Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 47 aasaq Sommer 2009"

Transkript

1 Nr. 47 aasaq Sommer 2009

2 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq. s logo får en ordentlig krammer. Billedet vandt s interne fotokonkurrence, som blev afholdt i foråret Billedet er taget af Ananias Olsen i Qaqortoq. Naqitaq Royal Arctic A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic udgives af A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss./Red.: Tina Lynge Schmidt & Jakob Strøm Aaqqissuineq naammassivoq/red. afsluttet 1. juni 2009 Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita Naqiterisoq / Tryk: Naqitat A/S Nutserisoq / Oversættelse: Polaka Naqiterneqartut amerlassusiat/ Oplag Saqqaa / Forside: Qalasersuaq Kujallermi isarukitsut niuffiorput Pingvinerne tager imod på Antarktis Assiliisoq / Foto: John Kjær A/S Postboks Nuuk Oqarasuaat/Telefon Fax

3 John Kjær Arferup saanikorsui Sikuiuitsumi Kujallermi sissami. Norgemiut takornarianik angallassissutaat M/S Fram tunuani takuneqarsinnaavoq Et hvalskelet på stranden ved Antarktis. Det norske krydstogtskib M/S Fram ses i baggrunden Kalaallit Nunaanniit Sikuiuitsumut Kujallermut Tina Lynge Schmidt Speditionimi sulisoq John Kjær Nuummeersoq inuunermini nallerneqarsinnaanngitsumik takornariartaat M/S Fram ilaaffigalugu Sikuiuitsumut Kujallermut angalasimavoq Sikuiuitsumi Kujallermi tatsit uunartut ilaanni ikisimaarnissaq 38-nik ukiullip John Kjærip februaarimi Sikuiuitsumut Kujallermut angalagami periarfissaasa ilagaat. - Manna tikillugu inuuninni aatsaat taamak nuannertigisumik misigisaqarpunga, isai nuannaarpaseqalutik siutinilu tikillugit qungujulluni oqaluttuarpoq. Inunnut marlunnut neqeroorut naaggaarneqarsinnaan ngit soq Neqeroorut pitsaasoq 2008-mi ukiakkut M/S Framimit pissarsiarisaa Sikuiuitsumut Kujallermut angalaneranut tupinnartumut aallarniutaavoq. Sikuiuitsumummi Kujallermut si visuumik angalanermut akikillisaaffigineqarluni angala qa taa sinnaavoq. Nammineq ikinngutinilu Robert Holmene akuersipput timmisartumullu attartukkamut Argentinami illoqarfiit pingaarnersaanniit Buenos Airesimiit Ushuaiamut ingerlaassallutik 4. februaari 2009 aallarnissaminnut piareersimapput, tassanngaanniit Sikuiuitsumut Kujallermut nalunaa quttap akunnerini 40-ni umiarsuassallutik. Deception Island Johnip angalanermini puigunaatsillugu eqqaamanerpaasaa tassaavoq qeqertaq Deception Island. Qeqertaq innaallagi a qanngikkallanneraniit arfanniarnerup qanoq annertutigisimaneranik oqaluttuassartaqarpoq. Tamaani arferit orsuat igininngorlugu igarujussuarni uunneqartarpoq, tamatumalu ki ngorna tankersuarnut illutut marlunnik quleriilittut portutigisutut katersorneqartarluni. Tamatuma kingorna igineq umiarsuanik assartorneqartarpoq Europamilu tuniniarneqarluni. Deception Island soqutiginartuunera oqaluttuarisaane rinnarmut tunnganngilaq. Innermik anitsisartumiippoq tamatumalu qeqertami nuna qernertuinnaatippaa, tatsinillu kissartoqarpoq nalunnguarfiusinnaasunik. Periarfissaq taanna atornagu ikinngutigiit isarukitsorsuarnik allanillu assiliisaqattaar nermut, soorlu puisinik assigiinngitsunik makkuninnga leopardsæl, elefantsæl aamma pelssæl, piffissartik atorusunneruaat. 3

4 John Kjær John Kjær Inequnaqaat kisianni isarukitsut tipeqaat, taamatut oqaluttuarpoq nassiussanik sullissinermik sulialik John Kjær Søde ser de ud men pingvinerne lugter forfærdeligt, fortæller speditionsmedarbejder John Kjær Arfanniarnerup ingerlalluarneqarnerata nalaani nappartarsuit orsumut piumaneqaqisumut poorineqartartut De tanke som i hvalfangstens storhedstid blev brugt til at opbevare den eftertragtede olie Uumasut allaanerujussuit pinngortitamiipput nunatsinnut eq qaanartunik qaqqalimmi, qalipaatilimmi aammalu sermitalimmi. Kisianni aamma tipi allaaneruvoq. - Isarukitsut tipeqaat, nunamut ikaanneqannginnitsinni umiarsuarmiilluta tikkat naamasinnaasarparput, John Kjær oqaluttuarpoq. Sikuiuitsup Kujalliup kaperlattarfiata killingani kuineqarneq Umiarsuup nilliasaataa nillerpoq ilaasullu tamarmik umiar suup qaavanukassapput. Tassa Sikuiuitsup Kujalliup kaperlattafiata killunga tikikkutsigu Kong Neptunimit aamma isarukitsorsu armik kuineqartussaavugut, John oqaluttuarpoq. Tassa inuit tamar mik siusinnerusukkut kaperlattarfimmik qaangiisimanngitsut kuine qartussaapput. Igarujussuaq imermik nilalimmik imalim miit qaluseriarluni ilaasut tamarmik pukutsumikkut imermik kuineqartarput. John aamma Robert annerusumik pineqarput. - Imeq nilalik niaqqutsinnut, pukutsutsinnut aamma ikia qu titsinnut kuineqarpoq, John illarluni oqaluttuarpoq. Kuineqareernerup kingorna ilaasut tamarmik tungutsorissumik imigassinneqarput Sikuiuitsup Kujalliup imartaani kuineqarnertik nalliuttorsiutigalugu. John Kjær umiarsualivimmi aalajangersimasumik M/S Framimut kiffartuussisartuuvoq, taanna 2007-mili Kalaallit Nunaannut angalasalermalli. Tamanna pissutigalugu umiarsuarmut aammalu inuttaanut attuumassuteqartorujussuuvoq. Ikiuilluartarneranut aamma pitsaasumik sullissisarneranut qujaniarlutik umiarsuaatileqatigiiffiup John angalanermut ullunik 17-inik sivisussusilimmut akikillisaaffigalugu billetsimik neqeroorfigaat. Sikuiuitsumut Kujallermut ulluni 17-ini angalaneq norskit koruuniinik nik akeqarpoq, akianullu ilaapput Buenos Airesimik unnuinerit marluk, Argentinami timmisartumut attartukkamut ilaalluni nunarsuarmi illoqarfiit kujasinnersaanut Ushuaia siumut utimullu, ulluni 15-ini Fram -imut ilaalluni unnuisarluni angalaneq kiisalu akeqanngitsumik nerisaqarneq. M/S Fram Norgemiut umiarsuaatileqatigiiffianit Hurtigrutenimit pigineqarpoq, 14-inik umiarsuaateqarput taakkunannga aqqanillit Norgep sineriaani angalapput. Umiarsuaq 400-nik ilaasoqarsinnaavoq umiarsuarlu kalaallit eqqumiitsuliortut eq qumiitsuliaannik pinnersarneqarsimavoq. Umiarsuarmi Fram -imi John Kjær ateruseqartippaat John Fix it, tamatumunnga pissutaapput pissarsiarineqarsinnaajuarnera kiisalu assigiinngitsunik pisoqartillugu sapinngi sani tamaat ikiuiniartarnera. 4

5 Robert Holmene John Kjær Sikuiuitsumi Kujallermi sermimi eqqissisimaarujoortoq John Kjær tager en slapper på isen ved Antarktis Fra Grønland til Antarktis Tina Lynge Schmidt Speditionsmedarbejder John Kjær fra Nuuk har været på sit livs færd til Antarktis med krydstogtskibet M/S Fram En dukkert i de varme kilder på Antarktis var en af de mulig heder den 38-årige John Kjær havde på sin februarrejse til Antarktis. - Vi skulle døbes af Kong Neptun og en pingvin, når vi nåede den antarktiske cirkel, fortæller John. - Det var mit livs største oplevelse indtil nu, fortæller han med lys i øjnene og et underfundigt smil, som når helt op til ørene. Et uimodståeligt tilbud for to Et flot tilbud i efteråret 2008 fra M/S Fram blev begyndelsen på en forunderlig rejse mod Sydpolen. Han kunne komme med på deres langfartstur til Antarktisk til udsalgspris. Han og hans ven Robert Holmene sagde ja tak og stod klar til ombordstigning på charterflyet til Ushuaia fra hovedstaden Buenos Aires i Argentina den 4. februar 2009 for at tage på den 40 timers sejlads ned til Antarktis. Så alle personer, som ikke havde været over cirklen før, skulle døbes. Fra en stor gryde blev der hældt vand med isterninger ned af nakken på passagerne. John og Robert fik en større udgave af dåben. - Koldt isterningervand over hovedet, i nakken og i underbukserne, fortæller John grinende. Alle passager fik efterfølgende en isblå drink til at fejre deres dåb i de antarktiske farvande. Deception Island Det sted der har efterladt størst indtryk i Johns hukommelse er Deception Island. Øen er et historisk billede af den storindustri som hvalfangst var før elektricitetens tid. Her blev hvalernes spæk kogt til olie i store kogere, og opsamlet i kæmpe tanke på størrelse med en toetagers bygning. Derefter blev olien fragtet med skib og solgt til Europa. Deception Island er ikke kun spændende historisk. Den ligger på en vulkan, som farver jorden sort på øen og skaber varme kilder, som man kan bade i. Den mulighed fravalgte de for at tage billeder af de forskellige pingviner og de mange arter sæler som leopardsæl, elefantsæl og pelssæl. Et anderledes dyre liv i en natur som på mange områder minder om den grønlandske natur med sine fjelde, farver og gletsjere. Men også med en anderledes lugt. - Pingvinerne stinker. Man kan lugte dem helt ude fra skibet inden man bliver sat i land, fortæller John Kjær. Dåb ved den antarktiske cirkel Skibets horn tudede og alle mand skulle på dæk. John Kjær har været fast havneagent for M/S Fram, siden den begyndte at sejle i Grønland i Derfor har han fået stor tilknytning til skibet og dens besætning. For al hans hjælp og gode service tilbød rederiet John en billet til reduceret pris til den 17 dage lange tur. En 17 dages tur til Antarktis koster norske kroner og i prisen er inkluderet to overnatninger i Buenos Aires, charterfly tur/retur til verdens sydligste by Ushuaia i Argentina, 15 dage ombord på Fram med overnatning og fri kost. M/S Fram ejes af det norske rederi Hurtigruten, som ejer 14 skibe, hvoraf de 11 sejler langs den norske kyst. Der er plads til 400 passager på skibet og skibet er udsmykket med kunst af grønlandske kunstnere. John Kjær kaldes John Fix it ombord på Fram, fordi han altid står til rådlighed og hjælper dem så meget som han kan i de givne situationer. 5

6 Paarngorunnaarpugut sulili arpalersorata Asger Lind Krebs suliniutinik ingerlatsinermini annertuumik siuariarpoq, suleriaatsip tamatuma suliffeqarfissuarmi 2007-mili atulerneqarnerata kingorna. Kisianni suli pitsaanin ngorsinnaavoq, pisortaaneq Jens Andersen isumaqarpoq - Ullumikkut mi suliniutit atorlugit sulianik ingerlatsinerput ajunngitsumik ingerlavoq, kisianni ilikkagassat oqimaapput tassami arlalippassuit suliamik ingerlatsinerup nalaani ilikkartussaavavut. Ingerlaavartuuvoq aamma ilin niarfiujuarpoq. Ukiut marluk matuma siornatigut paarngorunnaarpugut taava suli arpalersulinngilagut, kisianni suliniutinik suliaqarnermi oqaatsit atorneqartartut aamma atortut atorpavut aamma uagut tamatigut taakku atorpavut. mi pisortaanerup Jens Andersenip suliniutit atorlugit pilersaarusiorluakkamik suliffeqarfissuup atuinera, tamatuma 2007-mi atorneqalerneraniilli ingerlanneqarnera, taamatut nalilerpaa. Siusinnerusukkut Jens Andersenip sulif feqarfissuarmi ineriartortitsinermut tun ngasunik suliaqarnermi aqutsineq aamma aaqqissuussilluarneq maqaasisarsimagaluarpaa. - Arlalippassuit suliniutitut oqaatigineqartarput kisianni oqaatsit atorneqartartut assigiit atortarsimanngilagut, kiisalu uagut sammisatsinni assigiinnik isumaqarnata piffissaq sivisooq ingerlareersimasinnaasarpoq aatsaat tamatuminnga paasinnileraangatta. Suliniutit immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat nammineq ingerlattarpaat, nalinginnaasanngilarlu kikkut suliniummi peqataanersut ilisimaneqartanngin nerat, qanoq annertutigisumik atuiffiussanersut kiisalu taassuma suna inernerissaneraa. Pilersaarusiorneq pitsaanerusoq Jens Andersen isumaqarpoq ullumikkut ineriartortitsinermi suliaminik pitsaanerusumik ingerlatsisinnaasoq tamatumunngalu suliniutit atorlugit suleriaaseq iluaqutaasoq. - Ullumikkut uagut ineriartortitsinermi suliassat aamma suliniutit oqaluuserigaangatsigit, aallaaviit assigiit atorlugit oqaluttarpugut immitsinnullu paasisarpugut suna pinerlutigu. Taamaalilluni suliaq pitsaasumik aaqqissuussalersarpoq. Uagut su lisugut pitsaanerusumik atortalerpavut aamma pitsaanerusumik tulleriiaarisinnaa vu gut suniarnerluta. Uagut aammattaaq su liniutit aallartinnissaat unitsikkal- lar sin naa sarput, tamakkuninnga ingerlatsisussat naammanngippata. Tamanna aam mattaaq pingaaruteqarpoq, Jens Andersen oqarpoq. Suliniummik suliarinninnermi ilikkagaqarnissaq artornarsinnaasarpoq, kisianni iluaqutaasarpoq, mi pisortaaneq, Jens Andersen, oqarpoq Projektarbejde er hård læring, men det fungerer, siger administrerende direktør i, Jens Andersen Vi er færdige med at kravle men sprinter endnu ikke Asger Lind Krebs er kommet langt med projektarbejde, siden det blev systematisk indført i koncernen i Men det kan blive endnu bedre, mener administrerende direktør Jens Andersen - Projektarbejdet fungerer i dag udmærket i, men det er hård læring, og mange ting skal vi finde ud af undervejs. Det er en løbende og lærende proces. Hvis vi for to år siden kravlede, så løber vi ikke sprint endnu, men vi bruger projektarbejdets termer og værktøjer, og vi bruger dem konsekvent. Sådan lyder administrerende direktør i, Jens Andersens, vurdering af, hvor langt koncernen er kommet med at bruge projektarbejde systematisk, siden det blev indført i Tidligere savnede Jens Andersen styring og struktur på koncernens udviklingsopgaver. - Mange ting blev omtalt som projekter, men vi havde ikke de samme termer, og der kunne gå lang tid, før vi fandt ud af, at vi ikke mente det samme. Projekterne kør te i de enkelte afdelinger, uden at man nødvendigvis vidste, hvem der var involve ret i projektet, hvor mange ressourcer det krævede, og hvad der kom ud af det. Bedre struktur Jens Andersen mener, at Royal Arctic Line i dag er bedre til at håndtere udviklingsopgaver takket være projektarbejdet. -Når vi i dag taler om udviklingsopgaver og projekter, taler vi ud fra det samme udgangspunkt og forstår, hvad hinanden mener. Det giver en god struktur på arbejdet. Vi udnytter vores ressourcer bedre og kan bedre prioritere, hvad vi vil. Vi kan også bedre holde igen med projekter, når kapaciteten ikke er til det. Det er også vigtigt, siger Jens Andersen. 6

7 Uanga makittarissaataavunga Asger Lind Krebs mi suliniutinik ataqatigiissaarisutut Louise Mortensenip pingaarnertut suliassaraa qulakkiissallugu ulluinnarni ingerlatsinerup aamma suliniutit, sulifeqarfissuarmik ineriartortitsisussat akornanni oqimaaqatigiittoqarnissaa Pikkorissarnerit ilaanni Louise Mortensen piumaffigineqarpoq imminut sannatitut titartassasoq. Titartagaa tassaavoq makittarissaat. mi suliniutinik ataqatigiissaarisutut sulinermini tunngavigisai tassaapput oqimaaqatigiissitsineq assigiisitsinerlu. Suliffeqarfissuarmi suliniutit annertuut minnerusullu suliaralugit ingerlanneqarput. Taakku tamarmik assigiissutigaat p ineriartorneranut arlaatigut tapertaasussaagamik. Naak ineriartortitsineq pingaaruteqaraluarluni, taamaattoq ulluinnarni ingerlatsinermi suliassanut akornutaasussaanngilaq. Tassalu tamanna oqimaaqatigiissitsineq tassaavoq Louise Mortensenip sulinermini nassaariniagassaa, taamaattumilluuna imminut makittarissaatitut nassuiaatigisoq. - Tassa ingerlatsinerup, oqallisaasussaanani suliassaasup kiisalu tamatumunnga ilutigitillugu suliniutit aamma asuliinnaanngitsuusut suliffeqarfissuarmillu ineriartortitsisussat oqamaaqatigiissinnissaat ataavartumik unammillernartuupput. Tamakkuninnga oqimaaqatigiissitsiniarneq pingaaruteqarpoq, Louise Mortensen oqarpoq. Isumaqarpoq mi suliniutinik ingerlatsineq ataatsimut isigalugu ajunngitsumik ingerlasoq. Suliniutit amer lasuut kusanartumik naammassineqartarput. - Suliniutit atorlugit sulinerup pitsaaqutigaa uagut ineriartortitsinermi suliassavut erseqqissitittaratsigit, pilersaarusiorlugit aamma pitsaassusiat qulakkeertaratsigu. Ua gut arlaannik suliassamik aallartitsisanngilagut pitsaasumik ajunngitsumillu piareersaqqaarsimatinnata. Tamatuma saniatigut suleqatigiit Danmarkimiittut aam ma Kalaallit Nunaanniittut imminnut ilisarisimallualertarput kiisalu allamik piginnaasaat ilisimasaqarfigilersarlugit. Kisianni aammattaaq ajornartorsiuteqartarpoq imaluunniit unammilligassaqartarpoq Louise Mortensenip tamatut taassallugit iluarineruvaa. - Ajunngitsumik ingerlavoq. Kisianni aam ma oqimaatsumik ingerlavoq. Inuit i laat suliniutinut arlalinnut attuumassuteqarput, tamannalu siunertatut pitsaanngilaq. Tassami suliniutini suliaqarnerat ulluinnarni ingerlatsinermi suliarisaasa qaavannut ilanngunneqartarpoq, arnaq oqarpoq. Isumassarsiorsinnaaneq kipitinneqassanngilaq Oqimaaqatigiissinneqartussaq alla aamma tassaavoq suliniummut tunngatillugu uppernarsaasersuinissamut aamma tulleriissarilluarnissamut piumasaqaataasut isumassarsiorsinnaassutsimik aamma suliarisamik nuannarinninnermik kipititsissanngimmata. - Maalaarutit ilaat tusartakakka tassaapput, suliat malittarisassartaqarpallaartut. Missingersuusiortoqassaaq aamma uppernarsaasiortoqassalluni, tamakku aamma oqimaaqatigiissinneqartariaqarput. Suliniutini aqutsisut oqaloqatigaakka suliniutini sulineq qanoq ililluta uummarissunngortissinnaaneripput nuannersunngortillugulu, taamaaliornitsigut maleruagassat aamma uppernarsaasersuineq kisiat piunnaarlutigu. Tamakku aammattaaq uagut pikkoriffiginerusariaqarpavut, Louise Mortensen oqarpoq. mi suliniutinik suliaqarneq pillugu paasissutissat: - Suliniut tassaavoq suliassaq aalajangersimaqqissaartoq piffissap aalajangersimasup iluani naammassineqartussaq, ulluinnarni ingerlatsinermut ilaanngitsoq, kisianni suliffeqarfissuup ineriartorneranut iluaqutaasoq. Suliassaq arlalinnut attuumassuteqarpoq kiisalu naammassissagaanni ilinniakkanik assigiinngitsunik ilinniagallit aamma piginnaasat assigiinngitsut ataatsimoortinneqartariaqarput. - mi suliniutit tunngavigalugit aaqqissuussaalluartumik suliaqarneq 2007-mi atorneqalerpoq. - Tamanna imatut paasineqassaaq, suliniummik suliaqarneq uppernarsaa sersorneqassaaq aamma sukumii sumik nalilersorneqassaaq. Su liniut sunaluunniit sukumiisumik nassu iarlugu allaaserineqassaaq milu pisortanit akuerine qassalluni, taamatuttaarlu suliniummik suliaqarneq aamma i nernerit uppernarsaasersorneqassapput. - Taamaalilluni mi ineriartortitsinermik suliaqarneq erseqqinnerulissaaq aamma pitsaassusiat qulakkeeruminarnerulerluni, kisianni tamatuma kinguneraa immikkut papiararsornerulerneq annertunerusumillu malittarisassaqarneq. - Marsip 13-iat 2009 Royal Arctic Linemi suliniutit ingerlanneqartut aqqaneq-marluupput. 7

8 Jeg er et vaterpas Pingaaruteqarpoq oqimaaqatigiissumik ingerlatsinissaq. Taamaattumik suliniutinik ataqatigiissaarisoq Louise Mortensen imminut makittarissaatitut naatsorsuuttarpoq Det handler om at finde den rette balance. Derfor beskriver projektkoordinator Louise Mortensen sig selv som et vaterpas lars svankær Asger Lind Krebs Som projektkoordinator i Royal Arctic Line er Louise Mortensens vigtigste opgave at sikre en god balance mellem den daglige drift og projekter, der skal udvikle koncernen På et kursus blev Louise Mortensen bedt om at tegne sig selv som et værktøj. Hun tegnede et vaterpas. Balance og ligevægt er nemlig kodeordene i hendes arbejde som projektkoordinator i Royal Arctic Line. Det er både store og små projekter der arbejdes med i koncernen. De har alle det til fælles, at de skal bidrage til at udvikle. Selvom udvikling er vigtigt, må det ikke gå ud over den daglige drift. Og det er netop den ba lancegang Louise Mortensen arbejder på at finde, og det er derfor, hun beskriver sig selv som et vaterpas. - Det er en konstant udfordring at ba lancere mellem drift, der skal varetages og ikke er til debat, og samtidig varetage projekter som jo heller ikke er for sjov, og som skal udvikle koncernen. Det er en vigtig balance, siger Louise Mortensen. Hun mener, at det generelt går godt med projektarbejdet i. Mange projekter bliver kørt flot igennem. - Det gode ved projektarbejde er, at vi får synliggjort, planlagt og kvalitetssikret vores udviklingsopgaver. Vi kaster os ikke ud i et eller andet uden at have forberedt os godt nok. Desuden lærer kollegaer i Danmark og Grønland hinanden at kende og får indblik i hinandens kompetencer. Men der er også problemer - eller udfordringer - som Louise Mortensen foretrækker at kalde dem. - Det går godt. Men det går også tungt. Vi har folk, som er tilkoblet flere projekter, end det er hensigtsmæssigt. Projektarbejdet ligger jo oven i deres daglige driftsopgaver, siger hun. Må ikke dræbe kreativiteten En anden balancegang er, at kravene til dokumentation og systematisering af projektarbejdet ikke må gå ud over kreativiteten og arbejdsglæden. - Nogle af de indvendinger jeg hører, er, at det virker bureaukratisk. Der skal budgetteres og dokumenteres. Det er igen en balance. Jeg har talt med projektledere om, hvordan vi får liv og glæde ind i projektarbejdet, så det ikke bare bliver retningslinjer og dokumentation. Det er noget, vi også kan blive bedre til, siger Louise Mortensen. Fakta om projektarbejde i Royal Arctic Line: - Et projekt er en tidssbegrænset og klart afgrænset opgave, som ikke er en del af den daglige drift, men som er med til at udvikle koncernen. Opgaven er kompleks, og løsningen af den involverer flere forskellige faggrupper og kompeten cer. - indførte i 2007 systematiseret projektarbejde. - Det betyder, at projektarbejdet skal dokumenteres og vurderes grundigt. Ethvert projekt skal beskrives udførligt og godkendes af s ledelse, ligeledes skal arbej det med projektet og resultaterne dokumenteres. - Udviklingsarbejdet i Royal Arctic Line bliver dermed mere synligt og med bedre kvalitetssikring, men det giver også ekstra papirarbejde og øget bureaukratisering marts 2009 var der 12 igangværende projekter i Royal Arctic Line. 8

9 Suliniut assartuinermi najoqqutassiaq nutaaq Asger Lind Krebs A/S-imi 2008-mi nassiussinermi akigitinneqartut nutarterneqarnissaat suliarineqalerpoq tamatumunngalu iluatsillugu umiarsuaatileqatigiiffimmi nassiussinermi maleruagassat (assartuinermi najoqqutassiaq) nutarterneqassalluni. Account manager Magseranguak Siegstad suliniummi suleqatigiinnut, nutaamik assartuinermi najoqqutassialiortussanut, aqutsisunngorpoq. - Uanga sullittakkanut sullissivimmi sulivunga, taamaattumik assartuinermi najoqqutassiaq ullut tamaasa atortarpara. Taamaattumik uanga nalunngilara suut allanngortittariaqarnersut, oqaluttuarpoq. Suliniutip aallartinneranut ilutigitillugu Magseranguak Siegstad suliniutinik aqutsinermut pikkorissarpoq, tassanilu ilinniarlugit suliniutinik qanoq aqutsisoqartarnersoq. Pikkorissarnermi suliassat tamatigut suliniummut assartuinermi najoqqutassiamut nutaamut tunngapput, taamaalilluni atuagarsorneq suliniummut suliassavimmut sammitinneqarlutik. misissorlugu sunillu allanngortitsisoqassanersoq siunnersuusiorlutik. Ataatsimeereernerit tamaasa suleqatigiissitami ilaasortat misissortarpaat allannguutit suut i luatsinneqarsinnaanersut. Naggataatigut Magseranguak Siegstadip allannguutissatut siunnersuutit akuerineqarsimasut tamaasa katersorpai assartuinermullu najoqqutassiaq nutaaq suliaralugu. Maannakkut taanna saqqummersinneqareerpoq, taamaalillunilu suliniut naammassereerpoq. - Uanga suliap ilarujussua nammineq i ngerlappara, tamatumunnga pissutaavoq uanga assartuinermi najoqqutassiaq sulininni atugarigakku. Nalinginnaasumik suliniutini aqutsisut suliassat ilaminnut agguaattarpaat. Ingerlannerata naajartornerani uanga assorsuaq ulapippunga sulineralu tamangajaat suliniummut atorpara. Artornarpoq, ulluinnarni suliassat tamatuma saniatigut aamma ingerlatissagaanni. Uanga suliniut angerlaallugu i nger lattarpara sapaatit akunnerisa naa nerini unnukkullu suliarisarlugu, Magse ranguak Sieg stad oqaluttuarpoq. Taamaakkaluartorli suliniummut aqutsisooqqinnissaminut piareersimavoq. - Uanga piareersimavunga. Ingerlatsineq annertuumik ilikkagaqarnarpoq, uangalu ilikkarsimasakka atoqqikkusuppakka. Magseranguaq Siegstad suliniummik suliarinninnermik aqutsisut ilagaat p assartuinermut najoqqutassiaanik nutarterinermik suliaqarnermik ingerlatsisimasoq Magseranguaq Siegstad er en af de projektledere som allerede har været i ilden med en opdatering af s fragttarif - Tamanna pissanganartorujussuuvoq. Pik korissarneq pimoorussinartorujussuuvoq, uangalu piffissap sivikitsuinnaap i ngerlanerani nutaanik amerlasuunik ilisimasaqalerpunga. Siulliullugu suliassaq tassaavoq suliniutip qanoq ingerlanneqarnissaanut isumassarsiaq. mi pisortaaqatigiinnik suliniummut isumassarsiaq akuerineqareermat taava Magseranguak Siegstadip suliniutip qanoq ingerlanneqarnissaanut sukumiisumik pilersaarusiorpoq, suliniutip suliarineqarnerani najoqqutassiamik taaneqartartumik. Najoqqutassiaq akuerineqareermat taava suliassaq aallarteriaannanngorpoq. Magseranguak Siegstadip suliniutip ingerlannneqarnerani suleqatigiissitassani katersorpai, ilaatigut tassaasut nassiussalerinermut allaffimmi sulisut, nittarsaassinermut immikkoortortaqarfimmeersut, Aalborgimi allaffiminngaannersut kiisalu IT-mut immikkoortortaqarfimmeersut. Artornarpoq kisianni ilikkagaqarna qaaq Suleqatigiissitat arlaleriarlutik naapipput assartuinermullu najoqqutassiaq pisoqaq lars svankær 9

10 Projekt ny fragttarif Asger Lind Krebs I 2008 arbejdede A/S på en opdatering af fragtpriser og dermed en anledning til at opdatere rederiets fragtbestemmelser (fragttariffen). Account manager Magse ranguak Siegstad blev leder af projektgruppen, der skulle udarbejde den nye fragttarif. - Jeg arbejder i Kundeservice, så jeg bruger fragttariffen hver dag. Jeg vidste derfor, hvad der skulle ændres, fortæller hun. Samtidig med opstarten af projektet, kom Magseranguak Siegstad på projektlederkursus og lærte, hvordan man leder et projekt. Opgaverne på kurset tog hele tiden udgangspunkt i projektet med den nye fragttarif, således at teorien blev omsat til det konkrete projekt. - Det var rigtig spændende. Kurset var meget intensivt, og jeg fik megen ny viden på kort tid. Første skridt var at lave en projektidé. Da projektidéen blev godkendt af Royal Arctic Lines ledergruppe, lavede Magse rangu ak Siegstad en komplet plan for gennemførelsen af projektet, et såkaldt projekt kommissorium. Da også kommissoriet blev godkendt, var det bare med at gå i gang med arbejdet. Magseranguak Siegstad sam lede sin projektgruppe, som blandt andet bestod af folk fra godskontoret, marketingsafdelingen, kontoret i Aalborg og IT-afdelingen. Svært men lærerigt Gruppen mødtes nogle gange og gennemgik den gamle fragttarif og kom med forslag til, hvad der skulle ændres. Efter hvert møde undersøgte gruppens medlemmer, hvilke ændringer der kunne lade sig gøre. Til sidst samlede Magsera nguak Siegstad alle de godkendte ændringsforslag og lavede den nye fragttarif. Nu er den udgivet, og projektet er færdigt. - Jeg lavede meget af arbejdet selv, fordi jeg i forvejen arbejde de med fragttariffen. Normalt vil projektledere nok uddele gere arbejdet mere. Til sidst i forløbet havde jeg meget travlt og arbejdede næsten fuld tid på projektet. Det er svært, når man samtidig skal passe de daglige arbejdsopgaver. Jeg tog projektet med hjem og arbejdede på det i weekender og om aftenen, siger Magseranguak Siegstad. Alligevel er hun klar til at være projektleder igen. - Det er jeg. Det har været en meget lærerig proces, og jeg vil gerne bruge de ting, jeg har lært. Suliniut Containerit Ajoquserneqartartut Ikilillugit Asger Lind Krebs p containeriutai amer lavallaartut ajoquserneqartarput. Tamanna suliniut nutaaq atorlugu iliuuseqarfiginiarneqarpoq Ukiut tamarluinnaasa p containeriutai 200 missaanniittut annertungaatsiartumik ajoquserneqartarput tamatumalu kingunerisaanik annertuumik iluarsaanneqartariaqartarlutik. Tamakkulu saniatigut aamma containerit untritillit arlallit annikinnerusumik ajoquserneqartarput. Tamakku tamarmik piffissamik atuiffiusaqaat iluarsaanerpassuillu aningaa sanik amerlasuunik naleqartarput. Ta matumunngalu ilutigitillugu iluarsaassinerup nalaani suliffeqarfinnit allanit con tainerinik attartortoqartariaqartarpoq. - Ajoquserneqartartut ima amerlatigaat pissusissamisoorluni tamatuma misissorneqarnissaa. Tamatumunnga ilutigitillugu uagut takusinnaavarput, ajoqusernerit aalajangersimasut uteqattaartartut, Jens Nielsen oqarpoq Aalborgimi saffiorfimmi pisortaq, tamaani p containeriutai iluarsaanneqartarput. Taamaattumik Jens Nielsenip siorna Arctic Container Operationsimi pisortaq Jesper Balthazar-Christensen ajornartorsiut pillugu ataatsimeeqatigaa. Isumaqatigiissutigaallu ajornartorsiut qaangerneqassappat taava ajoquserneqartartut ikilisarneqartariaqartut. Taamaalilluni Suliniut Containerit Ajoquserneqartartut Ikilillugit pilersinneqarpoq. Jens Nielsen suliniummut aqutsisunngorpoq aammalu suliniutinut aqutsinermut pikkorissarluni. Naatsumik oqaatigalugu suliniummi paasiniarneqassapput aamma misissoqqissaarneqassapput, containerit ajoqusertarneri annertunerit aamma akulikinnerit qanoq ilillutik pisarnersut kiisalu siunnersuusiortoqassaaq ajoqusertar nerit pinngitsoorniarlugit suleriaatsit, i leqqut aamma atortorisat qanoq ilillugit aallanngortinneqarsinnaanersut. Jens Nielsenip aammattaaq suliniummi su leqatigiissitassanik pilersitsivoq, taakku i su magissavaat suliniutip piviusunngortinneqarnissaa. Suliniummi suleqatigiittussat ilaatigut assartugalerisunik, kranersuarnik ingerlatsisunik, formandinik aamma aquttumik umiarsuit ilaanneersumik inuttaqarput. - Uanga suleqatigiittussatut toqqarpakka inuit tamakkuninnga suliaqartut taakku ulluinnarni containerinik passussisartuupput aamma nalunngilaat ajoqusernerit qanoq pisarnersut. Taakkumi pisortaasa ajoqusernerit aatsaat pereeraangata taku sarpaat. Tamatumunnga ilutigitillugu ua nga isumaqarpunga, inuit suleriaasiat allanngor tissallugu ajornannginnerussasoq nam minneq suleriaatsimik qanoq allanngortinneqarnissaannut aalajangiinermut peqataasimagunik, Jens Nielsen oqarpoq. Suliniutip iluatsinnissaanut anguniagaavoq containerit annertuumik ajoqu serneqartartut 5 procentip aamma 30 procentip tungaanut appartinneqarnissaat. Procentinik tallimanit appartitsinerinnaq ukiumut millionimik ataatsimik, aappaata affap tungaanut sipaaruteqartissavaa. 10

11 Dan Jeppson A/S-imi suliffeqarfissuarmi suliniutinut aqutsisussat ingerlaavartumik ilinniartinneqartarput. Aajuku suliniutinut aqutsisut septembari 2008-mi assilineqartut. A/S uddanner løbende projektledere i koncernen. Her er projektlederne under en projektlederkonference i september 2008 Projekt Færre Containerskader Asger Lind Krebs For mange af s containere får skader. Det skal et nyt projekt forsøge at gøre noget ved Hvert eneste år bliver omkring 200 af s containere alvorligt beskadiget og skal gennem en større reparation. Dertil kommer flere hundrede mindre containerskader. Det koster masser af tid og penge at lave de mange reparationer. Og samtidig skal man lease containere fra andre firmaer, mens reparationerne står på. - Vi har så mange skader, at det er logisk at få kigget nærmere på det. Samtidig kan vi se, at bestemte typer af skader sker igen og igen, siger Jens Nielsen, der er værkstedsleder på værkstedet i Aalborg, hvor s containere bli ver repareret. Jens Nielsen holdt derfor sidste år et møde om problemet med Jesper Balthazar-Christensen, direktør i Arctic Container Operation. De kom frem til, at den bedste løsning på pro blemet er at nedbringe antallet af skader. Dermed var Projekt Færre Containerskader født. Jens Nielsen blev projektleder og kom på projektlederkursus. I hovedtræk skal projektet identificere og analysere, hvordan de mest alvorlige og hyppige containerskader opstår og komme med forslag til, hvordan man kan ændre arbejdsgange, rutiner og udstyr, så skaderne kan undgås. Jens Nielsen har også nedsat en projektgruppe, der skal sørge for, at projektet bliver til virkelighed. Projektgruppen består blandt andet af terminalarbejdere, kranførere, pladsformænd og en styrmand fra et af skibene. - Jeg har sat dem på, som har fingrene nede i skidtet dem som arbejder med containerne til daglig og ved, hvordan ska derne opstår. Deres chefer ser det jo først, når skaden er sket. Samtidig tror jeg, at det er nemmere at få folk til at ændre deres arbejdsrutiner, hvis de selv har været med til at bestemme, hvordan rutinerne skal være, siger Jens Nielsen. Succeskriteriet for projektet er at reducere antallet af alvorlige containerskader med 5 til 30 procent. Alene en reduktion på 5 procent vil give Royal Arctic Line en besparelse på 1-1½ million kroner årligt. 11

12 Pualavallaarneq aamma ta Jakob Strøm Allaaserinnittoq Jakob Strøm Angusaq karakteri anneq tassaavoq 12 pissarsiaq takuneqarsinnaasoq, mi ilinniartuusimasut maannakkut umiarsuarmi naalakkatut ilinniakkaminnik Svendborgimi SIMAC-imi naammassinnereertut pissarsiaat. Kisianni ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu immaqa imaassinnaavoq angusamik karakterimik annermit annertunerusoqartoq. Tassami pineqarpoq paqumigisanik imarsiortunit tamanit nalaanneqarsinnaasunik qulaajaaneq. Inuiaqatigiinni tarnikkut nappaateqartarnerit qitiutinneqartorujussuupput. Kisianni imarsiortut peqqissusiannik misissuinermiunngitsoq. Kiisalu sooq peqqissutsimik misissuinermi imarsiortunut pualavallaartunut piumasaqaatit sakkortunerunngillat timip qanoq inneranik misileraasarnikkut? Apeqqutit taakku marluk, Sonja S. Jensenip aamma Jane Robertsenip ilinniakkaminnik naammassinninnissaminnut, soraarummerutigalugu suliannut tunngaviupput. - Taakku paqumigineqarput. Umiarsuarni annertunerujussuarmik paqumigineqarput inuiaqatigiit sinnerannut sanilliullugit, Sonja S. Jensen oqarpoq. Uagut kissaatigaarput tamakku qulaajarlugit oqallisigineqarnissaat. Ilinniagaqartut taakku marluk peqqissutsimik misissuineq i marsiortut peqqissusiannik uppernarsaasiornermut tunngaviusartoq aallaavigisimavaat. Ukiut marlukkaarlugit imarsiortut tamarmik peqqissusertik nakorsamut imarsiortunik misissuisartumut misissortittartussaavaat. Tamatumani ilaatigut apeqqutit akisassat imarsiortut peqqissusaannut tunngasut immersorneqartarput, taavalu nakorsat imarsiortut peqqissussaat ataatsimut isigalugu qanoq inneranik uppernarsaammik immersuisarput. Apersuinermi immersugassami imarsiortup tarnikkut peqqissusianut tunngasoq apeqqut ataasiinnaavoq. Sinneri timimut tunngasuupput. Misissuineq nalinginnaasumik minutsit 20-t missaanni sivisussuseqartarpoq. BMI Body Mass Index. BMI naatsorsorneqartarpoq naatsorsuinermi najoqqutaq una tunngavigalugu: oqimaassuseq (kg) portussuseq x portussuseq (m) BMI-p inernera 19-ip aamma 25-p akornanniippat oqimaassuseq nalinnginnaasuuvoq. 25-p aamma 30-p akornanniippat taava oqimaappallaarpoq. 30-p aamma 40-p akornanniippaat pualavallaarpoq. 40 sinnersimappagu pualavallaarujusuarpoq. Imarsiortut aatsaat sulisinnaanngitsutut nalilerneqartarput peqqissutsimik misissorneqarnerminni BMI-ata 40 sinnersimappagu. Kiisalu ta matumunnga aammattaaq tunngaviusarpoq nakorsap misissuinermik ingerlatsisup kisimi nalilii nera. 12

13 rnip pissusia qitiutillugit Soorlu allani aamma taamaattartoq umiartortutut inuuneqarnerup tarneq eqqissiveerutsissinnaasarpaa. Kisianni tarnip pissusaanut tunngasut sammineqarpallaarneq ajorput umiartortut peqqissusaat paasiniarlugu misissortikkaangamik. Taamatuttaaq oqimaappallaarnermi Som alle andre steder, kan livet som sømand få sindet til at krakelere. Men der er ikke meget fokus på psyken, når søfolk er til helbredsundersøgelse. Det samme gælder i øvrigt overvægt - Uagut peqqissutsimik misissuineq aallaaviginiarlugu toqqarneranut pissutigaarput, tamanna tassa taamaammat. Tamatumuunakkut periarfissaqarpoq pissutsinik allannguisinnaaneq, Jane Robertsen nassuiaavoq. - Sammisatsinnik uagut toqqaanitsinnut pissutaavoq, uagut taakku imaani angalanitsinni naammattoorsimagatsigit kiisalu tamakku immaqa peqqissutsimik misissuinermi naammattoorneqarsinnaapput, Sonja S. Jensen ilassuteqarpoq. Ilinniagaqartut taakku marluk suliaminni apeqqutit marluk pingaarnerit toqqarpaat: Ukiut marlukkaarlugit peqqissutsimik misissuineq aqqutigalugu qanoq ilillutik, imarsiortut tarnimikkut ajornartorsiuteqartut danskit umiarsuaannut ikinissaat pinngitsoortinneqarsinnaava? Naak ukiut marlukkaarlugit peqqissutsimik misissuinermut atatillugu oqimaappallaartoqarneranik misissuisoqartaraluartoq, taava inuit oqimaappallaarujussuartut danskit umiarsuaataanni inuttaasut suli takuneqarsinnaapput. Tamatumunnga suna patsisaava? Apeqqutinut akissutit Suliassaq suliarineqarpoq apeqqutit akisassat marluk atorlugit misissuinikkut nakorsanut imarsiortunik misissuisartunut apeqqutiliornikkut kiisalu SIMAC-imi ilinniagaqartunut apeq qutiliornikkut aammattaaq Region Syddamarkimi nakorsat peqqinnissamik nakkutilliisuutitat pisortaata, ukiuni arlaqartuni imarsiortut pillugit ilisimatusarnermik ingerlatsisimasup Henrik L. Hansenip apersorlugu oqaloqatigineratigut. Apeqqutini akineqartuni ilaatigut erserpoq ilinniagaqartut kissaatigigaat tarnikkut ajornartorsiuteqarsinnaanerup qitiutinneqarnerulernissaa. Ilinniagagartut sisamaagaangata pingasut isumaqarput peqqissutsimut misissuinermi apeqqutit tarnikkut peqqissutsimut tunngasut ikippaallartut. Akerlianik nakorsat affaat isumaqarput apeqqutit tamatumunnga tunngasut amerlanerunissaat pisariaqanngitsoq. Akerlianik oqimaappallaarnermut tunngatillugu apeqqutinik akissuteqartut isumaqatigiinnerupput. Ilinniagaqartut tamangajaavimmik imarsiortunik oqimaappallaartunik naammattuuisarsimapput, amerlanerpaallu isumaqarput tamanna i maani angalanermi ajornartorsiutaasinnaasoq. Kiisalu nakorsat imarsiortunik misissuisartut amerlanersaat aammattaaq i sumaqarput, peqqissutsimut misissuinermi oqimaappallaarnermut nalilersuisarneq allanngortittariaqartoq. BMI-mut killissarititaasoq timip pissusaanik assigiinngitsunik misiliinernik taarsinngikkaanni, taava maannakkut 40-miik 35-mut 13

14 Jane Robertsen maannakkut aquttoq minneruvoq Irena Arctica -mi aajuna aquttarfimmi Jane Robertsen er i dag 2. styrmand på Irena Arctica her ses hun på broen Jakob Strøm appartillugu, soorlu assersuutigalugu Norgemi taamaaliortoqarsimasoq. sammineqarnerat taamatulli pingaartigaaq, taakku marluullutik nassuiaapput. Nakorsat imarsiortunik misissuisartut 42 procentii isumaqarput arlaatigut timip pissusianik misissuisoqartariaqartoq. Soorlu assersuutigalugu qitip qanoq silitsiginera uuttorneratigut, taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu imarsiortup attallaarsuit annanniutit aamma qatserisartutut atisat atisinnaanerai, kiisalu umiarsuarmi putukkut qaqisarfikkut allatigullu amitsukkut appakaassinnaanersoq. Tupaallannalaarpoq Jane Robertsen aamma Sonja S. Jensen bachelorinngorniarlutik suliamik inernera tupaallaatigilaarpaat. - Uagut arlaatigut pasitsaassaqalaarsimavugut, kisianni arlalitsigut tupaallatsinneqarpugut. Soorlu assersuutigalugu inuit imarsiortut tarnikkut ajornartorsiutit artornartutut isigaat, kisianni immikkut ilisimasallit tamanna ajornartorsiutitut isiginngilaat. Tamanna uagut tupaallaatigilaarparput, Jane Robertsen oqarpoq. Kisianni inernerit pingaaruteqaraluaqisut aamma paqumigisat - Qularutissaanngilaq ajornartorsiutit piviusuusut. Uagut tamatuma inunnit isiginiarneqarnerulernissaa assut sulissutigerusupparput, Sonja S. Jensen oqarpoq. - Uagut ilimagikannersimavarput misissuinitta takutikkumaaraa arlaatigut iluarsisariaqartut eqqarsaatigineqartariaqartut. Kisianni taamatut suliaqarniarnitsinnut tunngavippiaavoq, ajornartorsiutit tamakku nassatarisaanik pilersartut oqaluuserissallugit sapernanngitsoq takutikkusukkatsigu, Jane Robertsen oqarpoq. Sallersaarnissamut piareersimapput Umiarsuarmi naalagassatut ilinniarnerminnik naammasseqqammisut marluk ilisimalluinnarpaat, oqariartuutitik suleqatiminnik aalassatsitsisinnaasut, tassami ajornartorsiutit suleqatigiit arlallit atugarisinnaasaat oqaluuserineqarput. Kisianni i linniakkaminnik naammassinneqammersut taakku marluk qisuariartoqarnissaa ernumaginngilaat. Siullerlumi pissarsiarereerpaat tassa mi aqumiut 2009-mi ataatsimiinneranni misissuinermik inernerat saqqummiukkamikku. Tassani tamanna ajunngitsumik tiguneqarpoq. Ilaatigut 14

15 su lia minni inassuteqaataat imarsiortunut timikkut pisinnaanerit annertunerujussuit piumasaqaataasariaqartut, kiisalu imar siortut tarnimikkut ajornartorsiuteqartut nuna mii ginnar taria qartut. - Uagut sallersaanissatsinnut piareersimavugut. Tassami arlaata paqumigisat oqaaluuserineqartarnissaat ammaattariaqarpaa kiisalu ajornartorsiutit suunersut tikkuartorlugit. Taamatut iliortoqartariaqarpoq ilinniagaq eqqarsaatigalugu, umiarsuaatileqatigiimmi ilinniartunik amerlanerusunik naammassititsinavianngilaq, inuit naammanngitsutut iliuuseqartartut taamatut iliortarnitik inuttaasut sinnerisa tunngaannut ingerlatiinnassappassuk. Iliuuseqartarnerat nikallunga nermik ima luunniit tamatumunnga assingusumik tunngaveqa raluarpalluunniit, Sonja S. Jensen oqarpoq. Umiarsuarni tarnikkut ajornartorsiutit naammattoorneqakulanerusartut tassaasanngillat annertuumik tarnikkut ajornartorsiutit. Inuit annertuumik tarnimikkut ajornartorsiutillit soorlu nappaatigalugu isummamikkut avissimasutut ilisimasutut assigisaannillu nappaateqartut, ilinniartitaanermik ingerlatsinermik naammassisinnaanngillat imaluunniit ilisimaneqareersimassapput taamaalillutillu umiarsuarnut pinnginnerminni immikkoortinneqareersimassallutik. Akerlianilli takornartaasinnaanngilaq inuit nikallunganermik napparsimasut aamma uippallernermik tunngaveqartumik nikallunganermik napparsimasut naammattuussallugit, tassami taamatut napparsimasut nalinginnaasumik nakorsiartitsinermi assorsuaq napparsimanerat paasiuminaattarpoq. - Tassami assersuutigalugu pisariaqalersinnaavoq pineqartup iluarsineqarnissaa ilinniartussarsiorneq eqqarsaatigalugu. Uagummi apeqqutit akineqartussat tunngavigalugit misissuinitta takutippaa, ajornartorsiutit tamakku ilinniagaqartut akornanni pingaaruteqartutut isigineqartut, Jane Robertsen nagga siivoq. 15

16 Fokus på fedme og psyke Jakob Strøm Topkarakteren 12 var den første synlige gevinst, da to nu færdiguddannede elever fra afsluttede deres skibsføreruddannelse på SIMAC i Svendborg. Men på længere sigt kan det måske blive til meget mere end en topkarakter. Det handler nemlig om at åbne for tabuer der kan berøre alle søfolk. Der er stor fokus på psykiske lidelser i samfundet. Men ikke i sundhedsundersøgelsen af søfolk. Og hvorfor stiller sundhedsunder søgelsen ikke skrappere krav til overvægtige søfolk ved at teste deres fysik? De to spørgsmål lå til grund for det arbej de, Sonja S. Jensen og Jane Robertsen gik i gang med, da de afsluttede deres uddannelse. - Det er tabuemner. Meget mere tabu ombord på skibene end i det omkringliggende samfund, siger Sonja S. Jensen. Vi vil gerne åbne for en debat om det. søen, og sundhedsundersøgelsen er måske et af de steder det kan fanges, supplerer Sonja S. Jensen. De to studerende opstillede to overordnede spørgsmål i deres projekt: Hvordan kan man igennem den to-årige sundhedsundersøgelse hindre, at søfolk med psykiske problemer mønstrer danske skibe? På trods af kontrol for overvægt i forbindelse med den to-årige sundhedsundersøgelse findes der stadig kraftigt overvægtige personer ombord i danske skibe. Hvad er grunden til dette? Svar på spørgsmål Opgaven blev grebet an ved hjælp af to spørgeskema-undersøgelser, en til søfartslægerne og en til de studerende på SIMAC, samt en interview-undersøgelse med ledende embeds læge Henrik L. Hansen i Region Syddanmark, som har arbej det med ma ritim baseret forsk ning gennem flere år. De to studerende valgte at tage udgangspunkt i den sundhedsundersøgelse der ligger til grund for søfolkenes sundhedsbevis. Hvert andet år skal alle søfolk til sundhedsundersøgelse hos en søfartslæge. Her udfyldes blandt andet et spørgeskema om søfolkenes helbred, og lægerne ud steder en læge er klæring om søfolkenes generelle sundhedstilstand. Spørge skemaet indeholder kun et spørgs mål om søfolkenes psykiske helbred. Resten handler om fysik. En undersøgelse varer typisk omkring 20 minutter. BMI Body Mass Index. BMI udregnes ved hjælp af formlen: De to spørgeskemaer viste blandt andet, at de studerende tilsyneladende gerne vil have mere fokus på de psykiske pro blemer. Tre ud af fire studerende mener ikke, at sundhedsundersøgelsen har spørgsmål nok om det psykiske helbred. Omvendt mener halvdelen af lægerne ikke, at der er behov for flere spørgsmål på det område. Når det handler om overvægt er der til gengæld mere enighed mellem de to grupper. Stort set alle de studerende har mødt overvægtige søfolk, og langt de fleste mener, at det kan være et problem på søen. Langt hovedparten af søfartslægerne mener også, at der skal laves om i vurderingen af overvægt ved sundhedsundersøgelsen. Enten skal BMI-grænsen erstattes af en række fysiske test, eller den skal nedsættes fra de nuværende 40 til 35, som man for eksempel har gjort i Norge. vægt (kg) højde x højde (m) Et BMI mellem 19 og 25 er normalvægt. Mellem 25 og 30 er overvægt er fedme. Over 40 svær fedme. Søfolk udelukkes først fra tjeneste, hvis deres BMI ved sundheds undersøgelsen er over 40. Og det beror endda fortsat på et individuelt skøn fra lægen. 42 procent af søfartslægerne går ind for en form for fysisk test. Det kunne for eksempel være en måling af livvidde talje for at konstatere om sømanden kan være i overlevelses- og branddragter, og kan komme ubesværet gennem mandehuller og lignende snævre steder ombord. - Vi valgte at tage udgangspunkt i sundhedsundersøgelsen, for det er ligesom det der er. Det er her, der er mulighed for at ændre på de forhold, forklarer Jane Robertsen. - Grunden til vi har valgt emnerne er, at vi har mødt det ude på Lidt overraskede Jane Robertsen og Sonja S. Jensen blev faktisk selv en lille smule overraskede over resultatet af deres bachelorprojekt. - Vi havde nok nogle anelser, men nogle ting kom alligevel noget bag på os. For eksempel at folk ude på søen anser de psykiske 16

17 lars svankær Sonja S. Jensen mi ilinniartuunermi nalaani Sonja S. Jensen mens hun endnu var under uddannelse hos problemer for at være ret belastende, men eksper terne synes ikke der er et problem. Det overraskede os noget, siger Jane Robertsen. Men ligeså vigtigt som resultaterne var egentlig arbejdet med tabuerne, forklarer de to. - Der er ingen tvivl om, at der er reelle problemer. Det vil vi meget gerne åbne folks øjne for, siger Sonja S. Jensen. - Vi havde jo nok en formodning om, at vores undersøgelse ville vise, at det er værd at overveje at ændre nogle ting. Men hele baggrunden for at gå ind i arbejdet var, at gøre det legi timt at snakke om de pro blemer de her emner fører med sig, siger Jane Robertsen. Klar til at gå forrest De to nyuddannede skibsførere er helt klar over, at deres udmeldinger risikerer at skabe uro blandt kollegerne, når der peges på problemer, som flere kolleger lider under. Men de to nyuddannede frygter ikke reaktionen. Og den første forsmag har de allerede fået, da resultaterne blev præsenteret på Royal Arctic Lines officersmøde i Her blev de positivt modtaget. Blandt andet anbefalingerne i projektet om, at der stilles langt strengere krav til søfolk på de fysiske områder, og at søfolk med psykiske problemer holdes på land. - Vi er klar til at stå forrest. Nogen skal være med til at løse op for tabuerne og udpege problemerne. For hele fagets skyld. Rederierne får ikke flere elever gennem uddannelserne, hvis de folk der opfører sig som psykopater får lov at fortsætte med det over for resten af mandskabet. Heller ikke selvom deres opførsel skyldes en depression eller lignende, siger Sonja S. Jensen. - Det kan jo for eksempel blive nødvendigt at få styr på det her område for rekrutteringens skyld. Vores spørgeundersøgelse viser jo netop, at de studerende anser det for at være vigtige problemer, slutter Jane Robertsen. De psykiske problemer, som oftest ses på skibene, hand ler meget sjældent om svære psykiske problemer. Personer med alvorlige psykiske problemer så som skizofreni og lignende, vil aldrig komme igennem et uddannelsesforløb eller vil være kendt af systemet i forvejen, og vil derved blive sorteret fra inden, de når skibene. Derimod vil det ikke være usandsynligt at møde personer med depressioner og stressrelaterede depressioner, da disse er særdeles svære at opdage ved en almindelig konsultation. 17

18 Tasiilamiit Ilulissanut Asger Lind Krebs Ilulissani nassiussalerinermi ingerlatsisoq Ole Davidsen ulapittaqaaq, Tasiilami quersuarmi assinganik atorfeqarnerminit ula pinnerusarluni Ole Davidsen Tunumi Tasiilami inunngorlunilu peroriartorpoq. Inuunini tamangajaat tassani najugaqarpoq, ukiut marluk kingulliit kisiisa eqqaassanngikkaanni. Tasiilami Royal Arctic Linemi nassiussalerinermi ingerlatsisuuvoq, nuliilu ukiut marlungajaat matuma siornatigut Ilulissani isumaginninnermik ikiortinngorniartut ilinniarfiannut qinnuteqarami akuerisaallunilu Ole Davidsen Nunarput ituillugu nooqataavoq. Tamannalu inuuneranut annertuumik sunniuteqarpoq. Maani allaanerujussuuvoq, Ole Davidsen oqarpoq. Ole Davidsenip nuliata Ilulissani ilinniarfimmut pinerani ullut marluk qaangiutiinnartut p nassiussalerinermi ingerlatsisutut atorfik illoqarfimmi inuttassarsiuuppaa. Ole Davidsenip atorfimmut qinnuteqarpoq atorfinillunilu. Taa maalilluni nassiussalerinermi ingerlatsisutut taaguutini pigiinnarsinnaavaa, kisianni Tunumi illoqarfimmi ukiumut arfinileriaannarluni umiarsuarnik tikiffiusartumi kiisalu Nunatsinni umiarsualiviit ulapiffiunerpaat ilaanni 47-riarluni tikiffiusartumi nassiussalerinermi ingerlatsisuunerminngaanniit allaanerujussuuvoq. - Maani akulikinnerujussuarmik suliassaqartarpoq, tikittartummi amerlanerujussuupput, Ole Davidsen oqarpoq. Nuunneranut allannguutit Ole Davidsenip atorfianut tunngasuinnaanngillat. Asger Lind Krebs - Ilulissat Tasiilaminngarnit annerujussuuvoq. Maani nillerneroqaaq, kisianni aputikinneruvoq. Maanga pigatta aamma inissarsiornerput ajornakusoortorujussuuvoq. Apriilimi maanga pivugut aatsaallu septembari naasoq initaarluta, Ole Davidsen oqaluttuarpoq. Qaammatini siullerni Ilulissaniinnerminni nuliilu assigiinngitsorpassuarni ineqartariaqarsimapput. Unnuit ilaanni suleqataata illuaraani Ilulissat avataanniittumi unnuisariaqarsimapput, angallateqannginnamillu aamma siumut utimullu a ngallanneqarnissaminnut ikiorneqartariaqarsimallutik. Maanna aappariit namminneq iniminni inissilluareersimapput, Ole Davidsenilu Ilulissani umiarsualivimmi sulinermut peqataallualersimalluni. Sunngiffimmini badmintonertarpoq sapaatit akunnerannut pingasoriarluni, doublemilu illoqarfimmi pissartanngorsimalluni. Nuliilu illoqarfimmi peqataallualereersimagamik aappariit tassani najugaqaannarnissartik aalajangiussimavaat, naak Ole Davidsenip nuliata isumaginninnermi ikiortitut ilinniarnini naammassereeraluaraa. 18

19 Fra Tasiilaq til Ilulissat Asger Lind Krebs Som godsforvalter i Ilulissat har Ole Davidsen noget mere at se til, end da han havde samme stilling i Tasiilaq Ole Davidsen er født og opvokset i østgrønlandske Tasiilaq. Han har faktisk boet der hele sit liv lige på nær de to seneste år. I Tasiilaq arbejdede han som godsforvalter for Royal Arctic Line, men da hans kone for godt og vel to år siden søgte ind på socialhjælperuddannelsen i Ilulissat og kom ind, flyttede Ole Davidsen med tværs over Grønland. Det har betydet en stor omvæltning i hans liv. - Det er noget helt andet herovre, siger Ole Davidsen. Blot et par dage efter Ole Davidsens kone var kommet ind på skolen i Ilulissat, slog en stilling som godsforvalter i samme by op. Ole Davidsen søgte stillingen og fik den. Han kunne på den måde beholde sin titel som godsforvalter, men der er stor forskel på at være godsforvalter i den østgrønlandske by med blot seks anløb om året og så være godsforvalter i en af Grønlands travleste havne, hvor der kommer gods sydfra 47 gange om året. - Her er noget oftere meget at se til. Der er mange flere anløb her, siger Ole Davidsen. Irena Arctica Ilulissani umiarsualivimmit appakaatilersoq Irena Arctica på vej ud af havnen i Ilulissat Det er ikke kun på jobbet, det har været en omvæltning for Ole Davidsen at flytte. - Ilulissat er en meget større by end Tasiilaq. Her er meget koldere, men her er ikke lige så meget sne. Og så var det svært at få noget at bo i, da vi kom herop. Vi kom i april og fik først vores lejlighed i slutningen af september, fortæller Ole Davidsen. I de første måneder i Ilulissat måtte han og konen derfor bo mange forskellige stedet. En nat måtte de endda overnatte i en kollegas hytte et stykke uden for Ilulissat, og da de ikke havde nogen båd, måtte de også få hjælp til at blive sejlet frem og tilbage. Nu er parret kommet godt på plads i egen lejlighed, og Ole Davidsen er kommet ind i arbejdsgangene på havnen i Ilulissat. I fritiden spiller han badminton tre gange om ugen, og han er blevet bymester i double. Faktisk er han og konen faldet så godt til i Ilulissat, at parret har valgt at blive, selvom Ole Davidsens kone er blevet færdig med sin socialhjælperuddannelse. Ole Davidsen Ilulissani allaffimmini Ole Davidsen på sit kontor på havnen i Ilulissat 19

20 Asger Lind Krebs Aalisakkat raajallu umiarsuarmit assartorneqassagaangata Ilulissani umiarsualivimmi ulapputtoqartarpoq Der er travlt på havnen i Ilulissat når fisk og rejer skal med skib Aalisakkat talittarfimmi ulapitsitsipput Asger Lind Krebs Nunatsinni talittarfinnut sanilliullugu aalisakkat raajallu amerlanerpaartaat Ilulissani talittarfimmit nassiussuunneqartarput. Ukioq naallugu sapaatit akunneri tamaasa 100 tonsit sinneqartut qalerallit raajallu nunarsuatta sinneranut mit nassiussuunneqartarput Nalinginnaasumik sisamanngorneq ualiuvoq Ilulissani talittarfimmi. Terminalimi sulisut Royal Greenlandip aalisakkanut suliffissuata umiarsualivimmilu containerit sanileriiaat Royal Arctic Linep quersuata silataaniittut akornanni gaffeltruckit mikisut atorlugit uteqattaarlutik ingerlaaqattaarput. Uani sapaatip akunnerani qalerallit raajallu Ilu lissaniit nunarsuatta sinneranut nassiussassat poortorneqaleruttorput. Ilulissat nunarsuatta sinnerani tusaamaneqaataani Kangerlummi nunarsuatta avannaarsuani iluliarsuit annerpaat kisimik takussaasanngillat. Aamma nunarsuatsinni aalisarfigissallugu pitsaa - nerpaat ilagaat. Tamannalu Ilulissani talittarfimmi suliassaqartitsilluartarpoq. Sermersuup taama annertutigisup aanneratigut planktoninik, assagiarsuaqqanik aamma raajanik pissaqartitsisaqaaq, tamakkulu aalisagarpassuarnik neriniartunik ornigutsitsisarput. Annertunerpaamik qalerallit raajallu I lulissanit nassiussuunneqartarput. Ukioq naallugu Ilulissani aalisartut Kangerlummi qaleralinnik tonserpassuarnik pisaqartarput. Aalisarneq angallammit i maluunniit ukiukkut sikukkut aalluaqarfikkut pisarpoq. Ilutigalugu ki lisaatit avasinnerusumi raajarniartarput. Qaleralllit raajallu amerlanerpaartaat Royal Greenlandip Ilulissani aalisakkerivissuanut tulaanneqartarput. Tassani aalisakkat raajallu karsinut poortor ne qartarput palitsinullu iliorarneqartarlutik. Sisamanngornerit tamaasa Royal Arctic Linemi terminalimi sulisut truckinik palitsit aasarpaat containerinullu qerititsiviusunut angisuunut 40 fodsinut, reeferinik taaneqartartunut, ikiorartarlugit. - Sapaatit akunneri tamaasa ulloq imaluunniit ullut aappaat avillugu reeferinut aalisakkat raajallu ikiorarnerinut atortarpagut, Ilulissani umiarsualivimmi pisortaq, Karl Geisler oqarpoq. Nalinginnaasumik arfininngornerit tamaasa umiarsuarmik assartuummik tikittoqartarpoq, agguaqatigiissillugu arfinilinnik 40 fodsinik reeferinik aalisakkanik raajanillu assartuisarluni. Reeferi ataaseq raajanik 18 tonsinik imaluunniit qaleralinnik 25 tonsinik imaqartarpoq, taamaattumik aalisakkat raajallu 100 tonsit sinnerlugit sapaatit akunneri tamaasa Ilulissaniit nunarsuatta sinneranut nassitsisoqartarpoq. Terminalimi sulisut nalinginnaasumik sisamanngornermi reeferinut immiussuisarput, kisianni aalisagaqarpallaarpat raajaqarpallaarpallu pingasunngornermi aallartereertarput. 20

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005

NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 NR. 33 UKIOQ VINTER 2005 LARS SVANKJÆR Naqitaq 'Royal Arctic' Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet 'Royal Arctic' udgives af Royal Arctic Line A/S Akisussaasutut aaqqissuisoq/ansvarsh.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Lars Svankjær Imarisai Indhold 04 Sullissineq sukkanerusoq utaqqinerlu sivikinnerusoq 05 Hurtigere ekspedition og mindre ventetid 06 Suliaqarfik nutaaq unamminartut nutaat 08 Ny

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 Januaarimi assiliinermut unammisitsinermi Thomas Dolby ajugaavoq una asseq 'Pajuttaat' Skagenimi amutsivimmiittoq ajugaassutigalugu. Thomas Dolby vandt fotokonkurrencen i januar

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

aurora Konference kusanaq Flot konference

aurora Konference kusanaq Flot konference aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar. 2009 Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani U k i a q e f t e r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani Nallukattarneq Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat Katsorsartinnerma

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider Appa News 1 2015 Nikuigit Rejs dig op GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider GrønlandsBANKEN uummaarissumik ingerlavoq Gang i GrønlandsBANKEN Hurra, tukakujoqaagut. Maannarpiaq taamak oqarusungajassinnaavunga.

Læs mere

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 11 Qaqortoq, den 7. juni 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker.

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker. Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 14 Qaqortoq, den 16. august 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING.

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING. Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/ Grønlandsk Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. NR. 4 2015 Imai Indhold Piginnaanngorsassaagut...3 Pisisartut nutaat, nioqqutissiat nutaat...4 Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata...6 Sikusarnera pillugu ima oqarput...10 Apeqqutit sisamat...12 Pisortaqarneq

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2 Appa News nr. 1 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring.................. 2 Kiassarnermut akiliut sipaaruk Spar på energiregningen...............

Læs mere

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken.

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken. APPA News nr. 1 2011 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Maniitsoq 2 Nutarsaaneq / Miljølån 4 Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9 Mobilbank 14 APPA News nr. 1 2011 2 Maniitsoq GrønlandsBANKEN-ip immikkoortortaqarfiani

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Aasarsiorluarisi Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS - elteknik for fremtiden - Siunissami innaallagisserineq

kujataamlu Q-offset Aasarsiorluarisi Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS - elteknik for fremtiden - Siunissami innaallagisserineq Aasarsiorluarisi (IB) Qaammatisiutini takusinnaaleqqipparput aasartoq. Silali malinnaasimagunannginnami kiaa seqernalu utaqqilussinnarpavut. Taamaattorli taamaakkajuppoq. Aasarpugulli, inuppassuinaasiit

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 1 Qaqortoq, den 20. januar 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 8 Qaqortoq, den 28. april 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Ulluinnarni aqutsisut Leif Fontaine, Sisimiut Siulittaasoq Otto Storch, Aasiaat Jens Sandgreen, Qasigiannguit Hans Nielsen, Qaarsut Petrus Biilmann Pisortaq

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER

IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER IMARSIORNERMIK ILINNIARFIK GRØNLANDS MARITIME CENTER KALAALLIT NUNAANNI IMARSIORNIKKUT ILINNIARTITAANEQ OQALUTTUASSARTAA DE MARITIME UDDANNELSER I GRØNLAND HISTORISK 1959: Angallatip naalagaattut ilinniartut

Læs mere

udfører alt arbejde inden for: Yderst beklagelig uvidenhed

udfører alt arbejde inden for: Yderst beklagelig uvidenhed Yderst beklagelig uvidenhed All.: Kristian Poulsen, Pablo Vores såkaldte socialistiske finansminister ser ud til at have en yderst beklagelig og fuldstændig upassende uvidenhed omkring løsningen af arbejdsretlige

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere