Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital. Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling

Transkript

1 Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus Sygehus 5 3. Uddannelsesforløbet 9 4. Præsentation af kompetenceudvikling Teoretisk uddannelse og kliniske ophold Læringsstrategier Evalueringsstrategier Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet Referencer 27 3

4 1. Indledning Oftalmologi var det første speciale, der blev skilt ud fra medicin og kirurgi. Faget indeholder forsat både medicinske og kirurgiske aspekter. Den medicinske del består af diagnose og behandling af øjensygdomme. Den kirurgiske del omfatter også mikrokirurgi. Arbejdet kan i stort omfang tilrettelægges i dagarbejdstiden, om end der opretholdes akut beredskab på alle større regionale afdelinger. Der er ingen formel subspecialisering i faget, men opgavefordeling og kompetancefordeling forekommer i øget grad på overlægeniveau. Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) har tradition for at samle alle øjenlæger på tværs af stillingskategorier som yngre læger, praktiserende speciallæger og hospitalslæger. Uddannelsens opbygning Introduktionsstilling: 12 måneder Introduktionskursus til oftalmologi (2 dage) Vejlederkursus Mulighed for kortvarigt ophold i speciallægepraksis Hoveduddannelse: 48 måneder Ophold på universitetsafdeling Ophold i speciallægepraksis Ophold på regionsafdeling A-kurser (teoretiske og kliniske kurser) Fokuserede ophold i neurofysiologi, neuroradiologi og neurologi Forskningstræning SOL kurser Mikrokirurgiske kurser 4

5 2. Præsentation af øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Øjenafdelingen ligger på Århus Sygehus Nørrebrogade (NBG) og har satellitfunktioner på Regionssygehuset i Randers og på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Afdelingsledelsen består af: Toke Bek, ledende overlæge, professor dr.med. HD(O) Lone Hauritz, oversygeplejerske Idégrundlag & målsætning: Øjenafdelingen er en universitetsafdeling, som varetager patientbehandling, uddannelse og forskning indenfor øjenfaget. Øjenafdelingen har som målsætning at udføre disse aktiviteter efter højeste internationale standard, sikret ved systematisk kvalitetsudvikling. Øjenafdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med øjensygdomme på et dokumenteret grundlag, og som er afstemt med befolkningens behov, etiske forventninger, og den øjenfaglige udvikling. Den faglige afgrænsning kan defineres ved: Sjældne eller komplicerede øjensygdomme som det ikke er muligt at opnå rutine i at varetage i øjenlægepraksis. Almindelige øjensygdomme i det omfang det er nødvendigt for at kunne sikre en høj faglig ekspertise, uddanne øjenlæger, samt for at kunne initiere og deltage i sikring og udvikling af den faglige kvalitet. Øjenafdelingen driver desuden på non-profit basis en biobank som fremstiller produkter til behandling af øjensygdomme og blindhed. På øjenafdelingen er alle basisspecialer repræsenterede. Som universitets- og landsdelsafdeling behandler øjenafdelingen et antal patienter fra andre regioner for visse typer øjensygdomme. Det gælder især hornhindesygdomme, svulster i øjnene og vitreoretinale sygdomme samt alvorlige øjenlidelser og specialdiagnostik af nethindesygdomme, der skyldes sukkersyge. Endvidere behandler øjenafdelingen ondartede svulster i øjnene hos børn fra hele Danmark. Øjenafdelingen modtager patienter efter henvisning fra praktiserende speciallæger i oftalmologi og almen medicin samt fra andre af landets øjenafdelinger. Afdelingen har oftalmologisk tilsynsfunktion for Regions Midts østlige sygehusafdelinger. Øjenafdelingen har døgnvagt og modtager efter telefonisk aftale med vagthavende øjenlæge patienter til uopsættelig behandling for øjensygdomme eller -skader. 5

6 Opbygning: Gruppeopdeling: Øjenafdelingen er opdelt to grupper. Grupperne varetager hver især ét eller flere patientforløb, som deler ressourcer med hensyn til apparatur, plejepersonale, sekretærer og yngre læger under uddannelse. Forrest afsnits gruppe Hornhindesygdomme Katarakt Tåreveje Eksterna Børneoftalmologi Skelen Intrabulbære tumorer Bagerste afsnits gruppe Medicinsk retina Kirurgisk retina Glaukom Uveitis Neurooftalmologi Orbitalidelser Der er en klinisk ansvarlig overlæge for hvert patientforløb. Overlæger kan være ansvarlige for eller være involveret i flere forskellige patientforløb, og kan derfor være tilknyttet (hente ressourcer fra) flere forskellige grupper. Klinisk ansvarlige overlæger: Toke Bek: Retinasygdomme, neurooftalmologi, medicinsk orbita Marianne Haim: Børneoftalmologi, socialoftalmologi, skelen hos børn Jesper Hjortdal: Hornhindesygdomme, hornhindebanken Susanne Krag: Glaukom, uveitis Kristian Næser: Tåreveje Thomas Olsen og Peter Jeppesen: Katarakt Steen Fiil Urbak: Externa, okulære tumorer Jan Kjær Pedersen: Skelen hos voksne Jesper Eriksen og Martin Thorwest: Vitreo-retinal kirurgi Vagten: Øjenafdelingen af tre vagtlag, hvor der er 6-skiftet vagt i for- og bagvagtslag, mens mellemvagtslaget har 4- skiftet vagt. Forvagten varetages af introduktionsreservelæger og dækker vagten fra 8-24 alle hverdage og enkelte helligdage og weekender. Læger i hoveduddannelsens første år dækker mellemvagtslaget med vagt fra 8-17 på hverdage og 8-24 i weekender og helligdage. Bagvagten varetages af læger i hoveduddannelse efter deres første år og af afdelingslæger. Bagvagten dækkes hele døgnet alle ugens dage. Der er formaliseret overlæge beredskabsvagt. Forvagten og mellemvagten er udelukkende skemasat til at passe vagten. Bagvagten er skemasat med klinisk arbejde/undervisning i det omfang varetagelse af bagvagtfunktionen tillader dette. 6

7 Arbejdsplanen for yngre læger udarbejdes for en 3-måneders periode ad gangen af Afdelingslæge, ph.d. Anders Ramløv Ivarsen, I hvert rul er der indlagt et par dage uden planlagt dagarbejde/undervisning, som den yngre læge selv kan anvende til uddannelsesformål, men som vil blive anvendt til afspadsering hvis normtiden overskrides på grund af ekstraarbejde. IT, EPJ, hjemmeside Øjenafdelingen har fuld elektronisk patientjournal, og det forventes at yngre læger skriver journalerne selv. For en væsentlig del af patientforløbene kan journalskrivningen lettes ved at hente forud skrevne makroer. Alle kliniske vejledninger og administrative instrukser kan hentes på afdelingens hjemmeside. Konferencer: Morgenkonference for afgående og tiltrædende vagthold kl Det forventes at alle yngre læger er tilstede ved morgenkonferencen. Faglig konference for lægerne i biblioteket onsdag Programmet findes på hjemmesiden. Røntgenkonference foregår onsdag kl på neuroradiologisk Rtg. P. Alle reservelæger bør deltage i røntgenkonferencen og det er tilladeligt at lade patienter vente i ambulatoriet, mens konferencen foregår. De uddannelsessøgende yngre læger deltager i systematisk morgenundervisning på tirsdage og fredage. Det forventes at alle yngre læger deltager og har forberedt sig. Desuden arrangeres konferencer i de tværfaglige teams efter behov. Forskning: Forskningen inden for øjenfaget på Århus Universitetshospital superviseres af øjenfagets professorer. Øjenafdelingen initierer og deltager i forskningen inden for alle øjenfagets aspekter. De vigtigste overordnede forsknings- og udviklingsfelter i øjets bageste afsnit er øjets sansefunktion, vaskulær patofysiologi, trykforhold og uveitis, diagnostik og behandling af nethindesygdomme og glaukom, proteomanalyse og arvelige sygdomme, mens den vigtigste forskning i øjets forreste afsnit omfatter hornhindens fysiologi, patofysiologi og transparensforhold, refraktiv kirurgi og katarakt, immunologi og transplantation. Hvis du har lyst til at involvere dig i forskning skal du rette henvendelse til afdelingens professorer som har ansvaret for afdelingens overordnede forskningsplanlægning. Professorerne har fordelt det daglige ansvaret for afdelingens forskellige forskningsområder imellem sig. Ansvarsfordelingen er aktuelt aftalt som følger: 7

8 Professor, overlæge, dr.med Toke Bek: Bagerste øjenafsnit o Øjets sansefunktion o Vaskulær patofysiologi, herunder trykforhold og uveitis o Diagnostik og behandling af nethindesygdomme, herunder glaukom o Proteomanalyse o Okulær onkologi o Arvelige sygdomme i bagerste øjenafsnit o IT Organisation Professor, overlæge, dr.med, ph.d. Jesper Hjortdal: Forreste øjenafsnit o Hornhindens fysiologi og patofysiologi, herunder dens transparensforhold o Refraktiv kirurgi, herunder katarakt o Immunologi/transplantation o Immunologi/transplantation o Arvelige sygdomme i forreste øjenafsnit 8

9 3. Uddannelsesforløbet Afdelingens uddannelsesansvarlige: Uddannelsesansvarlig overlæge: Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Peter Jeppesen Uddannelseskoordinerende yngre læge: Afdelingslæge Dorte Ancher Larsen Undervisningen er en integreret del af det daglige arbejde. Undervisningen omfatter klinisk arbejde og læsning på de problemstillinger som mødes i klinikken. Endelig vil der blive givet opgaver i litteratursøgning og sammenfatning af specifikke problemstillinger med henblik på opdatering af afdelingens kliniske retningslinier. Alle læger under uddannelse tildeles en hovedvejleder inden påbegyndelse af ansættelsen. Introduktion: For yngre læger der ikke tidligere har været ansat på øjenafdelingen afholdes introduktion de første 2 uger. I denne periode indgår man ikke i vagten. Introduktionen består af: Fælles introduktion for nyansatte på sygehuset Rundvisning og præsentation af afdelingen Følgedage med yngre læger i afdelingens forskellige ambulatorier Oplæring i kirurgisk håndvask Oplæring i hygiejne i ambulatoriet Rundvisning i corneabanken og introduktion til procedure for hornhindedonation Møde med ledende overlæge Møde med uddannelsesansvarlig overlæge Introduktion til afdelingens Introduktion i EPJ og afdelingens hjemmeside, inklusive vejledninger Møde med hovedvejleder Ved afslutningen af introduktionen er der samtale med den yngre læges hovedvejleder og evt. den uddannelsesansvarlige overlæge, hvor der vil blive udleveret diverse uddannelsespapirer. Som et led i uddannelsen er yngre læger hver dag tilknyttet en speciallæge og har faste skemalagte opgaver. De første 2 måneder indgår introduktionsreservelægen ikke i vagten Gruppeskift: 9

10 Yngre læger turnerer mellem de to grupper efter et fast skema som et led i den formaliserede uddannelse. Yngre lægers gruppetilknytning skifter i løbet af året. I sommerperioden er gruppetilhørsforholdet ophævet. Vejledning i den lægelige videreuddannelse : Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de "tre samtaler" (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) - disse samtaler finder sted ved introduktionsstillingens start, efter ca. 6 måneder og ved stillingens afslutning. Hvis du eller din hovedvejleder ønsker at afholde flere justeringssamtaler må I gerne dette. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos hovedvejlederen. Alle læger under uddannelse skal have en porteføljemappe, som rekvireres gennem henvendelse til afdelingsledelsens sekretær. Mindst ligeså vigtig som de formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i afdelingen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos de kliniske vejleder og de øvrige speciallæger i afdelingen. Introduktionslægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning - både hvad angår form og indhold. Ved start på uddannelsesstedet udarbejdes en overordnet plan, en karriereplan, af den uddannelsessøgende læge og gives til hovedvejlederen senest 3 dage før introduktionssamtalen. Nedenfor findes en skabelon som kan anvendes. Denne plan præsenteres ved alle introduktionssamtaler. Planen justeres løbende efter samtaler med uddannelsesvejlederen. Kopi af den ajourførte plan skal side i porteføljen og en kopi skal gives til den uddannelsesansvarlige overlæge. Der kan endvidere holdes møder med den uddannelsesansvarlige overlæge og den uddannelseskoordinerende yngre læge i det omfang det er nødvendigt. 10

11 Navn: CPR: Uddannelsesprogram for reservelæge, introduktionsstilling, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital Portefølje for speciallægeuddannelsen i oftalmologi (december 2004) Karriereplan Nedenstående punkter diskuteres igennem og der laves konklusion med plan for hvert punkt: 1. Skitsering af forudsætninger og kundskaber for at indgå i specialet Hvad er dit kendskab til specialet? Hvad begrunder dit valg af speciale? Hvilke forudsætninger og erfaringer har du ved start på speciallægeuddannelsen 2. Mål og forventninger til uddannelsen Hvad er dit mål med uddannelsen? Har du planer og ønsker for forløbet? bestemt klinisk sub-speciale særlige patientgrupper specielle ønsker for det kliniske arbejde forskningsplaner udvikling indenfor undervisning og vejledning udvikling indenfor administration og ledelse Geografiske planer 3. Strategi for uddannelsesforløb 1. Klinisk 2. Teoretisk 3. Forskning 4. Undervisning 5. Samarbejde og kommunikation 6. Administration og ledelse 7. Personlig udvikling 4. Eventuelle barrierer 5. Eventuelle andre forhold af vigtighed Opstil beskrivelsen i punkter svarende til ovenstående. Planen underskrives af uddannelsessøgende læge og mentor

12 4. Præsentation af kompetenceudvikling Det overordnede formål med speciallægeuddannelsen i oftalmologi er, at lægen skal opnå kundskaber, færdigheder og holdninger der gør vedkommende i stand til selvstændigt at virke som øjenlæge. Uddannelsen stiler mod at lægen skal kunne fungere som Medicinsk ekspert inden for oftalmologi Kommunikator med patienter, sundhedsvæsenet og samfundet Samarbejder Leder og administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel person Alle syv roller er væsentlige i det oftalmologiske speciale og såvel kommunikator-, samarbejder-, administratorog sundhedsfremmmer-rollerne er en del af den oftalmologiske ekspertrolle. For at synliggøre vægten på de syv roller er de alle beskrevet selvstændigt. Du vil i løbet af de første 2 uger få udleveret et checkkort af samme type som ses her neden under, som skal benyttes i samarbejde med din hovedvejleder til at sikre dine praktiske og kliniske færdigheder opnås. 12

13 I portefølje mappen findes en liste over de kompetencer, som du skal erhverve i løbet af din introduktionsstilling ved øjenafdelingen, Århus Universitetshospital. De er defineret i målbeskrivelsen for speciallæge i oftalmologi og præsenteres her nedenfor i skemaform. Til venstre kan du se i hvilken måned af din ansættelse kompetencen forventes opnået og initialerne på den speciallæge, som kan underskrive for kompetencen. MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: TEKNISKE FÆRDIGHEDER Kunne udføre en oftalmologisk undersøgelse Kunne udføre podning og cornea skrab Kunne vurdere og handle på kliniske og parakliniske undersøgelser Kunne anvende apparatur til diagnostik af øjenlidelser KONKRETISERING AF MÅL Herunder: Optage en specialrettet anamnese Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser Visus undersøgelse af børn og voksne Vurdering af externe øjenomgivelser Vurdering af stilling, lejring og motilitet Spaltelampeundersøgelse Trykmåling Biomikroskopi Gonioskopi 3-spejlsundersøgelse Direkte oftalmoskopi Synsfeltsundersøgelse Refraktion, subjektiv og objektiv Udmåling af brilleglas Ultralydsundersøgelse Radiologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser Spaltelampe, oftalmoskop, tonometer, ultralyd, herunder principper for opbygning, anvendelse, fejlkilder og vedligeholdelse OPNÅ AF MÅL 1. I cataract teamet ved patientkontakt sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes 2. I vagten under supervision af 3. Under arbejdet i afdelingens øvrige teams 1. I vagten under supervision af 1. Røntgen konference hver onsdag 2. Ved vurdering af undersøgelsesresulta ter 1. I cataract teamet hvor apparaturet præsenteres Checkkort Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis Checkkort MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 PJ 8 JH 10 PJ 4 PJ Kunne udføre teknikker til brug ved mikrokirurgi Kunne redegøre for problemstillingen ved undersøgelse af uselekterede patienter Udgået i introduktionsuddannelsen Ved fremlæggelse af vagtpatienter for 10 SFU MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: YDRE ØJE almindelige tumorer i ydre øjenomgivelser sygdomme i øjenomgivelser KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL 1. I externa-teamet 2. I oftalmo-onkologisk team 1. I externa-teamet 2. I oftalmo-onkologisk team MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 8 SFU 8 SFU 13

14 MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: ORBITA lidelse i orbita KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL 1. I externa-teamet 2. I oftalmo-onkologisk team 3. I vagten MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 MF MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: TÅREVEJE og medicinsk behandle lidelser i tåreveje KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I tårevejsteamet Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 10 KN MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: ØJETS FORRESTE AFSNIT lidelser i øjets forreste afsnit KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I cataract teamet ved patientkontakt sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 PJ I vagten under supervision af lidelser i cornea Kunne behandle overfladerelaterede corneale lidelser I corneateamet I corneateamet 8 JH 8 JH MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: SKLERA lidelser i sklera KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I uveitisteamet MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 SK 14

15 MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: LINSE OG LINSEAPPARAT lidelser i øjets linse og linseapparat KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I cataract teamet ved patientkontakt sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 TO Kunne redegøre for kirurgisk behandling af lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne redegøre for cataract extraction og komplikationer hertil Fremstilling af kliniske cases ved klinisk konference 6 TO MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: GLAUKOM og medicinsk behandle glaukom Kunne foretage YAGlaserbehandling af glaukom KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I glaukom teamet I glaukom teamet I vagten ved behandling af akutte patienter superviseret af Procedureliste MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 SK 12 SK MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: LIDR I UVEA uveale lidelser Kunne starte medicinsk behandling af uveale lidelser KONKRETISERING AF MÅL Kunne starte akut behandling af inflammationer OPNÅ AF MÅL I uveitis teamet I uveitis teamet I vagten ved behandling af akutte patienter superviseret af MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 SK 12 SK MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: LIDR I CORPUS VITREUM lidelser i corpus vitreum Kunne redegøre for behandling af lidelser i corpus vitreum KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I kirurgisk retina team I kirurgisk retina team Procedureliste MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 10 MT 10 MT 15

16 MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: RETINA lidelser i retina Kunne redegøre for kirurgiske behandlinger af amotio retinae og disses komplikationer KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I medicinsk retina team I kirurgisk retina team Procedureliste MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 TB 12 JE MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: TRAUMER traumer i relationer til øjet og øjenomgivelserne Kunne behandle overfladelæsioner med og uden fremmedlegemer KONKRETISERING AF MÅL Kunne iværksætte akut behandling OPNÅ AF MÅL I vagten superviseret af I vagten superviseret af Kunne behandle hyfæma I vagten superviseret af Kunne redegøre for umiddelbare komplikationer og senkomplikationer til øjentraumer I vagten superviseret af MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 SFU 6 SFU 6 SFU 12 SFU MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: REFRAKTION OG OPTIK refraktionsanomalier KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I cataract teamet ved patientkontakt sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes I refraktiv team Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 PJ Kunne redegøre for optisk behandling af refraktionsanomalier Kunne redegøre for brille- og kontaktlinsebehandling I cataract teamet ved patientkontakt Ved klinisk konference I refraktiv team 6 PJ Kunne foretage almindelig brilleudmåling I cataract teamet ved patientkontakt sikres ved at alle journaler optaget de første 3 mdr. gennemgåes af mere erfaren læge før patienten afsluttes 6 PJ 16

17 MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: STRABISMUS manifest og latent skelen inkonkommitant skelen KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I børneoftalmologisk team I strabismusteamet Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 MH 12 JKP MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: NEUROOFTALMOLOGI neurooftalmologiske lidelser KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I neurooftalmologisk team I vagten under supervision af Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 AMK MEDICINSK EKSPERT INTRODUKTIONSUDDANNN: INTERN MEDICINSKE LIDR øjenmanifestationer ved systemiske lidelser KONKRETISERING AF MÅL OPNÅ AF MÅL I alment neurooftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 AMK og behandle arteritis temporalis I neurooftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af 12 AMK 17

18 SUNDHEDSFREMMER INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne rådgive andre personalegrupper, myndigheder, pårørende og patienter Kunne anvende hygiejniske principper for at hindre overførsel af smitsomme sygdomme KONKRETISERING AF MÅL Herunder Tiltag, der kan forebygge udvikling af sygdom, der manifesterer sig i øjne og syn Generelle risikofaktorer af betydning for sygdomme, der manifestere sig i øjne og syn OPNÅ AF MÅL I alment oftalmologisk ambulatorium I vagten under supervision af I al daglig klinisk arbejde Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 AMK 6 JE SAMARBEJDER INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmer KONKRETISERING AF MÅL Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere OPNÅ AF MÅL I al daglig klinisk arbejde 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 DAL PROFESSIONEL INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende Kunne anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet i egen arbejdspraksis Kunne redegøre for reglerne for synskrav KONKRETISERING AF MÅL Kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Kunne udvise en passende personlig og interpersonel adfærd Aktindsigt Videregivelser af patientoplysninger til tredjepart og anden myndighed Journalføringspligt Tavshedspligt Informeret samtykke Almindeligt kørekort til bil OPNÅ AF MÅL I al daglig klinisk arbejde I al daglig klinisk arbejde I cataract teamet Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 DAL 6 TB 3 PJ LEDER/ADMINISTRATOR INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne administrere egne ressourcer KONKRETISERING AF MÅL I forhold til patientbehandling I forhold til økonomiske aspekter I forhold til andre aktiviteter OPNÅ AF MÅL I al daglig klinisk arbejde 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 6 TB 18

19 KOMMUNIKATOR INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne informere patienter om klagerettigheder, -veje og -muligheder Kunne håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med synsskade KONKRETISERING AF MÅL Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere OPNÅ AF MÅL I cataract teamet I al daglig klinisk arbejde AKADEMIKER INTRODUKTIONSUDDANNN Kunne anvende og vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag og uddrage essensen heraf Kunne angive internationale deklarationer vedr. lægefaglig virksomhed KONKRETISERING AF MÅL Kunne foretage en litteratursøgning Kunne redegøre for Helsinki deklarationen OPNÅ AF MÅL Audit af arbejdspraksis Audit af arbejdspraksis Vejledersamtale MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 3 PJ 12 SFU MÅNED FOR FOR- VENTET OPNÅ- 12 TB 6 TB 19

20 5. Teoretisk uddannelse og kliniske ophold Teoretiske og færdighedstrænende kurser samt kliniske ophold: Fire ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik, ledelse/administration og samarbejde gennemføres i såvel turnusuddannelsen som under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet Under introduktionsforløbet anbefales et kortvarigt fokuseret klinisk ophold af to dages varighed i speciallægeklinik, og såfremt dette ønskes kan den uddannelsesansvarlige overlæge være behjælpelig med at arrange opholdet. Der vil også være mulighed for at deltage i kurser i udlandet. Midler til kursusafgift, rejse og ophold kan søges ved sygehuset. Ansøgningsskema fås ved afdelingsledelsens sekretær Eva Raagaard Nielsen. Der opslås også med jævne mellemrum legater fra Dansk Oftalmologisk Selskab og Foreningen af Yngre Oftalmologer som kan ansøges. Afdelingen råder også over midler i Maastrict-legatet som afdelingens yngre læger kan ansøge til brug ved kurser og kongresrejser. 20

21 6. Læringsstrategier Den kliniske uddannelse til øjenlæge er baseret på mesterlære i moderne forstand, som er en form for reflekterende læring, hvor man ikke adskiller læringssituationen fra daglig klinisk arbejde. Den uddannelsessøgende superviseres ved deltagelse i arbejdet i henholdsvis afdeling, skadestue, operationsgang, ambulatorium, m.v. Superviseringen foretages af ældre og mere erfarne kolleger og derigennem introduceres den uddannelsessøgende trinvis for sygdomskomplekser og brugen og udvælgelsen af værktøj til diagnostik og behandling af specifikke sygdomme eller kombinationer af sygdomme. Princippet for mesterlæren indeholder mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd og medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling samt foregår over en længere periode. n består således af en læringsstrategi sammensat af flere delelementer og målebeskrivelsen anvender nedenstående begreber: Varetagelse af praktisk arbejde Ved deltagelse i det daglige arbejde vil den uddannelsessøgende opbygge kompetencer til brug for samlet klinisk adfærd. Det daglige arbejde omfatter stuegang, ambulatorievirksomhed, afdelings- og tværfaglige konferencer, operationer og specielle relevante undersøgelsesteknikker. Afdelingsundervisning Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Fremlæggelse ved undervisningskonference Den uddannelsessøgende skal ved afholdelse af undervisningskonferencer på afdelingen gennemgå specifikke kliniske emner, efter aftale med sin uddannelsesvejleder. Udarbejdelse af informationsmateriale Den uddannelsessøgende skal på baggrund af klinisk praksis udarbejde informationsmateriale som dels kan anvendes overfor patienter og pårørende dels vil kunne indgå i f.eks. ansøgninger til nyt apparatur, nye kliniske tiltag o. lign. Undervisning af andre Den uddannelsessøgende gennemfører undervisning af sundhedspersonale, patientgrupper og lign. Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende i oftalmologi af egen drift sætter sig ind i basalt lærebogsstof vedr. øjensygdomme samt opsøger og sætter sig ind i nødvendig dokumentation, inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan dokumenteres ved at den 21

22 uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over det læste. Materialet til det løbende selvstændige studium vil være sammensat af anbefalede og/eller selvvalgt litteratur inkl. medicinsk faglitteratur i form af lærebogsstof, artikler, love, bekendtgørelser og bestemmelser. Teoretisk undervisning og deltagelse i tværfaglige og teoretisk kurser Foregår i forbindelse med de tværfaglige kurser og under de specialespecifikke kurser og I særdeleshed under den systematiske morgenundervisning for yngre læger tirsdag og fredag fra 8.10 til Deltagelse kræver egen indsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder eventuelt anviste opgaver. Porteføljeføre div. optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i portefølje m.h.p. at blive fremlagt som case-præsentationer og gennemgået under vejledersamtalerne. Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført patientforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. Det er således ikke meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. betragtes derfor som en læringsstrategi. Refleksion over praksis Herved forstås, at den uddannelsessøgende sammen med vejleder gør sig overvejelser ud fra udvalgte patientforløb indeholdende refleksioner over selve forløbet, den teori og praksis som er indgået i løsningen af opgaven. Refleksioner kan nedfældes i porteføljens læringsdagbog, og bør drøftes efterfølgende med vejleder. Kvalitetsudviklingsprojekt Herved forstås et projekt udarbejdet med anvendelse af kvalitetsudviklingens metode, typisk udført på ansættelsesstedet med et emne anvist af vejleder eller fundet i samarbejde med denne. Klinisk fokuseret ophold Under klinisk fokuserede ophold dels i speciallægeklinikker og oftalmologiske institutter, dels i tilgrænsende kliniske specialer skal den uddannelsessøgende deltage i det daglige arbejde, respektivt knyttes til de specifikke arbejdsopgaver som er beskrevet som mål for det fokuserede ophold. Arbejdet foregår under supervision af speciallægeklinikkens eller afdelingens faste læger. Wet-lab Færdighedslaboratorium på fantom, dyremodel og kadaver. Øjenafdelingen har mulighed for wetlab øvelser og såfremt den uddannelsessøgende læge ønsker at benytte dette skal lægen henvende sig til den 22