Den operatørtid der afsættes til vedligehold af udstyret. Opgjort som timer pr dag, men i realiteten nok samlet i flere timer pr defekt. Der regnes pr. anlæg. Vandforbrug Det vandforbrug der er pr. slagtekrop. Her er taget udgangspunkt i det forbrug der er på det eksisterende anlæg på 18 liter. Ved at reducere tagrendens længde og bredde, sikre større recirkulationsgrad af vandet og reducere afstanden mellem kroppene på linien, reduceres vandforbruget. Denne reduktion er forsigtigt vurderet og anslået til 16 liter. I det manuelle anlæg og det simple manuelle anlæg er der ingen recirkulation af vandet og dermed større vandforbrug. I dampanlæggene recirkuleres dampen og vandforbruget er væsentligt reduceret på grund af princippet. Vand Her angives prisen for vand. Dampforbug fra slagteri Her angives prisen for damp i kr/time for de store anlæg baseret på damp leveret af slagteriets dampkedel. Udgangspunktet er det eksisterende anlæg. I mellemanlægget med halv kapacitet er forbruget reduceret til godt halvdelen. I det manuelle anlæg er der ikke returløb hvorfor dampforbruget til opvarmning er større. I dampsug og det simple manuelle anlæg er der ikke forbrug af damp fra slagteriet. Her opvarmes lokalt via elektricitet. Der regnes pr. anlæg. Elforbrug På de større anlæg er der her tale om elforbrug til pumper, udsug m.m. Her er forbruget opgjort i kr/time og der regnes pr. anlæg På dampsuganlæggene og det simple manuelle anlæg er der tale om forbrug til dampgenerering og opvarmning af vand. Her er forbruget opgjort som kr/krop. Rengøringsartikler Daglige udgifter til rengøringsartikler ved dagens afslutning. Der regnes pr. anlæg. Beregninger På basis af disse tal kan udgifterne til driften beregnes. Afskrivningen foretages over 7 år med en rentesats på 5%. De 7 år er valgt fordi det forventes at være udstyrets tekniske levetid og fordi investeringerne belaster økonomien meget. Beregningerne er delt op i materialer og timeløn.

23 Side 4 af 7 Materialedelen indeholder det årlige forbrug af materialer, energi og afskrivning på udstyret og forbruget pr gris ved det givne antal slagtninger beregnes. Dette tal angiver penge som skal betales ud af huset for alle typer slagterier. Herefter beregnes den samlede tid forbundet med behandlingen. Tiden går til opstart af udstyret, rengøring, operatører til betjening og vedligehold. På større slagtesteder vil dette tal angive hvor mange operatører der er behov for. På mindre slagtesteder vurderes det at tiden spiller en lidt mindre rolle. Sidst summeres de to tal og giver derved en samlet udgift til behandlingen af kroppene og en udgift målt pr krop ved de givne slagtetal. Regnearket er gengivet herunder. Omkostninger ved varmtvandsdekonterminering på forskellige anlægstyper Stort anlæg Mellemanlæg Mellem anlæg manuelt Lille anlæg Lille Simpelt transportabelt Manuelt anlæg anlæg med vand Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] 1 1 0,5 0,25 3 0,25 Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 1 1 0,5 0,5 0,5 0,25 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 1 1 0,25 0,25 0,5 0,25 Vand forbrug [liter pr krop] ,5 3,5 40 Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Dampforbrug fra slagteri [kr/time] 52, Elforbrug [kr/time] eller [kr/krop] ,47 1,47 2 Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 1,34 1,80 3,14 123,24 4,51 11,99 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] Løn [kr/krop] 0,30 0,61 3,78 7,03 9,21 6,82 I alt [kr] I alt [kr/krop] 1,64 2,41 6,92 130,27 13,72 18,82

24 Side 5 af 7 På de følgende figurer ses beregninger foretaget for de enkelte anlægstyper ved forskellige årlige slagtetal. Eksisterende anlæg optimeret. Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Stort anlæg Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] Vand forbrug [liter pr krop] Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Dampforbrug fra slagteri [kr/time] 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 105 Elforbrug [kr/time] Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 8641, ,25 432,80 43,96 5,07 2,19 1,62 1,37 1,89 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] Løn [kr/krop] 6,30 3,30 0,60 0,33 0,31 0,31 0,30 0,30 0,30 I alt [kr] I alt [kr/krop] 8.648, ,55 433,40 44,29 5,38 2,50 1,92 1,67 2,20 Mellemstort anlæg baseret på det eksisterende anlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Mellemanlæg Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] Vand forbrug [liter pr krop] Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Energi til opvarmning af vand/damp [kr/ Elforbrug [kr/time] Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 6.913, ,27 346,51 35,43 4,33 2,02 2,45 2,06 2,42 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] 330, , , , , , , , ,2973 Løn [kr/krop] 6,61 3,61 0,91 0,64 0,61 0,61 0,61 0,61 0,61 I alt [kr] I alt [kr/krop] 6.920, ,87 347,42 36,07 4,94 2,63 3,06 2,67 3,03

25 Side 6 af 7 Mellemstort anlæg med manuel betjening Mellem anlæg manuelt Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg Mellem anlæg manuelt manuelt manuelt manuelt manuelt manuelt manuelt manuelt Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1 1,5 2,5 3 Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1 1,5 2,5 3 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,5 0,75 1,25 1,5 Vand forbrug [liter pr krop] Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Energi til opvarmning af vand/damp [kr/ Elforbrug [kr/time] Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 1.730,81 866,71 89,02 11,25 3,48 4,43 5,61 8,18 9,37 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] 264, , , , , , , , ,405 Løn [kr/krop] 5,28 4,53 3,86 3,79 3,78 3,78 3,78 3,78 3,78 I alt [kr] I alt [kr/krop] 1.736,09 871,25 92,88 15,04 7,26 8,21 9,39 11,96 13,16 Lille stationært dampsugsanlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Lille anlæg Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,5 1 1,5 2 2,75 Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 0,5 0,5 0,5 0, ,5 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,5 1 1,5 2 2,75 Vand forbrug [liter pr krop] 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Energi til opvarmning af vand/damp [kr/ Elforbrug [kr/krop] 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 1.212,00 607,13 62,75 8,31 3,47 3,07 2,99 2,95 3,00 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] 419, , , , , , , , ,351 Løn [kr/krop] 8,38 7,63 6,96 6,89 6,88 6,88 6,88 6,88 6,88 I alt [kr] I alt [kr/krop] 1.220,38 614,76 69,71 15,20 10,36 9,95 9,87 9,84 9,88

26 Side 7 af 7 Mobilt dampsugsanlæg Lille Lille Lille Lille Lille Lille Lille Lille Lille transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt transportabelt anlæg anlæg anlæg anlæg anlæg anlæg anlæg anlæg anlæg Årlig kapacitet med et skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Vand forbrug [liter pr krop] 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Energi til opvarmning af vand/damp [kr/ Elforbrug [kr/krop] 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 1,47 Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 2.248, ,59 114,59 13,49 4,16 3,23 3,02 2,93 2,99 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] 610, , , , , , , , ,002 Løn [kr/krop] 12,21 10,71 9,36 9,22 9,00 8,89 8,85 8,84 8,82 I alt [kr] I alt [kr/krop] 2.261, ,30 123,95 22,72 13,15 12,12 11,88 11,77 11,82 Simpelt manuelt anlæg Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Simpelt Manuelt Årlig kapacitet med et skift [stk] anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand anlæg med vand Årlig kapacitet pr skift [stk] Antal udstyr Antal slagtedage Investering [kr] Takttid [sek/krop] Timesats [kr] Opstartstid [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Overvågningstid [timer] Rengøringstid [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Vedligeholdelse pr slagteskift [timer] 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand forbrug [liter pr krop] Vand [kr/liter] 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 0,025 Dampforbrug fra slagteri [kr/time] Elforbrug [kr/time] eller [kr/krop] Rengøringsartikler pr dag [kr] Afskrivning [kr] Rengøringsmidler [kr] Vand [kr] Damp [kr] El [kr] Materialer m.m. [kr] Materialer m.m. [kr/krop] 89,76 46,56 7,67 3,78 3,22 3,10 3,07 3,05 3,04 Opstart, overvågning [kr] Rengøring [kr] Operatør [kr] Vedligehold [kr] Løn [kr] 408, , , , , , , , ,757 Løn [kr/krop] 8,17 7,42 6,75 6,68 6,46 6,36 6,32 6,30 6,29 I alt [kr] I alt [kr/krop] 97,93 53,98 14,42 10,46 9,68 9,46 9,39 9,35 9,33