Høring af miljøgodkendelse på kvægbrug. Sønderladevej 33, 9670 Løgstør

Transkript

1 Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tel.: Dato: 5. august 2014 Teknik- og Miljøforvaltningen Fredrik IX's Plads Farsø Høring af miljøgodkendelse på kvægbrug Sønderladevej 33, 9670 Løgstør Lars Roed ønsker at udvide kvægbesætning i 2 trin fra 489 til 756 og 911 DE (dyreenheder) samt bygning af løsdriftsstald. Der bygges desuden en gyllebeholder på nr. 31. En beskrivelse af projektet kan ses her på siden. Sagsnr.: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Flemming Andersen Tel.: Mail: fan@vesthimmerland.dk Vesthimmerlands Kommune forventer, at projektet kan gennemføres, uden at det medfører væsentlig påvirkning af omgivelser og miljø, og at der kan meddeles en miljøgodkendelse. Har du bemærkninger til projektet, skal de være kommunen i hænde senest d. 27. august 2014 kl og sendes til Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars eller landbrug@vesthimmerland.dk.

2 Projektbeskrivelse og oplysninger til IT-ansøgning for Birkegaard Lars Roed Sønderladevej Løgstør

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse ikke teknisk resumé Generelle forhold Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Beskyttet 3-natur Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage Energiforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gylleforsuring Gyllekøling Fast gødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning

4 6 Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Transport Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Kvælstof og fosfor til fjord og hav Kvælstof til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Bilag

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Lars Roed, Birkegaard, Sønderladevej 33, 9670 Løgstør, søger hermed om i henhold til lov nr af 20. december 2006 om at få miljøgodkendt husdyrbruget på adressen Birkegaard, Sønderladevej 33, 9670 Løgstør med de til bedriften tilhørende arealer. Lars Roed har bopælsadresse på ejendommen, der ansøges miljøgodkendt. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på interface version 2.3.1, uploadet 18. februar 2014, FarmN version 4.0, beregningsmotor 4.4, skemanr og IKKE TEKNISK RESUMÉ Lars Roed driver og ejer mælkeproduktionen på Birkegaard, Sønderladevej 33, 9670 Løgstør, i Vesthimmerlands Kommune. Den nuværende produktion er miljøgodkendt til 489 DE fordelt på køer og fuldt opdræt. Der ønskes en udvidelse i to trin til hhv. 756 og 911 DE. I første trin regnes der med fuldt opdræt på Birkegaard, mens andet trin inkluderer flere køer og en del af opdrættet på kviehotel. Udvidelsen omfatter at der opføres en ny løsdriftsstald på Sønderladevej 33 og en ny gyllebeholder på Sønderladevej 31. Der er i juni 2014 meddelt tilladelse til en ny ensilageplads. Der er valgt et 4 %-gulv i den nye løsdriftsstald for at opfylde BAT-kravene til ammoniak fra anlægget. Der er foretaget projekttilpasninger i form af ekstra efterafgrøder for at sikre at der ikke sker en øget udvaskning af kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Lars Roed er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at kommunen underrettes. 1 Lov nr af 20/12/2006 med senere ændringer 3

6 2.2 GYLDIGHED Lars Roed ønsker at have fem år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret. 2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri. 3) Der er tale om et omfattende byggeri, som typisk tager flere år, da det let omfatter stalde, ensilagesiloer, gylletanke, befæstede arealer/veje etc. 4) Grundet byggeriets størrelse har flere landmænd det bedst med at selv kan overskue processen. Dvs. at dele den ud over flere år. Andre hjælper selv med til byggeriet, hvorved det naturligt tager længere tid. Slutteligt er der også et økonomisk aspekt i det for enkelte. 5) Udvidelse af besætningen kan ikke lade sig gøre, hvis der først er plads til flere dyr, når den nye stald står klar. 6) Fra en kalv bliver født går der op mod 28 mdr., før den får sin første kalv. Derfor er den normale udnyttelsesfrist på to år for lidt, når man ønsker at udvide besætningen med egen produktion af opdræt i stedet for at indkøbe alle nye dyr. Lars Roed forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe således: År 1: Der indhentes tilbud og foretages detailplanlægning af staldbyggeriet. Der arbejdes med at få finansieringen endeligt på plads. Byggeriet påbegyndes muligvis. År 2: Byggeriet påbegyndes inden de to års udnyttelsesfrist. Husdyrholdet udvides. År 3: Husdyrholdet udvides løbende, og der arbejdes i første omgang hen imod at fylde den nye kostald med 138 køer og opdræt for resten. Ingen kvier på hotel. Trin 1. År 4: Husdyrholdet udvides løbende, opstart af kvier på hotel. År 5: Husdyrholdet udvides løbende og andet trin med 540 køer og en stor andel kvier (11-22 mdr.) på hotel. Trin 2. 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FOR- HOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. Der skal i henhold til lovens 2 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20/

7 Tabel 3.1 Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til anlægget. Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Bemærkning Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min / 33 Egen boring på Sønderladevej 31. Regnet fra ny mellembygning / ny gyllebeholder. Almene vandforsyningsanlæg Min Overlade by Vandløb, herunder dræn og søer Min Grøft mod syd Offentlig vej og privat fællesvej Min Sønderladevej mod vest Levnedsmiddelvirksomhed Min Ingen inden for m Beboelse på samme ejendom Min Naboskel Min Regnet fra ny mellembygning, eksisterende stald ligger klods op af stuehus Sønderladevej 31, ejes også af Lars Roed Afstanden fra ny gyllebeholder og ny mellembygning er målt til en vandboring, der på GEUS database figurere som beliggende på gårdspladsen på Sønderladevej 31. I praksis forsynes både Sønderladevej 31 og 33 af boringen, der ligger på den anden side af maskinhuset lidt længere mod vest. Afstanden til dette ikke-almene vandforsyningsanlæg er derfor med 124 og 58 m længere end det, der er angivet i Tabel 3.1. Det skal understreges, at anlæggets placering ikke kan vurderes helt præcist ud fra indtegningen i I stedet skal vedlagte Bilag 2 lægges til grund for vurderingen af de ønskede placeringer. 3.2 BESKYTTET 3-NATUR Flere af Lars Roeds marker er helt eller delvist omfattet en vejledende engregistrering, men skal alligevel regnes med som en del af harmoniarealet. Det skyldes deres driftshistorie og, at markerne allerede i forbindelse med den hidtidige miljøgodkendelse fra 2008 er godkendte som udspredningsareal. Dengang havde de imidlertid andre marknumre. Dette er anskueliggjort i Tabel 3.2. Marknr ansøgning Marknr godkendelse Tabel 3.2. Allerede godkendte marker med 3 vist med tidligere og nugældende marknumre. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1 vedr. ammoniakfordampning. 5

8 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Den nuværende produktion er i 2008 miljøgodkendt 3 til 489 DE efter nugældende DE-omregningsfaktorer som vist i Tabel 4.1. Der ønskes nu en udvidelse i to trin til først 757 DE med fuldt opdræt hjemme på Birkegaard. I andet trin øges antallet af køer, og en stor del af opdrættet sendes på hotel. Ved fuld udvidelse er dyreholdet på 911 DE. Tabel 4.1. Husdyrholdet som miljøgodkendt i Dyrehold og staldtype for nu-drift Staldafsnit nr. (ansøgt drift i 2008) Årskøer, præfabrikeret drænet fast gulv Årskøer (golde), sengebåse, fast gulv, skrabning med bobcat Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Kviekalve, dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalve, dybstrøelse (hele arealet) Ny, eksist. kostald Alders-/ vægtgrænser Antal årsdyr Afgræsning DE Ikke på græs 321,62 Lade - 27 Ikke på græs 36,49 Ungdyrsstald (gl. kostald) Ungdyrsstald (gl. kostald) Ungdyrsstald (gl. kostald) Ungdyrsstald (gl. kostald) Ungdyrsstald (gl. kostald) 6-25 mdr mdr mdr mdr. inden for udspredningsareal 5 mdr. uden for udspredningsareal 5 mdr. uden for udspredningsareal 66,18 28,98 16, mdr. 65 Ikke på græs 17, kg 125 Ikke på græs 1,23 Dyreenheder i alt 488,98 3 Sag: 07/

9 Tabel 4.2 Husdyrholdets størrelse efter første trin af udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT -ansøgningsskema nr Afgræsning, Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsnit Interval Antal DE mdr. Årskøer, BAT-gulv Ny, projekteret løsdriftsstald kg ,20 ST Årskvier, BAT-gulv Ny, projekteret løsdriftsstald 15,5-22 mdr ,49 ST Årskvier, BAT-gulv Ny, projekteret løsdriftsstald 15, ,52 ST Årskvier, BAT-gulv Ny, projekteret løsdriftsstald ST , ,31 Årskøer, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskvier, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskøer, præfabrikeret drænet fast gulv Årskøer, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskvier, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskøer (golde), sengebåse, fast gulv, skrabning med bobcat Årskvier, sengebåse, fast gulv, skrabning med bobcat Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Kviekalve, dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalve, dybstrøelse (hele arealet) Ny, projekteret løsdriftsstald ST Ny, projekteret løsdriftsstald ST Eksist. løsdriftstald ST Eksist. løsdriftstald ST Eksist. løsdriftstald ST Lade ST Lade ST Ungdyrsstald (gl. kostald) ST Lade ST Lade ST kg 2-2, ,5 1-0, kg , kg 2-2, ,5 1-0, kg 27-39,76 15, , ,5 mdr , mdr , kg 198-2,59 Dyreenheder i alt ,93 Udvidelsens trin 1 med flere køer og fuldt opdræt hjemme (Tabel 4.2) er skitseret i Figur 4.1 med hensyn til placering og antal. 7

10 Figur 4.1 Fordeling af dyr på stalde og gulvtyper i udvidelsens trin 1. 8

11 Når det fulde, ansøgte dyrehold er etableret (Tabel 4.3), vil fordelingen af dyr være som skitseret i Figur 4.2. Figur 4.2 Fordeling af dyr på stalde og gulvtyper i udvidelsens trin 2. 9

12 Tabel 4.3 Husdyrholdets størrelse efter andet trin af udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningsskema nr Der er ingen dyr på græs. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsnit Interval Antal Årskøer, BAT-gulv Årskøer, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskvier, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskøer, præfabrikeret drænet fast gulv Årskøer, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskvier, dybstrøelse (hele arealet), kælvningsafsnit Årskøer (golde), sengebåse, fast gulv, skrabning med bobcat Årskvier, sengebåse, fast gulv, skrabning med bobcat Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Årskvier, sengebåse, fast (udrænet) gulv, automatisk skrabning Kviekalve, dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalve, dybstrøelse (hele arealet) Ny, projekteret løsdriftsstald ST Ny, projekteret løsdriftsstald ST Ny, projekteret løsdriftsstald ST Eksist. løsdriftstald ST Eksist. løsdriftstald ST Eksist. løsdriftstald ST Lade ST Lade ST Ungdyrsstald (gl. kostald) ST Ungdyrsstald (gl. kostald) ST Lade ST Lade ST Afgræsning DE kg , kg 4-5, ,5 2-1, kg , kg 4-5, ,5 2-1, kg 27-39, ,5 mdr. 14-8, mdr , ,5 mdr , mdr , kg 270-3,53 Dyreenheder i alt ,81 Den nye, projekterede kostald skal ligge parallelt med den eksisterende kostald nord for denne. I de to staldes vestlige ende forbindes de af en 15 m lang og 13 m bred overdækket mellembygning, der indrettes med kælvningsafsnit. Derudover etableres der også en åben mellemgang til transport af dyr mellem de to stalde. Selve den nye, projekterede staldbygning bliver 75 x 36 m. Byggetegninger er vedlagt, se Bilag 7. BAT Lars Roed har ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om præcist hvilken gulvtype, der skal være i stalden. Det vil imidlertid blive en type som kun har 4 % fordampning 4 og dermed betegnes som en BATløsning. Af denne årsag er gulvet indtastet i IT-ansøgningsskemaet som præfabrikeret, drænet gulv, der også tilhører gruppen af 4 %-gulve. Lars Roed har valgt et dybstrøelsessystem ud fra et synspunkt om bedre dyrevelfærd. Dybstrøelse kan 4 c-f266-43b9-8f15-602d2ed5c5e8}&download=true 10

13 være BAT, hvis strøelsen anvendes sammen med god praksis. Det er bl.a. at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift samt passende udformning af gulvet. Til fravænnede grise 5 fremhæves i BREFdokumentet (side xv), at en naturligt ventileret sti med et gulv med fuld strøelse er BAT. Det er i landmandens interesse at sikre sig, at hans dyr har tilstrækkeligt med strøelse, så lejet holdes tørt. Den passende udformning af gulvet sikres med beton, der er uigennemtrængelig for væsker. Derved sker der ikke tab af næringsstoffer til jord og grundvand. Lars Roed anvender en praksis, hvor de småkalve starter i enkelthytter, som senere hen fjernes og der opsættes et forværk. Derved etableres et fællesareal, som først muges ud efter knapt seks måneder, hvor dyrene skal videre. Der sker en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige udskiftning skulle sikre; Lavere ammoniakfordampning fra stalden og bedre dyrevelfærd. 4.2 VENTILATION BAT Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. 4.3 FODRING Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Det er dog valgt ikke at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen. Fravalg af BAT Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen, der kan reduceres ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring, der praktiseres på Birkegaard med en stor andel af græs i grovfoderet. I øvrigt advarer kvægbrugskonsulenter mod nedsættelse af råproteinindholdet, da det kan få konsekvenser for dyrenes sundhed. Der er således en betragtelig risiko forbundet med en relativt lille virkning på ammoniakfordampningen. 4.4 ENSILAGE I fremtiden forventer Lars Roed, at brugen af markstakke vil ophøre eller i det mindste reduceres betragteligt. Han har således i foråret 2014 anmeldt og fået godkendt en ny ensilageplads på m 2 efter husdyrbekendtgørelsens 28. Med denne ansøgning bliver ensilagepladsen også vurderet og omfattet af en miljøgodkendelse. Fra ensilagepladsen vil der være afløb til en opsamlingstank, hvorfra det køres ud på marken eller alternativt ledes i gyllesystemet. 5 BREF-dokument fra EU, der omhandler BAT, beskæftiger sig kun med svin og fjerkræ, men er i dansk administration udstrukket til også at gælde på kvægbrug. 11

14 4.5 ENERGIFORBRUG Energi Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, gyllepumpning samt belysning. Efter udvidelsen forventes elforbruget at stige da, der skal malkes flere køer og bygningsvolumenet øges. Derved stiger behovet for belysning og gyllepumpning. Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. Energibesparende foranstaltninger: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der er rettet henvendelse til en energikonsulent med henblik på at få konkret og målrettet vejledning i energibesparelse på ejendommen. Automatisk styret belysning/natbelysning/ lys- og bevægelsessensorer i kontor og malkestald Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er installeret et CIP-anlæg (Cleaning in place) til vask af malkestald og køletank. Dette anlæg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Vandbesparende foranstaltninger: Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Lars Roed lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. 4.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen. Spildevandet samt overfladevand fra ensilageplads ledes til gyllebeholder. En del af tagvandet føres via rør til forskellige grøfter. Det drejer sig om tagvandet fra den eksisterende løsdriftsstald, stuehuset samt tagfladerne ind mod gårdspladsen. Fra øvrige tagflader ledes tagvandet til terræn. Vand fra vaskepladsen ledes gennem afløb til gyllebeholder. Der anvendes sprøjteudstyr, der er selvrensende. Rensevandet sprøjtes ud på marken. Sanitært spildevand fra både stuehus og stald ledes til trixtanke med nedsivning. 12

15 4.7 AFFALD Tabel 4.4 Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Opbevaring Bortskaffelse Udtjente dæk - Leverandør Værksted Jernholdigt metal - Produkthandel Ikke jernholdigt metal - Produkthandel Glas - Kommunens genbrugsplads Blyakkumulatorer Maskinhus Kommunens genbrugsplads Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier Maskinhus Genanvendelse Oliefiltre Maskinhus Landbrugskemikalieaffald Kemirum i maskinhus Kommunens genbrugsplads Værksted Kommunens genbrugsplads Leverandør Papir og pap - emballage Container Dagrenovation Klinisk risikoaffald (medicinglas og -rester samt kanyler) - Afleveres til dyrlæge Landbrugsplastic I lade Kommunens genbrugsplads Rengjorte kemikaliedunke Container Dagrenovation Husholdningsaffald Container ved stuehus Dagrenovation DAKA Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr placeres på et befæstet og afdækket areal i henhold til bekendtgørelsen 6 om opbevaring af døde dyr (se Bilag 2). Dyrene skal hæves over jorden, typisk på en udtjent spalte/palle. En eventuel overdækning skal være fast, fx i form af en kadaverkappe. De tilmeldes destruktionsanstalt inden for et døgn. Dyrene opbevares i henhold til bekendtgørelsen i skygge og på en placering, der ligger i passende afstand fra offentlig vej. 4.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Opbevaring af ensilage er vist i afsnit 4.4. Placeringen af råvarer og hjælpestoffer er angivet i nedenstående tabel, mens bygningerne fremgår af oversigten over ejendommen, jf. Bilag 2. 6 Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/

16 Tabel 4.5 Opbevaring af råvarer og hjælpestoffer Råvare/hjælpestof Opbevaring (beholdertype samt sted) Dieselolie Tank på fast gulv under tag i maskinhus Fyringsolie Tank på fast gulv under halvtag i lade/maskinhus. Pesticider I original emballage i aflåst, frostfrit rum i maskinhus Foder Ny lade Korn Lade (ny) Halm (tons el. antal baller) Lade (eksisterende og ny) 4.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Tabel 4.6 Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen. Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld Gylleudslip Der er tilbageløb på gyllevognen Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderne Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hver 10. år. Udslippet forsøges inddæmmet og opsamlet/oppumpet Strømsvigt Nødgenerator Elektriker og evt. elselskab kontaktes Olieudslip Kemikalieudslip Eks. overjordiske tanke på fast grund uden afløb Påfyldning på fast bund Ingen afløb på kemikalierum Udslippet forsøges inddæmmet og opsamlet/oppumpet Spild inddæmmes og opsamles Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen. 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Det fremgår af (Bilag 6), at der i trin 1 produceres t gylle og 284 t dybstrøelse. Med det øgede husdyrhold i trin 2 øges gyllemængden til t og dybstrøelsesmængden til 440 t. For at leve op til ni måneders opbevaring skal Lars Roed råde over opbevaringskapacitet svarende til t i trin 1 og t i trin 2. Han har planer om at etablere en ny gyllebeholder på sin anden ejendom på Sønderladevej 31. Der er i forvejen en gyllebeholder, som via et nedgravet rør modtager gylle fra staldene på Sønderladevej 33 (Bilag 2). Den nye gyllebeholder skal være på mindst m 3 for at leve op til ni måneders opbevaringskapacitet. Lars Roed forventer, at den bliver på m 3. 14

17 Tabel 5.1 Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gylle beholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet og Bilag 2. Beholder Beholder nr. Ejendom Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder 1 Gyllebeholder 2 Gyllebeholder 3 Gyllebeholder 4 Gyllebeholder, ny planlagt Gyllebeholder, lejet Fortank Kanaler (nu-drift) Kanaler (nybyggeri) 5 6 Sønderladevej 33 Sønderladevej 33 Sønderladevej 33 Sønderladevej 31 Sønderladevej 31 Guldagervej 19 Sønderladevej Naturligt flydelag, evt. suppleret med halm Naturligt flydelag, evt. suppleret med halm Naturligt flydelag, evt. suppleret med halm Naturligt flydelag, evt. suppleret med halm Naturligt flydelag, evt. suppleret med halm Ingen fast pumpe på beholderen Ingen fast pumpe på beholderen Ingen fast pumpe på beholderen Ingen fast pumpe på beholderen Ingen fast pumpe på beholderen I alt BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 7. Lars Roed har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Driften og indretningen af bedriften lever således op til BAT ved: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. At der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret At beholderen dækkes ved at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur 7 BREF-resumé, s. v og xvi 15

18 At beholderen dækkes ved at bruge et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe (sidstnævnte anvendes her) Lars Roed mener, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker at gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 2 timer at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Lars Roed forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender samt søn- og helligdage, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken/tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt naturligt flydelag, der også er BAT ifølge BREFdokumentet. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Derfor er en fast overdækning fravalgt. 16

19 Nedfældning Nedfældning til voksende kornafgrøder er fravalgt på grund af risikoen for afgrødeskader, energi- og arbejdskraftbehov samt udledning af drivhusgasser. Denne beslutning understøttes af Miljøstyrelsens egen vurdering af BAT for udbringning af flydende husdyrgødning 8 : Fra 1. januar 2011 gælder desuden, at udbringning i sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning. Når kravet om nedfældning i sort jord og græsmarker træder i kraft, vurderes de lovbundne virkemidler at have reduceret ammoniaktabet ved udbringning af gylle på sort jord fra % af total N til under 1 % - det vil sige en reduktion på ca. 95 %. I vinterafgrøder vurderes de lovbundne virkemidler af have reduceret ammoniaktabet fra ca. 30 % til ca. 12 % - det vil sige en reduktion på ca. 60 %. En yderligere reduktion af ammoniaktabet ved udbringning i vinterafgrøder vil kunne opnås ved nedfældning, men da nedfældning af husdyrgødning kan medvirke til udbyttetab og desuden medfører en øget udledning af drivhusgasser, er de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne teknologi uforholdsmæssig høje. Alternativt vil svovlsyrebehandling af gylle kunne medvirke til at reducere ammoniakfordampningen i marken, men denne teknologi vurderes at være uforholdsmæssig dyr. På denne baggrund er det Miljøstyrelsens konklusion, at gældende samt kommende lovkrav til udbringning af husdyrgødning vil kunne betragtes som værende BAT for så vidt angår ammoniaktabet i marken. 5.3 GYLLEFORSURING Fravalg af BAT Gylleforsuring er BAT-teknik ifølge Miljøstyrelsens BAT-beskrivelser. Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en staldtype med fast gulv og skraber. Der vil derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. 5.4 GYLLEKØLING Fravalg af BAT I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. 5.5 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Dybstrøelsen lægges i markstak, hvis placering roterer hvert år. På Birkegaard muges dybstrøelsen ud hver måned ved de små kalve. Dermed sker det ikke hyppigere, end at det kan betegnes som kompostlignende. Derfor må det komme i markstak uden at have ligget på en møddingsplads først. BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil 8 Høringsudkast. Vejledende BAT - Standardvilkår for slagtesvin ( dyreenheder) - omfattet af 11 i husdyrgodkendelsesloven, j.nr. MST , 20. november