Fængselsfunktionæren KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 6 juni 2013 KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER

2 Leder indhold Fokus på fællesskabet Hvad består vores faglige fællesskab som betjente, værkmestre og ledere egentlig af? Hvordan kan vi styrke det? Og hvordan får vi det til at vokse? Det er de spørgsmål og tilhørende svar som Fængselsforbundets næste fokusområde kommer til at handle om. Vi sætter nemlig fokus på fællesskabet. nes indsats og dialogen med medlemmerne. Det vil vi blandt andet belyse via en medlemsundersøgelse. For det andet, de ting man opnår ved at være en del af fællesskabet. Vi skal have fordele og resultater frem i lyset. Alle skal mærke styrken ved at være medlem af Fængselsforbundet. 04? Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Ved Fængselsforbundets to forrige kongresser valgte vi at fokusere på arbejdsmiljø og faglighed. To områder, som spiller sammen med forbundets eksterne dagsorden i forhold til medier og beslutningstagere. Det er i høj grad områder, som stadig vil være i fokus. Men i lyset af at der er fire år til næste flerårsaftale, vælger vi nu at kigge indad. Ind på vores organisation, samarbejde og fællesskab. Konkret vil vi fokusere på tre ting. For det første, hvad fællesskabet består i. Vores organisation, tillidsrepræsentanter- Og for det tredje, hvordan vi får vores fællesskab til at vokse. Vi vil anspore medlemmerne til at engagere sig i forbundets arbejde og dele gode lokale initiativer og nyskabende tiltag. Et fælleskab har altid to sider: Medlemmerne er med til at forme forbundet som et stærkt sammenhold. Til gengæld kan forbundet kun skabe bedre rammer for konstruktive ideer og udvikling, hvis vi har medlemmernes aktive tilslutning. Fængselsforbundet er kun så stærkt, som medlemmerne ønsker det Kongres Kort nyt 10 Rockere presser de sjællandske arresthuse 12 Danske fanger flygter mest 14 Kriminalforsorgen deles op i regioner 16 Fængsel i kontrast med land og natur år: Et fagblad til tiden 20 The Crum & Roy 22 Nye tillidsrepræsentanter 24 Første hold fra ny lederuddannelse Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Søren Gregersen, Tobias Bach Hansen, Kristian Westfall Forsidefoto: Kongres i Middelfart 2 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

3 kongres Valg til forbundssekretærer Fængselsforbundets fire forbundssekretærer var på valg på kongressen. Bente Benderska blev genvalgt for lederne. René Larsen blev genvalgt for arresthusene. Heidi Olsen blev valgt for de åbne fængsler i stedet for Jannie Hallø. Endelig blev Bo Yde Sørensen valgt for de lukkede fængsler i stedet for Michael Kaj Jensen. Forbundsformand Kim Østerbye ønskede alle tillykke med valget og takkede Jannie Hallø og Michael Kaj Jensen for deres store indsats for forbundet. Godt Kæmpet! På årets kongres roste forbundsformand Kim Østerbye de mange resultater, som forbundet har skaffet medlemmerne gennem århundredet. Af Søren Gregersen Det var en lidt usædvanlig kongres, som delegerede og gæster troppede op til på Hotel Comwell i Middelfart den 30. og 31. maj. Kikkerten var nemlig rettet længere tilbage i tiden end normalt på Fængselsforbundets kongresser. Helt tilbage til Det år hvor forbundet blev grundlagt. Kim Østerbye indledte kongressen med at takke de mange tillidsrepræsentanter, som har arbejdet for forbundet gennem tiden: Vores tillidsfolk har kæmpet medlemmernes sag gennem 100 år. De har rejst rundt i landet. Gået til et utal af møder. Støttet deres kollegaer. Skrevet indlæg. Forhandlet. Protesteret. Og på alle mulige andre måder været med til at skabe den kriminalforsorg, som vi kender i dag. Fra mig skal på vegne af os alle lyde: Godt kæmpet! Formanden nævnte også nogle af de resultater, som forbundet har opnået: I begyndelsen var tilskud til brændsel og varme benklæder vigtige for medlemmerne. Det skaffede vi. Siden pressede vi på for at oprette en betjentuddannelse og styrke vores fag. I 1970 erne var vi med til at bryde isen for kvindelige betjente. Siden har arbejdsmiljøet været i fokus. Og lønnen skal vi ikke glemme. Den har vi kæmpet for gennem alle årene. Kriminalforsorgens tidligere direktør, William Rentzmann, lagde heller ikke skjul på, at Fængselsforbundet har præget Kriminalforsorgens udvikling: Man får det indtryk, at der ikke er sket store ændringer i Kriminalforsorgen i de seneste 100 år, uden at forbundet har haft en finger med i spillet, sagde han blandt andet. Ny flerårsaftale Det var dog ikke alene fortidens succes, som stod på dagsordenen. Fængselsforbundets indsats gennem den seneste kongresperiode blev også drøftet. Kim Østerbye pegede på, at forbundet har arbejdet målrettet for at sætte fingeraftryk på efterårets flerårsaftale. Og det mener han, er lykkedes: Aftalen tilfører Kriminalforsorgen 1,7 milliarder kroner over fire år. Det er et usædvanligt godt resultat i en situation, hvor resten af den offentlige sektor er sat på smalkost. Jeg siger ikke, at det alt sammen er vores skyld, men jeg mener i al beskedenhed, at aftalen kun ville have været halvt så god, hvis ikke Fængselsforbundet havde sat fokus på de problemer, der er i Kriminalforsorgen. Aftalen medfører blandt andet 200 nye fængselspladser og håndtering af overbelægget svarende til 540 millioner kroner. 120 til 150 nye årsværk svarende til 340 millioner kroner. 120 millioner kroner til styrket sikkerhed. 300 millioner kroner til bedre resocialisering og 22 millioner kroner til bedre efteruddannelse for det uniformerede personale. Samtidig slår aftalen fast, at det uniformerede personale er krumtappen for den resocialiserende indsats i Kriminalforsorgen: Aftalen stadfæster dermed 100 års udvikling af betjentrollen. En udvikling fra dengang, hvor fokus i vores job lå på at straffe de indsatte, til i dag, hvor fokus i langt højere grad ligger på motivation, sagde Kim Østerbye. Det var et element, som Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann også kom ind på: Flerårsaftalen er en politisk tillidserklæring til det arbejde, som udføres af jer og jeres kollegaer. Og en tillidserklæring om, at I fortsat skal udføre denne rolle fremover. Knaster Selvom det er en god flerårsaftale, er der dog knaster. Kim Østerbye fremhævede især tre emner: For det første de kommende besparelser på vagtbemandingen. Der skal findes 63 millioner over de næste fire år. For det andet uddannelsesområdet, hvor nye opgaver og ændringer i klientellet nødvendiggør en styrket indsats. Og for det tredje arbejdsmiljøet. Vi mener, at vi kan stille krav om at arbejde i et arbejdsmiljø, der ikke adskiller sig radikalt fra andre erhvervsgrupper, sagde Kim Østerbye. Beretning På kongressens anden dag aflagde forbundsledelsen mundtlig beretning. Kim Østerbye gennemgik blandt andet forbundets mediedækning gennem den seneste kongresperiode. Alene i 2012 blev forbundet omtalt gange. Det vil sige i gennemsnit fem gange hver dag i løbet af året. Forbundssekretær René Larsen gennemgik blandt andet overenskomstresultatet og implementeringen af Ny løn, som ikke har været problemfri. Og forbundssekretær Jannie Hallø gennemgik blandt andet feriesagen, hvor det er lykkedes forbundet at skaffe feriepenge til flere hundrede afskedigede medlemmer. Forbundssekretærerne orienterede også om arbejde i deres respektive sektorer. Her pegede forbundssekretær Bente Benderska blandt andet på indsatsen for at styrke lederuddannelserne. Næste 100 år Kim Østerbye afsluttede kongressen med at se fremad: Forbundet tager nu fat på de næste 100 år. Vi gør det med stor ildhu og livskraft. For selvom vi er blevet en 100 år gammel dame, er der stadig meget, vi skal nå. Fængselsforbundet nr. 6 juni

4 kongres I mangler blot 100 års-telegrammet fra majestæten Både minister, direktør og formanden for Folketingets Retsudvalg ønskede tillykke på kongressen. Af Søren Gregersen Hvor mener du Fængselsforbundet skal bruge kræfterne i den kommende kongresperiode? Af Kristian Westfall at stå vagt om de værdier, som kendetegner fængselssystemet i Danmark. Vi har stort set ikke eksempler på ansattes overgreb på indsatte. Vi har derimod rigtig mange eksempler på en usædvanlig god og empatisk indsats i forhold til de mennesker, vi håndterer i vores institutioner, sagde Johan Reimann og fortsatte: Det er værdier, som ikke mindst Fængselsforbundet har været med til at grundfæste og stå vagt om igennem de forløbne 100 år i et samarbejde under vekslende politiske grundvilkår og skiftende syn på Kriminalforsorgen som institution. Selvom forbundet gik glip af dronningens lykønskningstelegram, blev fødselaren ikke snydt for lagkage. Man skulle være forholdsvis svagtseende, hvis man ikke fangede, at Fængselsforbundet fejrede sin 100-års fødselsdag på kongressen i Middelfart. Lokalet var nemlig dekoreret med bannere med sort/hvide-fotos af fængselsbetjente for 100 år siden. Godt gået! Det er selvfølgelig altid bekymrende, når et fagforbund får ros fra sin arbejdsgiver, men justitsminister Morten Bødskov (S) virkede overbevisende, da han lovpriste forbundet i sin tale: Det er et fantastisk arbejde, I har udført gennem 100 år godt gået! Han takkede forbundsformand Kim Østerbye for samarbejdet gennem den periode, hvor han først var retsordfører og siden blev minister: Kim kommer stadig brasende ind ad døren, selvom jeg nu sidder på et ministerkontor med formelle procedurer. Det skal I vide. I har en formand, som kæmper jeres sag og gør en forskel. Det skal I være stolte af, sagde ministeren. Denne positive stafet blev videreført af formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Ulla Vive Dannerfjord, bestyrelsesmedlem, Statsfængslet i Vridsløselille: Det er helt klart på vores postbemanding. Alenearbejde skal elimineres, og der skal satses på mere kontakt med de indsatte for at opnå dialog og mere synlighed. Peter Bernth, kasserer, AO Sjælland: Vi skal fokusere på at få Ny Løn på plads. Samtidig skal vi få det bedste ud af reorganiseringen ved at blive en medspiller i det, der konkret skal foregå. Kriminalforsorgens direktør bemærkede således også i sin tale, at alt stort set var, som det skulle være: I mangler blot 100 årstelegrammet fra majestæten. Telegrammet nåede ikke frem under kongressen, men formelt set har forbundet først fødselsdag i december, så dronningen kan nå det endnu. Direktøren roste også Fængselsforbundet for at være en aktiv medspiller for Kriminalforsorgens udvikling blandt andet ved Det er jo i sandhed en fornøjelse at kunne fejre 100 år for en faglig forenings lange, seje træk for at sikre bedre vilkår for sine ansatte. Stort tillykke med det! sagde hun og tilføjede: Det er en kamp, som jo aldrig slutter for Kriminalforsorgen er under stadig udvikling, og hver tid har sine problemer, men rummer derfor også sine løsninger. Der var også lykønskninger fra LO s næstformand, Lizette Riisgaard, og HK Stats formand, Rita Bundgaard, der talte på kongressen i sin egenskab som næstformand i OAO Stat. Æresnåle Der blev uddelt æresnåle til tre fængselsbetjente på kongressen: Lars Johansen, Arresthuset i Tønder. Hans Jacob Petersen, Fængslet i Nørre Snede. Og Lis Vig, Statsfængslet ved Sønder Omme. Skærebræt Direktøren havde en gave med til forbundet. Et stort skærebræt. Det lå der ikke noget symbolsk i, forsøgte Johan Reimann at overbevise forsamlingen om. Ordstyrer, forbundskasserer Ina Rasmussen, takkede for gaven og foreslog, at man kunne starte med at bruge brættet til at dele jubilæumskagen. Alberth Lange, afdelingsformand i Grønland: Vi skal blive ved med at satse på den gode dialog mellem forbundskontoret og afdelingen i Grønland. Desuden er der brug for, at vi gør en indsats for at styrke vores kommunikation. Brian Meldrup, afdelingskasserer, Statsfængslet Østjylland: I de 16 år jeg har været i Kriminalforsorgen, er det blevet mere råt. Før kunne man godt gå alene, men nu er det ikke rart. Så vi skal arbejde for bedre postbesættelse og imod alenearbejde. 6 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

5 kort nyt Hjælp til konflikthåndtering Hvordan møder man besværlige mennesker og håndterer konflikter bedst muligt? Det kan man læse om i en ny håndbog om konflikthåndtering. Bogen er skrevet af Jørn Boye Nielsen, som har undervist i emnet siden Nu sælger værkstederne direkte til forbrugerne Det står sløjt til med salget fra Kriminalforsorgens værksteder. Derfor har Kriminalforsorgen nu oprettet sin egen netbutik. Hjemmesiden som hedder tøjklemmen.dk har fungeret siden april. Her kan kunderne blandt andet købe træsko, æblekasser og fuglehuse. Træskoene koster 140 kroner, æblekasserne 50 kroner og fuglehusene 88 kroner. Vi er i en krisetid. Og så er det en god ide at lave noget selv og prøve at sælge det, siger Carsten Oldenburg Jensen. Han står for hjemmesiden og er souschef for beskæftigelsesenheden i Statsfængslet i Renbæk. Politimuseet markerer 20-året for 18. maj Da Danmark sagde ja til unionen den 18. maj 1993, opstod der uroligheder på Nørrebro, som udviklede sig til de alvorligste gadekampe siden Anden Verdenskrig. Omkring 90 betjente kom til skade og 11 demonstranter. Heldigvis blev ingen dræbt. Politimuseet markerer 20-året for urolighederne med en udstilling på Fælledvej i København. Meget passende. Urolighederne foregik nemlig på samme vej. Time for time, minut for minut kan de besøgende opleve de tre skæbnesvangre timer, der ændrede politiets historie, fremgår det af pressematerialet Så mange fanger sad der i Europas fængsler i De mange indsatte resulterede i overbelæg i halvdelen af de europæiske lande. Det skriver Europarådet i en ny rapport. Serbien vandt mesterskabet med 158 indsatte pr. 100 pladser. Sølvet gik til Grækenland med 152 indsatte pr. 100 pladser. Kort nyt 50 år forsinket Fagbladet skrev også om kort nyt for 50 år siden. I 1963 fortalte vi om indsmugling i USA: Fængslet i Kansas City gennemgik forleden en rutinemæssig undersøgelse efter skjulte våben blandt fangerne. Det største og interessanteste kup fængslets personale gjorde, var at få fingrene i et spillebord kamoufleret som en madras. Bordet var sammenklappeligt og med indlagt lys, så det også kunne bruges, når lyset blev slukket, stod der i bladet. Én time i friheden En 32-årig mand fra Estland flygtede den 21. maj fra Statsfængslet i Nyborg. Han havde oversavet nogle jernstænger til en af bygningens ovenlysvinduer, så han kunne smutte ud gennem vinduet. Via taget på en værkstedsbygning kunne han krybe ned på det grønne område uden for sikringsmuren og videre til det yderste hegn. Den 32-årige kravlede op ad hegnet og kastede noget tøj over pigtråden øverst på hegnet, så han ikke ville blive såret af pigtråden. Han forsvandt til fods, men blev opdaget af en forbipasserende, som kontaktede politiet. Ved hjælp af sporhunde fandt betjentene hurtigt den undvegne. Det blev blot til en time i friheden. Skønne spildte kræfter. Kør sikkert i tjenestebilen Klik ind på branchearbejdsmiljørådets nye hjemmeside Der er input og gode eksempler på, hvordan man kører sikkert i tjenestekøretøjerne. De flygtede nu får de erstatning Med lov skal man land bygge. Derfor bliver staten nu nødt til at betale erstatning til fanger, som blev dømt for at flygte, mens de afsonede med fodlænke i deres hjem. Det har nemlig vist sig, at der var et hul i straffeloven. På det tidspunkt hvor fangerne flygtede, var det faktisk lovligt. Det har Højesteret slået fast. Til gengæld var det ulovligt at straffe dem for at flygte. Derfor kan 20 dømte nu søge om op mod kroner hver i erstatning for de 30 dages fængsel, de har fået for fodlænkeflugt. Det vil sige i alt kroner til ære for retssikkerheden. 8 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

6 rockere Overbelæg og rockere presser de sjællandske arresthuse Kollegaerne i arresthusene på Sjælland døjer fortsat med stort overbelæg og stigende pres fra rockere. Og hjælpen lader vente på sig, mener fællestillidsmand. Af Andreas Graa Belægget i landets arresthuse procent I er de bedste til at håndtere rockerne. I bund og grund er der ingen, der ved mere om at håndtere dem, end jer. Sådan lød den overraskende besked til fængselsbetjente fra arresthusene i Næstved og Nykøbing Falster på et kursus som netop handlede om håndtering af rockere. Det er nok noget af det værste, du kan gøre ved en psykisk syg at lukke ham inde i 23 timer. Og selvom kollegaerne gør et kæmpe stykke arbejde med at håndtere de psykisk ustabile fanger og dem har vi mange af så er der altså ikke meget overskud til at tage sig af dem, når man samtidig har problemer med rockerne, der kæmper for at komme ud på gangene, siger han Kursuslederens paradoksale budskab er et godt billede på det svigt af de sjællandske arresthuse, som formand for AO Sjælland, Henning Mørck, oplever i øjeblikket. Med et stort overbelæg i år hvoraf mange er rockere var kurset ellers tiltrængt. Men det var en stor skuffelse. Vi havde selvfølgelig forventet noget mere håndgribeligt, noget der kunne hjælpe os i dagligdagen. Og så får vi at vide, at vi i forvejen er de bedste til at tackle rockerne det er sgu svært at anvende i praksis, siger Henning Mørck. Det er ifølge formanden Bandidos-husene, som er hårdest ramt det vil sige særligt arresthusene i Helsingør, Køge, Roskilde, Hillerød, Frederikssund og Nykøbing Falster. Her lægger rockerne massivt pres på personalet og går lige til stregen uden at gå over den. Jeg har for eksempel hørt om en rocker, der går over til en betjent i vagten og fortæller, at en af hans brødre en nabo til betjenten har været inde og lede efter en kat på hans grund. Det bliver leveret på en måde, så han bagefter er i tvivl, om det nu var en rar samtale, eller om det var en slags vi ved, hvor du bor -trussel. Han ser historien som et godt eksempel på de implicitte trusler, de sjællandske arrestbetjente får hver dag: Vi er i Korsbæk, og rockerne er i De ved lige præcis, hvordan de skal gøre, uden der er noget at komme efter. Jeg mærker virkelig træthed. Nye fællesskabsregler og gårdture stresser I forsøget på at afhjælpe situationen i de sjællandske arresthuse indførte man i starten af året nye fællesskabsregler. Det har dog både været til skade og til gavn, mener Henning Mørck: Alle er vist enige om, at det var en god idé at skille rockerne fra de almindelige indsatte. Men reglen om, at der nu kun må være otte på gårdtur ad gangen og at der skal stå en betjent og overvåge gårdturene hele tiden giver meget mere alenearbejde, fordi vi ofte kun er to mand på vagt ad gangen. Jeg frygter, at folk vil falde som fluer på grund af det simpelthen fordi det er for hårdt. Så jeg håber på en ændring, og det kan kun gå for langsomt. Udfordring med psykisk syge De nye fællesskabsregler går ifølge afdelingsformanden også ud over de indsatte, der har det skidt med at være alene det vil især sige de psykisk syge. Overbelæg skyldes københavneri Oven i problemerne med rockerne og de psykisk syge kommer belægget, der er langt højere på Sjælland end i Jylland og på Fyn. I årets første fire måneder ligger belægget i de sjællandske arresthuse på 101 procent. I de midt- og nordjyske arresthuse ligger det på 93 procent. Mens det i arresthusene på Fyn og i Syd- og Sønderjylland er nede på 90 procent. Overbelægget på Sjælland presser personalet endnu mere, end de i forvejen er, mener Henning Mørck: Vi bruger rigtig meget tid på at skaffe pladser, og der kommer hele tiden nye fra politiet og fra Københavns Fængsler. I stedet burde man køre dem til de fjerneste arresthuse, hvor belægget er lavere. Vi er slet ikke gearet til at bruge så mange ressourcer på sagsbehandlingen, når vi kun er to på vagt. Den sjællandske arrestformand kalder det for noget københavneri, at de sjællandske arresthuse skal betale prisen for bandeindsatsen i København: Så kan vi ellers få bøvlet, fordi vi er lavest i fødekæden. Vores kerneopgave er at servicere den nærmeste politistation. Har borgerne i Udkantsdanmark ikke også krav på, at der er pladser, så de kriminelle ikke render rundt og laver indbrud? Direktoratet arbejder på løsning I Direktoratet for Kriminalforsorgen ser sikkerhedschef Michael Gjørup det som naturligt, at det primært rammer Sjælland, når størsteparten af varetægtsfængslingerne af indsatte med rockerbanderelationer er sket i og omkring hovedstadsområdet. Han oplyser dog, at direktoratet arbejder på at nedbringe belægget: Vi arbejder løbende på at flytte de indsatte, som er dømt i første instans eller er fuldbyrdet, til arresthuse og fængsler i Jylland. Arresthusene på Sjælland har desuden arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af indsatte, som er ude i fællesskab, i forhold til antallet af tjenestegørende personale. Det er min opfattelse, at det har hjulpet en del. Derudover er der ifølge sikkerhedschefen en god dialog om sikkerheden mellem direktoratet og arrestforvarerne i arresthusene. Det er et område, som arresthusene hele tiden skal have fokus på særligt med det meget høje antal indsatte med tilknytning til rocker-bandemiljøet, siger Michael Gjørup Syd- og sønderjylland og fyn De sjællandske arresthuse er overfyldte. Belægget ligger på 101 procent i årets første fire måneder. Note: Belæg januar-april Midt- og nordjylland sjælland, lollandfalster og bornholm 10 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013

7 flugt Danske fanger flygter mest Indsatte i danske fængsler og arresthuse flygter oftere end indsatte i de fleste andre europæiske lande. Det viser en ny rapport fra Europarådet. Antallet af flugter er dog faldende, oplyser Kriminalforsorgens sikkerhedschef. Af Andreas Graae Fangeflugter har altid haft stor mediebevågenhed. Ikke mindst takket være de ofte fantasifulde metoder flugtkongerne tager i brug. Vi kender dem fra film som Olsen-banden eller En verden udenfor og fra tid til anden også fra virkelighedens verden, hvor fanger flygter iført burka eller med hjælp fra torpederende gummigeder. Selvom de færreste fangeflugter i Danmark hører til denne spektakulære kategori, så indtager danske fængsler en lidet smigrende tredjeplads i Europa, når man ser på undvigelsesstatistikken i Det viser en ny rapport fra Europarådet om fangeflugter. I 2010 flygtede 19 ud af de i alt danske fanger fra lukkede fængsler eller arresthuse. Det svarer til 0,5 procent af alle indsatte og er kun overgået af Schweiz og Makedonien, som altså har endnu flere undvigelser i forhold til det samlede antal indsatte. Danmarks tredjeplads i Europarådets statistik overrasker Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: Det er ikke en virkelighed, jeg kan genkende. Men vores kerneopgave er selvfølgelig at holde samfundet sikkert, og så er 19 flugter for mange. Det må vi kunne gøre bedre. Hvis vi har fået et klientel, som er blevet dygtigere til at stikke af, så må vi jo tilpasse os den situation. Halvt så mange undvigelser i 2011 I Direktoratet for Kriminalforsorgen er sikkerhedschef Michael Gjørup opmærksom på problemet: Det er altid et problem, når der er indsatte, der undviger fra vores institutioner. Og det er selvfølgelig ikke så morsomt at ligge så højt i Europarådets statistik, som vi gør i Han hæfter sig dog ved, at tallet er faldet markant i 2011 fra 19 undvigelser fra lukkede fængsler og arresthuse i 2010 til 9 fangeflugter i 2011: Går man tilbage til 2006, så det rigtig grimt ud. Der lå vi på 28 undvigelser fra lukkede fængsler og arresthuse. Så vi arbejder os nedad det går gudskelov den rigtige vej, siger Michael Gjørup. Flest undvigelser ved transporter Sikkerhedschefen fremhæver desuden, at de fleste fangeflugter sker i forbindelse med transporter af indsatte og altså ikke over muren, som man kalder det, når en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke er blevet pågrebet af personalet umiddelbart efter flugten. Den største udfordring er i forbindelse med transporter ud af huset for eksempel ambulante behandlinger, retsfremstillinger og så videre. Vi har for mange sager, hvor det er lykkedes indsatte at slippe ud af deres transportbælter under transporten. Derfor har vi også meddelt institutionerne, at de skal indkøbe nye og mere sikre transportbælter, siger han. Nul flugtkonger i Sverige Vender man blikket mod vores skandinaviske nabolande, ligger Norge og Finland nogenlunde på linje med henholdsvis 14 og 12 fangeflugter i Til gengæld skiller Sverige sig markant ud. Her havde man nemlig ikke én eneste undvigelse fra lukkede fængsler og arresthuse i Det undrer Michael Gjørup. Derfor spurgte han sikkerhedschefen for den svenske Kriminalvården, hvad de gør anderledes på den modsatte side af sundet: Der er ingen tvivl om, at svenskerne har gjort et kæmpe stykke arbejde med sikkerheden. De er for eksempel begyndt at risikovurdere hver enkelte indsatte. Det er da helt klart noget, vi kan lære af i Danmark og gøre bedre, siger han. Svært helt at undgå flugter Selvom man i Kriminalforsorgen undersøger alle undvigelser og særligt grundigt dem, som fuldbyrdes over muren så kommer man ifølge sikkerhedschefen formentlig aldrig helt i nul: Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere fremtidige undvigelser. Men helt at umuliggøre dem, det tror jeg aldrig, vi kommer til: Når de indsatte er tilstrækkelig kreative og fantasifulde, så vil det nok altid lykkes for nogle. Det synspunkt er Kim Østerbye enig i. Han advarer i den forbindelse mod at gøre den danske fængselsmodel mere lukket: Forudsætningerne for at drive kriminalforsorg i de europæiske lande er meget forskellige. I Tyskland har man for eksempel ringmursvagter, mens vi i Norden har en mere åben struktur. Vi skal passe på, at sikkerhedsniveauet ikke bliver så højt, at vi skal til at bære våben og bruge andre skrappe midler. Jo mere lukket vi gør det, jo mere råt bliver fængselsmiljøet, og jo mere desperate bliver fangerne. Også mange fangeflugter i åbne fængsler Selvom det er de lukkede fængslers flugtkonger, der stjæler billedet i Europarådets rapport, er fangeflugter fra de åbne fængsler mindst lige så stort et problem. I 2010 flygtede 94 indsatte fra de åbne fængsler og det er 94 for mange, mener sikkerhedschef Michael Gjørup. Det er et meget stort problem, og det skal vi have nedbragt. Når vi anbringer folk i åbne fængsler, er det fordi, vi ikke mener, de er farlige eller kan finde på at stikke af. Det indebærer selvfølgelig en vis form for tillid. Men der kan jo være mange grunde til, at man stikker af for eksempel at man føler sig truet af medindsatte så derfor er det vigtigt at have blik for sammensætningen af indsatte i de åbne fængsler, siger han. Kim Østerbye mener, at man bør se de 94 flugter fra åbne fængsler i lyset af, at de fleste afsonere er placeret her. Så er det måske mindre overraskende, at der er langt flere flugter fra de åbne institutioner end fra de lukkede, siger han. Fængselsforbundet nr. 6 juni

8 ny organisation Kriminalforsorgen deles op i regioner Til næste sommer vil Kriminalforsorgen se meget anderledes ud i forhold til i dag. Organisationen skal nemlig bygges op efter geografi i stedet for funktion. Af Søren Gregersen Opgaven skal i centrum. Derfor har Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, indledt en proces, som skal føre frem til en helt ny organisering af fængsler og arresthuse. I dag er organisationen bygget op efter produktionsapparatet. Det vil sige arresthuse, fængsler, pensioner og uddannelsescenter. Men dette giver strukturelle udfordringer, mener Johan Reimann. Og det er ikke en holdning, som han står alene med. Direktøren tager blandt andet udgangspunkt i analyser gennemført af Rigsrevisionen og Rambøll. Problemet er, at organisationen medfører dobbeltarbejde, der er for stor lokal autonomi og for få fælles standarder. Det er en hæmsko for Kriminalforsorgens hovedopgave: at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet. Derfor skal geografien fremover være det grundlæggende element i strukturen. Det lyder måske underligt, at geografi frem for funktion kan få opgaven i centrum, men ideen er, at man samler Kriminalforsorgens opgaver i geografiske enheder, som kan sikre sammenhængende forløb for de indsatte. Fire til fem regioner Man har ikke lagt sig fast på, hvor mange enheder der bliver. Fire til fem er nævnt. Man kunne for eksempel forestille sig en sjællandsk region, en fynsk, en sydjysk og en nordjysk. Det er blot et gæt. Hver region vil omfatte hele produktionsapparatet fra arresthuse til pensioner. Selvom en indsat bliver flyttet rundt i forskellige institutioner, vil han altså hele tiden være i samme organisation og møde medarbejdere med samme chef. Nærhed er det bærende princip. Behandling, sagsbehandling, administration og afgørelser bliver placeret så tæt på klienten som muligt. For medarbejderne betyder det, at de ikke længere vil have det enkelte fængsel som ansættelsessted, men hele den geografiske enhed. Der er brug for nytænkning Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er positiv over for de nye planer: Jeg er enig i, at kerneopgaven ikke understøttes godt nok af den nuværende struktur med mange institutioner, hvoraf mange er små. Jeg tror, at man kan styrke Kriminalforsorgen ved at samle kræfterne. Han peger blandt andet på, at der i dag kan være stor forskel på praksis i forhold til indsatte og ansatte i Kriminalforsorgens institutioner. Formanden løfter dog alligevel pegefingeren: Det er en stor reform, som har konsekvenser for mange medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at reorganiseringen sker i respekt for medarbejderne og af hensyn til opgaveløsningen ikke blot for at effektivisere, siger han. Johan Reimann lægger ikke skjul på, at reorganiseringen også handler om penge: Billigste indhold af ydelserne er et princip, som skal være en guide for organisationsændringen. Direktoratet splittes op Et sted, hvor man i høj grad kommer til at mærke reformen, er i Direktoratet for Kriminalforsorgen i Strandgade i København. Ifølge Johan Reimann minder direktoratets struktur om det sicilianske frokostbord med en direktion og ti fagkontorer. Det er en organisation, som skaber for mange kokke. Fremover skal direktoratet organiseres i et mindre antal centre. Og mange funktioner skal lægges ud i de nye regioner, så det lokale niveau tager sig af al behandling og sagsbehandling for klienter og medarbejdere. På centralt plan skal man alene understøtte regionerne. Deadline: juli 2014 Planen er som følger: Inden sommer designes organisationen. Dette design sendes til høring i sensommeren. I efteråret fremsættes lovforslag om reformen. Forslaget forventes vedtaget i marts I april 2014 besættes chefstillingerne, og i juli 2014 skal organisationen være køreklar. Kriminalforsorgen opdeles i regioner i Antallet ligger endnu ikke fast. I første omgang har direktøren nævnt fire eller fem.? 14 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013

9 nyt fængsel Fængsel i kontrast med land og natur I 2017 åbner Grønlands første lukkede fængsel i Nuuk. Det får plads til 76 indsatte. William Rentzmann kalder det verdens smukkest beliggende fængsel. Af Søren Gregersen En nordvendt klippeskråning ud til den vindblæste Godthåbsfjord vil om få år lægge plads til et særegent menneskeligt påfund et hus, som det er nemt at komme ind i, men svært af komme ud af. Et fængsel kaldes det og det er ikke bare usædvanligt her på dette sted. Det er usædvanligt for hele den store ø højt mod Nord. Fængslet bliver det første af sin art i Grønland. På sin vis markerer fængslet afslutningen på det særlige grønlandske straffesystem, hvor man ikke vil afskære dømte fra det omkringliggende samfundsliv. Faktisk omtales ordet straf slet ikke i den grønlandske kriminallov. I stedet bruges ordet foranstaltning. En foranstaltning kan være en bøde, at man skal blive hjemme eller anbringes i en af øens åbne anstalter. Men i praksis har systemet ikke kunnet efterleves. Udviklingen af det grønlandske samfund har undergravet det. Mange grønlændere er blevet sendt til Danmark for at afsone langt fra deres familie og venner. Det skal være slut nu. Derfor bygger man en lukket anstalt. Ifølge Kriminalforsorgens tidligere direktør, William Rentzmann, bliver det nye fængsel Et af verdens smukkest beliggende fængsler. Han var formand for dommerkomiteen, som blandt andre også bestod af Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye. Justitsminister Morten Bødskov (S) var også til stede ved afsløringen af vinderprojektet. Han ser frem til, at de grønlandske forvaringsdømte, der afsoner i Anstalten ved Herstedvester, kan komme tilbage til deres egen kultur og natur. Det er noget, som rigtig mange folketingspolitikere er glade for. Vinderprojektet består af fem boenheder med plads til 76 indsatte i en lukket og en åben afdeling. Herudover bygges der faciliteter til beskæftigelse, fritid, besøg, administration og teknik. Det hele bliver omkranset af en ringmur. Fremmedlegeme i naturen Måske er arkitekterne klar over, at fængslet er et fremmedlegeme i den uspolerede natur. Det kan være, at det er derfor, at de har valgt at skabe et bygningskompleks, som står i modsætning til naturen. Bygningerne er kantede og forsøger ikke at indpasse sig i landskabet. Kontrasterne mellem det barske og skønheden afspejler sig også i materialevalget, som kommer til at bestå af beton, træ og stål. Arkitekterne er tydeligvis begejstrede for det nye fængsels placering. I oplægget til vinderprojekter skriver de: På dette sted, hvor den iskolde nordenvind stryger op over fjeldet, efter at have fejet henover den vidtstrakte Godthåbsfjord, præges udsigten over fjorden af et fantastisk sceneri. Lige ret for troner Sermitsiaq fjeldet med den evige sne, som har en nærmest mytisk rodfæstning i grønlændernes folkesjæl. Mod syd rejser fjeldet sig til Lille Malene, der i vinterhalvåret forhindrer solens stråler i at nå ned. Her opleves kontrasten mellem det barske og skønheden. Det hårde og det bløde. En mere passende ramme kan man næppe tænke sig til en ny forvaringsanstalt i Nuuk. Og naturens kontraster is, klipper, mos, himmel, sol og mørke bringes også ind i bygningskomplekset. Fra cellerne får de indsatte udsigt over havet og landskabet, men i vinterhalvåret vil der være mørkt, for fjeldet forhindrer solens stråler i at nå ned. Konkurrence Kriminalforsorgen udskrev i december 2012 en konkurrence om det kvadratmeter store fængsel, og vinderprojektet blev offentliggjort den 17. maj i Nordatlantens Brygge i København. Det var en større skare af arkitekter og entreprenører, som løb med sejren: Friis & Moltke, Schmidt Hammer Larsen, Møller & Grønborg og Rambøll. Fængselsforbundet nr. 6 juni

10 100 år Et fagblad til tiden kap. 5 Hver måned i årets løb fortæller vi om de mennesker, visioner og magtkampe, der skabte et af Danmarks stærkeste fagforbund. Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet Dansk Fængselsforbund December Januar 2006 nr 3 mar 2013 Da fængselsbetjentene havde organiseret sig på tværs af landet, var det tid til at få mangfoldiggjort budskaberne. Det gjorde man bedst i trykt form. I 1917 kom fagbladet Fængselsfunktionæren til verden DANSKE FÆNGSLER ER NORDENS BILLIGSTE STIGENDE problemer med psykisk SyGE SmAL OVERENSKOmST med LySpUNKTER Af Kristian Westfall Organ for Betjentforeningerne for Danmarks Straffeanstalter. Det var undertitlen til den første udgave af Fængselsfunktionæren, og selvom bladet udkom 1. april 1917, var fagbladet langt fra nogen aprilsnar. Tværtimod var første nummer et alvorstungt kampskrift. Dengang som nu var der brug for en fængende overskrift for at lokke læsere til. På forsiden stod der derfor: Kolleger. Fængselsbetjente. Vågn op og vær med i arbejdet for vort sociale og økonomiske vel! I lederartiklen blev fængselsbetjentenes gerning beskrevet råt for usødet dog med et pift af storladenhed: Vi ved jo alle, at vor gerning isolerer os fra omverdenen, fra det frie, pulserende liv, og forkalker både i fysisk og åndelig henseende alt det, som i det daglige liv skulle bære os oppe. Og dog er det af yderste vigtighed, at fængselsbetjenten formår at holde sig Fængselsforbundet fylder 100 år Landets fængselsbetjente har organiseret sig i et fælles fagforbund siden Det fejrer vi i Fængselsfunktionæren med at kigge tilbage på den faglige organisering på vores arbejdsplads. Artiklerne bygger på historikeren Søren Federspiels bog Fagligt fællesskab under forandring. Fængselsforbundet i Danmark , som netop er udkommet. I denne artikel har fagbladet dog hovedsageligt kigget sig selv over skulderen. frisk fysisk og åndeligt, thi hele vor gerning fra morgen til aften fordrer nemlig det bedste af sin mand. Som man kan fornemme, var fagbladet en kende drøjt at komme igennem. Måske derfor kom det kun fire gange om året i starten. Ansvaret for indhold og udgivelse lå hos fagbladets første redaktør, L. Bech-Mathisen, der kom fra Statsfængslet i Nyborg. Ud over den ledende artikel indeholdt det første blad en artikel om uniformsreglementet, en om foreningsliv, et lille digt samt en opfordring til at fængselsbetjente skulle lære af egne fejl. Slutteligt bad man sine medlemmer om at deltage i debatterne ved at sende indlæg til bladet. Det er i øvrigt noget, som fagbladet stadig opfordrer medlemmerne til. Lokalt forankret reklameorgan Undertitlen Organ for Betjentforeningerne for Danmarks Straffeanstalter pegede på, at det var lokalforeningerne ved de tre statsfængsler i Horsens, Nyborg og Vridsløselille, der stod for udgivelsen. Det var et navn, som hang ved frem til Tilknytningen til de tre byer afsløres også ved reklamerne, der gradvist kom ind i fagbladet for at finansiere udgivelserne. Blandt andet var det manufaktur- og møbelhandlere i Glostrup og omegn samt den nyborgensiske Weinberger-eddike, der agiterede på bladets sider. Fagbladet opfordrede desuden sine medlemmer til at handle i de reklamerende forretninger for fortsat at have dem som annoncører. Utak er verdens løn Ikke overraskende har Fængselsfunktionæren været præget af de samme problemstillinger fra første tryk til nu. Oftest har artiklerne handlet om fængselsbetjentenes faglige organisering, arbejdstid, cirkulærer, jubilæer, pension og selvfølgelig som i dag fordelingen af lønkroner. Man kunne den 1. januar 1931 læse følgende kritiske ord om Lønnings-Kommissionens Betænkning: Det er, ligesom det gælder om at faa konstateret, at en fattig Mand sagtens kan leve af næsten intet, medens en vellønnet absolut ikke kan eksistere, uden at han tildeles endnu mere. Fordelingen er det splittergalt med, det kan ethvert Menneske se, om han da ikke sætter Kikkerten for det blinde øje. Jiu-Jitsu i Sønder Omme Der har dog også været visse artikler, der stak lidt ud. Man kunne således i 1943 det år fagbladet fyldte 25 år læse om et Jiu-Jitsukursus i Statsfængslet ved Sønder Omme. Det var en overordentlig succes: Kurset blev startet, men det viste sig hurtigt, at Interessen for Jiu-Jitsu var stor, saaledes at selv om et Par Stykker gik fra, var vi dog ved Afslutningen af Kursuset 30 Deltagere, eller godt en Fjerdedel af samtlige Funktionærer, hvilket man vist godt kan kalde overvældende Tilslutning, skrev en skribent med initialerne S.A. i oktober-udgaven. Samme S.A. argumenterede for, at selvforsvar skulle blive en del af uddannelsen på Fængselsvæsenets Betjentskole. Han skrev videre: Det vilde give Aspiranten en moralsk Støtte og en Følelse af at være enhver Situation voksen, som vil have Betydning for ham den dag, han staar overfor en genstridig fange. En del af et ændret samfund Fagbladet var sat i verden for at samle forbundets medlemmer og engagere dem i arbejdsforholdene. I løbet af tresserne og halvfjerdserne begyndte medlemsindlæggene dog som resten af samfundet på den tid at blive mere politisk engagerede. I september 1970 skrev Hr. Vagn Jensen i juli-nummeret: Vi ser i dag en fuldstændig nedbrydning af disciplin og autoritet. Vi ser det i skolerne, og vi ser, hvordan det er blevet moderne at gå løs på politiet og kritisere det ved enhver lejlighed i stedet for at respektere den autoritet, som i et demokrati udøves på den lovgivende magts vegne. Det vides ikke, om fængselsbetjent Poul Kirkegaard havde fuldskæg og røg pibe, men han fór i hvert fald i blækhuset og replicerede to numre efter: Jeg mener, at årsagen til de unges oprør er den, at den ældre generation betragter sig selv og deres samfundssystem som den højeste autoritet, i det de henviser til deres større erfaring. Da dette autoritære system ikke smager så godt i vort frie samfund, kommer de lidt sukker på og kalder det demokrati. Ungdomsoprøret havde sneget sig ind i fagbladets spalter. Fagbladet i dag I dag udkommer fagbladet i eksemplarer ti gange om året. Man besluttede i 1988 at gå fra tolv til ti udgivelser for at frigive penge til en ansigtsløftning af bladet. I den forbindelse skrev redaktør Henning Petersen: Det er hørt i skumle hjørner, at det nuværende fagblad er kedeligt og farveløst. Bladet er nok en gammel kone rynket, lidt træt og måske en smule krakeleret men lur hende om der ikke banker et ungt hjerte. Fagbladet har altså en stolt historie bag sig stort set lige så lang som forbundets. I en periode har Direktoratet for Kriminalforsorgen også udgivet et søsterblad, men det stoppede i Fængselsfunktionæren er her stadig og kan fejre 100 års jubilæum om fire år. 18 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

11 irland The Crum Hvis du er på besøg på Den Grønne Ø, er det værd at slå et smut forbi det nordlige Belfast for at besøge Nordirlands eneste tilbageværende fængsel fra Victoria-tiden. Af Peter Kyhl Olesen // Keep on fight, your volunteers/ for God is on your side/ That jail won t break their spirits down/ They d just as soon have died/ For England knows and England fears/our fearless Northern Gaels/ And that s another reason why/ They keep our lads in Crumlin jail//. Verset er fra sangen Crumlin Jail og er en ud af flere sange, der er blevet skrevet om The Crum som det berygtede fængsel The Crumlin Road Gaol i Belfast kaldes i folkemunde. Et fængsel, der har haft en begivenhedsfuld historie fra 1845, indtil det lukkede i Det har blandt andet huset nogle af Nordirlands mest hærdede forbrydere og været skueplads for fangenskab og henrettelser. Fængslet har undergået en gennemgribende renovering og er nu genåbnet som besøgscenter. Du bør ikke snyde dig selv for at få et førstehåndsindtryk af dagligdagens rutiner for både de indsatte og ansatte. Det er ikke muligt at gå rundt i fængslet på egen hånd. Der er en guidet rundtur på omkring 75 minutter, hvor guiden viser rundt og fortæller historien om fængslets beboere. Om den 10-årige dreng Patrick, der i midten af 1900 tallet røg bag tremmer, fordi han havde stjålet tøj, og hængte sig selv. Om de mange fængslede under den nordirske konflikt. Om de 17 mennesker, der blev henrettet i fængslet i perioden fra 1901 til Om bødlerne som kom fra England, fordi der ikke fandtes nogen af den rette støbning i Irland. Og om de forskellige berømtheder, som har været indespærret, blandt andet Ian Paisley den tidligere førsteminister for Nordirland. & Roy Det var så her, jeg arbejdede for min løn i mange år, fortæller vores guide Roy og åbner den store dør ind til en af fængselsfløjene. Rundturen i fængslet er startet. Det er flere år siden, han stoppede sit arbejde som fængselsbetjent, og nu bruger han sin tid på at vise folk rundt. Mens vi trasker rundt og ser celle efter celle, fortæller han om vilkårene for fængslets ansatte, mens the troubles stod på. Det vil sige urolighederne mellem protestanter og katolikker, som prægede Nordirland gennem årtier. Times were tough, really tough. Fængselsbetjentene blev ofte udsat for overfald, når de ikke var på arbejde, og måtte konstant leve med trusler fra folk fra både nationalistiske og unionistiske grupper. Vi fik installeret skudsikre ruder i vores hjem og udleveret pistoler, når vi gik rundt privat. Vi frygtede konstant for vores families sikkerhed. Flere af mine kollegaer blev dræbt. For første gang under turen bliver Roy, som ellers har talt og talt, med ét stille i nogle minutter. Men de dage er heldigvis ovre nu, siger han. Roy fortæller, at efter Crumlin Road Gaol er blevet en seværdighed, er kapellet nu blevet et sted, hvor der holdes koncerter og Fra Danmark til Belfast Der er ikke direkte flyforbindelse til Nordirland fra Danmark. Til gengæld flyver både SAS, Aer Lingus og Norwegian mellem København og Dublin i Irland. Der er omkring tre daglige afgange og billige billetter. Fra Dublin Lufthavn har flere busselskaber ekspresruter til Belfast (som udgår fra Dublin Centrum). Det tager omkring to timer at komme til Belfast fra Dublin. I Belfast er det bus nummer 57 og 12b, der kører forbi Crumlin Road Gaol. Belfast Citysightseeing busser har ofte afgange fra centrum og har stoppested ved fængslet. shows. Der kan være omkring 150 mennesker. Et af højdepunkterne er, når et lokalt Johnny Cash Tribute band spiller koncerter herinde, fortæller Roy og griner. Faktisk er der også folk, der bliver gift herinde. Det er ved at blive en helt ny trend. Til bryllupperne lægger vi håndjern på jorden, fordi gommen bliver fanget. Roy synes, at det er spændende at vise folk rundt i det store fængsel: Det er vigtigt, at de store låger er blevet åbnet, så folk kan se, hvordan det var herinde. For Crumlin Road Gaol er i allerhøjeste grad en del af Nordirlands historie igennem de sidste 150 år. Peter Kyhl Olesen har tidligere skrevet rejseartiklen Kilmainham En turistoplevelse i Dublin, der blev publiceret i fagbladet i april Roy har tidligere arbejdet i fængslet og arbejder nu som guide. 20 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

12 forbundsnyt NYE TILLIDSrepræsentanter VALGT I FORÅRET Af Kristian Westfall Hvad fik dig til at blive tillidsrepræsentant? Hvad fik dig til at blive tillidsrepræsentant? Navn: Søren Wiborg Stilling: Fængselsbetjent alder: 44 år Afdeling: Fængslet ved Nørre Snede Ansat i Kriminalforsorgen siden 2002 Tillidskarriere : Medlem af bestyrelsen for lokalafdelingen i Nørre Snede : Næstformand i lokalafdelingen 2013: Afdelingsformand Jeg startede i bestyrelsen for et par år siden. Arbejdet blev mere og mere interessant, og til forrige generalforsamling blev jeg valgt til næstformand. Da Hans Jakob Petersen, ikke valgte at genopstille i år, valgte jeg at stille op. Jeg synes især, det er spændende at arbejde med forhandlinger, og jeg har i høj grad en god kontakt med ledelsen. Hvad vil du lægge vægt på i dit arbejde for medlemmerne? Jeg lægger vægt på, at vi skal bevare den gode dialog med ledelsen, for det er derigennem, at vi får allermest indflydelse. God kommunikation er noget af det vigtigste overhovedet. Der opstår alt for ofte misforståelser mellem ledelse og medarbejdere på grund af dårlig kommunikation, så det er noget, jeg fokuserer på. Desuden er arbejdsmiljøet et utrolig vigtigt punkt, og noget af det jeg også bruger meget tid på. Hvad regner du med, bliver din største udfordring som tillidsrepræsentant? Jeg har faktisk allerede haft nogle stykker. Den største var en besparelse på 4,5 millioner kroner. Den var svær og hård. Og så får vi jo snart besøg af rejseholdet. Jeg frygter, at de vil have, at vi skal spare endnu mere. Men jeg mener ikke, at vi kan skære mere, end vi allerede har gjort. Kriminalforsorgen står over for store forandringer. Det vil helt sikkert ramme os alle sammen. Konkret frygter jeg, at reorganiseringen af ledelsen vil skabe større afstand mellem tillidsrepræsentanter og ledelse. Jeg har for eksempel tit kontakt med både vores økonomichef og vores personale- og sikkerhedskonsulent, fordi vi sidder det samme sted. Hvis der bliver rokeret, så de kommer til at sidde et andet sted end i fængslet, er jeg bange for, at vi mister kontakten. Derfor kan jeg forestille mig, at vi på langt sigt måske er nødt til at organisere os anderledes i Fængselsforbundet. Hvordan kan Fængselsforbundet bedst styrke dig i dit faglige arbejde? Som forbundet allerede gør med kurser og information. Her i foråret blev der afholdt mini-kurser for tillidsrepræsentanter af Jannie Hallø. Hun kan jo se de steder, hvor vi halter lidt, også selvom man ikke er nyvalgt. Det var rigtig godt mere af det, tak! De store TR-kurser har overvældende meget information, så jeg vil egentlig hellere have lidt ad gangen. Så er det nemmere at overskue. Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmiljø, og da Bonnie Lundquist meldte ud, at hun ikke genopstillede, fik jeg ideen til selv at stille op. Jeg ser det som en mulighed for at få direkte indflydelse på, hvordan vi samarbejder i den uniformerede gruppe, og hvordan vi samarbejder med andre faggrupper i fængslet og ikke mindst hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmiljø. Vi skal konstant reflektere over, hvad vi gør og ikke mindst hvorfor. Hvad vil du lægge vægt på i dit arbejde for medlemmerne? Lige nu skal der lægges vægt på sygdom, og hvordan det bliver håndteret, da det er en af de ting, der fylder meget hos kollegaerne. Vi skal sikre os, at en omsorgssamtale reelt opfattes af den sygemeldte som en omsorgssamtale og ikke et gok i nøden. Derudover er håndteringen og forståelsen af flerårsaftalen, og hvad den konkret kommer til at betyde for os, et stort tema. Der er rigtig meget usikkerhed, og det er vigtigt, at jeg som tillidsrepræsentant prøver at udlægge min version af teksten for at komme den usikkerhed i møde. Hvad regner du med, bliver din største udfordring som tillidsrepræsentant? Som nævnt bliver det arbejdet med sygefraværet. Vi skal hele tiden sørge for at have den enkelte medarbejders specifikke situation for øje. Desuden mener jeg, at man bør diskutere, hvordan man behandler sygemeldinger fremover, og om der skal ske yderligere forebyggende indsats. Vi vil jo alle gerne forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet. Hvordan kan Fængselsforbundet bedst styrke dig i dit faglige arbejde? De kan blive ved med at give mig mulighed for faglig sparring om problemer og regler, og selvfølgelig udbyde relevante kurser. Jeg vil også rigtig gerne mødes med andre tillidsrepræsentanter fra den åbne sektor for at lære af deres problemer og løsninger. Her kan Fængselsforbundet måske også hjælpe. Navn: Philip Hollendsted Stilling: Fængselsbetjent alder: 39 år Afdeling: Statsfængslet ved Horserød Ansat i Kriminalforsorgen siden 1. juni 2008 Tillidskarriere: 2013: Valgt til afdelingsformand 22 Fængselsforbundet nr. 6 juni 2013 Fængselsforbundet nr. 6 juni

13 Første hold fra ny lederuddannelse Af Søren Gregersen Jeg kan garantere, at der bliver brug for jer alle. Sådan indledte Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, sin tale til 19 nye ledere fra Kriminalforsorgens Grundlæggende Lederuddannelse (KGL). Efter et års forløb fordelt på fire moduler var de studerende nået frem til den afsluttende eksamen. Det gik heldigvis godt. Alle bestod. Og den 2. maj var der bobler i glassene i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød. Udenfor stod solen højt over de grønne bakker. Overvagtmester Winnie Holm fra Arresthuset i Viborg var en af de 19, som modtog eksamensbevis. Hun synes, at uddannelsen både har været givende og spændende: Det har været et godt forløb med målrettede opgaver og et godt fokus. Jeg kan klart anbefale uddannelsen. Hvis ikke andet, kan man blive klog på, om man gerne vil være leder, sagde hun. Den nye uddannelse er udviklet specifikt til Kriminalforsorgens ledere og før-ledere, som ikke har gennemført KFL (den tidligere lederuddannelse i Kriminalforsorgen). Uddannelsen tager udgangspunkt i de særlige opgaver og problemer, man møder som leder i Kriminalforsorgen. Fængselsinspektør Mia Heckscher, der var til stede som censor, havde også et par ord til de nye ledere: Det har været en fornøjelse at følge jer i dag. Bevar denne entusiasme.

Fængselsfunktionæren KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER

Fængselsfunktionæren KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 6 juni 2013 KONGRESSEN FEJREDE 100 ÅRS FAGLIGT ARBEJDE ROCKERNE PRESSER DE SJÆLLANDSKE ARRESTHUSE KRIMINALFORSORGEN OPDELES I REGIONER indhold 04 10 12? 14 16

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland. MØDEREFERAT Mødedato og tid 28. August 2013 Sted Rødekro-kro Mødedeltagere Fra Emne Ole O. Madsen Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Bestyrelsen afholdte et lille

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen

Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen Referat af forretningsudvalgsmøde onsdag den 3. februar 2016 på hotel Scandic, Sydhavnen Til stede: Kim Østerbye René Larsen Bo Yde Sørensen Bente Benderska Allan Kjær Brian Hedensted Mette Frets Nielsen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 28. november 2013

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 28. november 2013 1 Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 28. november 2013 Deltagere: Politidirektør Elsemette Cassøe Stabschef Henrik Kjær Thomsen Chefpolitiinspektør Claus Hilborg Borgmester Lars

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og Sundhedssektoren FOA er dit sikkerhedsnet. FOA forhandler

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere