Rehabilitering til borgere der har vanskeligt ved at deltage i samarbejdsproces og rehabiliteringsindsatser. Mogens Seider Svendborg 8.

Transkript

1 Rehabilitering til borgere der har vanskeligt ved at deltage i samarbejdsproces og rehabiliteringsindsatser Mogens Seider Svendborg 8.november 2016 Værdier, resonans, mening, tilstedeværelse faglighed 1

2 Dansk selskab for psykosocial rehabilitering facebook 1665 medlemmer nyhedsbreve Overenskomster. Arbejdsmiljøloven. Organisations-kulturen. Ressourcer incitamentsstrukturer Fleksibilitet Ledelse Riskmanegement Hvem er vi til for? 2

3 Der er stigende krav om refleksiv praksis Grundlaget for denne professionalisme er muligheden for at udvikle sociale interaktioner, der: Ikke bygger på at reducere brugere til deres fejl og mangler, men snarere placerer dem i forbindelse med deres personlige livshistorier og giver dem magt over deres dagligdag, anerkender deres problemer i livet, men også deres ressourcer ikke reducerer personalet til udførere af en forudbestemt teknisk know-how, hvor den professionelles egen person er en ligegyldig faktor. Topor, Denhov 2013 Mennesker er ikke problemet, de er en del af løsningen Umyndiggjort/ikke deltagende Håbløshed Jeg kan ikke. Kontrolleret Recovery rejsen er parallel for : Patient til Person Professionel til Person Deltagende aktør Håbefuld Jeg kan. Selvkontrol / ansvar Alain Topor,, SL, konference februar 2016 ; Skriv jeres lovbrud ned, det der virker 3

4 Which side are you on? Systemet eller menneske. Jeg har ventet på dig Hjælpe med at flytte Lave mad til en barnedåb Køre noget på lossepladsen Hænge reoler og lamper op. Regelbrott Att göra mer än eller någonting helt annat än det brukaren har lärt sig kunna förvänta sig av personal. Alain Topor Hvad virker? Hvad nu, hvis det er den professionelle der virker? 4

5 Professionelt råderum What works for whom (engelsk studie fra 2007 af virksomme mekanismer i aktivering): Der er enighed i evalueringsforskningen om, at den personlige rådgiver (PR) er altafgørende for, om en indsats lykkes eller ej. PR s kompetencer og indstilling og de værktøjer de benytter sig af har en vigtig indflydelse på effekterne af indsatserne. Det er ikke bare et teknisk spørgsmål om, hvor godt en indsats eller et forløb skrues sammen og leveres, men i høj grad et spørgsmål om, hvor god PR er til at fremkalde en lyst og ønske blandt borgerne om at søge og tage imod arbejde og at evne at bygge ovenpå og borgerens allerede eksisterende engagement ved at give lige præcis den indsats, der passer til den givne situation. Det ser ud til videnskabeligt set, at desto større fleksibilitet, der gives til PR, desto bedre er de til at udfylde deres rolle og at give borgeren en reel individuel indsats (Oversat frit efter What works for Whom) BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Sagsbehandlers tro på borgerens jobchancer øger i sig selv borgerens jobchancer Understøttes af forskning (Miller & Rollnick), der siger, at Sandsynligheden for, der sker en forandring, er stærkt påvirket af interpersonelle interaktioner Den professionelle har signifikant betydning for, om en person lykkes med forandring Personer, som tror på, at de vil forandre sig, vil sandsynligvis forandre sig. Personer, hvis rådgiver tror på, at de nok vil forandre sig, vil sandsynligvis forandre sig. 5

6 Det sociale arbejde en udefineret arena til konstant forhandling Det sociale ( pædagogiske ) arbejde er en arena uden manuskript søgen efter forud planlagt styring og rammer amputerer muligheden for at forholde sig åbent til mennesker og liv Færdiguddannet og fagidioti. Uforudsigelighed er en kvalitet for at opdage borgeren som en del af løsningen Disruptive innovation at give plads til forstyrrelsen Ingen er håbløs motivationsarbejde med hårdt belastede borgere Det er muligt at motivere alle, der betragtes som umotiverede. Med de rette metoder og teorier kan selv de borgere der virker umotiverede og håbløse, blive til borgere fulde af håb og motivation. Per Revsted 6

7 Metoden Motivationsarbejde Metoden Motivationsarbejde er en fremgangsmåde til at hjælpe de mennesker, der anses for at være umotiverede og håbløse. De fleste hjælpeforanstaltninger tager udgangspunkt i, at borgeren i varierende grad skal være motiveret, dvs. at denne selv vil samarbejde konstruktivt og tage imod hjælp. Dilemmaet er, at mange borgere inden for socialforsorgen, kriminalforsorgen og psykiatrien ikke ses som motiverede. De får derfor ikke adgang til den støtte, som de har behov for. Når vi forventer et konstruktivt samarbejde fra borgeren, når vi kun den gruppe, der relativt set er temmelig velfungerende. Det fører til motivationsparadokset: de borgere, der har størst behov for støtte, får mindst. Motivationsarbejde stræber efter at løse dette paradoks, således at de, der har størst behov, virkelig får hjælp. Det handler blandt andet om, at vi bærer hovedansvaret for borgerens motivation og tror på, at der i alle mennesker findes et potentiale, der kan vækkes og udvikles. Kan du blive vred og sur? Man kan godt leve uden at se, men man kan ikke leve uden at blive set. Man kan også godt leve uden at høre, men man kan ikke leve uden at blive hørt. Intet menneske er en ø 7

8 Andre forudsætninger Ved mødet med psykisk syge menneskers måde at klare deres liv på, under andre forudsætninger end det var muligheden tidligere, vokser der et behov frem for nye begreber til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Det at have en sindslidelse er ikke at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose. Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være man isolerer sig i stedet for at leve i den usikkerhed der er forbundet med at omgås andre, eller man forbruger andre stoffer end de lægeordinerede for at dæmpe den angst og smerte som sygdommen påfører dem. Rettigheder.. At have de samme rettigheder som alle andre betyder, at man tæller med på samme måde, både når der skal stemmes til Folketinget, når man skal have en bolig eller når man skal på toilettet på dagcentret. Ja, det med rettigheder må nødvendigvis også gælde på vores arbejdspladser, og så skal vi jo ikke have et apartheidsystem, hvor nogen må bruge ét toilet og andre skal bruge et andet. Hvis vi som professionelle synes, vi er en anden race af mennesker, der skal have vores egen kabine for at tisse, så kan vi jo ikke bilde de andre ind, at vi vil dem noget rigtigt. Mogens Seider Jan Jaap Rothuizen, Socialpædagogikken i psykiatrien februar

9 Bathroom apartheid Hvem sidder hvor?. Medarbejderterritorium Hvem spiser morgenbrød? Hvordan er mødefaciliteterne? Skønne familie og feriebilleder? de sidder og griner inde ved siden af Jeg går ikke i bad når jeg skal derop Arena for jeres møde med borgerne Hvordan vi taler om psykisk syge Er den psykisk syge en person med et iboende potentiale for vold? Kun en meget lille del af mennesker med psykiske vanskeligheder begår personfarlig kriminalitet. Ingen mennesker ER psykisk syge. Vold er en desperat kommunikationsform. Trusler og vold er adfærd, der skyldes et dysfunktionelt samspil mellem person og omgivelser. Positiv kommunikation, fx National handlingsplan for tryghed og udviklingsmuligheder i botilbud. Hvordan taler i om den her gruppe borgere / den specifikke borger i jeres organisation? 9

10 Meningsfulde liv skaber vi sammen Effektive indsatser sker ikke i tredjeperson, men i et tillidsfuldt møde mellem et jeg og et du. Ingen professionel kan fixe en anden person. Mennesker kan kun udvikle sig selv. Det gælder også personer med et livslangt behov for kompenserende støtte. Borgeren (patienten) er først og fremmest medskaber ikke modtager af støtten. Bevægelsen fra patient til person og fra professionel til person er en fælles rejse. Så hvad skal vi gøre? Turde stille kritiske spørgsmål til os selv. Er vi dygtige nok? Styre trangen til at svare strukturelt på komplekse udfordringer (ny lovgiving, nye mursten): Nej tak til tvang i sociale tilbud. Lære af de gode eksempler: Hvorfor har nogle botilbud så få episoder med voldsom adfærd. Opbygge markant bedre forebyggelse via systematisk borgerinddragelse. Integrere misbrugsbehandling og tilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder. Udvikle en langsigtet plan for et holdbart sektorsamarbejde. 10

11 Menneskesyn som barrierer eller forudsætning Studerende på besøg på sit praktiksted. Vestervænget der er ingen Fountain House jeg var her alene i går aftes Blommen og Irene Rådhuset er medarbejdernes reservat Kl.1602 på DPC hvem bestemmer hvad hvornår 11

12 Vi mødes med hver vores ekspertise En person med ekspertise i sit eget liv og den allerbedste og unikke viden om sine egne drømme og håb + En person med faglig ekspertise og professionel kompetence Kan man være professionel uden at træne? Det er en lederforpligtigelse at skabe rum for øvelser i det der er svært og dyrker de talenter der har lettere ved at tale med de borgere der udfordrer systemet. 12

13 frontmedarbejderne er afgørende vigtige, pas godt på dem Hvad er grunden til du kommer på arbejde i dag? Personinvolvering - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Nothing about us without us! 13

14 14