Det er efterhånden mange år siden jeg har været i Nuuk. Sidste gang jeg rejste herop, fløj jeg via den gamle amerikanske base oppe nordpå, Søndre
|
|
- Maria Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det er efterhånden mange år siden jeg har været i Nuuk. Sidste gang jeg rejste herop, fløj jeg via den gamle amerikanske base oppe nordpå, Søndre Strømfjord, der i mellemtiden er blevet til Grønlands første lukkede anstalt for domfældte. Nu sejler man ind over Nuup Kangerlua, Godthåbsfjorden, og dykker ned i det flødeskumsagtige skylag der tit pakker sig omkring Grønlands hovedstad, og lander i en af Nordeuropas travleste lufthavne Akia, der ligger på Nordlandet, og hvor de kolossale toetagers Airbuses står opmarcheret og puster ud i transit på vej mellem lufthavne i Europa og Asien, og hvor de små Cessna privatflyvere, grønlændernes foretrukne intercitytransportmiddel i disse olie- og mineraltider, svirrer som travle hvepse på en varm sommerdag. Når man henvender sig ved infoskranken i Akia, bliver man som default tiltalt på engelsk, tysk, japansk, kinesisk, hindi, alt efter udseende, og selvfølgelig grønlandsk, men sjældent på dansk. Den tid hvor det danske sprog var Grønlands lingua franca, er for længst passé. Ankomsthallen summer som et babel, og der tales mindst tyve sprog her i dette arktiske trafikknudepunkt hvor investorer fra hele verden har oplevet et økonomisk eventyr af de helt store de sidste tredive år. Alle har nok set billederne af den efterhånden ikoniske bro med dens firespors motorvej der svinger sig op over fjorden mellem lufthavnen og byen. For mit vedkommende er det første gang jeg oplever den i virkeligheden, desværre kun fra det indre af en taxa. Det er ikke uden grund den har fået international omtale, og at broen med dens luftige, bølgeagtige form helt uden den normale konstruktion af betonsøjler og stålkabler har været på alverdens magasiners glittede sider. Man kører op og op, som på toppen af en bølge, og når man så endelig når toppunktet, ligger byen udbredt foran en, et arktisk Manhattan hvor skyskraberne føjer sig naturligt ind mellem de omkringliggende fjelde der spejler sig og mangedobles i deres
2 glasfacader. Jeg burde sidde og tage notater til de interviews jeg er kommet her for at lave, men jeg glemmer alt om notater, alt om arbejde og sidder blot og er bjergtaget, bogstaveligt talt, af det syn af glasflader og grønlandsk marmor der møder mig. Nuuk er en by mellem fjelde, og fjeld og by, det helt gamle og det helt nye, går i ét med hinanden på en naturlig måde som jeg ikke har set noget andet sted i verden. Sådan ser altså Grønlands selvstændighed ud! skriver jeg på min håndlog. Det er i år fyrre år siden Grønlands selvstyre, med den daværende landsstyreformand Aleqa Hammond, vendte op og ned på alt, til bestyrtelse for nogle og begejstring for flere, ved at erklære selvstændighed, efter at et overvældende flertal af stemmerne ved en folkeafstemning, 88%, havde stemt for landets løsrivelse fra Danmark. En nation blev født, og det var på mange måder en hård fødsel, i hvert fald for moder Danmark. Den danske regering indklagede landsstyret for FN, FN svarede, efter nogle døgns næsten kupagtige travlhed i korridorerne, med at godkende Grønlands status som selvstændig nation og indlemme det som organisationens 194sindstyvinde medlemsstat. Der opstod en krise mellem den gamle kolonimagt og dens tidligere koloni hvor en masse bitterhed og følelser fra fortiden dukkede op til overfladen. Og derefter begyndte en dominoeffekt at rulle, hvor først Northwest-Territories i Canada erklærede selvstændighed, derefter de inuitiske enklaver i Alaska og Østsibirien samt endelig de samiske folk, en række nye selvstændige stater der nu udgør den sammenslutning der kaldes "Inuit Circumpolar Union", eller ICU, og hvis formandskab går på omgang mellem landene.
3 Hvordan er dit forhold til de af dine gamle modstandere i det danske folketing der stadig er i live? spørger jeg Aleqa Hammon. Jeg har sat hende stævne på toppen af Hotel Arons høje, mørke søjle på femogfyrre etager, hvorfra der er udsigt over hele byen, og hvis tag er en af de utallige grønne haver der udgør toppen af Nuuks skyskrabere. Disse "arktiske haver" udnytter overskudsvarmen fra huset under sig og er nogle steder udformet som små køkkenhaver, andre steder som hele botaniske haver med vandrestier der slynger sig mellem de eksotiske planter. Nuuks glasoverbyggede tagterrasser er blevet verdensberømte og udgør en rekreativ zone for Nuuks indbyggere der har fri adgang til dem fra gaden via udvendige glaselevatorer, hvis oscillerende opad- og nedadstigen især i mørketiden giver byen en drømmeagtig stemning. Jeg sidder med Fru Hammond under en stor bregne der synes at have sin oprindelse i den tid for mange tusind år siden, hvor Grønland lå i en tempereret zone. Den tidlige landsformand og præsident er i dag en ældre kvinde - hun lægger ikke skjul på at hun i år runder de halvfems - og har status som en af den unge nations grundlæggere. Til trods for sin høje alder er hun dog på ingen måde svækket, og de inuitiske træk, sammen med en naturlig autoritet, giver hende en værdighed og særpræget skønhed som mange europæiske kvinder i pensionsalderen nok misunder hende. Mit forhold til mine danske venner er udmærket, svarer fru Hammond og smiler. Ikke noget gammelt nag? Hun ler. Danskerne er jo ikke et folkefærd der går og bærer rundt på gammelt nag. Der ligner de os grønlændere. Vi har heller ingen lang hukommelse for uenigheder. På den måde er vi de perfekte venner. Jeg mødtes faktisk med Helle (Thorning,
4 dansk statsminister , red.) for et par uger siden, og vi fik os en hyggelig sludder. Om gamle dage? Nej, de gamle dage har vi slet ikke tid til at beskæftige os med. Det er nutiden der gør krav på vores opmærksomhed, nu som før. Det må have været en fantastisk tid at leve i, dramaet med erklæringen af selvstændighed, al den ravage det skabte internationalt. Kan du fortælle lidt om det? Ja, der var meget rejseri og megen snakken i telefon, du ved disse klodsede apparater man havde dengang der hele tiden skulle lades op via el-nettet. Jeg kan huske at jeg var nødt til at have tre telefoner tændt samtidig, så der i det mindste var en der ikke var gået tom for strøm. Og der var mange møder, både scheduled, hvad hedder det nu, planlagte, og uofficielle. Mens hele landet dansede og festede, sad jeg for det meste i et tomt mødelokale i FN-bygningen og snakkede i telefon, mens en rengøringsmedhjælper støvsugede rundt om mig. Danskerne var ikke glade, kan jeg forestille mig? Nej, siger hun og ler en trillende latter. Det kan man ikke ligefrem sige. Men de blev jo gode igen. Jeg har hørt at du ligefrem måtte ansætte en dørvagt for at holde danske politikere og embedsfolk på afstand? Det husker jeg ikke noget om, siger fru Hammond og smiler. Dødstrusler? Åh, det er jo hvad der følger med jobbet. Men tilbage i Nuuk, hvor du havde godkendelsen af Grønland som selvstændig nation med i kufferten, blev du vel modtaget som en helt? Ja, der var et par flag, mindes Hammond beskedent. Danske eller grønlandske? Begge dele faktisk. Du ser stadig danskerne som dine venner?
5 Absolut. Måske mere end nogensinde. Men skilsmissen var jo brutal, ikke? Jo, men der er nu også noget forfriskende ved skilsmisser, siger Aleqa Hammond og ler. Jeg kender til flere fraskilte par der er blevet bedstevenner med deres eks-koner og -mænd. Men retorikken var hård, kan man se når man læser de danske aviser fra dengang. Og forsoningskommissionen, der jo blev nedsat kort før selvstændighedsdeklarationen, satte mange stærke følelser i gang omkring kolonitiden. Jeg har læst at der endda var en dansk historiker der hævdede at der slet ikke havde været nogen kolonitid; det var et historisk falsum. Det må have udløst både vrede og bitterhed, denne manglende anerkendelse af de historiske overgreb? Hvilke overgreb? siger fru Hammond og smiler. Jo, sandt nok, dengang var der mange stærke følelser i omløb, og vi var faktisk bange for at der skulle opstå voldelige optøjer mod danskerne, hvilket jo heldigvis ikke skete. Men det er alt sammen fortid nu. Ingen hard feelings? No hard feelings, siger fru Hammond og ler igen. Vi fik jo det vi ville; vores selvstændighed. Når man tænker på hvilket ry hun i sin tid fik for at være kompromisløs, manipulerende og benhård, nærmest den onde selv, af danske medier for fire årtier siden da konflikten var på sit højeste, er Aleqa Hammond et overraskende blidt og humoristisk bekendtskab. Jeg fortæller hende at jeg har svært ved helt at tro at der slet ingen bitterhed er imod danskerne. Måske ikke hos dig personligt, siger jeg, men hvad med grønlænderne generelt? Jeg tror du skal tage en snak med Jørgen Fleischer, siger hun. Den nuværende formand for forsoningskommissionen. Han kan måske forklare dig noget om hvad der er sket siden dengang.
6 Aqqaluk Boassen, Grønlands præsident gennem fire år, møder jeg på hans kontor i regeringskomplekset, hvis imponerende moderne arkitektur med flader af sort marmor med brune chatteringer og høje skinnende spejlglasflader rejser sig som en hundrede meter høj monolit midt på "Sletten" der engang husede ti af Grønlands værste slumblokke. Bygningen, der efter sigende er inspireret af en fjeldtop nordpå, har vundet adskillige internationale arkitekturpriser og er et af de mest populære fotomotiver for de tusinder af turister fra hele verden der besøger byen hvert år. Præsidentens kontor er der dog ikke meget storslåethed over. Det er en arbejdsplads; et skrivebord, et konferencebord med femten stole rundt, god belysning, samt en del litografier på væggene med grønlandske motiver. Henne i hjørnet står en kaffeautomat. Præsident Boassen har trukket to krus kaffe og stillet dem på sit skrivebord. Han har reserveret femten minutter til vores samtale, og jeg bruger dem på at grave lidt dybere ned i grønlændernes bitterhed mod danskerne som jeg er overbevist om, må være der et eller andet sted. Boassen er søn af skolelærere og nedstammer fire generationer tilbage fra en amerikansk soldat, udstationeret i Østgrønland, og hans grønlandske kæreste. Han voksede op i forældrenes hjembygd på østkysten, men gik i gymnasiet i Nuuk og tog sin universitetsuddannelse ved George Washington University i USA. Samtalen foregår på engelsk der er Boassens andet sprog. Han taler dansk, siger han, men kun lige nok til at bestille en rød pølse med ristede løg, ikke godt nok til at gennemføre et interview. Jeg elsker i øvrigt jeres land, forsikrer Boassen med en umiskendelig amerikansk dræven, Tivoli, Vesterhavet, Hans Christian Andersen, de små landsbyer rundt omkring, der er så hyggeligt.
7 Var der en amerikansk oldefar der spøgte i kulissen da du valgte at tage din uddannelse i USA? Jo, det var der jo nok, siger Boassen. Der var vistnok også et pengebeløb, lidt af en arv, der gjorde det muligt at rejse derover. Men der havde ellers ikke været nogen kontakt mellem dine forældre og din amerikanske familie? Nej, min oldefar og oldemor blev aldrig gift, fortæller Boassen. Det var bare den slags der sker, du ved, en sommerforelskelse, mens han var udstationeret som soldat. Hun blev gift med en storfanger, Boas Boassen, der så tog min bedstefar til sig. Det var helt uproblematisk. Det må have været mærkeligt for ham ikke at kende sin far? Nej, det tror jeg ikke han tænkte så meget over. Han havde jo sin far, Boas, som elskede ham som en fuldgyldig søn. Senere kom der så en kontakt i stand mellem familierne, fordi min oldefars barnebarn ovre i USA havde gravet den gamle historie frem. Og i dag har jeg faktisk kontakt med mine amerikanske slægtninge, så det er en stor gave at have fået. De er vel stolte af at have en præsident i familien? Det kan da godt være, siger Boassen og smiler lunt. Hvad er dit forhold til Danmark i dag? Det er glimrende. De er gode forhandlingspartnere, altid anstændige og respektfulde. Og man kan skændes så det brager, og bagefter være gode venner. Det kan jeg godt lide. Det hjælper vel også at have verdens største oliefond i ryggen når man forhandler? Jo, det spiller sikkert ind. Men først og fremmest er der en gensidig tillid og respekt. Oplever du at kolonitiden nogle gange spiller med ved forhandlingsbordet? Det tror jeg ikke. Det har jeg aldrig tænkt over. Undskyld mig, men det er et typisk dansk spørgsmål. Præsident Boassen ser lige på mig.
8 Men spiller kolonitiden slet ingen rolle i det moderne Grønland? spørger jeg med en begyndende frustration. Jo, bestemt. Det er jo en del af vores fælles historie på godt og ondt. Ingen bitterhed? Hvorfor skulle der være bitterhed? Grønland klarer sig jo godt. Grønland har en flot historie og smukke traditioner som vi allesammen er meget stolte af. Ingen racisme fra dansk side, overhovedet? Ikke i min tid. Måske i generationen før mig, men det er ikke noget jeg har hørt omtalt som et problem. Måske skulle du mødes med... Formanden for forsoningskommissionen, siger jeg. Ja, jeg har allerede aftalt et møde med ham. Tak for kaffen. You're absolutely welcome, my friend, siger Aqqaluk Boassen og følger mig ud med en hånd på min skulder. Jørgen Fleischers kontor ligger i sydenden af byen, en halv times siksakkende bustur gennem de mange forstæder der er skudt op gennem de sidste årtier, hver med sine stemninger og karakteristika efter de nationaliteter der har sat deres præg på dem. Der er mere end tyve "nationale" drabantbyer syd for Nuuk, en tysk, italiensk, amerikansk, indisk, kinesisk, og såmænd også en norsk og en dansk. Grønlands hovedstad er den hovedstad i verden med den højeste procentdel af fremmede nationaliteter. Fire år i træk har byen vundet Verdensbankens pris som Multicultural City number one. Men nu til mødet med Fleischer der foregår på dansk. Hr. Jørgen Fleicher, først bliver jeg nødt til at rose dig for at du taler så godt dansk, og sige tak for at dette interview kan foregå på dansk. Jamen, jeg er jo dansk. Er du ikke grønlandsk?
9 Jo, jo, men jeg er da også dansk. Min far er dansk. Jeg er opvokset i Danmark, i Herning. Så du er barn af et blandet ægteskab? Min mor er grønlandsk, ja. Men blandet, hm, det lyder lidt gammeldags, ja, undskyld mig. Lidt kolonitidsagtigt, måske? Så langt tilbage tror jeg ikke man behøver at gå. Men lad os ikke tale om det. Jeg elsker at tale dansk, det er som at være på ferie. Så hvad føler du dig som - grønlandsk eller dansk? Ja, siger Fleischer og smiler. Men dit efternavn er jo traditionelt grønlandsk, eller snarere tysk, hvis man skal være helt korrekt? Ja, jeg tog navn efter min mor. Aha, så jeg aner måske et opgør med din danske side her? siger jeg og øjner langt om længe en snert af den fjendtlighed mod Danmark jeg er på udkig efter. Overhovedet ikke. Min far og mor var ikke gift da jeg blev født, og så kom jeg til at hedde Fleischer. Senere blev de gift. Så du føler ingen splittelse ved at være halvt af hver? Jeg er ikke halv, jeg er hel. Jeg forstår. Undskyld, hvis jeg spurgte dumt. Jeg har nu talt med både Aleqa Hammond og Aqqaluk Boassen, og begge anbefalede mig at tale med dig. Hvordan kan det være, tror du? En del af svaret på det spørgsmål finder du vist i første del af den her samtale, svarer Fleischer og kigger på mig hen over sine hænder som han holder mod hinanden, fingerspids mod fingerspids. Hjælp mig med at forstå det her, siger jeg. Synes du at jeg som dansker kommer her med en postkolonial indstilling til Grønland? Jeg forstår det ikke helt. Jeg har jo trods alt brugt mange år på at gøre op med Danmarks rolle som kolonimagt, jeg har studeret det, jeg har skrevet om det, al den skyld og
10 skam der ligger i vores rolle over for Grønland. Og nu føler jeg nærmest at det er mig der bliver taget i skole. Er der da ingen brug for at gøre op med kolonitiden? Nej, det er der ikke. Kort og godt? Ja. Det forbavser mig at formanden for forsoningskommissionen siger det. Ja, det bør det også gøre, siger han. Men hvad med al bitterheden og vreden mod Danmark her i Grønland? Hvilken bitterhed og vrede? De her ting er stort set noget som skyldbevidste danskere har opfundet. Jeg har aldrig oplevet nogen bitterhed eller vrede mod Danmark. Da man erklærede selvstændighed tilbage i 2015, det var mens jeg fik skiftet bleer i Herning, faldt behovet for de der gamle følelser helt bort, og så kom olien og mineralerne og kineserne og japanerne og amerikanerne, og vi var tvunget til at tænke her og nu, og tænke frem og orientere os på en helt ny måde, blive en moderne nation. Der oplever jeg at danskerne har stået lidt mere stille. Vi har jo så heller ikke haft et tilsvarende olieeventyr, siger jeg. Fleisher smiler. Hvem er det nu der er bitter? siger han. Så det er olierigdommene der har fået Grønland til at fjerne sig fra fortiden? Tja, måske, men Danmark har dog fået sin del af kagen gennem koncessioner og outsourcing og levering af arbejdskraft. Nationalbanken har anslået at Danmarks BNP som en konsekvens heraf er øget med et beløb svarende til effekten af femten gange det bloktilskud der blev overført til Grønland under hele den postkoloniale periode fra 1953 til 2015.
11 Men med verdens største oliefond må man vel sige at Grønland fik en hel del mere ud af det? Det er klart. Det er jo også vores olie. Der er ingen grund til bitterhed. Det er ikke mig, ikke os, der er bitre, siger jeg og mærker at jeg skal holde tilbage for ikke at lade mig provokere af Fleischers gentagne drillerier. Men jeg kan ikke lade være med at se de her økonomiske triumfer i forhold til Danmark som et opgør med kolonimagten? Det er det faktisk ikke. Der var et opgør med os selv, som koloni, vores kolonitænkning, laissez faire, måden vi skubbede ansvaret fra os på, og lod naalagaq, danskeren, ordne tingene. Det forsvandt da landet blev selvstændigt, ikke over natten, selvfølgelig, men overraskende hurtigt. Her spillede forsoningskommissionen en vigtig rolle som en slags national psykoterapeut. Den var ikke rettet mod Danmark, men mod os selv. Det blev en selvforsoning. Desværre har en tilsvarende proces ikke fundet sted i Danmark. Hvad mener du? Jeg mener at man i Danmark stadig hænger fast i et selvbillede af at være en kolonimagt. Det er en slags masochistisk trang, tror jeg, der stammer tilbage fra den lutherske tro og pietismen, en trang til at være skyldig, til at have fortjent at blive straffet, korsfæstet, alt det der med Jesu vunder, det der har med kristendommen at gøre. Men grønlænderne er ikke interesseret i det. Det er det vi har lært af selvstændigheden. Og det er det der er vores opgave i Forsoningskommissionen at hjælpe folk med at forstå. Så hvad skal Danmark gøre efter din mening? Danskerne bør tage et opgør med sig selv og deres selvbillede som koloniherrer, ligesom grønlænderne har gjort op med deres selvbillede som koloniserede.
12 Og hvad med dig selv, Jørgen Fleischer, tager du et opgør med dig selv som dansker eller som grønlænder? Ja, jeg gør, siger han og trykker mig i hånden til afsked. Da jeg går derfra, føler jeg mig som en patient der forlader sin læge med den nedslående nyhed at jeg er fuldstændigt rask. Jeg tager taxaen tilbage ad den firespors motorvej til Akia, og da vognen drejer ind til kantstenen ved terminal 3, hvor SAS's indtjekningssluser findes, benytter jeg lejligheden til at få en sidste kommentar fra Grønland om dette mærkelige forsoningsbegreb. Hvad synes du egentlig om danskerne? spørger jeg taxachaufføren på engelsk. Danskerne er hyggelige mennesker, siger han. Jeg har lidt familie i Danmark. Fine folk. Og de giver gode drikkepenge. Tror du Danmark og Grønland har en fremtid sammen? spørger jeg, og jeg er mig bevidst at der nærmest er noget bedende i min stemme. Jo, jo, siger han. Flæskesteg, medisterpølse, rødkål, ris a la mande. Det kommer jo altid til at være der. Det vil grønlænderne aldrig nogensinde give afkald på. Og som den dansker jeg er, giver jeg ham gode drikkepenge, alt for gode, faktisk, og på vej ind i terminalen spekulerer jeg på om også det er et udslag af mit postkoloniale sindelag. Da Airbusen svinger sig op over Godthåbsfjorden på vej til Kastrup, hvortil der stadig er direkte ugentlige flyvninger fra Grønland, læner jeg mig tilbage i flysædet og tænker over de sidste par dage og samtalerne med Hammond og Boassen og Fleischer, stemningen i det hele taget, og jeg har lidt svært ved helt at definere hvad det er jeg føler. Måske er jeg lidt skuffet. Over at der ikke er mere bitterhed og vrede. Over at kolonitiden spiller så lille en rolle i grønlændernes bevidsthed. Hvis der var
13 bare en lille smule nag, tænker jeg, så ville vi da i det mindste vide at de stadig tænker på os. Jeg bestiller en cognac mere, og rasler lidt rundt med isterningerne, og jeg kigger ned på Nordatlanten, hvor isterningerne er blevet færre og færre i dette århundrede, og så bliver jeg suget ned mod det centraleuropæiske kontinent og dets plumrede skydække, og nu er jeg en lille smule fuld, må jeg indrømme, og mærker efter igen og tænker at det måske først og fremmest er lettelse jeg føler efter mit besøg i Nuuk. Og måske skyldes det de sidste syv bronzegyldne bobler med god gocnac som jeg har slynget i mig, måske noget andet, men i hvert fald kan jeg mærke at jeg smiler. Hvad vil jeg sige med historien: Jeg vil gerne vise at man godt kan se på Grønlands fremtid uden pessimisme, at man godt kan tillade sig at se lidt lyst på det hele. Jeg vil gerne tage et opgør med den danske skyldfølelse over for Grønland. En smule skyldfølelse er kun godt, det viser at man ikke er totalt psykopat, men det er en luksus som skal doceres med forsigtighed, for hvis den overdrives, virker den lammende, og den kommer til at blive et alibi for ikke at foretage sig noget som helst.
Sebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereA different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse
A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereSKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt
SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs merestudie Kristi genkomst
studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereSprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma
Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.
Læs merePrædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde
1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereNanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.
Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereSOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)
2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereMester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert
Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN
MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mereDeepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt
Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereTre måder at lyve på
Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereP.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig
P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereHun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!
Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen
Læs merePrædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb
Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mereSammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den
1. Masser af penge Det er mandag. Bølle-Bob står foran Sjokkes hus. Han ringer på døren. Han har købt mælk til Sjokke. Det gør han tit, for Sjokke er gammel. Der går lang tid, før Sjokke åbner døren.»er
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereHerre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN
2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mere18. s. e. trin. I 2015 Ølgod
For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereAmors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar
Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale
Læs mereUng kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.
1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står
Læs mere