Indhold. Redaktører og forfattere Forord... 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21"

Transkript

1 Indhold Redaktører og forfattere Forord Degenerative ledsygdomme.23 Definition Forekomst Ætiologi Patogenese Ledbrusk Den subkondrale knogle ved osteoartrose. 25 Synovialis Kliniske manifestationer Ledsmerte Ledstivhed Hævelse Bevægeindskrænkning Fejlstilling Funktionstab og muskel svækkelse Instabilitet Bløddelsproblemer Skurren (krepitation) og ledlyde Kliniske subtyper af OA Billeddiagnostik Røntgenskalaer Anden billeddiagnostik Klinisk biokemi og immunologi Blodprøver Urinundersøgelse Ledvæskeundersøgelse Andre parakliniske undersøgelser Diagnose og differential diagnoser Behandling Instruktion Vægttab Fysikalsk behandling Medicinsk behandling Peroral medicinering Kemisk synovektomi Symptomscore Revalidering Komplikationer Profylakse Særlige former for osteo artrose Generaliseret nodal OA Erosiv osteoartrose Diffus idiopatisk skeletal hyperostose (DISH) Avaskulære knoglenekroser Milwaukee-skulder Kirurgisk behandling Indledning Hofteleddet Knæleddet Evalueringsmetoder Forskning Patientvejledning Ryggens led Håndens og fodens led Rygsygdomme Generelt om rygsygdomme Definition Forekomst Risikofaktorer og -indikatorer for lændesmerter Sygdomsadfærd hvem henvender patienten sig til? Rygproblemet hvordan håndterer sundhedsvæsenet det? Behandling Det diagnostiske grundlag Samspillet ryg-hjerne Patoanatomi Lænd og bækken Discusrelaterede smerter Diskopati, discusdegeneration og diskogen smerte Sekundære muskelspændinger Lumbal discusprolaps Torakal discusprolaps Cervikal discusprolaps Modic-forandringer Degenerativ spondylolistese

2 Lumbal facetledsartrose/spondylartrose facetledssmerte Lumbal spinalstenose Infektioner Discitis Ikke-discus-relaterede rygsmerter/ tilstande Fraktur Spondylartropati Sacroiliaca (SI)-leds-smerte Strukturelle deformiteter Mb. Scheuermann (juvenil kyfose) Arkolyse og spondylolistese Skoliose Blokhvirvler, hemihvirvler m.m Spinale tumorer Columna cervicalis Cervikal discusdegeneration/spondylose, radikulopati og myelopati Whiplash/piskesmæld Regionale smertetilstande Definition Diagnose og patofysiologi Øget ledbevægelighed/instabilitet Ledlåsning eller somatisk dysfunktion Neurogen smerte Muskelsmerter Definitioner og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Diagnose og differentialdiagnoser Forløb, prognose og behandling Skulderen Funktionel anatomi Lidelser i og omkring supraspinatussenen. 99 Bicepssenelidelser Andre skuldersenelidelser Periarthrosis humeroscapularis Den instabile skulder Den hemiplegiske skulder Akromioklavikulærledlidelser Muskulære triggerpunkter Albuen og underarmen Bursitis olecrani Epicondylitis lateralis humeri Epicondylitis medialis humeri Muskulære triggerpunkter i underarmen Hånden De Quervains tenosynovit Andre senelidelser omkring håndleddet Digitus saltans Dupuytrens kontraktur Hofte og bækken Funktionel anatomi Iliopsoastendinopati og adduktortendinopati Bursitis trochanterica Bursitis ischiadica Bursitis iliopectinea Muskulære triggerpunkter Piriformissyndrom Knæet Tendinitis popliteus Syndroma pes anserinus Anteromedial plica Entesopathia patellaris Apophysitis i ekstensorapparatet Bursit på knæets forside Patellofemoralt smertesyndrom (PFS) Tendinopati i knæfleksorerne Cystis poplitea (Bakers cyste) Underbenet Underbenssmerter Foden Hypo- og hyperpronation Pes planus Pes cavus Forfodsplatfod Forfodsvalgus/-varus Hælpudesyndrom Hallux rigidus/impingement i 1. tås grundled Hallux valgus Flexor hallucis longus tendinopati Akillessenesmerter Apophysitis calcanei (Severs sygdom) Fasciitis plantaris Kompressionsneuropatier Øvre torakale kompressions syndromer Kubitaltunnelsyndrom Karpaltunnelsyndrom Pronator teres-syndrom og anterior interosseus-syndrom Ulnartunnelsyndrom Meralgia paraesthetica Peroneuskompression Reumatologi

3 Tarsaltunnelsyndrom Mortons metatarsalgia (Mortons neurom) Refleksdystrofi Definition Ætiologi Symptomer Diagnose Behandling Monartrit og polyartrit Akut monartrit Kronisk monartrit/oligoartrit Akut polyartrit Kronisk polyartrit Reumatoid artrit Klassifikation og epidemiologi Ætiologi og patogenese Ætiologi Genetisk disposition Immunologiske faktorer Kliniske manifestationer Debutsymptomer Palindromisk debut Voksen mb. Still Artikulære og periartikulære manifestationer Hænder og håndled Albueled og skulderled Fødder og fodled Knæ Hofteled Columna cervicalis Andre led Ekstraartikulære manifestationer Sjældnere varianter Klinisk biokemi og immunologi Blodanalyser Urinanalyser Ledvæskeanalyser Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse MR-scanning Ultralydsundersøgelse Knogleskintigrafi Forløb og prognose Sygdomsforløb Diagnose og differential diagnoser Differentialdiagnoser Evaluering af sygdoms aktivitet Effektparametre Kriterier for respons og remission Behandling Farmakologisk behandling Ikke-farmakologiske behandlinger Information Ergoterapi Fysioterapi Kostændringer Reumakirurgisk behandling Rehabilitering Revalidering Behandling af komplikationer Reumatoid vaskulit Feltys syndrom Synoviale cyster Reumatoide noduli Reumatoid lungesygdom Reumatoide øjenmanifestationer Renale manifestationer Behandling under graviditet Juvenil idiopatisk artrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Systemisk type Oligoartikulær artrit Polyartikulær debut reuma faktorpositiv og -negativ type Entesopatirelateret artrit Psoriasisartrit Komplikationer Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Medikamentel behandling Fysioterapi og ergoterapi Behandling af uveit Ortodontisk behandling af kæbeledsaffektion Psykosociale foranstaltninger

4 7 Spondylitis ankylopoietica Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Patologi Kliniske manifestationer Columna Thorax Perifere led og enteser Øjne Nervesystem Hjerte Lunger Nyrer Osteopeni Klinisk undersøgelse Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse MR-scanning Ultralydsscanning Diagnose og differential diagnose Evaluering af sygdoms aktivitet og monitorering Forløb og prognose Behandling Information Fysioterapi Farmakologisk behandling Kirurgi Revalidering og hjælpemidler Psoriasisartrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Inddeling efter ledengagement Andre symptomer Hud- og negleforandringer ved psoriasis Klinisk biokemi og billeddiagnostik Diagnose og differential diagnoser Forløb og prognose Behandling Behandling af huden Behandling af ledsygdommen Pustulosis palmoplantaris Enteroartropatier Artrit ved morbus Crohn og colitis ulcerosa Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi, immunologi og billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Artropati ved cøliaki Artropati ved Whipples sygdom Krystalartritter Krystaludløst inflammation Påvisning og type bestemmelse af krystaller Arthritis urica Definition og karakteristik Hyperurikæmi Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Forløb og prognose Calciumpyrofosfat-artrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Akut artropati Kronisk artropati Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Artrit og tendinit udløst af basale calciumfosfater Tendinit og bursit Artrit Infektionsrelateret artrit Septisk artrit Definition og klassifikation Forekomst Reumatologi

5 Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Reaktiv artrit Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Særlige former for infektionsrelateret artrit Gonokokartrit Borreliaartrit Mykobakteriel artrit Virusartrit Infektion af ledproteser Febris rheumatica Systemisk lupus erythematosus Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Hudmanifestationer Slimhindesår Artrit Serosit Nyremanifestationer Nervesystemet Øjenmanifestationer Blodmanifestationer Hjertemanifestationer Lungemanifestationer Muskelinvolvering Sicca-syndrom Gastrointestinale manifestationer Klinisk biokemi og billeddiagnostik Affektion af blodets formede elementer Kerneantistoffer Andre antistoffer som sygdomsmarkører Immunglobulin, SR og CRP Komplement Diagnose og differential diagnoser ACR-kriterier SLE vs. reumatoid artrit Hæmolyse og trombocytopeni Forløb og prognose Feber Infektioner Tromboser Osteonekrose Sygdomsaktivitet Monitorering af sygdomsaktivitet og skade som følge af sygdom Dødsårsager Dødelighed og prognose Behandling Behandling af hud manifestationer Behandling af ledmanifestationer Behandling af serosit Behandling af hæmatologiske manifestationer Behandling af nyre manifestationer Behandling ved CNS-manifestationer Systemisk sklerose (sklerodermi) Definition ACR-kriterier Begrænset kutan systemisk sklerodermi Diffus kutan systemisk sklerodermi Lokaliseret sklerodermi Forekomst Ætiologi Patogenese Symptomer Hudforandringer Raynauds fænomen Lunger Hjerte Nyrer Mave-tarm-kanal Bevægeapparatet Klinisk biokemi og immunologi Diagnose Forløb og prognose Behandling

6 Antifibrotisk behandling Immunmodulerende behandling Raynauds fænomen Nyreaffektion oligurisk nyresvigt Gastrointestinale manifestationer Lunger Fysioterapi/ergoterapi Eosinofile syndromer Eosinofil fasciitis Andre hypereosinofile syndromer Mixed connective tissue disease Definition og klassifikation Overlapssyndromer Mixed connective tissue disease Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Raynauds fænomen Artrit Daktylit Lungeinvolvering Hjerteinvolvering Myosit Andre manifestationer Klinisk biokemi og billeddiagnostik Forløb og prognose Behandling Idiopatiske inflammatoriske muskelsygdomme Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Muskelmanifestationer Hudmanifestationer Ekstramuskulære/-kutane manifestationer Parakliniske fund Muskelenzymer Myositis-antistoffer Andre biokemiske ændringer Billeddiagnostik Muskelbiopsi Elektromyografi Diagnose og differential diagnoser Forløb og prognose Sygdomsprogression Morbiditet og mortalitet Aktiv sygdom og graviditet Behandling Generelt Monitorering af behandlings effekt Glukokortikoider Cytostatika m.v Anden behandling Ergo- og fysioterapi Svælg- og taleforstyrrelser Vaskulit Introduktion Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Diagnose og differential diagnoser Primær vaskulit i store kar Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi Klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Takayasus arterit (arcus aortasyndrom, pulseless disease) Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Forløb og prognose Behandling Primær vaskulit i mellemstore kar Polyarteritis nodosa (panarteritis nodosa) Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Biopsier Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Reumatologi

7 Behandling Kutan polyarteritis nodosa Kliniske manifestationer Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kawasakis sygdom Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Primær vaskulit i små kar Granulomatose med polyangiitis (Wegeners) Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi Klinisk biokemi Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Churg-Strauss syndrom Kliniske manifestationer Biopsi, klinisk biokemi og billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Mikroskopisk polyangiitis Kliniske manifestationer Klinisk biokemi, billeddiagnostik og patologi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Schönlein-Henochs purpura Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kryoglobulinæmisk vaskulit Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kutan leukocytoklastisk vaskulit Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Sekundær vaskulit Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi og klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Andre former for vaskulit Behçets syndrom Definition Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Pannikulit Erythema nodosum (knuderosen) Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Differentialdiagnoser Forløb og behandling Isoleret cerebral vaskulit Kliniske manifestationer Diagnose Forløb og behandling Sjögrens syndrom Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Den okulære komponent: keratoconjunctivitis sicca Den orale komponent: xerostomi Indre organ-eksokrinopati B-lymfocyt-sygdom Non-eksokrine manifestationer

8 Parakliniske undersøgelser Øjne Spytkirtler Diagnostik og differentialdiagnoser Forløb og prognose Monitorering Behandling Erstatning af manglende sekreter Stimulation af eksokrint væv Systemisk og anden behandling Socialmedicinske aspekter Sarcoidose og sjældne artropatier Sarcoidose Definition Historie Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Sjældne artropatier Hypertrofisk osteoartropati Villonodulær synovit Okronose (alkaptonuri) Maligne ledtumorer Myelo- og lymfoproliferative tilstande Cancerartrit Autoimmune koagulations sygdomme Anti-fosfolipid-antistof-syndrom Definition Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Billeddiagnostik Laboratoriediagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Erhvervet (autoimmun) hæmofili Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemisk diagnostik Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Den febrile reumatologiske patient Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Reumatologiske sygdomme, hvor feber indgår i klassifikationskriterierne Øvrige reumatologiske sygdomme med forekomst af feber Klinisk biokemi Prognose Diagnose og differential diagnoser Behandling Den gravide reumatologiske patient Definition Arvelighed og fertilitet ved reumatologisk sygdom Graviditet og fødsel hos den reumatologiske patient Medikamentel behandling før og under graviditet og amning Antikonception Reumatoid artrit, gravidi tet og antikonception Spondylartropati og graviditet SLE og graviditet Anti-SSA- og anti-ssb-antistoffer Systemisk sklerose, vaskulitis, myositis og graviditet Reumatologiske manifesta tioner ved medicinske sygdomme Endokrinologiske sygdomme Diabetes mellitus Hypothyroidisme Hyperthyroidisme Hyperparathyroidisme Hypoparathyroidisme Reumatologi

9 Akromegali Hæmatologiske sygdomme Hæmoglobinopatier Hæmokromatose Leukæmier Lymfomer Myelomatose Hæmofilier Idiopatisk hypereosinofilt syndrom Neoplastiske sygdomme Maligne ledtumorer Paraneoplastiske fænomener Enteropatisk artropati Hyperlipoproteinæmier Dialyseartropati Dermatologiske manifestationer ved reumatologiske sygdomme Systemisk lupus erythematosus (SLE) Akut kutan LE (AKLE) Subakut kutan LE (SKLE) Kronisk kutan LE (KKLE), diskoid LE (DLE) Histopatologi og immunpatologi Uspecifikke hudmanifestationer ved LE Behandling Neonatal lupus Dermatomyositis Behandling Sklerodermi Behandling Eosinofil fasciitis (Shulmans syndrom) Mixed connective tissue disease (MCTD) Vaskulitis Praktisk håndtering ved vaskulitis i huden Behandling Psoriasis Behandling Kutan sarcoidose Behandling Reaktiv artrit Reumatoid artrit Primært Sjögrens syndrom Stills sygdom hos voksne Febris rheumatica Erythema nodosum Klassifikation Neutrocytmedierede inflammatoriske tilstande Pyoderma gangraenosum Behçets sygdom Virus- og bakterie infektioner Parvovirus B Meningokoksygdom Borreliose Dermatologiske kompli kationer til medikamentel behandling TNFα-hæmmere Øvrige medikamina Osteoporose Definition og klassifikation Forekomst Kliniske manifestationer Ætiologi og patogenese Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse af columna DXA Andre billeddiagnostiske metoder Klinisk biokemi og immunologi Specielle forhold Forebyggelse og behandling Calcium/D-vitamin Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Denosumab Strontiumranelat Østrogen-receptor-modulerende farmaka (SERM) Østrogenbehandling Valg af antiresorptiv behandling Behandlingsvarighed Anabol behandling Parathyroideahormon Livsstilsfaktorer Mandlig osteoporose Praktisk håndtering af patienten med osteoporose Præmenopausale kvinder og yngre mænd Peri- og postmenopausale kvinder Mænd efter 50-års-alderen Reumatologiske patienter Manifest spinal osteoporose Tilskud

10 25 Generaliserede smerte tilstande Definition og afgrænsning Generaliserede smerter og neuroplasticitet Fibromyalgi Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Diagnose og differentialdiagnoser Prognose og forløb Behandling Farmakologisk behandling Farmakologiske behandlinger ved reumatologiske sygdomme Generelle behandlings principper Farmakologiske behandlinger Analgetika Non-opioide analgetika Paracetamol Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) og selektive COX-2- hæmmere (coxibs) Opioide analgetika Definition af opioider Endogene opioidpeptider og receptorer Opioider ved reumatologiske sygdomme Svage opioider Codein Dextropropoxyfen Tramadol Stærke opioider Adjuvansanalgetika Tricykliske antidepressiva (TCA) Antikonvulsiva Andre stoffer Glukokortikoider systemisk Kemisk struktur Farmakokinetik Farmakodynamik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Graviditet og amning Kontrol Glukokortikoider lokalt Intraartikulær hyaluronsyre Kemisk struktur Farmakokinetik Farmakodynamik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Glukosamin Kemisk struktur Farmakokinetik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Sygdomsmodificerende antireumatiske stoffer (DMARD) Methotrexat Sulfasalazin Klorokin og hydroxyklorokin Aurothiomalat Azathioprin Cyklofosfamid Ciclosporin Leflunomid Mycophenolatmofetil Intravenøs immunglobulinbehandling Biologiske antireumatika Anti-TNFa-terapi T-lymfocyt-co-stimulationshæmmer B-lymfocyt-apoptose/anti-CD20- antistoffer Anti-IL Human IL-1-receptor-antagonist Strategier for DMARD og biologiske lægemidler ved reumatoid artrit Fremtidige immun modulerende farmaka Plasmaferese Non-farmakologisk behandling Første kontakt Målsætning og evaluering De forskellige faggrupper Den alment praktiserende læge (speciallæge i almen medicin) Kiropraktoren i primærsektoren Fysioterapeuten i primærsektoren Speciallægen i primærsektoren Reumatologi

11 Psykologen Andre parter i primærsektoren Sygehusambulatorier/-afdelinger Almindelige behandlingsformer Rehabilitering, optræning og øvelsesterapi Opvarmning Nedvarmning Styrke-/udholdenhedstræning Konditionstræning Koordinations- og stabilitetstræning Bevægelighedstræning/strækøvelser Mobiliserende øvelser Smertereducerende træning Adfærdsregulerende træning Bassintræning Motion og trænings betydning for forebyggende behandling af muskuloskeletale lidelser Patientuddannelse og patientskole Aktivt arbejdsrettet rehabilitering Manuel behandling Historisk perspektiv Manuelle behandlingsformer Indikationsproblematik Manipulation og mobilisering Bivirkninger og kontra indikationer Videnskabelig evidens for manipulation og mobilisering Bløddelsbehandling Varme og kolde pakninger Strækbehandling og sengeleje El-terapi Akupunktur Bivirkninger og kontraindikationer Ergoterapi Ledbeskyttelse Hjælpemidler Skader i bevægeapparatet hos børn og unge Typer af skader Socialmedicinske aspekter International klassifikation af funktionsevne Socialforvaltningens arbejds metoder Hvordan behovet for socialmedicinsk indsats vurderes Idrætsmedicin Generelt Regionalt Fod-ankel Underben Knæ Ryg og nakke Bækken/lyske og lår Skulder Albue/hånd Glukokortikoidinjektion i led, slimsække, seneskeder og bløddele Formål Diagnostik Teknik Farmakokinetik og dynamik Indikationer Kontraindikationer Effekt Bivirkninger Lokale bivirkninger Systemiske bivirkninger Præparater og dosering Injektionshyppighed Regionale diagnoser og praktisk håndtering Led Pelvis Columna Bursae Seneskeder og sener Hereditære bindevævssygdomme Marfans syndrom Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Behandling Osteogenesis imperfecta Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Behandling Ehlers-Danlos syndrom

12 Definition Forekomst Kliniske manifestationer Klassifikation Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Benign hypermobilitets syndrom Cutis laxa Stikordsregister 18 Reumatologi

13 Redaktører og forfattere Redaktører Søren Jacobsen Professor, overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Claus Manniche Professor, ledende overlæge, forskningsleder Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Jan Pødenphant Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Kristian Stengaard-Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Ulrik Tarp Overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Forfattere Kirstine Amris Overlæge Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Karsten Heller Asmussen Overlæge, ph.d. Reumatologisk Klinik Helsingør Hospital Bo Baslund Overlæge, ph.d. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Tom Bendix Professor, overlæge, dr.med. Rygcenter Fyn, Forskningscentret Sygehus Fyn Ringe Henning Bliddal Professor, overlæge, dr.med. Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Jens Dahlerup Overlæge, dr.med. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling V Aarhus Universitetshospital Bente Danneskiold-Samsøe Forskningschef, professor, overlæge, dr.med. Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Bent Deleuran Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital 19

14 Mette Søndergaard Deleuran Ledende overlæge, dr.med. Dermatologisk afdeling D Aarhus Universitetshospital Merete Engelhart Overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Gentofte Hospital Mikkel Faurschou Overlæge, ph.d. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Ulrich Fredberg Ledende overlæge, ph.d. Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Niels Graudal Overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Ellen-Margrethe Hauge Overlæge, lektor, ph.d. Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Troels Herlin Professor, dr.med. Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital Merete Lund Hetland Overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital Lars Morten Holm Afdelingslæge, ph.d. Øjenafdelingen Glostrup Hospital Kim Hørslev-Petersen Professor, overlæge, dr.med. Gråsten Gigthospital Toldbodgade Gråsten Steffen Jacobsen Overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Hvidovre Hospital Søren Jacobsen Professor, overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Peter K.A. Jensen Ledende overlæge Klinisk genetisk afdeling Aarhus Universitetshospital Mogens Pfeiffer Jensen Overlæge, lektor, ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Finn Elkjær Johannsen Speciallæge Furesø Reumatologerne Farum Michael Kjær Professor, overlæge, dr.med. Idrætsmedicinsk Forskningsenhed Bispebjerg Hospital Michael R. Krogsgaard Overlæge, ph.d. Ortopædkirurgisk afdeling M Bispebjerg Hospital Bente Langdahl Overlæge dr.med. Medicinsk Endokrinologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 20 Reumatologi

15 Henrik Hein Lauridsen Kiropraktor Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Ole Rintek Madsen Overlæge dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Claus Manniche Professor, ledende overlæge, forskningsleder Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Claus Vinther Nielsen Ledende amtssocialoverlæge, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Jesper Nørregaard Ledende overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Helsingør Hospital Anne Braae Olesen Overlæge, ph.d. Dermato-venerologisk afdeling S Aarhus Universitetshospital Frank de Paoli Cand.med., ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Anne Marie Lynge Pedersen Lektor, ph.d., tandlæge Odontologisk Institut Københavns Universitet Tom Petersen Forskningsfysioterapeut, ph.d. Rygcentret Københavns Kommune Hans Knudsens Plads København Ø Lone Hvitfeldt Poulsen Overlæge Center for Hæmofili og Trombose, Klinisk Biokemisk afdeling Aarhus Universitetshospital Jan Pødenphant Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Jens Skøt Overlæge ph.d. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Ole Slot Overlæge Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital Kristian Stengaard-Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Kjeld Søballe Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Klaus Søndergaard Overlæge, ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Inge Juul Sørensen Overlæge, ph.d. Reumatologisk Afdeling RM Glostrup Hospital Ulrik Tarp Overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital 21

16 Bjarne Svalgaard Thomsen Ledende overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Anne Voss Overlæge, ph.d. Reumatologisk Afdeling C Odense Universitetshospital Niels Wedderkopp Professor Sygehus Lillebælt, Middelfart Rygcenter Syddanmark Mikkel Østergaard Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital 22 Reumatologi

17 Forord Reumatologi 3. udgave er en opslags- og lærebog, som er skrevet på initiativ af Dansk Reumatologisk Selskab. Bogen indeholder opdateret viden inden for alle områder af reumatologien, det vil sige bevægeapparatets medicinske sygdomme. I lighed med tidligere udgaver har redaktionen fastholdt et stort antal forfattere, hvis ekspertise dækker de mange delområder inden for reumatologien. I forhold til 2. udgave er der foretaget en række ændringer med det formål at give de kliniske aspekter endnu højere vægt. Således er flere teoretiske afsnit blevet taget ud til fordel for nye kapitler omhandlende feber og graviditet i forbindelse med reumatologiske sygdomme. Siden forrige udgave er der på flere områder tilkommet nye og opdaterede internationale klassifikationskriterier samt konsensusrapporter, hvor bogen tilsvarende er blevet opdateret. Det er redaktionsgruppens håb, at bogen vil finde anvendelse som lærebog for uddannelsessøgende i medicin, biomekanik samt fysio- og ergoterapi. Derudover håber vi, at lærebogen kan blive et nyttigt redskab i dagligdagen for såvel praktiserende læger, reumatologer, ortopædkirurger, kiropraktorer, reumatologiske sygeplejersker som fysio- og ergoterapeuter. FADL s Forlag takkes for konstruktivt og professionelt medspil i udgivelsesforløbet. Redaktionsgruppen, januar

18 24 Reumatologi

19 Henning Bliddal, Steffen Jacobsen og Kjeld Søballe 1 Degenerative ledsygdomme Definition Artrose eller osteoartrose (OA) har i de senere år påkaldt sig mere og mere opmærksomhed. Degenerative processer i leddene er en del af menneskets naturhistorie, og hvis man bliver gammel nok, vil man blive ramt af denne tilstand. Genetiske faktorer vil påvirke forløbet; særligt heldige vil kunne klare mange ledbelastninger livet igennem uden større problemer, mens andre er disponeret for at udvikle tidlig OA, fx udløst af skader. OA er som sygdom ikke en enkelt, veldefineret enhed, men kan optræde både som en rent primær lidelse og sekundært til andre sygdomme og skader. OA er karakteriseret ved tab af brusk, fortætning af den subkondrale knogle og nydannelse af knogle ved leddets kant. Der er ved OA abnorme forandringer i alle leddets elementer, herunder også synovialmembranen og de periartikulære strukturer i form af ledkapsel, ligamenter og muskler. OA defineres således som: en gruppe overlappende sygdomme, som har forskellig ætiologi, men fører til ensartede biologiske, morfologiske og kliniske følger. Sygdomsprocesserne omfatter hele leddet, dvs. brusken, den subkondrale knogle, ligamenter, ledkapsel, synovialmembran og periartikulære muskler. I slutstadiet vil OA føre til tab af brusk fra leddets overflade, først i form af fissurer, dernæst ulcerationer og endelig til denudering af den underliggende knogle. OA kan især i lettere grader forekomme uden samtidige røntgenforandringer, som dog i hverdagen er en meget væsentlig del af udredningen. Fig. 1.1 viser et typisk røntgenbillede af en hofte med OA, Fig. 1.2 en MR-scanning af den samme hofte. Forekomst OA er særdeles almindelig. Visse led rammes hyppigere end andre, og i de ældre aldersgrupper vil Figur 1.1 Røntgenbillede af hofteled (anterior-posterior optagelse). Der er svær artrose i venstre hofteled, mens højre er relativt intakt, dog med begyndende randudbygning. Der er i højre hofteled såkaldt pistolgrebsdeformitet, en mere stump vinkel end normalt med femurskaftet. Billedet er stillet til rådighed af Mikael Boesen. Figur 1.2 MR-scanning af hofteled, hvor venstre hofte er ramt af svær OA samme patient som i Fig Læg mærke til manglende bruskdække på den øvre vægtbelastede del af leddet og i randzonen osteofytose nedad til, foruden cystedannelse i acetabular-loftet. Højre hofte er i sammenligning normal. (Coronal optagelse, T1-vægtet sekvens med fedt-saturation). Billedet er stillet til rådighed af Mikael Boesen. 1 degenerative ledsygdomme 25

20 alle personer være ramt i et eller flere af følgende led: columna cervicalis, columna lumbalis, tommelens rodled, storetåens grundled, knæleddet eller fingrenes distale interfalangealled. Lidt mindre hyppigt rammes fingrenes proksimale interfalangealled, metakarpofalangealled 1, håndled, skulder- og hofteled, mens OA mere sjældent rammer albueled og næsten aldrig metakarpofalangealled 2-5. Kvinder synes i forhold til mænd for alle led at have en øget frekvens af OA, uden at OA dog bliver til en kønsspecifik sygdom i lighed med visse former for artrit. Den hyppigste incidensrate for OA er således knæ-oa, hvor kvinder i 70-års-alderen har en incidens på omkring 1 %. Forekomsten af OA er tæt knyttet til alder og findes næsten ikke blandt børn. Blandt voksne over 20 år har ca. 4 % af mænd og 9 % af kvinder symptomgivende OA. Mange tilfælde af radiologisk påvist OA er subkliniske, og selv svære forandringer kan forløbe uden subjektive symptomer. Den mest betydningsfulde OA-forandring involverer knæleddet, som med årene bliver afgørende for individets evne til at klare sig selv, hvad angår forflytninger og egentransport (gang). OA er en stor byrde for både den enkelte og for samfundet. Ifølge The Bone and Joint Decade er OA skyld i halvdelen af alle kroniske sygdomme hos personer over 65 år. 25 % af personer over 60 år har betydende smerter og funktionsnedsættelse som følge af OA. De økonomiske konsekvenser af OA er enorme; i den vestlige verden er OA den mest betydningsfulde årsag til sygefravær fra arbejdsmarkedet, og OA er det største enkelte sygdomsproblem i pensionsalderen. Man har i USA opgjort, at OA koster omkring 2 % af bruttonationalproduktet. Mens OA ikke er en dødeligt forløbende sygdom og ikke medfører sikker påvirkning af livslængden, er den således en meget betydende faktor for livskvaliteten for den enkelte. Ætiologi OA er en multifaktorielt betinget sygdom, dog med visse forhold af klar betydning for sygdomsprocessen. Arvelige faktorer for udviklingen af OA blev først erkendt af Heberden, som beskrev de noduli på fingrenes yderled, der bærer hans navn. Denne observation gjorde det muligt at skelne OA fra urinsyregigt. Senere har man i studier af familier med særligt tidligt udviklet OA kunnet påvise genetiske abnormiteter, overvejende mutationer i kollagen type 2, som er den hyppigst erkendte arvelige faktor. Også mutationer med ændringer i andre typer af kollagen eller centrale dele af bruskens øvrige biokemiske bestanddele kan føre til tidlig udvikling af OA. Patogenese Den danske betegnelse, slidgigt, giver et godt billede af, at ingen enkeltfaktor fører til OA uden en samtidig belastning af leddet. Dyreeksperimentelle modeller for OA viser dog, at fuld aflastning af leddet fører til en ekstra modtagelighed for OA ved en efterfølgende belastning. Mens OA indebærer ændringer i alle leddets væv, har ledbrusken en særlig betydning. Ledbrusk Ledbrusk dannes i embryologisk sammenhæng sammen med knogler, men mens knoglevæv kan remodelleres ved ændret belastning, er ledbrusk et meget statisk væv. Når mennesket er fuldt udviklet, ændres bruskens struktur ikke, og man må regne med, at de bærende dele af den ledbrusk, man har i 20-års-alderen, skal holde livet ud. Brusken består af celler, kondrocytter, som ligger indlejret i den intercellularsubstans, der udgør den største del af bruskens volumen. Brusk har ingen egenforsyning af kar eller nerver, men modtager forsyninger af ilt og næring ved diffusion fra den underliggende knogle eller fra ledhulen. Bruskens ernæring fremmes ved, at leddet under bevægelse udsættes for skiftende tryk og træk. Afhængig af bruskens placering er der derfor en relativ hypoksi, som fx i columna vertebralis kan være af betydning for degenerative processer i discus. Kondrocytterne udgør et fortsat aktivt væv, der udskifter bruskens proteoglykaner med en halveringstid på flere år. Bruskens kollagen, som overvejende er af type 2, arrangeret i et netværk af fibriller, udskiftes derimod ikke i voksenalderen. Produktionen af glykosaminoglykaner til bruskens matrix stimuleres bl.a. af belastning. Modsat hæmmes produktionen af det proinflammatoriske interleukin-1, som dannes i både synovialis og kondrocytterne. Brusk fra ankelled er mere resistent 26 Reumatologi

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi j.nr. 7-203-01-90/6 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: reumatologi omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af patienter med medfødte og erhvervede

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi

Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi

Specialevejledning for intern medicin: reumatologi j.nr. 4-1012-14/16 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær Klinisk reumatologi 2. udgave Indholdsfortegnelse 1 Folkesundhed Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.

Artiklen stammer fra Dit Lægemagasin, nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1. Reumatologi Cases. Reumatologi Cases Susan Due Kay. Niels Kock WP1902. Reumatologi Niels Kock.

Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1. Reumatologi Cases. Reumatologi Cases Susan Due Kay. Niels Kock WP1902. Reumatologi Niels Kock. Modul K3 Sygdomme i Noninflammatorisk reumatologi Forår 2013 uge 1 (31301) 30013 Mandag d. 1/ Tirsdag d. 1/ Onsdag d. 17/ Torsdag d. 18/ Fredag d. 19/ 08.1 09.00 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1 09.1 10.00

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget?

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Myositis, lupus/sle og sklerodermi Trine Seneca Fysioterapeut, cand. scient. san. Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense 2015 Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense Reumatologisk afdeling C, Odense Version 4.0 11.9.2015 0 1.0. Indledning Systemisk sklerodermi er en sjælden, alvorlig og autoimmun sygdom,

Læs mere

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien Patientinformation Ledaflastning Hvad er leddegigt Sygdommen er en betændelsesreaktion i leddene og ændringer i kroppens immunsystem. De hyppigst

Læs mere

De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016

De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016 De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Nordjysk Praksisdag 2016 Ledsmerter eller/og muskelsmerter/knoglesmerter? - ledsygdom,

Læs mere

guide RYGSØJLEGIGT SÅDAN FOREBYGGER DU EFFEKTIVE ØVELSER April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide RYGSØJLEGIGT SÅDAN FOREBYGGER DU EFFEKTIVE ØVELSER April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 EFFEKTIVE ØVELSER SÅDAN FOREBYGGER DU Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 En ud af ti kroniske rygpatienter har en potentielt invaliderende gigtsygdom, viser ny

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning Regionshuset Århus Kiropraktorerne i Region Midt Praksisenheden Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tel. +45 8728 4571 Praksisenheden.aarhus@stab.rm.dk www.rm.dk Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse for modul 6 Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel Træning med elastik Øvelser for hofte, ben og ankel Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning med

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere