Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Læsning Matematik Status fokusområder Fokusområde 1: Færre fravalg af udskolingen på Skals Skole i forhold til fri- og efterskoler (Skals skole) Fokusområde 2: Elevtrivsel i skolen Fokusområde 3: Faglig progression i læsning i de nationale test Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Belægningsgraden i SFO, begge skoler Nationale mål Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 25

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapporter, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for. Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober. I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Alt omkring karaktergivning og overgang til ungdomsuddannelser figurerer kun i kvalitetsrapporten for de skoler, der har en overbygning. Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret /15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

5 Beskrivelse af skolen Skals Skole/SFO er afdelingsopdelt og tosporet men har skoleåret 2013/14 kun haft én klasse på 2. årgang. Der har i gnsn. været 370 elever. Klassekvotienterne svinger hen over skoleforløbet, hvilket stiller store krav til fleksibiliteten vedr. de fysiske rammer for skolens virksomhed. Bygnings- og udstyrsmæssigt er skolen udfordret, og der ses med stor forventning frem til en tiltrængt renovering og udbygning. Udskolingen tilføres elever fra Ulbjerg Skole/SDI. Der arbejdes fortsat på udvikling af den pædagogiske praksis, hvor trivslen i elev- og personalegruppen skal bane vejen for solide faglige resultater. På Skals Skole/SFO kommer være stadig før lære, da det er indarbejdet i vores værdisæt og den læringsmæssige tænkning. Med stadig større forpligtelse til inklusion er dette mindset med vore øjne en bæredygtig vej. Det kræver dog nogle fysiske rammer og undervisningsmæssige hjælpemidler, som er betydeligt opdateret. erfaringer med aldersintegreret undervisning. Alle klasser har arbejdet aldersintegreret i knapt 50% af alle lektioner. Denne organisering tænkes udvidet i de kommende skoleår. April 2012 blev der etableret fælles ledelsesteam for Skals Skole/SFO og Ulbjerg Skole/SDI. Fra 1. august 2012 har der været 1 øverste leder for de to institutioner, og det fælles ledelsesteam har bestået af 5 personer. Fusionsperioden sluttede somren, og der har været tale om en næsten gnidningsfri sammensmeltning af de to personalegrupper og måder at holde skole på. Det har været en målsætning i processen, at skolernes kulturer og styrkesider skal udgøre fundamentet, som Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg, bygger på og udvikler sig fra. Der er et fint grundlag for videndeling i den nye personalegruppe til fællesskabets, elevernes og forældrenes bedste. F.eks. kan nævnes erfaringerne med udeundervisning og samlæsning. Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg, er en realitet fra skoleåret /15, hvor der vælges én fælles bestyrelse. Der bliver etableret ét pædagogisk råd og ét MED-lokaludvalg. Kvalitetsrapport er fælles 2012/13 På Skals Skole/SFO har der frem til Skolereformen været undervist efter minimumstimetal p.g.a. gæld og økonomisk genopretning. Gennemførelsen af undervisningen har været tæt på 100 % i alle tre afdelinger. Et ekstremt lavt sygefravær har været et af kendetegnene for skolen og er en medvirkende faktor ift. antallet af aflyste lektioner. Ulbjerg Skole/SDI er samdrevet med børnehaven Møllebakken. Skolen har stabilt elevtal på ca. 100 elever i klasse. I børnehaven er pt. indskrevet 25 børn. Der er en udstrakt grad af samarbejde med børnehaven, såvel personalemæssigt som pædagogisk. Ulbjerg Skole/SDI er kendetegnet ved særdeles gode udearealer og blev bygnings- og lokalemæssigt opdateret ifm. etablering af pædagogiske arbejdspladser. Der er også etableret nyt PLC og nyt personalerum. Ulbjerg Skole/SDI har stærkt fokus på udeskole og arbejder konsekvent med holddannelse på tværs af årgange. I indeværende skoleår er gjort gode

6 Skolebestyrelsens årsberetning Skals Skole/SFO, skolebestyrelsens årsberetning, skoleåret 2013/ Skolereform. Arbejdet i skolebestyrelsen med Skolereformen og nye arbejdstidsregler blev gennemført som en række temadrøftelser. Udover reformens generelle temaer blev der også drøftet ressourcetildelingsmodel, en fremtidig skoledag, skolebuskørslen (herunder ikke mindst rutebilernes køreplaner i relation til skolens start- og sluttidspunkter). Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne. I forbindelse hermed blev der præsenteret en utrolig spændende og visionær til- og ombygningsplan for Skals Skole/SFO. Skolebestyrelsen bakker helt og fuldt op om denne plan. Det videre forløb afhænger af arbejdet med den nye struktur- og organisering af folkeskolerne i Viborg Kommune. Bestyrelsen er meget optaget af, at de fysiske rammer forbedres snarest. Økonomi. Tidligere underviste Skals Skole/SFO på noget, der ligner minimumstimetallet på grund af økonomi og ressourcetildelingsmodel. Skolereformen medfører, at elevernes ugentlige timetal er defineret. Et eventuelt gab økonomisk set i forhold til ressourcetildelingsmodellen skal lukkes af lærere og pædagoger. Skals Skole/SFO kom ud af regnskabsåret 2013 med et underskud på ca kr. Skolen blev gældssaneret ved overgangen til og blev desuden tilført knapt kr. ekstra til dette regnskabsår. På trods heraf blev der i budgetteret med et underskud på kr.! Etablering af Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg, herunder valg til fælles bestyrelse. I løbet af skoleåret 2013/ er der gennemført fælles møder mellem Fællesbestyrelsen for Ulbjerg Skole/SDI og Skolebestyrelsen for Skals Skole/SFO. Her er planlægning og forventninger til det nye Skolefællesskab blevet diskuteret. Dertil kommer Skolereformen og sammensætning af den nye bestyrelse for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg. Der blev afholdt fælles opstillingsmøde og gennemført valg til nye fælles bestyrelse i maj måned. Høringssvar. Der er afgivet høringssvar og deltaget i høringsmøder om bl.a. Skolereformen, ressourcetildelingsmodellen, helhedsplanerne for skolernes fysiske udbygning, et kommunalt efterskolelignende tilbud, budget 2015 og overslagsårene , samt en revidering af børne- og ungdomspolitikken Lys i øjnene. Der kan læses mere vedrørende referater og høringssvar fra Skolebestyrelsen for Skals Skole/SFO på skolens hjemmeside. Ulbjerg Skole/SDI Fællesbestyrelsens årsberetning, skoleåret 2013/. Aldersintegreret undervisning på alle årgange er indført i lidt under halvdelen af timerne. Øget fokus på udeskole. Der har tidligere været udeskole for årgang, men det er nu indført for alle årgange, så alle elever på årgang har udeskole. Herudover er der fortsat en solid opbakning omkring vores udeskole fra de lokale virksomheder. Projekt Have til mave, som går ud på, at børnene skal være med til at dyrke grøntsager m.v., så de lærer om, hvor maden kommer fra, og hvordan processen er frem til, at fødevaren ligger på bordet og er klar til spisning. Projektet færdiggøres i foråret/sommeren, Legepladsrenovering. Som følge af, at reglerne omkring underlag på legepladser tilsiger det, så er underlaget på legepladsen skiftet ud fra bark til faldsand.

7 Arbejdspladser til det pædagogiske personale er etableret som følge af øget tilstedeværelse på skolerne. Herudover er der lavet nyt personalerum samt et nyt mere centralt placeret Pædagogisk LæringsCenter (PLC). Som konsekvens af ombygningerne i forhold til arbejdspladserne til det pædagogiske personale og generelt for at kunne facilitere Skolereform m.v. er garderoben flyttet. I den forbindelse er et enkelt klasselokale blevet ombygget. Flytningen skulle gerne være med til at få en renere skole. Det er konstateret, at der er et svagt stigende elevtal fra sidste til indeværende skoleår (fra 93 til 101 børn). Skolereformen har fyldt meget, men alle har taget opgaven på sig og forsøgt at tage højde for de rette elementer i planlægningsfasen. Godt samarbejde med forældrene. I forhold opstarten på skoleåret /2015, har forældrene taget mange nye opgaver på sig, så som elevfest, Halloween-arrangement, Nisseløb, kørsel i forbindelse med udeskole m.v. I forbindelse med jubilæet, Folkeskolen 200 år, var der temauge og byens pensionister bidrog aktivt i relation til temaugens gennemførelse. TOPI (Tidlig OPsporing og Indsats) er blevet integreret. TOPI er blevet et rigtig godt værktøj omkring elevernes trivsel og udvikling. Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg, er fra august blevet en realitet og fuldt funktionsdygtigt. Der har i løbet af fusionsperioden været afholdt nogle indledende møder de to bestyrelser imellem for at få etableret et godt afsæt for samarbejdet. Herudover er samarbejdet i vores fælles personalegruppe også kommet godt fra land.

8 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % Grøn markering 83% Skals Skole % Antal personer 77% Grøn markering Gul markering 13% 13% 20% 20% Gul markering 3% 3% 2% 2% Rød markering Rød markering Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% 0% 0% Positive Negative bevægelser bevægelser i perioden i perioden Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Viborg Kommune % 83% Ulbjerg Skole 68 84% 13% 13% 9% 3% 3% 7% 0% 0% 0% 0% Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis og % 9% 7%

9 Kommentarer På Skals Skole/SFO og Ulbjerg Skole/SDI er den første trivselsmåling blevet foretaget i oktober måned og i første omgang i indskolingen, årgang. Det pædagogiske personale i mellemgruppen og udskolingen er i skrivende stund ved at blive indført i TOPI-projektet via et kursus med VIAkursusholdere. Der kan således ikke i KV14 siges noget om, hvor mange elever der har bevæget sig i retning GRØN. Skals Skole/SFO: Det bemærkes, at gruppen af elever i GRØN position ligger 6 procentpoint under samme gruppe set under Viborg Kommune som helhed. Elever i GUL position ligger omvendt 7 procentpoint over Viborg-tallet. Det er glædeligt, at elever i RØD position kun udgør 2 % på Skals Skole/SFO, svarende til ca. 3 elever. Analyser, involvering af forældre samt udarbejdelse af handleplaner skal nu stå deres prøve med henblik på en bevægelse af de udsatte elever i retning GRØN. Der ses på denne baggrund frem til at opleve effekterne af arbejdet med den tidlige opsporing og indsats. Ulbjerg Skole/SDI: Gruppen af elever i position GRØN ligger 1 procentpoint over den samme gruppe set under Viborg Kommune som helhed. Gruppen af elever i GUL position ligger 4 procentpoint under Viborgtallet. Modsat er andelen af elever i RØD position på 7 %, hvilket er 4 procentpoint over Viborgtallet. I forbindelse med indsatsen overfor elever i røde og gule positioner har vi gode forventninger til arbejdet med analysemodeller samt det øgede fokus på forældreinddragelse

10 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra. Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Skals skole og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

11 Kommentar Mottoet på Skals Skole/SFO tager sit afsæt i, at skolen er et godt sted at være og et godt sted at lære. Det betyder, at elevernes trivsel skal bane vejen for et optimalt udbytte af undervisningen. Vores tænkning går på, at en elev i mistrivsel er ude af stand til at udnytte sit potentiale og lære noget. Det er derfor glædeligt, at andelen af elever, der har svaret ked af at gå i skole og meget ked af at gå i skole, tilsammen kun udgør 2,42 %, svarende til ca. 12 elever på vores skole. Her er der på trods af den forholdsvis lave procentvise andel et grundlag for en forbedring gennem en yderligere styrkelse af fællesskabet. Denne styrkelse skal øge oplevelsen hos den enkelte elev i forhold til at høre til, altså at være inkluderet. Klassetrivsel.dk er et godt værktøj i relation til denne indsats. På Ulbjerg Skole/SDI indførtes forrige skoleår en Trivselskanon, hvori der beskrives en række tiltag på alle årgange, både hvad angår trivselsarbejdet i klasserne, og med hensyn til forældresamarbejdet. Her kan nævnes klassemøder, legegrupper og obligatoriske trivselsforløb. Ligeledes har skolen haft som mål, at øge elevtrivslen gennem etablering af hold på tværs af årgangene. Her etableres flere muligheder for nye kammeratskaber, ligesom effekten af store hjælper små har været god. Det er derfor glædeligt, at eleverne på skolen alle oplever at være glad eller meget glad for at gå i skole. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret. Målingen i fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis og Resultater Alle forældre har i foråret fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 88 fra Skals skole og 30 fra Ulbjerg.

12 Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Viborg Kommune 7,26 25% På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (Skals skole) Skals Skole 7,52 Ulbjerg Skole 8,1 20% 15% 10% 5% 0% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 10 Meget godt 23% 10 Meget godt 23% 9 18% 8 15% 7 Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. 8% 6 7% 5 7% 4 1% På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (Ulbjerg Skole) 20% 9 33% 8 10% 7 0% 6 10% 5 0% 4 3% 3 3 0% 2 1% 2 2% 1 Meget dårligt 0% 1 Meget dårligt Kommentarer Tilfredsundersøgelsen i forældregruppen med hensyn til oplevelsen af skole/hjemsamarbejdet kunne være en fin indikator. Det er dog et tvivlsomt datagrundlag for Skals Skole/SFO s vedkommende med kun 88 forældrebesvarelser. Til skolebestyrelsesvalget i foråret var der 509 stemmeberettigede! 82 % af de afgivne besvarelser omfatter karaktererne 6 10, og dermed kun 18 % af de afgivne besvarelser på utilfredshedskaraktererne 1 5. Ser man på indekstallet og sammenligner med indekstallet for alle skoler i Viborg Kommune, så ligger Skals Skole/SFO over gennemsnittet. Når man ser på den økonomiske tilpasning, som folkeskolen i Skals har befundet sig i de senere år og stadig står midt i så vil en forbedring af forældretilfredsheden udgøre en udfordring. En del af den utilfredshed, som undersøgelsen afdækker i forældregruppen, har sin grobund i ledelsesmæssige beslutninger og oplevelsen af et skrabet pædagogisk tilbud, herunder f.eks. mangel på ressourcer til lejrskoler, hytteture m.v. På Ulbjerg Skole/SDI har kun 30 forældre deltaget i undersøgelsen, og det vurderes derfor, at datagrundlaget kan fremstå tvivlsomt. 86 % af de afgivne besvarelser ligger karaktermæssigt mellem Tre procent, svarende til én forælder i denne undersøgelse, har givet karakteren 3. Samlet set ligger indekstallet for forældretilfredshed over det samlede tal for Viborg Kommune. Der er på Ulbjerg Skole/SDI tradition for en høj grad af forældreinddragelse i og omkring skolens aktiviteter. Der opleves stor opbakning til skolen i forbindelse med skolens daglige aktiviteter, herunder i særdeleshed vores udeskole

13 Læsning Resultater Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

14 Matematik Resultater Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

15 Status fokusområder Fokusområder 1: Færre fravalg af udskolingen på Skals Skole i forhold til fri- og efterskoler (Skals skole) Baggrund/udfordring: Hvorfor vælger nogle elever pludseligt at søge en frieller efterskole, og hvad er konsekvensen på Skals Skole? Der dannes nye klasser på 7. årgang. Med et ukendt og skævt fravalg skal der i værste fald også dannes nye klasser på 8. eller 9. årgang. Tynde årgange presser skolen, jf. ressourcetildelingsmodellen, hvorfor tilbuddet i udskolingen forringes. Derved opstår en ond cirkel. Mål/effektmål: Målet er at fastholde de elever, som ikke på forhånd sammen med familien har planlagt med ophold på fri- eller efterskole. Det er målet, at det pludselige fravalg udgør højst 5% ved overgangen til 8. klasse og højst 5% ved overgangen til 9. klasse. Hvordan måler vi?: UU-vejlederen eller skolen afdækker ved overgangen fra 6. til 7. årgang, hvor mange familier der på sigt planlægger med, at deres barn skal overgå til fri- eller efterskole. Undersøgelsens resultat danner grundlag for klassedannelsen på 7. årgang, så vi ikke senere oplever en skævvridning af elevtallet i klasserne. Indsatser for at nå målet: Der skal udarbejdes en procedure, så der i alle tilfælde føres dialog med forældrene og den unge, når skolen får kendskab til ønske om overgang til fri- eller efterskole. Dialogen skal støtte vores mulighed for at se på egen praksis og eventuelle nødvendige ændringer af denne. Der skal fortsat arbejdes med et inkluderende læringsmiljø, hvor det pædagogiske personale har en anerkendende og relationsbaseret tilgang til de unge. Aktionslæring skal være en del af arbejdsformen på afdelingsmøderne, herunder ledelsesinvolvering. Økonomi/ressourcer: Der er ikke påtænkt særlige ressourcer. Status på fokusområde 1 I forhold til overgangen til skoleåret /2015 skete der følgende fraflytninger fra Skals Skole/SFO i juni måned : Fra 7. årgang fraflyttede 5 elever ud af 43 elever. De 3 af disse fraflytninger må tilskrives familiemæssige og/eller sociale omstændigheder. De sidste 2 fraflytninger kan forklares i enten for få faglige udfordringer eller for sparsomme sociale muligheder i kammeratskabsgruppen. Sidstnævnte fraflytninger er at betragte som pludselige, og det svarer til ca. 4,7 % af elevgruppen. Fra 8. årgang fraflyttede 11 elever ud af 47 elever. De 5 af disse fraflytninger må tilskrives familiemæssige og/eller sociale omstændigheder. 2 af disse fraflytninger har baggrund i en tradition i familien omkring efterskoleophold i 9. og 10. klasse. De sidste 4 fraflytninger kan forklares i skoletræthed og dermed behov for overgang til andet skoletilbud. Det vurderes, at de 3 af fraflytningerne kan tolkes som et pludseligt fravalg af udskolingen på Skals Skole/SFO. Det svarer til ca. 6,4 %. Det vurderes samlet set, at udskolingen i Skals er under pres. En utilsigtet fraflytning vil forringe det pædagogiske tilbud og dermed måske skabe en negativ spiral. Forskellige projekter hen over udskolingsforløbet vil kunne styrke vore fællesskaber og skabe en oplevelse af mangfoldige læringsmiljøer det være sig både fagligt og socialt. Et fokus på faget idræt samt på den åbne skole kan være andre måder at ændre indhold og struktur på. Dertil kommer en mere aktiv anvendelse af venskabsklasser, samt elevsamtaler med målsætninger og feed-back som pejlemærker med en noget højere frekvens end den nuværende.

16 Fokusområdet forventes afsluttet i (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 2: Elevtrivsel i skolen Baggrund/udfordring: Skals Skole/SFO har et motto: Skals Skole et godt sted at være, et godt sted at lære. Det betyder, at vores tænkning tager udgangspunkt i elevernes trivsel, som en forudsætning for læring. Der henvises i øvrigt til skolens Antimobbestrategi, som er meget handlingsorienteret. Mål/effektmål: Det er målet, at den oplevede sociale trivsel skal stige. Hvordan måler vi?: Skolen tilslutter sig den centrale formulering og supplerer med mindst 1 årlig måling via Klassetrivsel.dk. Indsatser for at nå målet: Skolen tilslutter sig den centrale formulering. Der arbejdes med venskabsklasser på tværs af skolens afdelinger. Der afholdes fællessamlinger for eleverne i de respektive afdelinger hver/hver anden uge. Økonomi/ressourcer: Der er ikke påtænkt særlige ressourcer. Opgaven er defineret indenfor teamsamarbejde (155 timers puljen), klasselærerakkorden samt AKT-funktionen Status på fokusområde 2 Der skal ske en omformulering vedrørende fokusområdet, fordi der ikke længere eksisterer en 155-timers pulje til teamsamarbejde, ikke længere er en klasselærerfunktion, og dertil kommer et øget samarbejde i personalegruppen på grund af Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg. Vigtigheden af disse ændringer vedrører dog mest Kvalitetsrapporten 2015 (KV15). Fokusområdet rettes til! Fokusområdet forventes afsluttet i (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

17 Fokusområder 3: Faglig progression i læsning i de nationale test Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Status på fokusområde 3 Der skal ske en omformulering vedrørende fokusområdet, fordi der ikke p.t. er uddannede læsevejledere på Skals Skole/SFO, og hverdagen er en anden i indeværende skoleår, jf. Skolereformen. Vigtigheden af disse ændringer vedrører dog mest Kvalitetsrapporten 2015 (KV15). Fokusområdet rettes til- Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Nationale test Indsatser for at nå målet: Skolerne tilslutter sig den centrale formulering. Skoledagen starter hver dag med 20 minutters læsning (læsebånd) Kommende dansklærer underviser i 0. klasse 2 lektioner/uge hele skoleåret. På Skals Skole er nr. to læsevejleder netop blevet færdiguddannet. Dennes arbejdsopgave ligger fortrinsvis blandt de ældste elever. Ledelsen deltager i den årlige klassekonference, møde mellem læsevejleder og dansklærer, i samtlige klasser årgang. Fokusområdet forventes afsluttet i (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Økonomi/ressourcer: Afventer fordelingen til skolerne.

18 Nye fokusområder 2015 Nyt fokusområde 1: Belægningsgraden i SFO, begge skoler Baggrund/udfordring: Skolereformen bygger blandt meget andet på, at aktiviteterne i fritidsdelen er understøttende i forhold til den under-visning og de aktiviteter, der foregår i skoledelen. I forhold til denne sammenhæng er det vigtigt, at hovedparten af børnene i indskolingen, årgang, går i Skolefritidsordningen, samt at en stor del af eleverne i mellemgruppen, årgang, frekventerer SFOklubben. I Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg, er vi optaget af sammenhængen og synergien mellem skoledelen og fritidsdelen. Derfor vil vi arbejde målrettet med indholdet i fritidsdelen samt bearbejde de barrierer, der måtte være omkring en udviklende rammesætning for fritidsdelen. Det er selvsagt forældrene, som afgør, hvor vidt deres barn er tilmeldt fritidsdelen, jf. f.eks. det økonomiske aspekt. Mål/effektmål: Målsætningen er, at andelen af børn, der er tilmeldt Skolefritidsordningen, udgør mindst 90 % af indskolingens børn. Andelen af elever, der er tilmeldt SFO-klubben, udgør mindst 60 % af mellemgruppens elever. Vore to skoler har forskellige afsæt i forhold til de opstillede effektmål, f.eks. har Ulbjerg SDI intet klubtilbud for mellemgruppen. Et samarbejde på tværs af vore skoler vil kunne styrke indsatsen. Belægningsgraderne i 2013 udgør en baseline i forhold til udviklingen i belægningsgraden efterfølgende år. Skals Skoles SFO 2013: 131 børn tilmeldt ud af 134, svarende til 97,8 %. SFOklubben: 65 elever ud af 114, svarende til 57,0 %. Skals Skoles SFO : 116 børn tilmeldt ud af 133, svarende til 87,2 %. SFOklubben: 45 elever ud af 106, svarende til 42,5 %. Ulbjergs SFO 2013: 44 børn tilmeldt ud af 69, svarende til 63,8 %. Ulbjergs SFO : 47 børn tilmeldt ud af 54, svarende til 87,0 % Hvordan måler vi?: Opgørelse af tilmeldte børn/elever på givne tidspunkter hen over året (1. november er en af vore opgørelsesdatoer). Såvel tilmeldte børn/elever som deres faktuelle fremmøde vil være vore pejlemærker Indsatser for at nå målet: ogle af indsatserne går på indholdsdelen hvilke rammer tilbyder pædagogerne i fritidsdelen, herunder en forventnings-afstemning i forhold til fritidstilbuddenes start- og sluttidspunkter? Pejlemærker for indsatsen vil være relationsdannelse, forældre-inddragelse herunder aktive Forældreråd, intensivt samarbejde mellem pædagoger og lærere, aktiviteterne indarbejdes i et årshjul, værksteds- og bevægelsesaktiviteter forsøges øget, muligheder for ture og længerevarende aktiviteter i samarbejde med skolen og på tværs af Skolefællesskabet samt brug af børnemøder i forhold til medindflydelse og demokratisk dannelse. Andre indsatser går på udefra kommende parametre. Vigtige parametre vil være ændrede bustider, tidligere start og slutning på skoledelen, øget samspil med skoledelen, forældretilfredshedsundersøgelse samt optimering af økonomi og normering. Økonomi/ressourcer: Der arbejdes med fokusområdet inden for vore skolers almindelige ressourcetildelinger.

19 Nationale mål Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skals og Ulbjerg Skole,. Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ 2012/ /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 6,2 5,9 0,3 7,2 6,6 0,6 6,7 6,5 0,2 Mundtlig 6,6 6,9-0,3 8,1 7,6 0,5 8,3 7,7 0,6 Orden 6,5 6,0 0,5 Retskrivning 5,3 5,5-0,2 7,1 6,4 0,7 5,9 6,2-0,3 Forskel Skriftlig 6,1 6,0 0,1 7,6 6,5 1,1* 6,6 6,4 0,2 Engelsk Mundtlig 7,1 7,0 0,1 6,9 7,2-0,3 8,3 7,6 0,7 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,8 6,3 0,5 5,3 5,8-0,5 5,5 5,8-0,3 Matematik Matematisk problemløsning 6,1 5,8 0,3 6,0 6,0 0,0 5,7 5,9-0,2 Matematiske færdigheder 6,2 6,2 0,0 6,5 6,7-0,2 5,8 6,3-0,5 Gennemsnit /////////////// 6,3 6,2 0,1 6,8 6,6 0,2 6,6 6,5 0,1 Andel elever på Skals - og Ulbjerg Skole med karakteren på mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse: 91,2% Kommentarer Det er glædeligt, at karaktergennemsnittet hen over de tre skoleår er stigende, selv om det selvsagt er tre forskellige elevgrupper, der sammenlignes. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at resultaterne generelt ligger 0,1 procentpoint over det forventelige, når de socio-økonomiske faktorer ind-regnes. Det forekommer særdeles pænt, at 90 % af vore elever får mindst karakteren 2 i fagene dansk og matematik, når de afslutter deres skoleforløb

20 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse i %. 2013/ 3 måneder 15 måneder Viborg Kommune 46 88,6 Skals skole 61,0 91,7 Ulbjerg skole - - Kommentarer De viste tal indikerer, at godt og vel 35 % af de 9.-klasseelever, der forlader Skals Skole/SFO, vælger at gå i 10. klasse. I forhold til de nationale målsætninger synes dette tal vel stort. Til gengæld er det glædeligt, at den samme gruppe elever, jf. den anden måling efter 15 måneder, faktisk påbegynder en ungdomsuddannelse i et ret stort antal. De knapt 92 % skal dog holdes op mod den nationale målsætning på 95 %, hvorfor der stadig er plads til forbedring.