Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland"

Transkript

1 Nulpunktsanalyse 2014 Ungdomsuddannelserne i Regional Udvikling 2014

2 Samarbejde på et solidt grundlag Det er nu 3. gang, vi udgiver vores Nulpunktsanalyse. Den er tænkt som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer, der bliver sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet. Analysen tager udgangspunkt i de nationale mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal have en videregående uddannelse og ligger rigtig flot set i forhold til disse mål: Godt 92 % påbegynder en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, 21,4 % vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og 63 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Også denne gang følger vi op på syv temaer: de unges forudsætninger fra grundskolen; overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse; nærhed til uddannelse; gennemførelse; praktikpladser; et sammenhængende uddannelsessystem samt mulighederne for en videregående uddannelse. I 2015 skal vi i gang med at udarbejde en ny uddannelsesstrategi, som skal indgå i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vi skal sætte os mål for uddannelse i og samarbejde med alle relevante aktører for at nå dem. I den forbindelse vil vi primo 2015 udgive en redegørelse for uddannelsesområdet og dets betydning for. Og betydningen kan næsten ikke overvurderes. Uddannelse er vigtigt såvel for den enkelte som for private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelse skaber vækst. Det samme gælder for uddannelsesinstitutionerne; De tiltrækker unge mennesker, som efterspørger aktivitet, varer, job, boliger, kultur - ja, det gode liv! s Nulpunktsanalyse 2014 November 2014 Fotos: Niels Aage Skovbo Bent Hansen, regionsrådsformand Kontakt: Opsætning: Maria Skov Pedersen Side 2 Side 3

3 Nulpunktsanalysens 7 fokuspunkter 95 % målsætningen 1. De unges forudsætninger fra grundskolen 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Nærhed til ungdomsuddannelserne 60 % målsætningen 7. Relevante videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter endt ungdomsuddannelse 4. Gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelserne 5. Praktikpladssituationen 6. Helhedsorienteret og sammenhængende indsats på ungeområdet s Nulpunktsanalyse 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal have en videregående uddannelse. Det er den målsætning, der er sat op i Region Midtjyllands uddannelsespolitik, helt i tråd med regeringens målsætning. Der er sat mange projekter i gang bl.a. for at nå 95 % målsætningen. Heraf har regionsrådet bevilget 130 projekter gennem s uddannelsespulje. En stor del af disse projekter sigter på at fremme 95 % målsætningen enten direkte eller indirekte. Men der er stadig rum for forbedringer samlet set, så vi i Region Midtjylland kan leve op til målsætningen. Derfor er der nu lavet en nulpunktsanalyse. Analysen ser på både 95 % og 60 % målsætningen og kan dermed bruges som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer/projekter, der bliver sat i gang set som en samlet indsats. Helt konkret rummer nulpunktsanalysen syv fokuspunkter, som hver især er afgørende for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og efterfølgende får en videregående uddannelse. Der vil i analysen være fokus på både før, under og efter ungdomsuddannelserne. Analysen er lavet udelukkende ved hjælp af åben statistik, hvilket muliggør, at den kan opdateres med faste intervaller. Samtidig er det muligt at gendanne tallene for dem, der måtte have interesse heri. 90% af eleverne på Asmildkolster Landbrugsskole forventes at gennemføre deres uddannelse Indikator 4.3 <1% af eleverne i 9. og 10. klasse i Samsø Kommune vurderes ikke uddannelsesparate. Indikator 1.2 Side 4 Side 5

4 Fokus 1 De unges forudsætninger - fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag En afgørende faktor for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse er, at de har de rette forudsætninger, det være sig de unges faglige niveau, læringslyst og sociale kompetencer. Produktionsskolerne, de frie kostskoler og VUC enkeltfag har en særlig opgave i forhold til at klæde de ikke-uddannelsesparate unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fokus punkt 1 har to indikatorer til at måle, i hvilken udstrækning det lykkes at optimere de unges forudsætninger fra grundskolen. Indikator 1.1. viser, hvor mange elever der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle forudsætninger i dansk og i matematik. Elever med utilstrækkelige formelle forudsætninger defineres her som elever, der enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, eller har opnået en karakter under 2. Indikator 1.2. viser, hvor mange elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), efterskoler eller andre. Figurerne for de to indikatorer findes på de næste sider. Side 6 Side 7

5 Indikator 1.1. Andel af 9.klasse elever med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber, skoleåret 2012/2013 Indikator 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2014 Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Figur 1.1. viser, at 3,2 % af 9. klasseeleverne i i skoleåret 2012/2013 ikke har tilstrækkelige formelle danskkompetencer, hvilket er 0,4 %-point flere i forhold til sidste års opgørelse, hvor tallet var 2,8 %. Andelen modsvarer landstallet, der er 0,1 %-point lavere. Andelen med utilstrækkelige matematikkundskaber på regionsplan er igen i år faldet. 3,4 % af 9. klasse eleverne i har utilstrækkelige matematikkundskaber, hvor tallet for forrige årgang var 5,6 %. Andelen i er knap 1 %-point lavere end landstallet. Aarhus Viborg Samsø Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Figur 1.2. viser, at samlet blev 4,0 % af eleverne i 9. og 10. klasse ved skoleårets afslutning i 2013 ikke vurderet uddannelsesparate. Tallet fordeler sig med 0,3 %, der ikke vurderes uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse og 3,6 %, der ikke vurderes uddannelsesparate til en gymnasial ungdomsuddannelse. På landsplan er den samlede andel 5,2 %. I regionen er der store forskelle på andelen af elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. I Aarhus Kommune er der den største andel af elever, der søger en EUD og ikke vurderes uddannelsesparate (1,3 %), mens der i syv andre kommuner er 0 %. Andelen, der ikke vurderes uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse viser også store forskelle på tværs af regionen. Fire kommuner har en andel på under 1,5 %, der søger en gymnasial ungdomsuddannelse og ikke vurderes uddannelsesparate hertil, i den anden ende er der fire kommuner, hvor andelen er mere end 5 %. Tallene ligger overordnet set lidt under sidste års niveau, hvor den samlede andel i lå på 4,6 %. Hedensted Favrskov Andel med utilstrækkelige matematik kundskaber Andel med utilstrækkelige dansk kundskaber Herning Hedensted Hele landet 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Kilde: Undervisningsministeriets database Favrskov Hele landet Andel, der søger EUD og ikke er uddannelsesparate Andel, der søger gymnasial uddannelse og ikke er uddannelsesparate 0% 2% 4% 6% 8% 10% Kilde: Undervisningsministeriets database 17% af eleverne på hovedforløbet Biler, fly og andre transportmidler er i skolepraktik. Indikator 5.1 <10% af de årige er på anden offentlig forsørgelse end SU og barseldagpenge i Skanderborg, Aarhus og Lemvig kommuner. Indikator 6.2 Side 8 Side 9

6 Fokus 2 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. God og relevant vejledning er central for at sikre det bedste match mellem den unges forudsætninger og interesse og det mest relevante ungdomsuddannelsestilbud. Andre forhold spiller også ind i forhold til, om den unge klarer overgangen og får fodfæste på ungdomsuddannelsen, fx social baggrund. Fokus punkt 2. har én indikatorer til at måle, hvor mange elever der klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvor lang tid de bruger på det. Indikator 2.1. viser, hvor mange elever fra grundskolens 9. og 10. klasse, som i 2014 tilmeldte sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Figun for indikatoren findes på næste side. Side 10 Side 11

7 Indikator 2.1. Andel af elever, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, 2014 Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Hedensted Favrskov Hele landet Figur 2.1. viser, at 92,2 % af eleverne i, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klassetrin, tilmelder sig en ungdomsuddannelse. De fordeler sig således, at 70,8 % tilmelder sig en gymnasial uddannelse, og 21,4 % tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan er der 92,6 %, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter, de forlader grundskolen. De fordeler sig med 73 %, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 19,6 %, der tilmelder sig en EUD. I er der dermed sket et mindre fald i andelen af elever, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse umiddelbart efter grundskolens afslutning, mere præcist på 1,3 %-point. Til gengæld er der sket en stigning i andelen, der tilmelder sig en EUD. Sidste år var andelen i 19,7 %, så der er sket en stigning på 1,7 %-point. På landsplan er der også sket en mindre stigning i søgningen til EUD på 0,8 %-point. Andel, der tilmelder sig en EUD Andel, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse Bæredygtighed og innovation i ungdomsuddannelserne Innovation og bæredygtighed skal være en del af en ny og mere virkelighedsnær undervisning på de deltagende gymnasier. Gymnasierne vil inddrage lokale virksomheder - både offentlige og private - i et netværk, der skal være med til at give input til det kommende undervisningsforløb, der skal starte den 1. januar Projektet tager udgangspunkt i, at der lokalt omkring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et netværk af virksomheder, som oparbejder en vidensbank med udfordringer/opgaver (store og små) og kompetencer inden for forståelse og udvikling af bæredygtighed, innovation og uddannelse. Netværket af både uddannelsesledelse og erhvervsliv skulle gerne komme alle parter til gode. Gennem konkrete innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervslivet og arbejdsmarkedet, sådan at eleverne bedre integreres i lokalområdets virksomheder og institutioner og dermed også får indblik i, hvilke erhvervsog beskæftigelsesmuligheder lokalområdet rummer. Ved også at inddrage universiteter får eleverne et sammenhængende billede af vejen fra gymnasiet over den videregående uddannelse til erhvervslivet. Fakta Titel: Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Periode: April januar 2018 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Projektdeltagere: Struer Statsgymnasium, Lemvig Gymnasium, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium, Ikast Gymnasium, Viborg Tekniske Gymnasium, AU Herning, NTS-Centret og Naturvidenskabernes Hus. Der er desuden tilknyttet forskning fra Aalborg Universitet. Kontaktperson: Flemming Johansen, Struer Statsgymnasium Mail: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel, der tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannlese Andel, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse Kilde: Undervisningsministeriets database 81%gennemfører grundforløbet på Krop og stil. Indikator %af de elever, der i 2013 påbegyndte en Htx uddannelse på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.1 Side 212 Side 13

8 Fokus 3 Nærhed til ungdomsuddannelserne Det er påvist, at en lang transporttid har en negativ effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der skal være et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for et rimeligt geografisk område, så alle har mulighed for at starte på den ungdomsuddannelse, de nu ønsker uden at få en meget lang transporttid. Fokus punkt 3 har én indikator til at vise, om unge i har adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig transportafstand. Indikator 3.1 viser de unges transporttid til henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Se figurerne for indikator 3.1. på de følgende sider. Side 14 Side 15

9 Indikator 3.1. Rejsetid til ungdomsuddannelserne i med tilgængelig offentlig transport Figur 3.1c. HHX! Indikator 3.1. viser ungdomsuddannelsernes placering i, og hvor lang rejsetid, der er til de forskellige ungdomsuddannelser. Figur 3.1a viser Stx (det almene gymnasium).!! Det er meget få steder i Region Midtjylland, at eleverne har mere end 75 minutters rejsetid. Stx er den uddannelse, der er bredest repræsenteret i regionen. Figur 3.1b viser transporttiden til Hf (højere forberedelseseksamen), figur 3.1c transporttiden til et Hhx (handels gymnasium) og figur 3.1d transporttiden til et Htx (teknisk gymnasium). Transporttidskortet for EUD er udeladt, da det ikke giver et retvisende billede af den egentlige transporttid, da der på kortet ikke skelnes mellem de forskellige grundforløb. Ungdomsuddannelse:! Erhvervsuddannelse Rejsetider: min. minutter min. minutter min. minutter min. minutter min. minutter over Over min. minutter Figur 3.1a. STX Figur 3.1d. HTX Figur 3.1b. HF Datakilde: Dataudtræk fra rejseplanen - december 2012 Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppested Side 16 Side 17

10 Fokus 4 Gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelserne s målsætning er, på linje med regeringens, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det stiller krav til både den unge og til uddannelsesinstitutionerne. Fokuspunkt 4 har fire indikatorer til at vise, hvordan ungdomsuddannelserne i ser ud i forhold til gennemførelsesfrekvensen. Indikator 4.1. viser gennemførelsesfrekvensen på de 12 forskellige indgange på erhvervsuddannelsen. Indikator 4.2. viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser. Indikator 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på de erhvervsfaglige uddannelser i fordelt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Indikator 4.4a, 4.4b, 4.4c og 4.4d viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser fordelt på Stx og International Baccalaureate (IB) (4.4a), Hf (4.4b), Hhx (4.4c) og Htx (4.4d). Se figurerne for de fire indikatorer på de følgende sider. Side 18 Side 19

11 Indikator 4.1. Andel af elever på erhvervsuddannelserne, der gennemfører henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet, 2013 Indikator 4.2. Andel af elever på de gymnasiale uddannelser i, der gennemfører hele ungdomsuddannelsen, 2013 Figurerne for indikator 4.1. viser, at 77 % af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i, gennemfører. Det er 4 %-point flere end på landsplan. Der er stadig store variationer på de forskellige grundforløb, og de varierer fra 62 % på Strøm, styring og IT til 81 % på Krop og stil. På hovedforløbet er der i regionen en overordnet gennemførelsesfrekvens på 80 %. Som ved grundforløbet dækker dette tal over store variationer de forskellige hovedforløb imellem fra 69 % på Mad til mennesker og Krop og stil til 94 % på Bygnings- og brugerservice. I forhold til tallene i Nulpunktsanalysen 2013 er der sket en øgning i gennemførelsesfrekvensen på grundforløbet på ni ud af de 12 indgange. Til gengæld er der sket et fald i gennemførelsesfrekvensen på syv ud af 12 hovedforløb. Merkantil EUD i Hele landet Figur 4.2. viser, at 86 % af de elever, der på-begynder en gymnasial uddannelse i, gennemfører ungdomsuddannelsen. Stx har den bedste gennemførelsesfrekvens på 85 %, mens Hf har den dårligste på 74 %. Gymnasiale uddannelser i 86% Stx 85% Grundforløb Hovedforløb Produktion og og udvikling udvikling 80% 77% 78% 73% Transport og logistik Strøm, styring og IT Transport og Strøm, styring og IT Medieproduktion Centralt for denne opgørelse af gennemførelsesfrekvenser er, at summen af gennemførelsesprocenten (dvs. det samlede regionale tal) er højere end hver af de enkelte retninger, da elever, som overgår til en anden studieretning og fuldfører denne, medregnes som bestået. Gymnasiale uddannelser i hele landet Hf 74% 85% 84% 69% 80% 62% 81% 72% 75% 74% Kilde: Undervisningsministeriets database Hhx Merkantil Bygge og anlæg Sundhed, omsorg og Sundhed, pædagogik omsorg pædagogik Bygnings- og Bygnings- og brugerservice 84% 83% 74% Bil, fly og anden Bil, fly transport og anden transport 76% 75% 94% 64% 67% 75% Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Htx 76% 76% 69% 69% 79% 66% 77% 81% 65% Kilde: Undervisningsministeriets database Side 20 Side 21

12 Indikator 4.3. Andel af elever fordelt på erhvervsuddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2014 (modelberegnet) AARHUS TECH Århus Social- og Sundhedsskole Århus Købmandsskole Viden Djurs Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Teknisk Skole Silkeborg Struer Statsgymnasium Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social & SundhedsSkolen, Herning Skive Tekniske Skole Skive Handelsskole Skanderborg-Odder Center for uddannelse Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymnasium Randers Social- og Sundhedsskole Professionshøjskolen VIA University College Mercantec Lemvig Handelsskole Learnmark Horsens Kalø Økologisk Landbrugsskole Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Herningsholm Erhvervsskole Havredal Praktiske Landbrugsskole Handelsskolen Silkeborg Handelsfagskolen EUC Nordvest Den jydske Haandværkerskole Bygholm Landbrugsskole Asmildkloster Landbrugsskole Agroskolen Hammerum Region Midtjyllad 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på erhvervsuddannelserne fordelt efter institution. Der er store forskelle institutionerne imellem, varierende fra 42 % til 90 %, med et regionalt gennemsnit på 54 %. Kilde: Undervisningsministeriets database Talentindsats med inklusion af hele klassen Det handler om bredde i talent og om at brede talent ud i klassen. I projektet satses der på at kombinere et skræddersyet talentudviklingsforløb for nogle udvalgte elever i kombination med en bredt rettet talentmotiverende undervisning i hele klassen. En udvalgt klasse fra hver af de gymnasiale uddannelser arbejder med forløb omkring kost og kræft. Klassen deltager i klassebesøg på Foulum, og i hver klasse udvælges nogle elever til at repræsentere klassen i et Ung-Forsker-Team på Aarhus Universitet, Foulum. De udvalgte elever gennemfører cellebiologiske forsøg på Foulum samt formidler deres erhvervede viden til klassen. Eleverne udvælges ud fra faglige kompetencer, interesse i biologi/bioteknologi, evne til at dele viden samt lyst til at engagere klassen i projektet. Ung-Forsker-Teamet samles to gange på Aarhus Universitet Foulum, hvor de arbejder tæt sammen med et forskerteam i cellebiologisk laboratorium omkring næringsstofoptagelse og tarmkræft. Oplevelser, resultater og viden tages med hjem som supplement til undervisningen i klassen. Fakta Titel: Talent med bredde Periode: Januar december 2015 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Der er desuden efterfølgende bevilget kr. til følgeforskning på projektet. Projektdeltagere: Viborg Gymnasium & HF, Asmildkloster Landbrugsskole, Holstebro Gymnasium, Struer Statsgymnasium og Skive Tekniske Gymnasium, AU-Foulum. Der er desuden tilknyttet følgeforskning fra Aarhus Universitet. Læs mere her: Kontakt: Pernille Maj Svendsen, Projektleder, AU - Center for Scienceuddannelse Mail: 35,1% af eleverne på Samsø tilmelder sig en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen. Indikator % af de årige i Aarhus Kommune har i 2011 mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 6.1 Side 22 Side 23

13 Indikator 4.4a. Andel af elever på Stx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Indikator 4.4b. Andel af elever på Hf-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Fuldførelsesprocent 2013 Århus Statsgymnasium Aarhus Katedralskole Viby Gymnasium Viborg Katedralskole Viborg Gymnasium og HF Vestjysk Gymnasium Tarm Vejlefjordskolen Tørring Gymnasium Struer Statsgymnasium Skive Gymnasium og HF Skanderborg Gymnasium Silkeborg Gymnasium Rønde Gymnasium Risskov gymnasium Ringkjøbing Gymnasium Randers Statsskole Paderup gymnasium Odder Gymnasium Marselisborg Gymnasium Lemvig Gymnasium Langkær Gymnasium og HF Ikast-Brande Gymnasium Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus Horsens Gymnasium Holstebro Gymnasium og HF Århus Akademi VUC Aarhus VUC Skive-Viborg VUC Djursland Viby Gymnasium Viborg Gymnasium og HF Vestjysk Gymnasium Tarm TH. LANGS HF & VUC Struer Statsgymnasium Skive Gymnasium og HF Skanderborg-Odder Center for uddannelse Randers HF & VUC Professionshøjskolen VIA University College Langkær Gymnasium og HF Ikast-Brande Gymnasium Horsens Statsskole - Gymnasium og HF-Kursus Horsens HF & VUC Holstebro Gymnasium og HF Herning HF og VUC Grenaa Gymnasium 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Kilde: Undervisningsministeriets database Herning Gymnasium Grenaa Gymnasium Favrskov Gymnasium Egå Gymnasium Det Kristne Gymnasium Bjerringbro Gymnasium 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Kilde: Undervisningsministeriets database Figur 4.4a og 4.4b viser gennemførelsen, når der ses på de enkelte uddannelsesinstitutioner, der udbyder henholdsvis Stx (og IB) og Hf. For Stx institutioner varierer gennemførelsesandelen fra 78 % på Langkær Gymnasium og HF til 94 % på Lemvig Gymnasium. 10 Stx gymnasier har en gennemførelsesfrekvens på 90 % eller mere. 15 gymnasier ligger i intervallet %. For Hf-institutionerne svinger gennemførelsesfrekvensen fra 67 % til 87 %. Fem institutioner har gennemførelsesfrekvenser under 70 %, mens fire har over 80 %. Stx er den største af de gymnasiale uddannelser og havde i 2013 en elevtilgang på elever, mens Hf, der er anden størst, i 2013 havde en elevtilgang på elever, hvoraf de 74 % forventes at gennemføre uddannelsen. Side 24 Side 25

14 Indikator 4.4c. Andel af elever på Hhx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Indikator 4.4d. Andel af elever på Htx-uddannelsesinstitutioner i, der gennemfører uddannelsen, 2013 (modelberegnet) Århus Købmandsskole Viden Djurs UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Struer Statsgymnasium Skive Handelsskole Skanderborg-Odder Center for uddannelse Mercantec AARHUS TECH Viden Djurs UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern Uddannelsescenter Holstebro Tradium Teknisk Skole Silkeborg Skive Tekniske Skole Mercantec Learnmark Horsens Herningsholm Erhvervsskole 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Lemvig Gymnasium Learnmark Horsens Herningsholm Erhvervsskole Handelsskolen Silkeborg 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% Figur 4.4c viser den forventede gennemførelsesfrekvens på Hhx uddannelserne i fordelt på institutioner. På Hhx uddannelsen varierer gennemførelsesfrekvensen fra 76 % på Viden Djurs til 90 % på Skive Handelsskole. Kilde: Undervisningsministeriets database Htx er den mindste af de gymnasiale uddannelser i. De havde i 2013 en elevtilgang på elever, og af disse forventes 79 % på regionsplan at gennemføre deres uddannelse. Figur 4.4d viser den forventede gennemførelse på Htx uddannelserne i fordelt på institutioner. Gennemførelsesfrekvensen varierer fra 73 % på Learnmark Horsens til 83 % på Teknisk Skole Silkeborg. Kilde: Undervisningsministeriets database Hhx uddannelsen er den tredje største gymnasiale uddannelse i regionen og havde i 2013 en tilgang af elever, hvoraf de 84 % forventes at gennemføre uddannelsen. 94% af de elever, der i 2013 påbegyndte en STX-uddannelse på Lemvig Gymnasium forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.4a påbegynder en erhvervsuddannelse i i Indikator 4.1 Side 26 Side 27

15 Fokus 5 Praktikpladssituationen For at de unge på erhvervsuddannelserne kan gennemføre hele deres uddannelse, skal der være det nødvendige antal praktikpladser/skolepraktikpladser til stede. En praktikplads er en forudsætning for, at en elev, der har afsluttet grundforløbet, kan påbegynde hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Fokuspunkt 5 har én indikator til at måle, om der er et tilstrækkeligt antal ordinære praktikpladser til rådighed for eleverne på erhvervsuddannelserne i. Indikator 5.1. illustrerer praktikpladssituationen 10 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Se figurerne for indikator 5.1. på de følgende sider. Danske erhvervsuddannelser foregår fortrinsvist som vekseluddannelser mellem skoleperioder og praktikophold i virksomheder. De elever, der ikke opnår en ordinær praktikaftale, har under visse betingelser mulighed for at fuldføre deres uddannelse i skolepraktik. Læs mere om, hvilke uddannelser der tilbyder skolepraktik, og hvilke adgangskrav der er til skolepraktik på følgende link: Side 28 Side 29

16 Indikator 5.1. Andel af elever med en praktikpladsaftale med en virksomhed 10 måneder efter gennemført grundforløb, 2012 Biler, fly og andre Bil, fly og transportmidler andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Transport og logistik Figurerne for indikator 5.1. viser, at 51 % af eleverne i i 2012 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Det svarer til, at elever har en ordinær praktikplads. Hertil er der 8 % i skolepraktik og 8 %, der har mistet en praktikplads. Dermed er der i alt kun 68 % af de elever, der har gennemført et grundforløb, som har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet og dermed deres uddannelse. Figurerne viser ligeledes, at der er store forskelle på praktikpladssituationen de forskellige forløb imellem. På Krop og stil er der fx 75 %, der har en ordinær praktikaftale. I den anden ende finder vi Merkantil, hvor kun 39 % har en ordinær praktikaftale. Det er samtidig den indgang, hvor der er flest, der står uden nogen form for Andel med med ordinær ordinær aftale aftale Andel Andel i skolepraktik i skolepraktik andel Andel uden uden aftale aftale Andel Andel med med mistet mistet aftale aftale aftale med 49 %. På fem indgange er der mere end 60 % af eleverne, der har en ordinær praktikaftale. Hvis man ser på den samlede andel af elever med ordinær praktikaftale og aftale om skolepraktik, så er der syv indgange, hvor andelen er 60 % eller derover. På seks indgange er der 30 % eller mere, der står uden nogen form for aftale. Den merkantile indgang er den absolut største af de 12 EUD indgang i, mens Krop og stil er den mindste. i alt 32% 8% 8% 51% EUD i hele landet EUD i hele landet 34% 10% 7% 50% 34% 7% 17% 42% Bygnings- og brugerservice Bygnings- og brugerservice 18% 1% 17% 64% 15% 9% 11% 65% Mad til mennesker Mad til mennesker 31% 13% 7% 48% 37% 49% 10% 7% 8% 45% Merkantil Merkantil 39% 6% Kilde: Undervisningsministeriet Strøm, Dyr, Strøm, styring styring og og IT it Dyr, planter og natur Produktion og og udvikling Krop og stil Krop og stil Sundhed, omsorg omsorg og pædagogik pædagogik Medieproduktion Medieproduktion 29% 5% 56% 6% 18% 8% 68% 20% 10% 7% 63% 3% 2% 20% 75% 30% 11% 58% 37% 8% 47% 10% 2% 8% >66% forventes at have en kompetencegivende videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse i Aarhus og Silkeborg kommuner. Indikator elever forlod grundskolen i efter 9. og 10. klasse klasse i Indikator 2.1 Side 30 Side 31

17 Fokus 6 En helhedsorienteret og sammenhængende indsats Hvis 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er det centralt, at de mange aktører, der har en opgave og en relation til den unge, arbejder sammen om at få de unge i uddannelse. Der er behov for, at alle tiltag videreformidles til de øvrige aktører, der kommer i berøring med eller har et ansvar for den unge. Derved kan det sikres, at der hele tiden arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor den eksisterende viden om den unge og den unge selv ikke falder ned mellem de forskellige kasser. Der skal arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, og den unge skal opleve sammenhæng i indsatsen. Indikator 6.1. ser på andelen af årige, der har mindst en ungdomsuddannelse, mens indikator 6.2. viser andelen af årige, der er på anden offentlig forsørgelse end SU. Indikator 6.3. ser på andelen af fuldtidsledige fordelt efter, hvorvidt de er jobparate eller aktivitetsparate. Figurerne for de tre indikatorer kan ses på de næste sider. Side 32 Side 33

18 Indikator 6.1. Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse, 2014 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Figur 6.1. viser, at der blandt de årige er 75 %, der har mindst en ungdomsuddannelse. Der er dermed stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Denne indikator er ligeledes med til at illustrere, at de unge flytter sig efter uddannelse, men samtidig er udflytningen for nogle kommuner større end tilbageflytningen. Aarhus Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse (81 %). Dette er en konsekvens af, at byen er regionens største uddannelsesby, og derfor tiltrækker den mange unge, der læser på videregående uddannelse. Indikator 6.2. Andel af årige på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge, 2. kvartal 2014 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Figur 6.2. viser, at 11 % af de årige i Region Midtjylland er på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014 er andelen faldet i 16 ud af de 19 kommuner, mens de resterende tre kommuner har status qou. I seks kommuner er andelen af årige på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge faldet med 2 %-point i perioden siden 1. kvartal Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Kilde: Statistikbanken 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Statistikbanken af de elever, der i 2013 påbegyndte en HF på Holstebro Gymnasium og HF 87% forventes at genneføre deres uddannelse. Indikator 4.4b 3.036elever gennemførte i 2012 det merkantile grundforløb, det gør grundforløbet til det største blandt de 12 indgange. Indikator 5.1 Side 34 Side 35

19 Indikator 6.3. Andel af fuldtidsledige årige, fordelt efter jobparate og aktivitetsparate, 2013 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% Jobparate Aktivtetsparate Figur 6.3. viser, at 1,2 % af de årige fuldtidsledige i Region Midtjylland er jobparate. Andelen af jobparate varierer fra kommune til kommune, Samsø Kommune har den største andel jobparate i aldersgruppen med 2,5 %, mens Skanderborg og Lemvig kommuner har den laveste andel med 0,7 %. Andelen af aktivitetsparate i aldersgruppen er i 4,1 % mod 3,7 % på landsplan. Igen er der store variationer kommunerne imellem, og de svinger fra 2,5 % i Lemvig Kommune til 6 % i Herning og Randers kommuner. Samlet set har Herning Kommune den største andel af fuldtidsledige i de to kategorier med knap 8 %, mens Lemvig Kommune har den laveste samlede andel 3,2 %. Andel jobparate Andel aktivitetsparate Kilde: Jobindsats Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA eskoler Midt Den digitale indsats eskoler Midt er organiseret i to overordnede projekter. Det ene projekt edidaktik - didaktikken tilbage til læreren, søger løsninger på pædagogiske udfordringer som fx differentiering eller elevaktivering på baggrund af en didaktisk analyse. Projektet består af 11 delprojekter, der bl.a. fokuserer på flipped classroom. Eleverne skal gøres mere aktive i egen læringssituation. Lærerens fokus skal flyttes fra pensumforberedelse til anvendt kontakttid med eleverne omkring den pædagogiske formidling af dagens tekst. Det er formålet med delprojektet Elevaktivering gennem Flipped Classroom og multi-funktionel social platform. Det andet projekt Den Digitale Skole læringsrummet i skyen, har særlig fokus på nye muligheder for anvendelse af digitale læringsmidler i den pædagogiske praksis. Projektet består af 12 delprojekter, hvor der bl.a. fokuseres på ipad didaktik. Delprojektet Forsøg med ipads på Viden Djurs og Sosu Århus tilstræber en høj grad af elevinddragelse i lærernes didaktiske overvejelser, da anvendelsen af teknologien netop sker på baggrund af elevernes behov og erfaringer. Det er således også projektets formål, at øget vidensdeling mellem elever og undervisere understøttes. Fakta Titel: edidaktik - didaktikken tilbage til læreren og Den digitale skole - læringsrummet i skyen. Periode: April juni 2016 Samlet budget: kr., hvoraf regionsrådet har bevilget samlet kr. til projektet. Projektdeltagere: Århus Købmandsskole, Bjerringbro Gymnasium, Egaa Gymnasium, Horsens Gymnasium, Lemvig Gymnasium, Mercantec, Randers Hf og VUC, Silkeborg Gymnasium, Teknisk Skole Silkeborg, Skjern HTX, SOSU Herning, SOSU Horsens, SOSU Randers, SOSU Aarhus, Tørring Gymnasium, UC Holstebro, Viden Djurs, Viborg Gymnasium og VUC Aarhus. Læs mere her: eskolermidt.wikispaces.com Kontakt: Michael Lund Larsen, projektleder, Århus Købmandsskole Mail: 90% af de elever, der i 2013 påbegyndte en HHX uddannelse på Skive Handelsskole forventes at gennemføre denne. Indikator 4.4c 75% af de elever, der i 2014 påbegyndte en SOSU-uddannelse på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg forventes at gennemføre uddannelsen. Indikator 4.3 Side 36 Side 37

20 Fokus 7 Relevante videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter endt ungdomsuddannelse Relevante videregående uddannelsesmuligheder kan være med til at fastholde de unge i deres ungdomsuddannelse, fordi der mere tydeligt kan ses et yderligere perspektiv i ungdomsuddannelsen end den umiddelbare uddannelse. Fokuspunkt 7 har en indikator til at måle, om det er lykkedes at synliggøre de videregående uddannelser over for de unge som en attraktiv vej at gå efter endt ungdomsuddannelse. Indikator 7.1. viser de midtjyske unges søgning til de videregående uddannelser i hele landet. Figuren for indikatoren findes på næste side. Side 38 Side 39

Nulpunktsanalyse 2012

Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg www.rm.dk Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2012 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2012 Et fælles udgangspunkt

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelsesredegørelse 2015 Rapport april 2015 Eventuelle henvendelser rettes til: Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, maria.pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Midtjylland al Udvikling UNI C Statistik & Analyse 2007 UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 2 af 116 Uddannelse i Midtjylland UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 3 af

Læs mere

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet SBM/BSN: 19.03.2015 Hermed den samlede monitorering af Projekt Frivillig for hele 2014, fra d. 1. januar 2014 til og med d. 31. december 2014. Monitoreringen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark Bilagsoversigt Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark... 2 Bilag 2. Nøgletal for ungdomsuddannelsesinstitutionerne... 3 Almene gymnasier og hf-centre... 3 Erhvervsskoler...

Læs mere

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk 8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk Arbejdsark 1 Opgave 1 Jacob leder efter en erhvervsuddannelse. Han vil gerne arbejde med dyr og planter og vil gerne se på mulighederne. 1. Hvor mange erhvervsuddannelser

Læs mere

Skolerne har tilpasset økonomien før tid

Skolerne har tilpasset økonomien før tid http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/sider/skoleregnskaber2011.aspx Skolerne har tilpasset økonomien før tid Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet,

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012 Innovation i praksis Young Entreprise Gymnasiedage 25. september 2012 Marianne Øster YE sekretariatsleder og underviser på hhx Steen Christensen rektor hhx og htx Mercantec, Viborg Innovation i praksis

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Job og Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Aarhus 1 Forord: Denne rapport beskæftiger

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling Midt i statistikken Randers Kommune 2013 Region Midtjylland Regional Udvikling Midt i statistikken for Randers Kommune 2013 Maj 2013 Region Midtjylland Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: Jan.Christensen@ru.rm.dk

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing...

Studieretninger og valgfag. Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006. Gymnasier og HF-kurser. Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing... Studieretninger og valgfag Gymnasiale uddannelser i Ringkøbing Amt 2005/2006 Gymnasier og HF-kurser Side Det Kristne Gymnasium, Ringkøbing.......................... 2 Herning Gymnasium......................................

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015.

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015. P R O G R A M Hvorfor uddannelse? Optagelse og muligheder på EUD Optagelse og muligheder på gymnasiet Optagelse på 10. klasse Forældrestøtte under uddannelse Økonomi under uddannelse Vejledning på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud

Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud Oversigt over ansøgninger, der er bevilget tilskud 1. Uddannelsescenter Herning i samarbejde med Herning HF og VUC Projekt: Forsøg med FVU-undervisning til unge under 18 år, som en integreret del af erhvervsuddannelserne

Læs mere

FRA UNGDOMSUDDANNELSER I AARHUS

FRA UNGDOMSUDDANNELSER I AARHUS AFBRUD FRA UNGDOMSUDDANNELSER I AARHUS 2012 RAPPORTEN OMFATTER PERIODEN 1.8. 2011 31.7. 2012. JOB&UDDANNELSE, UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING, JOBCENTER AARHUS. APRIL 2013. 1 Forord: Denne rapport beskæftiger

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Praktikpladsanalyse. Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse

Praktikpladsanalyse. Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse Praktikpladsanalyse Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse Analyse udarbejdet af Regional Udvikling 2015 Praktikpladsanalyse Kortlægning

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Skoleregnskaber 2012. - for udbyderne af gymnasiale uddannelser

Skoleregnskaber 2012. - for udbyderne af gymnasiale uddannelser Skoleregnskaber 2012 - for udbyderne af gymnasiale uddannelser Juni 2013 Indhold Skoleregnskaber 2012... 3 Udbyderne af gymnasiale uddannelser... 3 Det samlede resultat... 3 De almene gymnasier og hf-kurser...

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,

Læs mere

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer

Læs mere

Orientering om ungdomsuddannelserne

Orientering om ungdomsuddannelserne Orientering om ungdomsuddannelserne Program Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Uddannelsesparathed Optagelse Nyttige links Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Ungdomsuddannelser

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Undersøgelse af klassestørrelser... 4 Udbydere af stx (jf. bilag 1)... 4 Udbydere

Læs mere

Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Midtjylland

Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Midtjylland Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Midtjylland Erhvervsskoler: Herningsholm Erhvervsskole Erhvervsrådgiver Benny Larsen Handelsbanken Fredericia E-mail: benny.larsen@teliamail.dk

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere