NR. 4 DECEMBER 2006 LEGENS DAG BEMANDEDE LEGEPLADSER

Transkript

1 NR. 4 DECEMBER 2006 LEGENS DAG BEMANDEDE LEGEPLADSER

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 4 december 2006 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 600 Leder Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.), Lissen Jacobsen, Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf legepladsen@mail.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 15. februar FORSIDEFOTO Charlotta Fellman fra Legens Dag WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf lissenhere@post.tele.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. Mulighedernes land Børne- og Ungdomsudvalget i København besluttede den 15. november at spare bemandingen væk på fire af kommunens 28 bemandede legepladser. Blot en måned tidligere modtog lederen af den bemandede legeplads Degnestavnen i Københavns nordvestkvarter Integrationsministeriets Ildsjælepris for sin mere end 20 år lange indsats med kvarterets børn og unge. Integrationsminister Rikke Hvilshøj fremhævede i en tale ved Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle den 17. november lederen af Degnestavnen Niels Bay for sin helt særlige pædagogik og sit fokus på især drenge, der har brug for at opbygge deres selvværd og lære at styre deres temperament. Han hjælper dem ved at lære dem at klare dagligdagens og fremtidens udfordringer på en konstruktiv måde. Hans metode er at stille krav til børnene, bl.a. om at de tager ansvar for deres egne valg og handlinger. Når drengene er blevet unge og voksne, vender de tilbage og takker Niels for hans indsats, som har været med til, at de har holdt sig på den rigtige side af stregen, har fået en uddannelse osv. En solstrålehistorie om barndom og integration i Danmark. Børne- og Ungdomsudvalgets politikere i København ønsker nu en redegørelse om muligheden for at finde nye veje og nye muligheder for at udnytte de pædagogiske tiltag på en anden måde, så der stadigvæk kan være bemanding på legepladser. Det blev de også enige om på udvalgsmødet den 15. november.regeringen har afsat mange midler til at styrke indsatsen for integration af nydanske børn og unge. Her må kunne bygges broer mellem stat og kommune! Børn lærer de sociale spilleregler at kende gennem leg med andre børn på legepladserne. Danske legepladser kan en hel masse og er positivt kendt for det i udlandet. Det er et stærkt kort for et land at have på hånden i den globale konkurrence om at være kendt og anerkendt. Danmark er et lille land, men vi er store på legepladsområdet og kan blive større, hvis vi med udgangspunkt i de gode legepladsfortællinger investerer og satser på legepladsen som den måske vigtigste af alle barndommens arenaer. Det er her fremtidens samfund og beslutningstagere træder deres barnesko. God fornøjelse med læsning af årets sidste nummer af Legepladsen og på gensyn i 2007! Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab 2 Legepladsen 4/2006

3 Legens Dag Legens Dag en stor succes Den 13. og 14. oktober blev Nytorv ved Strøget i København omdannet til byggelegeplads i forbindelse med Legens Dag. Den blev afholdt i et samarbejde mellem Dansk Legeplads Selskab og OMO med det formål at tilskynde børn og børnefamilier til mere udendørs leg og aktivitet. OMO har netop igangsat kampagnen Snavs er godt, som henviser til, at børns tøj sandsynligvis bliver beskidt, hvis de leger ude men pyt med det, for udeleg er både sundt og sjovt og værd at slå et slag for, mener både OMO og Dansk Legeplads Selskab. Alt tydede da også på, at børn gerne vil lege ude, når de får chancen for det og får øje på mulighederne. De mange forældre var også begejstrede. Lige fra starten boblede det af liv på pladsen, der, som timerne skred frem, virkelig udviklede sig til en rigtig god legeplads med bygning af huler, legehuse og sæbekassebiler, maling af ansigter, rollespil, cykelbaner, leg med sand, vand, smedning, sværdkampe, bueskydning og alt muligt andet. Og der var børn i alle aldre, bl.a. meget store børn fra det meget omdiskuterede Ungdomshus på Jagtvej, som viste stor entusiasme, da de kom forbi. Om aftenen blev legepladsen lyst op af bål og fakler. Arrangementet foregik i forbindelse med den københavnske Kulturnat, men opbygningen begyndte allerede kl.10 fredag formiddag. Men Kulturnatten betød, at der var usandsynligt mange mennesker på Strøget og ikke mindst på Nytorv ikke bare hele dagen, men til langt ud på natten. En af pladsens meget aktive ildsjæle, Carsten Frederiksen fra byggelegepladsen Grantoften og næstformand i DLS, tilbragte natten på legepladsen sammen med en flok børn, som syntes, at det var spændende at mærke byens puls. Søvnen blev dog i høj grad forstyrret af de mange menensker, der nød nattelivet helt til klokken seks om morgenen. Fredagens publikum bestod i høj grad af børn, der kom sammen med deres daginstitution, mens lørdag for alvor tiltrak børnefamilierne. Primus motorer på pladsen var foruden Carsten Frederiksen også DLS s sekretær Klaus Nedergaard, der også er leder i Byggelegepladsen Regnbuen, Verner Storm og Sonja Ravn, også fra DLS, Charlotta Fellman fra OMO foruden en hel del andre frivillige fra forskellige institutioner (mange tak til AL- LE, der brugte tid på at lege med!). Man kunne godt have brugt flere legepladsfolk, og en af målsætningerne for næste års arrangement er at komme tidligere i gang med planlægningen. Men sjovt var det, og en succes var det helt bestemt også det fortæller de mange billeder fra de to dages aktiviteter vist også helt tydeligt. Og det er besluttet at gentage succesen til næste år. lj. Se flere billeder på næste side... Fotos af Charlotta Fellman Legepladsen 4/2006 3

4 Legens Dag... fortsat fra side 3 4 Legepladsen 4/2006

5

6 Bemandede legepladser Bemandede legepladser under pres Københavns kommune har pt. 28 bemandede legepladser altså legepladser, hvor der er pædagogisk personale til stede i dagtimerne. De taler med og tager sig af børnene, udlåner legeting, sætter aktiviteter i gang, holder legeredskaberne i orden, udfører småreparationer og holder i det hele taget øje med, at alting er i orden på en måde, så børn og deres forældre føler sig trygge ved stedet. Herunder hører også at undgå hærværk, og at legepladsen ikke bruges af uvedkommende voksne. Men nu vil kommunen nedlægge bemandingen på fire af legepladserne. De ansatte og alle brugerne fik kun nys om det via børne- og ungdomsudvalgets hjemmeside og de er oprørte. I Århus derimod spares der ikke på de bemandede legepladser, som man her kalder pædagogisk ledede legepladser. Af Lissen Jacobsen Af Københavns kommunes 117 legepladser er de 28 bemandede. Det betyder, at to-tre voksne er ansat til at tage sig af brugerne og af legepladsen, som er åben for alle børn. Og de benyttes af rigtig mange fra småbørn til teenagere. De små kommer sammen med daginstitutionen, dagplejeren og forældrene rigtig mange store børn kommer alene, bl.a. de, der ikke har lyst til at benytte sig af fritidshjem eller klub, måske fordi de ikke synes, de passer ind der. Forældre sender trygt de mindre børn hen på legepladsen, netop fordi der er ansatte voksne til stede. Det er ikke usædvanligt for de ansatte at følge børn op gennem hele deres barndom og ungdom. Alle erfaringer fortæller, at bemandingen har en vigtig social funktion for I de sidste 10 år er andelen af børn og unge i Københavns kommune vokset: Børn mellem 0 og 4 år med 20%. Børn mellem 5 og 9 år med 30%. Børn mellem 10 og 14 år med 40%. brugerne. Og at de ansatte arbejder med hjertet, kan man ikke være i tvivl om efter en rundringning til de fire legepladser, som pludselig i november kunne læse på internettet, at bemandingen skulle nedlægges. De er langt mere oprørte på børnenes end på egne vegne, selv om de også føler sig snigløbet af kommunen. De fire berørte legepladser er på hhv. Frederiks den V s Vej, Østre Anlæg og Gammel Vagt, alle i og nær centrum af København samt Kirsebærhaven i Valby. Jette Olsen fra legepladsen i Østre Anlæg: Der er ingen tvivl om, at trygheden falder, hvis der ikke er personale her. Det kan vi f.eks.se på skateboardbanen i Fælledparken, som ser herrens ud, og hvor der foregår alt muligt skidt og møg. Det er vigtigt at kunne holde hunde og de voksne væk, som ikke hører til på legepladsen. Vi har også vores hyr med hjemløse. Der bliver simpelt hen et andet klima, når dårlige elementer får muligheden for at flytte ind, og det er ikke særligt hyggeligt for børnene, som forældrene jo heller ikke vil lade komme herhen alene så. Vi voksne oplever allerede nu nogle situationer, som ikke er særlig rare, og vi er såvidt muligt altid to på arbejde. Det her er sket uden nogen dialog med os. Det er en chokerende beslutning, fordi så mange bliver berørt. Alene de mange daginstitutioner, som kommer, fordi de ikke har egne legepladser, tegner sig for op mod besøgende hos os om året. Desuden kommer der fast rigtig mange lokale børn fra Østerbro. Vi har tre kommuneskoler og fem privatskoler i området, og de store mellem 10 og 17 år kommer selv, bl.a. fordi mange ikke har lyst til at gå i klub og så har vi iøvrigt det eneste gode legemiljø i området med et dejligt terræn og lige ved Botanisk Have. Og forældre sender trygt de mindre børn herned i dagtimerne, fordi de ved, vi ansatte er her. Hendes kollega, Johnny Schweitz, udtrykker det sådan her: Uden bemanding vil der ske en miljømæssig ændring af dimensioner. Den gode ånd på en bemandet legeplads smitter også af på aften- og weekendbrugen. God erfaring smides væk Jan Kappel har arbejdet på den (endnu) bemandede legeplads i Kirsebærhaven i Valby i 20 år, hans kollega Marianne Sørensen i 30 år. Nogle børn har vi fra en meget ung alder, og mange af dem kommer her igen som voksne med deres egne børn. Hos os har vi 95 procent indvandrerbørn, og de bruger os helt op til 16-18årsalderen. De trives bedre her, bl.a. 6 Legepladsen 4/2006

7 Foto fra legepladsen på Frederik d. V s Vej fordi vi har tydelige regler, og det bekommer de børn vel, for de har brug for tydelige krav at forholde sig til. Vi har en kæmpe erfaring her, som bare smides væk. På legepladsen på Gammel Vagt siger en mangeårig medarbejder: Det virker på os, som om politikerne slet ikke har sat sig ind i, hvad det er, vi laver her, blandt andet masser af pædagogiske aktiviteter som f.eks. mini-olympiade, fodboldturneringer, åbent hus til jul, båldage osv. Faktisk er det imponerende, hvad vi får ud af de kroner på beskæftigelsesbudgettet. København har som sådan masser af penge i kassen og kan godt bruge en milliard på at lancere hovedstaden som en metropol, men hvorfor skal det prestigeprojekt gå ud over vores børn? Vi har 12 institutioner her i nærheden, som ikke har nogen legeplads, og de bruger os en dag talte vi ikke mindre end 400 børn. Netop det at belægningsgraden er høj på institutionerne bruges som argument for, at der ikke er brug for os, men børnene gider ikke gå der blandt andet fordi der er mindre og mindre personale. Vi oplever jo, at selv om børnene har klubplads, så kommer de alligevel her. Og vi ved også, at tingene forfalder, så snart der ikke er personale. Det har vi set på f.eks. Hauser Plads, og på Kastellet forleden dag fandt en lille pige en pose metadon, som hun skulle til at smage på, men heldigvis blev forhindret i, fortæller medarbejderen. Her på legepladsen sker der også en fin integration mellem alle nabolagets børn og beboere iøvrigt, og selv om der er mange ressourcestærke forældre i nabolaget, så gælder det ikke alle. Men her dannes sociale netværk via legepladsen og os. Under tre millioner årligt Besparelsen, som Københavns kommune vil opnå ved at spare de ni ansatte væk, er på under tre millioner kroner om året alt inklusive. Men det svarer alligevel til 10% af det samlede budget for de bemandede legepladser. Hvilket vel mest af alt viser, hvor billige de er i drift, selv om de foruden de mange sociale funktioner også er med til at sikre et aktivitetsniveau, som alt andet lige også er befordrende for kampen mod børns tiltagende fedme et andet iøjnefaldende problem i disse år. I sagsbeskrivelsen skriver børne- og ungdomsudvalget, at kriterierne for at have valgt netop disse fire legepladser er: At bevare tema- og udflugtslegepladser, som retter sig mod alle byens børn og ikke kun til dem i lokalområdet. Bevarelse af legepladser i kvarterer, der er mindre socialt velstillede. Bevarelse af legepladser, hvor belægningsgraden på omliggende fritidstilbud er lav. På de tre legepladser i indre by ér belægningsgraden meget høj, men det er ikke ensbetydende med, at børnene bruger institutionerne, som det ses af ovenstående. Mht. Kirsebærhavens Legeplads foreslås det at nedlægge den og overdrage arealet til skolen umiddelbart overfor. Legepladsen 4/2006 7

8 Bemandede legepladser Bemandede legepladser under pres......fortsat fra forrige side Disse tiltag vil give en årlig besparelse på 2,4 mill. kr. årligt fra 2008, og i 2007 kan der (op)nås en besparelse på 1,2 mil. kr. Tilsyneladende har der været to kriterier for beslutningen om at lukke netop os ned, siger Jan Kappel fra Kirsebærhaven. At legepladsen ligger i et ressourcestærkt område og/eller at der er mange fritidshjemspladser i området (som man gerne vil havde fyldt op). Men vi ligger aldeles ikke i et ressourcestærkt område tværtimod! Og vores børn her bruger alligevel ikke fritidshjemmene og klubberne. Alle taler om vigtigheden af åbne væresteder og så lukker man sådan et sted som her! Der er i forvejen meget hærværk i kvarteret, og politiet, som vi har et godt samarbejde med, var rystede over, at bemandingen her skal væk. Udvalget må have raflet sig frem til en beslutning! Ingen info Ved redaktionens slutning var de ansatte endnu ikke blevet informeret om deres situation af Københavns kommune. Al information har de selv fundet frem til på internettet, hvor de fra den 15. november kunne læse, at Børne- og Ungdomsudvalget havde vedtaget at nedlægge bemandingen på de fire legepladser. Lige før deadline fik Legepladsen at vide, at de ansatte fra de to berørte legepladser på Østerbro var indkaldt til møde den 12. december. Men beslutningen blev i høj grad taget hen over hovedet på ansatte og brugere, som med god grund føler sig snigløbet. Derudover passer det meget dårligt med, hvad der står i det vedtagne værdigrundlag for Københavns kommune: Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Men der har ikke været hverken dialog, varsel eller nogen form for høring. En underskriftindsamling blandt forældre og daginstitutioner har dog betydet, at forældrene fik foretræde for udvalget den 13. december. Foto fra legepladsen på Frederik d. V s Vej Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har forklaret i en skrivelse, at den gamle Ungdoms- og uddannelsesforvaltning har efterladt et gigantisk økonomisk underskud, som gør det nødvendigt at vende hver en krone for at rette op på situationen, og vi har valgt de steder, hvor det ud fra en samlet vurdering har gjort mindst ondt at spare. Og at medarbejderne udfører et kæmpestort stykke arbejde, der er til glæde for mange. Jeg er oprigtigt ærgerlig over, at det har været nødvendigt at fjerne bemandingen fra udvalgte legepladser. Men spørgsmålet er, om han og hans forvaltning egentlig var klar over, hvilken betydning det kæmpestore stykke arbejde faktisk har? Det er de muligvis blevet siden, men spørgsmålet er, om det ændrer noget. Eller om (sølle) tre millioner skal hentes her som delvis dækning af forvaltningens underskud på 500 millioner kroner. Opbakning i Århus De 16 pædagogisk ledede legepladser i Århus er ikke blevet udsat for besparelser. Vi har også her i byen frygtet for, hvad der skulle ske med os. Så vi valgte den strateg at arbejde på at synliggøre vores kvaliteter og virkelig sætte legepladserne på landkortet, ikke mindst ved at løfte kvaliteten gennem uddannelse af pædagogerne ca. 50 ansatte. Den strategi har båret frugt, føler vi. Succeshistorien er, at der selv i krisetider er sket en udvikling, og at fritidsområdet trods store besparelser ellers er holdt fri, forklarer områdechef for Gellerup, Jes Jørgensen. De bemandede legepladser er først og fremmest et sted, hvor børn kan mødes på tværs af det hele. Her er både bogstaveligt og i overført betydning højt til loftet, og vi har plads til de svære og er derfor et godt tilbud til de børn, som har svært ved at passe ind andre steder. Her er er meget fleksibel struktur med hverdagsdemokrati i samspillet mellem voksne og børn, børnene kan være fysisk aktive, vi understøtter børnenes eget engagement og har stort dyrehold. Nogle børn kommer her hver dag, andre en gang om ugen fra ca klasse alderen. Der er nok omkring 1500 selvhjulpne børn, som bruger de bemandede legepladser. Samtidig kommer der rigtig mange børn med deres dagplejer og med forældrene, også uden for den bemandede åbningstid mellem kl.10 og 17. Det er ret store tal, men egentlig ikke det, der tæller, selv om vi laver fremmødestatistikker, mener Jes Jørgensen. De bemandede legepladser giver tryghed i lokalområdet, og når det gælder forebyggende arbejde, skal man bestemt ikke undervurdere deres betydning. 8 Legepladsen 4/2006

9 Du store verden Globalt netværk vil genforene børn med naturen Mere end 250 småbørnspædagoger, lærere, landskabsarkitekter, designere og planlæggere fra 25 nationer var i oktober samlet på et fem dage langt arbejdsforum i Nebraska i USA for at drøfte, hvordan børn i fremtiden kan blive forbundet med naturen. Af Helle Nebelong Dansk Legeplads Selskabs formand Helle Nebelong var inviteret til at holde oplæg på The Working Forum on Nature Education for Young Children oktober i Nebraska, USA. Læs mere om forummet og the Nature Action Collaborative for Children (NACC) på forumfoundation.org Nutidens børn løber ikke ud og leger i naturen, sådan som deres forældre og bedsteforældre gjorde det. De tilbringer størstedelen af deres vågne tid inden døre enten i institutioner eller hjemme. Leg foregår stadigt hyppigere i forbindelse med elektronisk legetøj og underholdning. Den voksende adskillelse fra naturen, som dagens børn oplever, påvirker dem negativt. De bliver, hvis de ikke allerede er det, fremmedgjorte og måske endda enten ligeglade med eller ligefrem bange for naturen. Bange fordi den både kan lugte, stikke og bide, og fordi man ikke uden videre kan delete den! For at fremtidssikre en bæredygtig planet er det nu kommet så vidt, at eksperter fra hele verden taler om, at det er afgørende at undervise børn i naturen, fra de er helt små, så de lærer den at kende og bliver fortrolige med den. Uden at de holder af naturen, kan de ikke værdsætte den og passe på den. Opgaven er derfor at genforene børn med naturen. Så alvorlige udsagn og mange andre var på dagsordenen på et fem dage langt arbejdsforum i USA i oktober. Fra morgen til aften var der oplæg fra eksperter, som har vidt forskellige erfaringer med at arbejde med børn og natur, som de ønsker at dele med hinanden. NACC Formålet med arbejdsforummet var at drøfte, hvordan man på tværs af nationer og fag kan arbejde for forandringer, som sikrer, at vores børn og deres børn og kommende generationers børn får et sundt og fortroligt forhold til naturen. Et af de mest konkrete resultater af det ugelange arbejdsforum var dannelsen af the Nature Action Collaborative for Children, NACC et nyt netværk som Foto: Helle Nebelong Amerikanske børn på Arbor Day Farm optræder med sang og dans, som er inspireret af deres egne naturoplevelser af blandt andet efterårsløv, sne, vind, fugle, bjerge og vandfald. vil arbejde aktivt for at genforene børn med naturen. Det skal bl.a. ske ved at kæmpe for, at naturundervisning og naturopdragelse bliver en gennemgående og berigende del af hverdagen for verdens børn, så de kan blive genforenet med naturen. Og at naturen skal forene børn globalt. I pauserne mellem oplæggene var der mulighed for at færdes i det dejlige landskab på Arbor Day Farm, som er en form for udendørs natureksperimentarium, som besøges af skoler og familier. Der var sørget for musikalske indslag af børn, som tog udgangspunkt i børnenes egne naturoplevelser. En række store fonde og organisationer havde taget initiativ til det omfattende forum, som vil fortsætte arbejdet igennem det nye netværk, NACC. Legepladsen 4/2006 9

10 Boganmeldelse Folkeskolens udeanlæg otte eksempler Anmeldelse af Anne Fischer Stausholm, landskabsarkitekt MDL, PLR Med bogen Folkeskolens udeanlæg otte eksempler afrundes et forsknings- og udviklingsarbejde om skolernes udearealer fra Statens Byggeforskningsinstitut i perioden Forhåbentlig er der lys forude for de 1600 folkeskoler med skolebørn. Men selv er forfatterne lidt nedslåede over, at det var nødvendigt at besøge 300 folkeskoler for at kunne præsentere otte eksempler, der er karakteriseret ved at være et godt udeanlæg. Et godt udeanlæg ved en folkeskole defineres i bogen ved et bredt udbud af lege- og opholdsmuligheder for alle aldersgrupper og for begge køn. Og med plads til både stille og mere vilde aktiviteter, så de forskellige lege kan foregå på samme tid uden at konflikte. Der skal være tilbud, som kan anvendes aktivt i undervisningen udover idræt, og udeanlægget skal være til rådighed for lokalsamfundet efter skoletid. Sidstnævnte er en god ide, men kan forekomme at være meget forpligtigende inden for et område, som i forvejen ikke er tilført mange ressourcer. Interessant og positivt er det, at vedligeholdelsesniveauet er inddraget som en parameter, der skal sikre, at anlægget ikke slides ned, selv om det bruges meget. En tematisk analyse bagest i bogen, der går på tværs og inddrager mange skoler under hvert emne, har givet mulighed for at beskrive og vise gode eksempler fra andre end de skoler, der behandles i bogen. Skoleanlæg, legemiljøer, læringsmiljøer, nærmiljøanlæg og udviklingsprocesser er overskrifter, som behandles indgående i tekst og billeder. gennemgang af arealerne. Den subjektive tilgang bevirker, at de enkelte eksempler får større vægt i forhold til at overføre skolernes ideer til brug for andre skoler. Med andre ord: Der er ingen grund til at begå den samme fejl to gange. Omvendt er også positive forhold fremhævet og kommenteret og bliver derfor nemmere at overføre eller bearbejde til eget brug. Eksemplerne vidner om, at der kræves en indsats i det daglige, hvis et velfungerende udeanlæg til stadighed skal fungere. Men også at der gives meget igen, og at det er et spørgsmål om prioritering. På Bjedstrup Skolen er der foruden klassehaver en række temahaver (videnshaver), som klasserne er ansvarlige for et år ad gangen. Derudover holdes der bier. Et særligt projekt, som hvert år gennemføres som samarbejdsprojekt mellem 6. klasse og børnehaveklassen. Sådanne projekter kræver et engageret lærerteam, men det giver selvsagt også meget motiverede elever. Skoler får selv ansvaret Selv om folkeskolen overordnet er et statsligt ansvar, er ansvaret og driften lagt ud til kommunerne, som ud fra afstukne rammer lægger ansvaret på den enkelte skole. Det er et stort ansvar at pålægge faggrupper, som ingen forudsætninger har for at løse opgaven. Interessen for og forståelsen af den store og vigtige ressource, der ligger i folkeskolens udeanlæg, er heldigvis voksende, og i de senere år er renoveringsarbejder intensiveret, og der bygges end del nye skoler. Men de første erfaringer viser, at udearealerne ofte halter bagefter. Med eksempelsamlingen i hånden er det muligt for skolerne og kommunerne som sparringspartner at få en forståelse for, hvad der skal til og samtidig kan de finde et afsæt for, hvorledes de selv ønsker deres udeanlæg ved skolen udnyttet. Bogen viser, at det i langt højere grad er viljen og indsigten i udnyttelsen af arealerne fremfor de givne fysiske og økonomiske rammer, som betyder noget. Karen Attwell og Benny Schytte. Folkeskolens udeanlæg otte eksempler. Statens Byggeforskningsinstitut, 2006, kr. 300 incl. moms. Mere om bogen: undervisningsbyggeri Daglig indsats vigtig Gennemgangen er minutiøs og med en god billeddokumentation. Faktuelle oplysninger understøttes af en kritisk Større og mindre grønne gårde giver både dagslys til skolens lokaler og er et beskyttet uderum til leg og læring. Pilegårdsskolen på Amager. Foto: Benny Schytte 10 Legepladsen 4/2006

11 SET&SKET Integrationspris 2006 til Niels Bay Midt i oktober fik Niels Bay, lederen af den bemandede legeplads Degnestavnen i Københavns nordvestkvarter, integrationsministeriets Ildsjælpris for sin indsats med kvarterets børn og unge. Formålet med prisen er at anerkende det succesfulde arbejde, der sker rundt om i landet og at videreformidle de gode erfaringer. En del af Niels Bays daglige arbejde og hans metoder kan ses i filmen Pas på nerverne af filminstruktøren René Bo Hansen. Filmen kan lånes gratis på Det danske Filminstitut: Filmen blev omtalt i Legepladsen nr mio. kr. til legepladspolitik og sikkerhed I forbindelse med finanslovsaftalen er der afsat 15 mio kr. årligt fra 2007 til og med 2009 til at understøtte kommunernes nuværende indsats og udvikling af sikkerheden på legepladser. De 15 mio. skal udover at forbedre sikkerheden også benyttes til udarbejdelse af kommunale legepladspolitikker og deres offentliggørelse på kommunernes hjemmeside. Computerlegepladser Inden for det sidste halve år er en ny type legepladser blevet etableret rundt omkring i landet, de såkaldte computerlegepladser. I næste nummer af Legepladsen vil vi se nærmere på fænomenet. I redaktionen har vi pt. fået kendskab til computerlegepladser følgende steder i landet: På den bemandede legeplads i Ørstedsparken, København, legepladsen på Petermindeskolen i Vejle og på Kragsbjergskolen i Odense. Folkets Park på Nørrebro Efter mange års hård kamp er det lykkedes en gruppe lokale beboere ikke blot at sikre Folkets Park på Nørrebro, men også at få den renoveret i samarbejde med Københavns kommune. Efter en arkitektkonkurrence med af Benny Schytte høj grad af brugerinvolvering er der blevet udvalgt et vinderforslag tegnet af Algren & Bruun. En nærmere beskrivelse af processen fra idé til projektforslag er sammen med de tre projektforslag omtalt i fagtidsskriftet Landskab nr Se mere om Folkets Park på f.eks Google. Byggelegepladsleder Leif Nielsen er død Ballerup Kommune var én af de kommuner, som midt i 1960 erne tog byggelegepladsidéen til sig. Flere byggelegepladser blev etableret i kommunen, og flere af dem eksisterer den dag i dag. Mange af de medarbejdere (og tidligere DLS-medlemmer), som var med dengang i 60 erne og frem, er kommet op i årene. I august døde Leif Nielsen, som i mange år var leder af Byggelegepladsen Ellekilde. Han blev 78 år. Ære være hans minde. Lejrekursus 2007 GÅ IKKE GLIP AF det årlige Lejrekursus, som finder sted maj 2007 (Kr. Himmelfartsferien) på Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Denne gang tilbydes disse fem grupper: 1. Stenalderliv lær teknikker til at lave stenalderprojekt sammen med børn. 2. Pileflet lær grundteknikkerne i fletning af forskellige typer kurve. 3. Filtning med to teknikker kan du filte næsten alt. 4. Smedning udgangspunktet er ting, som børn selv kan smede. 5. Alt omkring og ved et bålsted historiske aktiviteter, som kan laves på enhver legeplads med et bålsted. Nærmere omtale, oplysninger og tilmeldingskupon i næste nummer af Legepladsen medio marts. Dagen før onsdag den 16. maj afholder Dansk Legeplads Selskab sin årlige generalforsamling på Forsøgscentret. Deltagere i kurset, der starter næste dag, kan overnatte i Lejre denne aften, hvis de ønsker at deltage i generalforsamlingen. Indkaldelse med nærmere detaljer i næste nummer. DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr legepladsen@mail.dk TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Vibeke Aagaard Glud Susse Mohr Markmann Henny Green Ida Vestergaard Bestyrelsessuppleant: Marianne Mortensen Kasserer: Henny Green SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 180 kr. årligt Institutioner o.lign.: 450 kr. årligt Studerende: 90 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr. Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Kontakt Dansk Legeplads Selskab: legepladsen@mail.dk Legepladsen 4/

12 I 2005 faldt endnu 40 legepladser for SKANFALL Her er 5 af dem: Faldsikring Rådmandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Malthe Bruuns Gård Bygherre: Privatbo Hattesens Allé, legeplads Bygherre: Frederiksberg Kommune Sortedamskolen Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Peter Holst Landskabsarkitekter Projekt: Landskabsarkitekt Niels Lützen Projekt: Frederiksberg, Vej- og Parkafd. Projekt: Algreen & Bruun Anlæg: Ebbe Dalsgaard A/S Anlæg: Krogh & Molin A/S Anlæg: Frederiksberg Gartnerservice Anlæg: Køge Bugts Anlægsgartner A/S Sjællandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Kirsten Lund Andersens Tegnestue Anlæg: Skælskør Anlægsgartnere A/S Certificeret af Teknologisk Institut Børn leger. Og børn falder. Og falder igen. Det er næsten en naturlov. Men med SKANFALL faldunderlag falder de lidt blødere. Sportsbyg A/S er specialister i at gøre legepladser sjovere og mere sikre med støbte kunststofbelægninger. Det farverige faldunderlag appellerer til fantasi og kreativitet og er mere praktisk og hygiejnisk end f.eks. sand og bark. Investeringen er i første omgang lidt større end med traditionelt faldunderlag, men fordelene er tilsvarende mange. Kontakt os på tlf for yderligere oplysninger og en uforpligtende snak eller besøg Sportsbyg A/S har siden 1976 udført idrætsanlæg over hele landet. Vi udfører uden- og indendørs sportsbelægninger med kunststof, kunstgræs, linoleum og parket. Endvidere anlægger vi Multibaner og udstøber faldunderlag på legepladser. Sportsbyg A/S Københavnsvej 26 A DK-4000 Roskilde Tlf sport@sportsbyg.dk