Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland"

Transkript

1 Nulpunktsanalyse 2014 Ungdomsuddannelserne i Regional Udvikling 2014

2 Samarbejde på et solidt grundlag Det er nu 3. gang, vi udgiver vores Nulpunktsanalyse. Den er tænkt som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer, der bliver sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet. Analysen tager udgangspunkt i de nationale mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal have en videregående uddannelse og ligger rigtig flot set i forhold til disse mål: Godt 92 % påbegynder en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, 21,4 % vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og 63 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Også denne gang følger vi op på syv temaer: de unges forudsætninger fra grundskolen; overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse; nærhed til uddannelse; gennemførelse; praktikpladser; et sammenhængende uddannelsessystem samt mulighederne for en videregående uddannelse. I 2015 skal vi i gang med at udarbejde en ny uddannelsesstrategi, som skal indgå i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vi skal sætte os mål for uddannelse i og samarbejde med alle relevante aktører for at nå dem. I den forbindelse vil vi primo 2015 udgive en redegørelse for uddannelsesområdet og dets betydning for. Og betydningen kan næsten ikke overvurderes. Uddannelse er vigtigt såvel for den enkelte som for private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelse skaber vækst. Det samme gælder for uddannelsesinstitutionerne; De tiltrækker unge mennesker, som efterspørger aktivitet, varer, job, boliger, kultur - ja, det gode liv! s Nulpunktsanalyse 2014 November 2014 Fotos: Niels Aage Skovbo Bent Hansen, regionsrådsformand Kontakt: Opsætning: Maria Skov Pedersen Side 2 Side 3

3 Nulpunktsanalysens 7 fokuspunkter 95 % målsætningen 1. De unges forudsætninger fra grundskolen 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Nærhed til ungdomsuddannelserne 60 % målsætningen 7. Relevante videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter endt ungdomsuddannelse 4. Gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelserne 5. Praktikpladssituationen 6. Helhedsorienteret og sammenhængende indsats på ungeområdet s Nulpunktsanalyse 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal have en videregående uddannelse. Det er den målsætning, der er sat op i Region Midtjyllands uddannelsespolitik, helt i tråd med regeringens målsætning. Der er sat mange projekter i gang bl.a. for at nå 95 % målsætningen. Heraf har regionsrådet bevilget 130 projekter gennem s uddannelsespulje. En stor del af disse projekter sigter på at fremme 95 % målsætningen enten direkte eller indirekte. Men der er stadig rum for forbedringer samlet set, så vi i Region Midtjylland kan leve op til målsætningen. Derfor er der nu lavet en nulpunktsanalyse. Analysen ser på både 95 % og 60 % målsætningen og kan dermed bruges som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer/projekter, der bliver sat i gang set som en samlet indsats. Helt konkret rummer nulpunktsanalysen syv fokuspunkter, som hver især er afgørende for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og efterfølgende får en videregående uddannelse. Der vil i analysen være fokus på både før, under og efter ungdomsuddannelserne. Analysen er lavet udelukkende ved hjælp af åben statistik, hvilket muliggør, at den kan opdateres med faste intervaller. Samtidig er det muligt at gendanne tallene for dem, der måtte have interesse heri. 90% af eleverne på Asmildkolster Landbrugsskole forventes at gennemføre deres uddannelse Indikator 4.3 <1% af eleverne i 9. og 10. klasse i Samsø Kommune vurderes ikke uddannelsesparate. Indikator 1.2 Side 4 Side 5

4 Fokus 1 De unges forudsætninger - fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag En afgørende faktor for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse er, at de har de rette forudsætninger, det være sig de unges faglige niveau, læringslyst og sociale kompetencer. Produktionsskolerne, de frie kostskoler og VUC enkeltfag har en særlig opgave i forhold til at klæde de ikke-uddannelsesparate unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fokus punkt 1 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes at optimere de unges forudsætninger fra grundskolen. Indikator 1.1. viser, hvor mange elever der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle forudsætninger i dansk og i matematik. Elever med utilstrækkelige formelle forudsætninger defineres her som elever, der enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, eller har opnået en karakter under 2. Indikator 1.2. viser, hvor mange elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), efterskoler eller andre. Figurerne for de to indikatorer findes på de næste sider. Side 6 Side 7

5 Indikator 1.1. Andel af 9.klasse elever med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber, skoleåret 2012/2013 Indikator 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2014 Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Figur 1.1. viser, at 3,2 % af 9. klasseeleverne i i skoleåret 2012/2013 ikke har tilstrækkelige formelle danskkompetencer, hvilket er 0,4 %-point flere i forhold til sidste års opgørelse, hvor tallet var 2,8 %. Andelen modsvarer landstallet, der er 0,1 %-point lavere. Andelen med utilstrækkelige matematikkundskaber på regionsplan er igen i år faldet. 3,4 % af 9. klasse eleverne i har utilstrækkelige matematikkundskaber, hvor tallet for forrige årgang var 5,6 %. Andelen i er knap 1 %-point lavere end landstallet. Aarhus Viborg Samsø Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Figur 1.2. viser, at samlet blev 4,0 % af eleverne i 9. og 10. klasse ved skoleårets afslutning i 2013 ikke vurderet uddannelsesparate. Tallet fordeler sig med 0,3 %, der ikke vurderes uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse og 3,6 %, der ikke vurderes uddannelsesparate til en gymnasial ungdomsuddannelse. På landsplan er den samlede andel 5,2 %. I regionen er der store forskelle på andelen af elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. I Aarhus Kommune er der den største andel af elever, der søger en EUD og ikke vurderes uddannelsesparate (1,3 %), mens der i syv andre kommuner er 0 %. Andelen, der ikke vurderes uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse viser også store forskelle på tværs af regionen. Fire kommuner har en andel på under 1,5 %, der søger en gymnasial ungdomsuddannelse og ikke vurderes uddannelsesparate hertil, i den anden ende er der fire kommuner, hvor andelen er mere end 5 %. Tallene ligger overordnet set lidt under sidste års niveau, hvor den samlede andel i lå på 4,6 %. Hedensted Favrskov Andel med utilstrækkelige matematik kundskaber Andel med utilstrækkelige dansk kundskaber Herning Hedensted Hele landet 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Kilde: Undervisningsministeriets database Favrskov Hele landet Andel, der søger EUD og ikke er uddannelsesparate Andel, der søger gymnasial uddannelse og ikke er uddannelsesparate 0% 2% 4% 6% 8% 10% Kilde: Undervisningsministeriets database 17% af eleverne på hovedforløbet Biler, fly og andre transportmidler er i skolepraktik. Indikator 5.1 <10% af de årige er på anden offentlig forsørgelse end SU og barseldagpenge i Skanderborg, Aarhus og Lemvig kommuner. Indikator 6.2 Side 8 Side 9

6 Fokus 2 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. God og relevant vejledning er central for at sikre det bedste match mellem den unges forudsætninger og interesse og det mest relevante ungdomsuddannelsestilbud. Andre forhold spiller også ind i forhold til, om den unge klarer overgangen og får fodfæste på ungdomsuddannelsen, fx social baggrund. Fokus punkt 2. har én indikatorer til at måle, hvor mange elever der klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvor lang tid de bruger på det. Indikator 2.1. viser, hvor mange elever fra grundskolens 9. og 10. klasse, som i 2014 tilmeldte sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Figun for indikatoren findes på næste side. Side 10 Side 11

7 Indikator 2.1. Andel af elever, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, 2014 Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Hedensted Favrskov Hele landet Figur 2.1. viser, at 92,2 % af eleverne i, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klassetrin, tilmelder sig en ungdomsuddannelse. De fordeler sig således, at 70,8 % tilmelder sig en gymnasial uddannelse, og 21,4 % tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan er der 92,6 %, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter, de forlader grundskolen. De fordeler sig med 73 %, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 19,6 %, der tilmelder sig en EUD. I er der dermed sket et mindre fald i andelen af elever, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse umiddelbart efter grundskolens afslutning, mere præcist på 1,3 %-point. Til gengæld er der sket en stigning i andelen, der tilmelder sig en EUD. Sidste år var andelen i 19,7 %, så der er sket en stigning på 1,7 %-point. På landsplan er der også sket en mindre stigning i søgningen til EUD på 0,8 %-point. Andel, der tilmelder sig en EUD Andel, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse Bæredygtighed og innovation i ungdomsuddannelserne Innovation og bæredygtighed skal være en del af en ny og mere virkelighedsnær undervisning på de deltagende gymnasier. Gymnasierne vil inddrage lokale virksomheder - både offentlige og private - i et netværk, der skal være med til at give input til det kommende undervisningsforløb, der skal starte den 1. januar Projektet tager udgangspunkt i, at der lokalt omkring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et netværk af virksomheder, som oparbejder en vidensbank med udfordringer/opgaver (store og små) og kompetencer inden for forståelse og udvikling af bæredygtighed, innovation og uddannelse. Netværket af både uddannelsesledelse og erhvervsliv skulle gerne komme alle parter til gode. Gennem konkrete innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervslivet og arbejdsmarkedet, sådan at eleverne bedre integreres i lokalområdets virksomheder og institutioner og dermed også får indblik i, hvilke erhvervsog beskæftigelsesmuligheder lokalområdet rummer. Ved også at inddrage universiteter får eleverne et sammenhængende billede af vejen fra gymnasiet over den videregående uddannelse til erhvervslivet. Fakta Titel: Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Periode: April januar 2018 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Projektdeltagere: Struer Statsgymnasium, Lemvig Gymnasium, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium, Ikast Gymnasium, Viborg Tekniske Gymnasium, AU Herning, NTS-Centret og Naturvidenskabernes Hus. Der er desuden tilknyttet forskning fra Aalborg Universitet. Kontaktperson: Flemming Johansen, Struer Statsgymnasium Mail: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel, der tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannlese Andel, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse Kilde: Undervisningsministeriets database 81%gennemfører grundforløbet på Krop og stil. Indikator %af de elever, der i 2013 påbegyndte en Htx uddannelse på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.1 Side 212 Side 13

8 Fokus 3 Nærhed til ungdomsuddannelserne Det er påvist, at en lang transporttid har en negativ effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der skal være et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for et rimeligt geografisk område, så alle har mulighed for at starte på den ungdomsuddannelse, de nu ønsker uden at få en meget lang transporttid. Fokus punkt 3 har én indikator til at vise, om unge i har adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig transportafstand. Indikator 3.1 viser de unges transporttid til henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Se figurerne for indikator 3.1. på de følgende sider. Side 14 Side 15

9 Indikator 3.1. Rejsetid til ungdomsuddannelserne i med tilgængelig offentlig transport Figur 3.1c. HHX! Indikator 3.1. viser ungdomsuddannelsernes placering i, og hvor lang rejsetid, der er til de forskellige ungdomsuddannelser. Figur 3.1a viser Stx (det almene gymnasium).!! Det er meget få steder i Region Midtjylland, at eleverne har mere end 75 minutters rejsetid. Stx er den uddannelse, der er bredest repræsenteret i regionen. Figur 3.1b viser transporttiden til Hf (højere forberedelseseksamen), figur 3.1c transporttiden til et Hhx (handels gymnasium) og figur 3.1d transporttiden til et Htx (teknisk gymnasium). Transporttidskortet for EUD er udeladt, da det ikke giver et retvisende billede af den egentlige transporttid, da der på kortet ikke skelnes mellem de forskellige grundforløb. Ungdomsuddannelse:! Erhvervsuddannelse Rejsetider: min. minutter min. minutter min. minutter min. minutter min. minutter over Over min. minutter Figur 3.1a. STX Figur 3.1d. HTX Figur 3.1b. HF Datakilde: Dataudtræk fra rejseplanen - december 2012 Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppested Side 16 Side 17

10 Fokus 4 Gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelserne s målsætning er, på linje med regeringens, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det stiller krav til både den unge og til uddannelsesinstitutionerne. Fokuspunkt 4 har fire indikatorer til at vise, hvordan ungdomsuddannelserne i ser ud i forhold til gennemførelsesfrekvensen. Indikator 4.1. viser gennemførelsesfrekvensen på de 12 forskellige indgange på erhvervsuddannelsen. Indikator 4.2. viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser. Indikator 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på de erhvervsfaglige uddannelser i fordelt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Indikator 4.4a, 4.4b, 4.4c og 4.4d viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser fordelt på Stx og International Baccalaureate (IB) (4.4a), Hf (4.4b), Hhx (4.4c) og Htx (4.4d). Se figurerne for de fire indikatorer på de følgende sider. Side 18 Side 19

11 Indikator 4.1. Andel af elever på erhvervsuddannelserne, der gennemfører henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet, 2013 Indikator 4.2. Andel af elever på de gymnasiale uddannelser i, der gennemfører hele ungdomsuddannelsen, 2013 Figurerne for indikator 4.1. viser, at 77 % af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i, gennemfører. Det er 4 %-point flere end på landsplan. Der er stadig store variationer på de forskellige grundforløb, og de varierer fra 62 % på Strøm, styring og IT til 81 % på Krop og stil. På hovedforløbet er der i regionen en overordnet gennemførelsesfrekvens på 80 %. Som ved grundforløbet dækker dette tal over store variationer de forskellige hovedforløb imellem fra 69 % på Mad til mennesker og Krop og stil til 94 % på Bygnings- og brugerservice. I forhold til tallene i Nulpunktsanalysen 2013 er der sket en øgning i gennemførelsesfrekvensen på grundforløbet på ni ud af de 12 indgange. Til gengæld er der sket et fald i gennemførelsesfrekvensen på syv ud af 12 hovedforløb. Merkantil EUD i Hele landet Figur 4.2. viser, at 86 % af de elever, der på-begynder en gymnasial uddannelse i, gennemfører ungdomsuddannelsen. Stx har den bedste gennemførelsesfrekvens på 85 %, mens Hf har den dårligste på 74 %. Gymnasiale uddannelser i 86% Stx 85% Grundforløb Hovedforløb Produktion og og udvikling udvikling 80% 77% 78% 73% Transport og logistik Strøm, styring og IT Transport og Strøm, styring og IT Medieproduktion Centralt for denne opgørelse af gennemførelsesfrekvenser er, at summen af gennemførelsesprocenten (dvs. det samlede regionale tal) er højere end hver af de enkelte retninger, da elever, som overgår til en anden studieretning og fuldfører denne, medregnes som bestået. Gymnasiale uddannelser i hele landet Hf 74% 85% 84% 69% 80% 62% 81% 72% 75% 74% Kilde: Undervisningsministeriets database Hhx Merkantil Bygge og anlæg Sundhed, omsorg og Sundhed, pædagogik omsorg pædagogik Bygnings- og Bygnings- og brugerservice 84% 83% 74% Bil, fly og anden Bil, fly transport og anden transport 76% 75% 94% 64% 67% 75% Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Htx 76% 76% 69% 69% 79% 66% 77% 81% 65% Kilde: Undervisningsministeriets database Side 20 Side 21

12 Indikator 4.3. Andel af elever fordelt på erhvervsuddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2014 (modelberegnet) AARHUS TECH Århus Social- og Sundhedsskole Århus Købmandsskole Viden Djurs Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Teknisk Skole Silkeborg Struer Statsgymnasium Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social & SundhedsSkolen, Herning Skive Tekniske Skole Skive Handelsskole Skanderborg-Odder Center for uddannelse Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymnasium Randers Social- og Sundhedsskole Professionshøjskolen VIA University College Mercantec Lemvig Handelsskole Learnmark Horsens Kalø Økologisk Landbrugsskole Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Herningsholm Erhvervsskole Havredal Praktiske Landbrugsskole Handelsskolen Silkeborg Handelsfagskolen EUC Nordvest Den jydske Haandværkerskole Bygholm Landbrugsskole Asmildkloster Landbrugsskole Agroskolen Hammerum Region Midtjyllad 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på erhvervsuddannelserne fordelt efter institution. Der er store forskelle institutionerne imellem, varierende fra 42 % til 90 %, med et regionalt gennemsnit på 54 %. Kilde: Undervisningsministeriets database Talentindsats med inklusion af hele klassen Det handler om bredde i talent og om at brede talent ud i klassen. I projektet satses der på at kombinere et skræddersyet talentudviklingsforløb for nogle udvalgte elever i kombination med en bredt rettet talentmotiverende undervisning i hele klassen. En udvalgt klasse fra hver af de gymnasiale uddannelser arbejder med forløb omkring kost og kræft. Klassen deltager i klassebesøg på Foulum, og i hver klasse udvælges nogle elever til at repræsentere klassen i et Ung-Forsker-Team på Aarhus Universitet, Foulum. De udvalgte elever gennemfører cellebiologiske forsøg på Foulum samt formidler deres erhvervede viden til klassen. Eleverne udvælges ud fra faglige kompetencer, interesse i biologi/bioteknologi, evne til at dele viden samt lyst til at engagere klassen i projektet. Ung-Forsker-Teamet samles to gange på Aarhus Universitet Foulum, hvor de arbejder tæt sammen med et forskerteam i cellebiologisk laboratorium omkring næringsstofoptagelse og tarmkræft. Oplevelser, resultater og viden tages med hjem som supplement til undervisningen i klassen. Fakta Titel: Talent med bredde Periode: Januar december 2015 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Der er desuden efterfølgende bevilget kr. til følgeforskning på projektet. Projektdeltagere: Viborg Gymnasium & HF, Asmildkloster Landbrugsskole, Holstebro Gymnasium, Struer Statsgymnasium og Skive Tekniske Gymnasium, AU-Foulum. Der er desuden tilknyttet følgeforskning fra Aarhus Universitet. Læs mere her: Kontakt: Pernille Maj Svendsen, Projektleder, AU - Center for Scienceuddannelse Mail: 35,1% af eleverne på Samsø tilmelder sig en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen. Indikator % af de årige i Aarhus Kommune har i 2011 mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 6.1 Side 22 Side 23

13 Indikator 4.4a. Andel af elever på Stx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Indikator 4.4b. Andel af elever på Hf-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Fuldførelsesprocent 2013 Århus Statsgymnasium Aarhus Katedralskole Viby Gymnasium Viborg Katedralskole Viborg Gymnasium og HF Vestjysk Gymnasium Tarm Vejlefjordskolen Tørring Gymnasium Struer Statsgymnasium Skive Gymnasium og HF Skanderborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Rønde Gymnasium Risskov gymnasium Ringkjøbing Gymnasium Randers Statsskole Paderup gymnasium Odder Gymnasium Marselisborg Gymnasium Lemvig Gymnasium Langkær Gymnasium og HF Ikast-Brande Gymnasium Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus Horsens Gymnasium Holstebro Gymnasium og HF Århus Akademi VUC Aarhus VUC Skive-Viborg VUC Djursland Viby Gymnasium Viborg Gymnasium og HF Vestjysk Gymnasium Tarm TH. LANGS HF & VUC Struer Statsgymnasium Skive Gymnasium og HF Skanderborg-Odder Center for uddannelse Randers HF & VUC Professionshøjskolen VIA University College Langkær Gymnasium og HF Ikast-Brande Gymnasium Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus Horsens HF & VUC Holstebro Gymnasium og HF Herning HF og VUC Grenaa Gymnasium 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Kilde: Undervisningsministeriets database Herning Gymnasium Grenaa Gymnasium Favrskov Gymnasium Egå Gymnasium Det Kristne Gymnasium Bjerringbro Gymnasium 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Kilde: Undervisningsministeriets database Figur 4.4a og 4.4b viser gennemførelsen, når der ses på de enkelte uddannelsesinstitutioner, der udbyder henholdsvis Stx (og IB) og Hf. For Stx institutioner varierer gennemførelsesandelen fra 78 % på Langkær Gymnasium og HF til 94 % på Lemvig Gymnasium. 10 Stx gymnasier har en gennemførelsesfrekvens på 90 % eller mere. 15 gymnasier ligger i intervallet %. For Hf-institutionerne svinger gennemførelsesfrekvensen fra 67 % til 87 %. Fem institutioner har gennemførelsesfrekvenser under 70 %, mens fire har over 80 %. Stx er den største af de gymnasiale uddannelser og havde i 2013 en elevtilgang på elever, mens Hf, der er anden størst, i 2013 havde en elevtilgang på elever, hvoraf de 74 % forventes at gennemføre uddannelsen. Side 24 Side 25

14 Indikator 4.4c. Andel af elever på Hhx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Indikator 4.4d. Andel af elever på Htx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Århus Købmandsskole Viden Djurs UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Struer Statsgymnasium Skive Handelsskole Skanderborg-Odder Center for uddannelse Mercantec AARHUS TECH Viden Djurs UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Teknisk Skole Silkeborg Skive Tekniske Skole Mercantec Learnmark Horsens Herningsholm Erhvervsskole 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Lemvig Gymnasium Learnmark Horsens Herningsholm Erhvervsskole Handelsskolen Silkeborg 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% Figur 4.4c viser den forventede gennemførelsesfrekvens på Hhx uddannelserne i fordelt på institutioner. På Hhx uddannelsen varierer gennemførelsesfrekvensen fra 76 % på Viden Djurs til 90 % på Skive Handelsskole. Kilde: Undervisningsministeriets database Htx er den mindste af de gymnasiale uddannelser i. De havde i 2013 en elevtilgang på elever, og af disse forventes 79 % på regionsplan at gennemføre deres uddannelse. Figur 4.4d viser den forventede gennemførelse på Htx uddannelserne i fordelt på institutioner. Gennemførelsesfrekvensen varierer fra 73 % på Learnmark Horsens til 83 % på Teknisk Skole Silkeborg. Kilde: Undervisningsministeriets database Hhx uddannelsen er den tredje største gymnasiale uddannelse i regionen og havde i 2013 en tilgang af elever, hvoraf de 84 % forventes at gennemføre uddannelsen. 94% af de elever, der i 2013 påbegyndte en STX-uddannelse på Lemvig Gymnasium forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.4a påbegynder en erhvervsuddannelse i i Indikator 4.1 Side 26 Side 27

15 Fokus 5 Praktikpladssituationen For at de unge på erhvervsuddannelserne kan gennemføre hele deres uddannelse, skal der være det nødvendige antal praktikpladser/skolepraktikpladser til stede. En praktikplads er en forudsætning for, at en elev, der har afsluttet grundforløbet, kan påbegynde hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Fokuspunkt 5 har én indikator til at måle, om der er et tilstrækkeligt antal ordinære praktikpladser til rådighed for eleverne på erhvervsuddannelserne i. Indikator 5.1. illustrerer praktikpladssituationen 10 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Se figurerne for indikator 5.1. på de følgende sider. Danske erhvervsuddannelser foregår fortrinsvist som vekseluddannelser mellem skoleperioder og praktikophold i virksomheder. De elever, der ikke opnår en ordinær praktikaftale, har under visse betingelser mulighed for at fuldføre deres uddannelse i skolepraktik. Læs mere om, hvilke uddannelser der tilbyder skolepraktik, og hvilke adgangskrav der er til skolepraktik på følgende link: Side 28 Side 29

16 Indikator 5.1. Andel af elever med en praktikpladsaftale med en virksomhed 10 måneder efter gennemført grundforløb, 2012 Biler, fly og andre Bil, fly og transportmidler andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Transport og logistik Figurerne for indikator 5.1. viser, at 51 % af eleverne i i 2012 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Det svarer til, at elever har en ordinær praktikplads. Hertil er der 8 % i skolepraktik og 8 %, der har mistet en praktikplads. Dermed er der i alt kun 68 % af de elever, der har gennemført et grundforløb, som har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet og dermed deres uddannelse. Figurerne viser ligeledes, at der er store forskelle på praktikpladssituationen de forskellige forløb imellem. På Krop og stil er der fx 75 %, der har en ordinær praktikaftale. I den anden ende finder vi Merkantil, hvor kun 39 % har en ordinær praktikaftale. Det er samtidig den indgang, hvor der er flest, der står uden nogen form for Andel med med ordinær ordinær aftale aftale Andel Andel i skolepraktik i skolepraktik andel Andel uden uden aftale aftale Andel Andel med med mistet mistet aftale aftale aftale med 49 %. På fem indgange er der mere end 60 % af eleverne, der har en ordinær praktikaftale. Hvis man ser på den samlede andel af elever med ordinær praktikaftale og aftale om skolepraktik, så er der syv indgange, hvor andelen er 60 % eller derover. På seks indgange er der 30 % eller mere, der står uden nogen form for aftale. Den merkantile indgang er den absolut største af de 12 EUD indgang i, mens Krop og stil er den mindste. i alt 32% 8% 8% 51% EUD i hele landet EUD i hele landet 34% 10% 7% 50% 34% 7% 17% 42% Bygnings- og brugerservice Bygnings- og brugerservice 18% 1% 17% 64% 15% 9% 11% 65% Mad til mennesker Mad til mennesker 31% 13% 7% 48% 37% 49% 10% 7% 8% 45% Merkantil Merkantil 39% 6% Kilde: Undervisningsministeriet Strøm, Dyr, Strøm, styring styring og og IT it Dyr, planter og natur Produktion og og udvikling Krop og stil Krop og stil Sundhed, omsorg omsorg og pædagogik pædagogik Medieproduktion Medieproduktion 29% 5% 56% 6% 18% 8% 68% 20% 10% 7% 63% 3% 2% 20% 75% 30% 11% 58% 37% 8% 47% 10% 2% 8% >66% forventes at have en kompetencegivende videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse i Aarhus og Silkeborg kommuner. Indikator elever forlod grundskolen i efter 9. og 10. klasse klasse i Indikator 2.1 Side 30 Side 31

17 Fokus 6 En helhedsorienteret og sammenhængende indsats Hvis 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er det centralt, at de mange aktører, der har en opgave og en relation til den unge, arbejder sammen om at få de unge i uddannelse. Der er behov for, at alle tiltag videreformidles til de øvrige aktører, der kommer i berøring med eller har et ansvar for den unge. Derved kan det sikres, at der hele tiden arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor den eksisterende viden om den unge og den unge selv ikke falder ned mellem de forskellige kasser. Der skal arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, og den unge skal opleve sammenhæng i indsatsen. Indikator 6.1. ser på andelen af årige, der har mindst en ungdomsuddannelse, mens indikator 6.2. viser andelen af årige, der er på anden offentlig forsørgelse end SU. Indikator 6.3. ser på andelen af fuldtidsledige fordelt efter, hvorvidt de er jobparate eller aktivitetsparate. Figurerne for de tre indikatorer kan ses på de næste sider. Side 32 Side 33

18 Indikator 6.1. Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse, 2014 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Figur 6.1. viser, at der blandt de årige er 75 %, der har mindst en ungdomsuddannelse. Der er dermed stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Denne indikator er ligeledes med til at illustrere, at de unge flytter sig efter uddannelse, men samtidig er udflytningen for nogle kommuner større end tilbageflytningen. Aarhus Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse (81 %). Dette er en konsekvens af, at byen er regionens største uddannelsesby, og derfor tiltrækker den mange unge, der læser på videregående uddannelse. Indikator 6.2. Andel af årige på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge, 2. kvartal 2014 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Figur 6.2. viser, at 11 % af de årige i Region Midtjylland er på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014 er andelen faldet i 16 ud af de 19 kommuner, mens de resterende tre kommuner har status qou. I seks kommuner er andelen af årige på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge faldet med 2 %-point i perioden siden 1. kvartal Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Kilde: Statistikbanken 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Statistikbanken af de elever, der i 2013 påbegyndte en HF på Holstebro Gymnasium og HF 87% forventes at genneføre deres uddannelse. Indikator 4.4b 3.036elever gennemførte i 2012 det merkantile grundforløb, det gør grundforløbet til det største blandt de 12 indgange. Indikator 5.1 Side 34 Side 35

19 Indikator 6.3. Andel af fuldtidsledige årige, fordelt efter jobparate og aktivitetsparate, 2013 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% Jobparate Aktivtetsparate Figur 6.3. viser, at 1,2 % af de årige fuldtidsledige i Region Midtjylland er jobparate. Andelen af jobparate varierer fra kommune til kommune, Samsø Kommune har den største andel jobparate i aldersgruppen med 2,5 %, mens Skanderborg og Lemvig kommuner har den laveste andel med 0,7 %. Andelen af aktivitetsparate i aldersgruppen er i 4,1 % mod 3,7 % på landsplan. Igen er der store variationer kommunerne imellem, og de svinger fra 2,5 % i Lemvig Kommune til 6 % i Herning og Randers kommuner. Samlet set har Herning Kommune den største andel af fuldtidsledige i de to kategorier med knap 8 %, mens Lemvig Kommune har den laveste samlede andel 3,2 %. Andel jobparate Andel aktivitetsparate Kilde: Jobindsats Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA eskoler Midt Den digitale indsats eskoler Midt er organiseret i to overordnede projekter. Det ene projekt edidaktik - didaktikken tilbage til læreren, søger løsninger på pædagogiske udfordringer som fx differentiering eller elevaktivering på baggrund af en didaktisk analyse. Projektet består af 11 delprojekter, der bl.a. fokuserer på flipped classroom. Eleverne skal gøres mere aktive i egen læringssituation. Lærerens fokus skal flyttes fra pensumforberedelse til anvendt kontakttid med eleverne omkring den pædagogiske formidling af dagens tekst. Det er formålet med delprojektet Elevaktivering gennem Flipped Classroom og multi-funktionel social platform. Det andet projekt Den Digitale Skole læringsrummet i skyen, har særlig fokus på nye muligheder for anvendelse af digitale læringsmidler i den pædagogiske praksis. Projektet består af 12 delprojekter, hvor der bl.a. fokuseres på ipad didaktik. Delprojektet Forsøg med ipads på Viden Djurs og Sosu Århus tilstræber en høj grad af elevinddragelse i lærernes didaktiske overvejelser, da anvendelsen af teknologien netop sker på baggrund af elevernes behov og erfaringer. Det er således også projektets formål, at øget vidensdeling mellem elever og undervisere understøttes. Fakta Titel: edidaktik - didaktikken tilbage til læreren og Den digitale skole - læringsrummet i skyen. Periode: April juni 2016 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget samlet kr. til projektet. Projektdeltagere: Århus Købmandsskole, Bjerringbro Gymnasium, Egaa Gymnasium, Horsens Gymnasium, Lemvig Gymnasium, Mercantec, Randers Hf og VUC, Silkeborg Gymnasium, Teknisk Skole Silkeborg, Skjern HTX, SOSU Herning, SOSU Horsens, SOSU Randers, SOSU Aarhus, Tørring Gymnasium, UC Holstebro, Viden Djurs, Viborg Gymnasium og VUC Aarhus. Læs mere her: eskolermidt.wikispaces.com Kontakt: Michael Lund Larsen, projektleder, Århus Købmandsskole Mail: 90% af de elever, der i 2013 påbegyndte en HHX uddannelse på Skive Handelsskole forventes at gennemføre denne. Indikator 4.4c 75% af de elever, der i 2014 påbegyndte en SOSU-uddannelse på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.3 Side 36 Side 37

20 Fokus 7 Relevante videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter endt ungdomsuddannelse Relevante videregående uddannelsesmuligheder kan være med til at fastholde de unge i deres ungdomsuddannelse, fordi der mere tydeligt kan ses et yderligere perspektiv i ungdomsuddannelsen end den umiddelbare uddannelse. Fokuspunkt 7 har en indikator til at måle, om det er lykkedes at synliggøre de videregående uddannelser over for de unge som en attraktiv vej at gå efter endt ungdomsuddannelse. Indikator 7.1. viser de midtjyske unges søgning til de videregående uddannelser i hele landet. Figuren for indikatoren findes på næste side. Side 38 Side 39

Nulpunktsanalyse 2012

Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg www.rm.dk Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2012 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2012 Et fælles udgangspunkt

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelsesredegørelse 2015 Rapport april 2015 Eventuelle henvendelser rettes til: Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, maria.pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Rapport, februar 2011 Eventuelle henvendelser

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32

Læs mere

VEU-center Østjylland

VEU-center Østjylland VEU-center Østjylland erklæring Uddannelsesinstitutioner AARHUS TECH (Lead-partner) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Århus Social- og Sundhedsskole Erklæring

Læs mere

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU 101108 Akademisk Studenterkursus Studenterkursus 76 101115 Rysensteen Gymnasium 756 101117 Sankt Annæ Gymnasium 377 101118 Christianshavns Gymnasium 542 101120

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt BILAG 1: Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fordelt på

Læs mere

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Regeringen har som led i Kvalitetsreformen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Bilag til svar på UDU alm. Del. Spørgsmål 207 Tællingsår-kvartal-måned 2008 Uddannelse.1 Hovedområde Gymnasiale uddannelser Uddannelse.4

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal

Læs mere

SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl

SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl uddannelser i verdensklasse SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium 143 289 49 Sjælland 4

1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium 143 289 49 Sjælland 4 NR ANTAL ANTAL PROCENT STUDENTER STUDENTER I STUDENTE SKOLE TIL KU ALT, 2014 R TIL KU REGION 1 Niels Steensens Gymnasium 16 25 64 Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium 103 207 50 Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium

Læs mere

Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet

Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Sønderborg 51 31 60,8 Aurehøj Gymnasium 70 49 70 Bagsværd

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 1. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 2 i både dansk

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Institutionsgruppe 1 - Netprøver.dk Institutioner der benyttede Netprøver.dk ved sommerterminen 2016

Institutionsgruppe 1 - Netprøver.dk Institutioner der benyttede Netprøver.dk ved sommerterminen 2016 24.8.2016 Institutionsgruppe 1 - Netprøver.dk Institutioner der benyttede Netprøver.dk ved sommerterminen 2016 Allerød Gymnasium Alssundgymnasiet Sønderborg Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole Borupgaard

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND

Læs mere

Øvrige statslige myndigheder og selvejende institutioner. Folketinget. Ombudsmanden Rigsrevisionen. Udenrigsministeriet

Øvrige statslige myndigheder og selvejende institutioner. Folketinget. Ombudsmanden Rigsrevisionen. Udenrigsministeriet Folketinget Udenrigsministeriet Ombudsmanden Rigsrevisionen IMR DIIS Danida Fellowship Centre The Danish Institute for Parties and Democracy Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Dignity

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

STUDENTERS OVERGANG TIL INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER

STUDENTERS OVERGANG TIL INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER STUDENTERS OVERGANG TIL INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER Analysen er udarbejdet af og for Studenters overgang til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser AE har undersøgt, hvor mange studenter,

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser

Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser De overordnede tal Søgetallene er indhentet hos Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler, og de er sammenholdt med tal fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Uddannelsespolitik 2016-2020. Region Midtjylland. Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik 2016-2020. Region Midtjylland. Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitikken 2016-2020 er udgivet af Regional Udvikling og er en del af udmøntningen af den regionale vækst- og

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Søgningen til gymnasieuddannelserne 2015

Søgningen til gymnasieuddannelserne 2015 Søgningen til gymnasieuddannelserne 2015 Søgetallene Som tidligere år har GL søgt at indsamle alle søgetallene for de gymnasiale uddannelser for skolestart i 2015. Søgetallene er indhentet hos regioner

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Uddannelsestal. Side 1

Uddannelsestal. Side 1 Uddannelsestal 2015 Regional UdRegional Udvikling www.uddannelse.rm.dk 2016 Side 1 Uddannelsestal 2015 Marts 2016 Region Midtjylland Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: Jan.Christensen@ru.rm.dk Maria.Pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Midtjylland al Udvikling UNI C Statistik & Analyse 2007 UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 2 af 116 Uddannelse i Midtjylland UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 3 af

Læs mere

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk 8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk Arbejdsark 1 Opgave 1 Jacob leder efter en erhvervsuddannelse. Han vil gerne arbejde med dyr og planter og vil gerne se på mulighederne. 1. Hvor mange erhvervsuddannelser

Læs mere

Der har været ansøgningsrunde til Regions Midtjyllands Udviklingspulje på uddannelsesområdet den 1. marts 2011.

Der har været ansøgningsrunde til Regions Midtjyllands Udviklingspulje på uddannelsesområdet den 1. marts 2011. NOTAT med kort beskrivelse af de enkelte ansøgninger i forbindelse med bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelser: Ansøgningsfrist 1. marts 2011 Regionshuset

Læs mere

Folketingets Uddannelsesudvalg

Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg Departementschefens sekretariat Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 54

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 1 2. Undersøgelse af klassestørrelsen... 2 3. Bilag... 5 Bilag 1 Stx offentlige udbydere... 5 Bilag

Læs mere

Til censorer ved de skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Kære censor

Til censorer ved de skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Kære censor Til censorer ved de skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser Kære censor Censorkorpset spiller en helt central rolle i det danske eksamenssystem. Derfor vil jeg indledningsvis benytte lejligheden

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE

UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner

Bilag. Region Midtjylland. Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner Region Midtjylland Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner Bilag til Forretningsudvalgets møde 10. juni 2008 Punkt nr. 10 Regionshuset Viborg

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011

Bilag. Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Bilag Tabel 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Tabel 1.1. Andel af 18-19-årige med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber,

Læs mere

Notat. EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag

Notat. EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag Regionshuset Viborg Notat Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag Forretningsudvalget

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark Bilagsoversigt Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark... 2 Bilag 2. Nøgletal for ungdomsuddannelsesinstitutionerne... 3 Almene gymnasier og hf-centre... 3 Erhvervsskoler...

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10)

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven Efter 9. eller 10. klasse skal du vælge ungdomsuddannelse.

Læs mere

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.

Læs mere

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009 Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 009 Resume:. Status for afgangseleverne fra grundskolen i Horsens og Hedensted kommuner i november 009 9, % i uddannelse i Horsens

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Uddannelsesinfo. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesinfo. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesinfo På vej mod ungdomsuddannelse Program Klar til at træffe det overordnede valg EUD - GYM High School - 10. Klasse? Første overordnede valg Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Uddannelsesanalyse 2013

Uddannelsesanalyse 2013 kalundborg lolland slagelse Odsherred holbæk sorø næstved roskilde lejre greve solrød ringsted køge stevns faxe vordingborg guldborgsund Uddannelsesanalyse 2013 Ordinære uddannelsestilbud i Region Sjælland

Læs mere

11.-12.-13. skoleår på efterskole

11.-12.-13. skoleår på efterskole Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet SBM/BSN: 19.03.2015 Hermed den samlede monitorering af Projekt Frivillig for hele 2014, fra d. 1. januar 2014 til og med d. 31. december 2014. Monitoreringen

Læs mere

Skolerne har tilpasset økonomien før tid

Skolerne har tilpasset økonomien før tid http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/sider/skoleregnskaber2011.aspx Skolerne har tilpasset økonomien før tid Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet,

Læs mere

Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne

Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne 2015 I dette notat redegøres for: Hvor mange elever er startet på en erhvervsuddannelse i juli-september 2015 i fht. tidligere. Optagelsesprocessen på

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere