Introduktionsuddannelse Oftalmologi Region Nord

Transkript

1 Introduktionsuddannelse Oftalmologi Region Nord 1. Indledning Oftalmologi er det lægelige speciale, som beskæftiger sig medicinsk og kirurgisk med sygdomme i øjne og synsbaner herunder bestemmelse af brille- og kontaktlinsestyrker. Oftalmologien udføres af speciallæger i øjensygdomme. Målbeskrivelsen i oftalmologi indeholder beskrivelse af de minimum kompetencer, som en speciallæge i øjensygdomme skal have erhvervet gennem den kliniske uddannelse. Derudover er der i uddannelsesforløbet mulighed for at den enkelte læge kan fordybe sig indenfor fagets medicinske og kirurgiske delområder. 2. Beskrivelse af specialet 2.1 Oftalmologiens arbejdsområder Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer en bred berøringsflade med øvrige lægelige specialer samt ortoptister, optikere og sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Oftalmologien indgår som et væsentligt område i det diagnostiske og behandlingsmæssige samarbejde ved ekstraokulære medicinske og kirurgiske sygdomme. Oftalmologen møder i sin kliniske hverdag såvel nyfødte, børn, unge, voksne som ældre patienter. Det oftalmologiske speciale omfatter emner indenfor Kirurgiske og medicinsk oftalmologi Akut og elektiv oftalmologi Opsporing, overvågning, behandling og kontrol af oftalmologiens folkesygdomme (cataract, glaukom, aldersbetinget makuladegeneration, diabetes, skelen) Diagnostik og behandling af kongenitte og akkvisitte øjenlidelser Socialoftalmologi med blindhedsforebyggelse og rehabilitering Opbygning af regionale og nationale registre vedr. øjensygdomme og synshandicap. Dansk oftalmologi giver således mulighed for en klinisk afvekslende hverdag, hvor en kombination af fagets mange facetter kan tilpasses den enkelte udøver. 1

2 2.2 Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i oftalmologi arbejder ved offentlige og private hospitaler og i speciallægepraksis. Speciallægen kan vælge at subspecialisere sig i delområder af det oftalmologiske speciale, og disse funktioner kan varetages indenfor hele den danske syge/sundhedsorganisation. Som eksempler på ansættelsessteder kan nævnes: Speciallæge ved offentlige og private sygehuse Speciallæge i øjenlægepraksis Speciallæge i organisatoriske og administrative funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen og forvaltningssystem 2.3 Oftalmologiens nationale historie Blandt de lægelige specialer hører oftalmologien til et af landets ældste og har således siden år 1900 gennemført videnskabelige møder. Fra i begyndelsen af at være et fag, som blev praktiseret udenfor hospitalsvæsenet blev oftalmologien i løbet af det 20. århundrede etableret på danske sygehuse, hvor den kirurgiske aktivitet hovedsagelig har været placeret. Ændringer i mikrokirurgiske teknikker og anden medicinsk udvikling har dog medført, at opdelingen mellem hospitalsog praksisbaseret oftalmologi fortsat oplever en gensidig vekselvirkning, hvor de kirurgiske og medicinske ydelser flyttes fra hospitalssektor til praksissektor og omvendt. Det må forventes, at denne vekselvirkning vil forsætte i de kommende år til gavn for fagets fortsatte udvikling. Som øvrige medicinske specialer oplever oftalmologien en glidning fra kirurgisk aktivitet til sofistikeret medicinsk behandling. Således har udviklingen indenfor de seneste år ikke alene medført en eksplosiv udvikling indenfor mikrokirurgiske teknikker med tilhørende utensilier men også en forsat medicinsk-farmakologisk udvikling indenfor specifikke præparater til brug i behandlingen af øjensygdomme. Med kendskabet til igangværende studier er dette en udvikling, som forventes at forsætte og imødeses i de kommende år. Oftalmologien har derfor oplevet en generel glidning fra egentlig sengekrævende indlæggelser og behandling til at være et udpræget ambulant speciale. Således gennemføres mange af de medicinske og kirurgiske indgreb nu udelukkende ambulant. Dette medfører, at sengeantallet på danske øjenafdelinger er reduceret til et minimum og at muligheden for at udføre oftalmologiske ydelser ikke nødvendigvis kræver en større hospitalsafdeling, men kan udføres i speciallægeklinikker. Mht. vagtdækning er det dog fortsat således, at denne varetages af øjenafdelinger på offentlige sygehuse. 2.4 Oftalmologiens nationale organisation I Danmark er oftalmologien fordelt mellem praksissektor og hospitalssektor. Oftalmologien varetages af ca. 275 speciallæger, hvoraf ca. 150 har ydernummer med den offentlige sygesikring og udgør praksissektoren. Den resterende del på 125 speciallæger er ansat indenfor det offentlige hospitalsvæsen og enkelte på private hospitaler. Samtidig eksisterer der mulighed for at udøve faget indenfor deltidsansættelser som øjenkonsulenter i kombination med egentlige faste stillinger. 2

3 På offentlige sygehuse er der 13 øjenafdelinger og et mindre antal klinikker på privathospitaler. Alle danske amter udover Bornholms amt har en øjenafdeling, i Nordjyllands amt findes to offentlige afdelinger. Af de 13 offentlige klinikker, er 5 universitetsklinikker fordelt på Københavns Universitet H:S Rigshospitalet, H:S Frederiksberg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev Aarhus Universitet Aarhus Kommunehospital, Aalborg Sygehus Syddansk Universitet Odense Universitetshospital. Derudover findes Center for Handicappede under Københavns Amt, Statens Øjenklinik/Kennedy Instituttet under Socialministeriet og Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet samt amtslige Kommunikationscentre (Synscentraler/institutter). 2.5 Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Efter turnus uddannelse og erhvervelse af autorisation til selvstændigt virke som læge indeholder speciallægeuddannelsen til øjenlæge klinisk uddannelse i stillinger der indgår i henholdsvis introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. Til speciallægeuddannelsen er der tilknyttet tværfaglige såvel som specialespecifikke kurser. Den samlede uddannelsestid efter turnus er 60 måneder. fordelt med 12 mdrs. introduktion efterfulgt af 48 mdrs. hoveduddannelse. Hoveduddannelsen skal foregå på mindst to uddannelsesgivende øjenafdelinger og hoveduddannelsesstedet placeres på en af landets universitetsafdelinger. Introduktionsuddannelse: 12 måneders ansættelse ved en oftalmologisk afdeling.. I introduktionsuddannelsen skal der indbygges begyndende mikrokirurgisk træning i wet-labs. Under introduktionsuddannelsen gennemføres tværfaglige og basale specialespecifikke kurser. Hoveduddannelse: 48 måneders ansættelse med stigende kompetenceudvikling i medicinsk og kirurgisk oftalmologi. Ansættelserne indgår i hoveduddannelsesforløb på øjenafdelinger i Danmark samt i øjenlægeklinik. Derudover kan hoveduddannelsesforløbet kan indeholde fokuserede kliniske ophold i tilgrænsende medicinske og kirurgiske specialer. Ansøgning om hoveduddannelsesforløb kan først ske, når kompetencekravene i introduktionsstillingen er opfyldt, evalueret og godkendt. Hoveduddannelsen tilrettelægges således at den uddannelsessøgende efter 48 måneder skal have opfyldt de i målbeskrivelse omhandlede mål. 3

4 Teoretiske og færdighedstrænende kurser: Fire ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik, ledelse/administration og samarbejde gennemføres i såvel turnusuddannelsen som under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Seks ugers specialespecifikke oftalmologiske kurser med i alt 210 timer evalueret undervisning gennemføres under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Kurserne omfatter teoretiske og færdighedstrænende dele. De færdighedstrænende kurser omfatter deltagelse i wet-lab, hvor operative og behandlingsmæssige procedurer kan afprøves på fantom, dyremodeller og/eller kadavere. De specialespecifikke kurser er alle obligatoriske ligesom det klinisk tværfaglige kursus i neurooftalmologi vil være obligatorisk. De obligatoriske specialespecifikke kurser i oftalmologi skal omfatte følgende elementer: Basale Oftalmologiske instrumenter (14 timer) Optik og refraktion (14 timer) Okulær fysiologi (14 timer) Okulær farmakologi (14 timer) Øjenpatologi (21 timer) Mikrokirurgiske færdighedskurser (14 timer) Kliniske Okulær traumatologi (7 timer) Oculære adnexa (7 timer) Cornea (10,5 timer) Cataract (7 timer) Glaukom (10,5 timer) Retinale lidelser (10 timer) Uveale lidelser (7 timer) Corpus Vitreum (4 timer) Socialoftalmologi (7 timer) Oftalmologisk genetik (7 timer) Skelekursus (14 timer) Videregående mikrokirurgisk færdighedskursus (14 timer) Børneoftalmologi (14 timer) Tværfaglige kliniske kurser Neurooftalmologi 4

5 Delkurserne afholdes i en cyklus med 2 års mellemrum. Som udgangspunkt skal den uddannelsessøgende læge først gennemgå rækken af basale kurser forud for den kliniske kursusrække. I specielle tilfælde kan denne regel fraviges såfremt det er hensigtsmæssigt for den enkelte læges uddannelsesforløb. Sådanne aftaler varetages af den regionale kliniske lektor efter samråd med uddannelsesstedet og delkursuslederen. Delkursuslederen skal have tilknytning til, og delkurserne skal afholdes ved en øjenafdeling tilknyttet eet af de 3 universitetscentre eller ved Center for Handicappede under Københavns Amt, Statens Øjenklinik under Socialministeriet eller ved Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet. Ansvaret (delkursusledelse) for afholdelse af de enkelte delkurser sendes i licitation hvert 6. år. De enkelte delkurser skal af de enkelte indbydere samles i forløb af mindst 21 timer og højest 35 timer. Uddannelsesudvalget i Dansk Oftalmologisk Selskab, hovedkursuslederen samt de kliniske lektorer i de 3 uddannelsesregioner udvælger de enkelte delkursusarrangører og er ansvarlige for at den samlede kursusrække udbydes. Det tilstræbes herunder, at antallet af delkurser fordeles ligeligt mellem de 3 regioner. De teoretiske kursusmoduler, specialespecifikke og forskningsmetodologiske kurser kan eventuelt gennemføres gennem evaluerede kursusophold i udlandet. Godkendelse af sådanne udenlandske kursusforløb kan ske efter individuel vurdering i det regionale videreuddannelsesråd med endelig godkendelse af hovedkursuslederen. I hoveduddannelsen skal delelementer af den kliniske uddannelse på sygehus og i speciallægeklinik gennemføres ud fra de opstillede mål. Dette betyder, at den uddannelsessøgende læge skal gennemføre ophold i speciallægeklinik for at få godkendt det samlede uddannelsesforløb. Såfremt en læge som led i andet godkendt uddannelsesforløb (nationalt eller internationalt) har erhvervet sig kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, vil uddannelsestiden kunne nedsættes efter indstilling fra hoveduddannelsesstedet og vurdering af de regionale råd for lægers videreuddannelse med endelig godkendelse af hovedkursuslederen. 5

6 3. Præsentation af regionen Region Nord omfatter fire midt- og nordjyske amter (Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus Amt) med et samlet befolkningsunderlag på 1,7 mio. mennesker. Til at servicere befolkningen med oftalmologiske ydelser findes fire afdelinger (en i hvert amt) med en række tilknyttede satellitter, samt en lang række praktiserende speciallæger fordelt udover regionen. Antallet af hospitalsansatte læger er 54 (27 yngre læger, 27 overlæger heraf 2 kliniske professorer) og antallet af praktiserende speciallæger er 42. Uddannelse til øjenlæge Uddannelsen til speciallæge i oftalmologi omfatter dels mindst én ansættelse i introduktionsstilling (1 år) samt en efterfølgende ansættelse i hoveduddannelse (4 år), som beskrevet i detaljer nedenfor. Introduktionsuddannelse findes på alle fire afdelinger (i alt 11/år) og har en varighed af et år. Den har til formål at give en grundig basisviden om øjet og dets sygdomme, samt erhverve gode færdigheder i basale undersøgelsesteknikker. Hoveduddannelsen er på 4 år og opbygget af tre moduler i følgende rækkefølge: 1. 2½ år på en højtspecialiseret afdeling 2. ½ år i speciallæge praksis 3. 1 år på funktionsbærende enhed Under hoveduddannelsen vil endvidere indgå 2 fokuserede ophold som beskrevet nedenfor. Hoveduddannelsen består i én af de fire nedenstående kombinationer, afhængigt af det konkrete stillingsopslag: 1 Århus Praksis Holstebro 2 Århus Praksis Thisted 3 Aalborg Praksis Holstebro 4 Aalborg Praksis Thisted 1. Modul - Højtspecialiseret enhed (2½ år) Århus Universitetshospital omfatter øjenafdelingerne i Århus og Aalborg og er motor for den faglige udvikling i regionen, ligesom en betydelig del af den samlede danske øjenforskning foregår her. Forskning og faglig udvikling har her høj prioritet, for herved at sikre at patientbehandlingen til enhver tid vil være baseret på den seneste viden. Den lange ansættelse her har til formål at give et dybere kendskab til øjensygdomme i almindelighed, skabe mulighed for introduktion til diverse subspecialer samt muliggøre sammenhængende kliniske eller teoretiske forskningsforløb. 2. Modul - Speciallægepraksis (½ år) Formålet med denne ansættelse er at give erfaring med håndtering af uselekterede patienter og hermed opnå kendskab til en bredere patientgruppe end den der ses på hospitalsafdelingerne. 3. Modul - Funktionsbærende enhed (1 år) Findes på øjenafdelingerne i Holstebro og Thisted og foregår det sidste år af uddannelsen. Der vil her blive lagt vægt på opfølgning af færdigheder erhvervet på universitetsafdelingerne samt i praksis. Der vil specielt være lagt vægt på undersøgelse og behandling af patienter i eget regi under supervision. Ligeledes vil der være mulighed for (under forudsætning af interesse og evner) en bred kirurgisk oplæring i øjenkirurgi, som kan omfatte en eller flere af følgende 6

7 Discipliner: katarakt, glaucom, skele, okuloplastisk samt vitreo-retinal kirurgi. Uddannelsen på de to afdelinger er baseret på mesterlære princippet, med kvalificeret supervision i alle uddannelsens faser. Mikrokirurgisk træning Under hoveduddannelsen vil den kirurgiske træning kunne opnås via lokalt placerede wet-labs samt ved træning i nyopbygget færdighedstrænende laboratorium. Forskning Forskningen varetages hovedsageligt af Århus Universitetshospital (Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus), men der foregår også forskning på afdelingerne uden universitetsstatus. Forskningsaktiviteten på de enkelte afdelinger fremgår af nedenstående tabel, hvor den samlede videnskabelige produktion også er anført. Antal publikationer i perioden Århus Aalborg Holstebro Thisted Samlet antal publikationer Til at initiere og understøtte forskning i regionen findes professorer, lektorer samt videnskabeligt uddannet personale (dr.med. og Ph.d.). Fordelingen af disse personer på de forskellige afdelinger er anført i nedenstående skema. Det ses, at der på alle afdelinger findes videnskabeligt uddannede personer, til at understøtte forskningsaktiviteten. Århus Aalborg Holstebro Thisted Samlet antal Professorer Lektorer dr. med. 6-7 * * 1 10 Ph.d. 8-9 * * 1 13 * En læge under uddannelse er pt. ansat i Holstebro men foretager sin forskning ved øjenafdelingen Århus Kommunehospital. Denne læge er anført som dr.med. og Ph.d. ved øjenafdelingerne i både Århus og Holstebro. Sammenfattende En uddannelse til speciallæge i oftalmologi i Region Nord vil sikre et bredt og grundigt kendskab til alle felter indenfor oftalmologi, som er nødvendige for at udføre arbejde som praktiserende speciallæge eller sygehusansat læge. Der vil ikke alene blive lagt vægt på medicinsk oftalmologisk kendskab, men også på erhvervelse af kirurgiske færdigheder. Endvidere vil alle blive tilskyndet, til deltagelse i større eller mindre forskningsprojekter, for herigennem at få kendskab til videnskabelig arbejdsmetode. 7

8 4. Kort om de fire afdelinger: Øjenafdelingen, Holstebro Sygehus Funktionsområde Øjenafdelingen på Holstebro Sygehus har amtsfunktion for diagnostik og behandling af øjensygdomme i Ringkøbing Amt med indbyggere. Afdelingen modtager fortrinsvis patienter til undersøgelse og behandling fra amtets praktiserende øjenlæger. Øjenafdelingen modtager kun undtagelsesvis henvisninger til ikke akutte øjenundersøgelser fra de almen praktiserende læger. I samarbejde med de kliniske afdelinger på sygehusene i Ringkøbing Amt modtager vi patienter til øjenundersøgelse, når det er et led i den diagnostiske udredning af en patient, der er henvist til en klinisk afdeling. Øjenafdelingen betjener Herning Sygehus med øjenundersøgelser ½ dag pr. uge i Herning. Øjenafdelingen varetager undersøgelse og behandling af øjensygdomme, der ikke af Sundhedsstyrelsen er anbefalet centraliseret på enkelte lands-landsdelsafdelinger. Det drejer sig hovedsagligt om grå stær, diabetisk nethindesygdom, aldersrelaterede nethindesygdomme og andre nethindesygdomme, grøn stær, uklarheder i øjets glaslegeme, skelen, tårevejssygdomme, hornhinde sygdomme inkl. simple hornhindetransplantationer samt infektiøse sygdomme i og omkring øjet. Hertil kommer en række neurooftalmologiske undersøgelser af patienter indlagt på neurologisk afdeling. Størrelse Øjenafdelingen er placeret i en forholdsvis ny bygning, som primært er indrettet til at varetage ambulante øjenundersøgelser og operationer. Afdelingen råder over 2 operationsstuer og 8 undersøgelsesstuer med moderne apparaturer. Endvidere har vi en operationsstue til rådighed 1 dag om ugen på Sygehusets dagkirurgisk afsnit, hvor der opereres skelepatienter og øjenlåg m.m. som ikke kræver operationsmikroskop. Vi har mulighed for at have 4 øjenpatienter indlagt på et fælles sengeafsnit sammen med ørenæse-halsafdelingen. Afdelingen er udstyret til at varetage moderne diagnostik og behandling af øjensygdomme. Det kan nævnes at afdelingen bl.a. råder over 3D-ultralydsapparatur til øjets bagerste afsnit, ultralydsmikroskopi til øjets forreste afsnit (UBM), Optical Coherence Tomograph, Confocal Scanning Laser Ophthalmoscop, samt et nyt digtalt funduskamera med høj opløselighed. På det kirurgiske område råder vi over moderne udstyr til operationer i øjets bagerste afsnit, til cataractkirurgi. Arbejdstilrettelæggelse Overlægerne er i en vis udstrækning subspecialiseret, således at flere faglige områder fortrinsvis varetages af en eller to overlæger. Arbejdet tilrettelægges, således, at lægerne har faste ambulatoriedage og faste operationsdage. Der bookes patienter til den enkelte læge ca. 2 måneder frem. 1. reservelægerne får tildelt eget ambulatorium, således at de under supervision kan følge de enkelte patienter i et længere forløb. 8

9 Alle udannelsessøgende læger får tildelt en tutor, og det indgår i arbejdsplanen, at alle uddannelsessøgende 1 formiddag pr uge har fælles ambulatorium med 1 overlæge. Der afholdes fælles klinisk konference / undervisning en gang om ugen. Vagtforhold Overlægerne eller 1. reservelægerne har vagt for indlagte og nyopererede øjenpatienter samt akutte øjenpatienter henvist af vagtlægerne. Ved behov for akut kirurgisk behandling uden for normal arbejdstid henvises patienterne til øjenafdelingen i Århus. Normering 1 ledende overlæge 4 overlæger, hvoraf en er uddannelsesansvarlig 1 afdelingslæge 2 introduktionsreservelæger 2 1. reservelæger (fase 3). I 2007 opnormeres afdelingen med yderligere en 1. reservelæge. 1 oversygeplejerske 8 sygeplejersker 1 ledende lægesekretær 3 sekretærer Andet Afdelingsledelse: Ledende overlæge dr. med. Jens Bjerre Winther Oversygeplejerske Tove Breumlund. 9

10 Øjenafdelingen, Sygehus Nord, Thisted Funktionsområde Afdelingen er en amtsafdeling på basisydelsesniveau for Viborg Amt, der har indbyggere. Øjenafdelingen er placeret på Thisted Sygehus. Afdelingen varetager al kirurgisk øjenbehandling på sygehus i Viborg Amt, samt hovedparten af den oftalmomedicinske udredning og behandling. Afdelingen dækker primært Viborg Amt men modtager et stigende antal patienter fra tilstødende amter. Øjenafdelingen har tilsynsfunktion på Thisted Sygehus øvrige afdelinger. Afdelingen har et tæt samarbejde med den selvstændige medicinske øjenklinik på Viborg Sygehus, der bemandes af en overlæge med speciel interesse i børneoftalmologi. Hovedparten af patienterne er henvist fra amtets 7 praktiserende øjenlægekolleger med hvem afdelingen har et tæt samarbejde. Fraset corneatransplantation og refraktive indgreb varetages al kirurgi i forreste afsnit og øjenomgivelser inklusive tåreveje. Al vitreoretinal kirurgi varetages med undtagelse af tumorbehandling i bagre afsnit. Fra 2004 påbegyndes fotoscreening af diabetiske øjensygdomme, i første omgang for amtets nordlige område. Størrelse Afdelingen består af en øjenklinik med 4 veludstyrede undersøgelsesenheder, diverse undersøgelses- og behandlingsrum (foto, perimetri, YAG- og Argon laser), venterum til ambulante operationspatienter samt 2 fuldt udrustede operationsstuer. Afdelingen har fire 5 døgns hotelsenge samt mulighed for indlæggelse af patienter med behov for heldøgns overvågning og behandling. Arbejdstilrettelæggelse Øjenafdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling på alle hverdage i dagarbejdstiden (kl ). Arbejdsopgaverne fordeles ligeligt imellem overlægerne, dog med en vis subspe cialisering i henhold til overlægernes interesseområde. Vagtforhold Afdelingen modtager akutte øjenpatienter i dagarbejdstiden på hverdage. Udenfor normal arbejdstid har afdelingens overlæger alle dage hele året telefonvagt med viderevisitation til akut behandling på øjenafdelingerne i henholdsvis Aalborg eller Århus. Normering 4 overlæger 1 reservelæge i introduktionsstilling 1 afdelingssyplejerske 8 sygeplejeassistenter 1 sygehjælper 3 sekretærer Andet Øjenafdelingens personale er positivt indstillet på at fortsætte med og udvide deltagelsen i den videre uddannelse af vordende øjenlæger. Der planlægges 1 introduktionsstilling samt 3 hoveduddannelsesstillinger fremover. På den uddannelsesmæssige front er øjenafdelingen relativ ny på scenen. Der er gennemført 1 introduktionsstilling til alles tilfredshed. Uddannelsen på afdelingen har været og vil også fremover være baseret på mesterlæreprincip med kvalificeret supervision i såvel undersøgelsessituationer som behandlingssituationer. Der har været mulighed for at skabe nødvendig tutor-oplæring på det teoretiske niveau. Desuden er overlægen på Viborg Sygehus positivt indstillet på at deltage i uddannelsen af vordende øjenlæger og kan tilbyde ophold på klinikken med indhold fokuseret på emnet børneoftalmologi. 10

11 Øjenafdelingen ved Aalborg Sygehus. Funktionsområde Øjenafdelingen ved Aalborg Sygehus har til huse med størstedelen af aktiviteten i Aalborg, mens der i Hjørring er et afsnit, der altovervejende beskæftiger sig med kataraktkirurgi og tilsynsvirksomhed over for patienter på Sygehus Vendsyssel. Størrelse Produktionen i 2002 kan groft resumeres som 736 indlæggelser, sengedage ambulante besøg, operationer (heraf 2506 kataraktoperationer), ca tilsyn og 665 telemedicinske ydelser. I Aalborg er der et ambulatorium, et operationsafsnit med 3 operationsstuer og et sengeafsnit fælles med Øre- næse- Halsafdelingen, hvor Øjenafdelingen disponerer over 6-8 sengepladser. I Hjørring er der et ambulatorium, en operationsstue, adgang til et dagkirurgisk sengeafsnit samt mulighed for indlæggelse. Den lægelige aktivitet i Hjørring foregår i form af udetjeneste, mens sygeplejerskerne og sekretærerne er ansat til at arbejde i Hjørring. Desuden har én overlæge udetjeneste på Synsinstituttet i Nordjyllands Amt. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingen tilbyder hovedparten af basisydelserne i oftalmologien og har desuden landsdelsfunktion på områderne kompliceret diagnostik og rehabilitering af synshandicap, kompliceret oftalmogenetisk vejledning, kongenit katarakt hos børn under 6 år, kompliceret diagnostik og behandling af vitreoretinale sygdomme samt diagnostik og behandling ved komplicerede neurooftalmologiske tilstande. (Medicinsk endokrinologisk Afdeling ved Aalborg sygehus har landsdelsfunktion på malign exophthalmus ved thyreoidea associeret oftalmopati. Denne funktion udøves i praksis i samarbejde med bl.a. øjenafdelingen). Vagtforhold Afdelingen har døgnvagt med forpligtelse til at betjene Nordjyllands Amt. Desuden modtages akutte patienter fra Viborg Amt efter telefonvisitation fra Øjenafdelingen i Thisted. Der er et forvagtslag bestående af yngre læger og et bagvagtslag bestående af overlæger og yngre læger. Når bagvagten ikke er en erfaren specialist, er der en overlæge, der har beredskabsvagt. Normering Der er ansat 10 overlæger og 11 yngre læger samt 32 sygeplejersker. Forskning Forskningen ved afdelingen er under udbygning, og i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse er det meningen, at hver enkelt vordende speciallæge skal involveres i et eller flere forskningsprojekter. Yngre læger under uddannelse er velkomne til selv at byde ind med projektforslag. Ellers vil tilbudene om projektdeltagelse først og fremmest have tilknytning til afdelingens landsdelsfunktioner. Der er gode muligheder for finansiering af ph.d.-projekter. 11

12 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital: Funktionsområde Øjenafdeling J, som er den største øjenafdeling i Vestdanmark, ligger på Århus Kommunehospital og har satellitfunktioner på centralsygehusene i hhv. Randers, Silkeborg og Grenå samt Psykiatrisk Hospital i Risskov. På øjenafdelingen er alle basisspecialer repræsenterede. Som universitets- og landsdelsafdeling behandler øjenafdelingen et antal patienter fra andre jyske amter for visse typer øjensygdomme. Det gælder især hornhindesygdomme, svulster i øjnene og vitreoretinale sygdomme samt alvorlige øjenlidelser og specialdiagnostik af nethindesygdomme, der skyldes sukkersyge. Endvidere behandler øjenafdelingen ondartede svulster i øjnene hos børn fra hele Danmark. Øjenafdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med øjensygdomme på et dokumenteret grundlag, og som er afstemt med befolkningens behov, etiske forventninger, og den øjenfaglige udvikling. Den faglige afgrænsning kan defineres ved: Sjældne eller komplicerede øjensygdomme som det ikke er muligt at opnå rutine i at varetage i øjenlægepraksis. Almindelige øjensygdomme i det omfang det er nødvendigt for at kunne sikre en høj faglig ekspertise, uddanne øjenlæger, samt for at kunne initiere og deltage i sikring og udvikling af den faglige kvalitet. Øjenafdelingen driver desuden på non-profit basis en biobank som fremstiller produkter til behandling af øjensygdomme og blindhed. Størrelse Øjenafdelingen har egen operationsgang med 4 operationsstuer udrustet til øjenmikrokirurgi. Hertil kommer satellitfunktionen på Randers Centralsygehus med 2 operationsstuer til grå stærkirurgi. Den centrale dagkirurgiske afdeling på Århus Kommunehospital anvendes ved skele- og øjenlågsoperationer. Arbejdstilrettelæggelse Øjenafdelingens organisation er ændret betydeligt gennem de seneste år. Alle afdelingens fastansatte læger er i dag tilknyttet en speciel gruppefunktion med en ansvarlig overlæge. Tilsvarende arbejdes mod fast at tilknytte specialuddannede sygeplejersker og sekretær til de enkelte enheder. Uddannelsessøgende læger turnerer mellem de forskellige grupper således at den yngre læge får kendskab til alle de oftalmologiske sub-specialer. Øjenafdelingen har siden april 1999 ikke haft egen sengeafdeling. Næsten alle operationer og behandlinger foretages i dag ambulant og udenbys patienter kan anvende patienthotel. Vagtforhold Øjenafdelingen har døgnvagt. Yngre læger danner 2 vagtlag i dagtiden og 1 vagtlag om natten. Hertil er der formaliseret overlæge tilkaldevagt. Normering (for læger inklusive satellitklinikker) Overlæger 9 Afdelingslæger 3,5 Uddannelsessøgende læger 9 Sygeplejepersonale 28 Sekretærer 7 Serviceassistenter 3 IT-ingeniører 2 IT-koordinator 1 12

13 Andet A. Forskning: Forskningen indenfor øjenfaget på Århus Universitetshospital superviseres af øjenfagets professorer. Øjenafdelingen initierer og deltager i forskning indenfor alle øjenfagets aspekter, med særligt fokus på: Biologisk optik, herunder refraktiv kirurgi på hornhinde og linse, samt hornhindetransplantation. Retinale sygdomme, herunder neurovaskulære forhold, sansefunktion, øjengenetik og screening. Der er tilknyttet ca. 10 yngre forskere (Ph.D. studerende og forskningsårs studerende) B. Uddannelse Øjenafdelingen varetager præ- og postgraduat uddannelse af læger, sygeplejersker og lægesekretærer indenfor øjenfaget. C. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, professor dr.med. HD(O) Toke Bek Oversygeplejerske Karen Margrethe Mejlholm D. For nærmere detaljer, se internetadressen: 13

14 5. Præsentation af uddannelsesforløb Regionens 11 introduktionsstillinger fordeler sig på nedenstående afdelinger Ansættelsessted 1 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital 2 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital 3 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital 4 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital 5 Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital 6 Øjenafdelingen, Holstebro 7 Øjenafdelingen, Holstebro 8 Øjenafdelingen, Thisted 9 Øjenafdelingen, Aalborg 10 Øjenafdelingen, Aalborg 11 Øjenafdelingen, Aalborg Nedenstående kompetencekrav er udarbejdet af Dansk Oftalmologisk Selskab og efterfølgende godkendt af Sundhedsstyrelsen. Kompetencekravene gælder i alle tre uddannelsesregioner og er således landsdækkende. Inden for introduktionsuddannelsen er planlagt mindst tre samtaler mellem den uddannelsessøgende og vejlederen, nemlig: a. introduktions samtale b. midtvejssamtale c. slutevaluering Nedenstående kompetencer er derfor opdelt i tidligt erhvervede (1. halvdel af introduktions uddannelsen) og sent erhvervede kompetencer (2. halvdel af introduktionsuddannelsen). Dette for bedre at kunne følge den enkelte uddannelsessøgendes faglige udvikling. 14

15 1. del af introduktionsuddannelsen Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne udføre en oftalmologisk undersøgelse Herunder: Optage en specialerettet anamnese Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser Visus undersøgelse af voksne og børn Eksterne, stilling, lejring og motilitet Spaltelampe Trykmåling Biomikroskopi Gonioskopi 3-spejl Oftalmoskopi direkte Synsfelt Refraktion, subjektiv/objektiv Udmåling af brilleglas Ultralydsundersøgelse Hertelmål Litteratur studier Logbog Audit af arbejdspraksis Procedureliste Kunne udføre podning og cornea skrab Kunne foretage podning og skrab fra keratitis/conjunctivitis Kunne anvende apparatur til diagnostik af øjenlidelser Spaltelampe, oftalmoskop, tonometer, ultralyd Principper for opbygning Anvendelse Fejlkilder Vedligeholdelse Selvstudium af apparatmanualer Undervisningsvideo Bedømmelse af opgave

16 Kunne diagnosticere almindelige tumorer i ydre øjenomgivelser Klinisk undersøgelse (kunne diagnosticere basalcelle carcinom, nevi, hæmangion, moluscum contagiosum, hyperkeratose) Litteraturstudium Kunne diagnosticere sygdomme i øjenomgivelser Klinisk undersøgelse (kunne diagnosticere chalazion, hordeolum, emtropion, ectropion, blepharochalasis, ptose og trichiasis) Litteraturstudium Kunne diagnosticere lidelser i øjets forreste afsnit Diagnostisere conjunctivitis, blepharitis, subconjunctival blødning Litteraturstudium Kunne behandle overflade relaterede corneale lidelser Behandle abrasio og fjerne fremmedlegemer Litteraturstudium Kunne diagnosticere lidelser i øjets linse og linseapparat Diagnosticere primær og sekundær cataract Litteraturstudium

17 Kunne redegøre for kirurgisk behandling af lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne redegøre for cataract extraction og komplikationer hertil. Litteraturstudium Vejledersamtale Kunne behandle overfladelæsioner med og uden fremmedlegemer Kunne iværksætte akut behandling af overfladelæsioner Kunne behandle hyphema Medicinsk behandling af hyphæma Kunne diagnosticere refraktionsanomalier Kunne diagnosticere myopi og simpel astigmatisme Kunne redegøre for optisk behandling af refraktionsanomalier Kunne redegøre for brille- og kontaktlinsebehandling Vejledersamtale

18 Kunne foretage almindelig brilleudmåling Kunne anvende lensometer Kunne diagnosticere og behandle arteritis temporalis Kende symptomer og fund ved arteritis temporalis. Kende til behandling Kunne anvende hygiejniske principper for at hindre overførsel af smitsomme sygdomme Anvende standard hygiejniske principper Vejledersamtale Audit af arbejdspraksis Kunne redegøre for reglerne for synskrav Almindeligt kørekort til bil Vejledersamtale

19 2. del af introduktionsuddannelsen Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne vurdere og handle på kliniske og parakliniske undersøgelser Radiologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser Litteratur studier Logbog Audit af arbejdspraksis Kunne udføre teknikker til brug ved mikrokirurgi Suturering Mikrodissektion Wet-lab Procedureliste Kunne redegøre for problemstillingen ved undersøgelse af uselekterede patienter Praktisk erfaring med kontakt til uselekterede patienter i klinikken Fokuseret klinisk ophold i speciallægepraksis Logbog Kunne diagnosticere lidelser i orbita Klinisk undersøgelse for rumopfyldende processer Litteraturstudium

20 Kunne diagnosticere og medicinsk behandle lidelser i tåreveje Diagnostik og medicinsk behandling af dacryocyctite; kendskab til kirurgisk behandling heraf. Litteraturstudium Kunne diagnosticere lidelser i cornea Diagnosticere keratite og dekompenseret cornea Litteraturstudium Kunne diagnosticere lidelser i sclera Diagnosticere hyalin degeneration Litteraturstudium Kunne diagnosticere og medicinsk behandle glaucom Diagnostik og behandling af akut snæver vinkel glaucom, hæmorrhagisk glaucom og simplex glaucom Litteraturstudium Kunne foretage YAGlaserbehandling af glaucom Kunne foretage YAG-laser iridotomi under supervision Procedureliste

21 Kunne diagnosticere uveale lidelser Diagnostik af anterior og posterior uveit samt choroidale nævi og melanomer Kunne starte medicinsk behandling af uveale lidelser Kunne starte akut behandling af anterior iridocyclite Kunne diagnosticere lidelser i corpus vitreum Diagnostik af haemorrhagi og svær inflammation Vejledersamtale Kunne redegøre for behandling af lidelser corpus vitreum Behandling af haemorrhagi og svær inflammation Vejledersamtale Kunne diagnosticere lidelser i retina Diagnostik af foramen retina, amotio retina samt svær diabetisk retinopati, svær AMD og udtalte vaskulære forandringer

22 Kunne redegøre for kirurgiske behandlinger af amotio retinae med komplikationer Redegøre for simpel ekstern og intern amotio kirurgi Vejledersamtale Kunne diagnosticere traumer i relationer til øjet og øjenomgivelserne Diagnostik af læsioner i øjenlåg, tåreveje, conjunctiva og intraukulære frememdlegemer Kunne redegøre for umiddelbare komplikationer og senkomplikationer til øjentraumer Erkende trykforhøjelse, infektion, inflammation, cataract, amotio og se sivning Vejledersamtale Kunne diagnosticere manifest og latent skelen Kunne udføre cover test samt cover uncover test Kunne diagnosticere inkonkommitant skelen Erkende øjenmuskelparesse (dobbeltsyn)

23 Kunne diagnosticere neurooftalmologiske lidelser Erkende papilødem, rel afferent pupildefekt, neuralgi og synsfeltsdefekt (kvadrant, hemi og bitemporal defekt) Kunne diagnosticere øjenmanifestationer ved systemiske lidelser Diagnosticere øjenmanifestationer ved hypertension, thyroidea lidelser og diabetes Kunne rådgive andre personalegrupper, myndigheder, pårørende og patienter Herunder: Tiltag, der kan forebygge udvikling af sygdom, der manifesterer sig i øjne og syn Generelle risikofaktorer af betydning for sygdomme, der manifesterer sig i øjne og syn Udarbejdelse af informationsmateriale Audit af arbejdspraksis Bedømmelse af opgave Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmer. Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere Tværfagligt kursus i samarbejde Godkendt kursus Kunne etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende Kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Kunne udvise en passende personlig og interpersonel adfærd Rollespil Audit af rollespil

24 Kunne anvende relevante administrative regler og love sundhedssystemet i egen arbejdspraksis Aktindsigt Videregivelse af patientoplysninger til tredjepart og anden myndighed., Journalføringspligt, Tavshedspligt Informeret samtykke Audit af arbejdspraksis Kunne administrere egne ressourcer I forhold til patientbehandling, I forhold til økonomiske aspekter I forhold til andre aktiviteter Tværfagligt kursus i ledelse/administration Godkendt kursus Kunne informere patienter om klagerettigheder, -veje og muligheder. Kunne informere om patient forsikring og patient klagenævn Tværfagligt kursus i kommunikation Godkendt kursus Patientvurdering ud fra skema (bilag 1) Audit af arbejdspraksis Godkendt kursus Kunne håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med synsskade Udvise empati og skitsere en overordnet handlingsplan Rollespil Audit af rollespil

25 Kunne anvende og vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag og uddrage essensen heraf. Kunne foretage en litteratursøgning Tværfagligt forskningstræningskursus Litteratursøgning Godkendt kursus Kunne angive internationale deklarationer vedr. lægefaglig virksomhed. Kunne redegøre for Helsinki deklarationen under supervision Vejledersamtale