Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 47 aasaq Sommer 2009"

Transkript

1 Nr. 47 aasaq Sommer 2009

2 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq. s logo får en ordentlig krammer. Billedet vandt s interne fotokonkurrence, som blev afholdt i foråret Billedet er taget af Ananias Olsen i Qaqortoq. Naqitaq Royal Arctic A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic udgives af A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss./Red.: Tina Lynge Schmidt & Jakob Strøm Aaqqissuineq naammassivoq/red. afsluttet 1. juni 2009 Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita Naqiterisoq / Tryk: Naqitat A/S Nutserisoq / Oversættelse: Polaka Naqiterneqartut amerlassusiat/ Oplag Saqqaa / Forside: Qalasersuaq Kujallermi isarukitsut niuffiorput Pingvinerne tager imod på Antarktis Assiliisoq / Foto: John Kjær A/S Postboks Nuuk Oqarasuaat/Telefon Fax

3 John Kjær Arferup saanikorsui Sikuiuitsumi Kujallermi sissami. Norgemiut takornarianik angallassissutaat M/S Fram tunuani takuneqarsinnaavoq Et hvalskelet på stranden ved Antarktis. Det norske krydstogtskib M/S Fram ses i baggrunden Kalaallit Nunaanniit Sikuiuitsumut Kujallermut Tina Lynge Schmidt Speditionimi sulisoq John Kjær Nuummeersoq inuunermini nallerneqarsinnaanngitsumik takornariartaat M/S Fram ilaaffigalugu Sikuiuitsumut Kujallermut angalasimavoq Sikuiuitsumi Kujallermi tatsit uunartut ilaanni ikisimaarnissaq 38-nik ukiullip John Kjærip februaarimi Sikuiuitsumut Kujallermut angalagami periarfissaasa ilagaat. - Manna tikillugu inuuninni aatsaat taamak nuannertigisumik misigisaqarpunga, isai nuannaarpaseqalutik siutinilu tikillugit qungujulluni oqaluttuarpoq. Inunnut marlunnut neqeroorut naaggaarneqarsinnaan ngit soq Neqeroorut pitsaasoq 2008-mi ukiakkut M/S Framimit pissarsiarisaa Sikuiuitsumut Kujallermut angalaneranut tupinnartumut aallarniutaavoq. Sikuiuitsumummi Kujallermut si visuumik angalanermut akikillisaaffigineqarluni angala qa taa sinnaavoq. Nammineq ikinngutinilu Robert Holmene akuersipput timmisartumullu attartukkamut Argentinami illoqarfiit pingaarnersaanniit Buenos Airesimiit Ushuaiamut ingerlaassallutik 4. februaari 2009 aallarnissaminnut piareersimapput, tassanngaanniit Sikuiuitsumut Kujallermut nalunaa quttap akunnerini 40-ni umiarsuassallutik. Deception Island Johnip angalanermini puigunaatsillugu eqqaamanerpaasaa tassaavoq qeqertaq Deception Island. Qeqertaq innaallagi a qanngikkallanneraniit arfanniarnerup qanoq annertutigisimaneranik oqaluttuassartaqarpoq. Tamaani arferit orsuat igininngorlugu igarujussuarni uunneqartarpoq, tamatumalu ki ngorna tankersuarnut illutut marlunnik quleriilittut portutigisutut katersorneqartarluni. Tamatuma kingorna igineq umiarsuanik assartorneqartarpoq Europamilu tuniniarneqarluni. Deception Island soqutiginartuunera oqaluttuarisaane rinnarmut tunnganngilaq. Innermik anitsisartumiippoq tamatumalu qeqertami nuna qernertuinnaatippaa, tatsinillu kissartoqarpoq nalunnguarfiusinnaasunik. Periarfissaq taanna atornagu ikinngutigiit isarukitsorsuarnik allanillu assiliisaqattaar nermut, soorlu puisinik assigiinngitsunik makkuninnga leopardsæl, elefantsæl aamma pelssæl, piffissartik atorusunneruaat. 3

4 John Kjær John Kjær Inequnaqaat kisianni isarukitsut tipeqaat, taamatut oqaluttuarpoq nassiussanik sullissinermik sulialik John Kjær Søde ser de ud men pingvinerne lugter forfærdeligt, fortæller speditionsmedarbejder John Kjær Arfanniarnerup ingerlalluarneqarnerata nalaani nappartarsuit orsumut piumaneqaqisumut poorineqartartut De tanke som i hvalfangstens storhedstid blev brugt til at opbevare den eftertragtede olie Uumasut allaanerujussuit pinngortitamiipput nunatsinnut eq qaanartunik qaqqalimmi, qalipaatilimmi aammalu sermitalimmi. Kisianni aamma tipi allaaneruvoq. - Isarukitsut tipeqaat, nunamut ikaanneqannginnitsinni umiarsuarmiilluta tikkat naamasinnaasarparput, John Kjær oqaluttuarpoq. Sikuiuitsup Kujalliup kaperlattarfiata killingani kuineqarneq Umiarsuup nilliasaataa nillerpoq ilaasullu tamarmik umiar suup qaavanukassapput. Tassa Sikuiuitsup Kujalliup kaperlattafiata killunga tikikkutsigu Kong Neptunimit aamma isarukitsorsu armik kuineqartussaavugut, John oqaluttuarpoq. Tassa inuit tamar mik siusinnerusukkut kaperlattarfimmik qaangiisimanngitsut kuine qartussaapput. Igarujussuaq imermik nilalimmik imalim miit qaluseriarluni ilaasut tamarmik pukutsumikkut imermik kuineqartarput. John aamma Robert annerusumik pineqarput. - Imeq nilalik niaqqutsinnut, pukutsutsinnut aamma ikia qu titsinnut kuineqarpoq, John illarluni oqaluttuarpoq. Kuineqareernerup kingorna ilaasut tamarmik tungutsorissumik imigassinneqarput Sikuiuitsup Kujalliup imartaani kuineqarnertik nalliuttorsiutigalugu. John Kjær umiarsualivimmi aalajangersimasumik M/S Framimut kiffartuussisartuuvoq, taanna 2007-mili Kalaallit Nunaannut angalasalermalli. Tamanna pissutigalugu umiarsuarmut aammalu inuttaanut attuumassuteqartorujussuuvoq. Ikiuilluartarneranut aamma pitsaasumik sullissisarneranut qujaniarlutik umiarsuaatileqatigiiffiup John angalanermut ullunik 17-inik sivisussusilimmut akikillisaaffigalugu billetsimik neqeroorfigaat. Sikuiuitsumut Kujallermut ulluni 17-ini angalaneq norskit koruuniinik nik akeqarpoq, akianullu ilaapput Buenos Airesimik unnuinerit marluk, Argentinami timmisartumut attartukkamut ilaalluni nunarsuarmi illoqarfiit kujasinnersaanut Ushuaia siumut utimullu, ulluni 15-ini Fram -imut ilaalluni unnuisarluni angalaneq kiisalu akeqanngitsumik nerisaqarneq. M/S Fram Norgemiut umiarsuaatileqatigiiffianit Hurtigrutenimit pigineqarpoq, 14-inik umiarsuaateqarput taakkunannga aqqanillit Norgep sineriaani angalapput. Umiarsuaq 400-nik ilaasoqarsinnaavoq umiarsuarlu kalaallit eqqumiitsuliortut eq qumiitsuliaannik pinnersarneqarsimavoq. Umiarsuarmi Fram -imi John Kjær ateruseqartippaat John Fix it, tamatumunnga pissutaapput pissarsiarineqarsinnaajuarnera kiisalu assigiinngitsunik pisoqartillugu sapinngi sani tamaat ikiuiniartarnera. 4

5 Robert Holmene John Kjær Sikuiuitsumi Kujallermi sermimi eqqissisimaarujoortoq John Kjær tager en slapper på isen ved Antarktis Fra Grønland til Antarktis Tina Lynge Schmidt Speditionsmedarbejder John Kjær fra Nuuk har været på sit livs færd til Antarktis med krydstogtskibet M/S Fram En dukkert i de varme kilder på Antarktis var en af de mulig heder den 38-årige John Kjær havde på sin februarrejse til Antarktis. - Vi skulle døbes af Kong Neptun og en pingvin, når vi nåede den antarktiske cirkel, fortæller John. - Det var mit livs største oplevelse indtil nu, fortæller han med lys i øjnene og et underfundigt smil, som når helt op til ørene. Et uimodståeligt tilbud for to Et flot tilbud i efteråret 2008 fra M/S Fram blev begyndelsen på en forunderlig rejse mod Sydpolen. Han kunne komme med på deres langfartstur til Antarktisk til udsalgspris. Han og hans ven Robert Holmene sagde ja tak og stod klar til ombordstigning på charterflyet til Ushuaia fra hovedstaden Buenos Aires i Argentina den 4. februar 2009 for at tage på den 40 timers sejlads ned til Antarktis. Så alle personer, som ikke havde været over cirklen før, skulle døbes. Fra en stor gryde blev der hældt vand med isterninger ned af nakken på passagerne. John og Robert fik en større udgave af dåben. - Koldt isterningervand over hovedet, i nakken og i underbukserne, fortæller John grinende. Alle passager fik efterfølgende en isblå drink til at fejre deres dåb i de antarktiske farvande. Deception Island Det sted der har efterladt størst indtryk i Johns hukommelse er Deception Island. Øen er et historisk billede af den storindustri som hvalfangst var før elektricitetens tid. Her blev hvalernes spæk kogt til olie i store kogere, og opsamlet i kæmpe tanke på størrelse med en toetagers bygning. Derefter blev olien fragtet med skib og solgt til Europa. Deception Island er ikke kun spændende historisk. Den ligger på en vulkan, som farver jorden sort på øen og skaber varme kilder, som man kan bade i. Den mulighed fravalgte de for at tage billeder af de forskellige pingviner og de mange arter sæler som leopardsæl, elefantsæl og pelssæl. Et anderledes dyre liv i en natur som på mange områder minder om den grønlandske natur med sine fjelde, farver og gletsjere. Men også med en anderledes lugt. - Pingvinerne stinker. Man kan lugte dem helt ude fra skibet inden man bliver sat i land, fortæller John Kjær. Dåb ved den antarktiske cirkel Skibets horn tudede og alle mand skulle på dæk. John Kjær har været fast havneagent for M/S Fram, siden den begyndte at sejle i Grønland i Derfor har han fået stor tilknytning til skibet og dens besætning. For al hans hjælp og gode service tilbød rederiet John en billet til reduceret pris til den 17 dage lange tur. En 17 dages tur til Antarktis koster norske kroner og i prisen er inkluderet to overnatninger i Buenos Aires, charterfly tur/retur til verdens sydligste by Ushuaia i Argentina, 15 dage ombord på Fram med overnatning og fri kost. M/S Fram ejes af det norske rederi Hurtigruten, som ejer 14 skibe, hvoraf de 11 sejler langs den norske kyst. Der er plads til 400 passager på skibet og skibet er udsmykket med kunst af grønlandske kunstnere. John Kjær kaldes John Fix it ombord på Fram, fordi han altid står til rådlighed og hjælper dem så meget som han kan i de givne situationer. 5

6 Paarngorunnaarpugut sulili arpalersorata Asger Lind Krebs suliniutinik ingerlatsinermini annertuumik siuariarpoq, suleriaatsip tamatuma suliffeqarfissuarmi 2007-mili atulerneqarnerata kingorna. Kisianni suli pitsaanin ngorsinnaavoq, pisortaaneq Jens Andersen isumaqarpoq - Ullumikkut mi suliniutit atorlugit sulianik ingerlatsinerput ajunngitsumik ingerlavoq, kisianni ilikkagassat oqimaapput tassami arlalippassuit suliamik ingerlatsinerup nalaani ilikkartussaavavut. Ingerlaavartuuvoq aamma ilin niarfiujuarpoq. Ukiut marluk matuma siornatigut paarngorunnaarpugut taava suli arpalersulinngilagut, kisianni suliniutinik suliaqarnermi oqaatsit atorneqartartut aamma atortut atorpavut aamma uagut tamatigut taakku atorpavut. mi pisortaanerup Jens Andersenip suliniutit atorlugit pilersaarusiorluakkamik suliffeqarfissuup atuinera, tamatuma 2007-mi atorneqalerneraniilli ingerlanneqarnera, taamatut nalilerpaa. Siusinnerusukkut Jens Andersenip sulif feqarfissuarmi ineriartortitsinermut tun ngasunik suliaqarnermi aqutsineq aamma aaqqissuussilluarneq maqaasisarsimagaluarpaa. - Arlalippassuit suliniutitut oqaatigineqartarput kisianni oqaatsit atorneqartartut assigiit atortarsimanngilagut, kiisalu uagut sammisatsinni assigiinnik isumaqarnata piffissaq sivisooq ingerlareersimasinnaasarpoq aatsaat tamatuminnga paasinnileraangatta. Suliniutit immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat nammineq ingerlattarpaat, nalinginnaasanngilarlu kikkut suliniummi peqataanersut ilisimaneqartanngin nerat, qanoq annertutigisumik atuiffiussanersut kiisalu taassuma suna inernerissaneraa. Pilersaarusiorneq pitsaanerusoq Jens Andersen isumaqarpoq ullumikkut ineriartortitsinermi suliaminik pitsaanerusumik ingerlatsisinnaasoq tamatumunngalu suliniutit atorlugit suleriaaseq iluaqutaasoq. - Ullumikkut uagut ineriartortitsinermi suliassat aamma suliniutit oqaluuserigaangatsigit, aallaaviit assigiit atorlugit oqaluttarpugut immitsinnullu paasisarpugut suna pinerlutigu. Taamaalilluni suliaq pitsaasumik aaqqissuussalersarpoq. Uagut su lisugut pitsaanerusumik atortalerpavut aamma pitsaanerusumik tulleriiaarisinnaa vu gut suniarnerluta. Uagut aammattaaq su liniutit aallartinnissaat unitsikkal- lar sin naa sarput, tamakkuninnga ingerlatsisussat naammanngippata. Tamanna aam mattaaq pingaaruteqarpoq, Jens Andersen oqarpoq. Suliniummik suliarinninnermi ilikkagaqarnissaq artornarsinnaasarpoq, kisianni iluaqutaasarpoq, mi pisortaaneq, Jens Andersen, oqarpoq Projektarbejde er hård læring, men det fungerer, siger administrerende direktør i, Jens Andersen Vi er færdige med at kravle men sprinter endnu ikke Asger Lind Krebs er kommet langt med projektarbejde, siden det blev systematisk indført i koncernen i Men det kan blive endnu bedre, mener administrerende direktør Jens Andersen - Projektarbejdet fungerer i dag udmærket i, men det er hård læring, og mange ting skal vi finde ud af undervejs. Det er en løbende og lærende proces. Hvis vi for to år siden kravlede, så løber vi ikke sprint endnu, men vi bruger projektarbejdets termer og værktøjer, og vi bruger dem konsekvent. Sådan lyder administrerende direktør i, Jens Andersens, vurdering af, hvor langt koncernen er kommet med at bruge projektarbejde systematisk, siden det blev indført i Tidligere savnede Jens Andersen styring og struktur på koncernens udviklingsopgaver. - Mange ting blev omtalt som projekter, men vi havde ikke de samme termer, og der kunne gå lang tid, før vi fandt ud af, at vi ikke mente det samme. Projekterne kør te i de enkelte afdelinger, uden at man nødvendigvis vidste, hvem der var involve ret i projektet, hvor mange ressourcer det krævede, og hvad der kom ud af det. Bedre struktur Jens Andersen mener, at Royal Arctic Line i dag er bedre til at håndtere udviklingsopgaver takket være projektarbejdet. -Når vi i dag taler om udviklingsopgaver og projekter, taler vi ud fra det samme udgangspunkt og forstår, hvad hinanden mener. Det giver en god struktur på arbejdet. Vi udnytter vores ressourcer bedre og kan bedre prioritere, hvad vi vil. Vi kan også bedre holde igen med projekter, når kapaciteten ikke er til det. Det er også vigtigt, siger Jens Andersen. 6

7 Uanga makittarissaataavunga Asger Lind Krebs mi suliniutinik ataqatigiissaarisutut Louise Mortensenip pingaarnertut suliassaraa qulakkiissallugu ulluinnarni ingerlatsinerup aamma suliniutit, sulifeqarfissuarmik ineriartortitsisussat akornanni oqimaaqatigiittoqarnissaa Pikkorissarnerit ilaanni Louise Mortensen piumaffigineqarpoq imminut sannatitut titartassasoq. Titartagaa tassaavoq makittarissaat. mi suliniutinik ataqatigiissaarisutut sulinermini tunngavigisai tassaapput oqimaaqatigiissitsineq assigiisitsinerlu. Suliffeqarfissuarmi suliniutit annertuut minnerusullu suliaralugit ingerlanneqarput. Taakku tamarmik assigiissutigaat p ineriartorneranut arlaatigut tapertaasussaagamik. Naak ineriartortitsineq pingaaruteqaraluarluni, taamaattoq ulluinnarni ingerlatsinermi suliassanut akornutaasussaanngilaq. Tassalu tamanna oqimaaqatigiissitsineq tassaavoq Louise Mortensenip sulinermini nassaariniagassaa, taamaattumilluuna imminut makittarissaatitut nassuiaatigisoq. - Tassa ingerlatsinerup, oqallisaasussaanani suliassaasup kiisalu tamatumunnga ilutigitillugu suliniutit aamma asuliinnaanngitsuusut suliffeqarfissuarmillu ineriartortitsisussat oqamaaqatigiissinnissaat ataavartumik unammillernartuupput. Tamakkuninnga oqimaaqatigiissitsiniarneq pingaaruteqarpoq, Louise Mortensen oqarpoq. Isumaqarpoq mi suliniutinik ingerlatsineq ataatsimut isigalugu ajunngitsumik ingerlasoq. Suliniutit amer lasuut kusanartumik naammassineqartarput. - Suliniutit atorlugit sulinerup pitsaaqutigaa uagut ineriartortitsinermi suliassavut erseqqissitittaratsigit, pilersaarusiorlugit aamma pitsaassusiat qulakkeertaratsigu. Ua gut arlaannik suliassamik aallartitsisanngilagut pitsaasumik ajunngitsumillu piareersaqqaarsimatinnata. Tamatuma saniatigut suleqatigiit Danmarkimiittut aam ma Kalaallit Nunaanniittut imminnut ilisarisimallualertarput kiisalu allamik piginnaasaat ilisimasaqarfigilersarlugit. Kisianni aammattaaq ajornartorsiuteqartarpoq imaluunniit unammilligassaqartarpoq Louise Mortensenip tamatut taassallugit iluarineruvaa. - Ajunngitsumik ingerlavoq. Kisianni aam ma oqimaatsumik ingerlavoq. Inuit i laat suliniutinut arlalinnut attuumassuteqarput, tamannalu siunertatut pitsaanngilaq. Tassami suliniutini suliaqarnerat ulluinnarni ingerlatsinermi suliarisaasa qaavannut ilanngunneqartarpoq, arnaq oqarpoq. Isumassarsiorsinnaaneq kipitinneqassanngilaq Oqimaaqatigiissinneqartussaq alla aamma tassaavoq suliniummut tunngatillugu uppernarsaasersuinissamut aamma tulleriissarilluarnissamut piumasaqaataasut isumassarsiorsinnaassutsimik aamma suliarisamik nuannarinninnermik kipititsissanngimmata. - Maalaarutit ilaat tusartakakka tassaapput, suliat malittarisassartaqarpallaartut. Missingersuusiortoqassaaq aamma uppernarsaasiortoqassalluni, tamakku aamma oqimaaqatigiissinneqartariaqarput. Suliniutini aqutsisut oqaloqatigaakka suliniutini sulineq qanoq ililluta uummarissunngortissinnaaneripput nuannersunngortillugulu, taamaaliornitsigut maleruagassat aamma uppernarsaasersuineq kisiat piunnaarlutigu. Tamakku aammattaaq uagut pikkoriffiginerusariaqarpavut, Louise Mortensen oqarpoq. mi suliniutinik suliaqarneq pillugu paasissutissat: - Suliniut tassaavoq suliassaq aalajangersimaqqissaartoq piffissap aalajangersimasup iluani naammassineqartussaq, ulluinnarni ingerlatsinermut ilaanngitsoq, kisianni suliffeqarfissuup ineriartorneranut iluaqutaasoq. Suliassaq arlalinnut attuumassuteqarpoq kiisalu naammassissagaanni ilinniakkanik assigiinngitsunik ilinniagallit aamma piginnaasat assigiinngitsut ataatsimoortinneqartariaqarput. - mi suliniutit tunngavigalugit aaqqissuussaalluartumik suliaqarneq 2007-mi atorneqalerpoq. - Tamanna imatut paasineqassaaq, suliniummik suliaqarneq uppernarsaa sersorneqassaaq aamma sukumii sumik nalilersorneqassaaq. Su liniut sunaluunniit sukumiisumik nassu iarlugu allaaserineqassaaq milu pisortanit akuerine qassalluni, taamatuttaarlu suliniummik suliaqarneq aamma i nernerit uppernarsaasersorneqassapput. - Taamaalilluni mi ineriartortitsinermik suliaqarneq erseqqinnerulissaaq aamma pitsaassusiat qulakkeeruminarnerulerluni, kisianni tamatuma kinguneraa immikkut papiararsornerulerneq annertunerusumillu malittarisassaqarneq. - Marsip 13-iat 2009 Royal Arctic Linemi suliniutit ingerlanneqartut aqqaneq-marluupput. 7

8 Jeg er et vaterpas Pingaaruteqarpoq oqimaaqatigiissumik ingerlatsinissaq. Taamaattumik suliniutinik ataqatigiissaarisoq Louise Mortensen imminut makittarissaatitut naatsorsuuttarpoq Det handler om at finde den rette balance. Derfor beskriver projektkoordinator Louise Mortensen sig selv som et vaterpas lars svankær Asger Lind Krebs Som projektkoordinator i Royal Arctic Line er Louise Mortensens vigtigste opgave at sikre en god balance mellem den daglige drift og projekter, der skal udvikle koncernen På et kursus blev Louise Mortensen bedt om at tegne sig selv som et værktøj. Hun tegnede et vaterpas. Balance og ligevægt er nemlig kodeordene i hendes arbejde som projektkoordinator i Royal Arctic Line. Det er både store og små projekter der arbejdes med i koncernen. De har alle det til fælles, at de skal bidrage til at udvikle. Selvom udvikling er vigtigt, må det ikke gå ud over den daglige drift. Og det er netop den ba lancegang Louise Mortensen arbejder på at finde, og det er derfor, hun beskriver sig selv som et vaterpas. - Det er en konstant udfordring at ba lancere mellem drift, der skal varetages og ikke er til debat, og samtidig varetage projekter som jo heller ikke er for sjov, og som skal udvikle koncernen. Det er en vigtig balance, siger Louise Mortensen. Hun mener, at det generelt går godt med projektarbejdet i. Mange projekter bliver kørt flot igennem. - Det gode ved projektarbejde er, at vi får synliggjort, planlagt og kvalitetssikret vores udviklingsopgaver. Vi kaster os ikke ud i et eller andet uden at have forberedt os godt nok. Desuden lærer kollegaer i Danmark og Grønland hinanden at kende og får indblik i hinandens kompetencer. Men der er også problemer - eller udfordringer - som Louise Mortensen foretrækker at kalde dem. - Det går godt. Men det går også tungt. Vi har folk, som er tilkoblet flere projekter, end det er hensigtsmæssigt. Projektarbejdet ligger jo oven i deres daglige driftsopgaver, siger hun. Må ikke dræbe kreativiteten En anden balancegang er, at kravene til dokumentation og systematisering af projektarbejdet ikke må gå ud over kreativiteten og arbejdsglæden. - Nogle af de indvendinger jeg hører, er, at det virker bureaukratisk. Der skal budgetteres og dokumenteres. Det er igen en balance. Jeg har talt med projektledere om, hvordan vi får liv og glæde ind i projektarbejdet, så det ikke bare bliver retningslinjer og dokumentation. Det er noget, vi også kan blive bedre til, siger Louise Mortensen. Fakta om projektarbejde i Royal Arctic Line: - Et projekt er en tidssbegrænset og klart afgrænset opgave, som ikke er en del af den daglige drift, men som er med til at udvikle koncernen. Opgaven er kompleks, og løsningen af den involverer flere forskellige faggrupper og kompeten cer. - indførte i 2007 systematiseret projektarbejde. - Det betyder, at projektarbejdet skal dokumenteres og vurderes grundigt. Ethvert projekt skal beskrives udførligt og godkendes af s ledelse, ligeledes skal arbej det med projektet og resultaterne dokumenteres. - Udviklingsarbejdet i Royal Arctic Line bliver dermed mere synligt og med bedre kvalitetssikring, men det giver også ekstra papirarbejde og øget bureaukratisering marts 2009 var der 12 igangværende projekter i Royal Arctic Line. 8

9 Suliniut assartuinermi najoqqutassiaq nutaaq Asger Lind Krebs A/S-imi 2008-mi nassiussinermi akigitinneqartut nutarterneqarnissaat suliarineqalerpoq tamatumunngalu iluatsillugu umiarsuaatileqatigiiffimmi nassiussinermi maleruagassat (assartuinermi najoqqutassiaq) nutarterneqassalluni. Account manager Magseranguak Siegstad suliniummi suleqatigiinnut, nutaamik assartuinermi najoqqutassialiortussanut, aqutsisunngorpoq. - Uanga sullittakkanut sullissivimmi sulivunga, taamaattumik assartuinermi najoqqutassiaq ullut tamaasa atortarpara. Taamaattumik uanga nalunngilara suut allanngortittariaqarnersut, oqaluttuarpoq. Suliniutip aallartinneranut ilutigitillugu Magseranguak Siegstad suliniutinik aqutsinermut pikkorissarpoq, tassanilu ilinniarlugit suliniutinik qanoq aqutsisoqartarnersoq. Pikkorissarnermi suliassat tamatigut suliniummut assartuinermi najoqqutassiamut nutaamut tunngapput, taamaalilluni atuagarsorneq suliniummut suliassavimmut sammitinneqarlutik. misissorlugu sunillu allanngortitsisoqassanersoq siunnersuusiorlutik. Ataatsimeereernerit tamaasa suleqatigiissitami ilaasortat misissortarpaat allannguutit suut i luatsinneqarsinnaanersut. Naggataatigut Magseranguak Siegstadip allannguutissatut siunnersuutit akuerineqarsimasut tamaasa katersorpai assartuinermullu najoqqutassiaq nutaaq suliaralugu. Maannakkut taanna saqqummersinneqareerpoq, taamaalillunilu suliniut naammassereerpoq. - Uanga suliap ilarujussua nammineq i ngerlappara, tamatumunnga pissutaavoq uanga assartuinermi najoqqutassiaq sulininni atugarigakku. Nalinginnaasumik suliniutini aqutsisut suliassat ilaminnut agguaattarpaat. Ingerlannerata naajartornerani uanga assorsuaq ulapippunga sulineralu tamangajaat suliniummut atorpara. Artornarpoq, ulluinnarni suliassat tamatuma saniatigut aamma ingerlatissagaanni. Uanga suliniut angerlaallugu i nger lattarpara sapaatit akunnerisa naa nerini unnukkullu suliarisarlugu, Magse ranguak Sieg stad oqaluttuarpoq. Taamaakkaluartorli suliniummut aqutsisooqqinnissaminut piareersimavoq. - Uanga piareersimavunga. Ingerlatsineq annertuumik ilikkagaqarnarpoq, uangalu ilikkarsimasakka atoqqikkusuppakka. Magseranguaq Siegstad suliniummik suliarinninnermik aqutsisut ilagaat p assartuinermut najoqqutassiaanik nutarterinermik suliaqarnermik ingerlatsisimasoq Magseranguaq Siegstad er en af de projektledere som allerede har været i ilden med en opdatering af s fragttarif - Tamanna pissanganartorujussuuvoq. Pik korissarneq pimoorussinartorujussuuvoq, uangalu piffissap sivikitsuinnaap i ngerlanerani nutaanik amerlasuunik ilisimasaqalerpunga. Siulliullugu suliassaq tassaavoq suliniutip qanoq ingerlanneqarnissaanut isumassarsiaq. mi pisortaaqatigiinnik suliniummut isumassarsiaq akuerineqareermat taava Magseranguak Siegstadip suliniutip qanoq ingerlanneqarnissaanut sukumiisumik pilersaarusiorpoq, suliniutip suliarineqarnerani najoqqutassiamik taaneqartartumik. Najoqqutassiaq akuerineqareermat taava suliassaq aallarteriaannanngorpoq. Magseranguak Siegstadip suliniutip ingerlannneqarnerani suleqatigiissitassani katersorpai, ilaatigut tassaasut nassiussalerinermut allaffimmi sulisut, nittarsaassinermut immikkoortortaqarfimmeersut, Aalborgimi allaffiminngaannersut kiisalu IT-mut immikkoortortaqarfimmeersut. Artornarpoq kisianni ilikkagaqarna qaaq Suleqatigiissitat arlaleriarlutik naapipput assartuinermullu najoqqutassiaq pisoqaq lars svankær 9

10 Projekt ny fragttarif Asger Lind Krebs I 2008 arbejdede A/S på en opdatering af fragtpriser og dermed en anledning til at opdatere rederiets fragtbestemmelser (fragttariffen). Account manager Magse ranguak Siegstad blev leder af projektgruppen, der skulle udarbejde den nye fragttarif. - Jeg arbejder i Kundeservice, så jeg bruger fragttariffen hver dag. Jeg vidste derfor, hvad der skulle ændres, fortæller hun. Samtidig med opstarten af projektet, kom Magseranguak Siegstad på projektlederkursus og lærte, hvordan man leder et projekt. Opgaverne på kurset tog hele tiden udgangspunkt i projektet med den nye fragttarif, således at teorien blev omsat til det konkrete projekt. - Det var rigtig spændende. Kurset var meget intensivt, og jeg fik megen ny viden på kort tid. Første skridt var at lave en projektidé. Da projektidéen blev godkendt af Royal Arctic Lines ledergruppe, lavede Magse rangu ak Siegstad en komplet plan for gennemførelsen af projektet, et såkaldt projekt kommissorium. Da også kommissoriet blev godkendt, var det bare med at gå i gang med arbejdet. Magseranguak Siegstad sam lede sin projektgruppe, som blandt andet bestod af folk fra godskontoret, marketingsafdelingen, kontoret i Aalborg og IT-afdelingen. Svært men lærerigt Gruppen mødtes nogle gange og gennemgik den gamle fragttarif og kom med forslag til, hvad der skulle ændres. Efter hvert møde undersøgte gruppens medlemmer, hvilke ændringer der kunne lade sig gøre. Til sidst samlede Magsera nguak Siegstad alle de godkendte ændringsforslag og lavede den nye fragttarif. Nu er den udgivet, og projektet er færdigt. - Jeg lavede meget af arbejdet selv, fordi jeg i forvejen arbejde de med fragttariffen. Normalt vil projektledere nok uddele gere arbejdet mere. Til sidst i forløbet havde jeg meget travlt og arbejdede næsten fuld tid på projektet. Det er svært, når man samtidig skal passe de daglige arbejdsopgaver. Jeg tog projektet med hjem og arbejdede på det i weekender og om aftenen, siger Magseranguak Siegstad. Alligevel er hun klar til at være projektleder igen. - Det er jeg. Det har været en meget lærerig proces, og jeg vil gerne bruge de ting, jeg har lært. Suliniut Containerit Ajoquserneqartartut Ikilillugit Asger Lind Krebs p containeriutai amer lavallaartut ajoquserneqartarput. Tamanna suliniut nutaaq atorlugu iliuuseqarfiginiarneqarpoq Ukiut tamarluinnaasa p containeriutai 200 missaanniittut annertungaatsiartumik ajoquserneqartarput tamatumalu kingunerisaanik annertuumik iluarsaanneqartariaqartarlutik. Tamakkulu saniatigut aamma containerit untritillit arlallit annikinnerusumik ajoquserneqartarput. Tamakku tamarmik piffissamik atuiffiusaqaat iluarsaanerpassuillu aningaa sanik amerlasuunik naleqartarput. Ta matumunngalu ilutigitillugu iluarsaassinerup nalaani suliffeqarfinnit allanit con tainerinik attartortoqartariaqartarpoq. - Ajoquserneqartartut ima amerlatigaat pissusissamisoorluni tamatuma misissorneqarnissaa. Tamatumunnga ilutigitillugu uagut takusinnaavarput, ajoqusernerit aalajangersimasut uteqattaartartut, Jens Nielsen oqarpoq Aalborgimi saffiorfimmi pisortaq, tamaani p containeriutai iluarsaanneqartarput. Taamaattumik Jens Nielsenip siorna Arctic Container Operationsimi pisortaq Jesper Balthazar-Christensen ajornartorsiut pillugu ataatsimeeqatigaa. Isumaqatigiissutigaallu ajornartorsiut qaangerneqassappat taava ajoquserneqartartut ikilisarneqartariaqartut. Taamaalilluni Suliniut Containerit Ajoquserneqartartut Ikilillugit pilersinneqarpoq. Jens Nielsen suliniummut aqutsisunngorpoq aammalu suliniutinut aqutsinermut pikkorissarluni. Naatsumik oqaatigalugu suliniummi paasiniarneqassapput aamma misissoqqissaarneqassapput, containerit ajoqusertarneri annertunerit aamma akulikinnerit qanoq ilillutik pisarnersut kiisalu siunnersuusiortoqassaaq ajoqusertar nerit pinngitsoorniarlugit suleriaatsit, i leqqut aamma atortorisat qanoq ilillugit aallanngortinneqarsinnaanersut. Jens Nielsenip aammattaaq suliniummi su leqatigiissitassanik pilersitsivoq, taakku i su magissavaat suliniutip piviusunngortinneqarnissaa. Suliniummi suleqatigiittussat ilaatigut assartugalerisunik, kranersuarnik ingerlatsisunik, formandinik aamma aquttumik umiarsuit ilaanneersumik inuttaqarput. - Uanga suleqatigiittussatut toqqarpakka inuit tamakkuninnga suliaqartut taakku ulluinnarni containerinik passussisartuupput aamma nalunngilaat ajoqusernerit qanoq pisarnersut. Taakkumi pisortaasa ajoqusernerit aatsaat pereeraangata taku sarpaat. Tamatumunnga ilutigitillugu ua nga isumaqarpunga, inuit suleriaasiat allanngor tissallugu ajornannginnerussasoq nam minneq suleriaatsimik qanoq allanngortinneqarnissaannut aalajangiinermut peqataasimagunik, Jens Nielsen oqarpoq. Suliniutip iluatsinnissaanut anguniagaavoq containerit annertuumik ajoqu serneqartartut 5 procentip aamma 30 procentip tungaanut appartinneqarnissaat. Procentinik tallimanit appartitsinerinnaq ukiumut millionimik ataatsimik, aappaata affap tungaanut sipaaruteqartissavaa. 10

11 Dan Jeppson A/S-imi suliffeqarfissuarmi suliniutinut aqutsisussat ingerlaavartumik ilinniartinneqartarput. Aajuku suliniutinut aqutsisut septembari 2008-mi assilineqartut. A/S uddanner løbende projektledere i koncernen. Her er projektlederne under en projektlederkonference i september 2008 Projekt Færre Containerskader Asger Lind Krebs For mange af s containere får skader. Det skal et nyt projekt forsøge at gøre noget ved Hvert eneste år bliver omkring 200 af s containere alvorligt beskadiget og skal gennem en større reparation. Dertil kommer flere hundrede mindre containerskader. Det koster masser af tid og penge at lave de mange reparationer. Og samtidig skal man lease containere fra andre firmaer, mens reparationerne står på. - Vi har så mange skader, at det er logisk at få kigget nærmere på det. Samtidig kan vi se, at bestemte typer af skader sker igen og igen, siger Jens Nielsen, der er værkstedsleder på værkstedet i Aalborg, hvor s containere bli ver repareret. Jens Nielsen holdt derfor sidste år et møde om problemet med Jesper Balthazar-Christensen, direktør i Arctic Container Operation. De kom frem til, at den bedste løsning på pro blemet er at nedbringe antallet af skader. Dermed var Projekt Færre Containerskader født. Jens Nielsen blev projektleder og kom på projektlederkursus. I hovedtræk skal projektet identificere og analysere, hvordan de mest alvorlige og hyppige containerskader opstår og komme med forslag til, hvordan man kan ændre arbejdsgange, rutiner og udstyr, så skaderne kan undgås. Jens Nielsen har også nedsat en projektgruppe, der skal sørge for, at projektet bliver til virkelighed. Projektgruppen består blandt andet af terminalarbejdere, kranførere, pladsformænd og en styrmand fra et af skibene. - Jeg har sat dem på, som har fingrene nede i skidtet dem som arbejder med containerne til daglig og ved, hvordan ska derne opstår. Deres chefer ser det jo først, når skaden er sket. Samtidig tror jeg, at det er nemmere at få folk til at ændre deres arbejdsrutiner, hvis de selv har været med til at bestemme, hvordan rutinerne skal være, siger Jens Nielsen. Succeskriteriet for projektet er at reducere antallet af alvorlige containerskader med 5 til 30 procent. Alene en reduktion på 5 procent vil give Royal Arctic Line en besparelse på 1-1½ million kroner årligt. 11

12 Pualavallaarneq aamma ta Jakob Strøm Allaaserinnittoq Jakob Strøm Angusaq karakteri anneq tassaavoq 12 pissarsiaq takuneqarsinnaasoq, mi ilinniartuusimasut maannakkut umiarsuarmi naalakkatut ilinniakkaminnik Svendborgimi SIMAC-imi naammassinnereertut pissarsiaat. Kisianni ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu immaqa imaassinnaavoq angusamik karakterimik annermit annertunerusoqartoq. Tassami pineqarpoq paqumigisanik imarsiortunit tamanit nalaanneqarsinnaasunik qulaajaaneq. Inuiaqatigiinni tarnikkut nappaateqartarnerit qitiutinneqartorujussuupput. Kisianni imarsiortut peqqissusiannik misissuinermiunngitsoq. Kiisalu sooq peqqissutsimik misissuinermi imarsiortunut pualavallaartunut piumasaqaatit sakkortunerunngillat timip qanoq inneranik misileraasarnikkut? Apeqqutit taakku marluk, Sonja S. Jensenip aamma Jane Robertsenip ilinniakkaminnik naammassinninnissaminnut, soraarummerutigalugu suliannut tunngaviupput. - Taakku paqumigineqarput. Umiarsuarni annertunerujussuarmik paqumigineqarput inuiaqatigiit sinnerannut sanilliullugit, Sonja S. Jensen oqarpoq. Uagut kissaatigaarput tamakku qulaajarlugit oqallisigineqarnissaat. Ilinniagaqartut taakku marluk peqqissutsimik misissuineq i marsiortut peqqissusiannik uppernarsaasiornermut tunngaviusartoq aallaavigisimavaat. Ukiut marlukkaarlugit imarsiortut tamarmik peqqissusertik nakorsamut imarsiortunik misissuisartumut misissortittartussaavaat. Tamatumani ilaatigut apeqqutit akisassat imarsiortut peqqissusaannut tunngasut immersorneqartarput, taavalu nakorsat imarsiortut peqqissussaat ataatsimut isigalugu qanoq inneranik uppernarsaammik immersuisarput. Apersuinermi immersugassami imarsiortup tarnikkut peqqissusianut tunngasoq apeqqut ataasiinnaavoq. Sinneri timimut tunngasuupput. Misissuineq nalinginnaasumik minutsit 20-t missaanni sivisussuseqartarpoq. BMI Body Mass Index. BMI naatsorsorneqartarpoq naatsorsuinermi najoqqutaq una tunngavigalugu: oqimaassuseq (kg) portussuseq x portussuseq (m) BMI-p inernera 19-ip aamma 25-p akornanniippat oqimaassuseq nalinnginnaasuuvoq. 25-p aamma 30-p akornanniippat taava oqimaappallaarpoq. 30-p aamma 40-p akornanniippaat pualavallaarpoq. 40 sinnersimappagu pualavallaarujusuarpoq. Imarsiortut aatsaat sulisinnaanngitsutut nalilerneqartarput peqqissutsimik misissorneqarnerminni BMI-ata 40 sinnersimappagu. Kiisalu ta matumunnga aammattaaq tunngaviusarpoq nakorsap misissuinermik ingerlatsisup kisimi nalilii nera. 12

13 rnip pissusia qitiutillugit Soorlu allani aamma taamaattartoq umiartortutut inuuneqarnerup tarneq eqqissiveerutsissinnaasarpaa. Kisianni tarnip pissusaanut tunngasut sammineqarpallaarneq ajorput umiartortut peqqissusaat paasiniarlugu misissortikkaangamik. Taamatuttaaq oqimaappallaarnermi Som alle andre steder, kan livet som sømand få sindet til at krakelere. Men der er ikke meget fokus på psyken, når søfolk er til helbredsundersøgelse. Det samme gælder i øvrigt overvægt - Uagut peqqissutsimik misissuineq aallaaviginiarlugu toqqarneranut pissutigaarput, tamanna tassa taamaammat. Tamatumuunakkut periarfissaqarpoq pissutsinik allannguisinnaaneq, Jane Robertsen nassuiaavoq. - Sammisatsinnik uagut toqqaanitsinnut pissutaavoq, uagut taakku imaani angalanitsinni naammattoorsimagatsigit kiisalu tamakku immaqa peqqissutsimik misissuinermi naammattoorneqarsinnaapput, Sonja S. Jensen ilassuteqarpoq. Ilinniagaqartut taakku marluk suliaminni apeqqutit marluk pingaarnerit toqqarpaat: Ukiut marlukkaarlugit peqqissutsimik misissuineq aqqutigalugu qanoq ilillutik, imarsiortut tarnimikkut ajornartorsiuteqartut danskit umiarsuaannut ikinissaat pinngitsoortinneqarsinnaava? Naak ukiut marlukkaarlugit peqqissutsimik misissuinermut atatillugu oqimaappallaartoqarneranik misissuisoqartaraluartoq, taava inuit oqimaappallaarujussuartut danskit umiarsuaataanni inuttaasut suli takuneqarsinnaapput. Tamatumunnga suna patsisaava? Apeqqutinut akissutit Suliassaq suliarineqarpoq apeqqutit akisassat marluk atorlugit misissuinikkut nakorsanut imarsiortunik misissuisartunut apeqqutiliornikkut kiisalu SIMAC-imi ilinniagaqartunut apeq qutiliornikkut aammattaaq Region Syddamarkimi nakorsat peqqinnissamik nakkutilliisuutitat pisortaata, ukiuni arlaqartuni imarsiortut pillugit ilisimatusarnermik ingerlatsisimasup Henrik L. Hansenip apersorlugu oqaloqatigineratigut. Apeqqutini akineqartuni ilaatigut erserpoq ilinniagaqartut kissaatigigaat tarnikkut ajornartorsiuteqarsinnaanerup qitiutinneqarnerulernissaa. Ilinniagagartut sisamaagaangata pingasut isumaqarput peqqissutsimut misissuinermi apeqqutit tarnikkut peqqissutsimut tunngasut ikippaallartut. Akerlianik nakorsat affaat isumaqarput apeqqutit tamatumunnga tunngasut amerlanerunissaat pisariaqanngitsoq. Akerlianik oqimaappallaarnermut tunngatillugu apeqqutinik akissuteqartut isumaqatigiinnerupput. Ilinniagaqartut tamangajaavimmik imarsiortunik oqimaappallaartunik naammattuuisarsimapput, amerlanerpaallu isumaqarput tamanna i maani angalanermi ajornartorsiutaasinnaasoq. Kiisalu nakorsat imarsiortunik misissuisartut amerlanersaat aammattaaq i sumaqarput, peqqissutsimut misissuinermi oqimaappallaarnermut nalilersuisarneq allanngortittariaqartoq. BMI-mut killissarititaasoq timip pissusaanik assigiinngitsunik misiliinernik taarsinngikkaanni, taava maannakkut 40-miik 35-mut 13

14 Jane Robertsen maannakkut aquttoq minneruvoq Irena Arctica -mi aajuna aquttarfimmi Jane Robertsen er i dag 2. styrmand på Irena Arctica her ses hun på broen Jakob Strøm appartillugu, soorlu assersuutigalugu Norgemi taamaaliortoqarsimasoq. sammineqarnerat taamatulli pingaartigaaq, taakku marluullutik nassuiaapput. Nakorsat imarsiortunik misissuisartut 42 procentii isumaqarput arlaatigut timip pissusianik misissuisoqartariaqartoq. Soorlu assersuutigalugu qitip qanoq silitsiginera uuttorneratigut, taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu imarsiortup attallaarsuit annanniutit aamma qatserisartutut atisat atisinnaanerai, kiisalu umiarsuarmi putukkut qaqisarfikkut allatigullu amitsukkut appakaassinnaanersoq. Tupaallannalaarpoq Jane Robertsen aamma Sonja S. Jensen bachelorinngorniarlutik suliamik inernera tupaallaatigilaarpaat. - Uagut arlaatigut pasitsaassaqalaarsimavugut, kisianni arlalitsigut tupaallatsinneqarpugut. Soorlu assersuutigalugu inuit imarsiortut tarnikkut ajornartorsiutit artornartutut isigaat, kisianni immikkut ilisimasallit tamanna ajornartorsiutitut isiginngilaat. Tamanna uagut tupaallaatigilaarparput, Jane Robertsen oqarpoq. Kisianni inernerit pingaaruteqaraluaqisut aamma paqumigisat - Qularutissaanngilaq ajornartorsiutit piviusuusut. Uagut tamatuma inunnit isiginiarneqarnerulernissaa assut sulissutigerusupparput, Sonja S. Jensen oqarpoq. - Uagut ilimagikannersimavarput misissuinitta takutikkumaaraa arlaatigut iluarsisariaqartut eqqarsaatigineqartariaqartut. Kisianni taamatut suliaqarniarnitsinnut tunngavippiaavoq, ajornartorsiutit tamakku nassatarisaanik pilersartut oqaluuserissallugit sapernanngitsoq takutikkusukkatsigu, Jane Robertsen oqarpoq. Sallersaarnissamut piareersimapput Umiarsuarmi naalagassatut ilinniarnerminnik naammasseqqammisut marluk ilisimalluinnarpaat, oqariartuutitik suleqatiminnik aalassatsitsisinnaasut, tassami ajornartorsiutit suleqatigiit arlallit atugarisinnaasaat oqaluuserineqarput. Kisianni i linniakkaminnik naammassinneqammersut taakku marluk qisuariartoqarnissaa ernumaginngilaat. Siullerlumi pissarsiarereerpaat tassa mi aqumiut 2009-mi ataatsimiinneranni misissuinermik inernerat saqqummiukkamikku. Tassani tamanna ajunngitsumik tiguneqarpoq. Ilaatigut 14

15 su lia minni inassuteqaataat imarsiortunut timikkut pisinnaanerit annertunerujussuit piumasaqaataasariaqartut, kiisalu imar siortut tarnimikkut ajornartorsiuteqartut nuna mii ginnar taria qartut. - Uagut sallersaanissatsinnut piareersimavugut. Tassami arlaata paqumigisat oqaaluuserineqartarnissaat ammaattariaqarpaa kiisalu ajornartorsiutit suunersut tikkuartorlugit. Taamatut iliortoqartariaqarpoq ilinniagaq eqqarsaatigalugu, umiarsuaatileqatigiimmi ilinniartunik amerlanerusunik naammassititsinavianngilaq, inuit naammanngitsutut iliuuseqartartut taamatut iliortarnitik inuttaasut sinnerisa tunngaannut ingerlatiinnassappassuk. Iliuuseqartarnerat nikallunga nermik ima luunniit tamatumunnga assingusumik tunngaveqa raluarpalluunniit, Sonja S. Jensen oqarpoq. Umiarsuarni tarnikkut ajornartorsiutit naammattoorneqakulanerusartut tassaasanngillat annertuumik tarnikkut ajornartorsiutit. Inuit annertuumik tarnimikkut ajornartorsiutillit soorlu nappaatigalugu isummamikkut avissimasutut ilisimasutut assigisaannillu nappaateqartut, ilinniartitaanermik ingerlatsinermik naammassisinnaanngillat imaluunniit ilisimaneqareersimassapput taamaalillutillu umiarsuarnut pinnginnerminni immikkoortinneqareersimassallutik. Akerlianilli takornartaasinnaanngilaq inuit nikallunganermik napparsimasut aamma uippallernermik tunngaveqartumik nikallunganermik napparsimasut naammattuussallugit, tassami taamatut napparsimasut nalinginnaasumik nakorsiartitsinermi assorsuaq napparsimanerat paasiuminaattarpoq. - Tassami assersuutigalugu pisariaqalersinnaavoq pineqartup iluarsineqarnissaa ilinniartussarsiorneq eqqarsaatigalugu. Uagummi apeqqutit akineqartussat tunngavigalugit misissuinitta takutippaa, ajornartorsiutit tamakku ilinniagaqartut akornanni pingaaruteqartutut isigineqartut, Jane Robertsen nagga siivoq. 15

16 Fokus på fedme og psyke Jakob Strøm Topkarakteren 12 var den første synlige gevinst, da to nu færdiguddannede elever fra afsluttede deres skibsføreruddannelse på SIMAC i Svendborg. Men på længere sigt kan det måske blive til meget mere end en topkarakter. Det handler nemlig om at åbne for tabuer der kan berøre alle søfolk. Der er stor fokus på psykiske lidelser i samfundet. Men ikke i sundhedsundersøgelsen af søfolk. Og hvorfor stiller sundhedsunder søgelsen ikke skrappere krav til overvægtige søfolk ved at teste deres fysik? De to spørgsmål lå til grund for det arbej de, Sonja S. Jensen og Jane Robertsen gik i gang med, da de afsluttede deres uddannelse. - Det er tabuemner. Meget mere tabu ombord på skibene end i det omkringliggende samfund, siger Sonja S. Jensen. Vi vil gerne åbne for en debat om det. søen, og sundhedsundersøgelsen er måske et af de steder det kan fanges, supplerer Sonja S. Jensen. De to studerende opstillede to overordnede spørgsmål i deres projekt: Hvordan kan man igennem den to-årige sundhedsundersøgelse hindre, at søfolk med psykiske problemer mønstrer danske skibe? På trods af kontrol for overvægt i forbindelse med den to-årige sundhedsundersøgelse findes der stadig kraftigt overvægtige personer ombord i danske skibe. Hvad er grunden til dette? Svar på spørgsmål Opgaven blev grebet an ved hjælp af to spørgeskema-undersøgelser, en til søfartslægerne og en til de studerende på SIMAC, samt en interview-undersøgelse med ledende embeds læge Henrik L. Hansen i Region Syddanmark, som har arbej det med ma ritim baseret forsk ning gennem flere år. De to studerende valgte at tage udgangspunkt i den sundhedsundersøgelse der ligger til grund for søfolkenes sundhedsbevis. Hvert andet år skal alle søfolk til sundhedsundersøgelse hos en søfartslæge. Her udfyldes blandt andet et spørgeskema om søfolkenes helbred, og lægerne ud steder en læge er klæring om søfolkenes generelle sundhedstilstand. Spørge skemaet indeholder kun et spørgs mål om søfolkenes psykiske helbred. Resten handler om fysik. En undersøgelse varer typisk omkring 20 minutter. BMI Body Mass Index. BMI udregnes ved hjælp af formlen: De to spørgeskemaer viste blandt andet, at de studerende tilsyneladende gerne vil have mere fokus på de psykiske pro blemer. Tre ud af fire studerende mener ikke, at sundhedsundersøgelsen har spørgsmål nok om det psykiske helbred. Omvendt mener halvdelen af lægerne ikke, at der er behov for flere spørgsmål på det område. Når det handler om overvægt er der til gengæld mere enighed mellem de to grupper. Stort set alle de studerende har mødt overvægtige søfolk, og langt de fleste mener, at det kan være et problem på søen. Langt hovedparten af søfartslægerne mener også, at der skal laves om i vurderingen af overvægt ved sundhedsundersøgelsen. Enten skal BMI-grænsen erstattes af en række fysiske test, eller den skal nedsættes fra de nuværende 40 til 35, som man for eksempel har gjort i Norge. vægt (kg) højde x højde (m) Et BMI mellem 19 og 25 er normalvægt. Mellem 25 og 30 er overvægt er fedme. Over 40 svær fedme. Søfolk udelukkes først fra tjeneste, hvis deres BMI ved sundheds undersøgelsen er over 40. Og det beror endda fortsat på et individuelt skøn fra lægen. 42 procent af søfartslægerne går ind for en form for fysisk test. Det kunne for eksempel være en måling af livvidde talje for at konstatere om sømanden kan være i overlevelses- og branddragter, og kan komme ubesværet gennem mandehuller og lignende snævre steder ombord. - Vi valgte at tage udgangspunkt i sundhedsundersøgelsen, for det er ligesom det der er. Det er her, der er mulighed for at ændre på de forhold, forklarer Jane Robertsen. - Grunden til vi har valgt emnerne er, at vi har mødt det ude på Lidt overraskede Jane Robertsen og Sonja S. Jensen blev faktisk selv en lille smule overraskede over resultatet af deres bachelorprojekt. - Vi havde nok nogle anelser, men nogle ting kom alligevel noget bag på os. For eksempel at folk ude på søen anser de psykiske 16

17 lars svankær Sonja S. Jensen mi ilinniartuunermi nalaani Sonja S. Jensen mens hun endnu var under uddannelse hos problemer for at være ret belastende, men eksper terne synes ikke der er et problem. Det overraskede os noget, siger Jane Robertsen. Men ligeså vigtigt som resultaterne var egentlig arbejdet med tabuerne, forklarer de to. - Der er ingen tvivl om, at der er reelle problemer. Det vil vi meget gerne åbne folks øjne for, siger Sonja S. Jensen. - Vi havde jo nok en formodning om, at vores undersøgelse ville vise, at det er værd at overveje at ændre nogle ting. Men hele baggrunden for at gå ind i arbejdet var, at gøre det legi timt at snakke om de pro blemer de her emner fører med sig, siger Jane Robertsen. Klar til at gå forrest De to nyuddannede skibsførere er helt klar over, at deres udmeldinger risikerer at skabe uro blandt kollegerne, når der peges på problemer, som flere kolleger lider under. Men de to nyuddannede frygter ikke reaktionen. Og den første forsmag har de allerede fået, da resultaterne blev præsenteret på Royal Arctic Lines officersmøde i Her blev de positivt modtaget. Blandt andet anbefalingerne i projektet om, at der stilles langt strengere krav til søfolk på de fysiske områder, og at søfolk med psykiske problemer holdes på land. - Vi er klar til at stå forrest. Nogen skal være med til at løse op for tabuerne og udpege problemerne. For hele fagets skyld. Rederierne får ikke flere elever gennem uddannelserne, hvis de folk der opfører sig som psykopater får lov at fortsætte med det over for resten af mandskabet. Heller ikke selvom deres opførsel skyldes en depression eller lignende, siger Sonja S. Jensen. - Det kan jo for eksempel blive nødvendigt at få styr på det her område for rekrutteringens skyld. Vores spørgeundersøgelse viser jo netop, at de studerende anser det for at være vigtige problemer, slutter Jane Robertsen. De psykiske problemer, som oftest ses på skibene, hand ler meget sjældent om svære psykiske problemer. Personer med alvorlige psykiske problemer så som skizofreni og lignende, vil aldrig komme igennem et uddannelsesforløb eller vil være kendt af systemet i forvejen, og vil derved blive sorteret fra inden, de når skibene. Derimod vil det ikke være usandsynligt at møde personer med depressioner og stressrelaterede depressioner, da disse er særdeles svære at opdage ved en almindelig konsultation. 17

18 Tasiilamiit Ilulissanut Asger Lind Krebs Ilulissani nassiussalerinermi ingerlatsisoq Ole Davidsen ulapittaqaaq, Tasiilami quersuarmi assinganik atorfeqarnerminit ula pinnerusarluni Ole Davidsen Tunumi Tasiilami inunngorlunilu peroriartorpoq. Inuunini tamangajaat tassani najugaqarpoq, ukiut marluk kingulliit kisiisa eqqaassanngikkaanni. Tasiilami Royal Arctic Linemi nassiussalerinermi ingerlatsisuuvoq, nuliilu ukiut marlungajaat matuma siornatigut Ilulissani isumaginninnermik ikiortinngorniartut ilinniarfiannut qinnuteqarami akuerisaallunilu Ole Davidsen Nunarput ituillugu nooqataavoq. Tamannalu inuuneranut annertuumik sunniuteqarpoq. Maani allaanerujussuuvoq, Ole Davidsen oqarpoq. Ole Davidsenip nuliata Ilulissani ilinniarfimmut pinerani ullut marluk qaangiutiinnartut p nassiussalerinermi ingerlatsisutut atorfik illoqarfimmi inuttassarsiuuppaa. Ole Davidsenip atorfimmut qinnuteqarpoq atorfinillunilu. Taa maalilluni nassiussalerinermi ingerlatsisutut taaguutini pigiinnarsinnaavaa, kisianni Tunumi illoqarfimmi ukiumut arfinileriaannarluni umiarsuarnik tikiffiusartumi kiisalu Nunatsinni umiarsualiviit ulapiffiunerpaat ilaanni 47-riarluni tikiffiusartumi nassiussalerinermi ingerlatsisuunerminngaanniit allaanerujussuuvoq. - Maani akulikinnerujussuarmik suliassaqartarpoq, tikittartummi amerlanerujussuupput, Ole Davidsen oqarpoq. Nuunneranut allannguutit Ole Davidsenip atorfianut tunngasuinnaanngillat. Asger Lind Krebs - Ilulissat Tasiilaminngarnit annerujussuuvoq. Maani nillerneroqaaq, kisianni aputikinneruvoq. Maanga pigatta aamma inissarsiornerput ajornakusoortorujussuuvoq. Apriilimi maanga pivugut aatsaallu septembari naasoq initaarluta, Ole Davidsen oqaluttuarpoq. Qaammatini siullerni Ilulissaniinnerminni nuliilu assigiinngitsorpassuarni ineqartariaqarsimapput. Unnuit ilaanni suleqataata illuaraani Ilulissat avataanniittumi unnuisariaqarsimapput, angallateqannginnamillu aamma siumut utimullu a ngallanneqarnissaminnut ikiorneqartariaqarsimallutik. Maanna aappariit namminneq iniminni inissilluareersimapput, Ole Davidsenilu Ilulissani umiarsualivimmi sulinermut peqataallualersimalluni. Sunngiffimmini badmintonertarpoq sapaatit akunnerannut pingasoriarluni, doublemilu illoqarfimmi pissartanngorsimalluni. Nuliilu illoqarfimmi peqataallualereersimagamik aappariit tassani najugaqaannarnissartik aalajangiussimavaat, naak Ole Davidsenip nuliata isumaginninnermi ikiortitut ilinniarnini naammassereeraluaraa. 18

19 Fra Tasiilaq til Ilulissat Asger Lind Krebs Som godsforvalter i Ilulissat har Ole Davidsen noget mere at se til, end da han havde samme stilling i Tasiilaq Ole Davidsen er født og opvokset i østgrønlandske Tasiilaq. Han har faktisk boet der hele sit liv lige på nær de to seneste år. I Tasiilaq arbejdede han som godsforvalter for Royal Arctic Line, men da hans kone for godt og vel to år siden søgte ind på socialhjælperuddannelsen i Ilulissat og kom ind, flyttede Ole Davidsen med tværs over Grønland. Det har betydet en stor omvæltning i hans liv. - Det er noget helt andet herovre, siger Ole Davidsen. Blot et par dage efter Ole Davidsens kone var kommet ind på skolen i Ilulissat, slog en stilling som godsforvalter i samme by op. Ole Davidsen søgte stillingen og fik den. Han kunne på den måde beholde sin titel som godsforvalter, men der er stor forskel på at være godsforvalter i den østgrønlandske by med blot seks anløb om året og så være godsforvalter i en af Grønlands travleste havne, hvor der kommer gods sydfra 47 gange om året. - Her er noget oftere meget at se til. Der er mange flere anløb her, siger Ole Davidsen. Irena Arctica Ilulissani umiarsualivimmit appakaatilersoq Irena Arctica på vej ud af havnen i Ilulissat Det er ikke kun på jobbet, det har været en omvæltning for Ole Davidsen at flytte. - Ilulissat er en meget større by end Tasiilaq. Her er meget koldere, men her er ikke lige så meget sne. Og så var det svært at få noget at bo i, da vi kom herop. Vi kom i april og fik først vores lejlighed i slutningen af september, fortæller Ole Davidsen. I de første måneder i Ilulissat måtte han og konen derfor bo mange forskellige stedet. En nat måtte de endda overnatte i en kollegas hytte et stykke uden for Ilulissat, og da de ikke havde nogen båd, måtte de også få hjælp til at blive sejlet frem og tilbage. Nu er parret kommet godt på plads i egen lejlighed, og Ole Davidsen er kommet ind i arbejdsgangene på havnen i Ilulissat. I fritiden spiller han badminton tre gange om ugen, og han er blevet bymester i double. Faktisk er han og konen faldet så godt til i Ilulissat, at parret har valgt at blive, selvom Ole Davidsens kone er blevet færdig med sin socialhjælperuddannelse. Ole Davidsen Ilulissani allaffimmini Ole Davidsen på sit kontor på havnen i Ilulissat 19

20 Asger Lind Krebs Aalisakkat raajallu umiarsuarmit assartorneqassagaangata Ilulissani umiarsualivimmi ulapputtoqartarpoq Der er travlt på havnen i Ilulissat når fisk og rejer skal med skib Aalisakkat talittarfimmi ulapitsitsipput Asger Lind Krebs Nunatsinni talittarfinnut sanilliullugu aalisakkat raajallu amerlanerpaartaat Ilulissani talittarfimmit nassiussuunneqartarput. Ukioq naallugu sapaatit akunneri tamaasa 100 tonsit sinneqartut qalerallit raajallu nunarsuatta sinneranut mit nassiussuunneqartarput Nalinginnaasumik sisamanngorneq ualiuvoq Ilulissani talittarfimmi. Terminalimi sulisut Royal Greenlandip aalisakkanut suliffissuata umiarsualivimmilu containerit sanileriiaat Royal Arctic Linep quersuata silataaniittut akornanni gaffeltruckit mikisut atorlugit uteqattaarlutik ingerlaaqattaarput. Uani sapaatip akunnerani qalerallit raajallu Ilu lissaniit nunarsuatta sinneranut nassiussassat poortorneqaleruttorput. Ilulissat nunarsuatta sinnerani tusaamaneqaataani Kangerlummi nunarsuatta avannaarsuani iluliarsuit annerpaat kisimik takussaasanngillat. Aamma nunarsuatsinni aalisarfigissallugu pitsaa - nerpaat ilagaat. Tamannalu Ilulissani talittarfimmi suliassaqartitsilluartarpoq. Sermersuup taama annertutigisup aanneratigut planktoninik, assagiarsuaqqanik aamma raajanik pissaqartitsisaqaaq, tamakkulu aalisagarpassuarnik neriniartunik ornigutsitsisarput. Annertunerpaamik qalerallit raajallu I lulissanit nassiussuunneqartarput. Ukioq naallugu Ilulissani aalisartut Kangerlummi qaleralinnik tonserpassuarnik pisaqartarput. Aalisarneq angallammit i maluunniit ukiukkut sikukkut aalluaqarfikkut pisarpoq. Ilutigalugu ki lisaatit avasinnerusumi raajarniartarput. Qaleralllit raajallu amerlanerpaartaat Royal Greenlandip Ilulissani aalisakkerivissuanut tulaanneqartarput. Tassani aalisakkat raajallu karsinut poortor ne qartarput palitsinullu iliorarneqartarlutik. Sisamanngornerit tamaasa Royal Arctic Linemi terminalimi sulisut truckinik palitsit aasarpaat containerinullu qerititsiviusunut angisuunut 40 fodsinut, reeferinik taaneqartartunut, ikiorartarlugit. - Sapaatit akunneri tamaasa ulloq imaluunniit ullut aappaat avillugu reeferinut aalisakkat raajallu ikiorarnerinut atortarpagut, Ilulissani umiarsualivimmi pisortaq, Karl Geisler oqarpoq. Nalinginnaasumik arfininngornerit tamaasa umiarsuarmik assartuummik tikittoqartarpoq, agguaqatigiissillugu arfinilinnik 40 fodsinik reeferinik aalisakkanik raajanillu assartuisarluni. Reeferi ataaseq raajanik 18 tonsinik imaluunniit qaleralinnik 25 tonsinik imaqartarpoq, taamaattumik aalisakkat raajallu 100 tonsit sinnerlugit sapaatit akunneri tamaasa Ilulissaniit nunarsuatta sinneranut nassitsisoqartarpoq. Terminalimi sulisut nalinginnaasumik sisamanngornermi reeferinut immiussuisarput, kisianni aalisagaqarpallaarpat raajaqarpallaarpallu pingasunngornermi aallartereertarput. 20

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Nr. 38 Upernaaq Forår 2007

Nr. 38 Upernaaq Forår 2007 Nr. 38 Upernaaq Forår 2007 u Lars Svankjær Alice Clasen Nuummi Royal Arctic Linep qullersaqarfiani sulisoqarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisuuvoq. Alice umiarsuuaatileqatigiiffimmi allaffimmiutut ilinniarsimavoq,

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Nr. 52 ukiaq efterår 2011

Nr. 52 ukiaq efterår 2011 Nr. 52 ukiaq efterår 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Sapinngisarput tamaat apuunniartarpugut 05 Vi gør hvad vi kan for at nå frem 06 Pissanganeq maannakkut aallartippoq 08 Nerverne

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

esdh paamiut sammisaq / tema jens bjerge qaqortumi qaqortoq fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter

esdh paamiut sammisaq / tema jens bjerge qaqortumi qaqortoq fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter nr. 4-2010 sammisaq / tema Siunissami suleqatissat fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 jens bjerge paamiut nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter Nyt it-system nutaaq esdh qaqortumi agurkiliorfik

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Nr. 45 Ukioq vinter 2008

Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Michael Erfurth u atuakkamik Fra Trangraven til Langerak -mik taaguteqartumik saqqummersitsivoq, tamatumunnga pissutaavoq Grønlandshavnenip ammarneqarneraniit ukiut 35-nngornerat.

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Nr. 50 ukioq Vinter 2010

Nr. 50 ukioq Vinter 2010 Nr. 50 ukioq Vinter 2010 Imarisai Indhold 02 Saqqummersittagaq nr. 50 atuarluariuk 03 God fornøjelse med blad nr. 50 04 Kujataanut angalaneq 06 Sydgrønlandstur 08 The Tall Ship Races 10 Angalaneq puigunaatsoq

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 2014-094345 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 Årsberetning Boligklagenævnet 2013 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Nr. 42 Upernaaq forår 2008

Nr. 42 Upernaaq forår 2008 Nr. 42 Upernaaq forår 2008 Peter Barfoed u Nuummi umiarsualivik ullaakkut decembarip 23-ani 2007 Havnen i Nuuk om morgenen den 23. december 2007 Naqitaq Royal Arctic Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

NR. 31 AASAQ SOMMER 2005

NR. 31 AASAQ SOMMER 2005 NR. 31 AASAQ SOMMER 2005 Sisimanngorneq 27. apriili 2005 Royal Arctic Line A/S-imi ataatsimeersuartoqarpoq. Uani takuneqarsinnaapput ataatsimeersuarnerup kingorna siulersuisut. Saamerlernit: Gerhardt Petersen,

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Bilag K-10 Ulloq 30. aggusti 2014 Ittoqqortoormiit Eqqartuussivianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. SER-ILL-KS 0031-2014

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005

NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005 NR. 32 UKIAQ EFTERÅR 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

. STILLINGSOPSLAG Kriminalforsorgen søger en pædagogisk assistent i Anstalten for Domfældte i Qaqortoq. Stillingen er ledig til besættelse den 01. september 2014 eller efter aftale. Som pædagogisk assistent

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

SAMMISAT: INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT. Sooq isumalioqatigiit? Oqaatsit taaguutillu pingaarutillit

SAMMISAT: INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT. Sooq isumalioqatigiit? Oqaatsit taaguutillu pingaarutillit INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT (2004-2005) Aaqqissuisut: Karl Kr. Olsen Jakob Møller Lyberth Nuuk, Grønland 28. februar 2005 POLICY PAPER 1 SAMMISAT: Sooq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. Januaari 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 005/15

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Nr. 36 ukiaq Efterår 2006

Nr. 36 ukiaq Efterår 2006 Nr. 36 ukiaq Efterår 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi suleqativut meerartaaraangata inoorlaat atisaaqqanik natsamillu tunineqartarput. Uani takuneqarsinnaapput netværksteknikeri Henriup

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 Januaarimi assiliinermut unammisitsinermi Thomas Dolby ajugaavoq una asseq 'Pajuttaat' Skagenimi amutsivimmiittoq ajugaassutigalugu. Thomas Dolby vandt fotokonkurrencen i januar

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere