Læsevejledning. Baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejledning. Baggrund"

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Læsning Matematik Status fokusområder Fokusområde 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Fokusområde 2: Forældres oplevelse af skole- hjemsamarbejdet.. 16 Fokusområde 3: Elevtrivslen i skolen Fokusområde 4: Faglig progression i læsning i nationale tests Fokusområde 5: Faglig progression i matematik i nationale tests Fokusområde 6: Digital læring i udskolingen Fokusområde 7: Smidige overgange uden bomme Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Den digitale skole Nyt fokusområde 2: Faglig ledelse med fokus på matematikfaget.. 23 Status på nationale mål Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 29

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

5 Beskrivelse af skolen Bøgeskovskolen er en af to skoler i Bjerringbro by. Der går 411 elever på skolen og skolen er afdelingsopdelt og der er udstrakt selvstyre i afdelingerne. Der er 132 elever i SFO. Der er ansat 32 lærere og 7 pædagoger. Ledelsesteamet består af 4 personer. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der tre friskoler, der alle er opstået som konsekvens af lukning af små skoler i lokalområder. Friskolerne står stærkt og sikkert i lokalområdet. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der mange børn, der oplever mange udfordringer og er i udsatte positioner. Arbejdet med elever i udsatte positioner og elever med særlige udfordringer er af stor betydning for os. Det er vigtigt for os, at alle elever i skoledistriktet kan finde en plads hos os og opleve sig som en del af skolens fællesskab. Derfor har skolen en særlig indsats her. Denne er beskrevet senere i kvalitetsrapporten. Kort kan nævnes, at vi har ansat to AKTmedarbejdere/inklusionspædagoger og at vi i det daglige arbejde har stor fokus på inklusionsarbejdet. Et konkret resultat af indsatsen er, at Bøgeskovskolen kun har 5 elever i specialtilbud. På Bøgeskovskolen har vi formuleret nedenstående værdier for skolens pædagogiske arbejde mellem personale, børn og forældre. På Bøgeskovskolen udvikler vi mennesker. Hermed ønsker vi at signalere, at selvom det er vigtigt at kunne læse, skrive og regne, så er det mindst ligeså vigtigt at kunne samarbejde, præsentere, præstere og kunne begå sig blandt andre for Bøgeskovskolen er en del af livets skole, hvor man bliver dygtiggjort til det at være menneske, så man kan indgå i det komplicerede danske samfund som en aktiv samfundsborger. På Bøgeskovskolen gør vi vores arbejde godt og behandler hinanden ordentligt. Lederskab af læreprocesser Det betyder, at vi i højere grad er i stand til at se og udvikle børns styrkesider. Det betyder også, at vi som pædagogisk personale anerkender vores store betydning som ansvarlige voksne i forhold til børns udvikling og tager dette lederskab på os vi opfatter en voksen på Bøgeskovskolen som en leder af børns læreprocesser. Med baggrund i ovenstående værdigrundlag formulerer vi nedenstående mål for Bøgeskovskolen. At skolen skal være et godt sted for elever, forældre og ansatte. At der skal være tillid, tryghed, respekt og ansvarlighed. At faglig fordybelse kombineres med gode oplevelser. At det kreative og musiske indgår i undervisningen. At eleverne gennem selvstændighed og ansvarlighed for egen læring får tillid til egne muligheder. At eleverne forberedes til informationssamfundet. At være en dynamisk skole, der er åben for nye ideer, der giver mulighed for udvikling. Læs mere om Bøgeskovskolen på

6 Skolebestyrelsens årsberetning 2014 var et valg år. I den forbindelse har vi brugt tid på at gøre klar til skolebestyrelsesvalg. Som noget nyt, besluttede vi at lave en bod til skolefesten. Her gjorde vi reklame for bestyrelsen og komme i dialog med forældrene om, hvad det er man laver i en skolebestyrelse. Der blev udarbejdet diverse materialer til uddeling samt reklameret for valget på forældreintra. Det hele mundede ud i en næsten helt ny skolebestyrelse. Vi sagde farvel til: Formand Jesper Jacobsen, Gorm Halskov, Vibeke Andersen, Niels Juul. Og velkommen til: Ole Berg Christensen, Lone Jakobsen, Henny Nielsen og Søren Bechmann samt en ny lærerrepræsentant Annette Bredgaard. Vi har 5 suppleanter i skolebestyrelsen, da det var tæt på, at vi for første gang i mange år stod i den situation at der var 12 som stillede op til skolebestyrelsen, dette blev dog afgjort ved fredsvalg. Som de sidste år har vi haft en repræsentant fra skolebestyrelsen med på alle forældremøderne i starten af skoleåret. Dette gør vi for kort at fortælle om skolebestyrelsens arbejde samt komme tættere på forældrene. Vi har selvfølgelig også holdt fast ved de 2 årlige møder med forældrerødderne, her har vi en god dialog omkring forskellige emner, som er relevante for et godt forældresamarbejde. I efteråret tog vi f.eks. udgangspunkt i tilfredshedsundersøgelsen som Viborg Kommune har lavet blandt forældrene. Vi har efterfølgende nedsat et udvalg i bestyrelsen, som skal arbejde videre med dette emne. Vi vil arbejde for fortsat at have et godt og tæt samarbejde med alle forældrene, da vi mener det er en afgørende forudsætning for en god skole. Skolereformen har været et fast punkt på dagsordenen. Her er vi kommet med vores forslag til indholdet i fx understøttende undervisning, lektiehjælp, bevægelse i hverdagen. Vi vil løbende følge med i evalueringen af alt det nye skolereformen fører med sig, så både elever og lærere kan få så optimale en hverdag som mulig. Der skal her midt i alt det nye nævnes, at vi stadig har en kompetent ledelse og nogle dygtige, kompetente og engagerede lærere som vi er rigtig glade for. Der er blevet genforhandlet aftale med Tines køkken om levering af skolemad. Skolefesten er også blevet en fast tradition, her skal lyde en stor ros til udskolingseleverne, som er med til at gøre det til en god aften for de yngste. Samt tak for den store opbakning fra alle både elever og forældre. Den nye skolebestyrelse har sat sig et nyt mål, nemlig at få Bøgeskovskolen tydeligere på landkortet. I den forbindelse er der allerede sat forskellige aktiviteter i gang. Fx skal skolen deltage i Stafet for livet. Vi har også meldt skole til brug låget, her skal eleverne samle mælkelåg, som vi så får penge for. Disse penge skal bl.a. bruges til underholdning til skolefesten. På den måde lærer børnene både noget om genanvendelse af materialer samt at man må yde for at kunne nyde. Bøgeskovskolen er kommet på Facebook. I den anledning har vi nedsat et udvalg, som skal sørge for at I løbende kan følge med i hvad der sker på skolen i hverdagen samt arrangementer i fremtiden. Der har været dialogmøder i løbet af året. Her er der bl.a. blevet diskuteret ny skolestruktur i Viborg Kommune. I løbet af efteråret kom B & U udvalget med forslag til ændrede skoledistrikter og en anden måde at strukturere skolerne på. For Bøgeskovskolen ville det betyde, at der skulle oprettes en udskolingsskole for Egeskovskolen, Bøgeskovskolen og Rødkærsbro Skole på Bøgeskovskolen. Indskoling og mellemtrin på Bøgeskovskolen skulle flyttes til Egeskovskolen. Bestyrelsen kunne godt se fordele ved at samle udskolingen og dermed få større

7 elevvolumen og et stærkere fagligt miljø. At lave hele strukturen om, så eks. Bøgeskovskolen ikke længere er en fuld skole fra 1. til 9. klasse er ikke noget bestyrelsen bifalder. I stedet for at samle skoler i distriktet foreslog bestyrelserne på Egeskovskolen, Rødkærsbro Skole og Bøgeskovskolen, at man etablerede forpligtende fællesskaber skolerne imellem. Altså en fortsættelse og udbygning af en hidtidig praksis. Således er Rødkærsbro Skole nu med i samarbejdet om Ny Nordisk Skole. B & U udvalget valgte på baggrund af mange negative tilbagemeldinger fra skolerne at sætte processen i stå, gå to skridt tilbage og få formuleret en ny procesbeskrivelse. Rengøringsområdet har givet et turbulent år. Rengøringen blev udliciteret til Absolut Rengøring fra sommerferien På Bøgeskovskolen fortsatte de gamle medarbejdere i den gamle normering frem til februar Så blev der ansat nye medarbejdere og man begyndte at gøre rent efter den nye normering fra Absolut Rengøring. Det gav hurtigt problemer for Bøgeskovskolen med manglende rengøring og beskidte lokaler og fællesarealer. Skolen havde mange møder med Absolut Rengøring og i den sidste periode begyndte tingene at virke nogenlunde. Sidst på efteråret 2014 kastede Absolut Rengøring håndklædet i ringen og vi havde en månedstid, hvor vi købte rengøring udefra. Nu har ISS overtaget rengøringen frem til august, hvor rengøringen skal i nyt udbud. Der har siden ISS har overtaget rengøringen været ro på rengøringsfronten. Til sidst vil skolebestyrelsen gerne takke for samarbejdet med forældre, elever, ledelse og medarbejdere i årets løb vi ser frem til nye spændende udfordringer i det kommende år. På vegne af skolebestyrelsen Rikke Koudal Christensen Skolebestyrelsesformand

8

9 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % 83% Bøgeskovskolen % Kommentarer 74% Grøn markering Oktober 2014 Oktober 2014 Gul markering Oktober % 13% 20% 20% Oktober % 3% 6% 6% Rød markering Oktober 2014 Oktober 2014 Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% 0% 0% En sammenligning af Bøgeskovskolens tal og gennemsnitstallene i Viborg Kommune viser at Bøgeskovskolens elever er mere udfordrede end gennemsnittet i Viborg Kommune. Det kommer ikke bag på os, hvorfor vi på Bøgeskovskolen har stadig fokus på hvordan vi kan støtte de udfordrede elever. Se nærmere om det i statusbeskrivelse af fokusområdet.

10 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Bøgeskovskolen og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

11 Kommentar I forhold til Viborg Kommunes samlede resultat, kan vi konstatere, at vi har en anderledes fordeling af elever med en positiv opfattelse af deres skolegang, mens vi har et procentpoint flere elever, som er kede af at gå i skole. Vi mener, at andelen af elever som enten er kede af det eller meget kede af det, er for stor. Vi vil iværksætte yderligere undersøgelser for at afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 90 fra Bøgeskovskolen.

12 Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. 30% 20% På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? Kommentarer Sammenligningen mellem Bøgeskovskolens og Viborg Kommunes resultat er umiddelbart overraskende. Generelt oplever vi på skolen en god dialog med forældre, der udtrykker tilfredshed med samarbejdet. Skolen er nysgerrig på besvarelserne og vil iværksætte internt udredningsarbejde. 10% 20% 21% 24% 0% 8% 10 Meget godt 6% % 6 5 8% 4 3% 3 2% 2 0% 1 Meget dårligt Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Bøgeskovskolen 6,5 Viborg Kommune 7,26

13 Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

14 Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

15 Status fokusområder 2014 Fokusområder 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund/udfordring: Bøgeskovskolen er en af projektskolerne og har gode erfaringer med projektet Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Udgangspunktet for målingen vil for Bøgeskovskolens vedkommende bliver resultatet af trivselsmålingen (trivselsskemaet anvendes) i september Antallet af gule og røde vil her blive samlet på et regneark og sammenholdt med resultatet af samme måling i september Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: For at nå de 2% fremgang er der fortsat fokus på TOPI og den tværfaglige model. Vore initiativer på elevtrivsel forventer vi ligeledes vil have en synergieffekt herpå og medvirke til at rykke elever mod grøn. Bøgeskovskolens egne initiativer: Bøgeskovskolen ser arbejdet med TOPI i en helhed med initiativer, der i forvejen er igangsat med LP-modellen. På Bøgeskovskolen taler vi om TOPI- LP-SMTTE-arbejdet, hvor tingene i samklang med den tværfaglige model udgør en helhed i det inklusionsfremmende arbejde. Bøgeskovskolen har i skoleåret igangsat TOPI på mellemtrinnet. I dette arbejde indgår også pædagogerne på fristedet. Ligesom vi, når vi implementerer i udskolingen vil inddrage pædagogerne i Huset. Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, Vejen mod det gode frikvarter, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til Lær i egen praksis sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Økonomi/ressourcer: Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Der afsættes desuden tid til aktionslæringsforløb og der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Status på fokusområde 1 TOPI er implementeret på mellemtrinnet i samarbejde med fristedets pædagoger. I skoleåret 2013/2014 har mellemtrinnets lærere og fristedets pædagoger haft fælles møder om trivselsskemaer, opfølgning og handlinger. TOPI er igangsat i udskolingen og der er aftalt et uddannelsesforløb med VIA. Arbejdet med inklusionsforum har forløbet i skoleåret 2013/2014, men har fra skoleåret 2014/2015 ændret sig til et inklusionsteam med to fuldtids AKT medarbejdere, pædagoger og ledelsesrepræsentanter. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Beskrivelse af AKT funktionen ved Bøgeskovskolen i skoleåret 2014/15: Til skoleåret 14/15 fik vi mulighed for at styrke vores AKT funktion. Vi ansatte en fuldtids AKT lærer mere og har nu to medarbejdere på fuld tid til denne

16 opgave. Desuden har vi to pædagoger fra sfo tilknyttet AKT i et omfang, der svarer til ca. 14 timer om ugen. Disse fire personer udgør det, vi i daglig tale kalder Blå team eller inklusionsteamet på Bøgeskovskolen. Navnet stammer fra de første tiltag med AKT arbejde her på stedet for nu snart 5 år siden, hvor vi samlede en gruppe elever, i det vi dengang kaldte Blå gruppe. Blå gruppe eksisterer ikke mere, men et af vore klasselokaler hedder Blå og her er der mulighed for at samle en mindre gruppe elever periodisk, når AKT indsatsen indebærer tiltag, der ikke kan finde sted i eller lige omkring elevernes stamklasser. Der er stor ledelsesmæssig bevågenhed på Blå team. Hver uge er der en times møde, hvor sfo leder og afdelingsleder for årgang deltager. Her drøftes den igangværende AKT indsats, opfølgning og nye tiltag. Arbejdet med AKT foregår på flere forskellige stadier; Som forebyggelse, som akutindsats, som længere varende støtte eller som udviklingsarbejde i sparring med kollegaer. Arbejdet vil således både foregå i forhold til elever individuelt eller i grupper. En vigtig del af arbejdet er desuden sparring og vejledning i forhold til personalet. Baggrunden er observationer i klassen foretaget af AKTérne selv. Her bruges også filmoptagelser som udgangspunkt for sparring med personalet. Sparringen kan både tage udgangspunkt i klasseledelse og i relationer til eleverne. Forældremøder og individuelt forældresamarbejde kan i en periode overtages og gennemføres af AKT lærerne og ledelsen. Det betyder også her en hurtig indsats, fordi vi ikke nødvendigvis behøver at have klassens lærere med omkring mødebordet hver gang. Vi tager så i stedet korte statusmøder med aktørerne omkring en klasse. Her kan vi så også udveksle nødvendig information til hinanden. Alle initiativer er igangsat og der foretages løbende opfølgning på disse. Fra skoleåret 2014/2015 arbejder skolen ikke længere med storklasser. Erfaringerne med det tætte teamsamarbejde, som er blevet udviklet under arbejdet med storklasserne, er bibeholdt i det nye skoleår. Der arbejdes stadig med at udnytte mulighederne for holddeling optimalt. Indskolingen har gennemført et kontraktstyret supervisionsforløb med PPR med udgangspunkt i Lær i egen praksis. PPR har haft et kortere forløb i udskolingen med fokus på sammenhængen mellem egen praksis og LPmodellen. Bøgeskovskolen afsætter forsat resurser til arbejdet med TOPI og i inklusionsteamet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Det overordnede mål i arbejdet er hele tiden, at eleverne deltager mest muligt i det almene skolearbejde og i videst muligt omfang i stamklassen. I dette skoleår har vi haft gode erfaringer med en såkaldt All-in indsats, hvis der er mange problematikker på spil i en enkelt klasse. All-in betyder et intensivt og massivt AKT arbejde i en kortere periode. Her deltager ledelsen også direkte i AKT arbejdet. Det giver mulighed for meget tilstedeværelse i og lige omkring klassen. Det indebærer også et intensiveret forældresamarbejde.

17 Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet Baggrund/udfordring: Vi har en klar opfattelse af, at aktive forældre har en afgørende betydning for elevernes læring og trivsel. Dette er der sat særlig fokus på gennem arbejdet med handleplan for forældreansvar. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Status på fokusområde 2 Alle indsatser er igangsat og der arbejdes løbende med opfølgning. Skolebestyrelsen har gennemgået resultaterne fra måling af forældrenes oplevelse af skole hjem samarbjedet. Skolen igangsætter i samarbejde med skolebestyrelsen initiativer til at få en dybere forståelse af resultaterne. Det første initiativ som igangsættes er, at punktet diskuteres med alle forældrerådene til det fælles halvårlige møde mellem forældreråd og skolebestyrelse. Med afsæt heri vil skolen i skoleåret 2015 iværksætte yderligere tiltag for at hæve forældrenes generelle tilfredshed med skole hjem samarbejdet. Indsatser for at nå målet: Skolebestyrelsen inddrager forældrerådene i arbejdet med udmøntningen af handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen holder i løbet af skoleåret to møder med forældrerådene. På første møde er det inklusion, handleplan for forældreansvar og hvordan man i forældregruppen kan agere hensigtsmæssigt der programsættes. Andet møde vil handle om forældrerådenes rolle og de aktiviteter, man kan/skal lave. Det påregnes, at der laves et katalog over gode aktiviteter. Ledelsen er med på forældremøder i indskolingen for at diskutere temaer fra handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen deltager på første forældremøde i alle klasser. Her tages aktuelle temaer op. I dette skoleår er det temaer fra handleplanen for forældreansvar, der har prioritet. Der er stor fokus på overgangen fra dagtilbud til skole gennem TOPIinitiativer. Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til ovenstående initiativer. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

18 Fokusområder 3: Elevtrivslen i skolen Baggrund/udfordring: Elevtrivsel er en indlysende præmis for udvikling og læring. Derfor står arbejdet med elevtrivsel centralt i skolens arbejde. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, Vejen mod det gode frikvarter, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til Lær i egen praksis sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Økonomi/ressourcer: Der afsættes tid til aktionslæringsforløb. Der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Status på fokusområde 3 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Vi ser arbejdet i inklusionsteamet (se beskrivelse under status på fokusområde 1 - TOPI) som det bærende i arbejdet med elevernes trivsel. Inklusionsteamet arbejder direkte med eleverne og indirekte gennem vejledning af lærere og pædagoger. Skolen arbejder i skoleåret 2014/2015 tæt sammen med en fremskudt socialrådgiver og PPR. Skolen oplever at have forholdsvis mange elever i udsatte positioner i relation til deres hjemlige forhold. Vi er nysgerrig på resultaterne og vil iværksætte yderligere undersøgelser for afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Skolebestyrelsen vil i skoleåret 13/14 afholde møder med forældrerådene, hvor temaer fra handleplan for forældreansvar være på dagsordenen.

19 Fokusområder 4: Faglig progression i læsning i de nationale tests Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til læsecenterets arbejde. Ophold på læsecenteret prioriteres. Baggrund/udfordring: Gennem de seneste år vi oplevet udsving i resultaterne ved læsetest. Vi har ønske om at hæve bundniveauet. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Status på fokusområde 4 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Målinger for Bøgeskovskolen: Klart under middel : 1,09 % Under middel : 18,20 % Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Indsatser for at nå målet: Med udgangen af sidste skoleår blev skolens læsehandleplan færdiggjort. Heri beskrives læseindsatsen detaljeret for hvert trin indskoling, mellemtrin og udskoling. Heri er også detaljerede beskrivelser af indsatsen for faglærerne. Læsehandleplanen ligger på skolens hjemmeside. I samarbejde mellem læsevejlederne, læsekonsulent og specialvejlederne er der stor fokus på at følge op på handleplanens anvisninger. Ligeledes indgår læsecenterets tilbud i arbejdet. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning.

20 Fokusområder 5: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund/udfordring: Skolens udfordring er, at ca. 30% af eleverne ligger under middel eller derunder i testresultaterne. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,05 % Målinger for Bøgeskovskolen: Klart under middel : 5,36 % Under middel : 24,02 % Indsatser for at nå målet: Der arbejdes med faglig læsning i henhold til læsehandleplanen. Der uddannes matematikvejleder. Der satses på nye matematiksystemer, der baserer sig på nyeste viden om god matematik indlæring. Lærere kommer på kursus i anvendelse af nye matematiksystemer. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning. Dette ser vi som et element til at støtte læringen i matematik. Økonomi/ressourcer: Der er centralt afsat midler til uddannelse af matematikvejleder. Der afsættes midler til nye læremidler i matematik. Der afsættes midler til lærerkurser. Senere vil der afsættes midler til matematikvejlederens arbejde. Status på fokusområde 5 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Det skal bemærkes, at matematikvejlederen først i oktober/november 14 uddannes. Hendes virke kan derfor først ordentligt igangsættes herefter. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Indhold

Læsevejledning. Indhold Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning...

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19 Indhold Læsevejledning... 3 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 10 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen

Kvalitetsrapport for 2014. Børne- og Skoleforvaltningen Kvalitetsrapport for 2014 Børne- og Skoleforvaltningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 2 3. Mål og resultatmål... 3 Nationalt fastsatte

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere