Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 48 ukiaq efterår 2009"

Transkript

1 Nr. 48 ukiaq efterår 2009

2 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte A/S kort efter sin tiltrædelse. Naqitaq Royal Arctic A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic udgives af A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss./Red.: Tina Lynge Schmidt & Jakob Strøm Aaqqissuineq naammassivoq/red. afsluttet 1. oktober 2009 Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita Naqiterisoq / Tryk: Special-trykkeriet Viborg A/S Nutserisoq / Oversættelse: Akapol Naqiterneqartut amerlassusiat/ Oplag Saqqaa / Forside: 2. styrmand Mogens Overballe på broen af Irena Arctica Aquttoq minneq Mogens Overballe Irena Arcticap aquttarfiani Assiliisoq / Foto: Lars Svankjær A/S Postboks Nuuk Oqarasuaat/Telefon Fax

3 Naalakkersuisoqarfimmi politikikkut akisussaasoq nutaaq Allaaserinnittoq Jakob Strøm Juunimi inatsisartunut qinersinerup i nernerata kingune raa Royal Arctic Linemut politikikkut akisussaasup allanngornera. Kiisalu uagut, nammineq oqarneratuut, angut taanna sungiutiinnartariaqarparput. Tassami suliffeqarfimmut pulaakulaartarnissani eqqarsaatigaa. I maanngitsoq akulerunni arluni, kisianni pitsaa su mik suleqatigiinnissaq qulakkeerni arlugu, taamak oqarpoq Jens B. Frederiksen, De mokraatineersoq, allaffittaavani apersorniarlugu pulaarne rani. Malugisaq siulleq: Allaffiata nerriviup qaavani qaleriissat ima portutigaat, ajornannginnerpaajussagaluarluni pappiaq qanik pallittaalisalioriarluni taassuma tunuanut avatangiiserisanut toqqoraanni ajornartorsiutinik iluarsiiniarluni su liaqarnerup i ngerlannerani. Malugisat aappaat: Taamaattorli ajunngitsutut isikkoqarpoq aamma angerlarsimarpalaartutut suliluunniit kutaarnata misiginarpoq. Tassami iikkami takinermi ilisarnarluinnartut containerini eq qu miitsuliat assingi nivingapput, kiisalu iik kami ilorlermi p ullorsiutai nivingallutik, i maassinnaavoq siuliata qimassimasai, tassa uagut kissaatigineqanngitsutut mi sigisinnaan ngila vut. Naak imaassin naa ga luartoq siuliata taakku qimassimagai. Malugisat pingajuat: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naa lakkersuisut ilaasortaattut qinigaaqqammersoq pappiaqqat qaleriissat tunuanni toqqorsimaarniarluni eqqarsanngilaq. Taamaaliornissaminut angut taanna uummammioqarpallaaqaaq. - Uunga issiavimmut siullerpaamik i ngikkaanni soorunami erseqqippoq eq qarsaqqaarnarmat suliassat annertoqi sut sammissallugit ineqarnermut politik ki, atta veqarneq angallannerlu tamanut annertuumik pingaaruteqartut. Kisianni eqqarsaatiga siulleq tassaavoq a ni ngaa sar passuarnik sipaaruteqarto qar sinnaanera periarfissaassaaq, aningaasar tuutimmi taamak amerlatigimmata, Jens B. Frederiksen qungujulluni oqarpoq. Nangipallallunilu: - Tamannali imaanngilaq tassanngaannaq susassaqarfiit ta mar mik annikilli sar neqassasut. Akerlianilli susassaqarfiit ilaat. Ilaannimi aningaasanik atuinissaq pisariaqartarpoq, tamannalu pissutsinik tun ngaveqartarpoq. Assersuutigineqarsinnaavoq umiarsuaaqqat nunaqarfiliartaatit nutaat pisariaqartinneqarnerat. Kisianni tamatigut uagut sinnut aperisassaagut: Maannakkut iliuutsivut aammattaaq aningaasat atukkavut eqqarsaatigalugit pitsaanerpaappaat. Tamanna naleraassaaq pitsaasoq, Jens B. Frederiksen oqarpoq. Sunniuteqarfiginiarpai Demokraatit partiiata siulittaasuata maannakkut Naalakkersuisunut ilaasortatut sullisini atisimalerpai. Taavami? Tamanna politikikkut qanoq sunniuteqassava? Naalakkersuisooqatigiit pi ngaarnertut anguniagarivaat ungasinnerusoq isigalugu eqqarsartarnissaq, oqarpoq kiinaatigullu taku neqarsinnaavoq tamanna pingaartikkaa. - Tassanngaannartumik iliuuseqarneq tunngavigalugu politikeqartoqassanngilaq. Kingullermik kiap oqaloqatigine qarsi manera tunngavigalugu aalaja ngiisoqar tassanngilaq. Tamanna sammisani tamani pingaaruteqarpoq, a amma pigisaa Bygdeser vice assersuutigigutsigit, taava umiarsuaaqqat nunaqarfiliartaatit nutaat sanaartor ne qartussaapput. Kisianni qa noq amerlatigisunik sanaartortoqarnissaata, taakku qaqugu sanaartorneqassanerisa aamma qanoq aningaasalersorneqassanerisa i nui aqatigiit tamak kerlugit sunniute qar figi sussaavaat. Taa maattumik iluarsii neq atasinnaasoq toq qar neqar taria qar poq. Piviusullu tunnga vigineqarpata pitsaanerpaaq toq qarneqas saaq, tamakkulu tassa atorfilittama siulliit i laattut tunniutassaat. Pif fissami aggersumi aalajangii nis sat sinnut annertuunut ta manut piviusut tun ngavigissavut, Jens B. Frederiksen oqarpoq, malunnarporlu soqutigisami oqa luuse rinerani kissassimaartoq. - Tamakkulumi aamma p assartuinermut akigititaanut aam ma sullissinissamut isumaqatigiissu taanut tunngatillugu atuupput, ima luunniit Tele attaveqarnermut tunngatillugu kisermaassineranut. Uagut ta ma tigut ilisimatinneqartuarpugut Nuum mi pisisartut unammissutigine qalerpata, taava allani akigitinneqartut annertuallaamik qaffasissuseqalissasut. Tamanna ilumoorluarsinnaavoq. Kisianni uagut tamakku allaganngorlugit takusinnaa sariaqarpavut. N uummi qa noq annertutigisumik iluanaaruteqartarpisi. Kii salu sinerissap sinnerani qanoq an nertutigi sut annaasarpisigit. Kisitsisit tamakku politikerit takusinnaagunikkit, taava uagut nalilersinnaavarput taamatut i ngerlatsineq allan ngortinneqassa ner soq. Ullutsinni mit illoqarfiit tamar mik pilersorneqartussaapput, kisianni tamatumunnga taarsiullugu sullissinissamik isumaqatigiissut tun ngavigalugu kisermaassinissaq illersor neqarpoq. Air Greenland unammil lerneqarpoq kiisalu sullissinissamut i sumaqatigiissutit aq qutigalugit akilerneqartarput angalla viit sinneqar toorfiu sinnaan ngitsut timmisartuussiffiginissaannut. Kisianni suna pit saane rua, apeqquteqarpaluttumik oqarpoq. Jens B. Frederiksenili takorluuinngilaq tamakkununnga akissutissat aqagu ima luunniit sapaatit akunneranni tulliuttumi pissarsiareriissallugit. Isumaqarpoq taamatut aaqqissuussineq kisermaas sineq aamma pisussaaffeqarneq tasiortillugit piffissami sivi sulaami suli a tuuk kal lassasut. Tassami Jens B. Frede riksen malillugu pingaar nerun ngilaq pissutsinik qaqugu allannguinissaq. I maluunniit ilumut al lan ngu iso qassanersoq. Pingaaruteqartoq tassaavoq eqqar saatigilluakkamik aamma uppernarsaasersorluakkamik taa matut pisoqarnissaa. - Aalajangiinissatsinnut atortussaqarta riaqarpugut. Tamatumani erseqqitto qarnera pingaaruteqarpoq. Kisitsisit nerriviup qaa 3

4 Deluxus vaniippata taava assigiimmik oqaluuseri saqassaagut. Taa maa lillutik politikerit aa lajangiisinnaapput, taamatut oqariar tuu teqarpoq. Suliffeqarfiit namminersortut Demokraatit politikikkut anguniagaanni atuarneqarsinnaavoq partiip sulissutigi niaraa suliffeqarfiit namminersortunit pigineqartut nammineq i ngerlaleriar tor nissaat, soorlu assersuutigalugu Royal Arctic Line. Kisianni tamanna qanoq aamma qaqugu pissa nersoq partiip siulittaasuata Jens B. Fre de riksenip oqaatigerusuppallaanngilaa. Naalakkersuisunulli ilaasortap Jens B. Frederiksenip suliffeqarfinnut tunnga sunik oqaaseqarnissani nangaassutigin ngilaa. - Suliffeqarfiit assigiinngitsorujussuupput siunissarlu aammattaaq taamaassaaq. Royal Arctic Line eqqarsaatigalugu taava uanga isumaqarpunga siunissaq pissanganartorujussuusoq umiarsuarnik nu taanik pisaarnissaq, nutaanik umi arsua li ve qaler nissamik periarfissat aamma immaqa niuerfiit nutaat kii salu Sul lualuk aqqutigalugu i maatigut angalasalersinnaanermut periarfissat kingu ne ri sin naasaat assersuutigalugit, Naa lakker suisunut ilaasortaq Jens B. Fre deriksen oqarpoq. Kiisalu partiimut siuliuttaasoq akulerutinngitsoorsinnaanngilaq. - Partiimi suli suliffeqarfiit nammineq i ngerlaleriartortinneqarnissaat anguniagaa voq. Kisianni tamatumani pingaa ruteqartorujussuuvoq kisermaassisoq pisortanit ingerlanneqartoq nammineq i nger lasumik kisermaassisisumik taar siinnarneqannginnissaa. Tamanna kik kunnul luunniit iluaqutaanngilaq. Oqareernittullu suliffeqarfiit assigiinngitsorujussuupput. Ilaa sa tulluusimaarutigaat nammineersinnaanertik, kisianni allat taamaallaat tapiiffigineqarlutik i nger lasinnaapput. Sulif feqarfinnik nam mi neq ingerlasun ngor titsini arnermi piumasaqaatit assigiin ngit sorujus suupput, aamma tunngavissat assigiinngit suupput, partiip siulittaasua Jens B. Fre deriksen oqarpoq. p suliffeqarfittut nammineq ingerlalernissaanut aamma u nammillerneqarnissaanut tunngatillugu. Immaqa tupaallaatigineqarsinnaan ngit su mik maannakkorpiaq oqaaseqarusunngilaq. Ki sianni suliffeqarfimmik nersualaarinnikkusuppoq. - Suliffeqarfimmi tassani pisortat annertuumik tatigaakka. Uanga allatut pissutissaqanngilanga. Kisianni taamaak kaluartoq uanga assut takukulaartussaavaannga. Taava namminneq aalaja ngissavaat tamanna neriorsuutaanersoq imaluunniit qunusaarutaanersoq, i llaati galuni oqarpoq. Kisianni qanoq isumaqarnersoq paat suugassaanngilaq. - Uanga suliffeqarfiup pisortaanut saqqumilaarusuppunga. Imaanngitsoq suliffeqarfimmi ingerlatsinermut akule runniarlunga, Kisianni inuiaqatigiinni najugaqarfigisatsinni politi kerit aamma suliffeqarfiit akornanni pitsaasumik su leqatigiittoqarnera Kalaallit Nunaata siunissaanut tunngaviulluinnarpoq. Uanga tamanna qilanaaraara, Jens B. Frede riksen naggasiivoq. 4

5 Ny kaptajn på den politiske bro Jakob Strøm Resultatet af landstingsvalget i juni gav en ny politisk ansvarlig for Royal Arctic Line. Og vi kan, ifølge ham selv, ligeså godt vænne os til ham. For han har tænkt sig at være en flittig gæst i virksomheden. Ikke for at blande sig, men for at sikre et godt samarbejde, lyder det fra Demo kraternes Jens B. Frederiksen under et interview besøg på det nye kontor. Første indtryk: Bunkerne på skrivebordet er så høje, at det letteste må være at bygge sig en papirfæstning og gemme sig for omverdenen mens der arbejdes på problemløsningen. Andet indtryk: Det tegner nu alligevel godt og hjemmevant inden vi overhovedet har sagt goddag. For på den lange væg hænger de velkendte plakater med motiver af kunstcontainere, og på endevæggen s kalender, så helt uønskede kan vi ikke være. Selvom det muligvis er efterladt af forgængeren. Tredje indtryk: Det nyvalgte medlem af Naalakkersuisut (det der før Selvstyrets indførelse hed landsstyremedlem) for boliger, infrastruktur og trafik har ikke tænkt sig at gemme sig bag papirbunkerne. Der til har han nok alt for meget på hjerte. - Når man sætter sig i den her stol for første gang, så er det klart at man lige tænker, at det er et kæmpe område med boligpolitik, infrastruktur og trafik som betyder så meget for alle. Men min første tanke var egent lig, at der må være mulighed for at spare en hel masse penge, når der er så mange ud gifter, siger Jens B. Frederiksen med et grin. Og skynder sig at tilføje: - Det betyder jo ikke, at der med det samme skal skæres ned på alle områder. Nogen steder tværtimod. Nogen gange er det jo nødvendigt at bruge penge, fordi omstæn dighederne kræver det. Det er behovet for nye bygdeskibe et eksempel på. Men vi skal hele tiden spørge os selv: Er det vi gør nu, også det bedste for de penge vi bruger. Det bli ver et vigtigt pejle mærke, siger Jens B. Frederiksen. Sætte sit præg Partiformanden for Demokraterne er nu truk ket i arbejdstøjet som medlem af Naalakkersuisut. Og hvad så? Hvordan kommer det til at præge politikken? Et af de overordnede mål for koalitionen er at tænke langsigtet, lyder det, mens ansigtet lægges i alvorlige folder. - Der skal ikke være nogen hovsa-politik. Der skal ikke være beslutninger ba seret på hvem man senest har talt med. Det er vigtigt på alle områder. Hvis vi tager og datterselskabet Bygdeservi ce som eksempel, så skal der bygges nye b ygdeskibe. Men be slutningen om hvor mange der skal bygges, hvornår de skal byg ges og hvordan de skal finansieres påvirker hele samfundet. Derfor skal der vælges en løs ning der holder. Den vælges bedst, hvis den er baseret på fakta, siger Jens B. Frederiksen, og har tydeligvis talt sig varm om et emne han brænder for. - Det samme gælder jo s fragtpriser og koncession, eller Teles monopol på telekommunikation. Vi får altid at vide, at hvis der er konkurrence om markedet i Nuuk, så vil priserne blive alt alt for høje alle andre steder. Det er sikkert rigtigt. Men vi skal se det sort på hvidt. Hvor mange penge tjener I i Nuuk. Og hvor meget sættes der til på resten af kysten. Hvis politikerne kan se de beløb, så kan vi vurdere om der skal ændres i den måde det dri ves på. I dag skal Royal Arctic Line dæk ke alle byer, men er til gengæld beskyttet af koncessionens eneret. Air Greenland har konkurrence, og bliver så betalt via servicekontrakter for at flyve de ru ter der ikke kan give overskud. Men hvad er bedst, siger han spørgen de. Jens B. Frederiksen gør sig dog ingen illusioner om, at han har fundet svaret i morgen eller i næste uge. Han mener, at mo dellen med monopol og forpligtelser der går hånd i hånd kommer til at eksistere noget tid endnu. For ifølge Jens B. Frederiksen er det ikke så vigtigt hvornår der ændres på tingene. Eller om de overhovedet bliver ændret. Det vigtige er, at det vel overvejet og veldokumenteret. - Vi skal have redskaber til at træffe beslutninger. Der er klarhed vigtigt. Hvis be løb ene er på bordet, så taler vi om de samme ting. Så kan politikerne træffe beslutninger, lyder parolen. Private selskaber I Demokraternes politiske program kan man læse, at partiet vil arbejde for en grad vis privatisering af de selvstyreejede virksomheder, som for eksempel. Men hvordan og hvornår det skal foregå, er partiformand Jens B. Frederiksen ikke meget for at komme med ud med. Medlem af Naalakkersuisut Jens B. Fre deriksen er dog ikke bange for komme med et par meldinger om virksomhederne. - Virksomhederne er meget forskellige og det vil fremtiden også være. Hvis vi tager, så synes jeg der ligger en meget spændende fremtid med nye skibe, mulighed for nye havne og måske nye markeder og de muligheder der følger af for eksempel sejlads i Nordvestpassagen, siger regeringsmedlemmet Jens B. Fre deriksen. Og så kan partiformanden alligevel ikke lade være med at blande sig. - Partiet går fortsat ind for privatisering. Men det er meget vigtigt at et offentligt monopol ikke bare erstattes af et privat m onopol. Det gavner ikke nogen. Og som sagt er der meget forskel på virksomhederne. Nogen sætter en ære i at klare sig selv, men andre kun fungerer på tilskud. Der er meget forskellige forudsætninger, og forskellige grundlag for privatisering, siger partiformand Jens B. Frederiksen. Om skal privatiseres og have konkurrence, vil han, måske ikke så overraskende, ikke melde klart ud på nuværende tidspunkt. Men rose virksom heden vil han gerne. - Det er et selskab hvor jeg har stor tillid til ledelsen. Jeg har ikke grund til andet. Men derfor kommer de alligevel til at se meget til mig. Så må de selv vælge om det er et løfte eller en trussel, lyder det mens han griner. Men meningen er klar nok. - Jeg vil gerne være synlig for virksomhed ens ledelse. Ikke fordi jeg skal blande mig virksomhedens drift. Men fordi vi bor i et samfund hvor et godt samarbejde mellem politikere og virksomheder er en forudsætning for Grøn lands fremtid. Jeg glæder mig til det, slutter Jens B. Frederiksen. 5

6 Timmisartorluni aalaneq Allaaserinnittoq Jakob Strøm Imaanngilaq utoqqaliarsaarsimanermik nanertisimaneq juulimi tallimanngornermi nalinginnaasumi malunnarmat. Utoqqaliartornerummi ilisarnaatai takuneqarsinnaanngillat, soqutiginninnerlu aamma suli annertoqaaq. Kisianni tassa ilumoorpoq. Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffik 50-inik ukioqalerpoq. - Kanna puttaarujussuaq soorlu sikutut Tunuminngaanneersutut isikkoqartoq? - Aap, taamatut illuarsinnaavoq. Ilami ilaanni tupaallannartarpoq tamakku assigiinngitsut sarfaanneqarlutik anorimillu tissukartinneqarlutik qanoq ilillutik kangerlunnut pulasarneri. Kujataani nunap pinneqisup qulaani uninngavugut. Siutequtit atorlugit qulimiguullip oqaluttaataatigut nipigippallaanngitsutigut oqalunneq uannut akuleruffissaanngilaq. Uangami paatsuungassutiginngilara qulimiguullip igalaavisigut silammut itsuartorlunga suut isiginerlugit. Sikut, taakkulu amerlaqaat. Kisianni tamanna ilaaqatinnut naammanngilaq. - Uanga oqarsinnaavunga sikut qulerarterutinik sisamanik imaluunniit tallimanik eqimassuseqartut. - Ilumoorluinnarputit. Kisianni takuuk. Aamma aakanna Prinsen matoqqavoq. Søren Mejer ilagalugu angalavunga, mi aqumioq, kisianni maannakkut Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffimmiittoq. Tassalu 1992-imiilli pingajussaanik tamaa niippoq. Qulimiguulimmi aamma ilaapput Jens Jakobsen, Danmarks Meteorologiske Institutimi Istjenestenimi sikut pillugit siunnersorti, aammattaaq Yevgeniy Kadranov Kazakhstanimi KazGeoCosmosimeersoq. Aamma soorunami tulaavigisara aalajangersimalluinnartoq i laavoq. Angut taanna ateqarpoq Urs Stoller, eqqissivilluni issiavoq assami illuatungaanik aquut tigummillugu, anorilluunniit uanga soorlu tivolimi nuannaarniutini misilitassani ajornerpaani issiasutut misigisimalertikkaluarpanga, uffa Air Greenlandip qulimiguuliutaani AS-350 aappalaartumik qalipaatilimmi uanga issimallunga. Kisianni oqaluttuaq tamanna allarluinnaavoq. Angalavugut isreko (sikunik alapernaarsuineq) ingerlallutigu. Imaluunniit imaappoq: isrekomik ingerlatsisoq tassaavoq Søren Mejer. Jens Jakobsen aamma Yevgeniy Kadranov a ngalaqataapput ilinniarniarlugu Sikunik Alapernaarsuiffimmi sunarpiaq suliarineqartarnersoq. Uanga ilaavunga suliap qanoq ingerlanneqartarnera allaaseriniarlugu. Kisianni suliassaq tamanna assut ajornakusoorpoq. Igalaakkut silammut itsuartorluni takusassarpassuaqarmat, tamatumalu pinningaassusia attortinnarmat allattuinissaq puigornartarpoq. Uanga i sumaqarpunga siullersaananga taamatut misigisaqartoq. Siutequtini atukkanni nipiliorpoq, Søren Mejerillu nipaa erseqqissivoq. - Tamanna sungiunniarlugu angalanerit arlalialuit atorneqartariaqarput, tassami tamanna nammineq suliaralugu sungiussassaagami. Taamatummi ingerlaneq takornariat aningaasarpassuarnik akilertarpaat. Kisianni uagutsinnut tamanna sulinerinnaavoq, tassami aatsaat isigisanik attortittarneq sungiukkiartoreeraanni, oqarpoq. Ilumut upperissanerlugu uanga naluara, kisianni ajunngilaq. Takornariat uanga paasisinnaalluarpakka. Narsarsuarmiit toqqaannarlugu Nanortaliup tungaanut siullermik timmivugut. Maannakkut sinerissap qanittuatigut aqqut qulaallugu Qaqortup tungaanut ingerlaarpugut. Søren Mejerilu igalaakkut silammut isiginnaartuarpoq, ingerlaarnitsinnilu allattuiuarluni. Narsarsuarmut utereersimaleriarutta Søren Mejerip ullumikkut sikunik nalunaarut Danmarks Meteorologiske Instituttip nittartagaatigut saqqummiutissavaa. Kiisalu umiarsuarnut soqutiginnittunut tamanut nassiussuutissallugu. Kisianni suli nalunaaquttap akunnialui sikunik alapernaarsuigallassaagut. Pisiniarfiliarneq Qaqortumut tikissimalerpugut nunnippugullu orsersorniarluta. Qulimiguullilli peqqumaateqarfii kisimik immersugassaanngillat. Søren Mejer aamma Urs Stoller Brugsenip tungaanut ingerlaarput. - Uagut nammineerluta inissiami inigisatsinni nerisassiortarpugut. Siusinnerusukkut nerisaqartinneqaraluarpugut, kisianni tamanna atorunnaarsimavarput, ilaatigut tamatumunnga pissutaavoq nerisassat pitsaassusiisa allanngorarpallaartarsimanerat. Maannakkut nammineq nerisassiortarpugut tamannalu iluarpoq. Kisianni Narsarsuarmi pisiniarfik maani Qaqortumi pisiniarfimmisut pisiassaqartiginngilaq. Tassalu maanga aqqusaartussaagaangatta taava pisiassatsinnik allattuiffivut nassartarpavut, Søren Mejer nassuiaavoq. Qaqortumi ullup qeqqanut nerivugut. Maannakkullu piffissanngorpoq paasiniassallugu suliffimmi suna taamak pilerinartiginersoq, taamaattoqarsimassaarmi, maannakkummi Søren Mejer pingajussaanneerluni Sikunik Alapernaarsuiffimmi sulivoq. 6

7 Jakob Strøm - Tamanna imarsiorluni angalanermiit allamut saalaarfigalugu pitsaasorujussuuvoq. Sikunik Alapernaarsuiffimmiittut tamarmik aqumiutut ilinniarsimasuupput, kiisalu imartani sikoqartuni angalaneq misilittagaqarfigalugu. Maaniitilluta uagut suleqatitsinnut umiarsuarniittunut pingaarutilerujussuarmik sullissisarpugut. Tamatumunnga ilutigitillugu umiarsuarnut aamma suleqatigisimasatsinnut annertuumik attaveqartarpugut. Taakkumi aammattaaq suliatsinnut immersueqataasarput. Taakkua utertillutik nalunaarutaat sulinermi annertuumik atorneqartarput, uagut nammineq alapernaarsuinivut aamma satellitinit sikut assilineqarnerit Danmarkimiit pisartakkavut ilanngullugit. Tamakku pissutaallutik suliffik aalalluarnartuuvoq. Uanga tamanna nuannarivara, Søren Mejer nassuiaavoq. Angut taanna eqqissisimasorujussuuvoq, nassuiaatilluni ingasattajaartanngitsoq ussersorpallaarnanilu. Kisianni oqalunnerata nipaa aamma isikkua malillugit, qularutissaanngilaq angutip taassuma sikunik nalunaarutit pitsaasut suliarissallugit pingaartikkaa. Taamaaliorsinnaaninilu assut nuannarigaa. Angerlamut ingerlaarneq Narsap tungaanut sinerissap qanittuatigut aqqut qulaallugu ingerlaqqeriarluta qulimiguulimmik Narsarsuup tungaanut saaginnaqaagut. Ingerlaarnitsinni kangerluup Sermiliup naqqaniittoq sermeq iigartartoq qanittuararsuullugu timmivugut. Taamaaliorneq nalinginnaasumik isrekomut ilaagunanngilaq, kisianni takornariamut tunngatinneqarnerugunarpoq. Sunniuteqarporlu. Isigisaq misigisaq pinningaarmat nikissinnaajunnaarnarpoq. Sikunik Alapernaarsuiffiup allaffianut uteratta taava kaffisornissaq tullinnguuppoq kiisalu suleqatigisamut Karsten Steffensenimut nalunaarusiornissaq. Tamaanga kujataanut umiarsuaq atlantikukkoortaat tulleq tikittussaq tassaavoq Mary Arctica Nanortalimmut ingerlalluni. Kisianni Tunumiit sikorsuit Nunap Isuatigut uiarussimasut tamanna pisinnaassanersoq qularnarsisippaat. Kisianni ataasinngorpat isreko i ngerlanneqaqqissaaq, taamaattumik Karsten Steffensen aamma Søren Mejer isumaqatigiipput utaqqigallarniarlutik. - Tassami uagut timmisartortarnivut umiarsuit tikinnissaat qanillilluinnaraangat ingerlanniartarpavut. Taamaalillutik umiarsuit naalagaat nutaarluinnarnik paasissutissanik pissarsisarput, Karsten Steffensen nassuiaavoq. Angut taanna siullerpaamik Sikunik Alapernaarsuiffimmi sulivoq, nuannarilluinnarpaalu. Assut suliarisartakkatik oqaluttuarerusuppai. - Suliassat assut pissanganarput. Kiisalu suliassat amerlagaluartut aamma sullitat amerlagaluartut, taava suliat ajunngitsumik ingerlatissallugit aammattaaq piffissaqarpoq. Tamanna pisariaqarluinnarpoq kiisalu uanga tamanna nuannarivara, Karsten Steffensen oqarpoq. Aammattaaq umiarsuit attaveqarfigisarnerat assut nuannarivaa, taakkulumi aammattaaq piffissamik atuiffigisarpaat. Aammattaarlu namminneq piumassutsiminnik immaqa saaffiginninngikkaluartut. Taakku aammattaaq nakkutigineqartarput sikoqassusiullu assinginik nassiunneqartarlutik. - Umiarsuarnit tikeraartunit tamatigut ajunngitsumik nalunaarfigineqaqqittarpugut. Kisianni aammattaaq uagut iluarusutsinniarlugit annertuumik iliuuseqartaratta, taakkua pisariaqartitsippata ulloq unnuarlu sikoqassusiata assinginik aamma ilitsersuinissamut piareersimasarpugut, Karsten Steffensen oqarpoq. Soorluli tassa naalakkigaq oqarasuaat sianerpoq. Umiarsuit arlaata naalagaata tusarusuppaa Nanortalimmiit appakaannissamut periarfissat. Kisianni Karstenip umiarsuit tikeraartut nalinginnaasumillu imartani sikulinni angalasanngitsut puigunngilai. - Umiarsuarsuit takornarianik angallassisartut aammattaaq annertuumik sullittagaraavut. Nuannertarporlu tamakkua aammattaaq sammillugit. Uagut ikiuussinnaanerput assut n uannarerpasittarpaat, ilaatigummi ilaat piareersarsimalluartutut ittannginnamik, oqarpoq. Kiisalu tikipparput imaatigut angallannermi sillimaniarnermut piumasaqaatit nutaat assigiinngitsut, taakku Kalaallit Nunaanni qanittukkut atuutilersinneqarput. Ilaatigut umiarsuit angissutsimik aalajangersimasumik anginerusut tamarmik sumiiffimmik ilisimasaqartumik aqumiumik ilaasoqartalissapput. Kiisalu umiarsuit tamarmik sikunut qinnguartaateqassapput, taamaalillutik unnuakkut ilulissanik takunnissinnaaniassagamik. - Tamanna tupinnaqaaq aamma eqqarsarnangaatsiarluni. Maannakkut ukiut 50-it maaneereerpugut, imaatigut ajunaarneq tunngaviulluni. Kiisalu aatsaat ukiut 50-it qaangiutereersullu piumasaqaatit taamaattut ilanngunneqarnissaat aatsaat iluatsippoq. Tupinnaqaaq, Karsten Steffensen naliliivoq. Pitsaaqaarlumi umiarsuit ukiut 50-it tamakkerlugit Sikunik Alapernaarsuiffik atorsinnaasimammassuk. Nalliuttorsiorninni pilluarit. 7

8 På luftens bølger Jakob Strøm Jakob Strøm Det er ikke fordi man mærker alderen trykke på en ganske almindelig fredag i juli. Der er ingen synlige ældningstegn, og fortsat stor interesse. Men den er god nok. Iscentralen i Narsarsuaq fylder 50 i år. - Den kæmpeflage der det ser da ud til at være gammel is fra Østkysten? - Jo, det kunne godt se ud til det. Nogen gange bliver man godt nok overrasket over, hvad der kommer ind i fjordsystemet med strøm og vind. Vi hænger højt oppe over det smukke landskab i Sydgrønland. Den skrattende samtale i helikopterens hovedtelefoner er lige nørdet nok for mig. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, hvad jeg kan se ud af helikopterens vinduer. Det er is. Og masser af det. Men det er ikke helt nok for de øvrige ombord. - Jeg vil sige omkring fire tiendedele is eller fem. - Det lyder meget rigtigt. Men se. Der er også en prop i hullet nede i Prinsen. Jeg er på tur med Søren Mejer. Navigatør fra, men i øjeblikket tilknyttet Iscentralen i Narsarsuaq. I øvrigt for tredje gang siden Med i helikopteren er også Jens Jacobsen, isrådgiver fra Istjenesten ved Danmarks Meteorologiske Institut, samt Yevgeniy Kadranov fra KazGeoCosmos i Kazakhstan. Og så selvfølgelig mit faste holdepunkt. Han hedder Urs Stoller, og sidder helt roligt med en enkelt hånd på styrepinden, når vinden ellers får det til at føles som om jeg sidder i en tivoliforlystelse af den værste slags, og ikke en rød Air Greenland AS-350 helikopter. Men det er jo en helt anden historie. Vi er på isreko (rekognoscering). Eller det vil sige: Søren Mejer er på isreko. Jens Jacobsen og Yevgeniy Kadranov er ude for at lære, hvad det egentlig er, Iscentralen gør. Jeg er med for at beskrive arbejdet. Men det er en vanskelige opgave. Der er så meget at se uden for vinduerne, og så smukt at man bliver helt overvældet, og glemmer notaterne. Sådan er jeg vist ikke den første der har det. Det skratter i hovedtelefonerne, og Søren Mejers stemme trænger igennem. - Det tager lige nogle ture inden man har vænnet sig til, at det her er ens arbejde. Det er jo det turisterne betaler formuer for. Men for os er det altså bare arbejde, når den første overvældelse har lagt sig, siger han. Jeg ved ikke rigtig om jeg tror ham, men okay. Jeg forstår i hvert fald godt turisterne. Vi er fløjet fra Narsarsuaq direkte mod Nanortalik. Nu følger vi indenskærsruten mod Qaqortoq. Og Søren Mejer har hele tiden et overvågent blik kastet ud af vinduerne, samtidig med, at der noteres flittigt undervejs. Når vi er tilbage i Narsarsuaq lægger Søren Mejer dagens ismelding ud på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside. Og han sender den ud til alle de skibe der måtte have interesse. Men der er lige nogle timers overvågning endnu. På indkøb Vi har nået Qaqortoq hvor vi lander for at tanke. Det er ikke kun helikopterens depoter der skal fyldes op. Både Søren Mejer og Urs Stoller sætter kurs mod Brugsen. - Vi laver selv mad hjemme i lejligheden. Tidligere var vi på fuld kost, men det er man gået væk fra, blandt andet fordi kvaliteten var mildt sagt svingende. Nu laver vi det selv, og det er rart. Men butikken i Narsarsuaq har altså ikke samme udvalg som her i 8

9 Qaqortoq. Så når vi alligevel skal ned her, så har vi indkøbssedlen med i lommen, forklarer Søren Mejer. Vi spiser også frokost i Qaqortoq. Det må være på tide at finde ud, hvad det er der trækker ved jobbet, når nu Søren Mejer er på Iscentralen for tredje gang. - Det er en rigtig god afveksling fra at sejle. Alle, der er på Iscentralen, er uddannede navigatører og har erfaring med at sejle i de isfyldte farvande. Når vi er her, så leverer vi en meget vigtig service til vores kolleger på skibene. Samtidig har vi en masse kontakt til skibene og til gamle kolleger. De er jo også med til at forme indholdet af det vi laver. Deres tilbagemeldinger bruges meget i arbejdet, sammen med vores egne observationer og de iskort der leveres fra Danmark på baggrund af satellitdata. Det er med til at skabe dynamik i jobbet. Det kan jeg godt lide, forklarer Søren Mejer. Han er meget rolig mand, uden store armbevægelser når han forklarer. Men der er noget i stemmeføringen og udtrykket der gør, at man ikke er tvivl om, at her er mand der brænder for at levere gode ismeldinger. Og nyder at få lov til at gøre det. Næsen hjemad Vi fortsætter langs den indenskærs rute til Narsaq, og vender helikoptersnuden mod Narsarsuaq. Undervejs flyver vi helt tæt forbi gletsjeren i bunden af Bredefjord. Det er vist ikke en del af den almindelige isreko, men mere for turistens skyld. Og det vir ker. Det er en lamslående smuk oplevelse. Tilbage på Iscentralens kontor er det tid til en kop kaffe og en afrapportering til kollegaen, Karsten Steffensen. Næste anløb af containerskib i området er tirsdag morgen hvor Mary Arctica skal til Nanortalik. Men den østgrønlandske storis der er drevet med strømmen ned til Kap Farvel gør det tvivlsomt. Men der er isreko igen mandag, så Karsten Steffensen og Søren Mejer er enige om at vente at se. - Vi prøver jo altid at lægge flyvninger så tæt på skibsanløbene som muligt. Så får skibsførerne helt friske informationer, forklarer Karsten Steffensen. Han er udstationeret på Iscentralen for første gang. Og allerede begejstret. Han vil i hvert fald meget gerne fortælle om arbejdet. - Det er et spændende arbejde. Og selvom der er mange opgaver og mange kunder, så er der også tid til at gøre tingene ordentligt. Det er helt nødvendigt, og det kan jeg godt lide, siger Karsten Steffensen. Også han er meget glad for kontakten med skibene. Og de bruger også kræfter på dem. Også dem der måske ikke henvender sig automatisk. Dem bliver der også holdt øje med, og sendt iskort til. - Vi får altid meget positive tilbagemeldinger fra gæsteskibe. Men vi gør også meget for at tilfredsstille dem, og er til rådighed med kort og vejledninger hele døgnet hvis de har brug for det, siger Karsten Steffensen. Som på kommando ringer telefonen. En skipper på et skib vil gerne høre om muligheden for at komme ud fra Nanortalik. Men Karsten har ikke glemt gæsteskibe som normalt ikke sejler i isfyldte farvande. - Krydstogtskibene er også en stor kunde. Det er også sjovt at have med dem at gøre. De virker meget glade for vores hjælp, for de er ikke altid lige godt forberedt, siger han. Og så kommer samtalen ind på en række nye krav til søsikkerhed, som netop er indført i Grønland. Blandt andet skal alle skibe over en hvis størrelse have en stedkendt navigatør ombord. Og alle skibene skal have isprojektør, så de kan spotte isbjerge om natten. - Det er helt utroligt og temmelig tankevækkende. Nu har vi været her i 50 år. På baggrund af et forlis. Og først efter 50 år kommer den slags krav igennem. Utroligt, lyder dommen fra Karsten Steffensen. Så er det godt, at skibene gennem alle 50 år har haft Iscentralen. Til lykke med fødselsdagen. Jakob Strøm 9

10 Ajunaarnersuaq tunngaviuvoq Allaaserinnittoq Jakob Strøm Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffik novembarip 30- ani 2009-mi inuuissiussaaq. Kalaallit Nunaata sineriaani imaatigut angallannermi sillimaniarnermut nalissa qanngitsumik pingaaruteqartorujussuaq taanna 50-inik ukioqalissaaq. Pilersinneqarneranut pissutaavoq ulloq ajortorujussuarmik pisoqarfiusoq. Handels- og søfartsmuseet Kiviartorpugut umiarsuup radioa aanngaseqaluni tutsiuppoq, radiolerisut marluk misilittagaqarluartut taamatut oqartoq tusarsoraat januaarip 30-ani 1959, nalunaaqutaq Kalaallit Nunaannut angallannermi tulluusimaarut nutaaq Hans Hedtoft tassa kingullerpaamik taamatut tusarfigineqarpoq, umiarsuaq siullerpaamik angalanermini Danmarkimiit Kalaallit Nunaannut ingerlaartarnerni rekoortileeqqammersimavoq. Kisianni utimut angalanermi Nunap Isuata eqqaani ajutoorneq pivoq, umiarsuaq ajunaarpoq 40-nik inuttaqarluni kiisalu ilaasut 55-it issimasoralugit. Issimasut 95-it tamarmik ajunaarput kiisalu tamatuma kingorna nassaarineqartutuaavoq annanniut nigalik. Ajunaarnermut iluliarsuaq immaqa pissutaasimasinnaasoq ilimagineqarpoq. Kiisalu siku aamma sila pissutaallutik Nunap Isua imaatigut angallavigissallugu navianarnerpaat ilaattut isigineqarpoq. Arlaannik iliuuseqartoqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfik januaarip ulluisa 19-anni ajunaarnermit suliluunniit sapaa tit akunneri pingasut qaangiutinngitsut - ataatsimiititaliamik pilersitsivoq, viceadmiral A. H. Vedel siulittaasunngortinneqarluni. Ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarpoq Kalaallit Nunaata eqqaani imaatigut angallannermi sunut tamanut tunngasut aammattaaq sillimaniarnermut aamma annaas siniarnermut tunngasut. Ataatsimiititaliap akissutaa tassaavoq sakkutooqarfiusimasumi mittarfimmi atorunnaarneqarsimasumi Narsarsuarmi sikunik alapernaarsuiffik ataavartoq pilersinneqassasoq. Sikunik alapernaarsuiffik 30. novembari 1959 atoqqaarfissiorneqarpoq. Taamanikkulli sapaatit akunnerannut pingaso 10

11 Jakob Strøm riarluni sinerissap qanittuani avataanilu sikunik alapernaarsuisoqartalerpoq. Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffik Danmarks Meteorologisk Instituttimit ingerlanneqarpoq. Alapernaarsuiffimmi sulisuupput imarsiortut aqumiut misilittagaqarluartut imartanilu sikoqartuni angalanermik sungiussisimalluartut. Aqumiut taakku meersuupput. Nalinginnaasumik ukiuni marlunniit pingasunut Sikunik Alapernaarsuiffimmi sulisarput, tamatumalu kingorna umiarsuarnut uteq qittarput. Aqumiut suli imarsiortutut atorfeqarput kiisalu marlukkaarlutik sulisarput Sikunik Alapernaarsuiffimmiittarnitik angerlarsimasarnitillu paarlagaallugit. Alapernaarsuinerit 1999 tikillugu timmisartumik aamma qulimiguulimmik ingerlanneqartarput. Taamanikkut Danmarks Meteorologisk Instituttimit nalilerneqarpoq, satellitit atorlugit nakkutilliineq ima pitsaatigilersimasoq avataani immap sikoqassusianik nakkutilliineq taamaallaat satellitit atorlugit ingerlanneqartalissasoq. Sikunik alapernaarsuiffiup qulimiguulik atorlugu sinerissap qanittuani sikunik alapernaarsuineq sapaatit akunnerannut pingasoriarlutik ingerlattarpaat, satellittillu atorlugit qanoq sikoqartigineranik nalunaarsuineq Københavnimi DMI-mi ingerlanneqartarpoq. Taamaattorli tamanna Sikunik Alapernaarsuiffik qanimut suleqatigalugu ingerlanneqarpoq. Tassami Sikunik Alapernaarsuiffik taannaavoq umiarsuarnut attaveqartartuusoq, paasissutissanillu pisariaqartitsisunut ingerlatitseqqittartuusoq. Siusinnerusukkut alapernaarsuiffiusartut tassaanerusarput a ngallavik Paamiut Nunap Isua Timmiarmiut, tamaani suliassani pingaarnerulluni sikorsuaqassusiata tamatumalu isorartussusiata nalunaarsorneqarnissaat. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata kitaani, kitaata sikua ukiumut arlaleriarluni timmisartumik qulaallugu nalunaarsorneqartarpoq. Kalaallit Nunaata kangiani imaq sikuutinnagu angallavissaatillugulu alapernaarsuiffigineqartarpoq ukiumut marlussoriarluni Danmarkshavn imaluunniit Station Nord anguneqartarlutik. Sullitaq aamma suleqatigisaq Sikunik Alapernaarsuiffiup sullittagarisaanit annersaavoq, kisianni aammattaaq suleqatigisaq tassaasoq suliffimmik inuttalersuisuusoq. Qulimiguulik atorlugu sikunik alapernaarsuilluni ingerlaarfissat amerlanerit Royal Arctic Linep angalanissamut pilersaarutai tunngavigalugit pilersaarusiorneqartarput, taamaalillutik alapernaarsuinerit sapinngisamik tikiffissat qanillilluinnarneranni ingerlanneqartarput. Taamaalillutik paasissutissat nutaanerpaat tunngavigalugit umiarsuit naalagaat ingerlaarsinnaasarput. 11

12 En katastrofal baggrund Jakob Strøm Den 30. november 2009 kan Iscentralen i Narsarsuaq fejre sin fødselsdag. 50 år fylder denne uvurderligt vigtige brik i det puslespil der hedder sikker sejlads langs Grønlands kyster. Det var en katastrofal dag der førte til oprettelsen. Vi synker nu lød det ganske svage radiosignal, som to erfarne radioassistenter opfattede klokken den 30. januar Det var det sidste der hørtes til grønlandstrafikken nye stolthed, Hans Hedtoft som netop havde sat hastighedsrekord på turen fra Danmark til Grønland på sin jomfrurejse. Men på turen tilbage gik det galt ved Kap Farvel, og skibet forliste med 40 mands besætning, og 55 passagerer ombord. Alle 95 omkom og kun en enkelt redningskrans blev efterfølg ende fundet. Det var formentlig et isbjerg der var skyld i forliset. Og på grund af isen og vejret blev Kap Farvel betragtet som et af de farligste steder at sejle. Noget måtte gøres. Mini steriet for Grønland nedsatte den 19. februar mindre end tre uger efter forliset et udvalg, med vice admiral A. H. Vedel som formand. Udvalget fik til opgave at undersøge alle sider af besejlingen ved Grønland samt sikkerhedsog rednings tjenesten. Udvalgets svar var at etablere en permanent isrekognosceringstjeneste med base på den nedlagte militære flyveplads i Narsarsuaq. blevet så god, at de udenskærs kort kunne baseres udelukkende på satellitobservationer. Iscentralen fortsætter flyvningerne med helikopter over indenskærsruterne tre gange om ugen, mens den satellitbaserede iskortlægning foregår hos DMI i København. Det er dog også i tæt samarbejde med Iscentralen. For det er fortsat Iscentralen der har kontakt til skibene, og giver informationerne videre til dem der har brug for det. Kunde og samarbejdspartner er Iscentralens største kunde, men altså også den samarbejdspartner, som er med til at bemande stedet. De fleste helikopterflyvninger fra Iscentralen planlægges efter s sejlplaner, så flyvningerne foretages så tæt på ankomsterne som muligt. Derved har skibsførerne helt friske oplysninger at sejle efter. Indvielsen af Iscentralen fandt sted den 30. november Siden da er der foretaget isrekognoscering en til tre gange om ugen både udenskærs og indenskærs. Det er Danmarks Meteorologiske Institut der driver Iscentralen i Narsarsuaq. Den er bemandet med fire erfarne navigatører der er vant til at sejle i isfyldte farvande. De navigatører kommer fra. De er typisk på Iscentralen i to til tre år, hvorefter de vender tilbage til skibene. Navigatørerne er fortsat ansat som søfolk og arbejder i to hold som skiftevis er på Iscentralen og hjemme. Observationsområdet var tidligere primært strækningen Paamiut (Frederikshåb) - Kap Farvel Tingmiarmiut, med kortlægning af storisens udbredelse som hovedopgave. De s uden blev vestisen ved Grønlands vestkyst kortlagt på en række årlige flyvninger. På østkysten blev der udført rekognosce ringer i sejlsæsonen et par gange om året helt op til Danmarkshavn eller Station Nord. Rekognosceringsopgaverne blev udført med både fly og helikopter frem til På det tidspunkt vurderede man hos Danmarks Meteorologiske Institut, at satellitovervågning var Lars Svankjær 12

13 Jakob Strøm 13

14 Ilinniagaqarfissat naammattut Allaaserinnittoq Tina Lynge Schmidt A/S-ip ilinniagaqarfissat assigiinngitsut amerlasuut ilinniagaqarfissarsiortunut neqeroorutigai k iisalu ukiup i ngerlanerani sukkulluunniit ilinniartun ngorusuttut qinnuteqarsinnaapput. mi illinniagaqarnissamut periarfissat assi giin ngitsut arlaliupput. Iga sun ngorniarnermit, IT supporterimut taavalu umiarsuarmi naalaganngorniarneq ilanngullugu. Naak n unarsuaq tamakkerlugu ani ngaa sar siornikkut ajor nartorsi or nerup kingu ne ri saanik suliffeqarfimmi a ningaasartuutit tamarmik isi gi niarne qaraluartut, taamaattoq ilinniartitaa nernut tunngasut qitiu tinneqar nerunerat allan ngortinne qan ngilaq. Kisianni mit sulissutigine qarpoq ilinniartitaa nernik amerlanernik ne qeroorute qarsinnaanissaq, taakkunan nga ilinniartitaanerit nutaanersaat tassaallutik IT-supporter kiisalu saffiortoq. Ta matuma saniatigut umiarsuaatileqatigiiffimmit ataavartumik mi sissugarineqarpoq ilinniaga qar nermut atatillugu su ngiu sar fissap neqeroorutigine qarsinnaa nera. - Assartugalerisutut ilinniartunut Uummannami aamma U per navimmi ilinniar nermut atatillugu sungiusarfissat unga sin ngit sukkut pilersinneqarput, ilinniartut si kuutinnagu ukiup affaa illoqarfimminniittassapput kiisalu sikugaa ngat ukiup affaa Nuum miittassallutik, aammattaaq Nanortalimmi immikkut ilinniartoqalernissaq akuersissutigineqaqqammerpoq, ilinni ar ti taanermut ataqatigiissaarisoq Line Pirupshvarre oqarpoq. - Tamatumunnga pissutaavoq inuusuttut ilinniagaqartinnissaat pingaaruteqarmat sulif fe qarfik kisiat piinnaarnagu, kisianni aammattaaq inuiaqatigiit kalaallit pillugit, sulisoqar nermut pisortaq Helena R. Kristiansen oqarpoq. Umiarsuaatileqatigiiffik ingerlaavartumik ilin ni a gaqarfissarsiortut qinnuteqaataannik tigu sa qartarpoq, kisianni ilinniaga qar figi ni ar lugu pilerigisarluinnaq aallartiffigissallugu i laatigut iluatsittanngilaq. - Ajoraluartumik umiarsuarni naalagassa tut i linniartitaanermut ukioq kingulleq Kalaallit N unaanniit naammaginartumik pigin naasa linniit qinnuteqaatinik tigusa qarsi man ngi la gut, umiarsuit inuttaqartinniarnerannut fuldmægtig Peer Foght oqa luttuarpoq. Suliffeqarfimmi ilinniartitaanerit assigiin ngit sut tamarmik i nger lanneqarnissaat aa laja nger si masuuvoq. Soorunami taak ku i nger lan ne qarnerat assigiinngitsuusinnaapput, taa maat tumik ilinniartut ataasiakkaarlutik orni gut tarput ilinniartitaanermi angusissagunik ilinniagassat suut aqqusaassanerlugit nassui aanne qarlutik. Uagut ilinniartitaanerni neqeroorutigisatsinni aalajangersima sumik ingerlatseriaaseqarpugut. Soorlu assersuutigalugu assartugaleri sutut ilinniartitaanermi umiarsualivinni ilinniartut ulluinnarni akisussaasuuvoq Marie Qujaukitsoq. Taassuma isumagisarpaa ilinniartut ilinniagaqarnerminni ingerlavissaminni ilinniagaannut tunngasunik fagit ataasi akkaarlugit oqaluttuunnissaat. Ajornartorsiu teqarpat ilinniartut tassunga imaluunniit uannut saaffiginnissinnaapput, taava ta makku iluarsineqarnissaat sulissutigisarparput, i linniartitaanermut ataqatigiissaarisoq Line Pirupshvarre naggasiivoq. Lars Svankjær mi ilinniartitaanerit nunami inger lanneqartartut neqe roo ru ti gisavut tassaapput - Allaffimmioq (TNI) - Akademi Merkonom (NI2) - Shippingimik suliaqarnermut ilinniartitaaneq - IT supporter - IT administrator - Saffiortoq - Assartugalerisoq - Nunalerutinik iluarsaasartoq - Quersualerisoq aamma assartui sar toq mi imarsiornermi ilinniartitaa nerit neqeroorutigisavut tas saapput - Igasoq / Gastronom - Skibsmekaniker (umiarsuarmi motoorilerisoq) - Skibsofficer (umiarsuarmi naalagan ngorni ar neq) Ilinniartunngorniarluni atorfinnut ukiup ingerla nerani sukkul luunniit mut qin nuteqartoqarsinnaavoq. Ilinniartitaanermut ata qatigiissaarisoq Line Pirupshvarre atta veqarfigiuk uu nga imaluunniit mailerit u unga 14

15 En stor uddannelsespalet Af Tina Lynge Schmidt A/S tilbyder en vifte af forskellige uddannelser til uddannelsessøgende, og det er muligt at søge uddannelsesstillinger hele året rundt. De spænder vidt, de 12 uddannelsesmuligheder i. Lige fra kok, over til IT supporter til skibsofficer. Selv om der ses med kritiske øjne på alle omkostninger i virksomheden som følge af den internationale finanskrise, beholdes et øget fokus på uddannelsesområderne. - Fordi det er vigtigt at uddanne unge mennesker - ikke kun for virksomhedens skyld, men også for det grønlandske samfund, siger personalechef Helena R. Kristiansen. Rederiet modtager løbende ansøgninger om elevpladser, men det er ikke altid at det er mu ligt at komme ind på sin drømmeuddannelse. På den anden side er det heller ikke altid muligt at få elever til uddannelserne. - Desværre har der ikke været nogle kvalificerede ansøgninger til skibsofficersuddannelsen fra Grønland det sidste år, for tæller bemandingsfuldmægtig Peer Foght. Men arbejder på at kunne tilbyde flere uddannelser, hvoraf de nyeste uddannelser i paletten er IT-supporter og smed. Derudover undersøger rederiet hele tiden hvilke andre muligheder der er for at tilbyde praktikplads. - Der er lige oprettet praktikplads som terminalmedarbejder elev i Uummannaq og Uper navik, hvor eleverne er et halvt år i hjem byen i åbentvandsæsonen og et halvt år i Nuuk i luk ketvandsæsonen, og der er givet tilladelse til en ekstra elevplads i Nanortalik, siger uddannelseskoordinator Line Pirupshvarre. Virksomheden har et fast forløb for hver af deres uddannelser. Der kan naturligvis være variationer i forløbene, så hver elev møder og gennemgår de fagområder som er nødvendige for at bestå uddannelsen. - Vi har en fast struktur i de uddannelser vi tilbyder. I eksempelvis i terminalmedarbejderuddannelsen har fuldmægtig Marie Qujau kitsoq det daglige ansvar for eleverne på havnen. Hun sørger for, at de gennemgår og gennemfører hvert fagområde i deres uddannelsesforløb. Hvis der er problemer, kan eleverne hen vende sig hos hende eller mig, så arbejder vi på at løse dem, afslutter uddannelseskoordinator Line Pirupshvarre. tilbyder følgende landbaserede uddannelser - Kontorassistent (TNI) - Akademi Merkonom (NI2) - Shipping medarbejder - IT supporter - IT administrator - Smed - Terminal medarbejder - Entreprenørmekaniker - Lager og transportmedarbejder tilbyder følgende maritime uddannelser - Kok / Gastronom - Skibsmekaniker - Skibsofficer Uddannelsesstillinger kan søges hele året i. Kontakt uddannelseskoordinator Line Pirupshvarre på eller send en mail til ral.gl 15

16 Soraarummeerneq assissaqann Allaaserinnittoq Jakob Strøm mi sulisutta Kim Holckip Marstal Navigationsskolemi umiarsuup naalagaatut ilinniarnermini naammassissutigalugu soraarummeernera anguniassagaanni kukkunngivinnissaq piumasaqaataavoq. Soraarummeernerit arfineq-pingasut qaffasinnerpaamik tassa 12-imik angusiffiupput, agguaqatigiissitsinermi angusaq pitsaalluinnartoq. Umiarsuarmi Naja Arctica mi allaffimmi eqqissisimalluinnarluni iseqqusivoq. Pitsaalluinnartumik soraarummeereerluni agguaqatigiissitsinermi 12 angusaralugu, Kim Holck Naja Arcticami aquttoq minnertut atorfinissimavoq. Angusaq pitsaalluinnartoq kisiat pissutiginagu, kisianni aammattaaq Royal Arctic Linemi ilinniartuusimagami nuannarineqartoq, aammalumi nammineq ilinniartuunini nuannarisimagamiuk, sulileqqinniarluni qinnuteqarsimavoq. Kisianni soraarummeernera pitsaalluinnartoq uterfigeqqilaariartigu. Kim Holckip isumaa tunngavigalugu angusaqarluarnissamut malittarisassaq ajornanngitsuararsuuvoq. Ima ajornanngitsigaaq, soorlu qinngasaariinnartoq, eqqaassanngikkaani tamanna oqaatigigamiuk nalinginnaalluinnartutut aamma usorsitsaanngivilluni oqarnera. - Uannut apeqqutaasimavoq atuarfimmi malinnaanissaq ilinniagassannillu ilinniarnissaq, Kim Holck tamanna ilumooruppasilluinnarlugu oqarpoq. Oqaatsinilu nangipallallugit oqarpoq: - Aammattaaq tamatumani iluatsitsineq ilaangaatsiarpoq, oqar poq. Taava tatineqalaartariaqarpoq kisianni nassuerutigaattaaq a tuarnini assut nuannaralugu, taamaattumillu pikkoriffigalugu. Tamannalumi soraarummeernerata uppernarsarluinnarpaa. Angalagit takusaqarlutillu Kisianni sooruna Esbjergimi Vestfrostimi nalunaaquttamut akissarsiaqarluni sulisartoq, naak ilaqutariit kinguaariikkutaat imarsiortunngortarneq ileqqorinngikkaluaraat, sooq imarsiortunngorpa? - Eqqortoq saqqummiuttariaqarpa, Kim Holck ittuungajalluni oqarpoq. Tassa taamaattoqartariaqarpoq. Pissutaanerarpaa qulequtaq Ud og Se. Taava tamatumani pineqarsinnaagaluarpoq aallarluni nunarsuatsinni takusassarsiornissaq. Aammami immaqa taamaalluarsinnaagaluarpoq. Kisianni tassani pisaa tassaavoq atuagassiaq DSB-mit saqqummersittagaq qimuttuitsornerlu. - Qimuttuitsorlunga atuagassiaq Ud og Se med DSB atuarpara. Tassani imarsiortoq allaaserineqarsimavoq. Tamatuma eqqarsalersippaanga. Eqqarsaatit taakku tamuaqqaartariaqarsimapput, piffissarlu ingerlavoq, kisianni eqqarsaatit taakku qimannaveerpaannga, Kim Holck nassuiaavoq. Atuarfiit ilinniagaqarfiit arlallit Kim Holckip atuarnini Esbjergimi aallartippaa. Kisianni atuarfik taanna matuneqarpoq. Tamatuma kingorna Svendborgimi SIMACimi atualerpoq, tassanilu juniorofficeritut soraarummeerpoq, Marstal Navigationsskolemi umiarsuup naala- 16

17 Jakob Strøm gitsoq gassaatut ingerlaqqinnissani tikitserlugu. Umiarsuaatileqatigiinni allani ilinniartuunini aallarnerpaa, kisianni taakkunaniinnini iluarivallaarnagu. Taamaammat mi ilinniartuuffissarsiorpoq. - Umiarsuaatileqatigiit ajunngitsumik tusaamasimavakka aammalu assigiinngitsunik taakku pillugit atuarsimallunga. Kiisalu eqqarsaat inuiaqatigiit tamarmiusut qeqertaq tamakkerlugu pissaqarnissaannik qulakkeereqataanissaq assut pilerinartissimavara. Tamanna immikkut illuinnartuuvoq, Kim Holck oqarpoq. Ilinniarnerminut atatillugu sungiusarniarluni Arina Arc tica mut ikigami, misigisat nutaarluinnaat misigai. - Tassani inuttat assut pitsaapput. Umiarsuarmullu ikilluni, tassani qallunaatut oqaluttut soorunami aammattaaq tamanna sunniuteqarpoq, Kim Holck oqarpoq. Kalaallit Nunaannut angalasarneq aamma atuarneranut aammattaaq sunniuteqarput. Ilaatigut Kim Holckip fagit immikkut toqqagassat Kalaallit Nunaannut a t tuumassuteqarsinnaasut tamaasa toqqarpai tamatumunnga ilaavoq sikoqartumi angalaneq. Atuarnermilu ingerlannerani mi sulinerminut attuumassuteqartunik arlalinnik soraarummeeruteqartarsimavoq. - Taamaattumik uanga qularinngilluinnarsimavara qinnuteqarnissara. Kiisalu assut nuannaarpunga qinnuteqaatiga ingerlaannartumik akuerineqarmat, Kim Holck oqarpoq. Oqaatigineqareersutut ullumikkut Naja Arcticami sulivoq, kii salu tamanna iluarisimaarluinnarpaa. Siunissami susoqassanersoq nalunngilarput siulittuutigiuminaatsuusoq. Kalaallit Nunaata sineriaa sinerlugu imarsiortuunissaq piffissanngorpat kissaatigisat ilagaat. Imarsiortutullu angalanissaq qularnanngilaq. Kim Holck arnaatinilu Nivi Sort Høgh, juniorofficeritut ilinniakkaminik naammassinneqammersoq aamma mi ilinniartutut, Svendborgimi najugaqatigiipput. Maannakkut arnap umiarsuup naalagassaatut ilinniaqqinnissani nangittussanngorpaa. Kim imarsiortuusussaavoq pitsaalluinnartumik soraarummeernermini allagartani tunuliaqutaralugit. - mi umiarsuarmi naalaganngorniassaguit taava illit angusiffigisimasariaqarpatit - Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarsimaneq minnerpaamik agguaqatigiissitsinermi 6 karakterilersuisarneq nutaaq malillugu angusarisimassallugu - Umiarsuarnut atuarfiuutigisunut arlaannut ilaalluni angalasimaneq iluaqutaassaaq Dualofficeritut ilinniartitaanermi ingerlavissat marluupput Juniorofficer aamma Seniorofficer: Juniorofficerimut ilinniartitaaneq ukiunik sisamanik sivisussuseqarpoq. - Qaammatini 9-ni atuagarsorluni atuarneq, assarsornermik atuarfik - Qaammatini 3-ni umiarsuit arlaannut ilaalluni angalaneq - Qaammatini 21-ni atuarfimmi atuarneq - Qaammatini 12-ni umiarsuit arlaannut ilaalluni sungiusarluni angalaneq - Qaammatini 3-ni bachelorinngorniarluni suliaqarneq Seniorofficerimut ingerlaqqinnermi ingerlavissat illit toqqarsinnaasatit tassaapput - Maskiinaqarfimmi naalagaq taanna qaammatinik 12-nik sivisussuseqarpoq - Umiarsuup naalagaa taanna qaammatinik 18-inik sivisussuseqarpoq - Nalinginnaasumik umiarsuup naalagaatut ilinniartitaaneq taanna qaammatinik 6-inik sivisussuseqarpoq Imarsiortutut arlaannik ilinniakkamik naammassinnereersimaguit umiarsuullu naalagaatut ilinniagaqarnissat kissaatigigukku taava illit periarfissatit allaanerupput. Uani annertunerusumik paasisaqarsinnaavutit 17

18 En helt utrolig eksamen Jakob Strøm Det kræver det perfekte at leve op til den eksamen, som s Kim Holck netop har afsluttet ved Marstal Navigationsskole under uddannelsen til skibsfører. Otte eksaminer gav otte gange topkarakteren 12, og dermed et perfekt gennemsnit. Han tager helt afslappet imod på kontoret ombord på Naja Arctica. Efter den flotte eksamen med et gennemsnit på 12, har Kim Holck nemlig fået arbejde som 2. styrmand på Naja Arctica. Ikke kun på grund af det flotte resultat, men også fordi han har været en afholdt elev hos, og selv nydt elevtiden, og derfor søgt tilbage. Men vi vender lige den flotte eksamen igen. Formlen for resultatet er ifølge Kim Holck helt simpel. Så simpel, at det kunne virke provokerende, hvis ikke det blev sagt med stor selvfølgelighed og uden skyggen af pral. - For mig har det været et spørgsmål om følge med i timerne og lave mine lektier, siger Kim Holck med overbevisning. Og skynder sig at tilføje: - Og så har der også været en hel del held med i spillet, lyder det. Så skal han lige presses lidt, men indrømmer også, at han er meget glad for at gå i skole, og derfor også er god til det. Hvad eksamen jo må siges at være et fint bevis på. Ud og Se Men hvorfor valgte en timemedarbejder fra Vestfrost i Esbjerg, uden familietraditioner for søfart, at stikke til søs? - Skal sandheden frem, spørger Kim Holck næsten genert. Og det skal den. Han stikker overskriften Ud og Se som begrundelse. Så kunne det jo have noget med at komme ud for at se verden at gøre. Og det har det måske også. Men det henviser nu til et blad fra DSB og en togtur. tog sin juniorofficerseksamen, inden overbygningen til skibsfører blev afsluttet på Marstal Navigationsskole. Han nåede også at begynde sin elevtid hos et andet rederi, men der følte han sig ikke helt hjemme. I stedet eftersøgte han en elevplads hos. - Jeg havde hørt meget godt om rederiet, og også læst nogle ting. Og så var tanken om at være med til at sikre at et helt samfund en hel ø kan klare sig meget tiltalende. Det er der noget helt specielt ved, siger Kim Holck. Det var en helt ny verden der åbnede sig, da han mønstrede som aspirant på Arina Arctica. - Det var en meget behagelig besætning. Det betød også noget, at man kom ombord på et skib, hvor der blev talt dansk, siger Kim Holck. Glæden ved både grønlandsfarten og fik også betydning for skolegangen. Blandt andet har Kim Holck taget alle de valgfag der overhovedet kan relateres til Grønland blandt andet issejlads. Han har også skrevet flere opgaver undervejs der har sammenhæng med arbejdet hos Ro yal Arctic Line. - Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville søge ind. Og jeg var meget glad, da min ansøgning blev imødekommet med det samme, siger Kim Holck. I dag arbejder han som sagt på Naja Arctica. Og er ovenud tilfreds med det. Hvad fremtiden byder, er jo svært at spå om. Kystfart ved Grønland er i hvert fald på ønskelisten på et tidspunkt. Og det bliver jo nok noget på søen. Kim Holck bor i Svendborg sammen med sin kæreste Nivi Sort Høgh, der n e t op har afsluttet sin juniorofficersuddannelse, også som elev hos. Nu skal hun i gang med videreuddannelsen til skibsfører. Mens Kim skal ud at sejle. Med rigtig gode eksamenspapirer i lommen. - Jeg sad i toget og læste i Ud og Se med DSB. Der var en artikel om at være sømand. Det satte nogle tanker i gang. De skulle lige bundfælde sig, og der gik noget tid, men tanken slap mig ikke igen, forklarer Kim Holck. Flere skoler Kim Holck indledte sin skoletid i Esbjerg. Men her blev skolen lukket. Siden kom han til SIMAC i Svendborg, hvor han 18

19 Jakob Strøm For at blive skibsofficer i skal du have - En gymnasial uddannelse med gennemsnit på 6 efter den nye karakterskala. - Det er en fordel at have sejlet med et af skoleskibene Uddannelsesforløbet til dualofficer består af to dele Juniorofficer og Seniorofficer: Junioruddannelsen tager 4 år. - 9 måneders teori, værkstedsskole - 3 måneders sejltid på skibene - 21 måneders skoleophold - 12 måneders praktik ombord skibene - 3 måneder bachelorprojekt På overbygningen seniorofficer kan du vælge mellem følgende retninger - Maskinchef det tager 12 måneder - Skibschef det tager 18 måneder - Traditionel skibsfører det tager 6 måneder Hvis du allerede har en maritim uddannelse og ønsker at blive skibsfører ser mulighederne anderledes ud. Se mere på 19

20 Arnaq umiarsualivimmi Allaaserinnittoq Tina Lynge Schmidt Decembari 2007 Marie Qujaukitsoq Kalaallit Nunaanni arnani siullerpaajulluni umiarsualivimmi assartugalerisutut ilinniarsimasutut naammassivoq. Tamatuma kingorna sulinermini qaffakkiartornera ingerlalluarpoq maannakkullu fuldmægtigitut atorfeqarpoq. Arnaavoq uteriissuseqartoq, Arne Høyer Marie pillugu oqarpoq. Suliarmi taanna angutinut tunnganeruvoq. Ukiut qulit kingulliit i ngerlanerini arnat pingasuinnaat assartugalerisutut ilinniartitaaneq naammassisimavaat. Uiinnartarput immaqa oqimaatsulerinarnera pissutigalugu, Arne Høyer oqarpoq. - Uanga timiga atorlugu oqimaatsumik suliaqarlunga ilinniagaqarnissaq soqutigisarigakku ilinniartitaanermut siunnersortip oqarfigaanga assartugalerisunngorsinnaasunga, fuldmæg tig Marie Qujaukitsoq toqqaannarluni oqarpoq. Decembari 2007 Kalaallit Nunaanni umiarsualiveqarfinni arnani siullerpaajulluni assartugalerisutut ilinniarsimasutut naammassivoq. Ilinniartitaaneq angutit malunnaateqarluinnartumik amerlanerussuteqarfigisaat, kisianni tamanna Mariemut ajornartorsiutaanngilaq. Arnat umiarsualivimmi sulisut amerlanerusinnaapput Finn Rasmussen Nuummi umiarsualivimmi quersualerisuuvoq suliffeqarfimmilu 1986-imiilli atorfeqarsimalluni. Mariep ilinniarnera akisussaaffigisimavaa maannakkullu Mariemut pisortaavoq. Finnip kissaatigaa arnat amerlanerusut assartugalerisutut ilinniartaanissaat. - Suiaassutsit akuleriinnerisigut suliffimmi piumassuseqarluarneq pitsaaninngorsinnaagaluarpoq, Finn naliliivoq nangillunilu - Uanga arnat assartugale risunngornissaat akornutissaqartinngilara, tassami sulinermi tamatumani teknologi atorlugu ingerlaavartumik ineriartortoqarpoq. Ullutsinni sulinitsinni iluaqutissanik atortoqarpugut, soorlu trucksit aamma usit palitsiniittarput assigisaanillu sulinermi iluaqutissaqarpoq, tamakkulu ineriartortinneqartuarput. Kisianni assartugalerisuussagaanni suli piumasaqaataavoq timikkut nukittuujunissaq, Finn Rasmussen oqarpoq. Saviminilerinermik Ilinniarfimmi ilinniartitsisoq Arne Høyer isumaqanngilaq suliffeqarfiit tamarmik Finn Rasmussen isu maqatigissagaat. - Suliffeqarfiit namminneq aamma mattussisarput. Tassa ilinniarnermut atatillugu sungiusarfissarsiortoqartillugu aamma qinigassat naammatsillugit, taava qularnannginnerusut piumanerusarpaat. Angutit timimikkut nu kittuut. Tassami ilinniarfinni qernertuni (saffiuut, biilileri sut assigisaallu, aaqq.) arnaqartarpoq ilinniarnerminnut atatillugu sungiusarfissaqanngitsunik, naak taakku nukappiaqqatulli pikkoritsigigaluarlutik. Arnaalluni assartugalerisuuneq Mariep ilinniagaqarnermi aamma umiarsualivimmi sulinermi nalaani kisimiilluni arnartaanermini ajornartorsiutinik naammattuuinngilaq. Angutit inussiarnersorujussuupput qanilaarlutillu. Qaqutigorujussuaq nuanninngitsunik naammattuui sarpunga, aammattaaq ikiortarpaannga arlaannik kivitsini ar lunga ajornartorsiteqaraangama, tassami uanga taakkunatut nukittutiginngilanga, Marie qungujulluni oqarpoq. Marie ilassuteqarpoq; Immaqa arnat maskiinat angisuut ersigisarapaat, naak soorlu assersuutigalugu tamakku biiliniik aqukkuminaannginnerugaluartut. Angineruinnaramimmi. Allaffimmi sulineq Marie suliamini tassani qaffakkiartupallappoq, maannakkullu Nummi nassiussalerinermut allaffimmi sulivoq fuldmægtigitut. Tamaanilu i laatigut sularisarpai nunaqarfiliartaatip Anga ju Ittuk Nuummut tikikkaangat tamatumunnga suliassat tunngasut tamaasa nakkutigisaralugit. Suliffik taanna toqqarpaa pingasunik ukiulimmik paneqarnini pissutigalugu, ilinniartuunermi nalaani meerartaarisaminik. Assartugalerisutut sulisartuulluni qaangiuttoornerit amerlasuujusinnaasarput, kiisalu taamatut sulisarneq ilaqutariittut inuunermi ataqati giissikkuminaattarpoq. Tamakku ilaatigut pissutaallutik fuldmægtigitut atorfimmut qinnuteqarpunga, Marie oqarpoq nangillunilu: Kisianni maannakkut suliffigisanni sanngeequtima ilagaat, uanga nalunnginnakku silami umiarsualivimmi sulineq aamma maani allaffimmi suliassat. Kisianni ilaanneeriarlunga qarasaasiaq qatsuttarpara, tassami siornatigutut sila miillunga sulerusuttarama, maannakkulli suliffigisara pilluaa tigaara, Marie oqaluttuarpoq. Ilinniartunngortussanut piumasaqaatit Marie uppernarsaataavoq arnaagaluarluni assartugalerisun ngornissaq ajornanngitsoq. Suliffimmilu pikkorikkaanni aammattaaq qaffakkiartornissamut piarfissaqarpoq. Mariep maannakkut siunertaraa pisortatut tunngaviusumik ilinniartitaa nermut qinnuteqarniarluni pisortatut iluaqutissanik amerla nernik pissarsiaqarusulluni. Marie assartugalerisunngorniarluni ilinniartunngortussanut siunnersuuteqassaguni, siunnersuutai tassaapput: Qasujaatsuusariaqarputit nuannaartuullutit kiisalu aamma ilinniartitaanerup unammilligassat nassatarisai nangaanak ingerlattariaqarlugit. - Ilinniarnermut atatillugu sungiusarniarluni qinnuteqaatit nassiunneqassapput unnga: - Assartugalerisutut ilinniartitaanermi ingerlavissat maluupput: Umiarsualivinni assartugalerisoq kiisalu mittarfinni assartugalerisoq. - Uani annertunerusumik paasisaqarit: 20

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 Januaarimi assiliinermut unammisitsinermi Thomas Dolby ajugaavoq una asseq 'Pajuttaat' Skagenimi amutsivimmiittoq ajugaassutigalugu. Thomas Dolby vandt fotokonkurrencen i januar

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Lars Svankjær Imarisai Indhold 04 Sullissineq sukkanerusoq utaqqinerlu sivikinnerusoq 05 Hurtigere ekspedition og mindre ventetid 06 Suliaqarfik nutaaq unamminartut nutaat 08 Ny

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER

IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER KALAALLIT NUNAANNI IMARSIORNIKKUT ILINNIARTITAANEQ OQALUTTUASSARTAA DE MARITIME UDDANNELSER I GRØNLAND HISTORISK 1959: Angallatip naalagaattut ilinniartut

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker.

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker. Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 14 Qaqortoq, den 16. august 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

aurora Konference kusanaq Flot konference

aurora Konference kusanaq Flot konference aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar. 2009 Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 8 Qaqortoq, den 28. april 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

ISAAVIK 06. www.ini.gl. Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden

ISAAVIK 06. www.ini.gl. Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden ISAAVIK 06 10 Inissiat najugaqartullu pillugit atuagassiaq Magasinet om boliger og beboere Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden www.ini.gl Imai Indhold 3 Allaatigisaq pingaarneq

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 1 Qaqortoq, den 20. januar 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa

Læs mere

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND 20 35 2014 NDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Manipulerende vinkler på parlamentsbygning jece fra Bureau for natsisartut anvender et af mest klassiske og effektive virkemidler til at narre din

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 11 Qaqortoq, den 7. juni 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 6 Qaqortoq, den 31. marts 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 10 Qaqortoq, den 26. maj 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken.

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken. APPA News nr. 1 2011 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Maniitsoq 2 Nutarsaaneq / Miljølån 4 Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9 Mobilbank 14 APPA News nr. 1 2011 2 Maniitsoq GrønlandsBANKEN-ip immikkoortortaqarfiani

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider Appa News 1 2015 Nikuigit Rejs dig op GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider GrønlandsBANKEN uummaarissumik ingerlavoq Gang i GrønlandsBANKEN Hurra, tukakujoqaagut. Maannarpiaq taamak oqarusungajassinnaavunga.

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG OMSLAG Martin Mörck Kalaallit Nunaata frimærkii imilersarissanillu qalipakkat Grønlandske frimærker og akvareller Martin Mörck, januar 2009 www.martinmorck.com Nunatta

Læs mere

Kujataamiu 109,- Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS. -Rørarbejde. -Blikkenslagerarbejde

Kujataamiu 109,- Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS. -Rørarbejde. -Blikkenslagerarbejde Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 23 nr. 23 Qaqortoq, den 16. december 2010 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde Juullimi

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

kujataamlu Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Atuartartut isumaat Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset

kujataamlu Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Atuartartut isumaat Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Kujataamiumi kingullermi allaaserineqarpoq Qaqortoq elektronicservice-p matulernera piginnittullu Nuummut nuulernera. Ila atuakkap avaanngunassusia. Allaaserisaq atuareerlugu

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2 Appa News nr. 1 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring.................. 2 Kiassarnermut akiliut sipaaruk Spar på energiregningen...............

Læs mere