Indhold. Redaktører og forfattere Forord... 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21"

Transkript

1 Indhold Redaktører og forfattere Forord Degenerative ledsygdomme.23 Definition Forekomst Ætiologi Patogenese Ledbrusk Den subkondrale knogle ved osteoartrose. 25 Synovialis Kliniske manifestationer Ledsmerte Ledstivhed Hævelse Bevægeindskrænkning Fejlstilling Funktionstab og muskel svækkelse Instabilitet Bløddelsproblemer Skurren (krepitation) og ledlyde Kliniske subtyper af OA Billeddiagnostik Røntgenskalaer Anden billeddiagnostik Klinisk biokemi og immunologi Blodprøver Urinundersøgelse Ledvæskeundersøgelse Andre parakliniske undersøgelser Diagnose og differential diagnoser Behandling Instruktion Vægttab Fysikalsk behandling Medicinsk behandling Peroral medicinering Kemisk synovektomi Symptomscore Revalidering Komplikationer Profylakse Særlige former for osteo artrose Generaliseret nodal OA Erosiv osteoartrose Diffus idiopatisk skeletal hyperostose (DISH) Avaskulære knoglenekroser Milwaukee-skulder Kirurgisk behandling Indledning Hofteleddet Knæleddet Evalueringsmetoder Forskning Patientvejledning Ryggens led Håndens og fodens led Rygsygdomme Generelt om rygsygdomme Definition Forekomst Risikofaktorer og -indikatorer for lændesmerter Sygdomsadfærd hvem henvender patienten sig til? Rygproblemet hvordan håndterer sundhedsvæsenet det? Behandling Det diagnostiske grundlag Samspillet ryg-hjerne Patoanatomi Lænd og bækken Discusrelaterede smerter Diskopati, discusdegeneration og diskogen smerte Sekundære muskelspændinger Lumbal discusprolaps Torakal discusprolaps Cervikal discusprolaps Modic-forandringer Degenerativ spondylolistese

2 Lumbal facetledsartrose/spondylartrose facetledssmerte Lumbal spinalstenose Infektioner Discitis Ikke-discus-relaterede rygsmerter/ tilstande Fraktur Spondylartropati Sacroiliaca (SI)-leds-smerte Strukturelle deformiteter Mb. Scheuermann (juvenil kyfose) Arkolyse og spondylolistese Skoliose Blokhvirvler, hemihvirvler m.m Spinale tumorer Columna cervicalis Cervikal discusdegeneration/spondylose, radikulopati og myelopati Whiplash/piskesmæld Regionale smertetilstande Definition Diagnose og patofysiologi Øget ledbevægelighed/instabilitet Ledlåsning eller somatisk dysfunktion Neurogen smerte Muskelsmerter Definitioner og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Diagnose og differentialdiagnoser Forløb, prognose og behandling Skulderen Funktionel anatomi Lidelser i og omkring supraspinatussenen. 99 Bicepssenelidelser Andre skuldersenelidelser Periarthrosis humeroscapularis Den instabile skulder Den hemiplegiske skulder Akromioklavikulærledlidelser Muskulære triggerpunkter Albuen og underarmen Bursitis olecrani Epicondylitis lateralis humeri Epicondylitis medialis humeri Muskulære triggerpunkter i underarmen Hånden De Quervains tenosynovit Andre senelidelser omkring håndleddet Digitus saltans Dupuytrens kontraktur Hofte og bækken Funktionel anatomi Iliopsoastendinopati og adduktortendinopati Bursitis trochanterica Bursitis ischiadica Bursitis iliopectinea Muskulære triggerpunkter Piriformissyndrom Knæet Tendinitis popliteus Syndroma pes anserinus Anteromedial plica Entesopathia patellaris Apophysitis i ekstensorapparatet Bursit på knæets forside Patellofemoralt smertesyndrom (PFS) Tendinopati i knæfleksorerne Cystis poplitea (Bakers cyste) Underbenet Underbenssmerter Foden Hypo- og hyperpronation Pes planus Pes cavus Forfodsplatfod Forfodsvalgus/-varus Hælpudesyndrom Hallux rigidus/impingement i 1. tås grundled Hallux valgus Flexor hallucis longus tendinopati Akillessenesmerter Apophysitis calcanei (Severs sygdom) Fasciitis plantaris Kompressionsneuropatier Øvre torakale kompressions syndromer Kubitaltunnelsyndrom Karpaltunnelsyndrom Pronator teres-syndrom og anterior interosseus-syndrom Ulnartunnelsyndrom Meralgia paraesthetica Peroneuskompression Reumatologi

3 Tarsaltunnelsyndrom Mortons metatarsalgia (Mortons neurom) Refleksdystrofi Definition Ætiologi Symptomer Diagnose Behandling Monartrit og polyartrit Akut monartrit Kronisk monartrit/oligoartrit Akut polyartrit Kronisk polyartrit Reumatoid artrit Klassifikation og epidemiologi Ætiologi og patogenese Ætiologi Genetisk disposition Immunologiske faktorer Kliniske manifestationer Debutsymptomer Palindromisk debut Voksen mb. Still Artikulære og periartikulære manifestationer Hænder og håndled Albueled og skulderled Fødder og fodled Knæ Hofteled Columna cervicalis Andre led Ekstraartikulære manifestationer Sjældnere varianter Klinisk biokemi og immunologi Blodanalyser Urinanalyser Ledvæskeanalyser Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse MR-scanning Ultralydsundersøgelse Knogleskintigrafi Forløb og prognose Sygdomsforløb Diagnose og differential diagnoser Differentialdiagnoser Evaluering af sygdoms aktivitet Effektparametre Kriterier for respons og remission Behandling Farmakologisk behandling Ikke-farmakologiske behandlinger Information Ergoterapi Fysioterapi Kostændringer Reumakirurgisk behandling Rehabilitering Revalidering Behandling af komplikationer Reumatoid vaskulit Feltys syndrom Synoviale cyster Reumatoide noduli Reumatoid lungesygdom Reumatoide øjenmanifestationer Renale manifestationer Behandling under graviditet Juvenil idiopatisk artrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Systemisk type Oligoartikulær artrit Polyartikulær debut reuma faktorpositiv og -negativ type Entesopatirelateret artrit Psoriasisartrit Komplikationer Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Medikamentel behandling Fysioterapi og ergoterapi Behandling af uveit Ortodontisk behandling af kæbeledsaffektion Psykosociale foranstaltninger

4 7 Spondylitis ankylopoietica Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Patologi Kliniske manifestationer Columna Thorax Perifere led og enteser Øjne Nervesystem Hjerte Lunger Nyrer Osteopeni Klinisk undersøgelse Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse MR-scanning Ultralydsscanning Diagnose og differential diagnose Evaluering af sygdoms aktivitet og monitorering Forløb og prognose Behandling Information Fysioterapi Farmakologisk behandling Kirurgi Revalidering og hjælpemidler Psoriasisartrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Inddeling efter ledengagement Andre symptomer Hud- og negleforandringer ved psoriasis Klinisk biokemi og billeddiagnostik Diagnose og differential diagnoser Forløb og prognose Behandling Behandling af huden Behandling af ledsygdommen Pustulosis palmoplantaris Enteroartropatier Artrit ved morbus Crohn og colitis ulcerosa Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi, immunologi og billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Artropati ved cøliaki Artropati ved Whipples sygdom Krystalartritter Krystaludløst inflammation Påvisning og type bestemmelse af krystaller Arthritis urica Definition og karakteristik Hyperurikæmi Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Forløb og prognose Calciumpyrofosfat-artrit Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Akut artropati Kronisk artropati Klinisk biokemi og immunologi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Artrit og tendinit udløst af basale calciumfosfater Tendinit og bursit Artrit Infektionsrelateret artrit Septisk artrit Definition og klassifikation Forekomst Reumatologi

5 Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Reaktiv artrit Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Særlige former for infektionsrelateret artrit Gonokokartrit Borreliaartrit Mykobakteriel artrit Virusartrit Infektion af ledproteser Febris rheumatica Systemisk lupus erythematosus Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Hudmanifestationer Slimhindesår Artrit Serosit Nyremanifestationer Nervesystemet Øjenmanifestationer Blodmanifestationer Hjertemanifestationer Lungemanifestationer Muskelinvolvering Sicca-syndrom Gastrointestinale manifestationer Klinisk biokemi og billeddiagnostik Affektion af blodets formede elementer Kerneantistoffer Andre antistoffer som sygdomsmarkører Immunglobulin, SR og CRP Komplement Diagnose og differential diagnoser ACR-kriterier SLE vs. reumatoid artrit Hæmolyse og trombocytopeni Forløb og prognose Feber Infektioner Tromboser Osteonekrose Sygdomsaktivitet Monitorering af sygdomsaktivitet og skade som følge af sygdom Dødsårsager Dødelighed og prognose Behandling Behandling af hud manifestationer Behandling af ledmanifestationer Behandling af serosit Behandling af hæmatologiske manifestationer Behandling af nyre manifestationer Behandling ved CNS-manifestationer Systemisk sklerose (sklerodermi) Definition ACR-kriterier Begrænset kutan systemisk sklerodermi Diffus kutan systemisk sklerodermi Lokaliseret sklerodermi Forekomst Ætiologi Patogenese Symptomer Hudforandringer Raynauds fænomen Lunger Hjerte Nyrer Mave-tarm-kanal Bevægeapparatet Klinisk biokemi og immunologi Diagnose Forløb og prognose Behandling

6 Antifibrotisk behandling Immunmodulerende behandling Raynauds fænomen Nyreaffektion oligurisk nyresvigt Gastrointestinale manifestationer Lunger Fysioterapi/ergoterapi Eosinofile syndromer Eosinofil fasciitis Andre hypereosinofile syndromer Mixed connective tissue disease Definition og klassifikation Overlapssyndromer Mixed connective tissue disease Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Raynauds fænomen Artrit Daktylit Lungeinvolvering Hjerteinvolvering Myosit Andre manifestationer Klinisk biokemi og billeddiagnostik Forløb og prognose Behandling Idiopatiske inflammatoriske muskelsygdomme Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Muskelmanifestationer Hudmanifestationer Ekstramuskulære/-kutane manifestationer Parakliniske fund Muskelenzymer Myositis-antistoffer Andre biokemiske ændringer Billeddiagnostik Muskelbiopsi Elektromyografi Diagnose og differential diagnoser Forløb og prognose Sygdomsprogression Morbiditet og mortalitet Aktiv sygdom og graviditet Behandling Generelt Monitorering af behandlings effekt Glukokortikoider Cytostatika m.v Anden behandling Ergo- og fysioterapi Svælg- og taleforstyrrelser Vaskulit Introduktion Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Diagnose og differential diagnoser Primær vaskulit i store kar Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi Klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Takayasus arterit (arcus aortasyndrom, pulseless disease) Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Forløb og prognose Behandling Primær vaskulit i mellemstore kar Polyarteritis nodosa (panarteritis nodosa) Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Biopsier Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Reumatologi

7 Behandling Kutan polyarteritis nodosa Kliniske manifestationer Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kawasakis sygdom Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Primær vaskulit i små kar Granulomatose med polyangiitis (Wegeners) Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi Klinisk biokemi Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Churg-Strauss syndrom Kliniske manifestationer Biopsi, klinisk biokemi og billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Mikroskopisk polyangiitis Kliniske manifestationer Klinisk biokemi, billeddiagnostik og patologi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Schönlein-Henochs purpura Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kryoglobulinæmisk vaskulit Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Kutan leukocytoklastisk vaskulit Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Sekundær vaskulit Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Biopsi og klinisk biokemi Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Andre former for vaskulit Behçets syndrom Definition Forekomst Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Pannikulit Erythema nodosum (knuderosen) Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og billed diagnostik Differentialdiagnoser Forløb og behandling Isoleret cerebral vaskulit Kliniske manifestationer Diagnose Forløb og behandling Sjögrens syndrom Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Den okulære komponent: keratoconjunctivitis sicca Den orale komponent: xerostomi Indre organ-eksokrinopati B-lymfocyt-sygdom Non-eksokrine manifestationer

8 Parakliniske undersøgelser Øjne Spytkirtler Diagnostik og differentialdiagnoser Forløb og prognose Monitorering Behandling Erstatning af manglende sekreter Stimulation af eksokrint væv Systemisk og anden behandling Socialmedicinske aspekter Sarcoidose og sjældne artropatier Sarcoidose Definition Historie Forekomst Patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi Billeddiagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Sjældne artropatier Hypertrofisk osteoartropati Villonodulær synovit Okronose (alkaptonuri) Maligne ledtumorer Myelo- og lymfoproliferative tilstande Cancerartrit Autoimmune koagulations sygdomme Anti-fosfolipid-antistof-syndrom Definition Forekomst Ætiologi Patogenese Kliniske manifestationer Billeddiagnostik Laboratoriediagnostik Diagnose og differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Erhvervet (autoimmun) hæmofili Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemisk diagnostik Differentialdiagnoser Forløb og prognose Behandling Den febrile reumatologiske patient Definition Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Reumatologiske sygdomme, hvor feber indgår i klassifikationskriterierne Øvrige reumatologiske sygdomme med forekomst af feber Klinisk biokemi Prognose Diagnose og differential diagnoser Behandling Den gravide reumatologiske patient Definition Arvelighed og fertilitet ved reumatologisk sygdom Graviditet og fødsel hos den reumatologiske patient Medikamentel behandling før og under graviditet og amning Antikonception Reumatoid artrit, gravidi tet og antikonception Spondylartropati og graviditet SLE og graviditet Anti-SSA- og anti-ssb-antistoffer Systemisk sklerose, vaskulitis, myositis og graviditet Reumatologiske manifesta tioner ved medicinske sygdomme Endokrinologiske sygdomme Diabetes mellitus Hypothyroidisme Hyperthyroidisme Hyperparathyroidisme Hypoparathyroidisme Reumatologi

9 Akromegali Hæmatologiske sygdomme Hæmoglobinopatier Hæmokromatose Leukæmier Lymfomer Myelomatose Hæmofilier Idiopatisk hypereosinofilt syndrom Neoplastiske sygdomme Maligne ledtumorer Paraneoplastiske fænomener Enteropatisk artropati Hyperlipoproteinæmier Dialyseartropati Dermatologiske manifestationer ved reumatologiske sygdomme Systemisk lupus erythematosus (SLE) Akut kutan LE (AKLE) Subakut kutan LE (SKLE) Kronisk kutan LE (KKLE), diskoid LE (DLE) Histopatologi og immunpatologi Uspecifikke hudmanifestationer ved LE Behandling Neonatal lupus Dermatomyositis Behandling Sklerodermi Behandling Eosinofil fasciitis (Shulmans syndrom) Mixed connective tissue disease (MCTD) Vaskulitis Praktisk håndtering ved vaskulitis i huden Behandling Psoriasis Behandling Kutan sarcoidose Behandling Reaktiv artrit Reumatoid artrit Primært Sjögrens syndrom Stills sygdom hos voksne Febris rheumatica Erythema nodosum Klassifikation Neutrocytmedierede inflammatoriske tilstande Pyoderma gangraenosum Behçets sygdom Virus- og bakterie infektioner Parvovirus B Meningokoksygdom Borreliose Dermatologiske kompli kationer til medikamentel behandling TNFα-hæmmere Øvrige medikamina Osteoporose Definition og klassifikation Forekomst Kliniske manifestationer Ætiologi og patogenese Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse af columna DXA Andre billeddiagnostiske metoder Klinisk biokemi og immunologi Specielle forhold Forebyggelse og behandling Calcium/D-vitamin Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Denosumab Strontiumranelat Østrogen-receptor-modulerende farmaka (SERM) Østrogenbehandling Valg af antiresorptiv behandling Behandlingsvarighed Anabol behandling Parathyroideahormon Livsstilsfaktorer Mandlig osteoporose Praktisk håndtering af patienten med osteoporose Præmenopausale kvinder og yngre mænd Peri- og postmenopausale kvinder Mænd efter 50-års-alderen Reumatologiske patienter Manifest spinal osteoporose Tilskud

10 25 Generaliserede smerte tilstande Definition og afgrænsning Generaliserede smerter og neuroplasticitet Fibromyalgi Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Klinisk biokemi og immunologi Diagnose og differentialdiagnoser Prognose og forløb Behandling Farmakologisk behandling Farmakologiske behandlinger ved reumatologiske sygdomme Generelle behandlings principper Farmakologiske behandlinger Analgetika Non-opioide analgetika Paracetamol Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) og selektive COX-2- hæmmere (coxibs) Opioide analgetika Definition af opioider Endogene opioidpeptider og receptorer Opioider ved reumatologiske sygdomme Svage opioider Codein Dextropropoxyfen Tramadol Stærke opioider Adjuvansanalgetika Tricykliske antidepressiva (TCA) Antikonvulsiva Andre stoffer Glukokortikoider systemisk Kemisk struktur Farmakokinetik Farmakodynamik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Graviditet og amning Kontrol Glukokortikoider lokalt Intraartikulær hyaluronsyre Kemisk struktur Farmakokinetik Farmakodynamik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Glukosamin Kemisk struktur Farmakokinetik Klinisk anvendelse Dosering Bivirkninger Sygdomsmodificerende antireumatiske stoffer (DMARD) Methotrexat Sulfasalazin Klorokin og hydroxyklorokin Aurothiomalat Azathioprin Cyklofosfamid Ciclosporin Leflunomid Mycophenolatmofetil Intravenøs immunglobulinbehandling Biologiske antireumatika Anti-TNFa-terapi T-lymfocyt-co-stimulationshæmmer B-lymfocyt-apoptose/anti-CD20- antistoffer Anti-IL Human IL-1-receptor-antagonist Strategier for DMARD og biologiske lægemidler ved reumatoid artrit Fremtidige immun modulerende farmaka Plasmaferese Non-farmakologisk behandling Første kontakt Målsætning og evaluering De forskellige faggrupper Den alment praktiserende læge (speciallæge i almen medicin) Kiropraktoren i primærsektoren Fysioterapeuten i primærsektoren Speciallægen i primærsektoren Reumatologi

11 Psykologen Andre parter i primærsektoren Sygehusambulatorier/-afdelinger Almindelige behandlingsformer Rehabilitering, optræning og øvelsesterapi Opvarmning Nedvarmning Styrke-/udholdenhedstræning Konditionstræning Koordinations- og stabilitetstræning Bevægelighedstræning/strækøvelser Mobiliserende øvelser Smertereducerende træning Adfærdsregulerende træning Bassintræning Motion og trænings betydning for forebyggende behandling af muskuloskeletale lidelser Patientuddannelse og patientskole Aktivt arbejdsrettet rehabilitering Manuel behandling Historisk perspektiv Manuelle behandlingsformer Indikationsproblematik Manipulation og mobilisering Bivirkninger og kontra indikationer Videnskabelig evidens for manipulation og mobilisering Bløddelsbehandling Varme og kolde pakninger Strækbehandling og sengeleje El-terapi Akupunktur Bivirkninger og kontraindikationer Ergoterapi Ledbeskyttelse Hjælpemidler Skader i bevægeapparatet hos børn og unge Typer af skader Socialmedicinske aspekter International klassifikation af funktionsevne Socialforvaltningens arbejds metoder Hvordan behovet for socialmedicinsk indsats vurderes Idrætsmedicin Generelt Regionalt Fod-ankel Underben Knæ Ryg og nakke Bækken/lyske og lår Skulder Albue/hånd Glukokortikoidinjektion i led, slimsække, seneskeder og bløddele Formål Diagnostik Teknik Farmakokinetik og dynamik Indikationer Kontraindikationer Effekt Bivirkninger Lokale bivirkninger Systemiske bivirkninger Præparater og dosering Injektionshyppighed Regionale diagnoser og praktisk håndtering Led Pelvis Columna Bursae Seneskeder og sener Hereditære bindevævssygdomme Marfans syndrom Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Behandling Osteogenesis imperfecta Definition og klassifikation Forekomst Ætiologi og patogenese Kliniske manifestationer Behandling Ehlers-Danlos syndrom

12 Definition Forekomst Kliniske manifestationer Klassifikation Diagnose og differentialdiagnoser Behandling Benign hypermobilitets syndrom Cutis laxa Stikordsregister 18 Reumatologi

13 Redaktører og forfattere Redaktører Søren Jacobsen Professor, overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Claus Manniche Professor, ledende overlæge, forskningsleder Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Jan Pødenphant Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Kristian Stengaard-Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Ulrik Tarp Overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Forfattere Kirstine Amris Overlæge Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Karsten Heller Asmussen Overlæge, ph.d. Reumatologisk Klinik Helsingør Hospital Bo Baslund Overlæge, ph.d. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Tom Bendix Professor, overlæge, dr.med. Rygcenter Fyn, Forskningscentret Sygehus Fyn Ringe Henning Bliddal Professor, overlæge, dr.med. Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Jens Dahlerup Overlæge, dr.med. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling V Aarhus Universitetshospital Bente Danneskiold-Samsøe Forskningschef, professor, overlæge, dr.med. Parker Instituttet Frederiksberg Hospital Bent Deleuran Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital 19

14 Mette Søndergaard Deleuran Ledende overlæge, dr.med. Dermatologisk afdeling D Aarhus Universitetshospital Merete Engelhart Overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Gentofte Hospital Mikkel Faurschou Overlæge, ph.d. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Ulrich Fredberg Ledende overlæge, ph.d. Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Niels Graudal Overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Ellen-Margrethe Hauge Overlæge, lektor, ph.d. Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Troels Herlin Professor, dr.med. Børneafdeling A Aarhus Universitetshospital Merete Lund Hetland Overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital Lars Morten Holm Afdelingslæge, ph.d. Øjenafdelingen Glostrup Hospital Kim Hørslev-Petersen Professor, overlæge, dr.med. Gråsten Gigthospital Toldbodgade Gråsten Steffen Jacobsen Overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Hvidovre Hospital Søren Jacobsen Professor, overlæge, dr.med. Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Rigshospitalet Peter K.A. Jensen Ledende overlæge Klinisk genetisk afdeling Aarhus Universitetshospital Mogens Pfeiffer Jensen Overlæge, lektor, ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Finn Elkjær Johannsen Speciallæge Furesø Reumatologerne Farum Michael Kjær Professor, overlæge, dr.med. Idrætsmedicinsk Forskningsenhed Bispebjerg Hospital Michael R. Krogsgaard Overlæge, ph.d. Ortopædkirurgisk afdeling M Bispebjerg Hospital Bente Langdahl Overlæge dr.med. Medicinsk Endokrinologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 20 Reumatologi

15 Henrik Hein Lauridsen Kiropraktor Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Ole Rintek Madsen Overlæge dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Claus Manniche Professor, ledende overlæge, forskningsleder Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Claus Vinther Nielsen Ledende amtssocialoverlæge, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Jesper Nørregaard Ledende overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Helsingør Hospital Anne Braae Olesen Overlæge, ph.d. Dermato-venerologisk afdeling S Aarhus Universitetshospital Frank de Paoli Cand.med., ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Anne Marie Lynge Pedersen Lektor, ph.d., tandlæge Odontologisk Institut Københavns Universitet Tom Petersen Forskningsfysioterapeut, ph.d. Rygcentret Københavns Kommune Hans Knudsens Plads København Ø Lone Hvitfeldt Poulsen Overlæge Center for Hæmofili og Trombose, Klinisk Biokemisk afdeling Aarhus Universitetshospital Jan Pødenphant Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Jens Skøt Overlæge ph.d. Medicinsk afdeling C, Reumatologisk sektion Gentofte Hospital Ole Slot Overlæge Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital Kristian Stengaard-Pedersen Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Kjeld Søballe Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Klaus Søndergaard Overlæge, ph.d. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Inge Juul Sørensen Overlæge, ph.d. Reumatologisk Afdeling RM Glostrup Hospital Ulrik Tarp Overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital 21

16 Bjarne Svalgaard Thomsen Ledende overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling U Aarhus Universitetshospital Anne Voss Overlæge, ph.d. Reumatologisk Afdeling C Odense Universitetshospital Niels Wedderkopp Professor Sygehus Lillebælt, Middelfart Rygcenter Syddanmark Mikkel Østergaard Professor, overlæge, dr.med. Reumatologisk afdeling Glostrup Hospital 22 Reumatologi

17 Forord Reumatologi 3. udgave er en opslags- og lærebog, som er skrevet på initiativ af Dansk Reumatologisk Selskab. Bogen indeholder opdateret viden inden for alle områder af reumatologien, det vil sige bevægeapparatets medicinske sygdomme. I lighed med tidligere udgaver har redaktionen fastholdt et stort antal forfattere, hvis ekspertise dækker de mange delområder inden for reumatologien. I forhold til 2. udgave er der foretaget en række ændringer med det formål at give de kliniske aspekter endnu højere vægt. Således er flere teoretiske afsnit blevet taget ud til fordel for nye kapitler omhandlende feber og graviditet i forbindelse med reumatologiske sygdomme. Siden forrige udgave er der på flere områder tilkommet nye og opdaterede internationale klassifikationskriterier samt konsensusrapporter, hvor bogen tilsvarende er blevet opdateret. Det er redaktionsgruppens håb, at bogen vil finde anvendelse som lærebog for uddannelsessøgende i medicin, biomekanik samt fysio- og ergoterapi. Derudover håber vi, at lærebogen kan blive et nyttigt redskab i dagligdagen for såvel praktiserende læger, reumatologer, ortopædkirurger, kiropraktorer, reumatologiske sygeplejersker som fysio- og ergoterapeuter. FADL s Forlag takkes for konstruktivt og professionelt medspil i udgivelsesforløbet. Redaktionsgruppen, januar

18 24 Reumatologi

19 Henning Bliddal, Steffen Jacobsen og Kjeld Søballe 1 Degenerative ledsygdomme Definition Artrose eller osteoartrose (OA) har i de senere år påkaldt sig mere og mere opmærksomhed. Degenerative processer i leddene er en del af menneskets naturhistorie, og hvis man bliver gammel nok, vil man blive ramt af denne tilstand. Genetiske faktorer vil påvirke forløbet; særligt heldige vil kunne klare mange ledbelastninger livet igennem uden større problemer, mens andre er disponeret for at udvikle tidlig OA, fx udløst af skader. OA er som sygdom ikke en enkelt, veldefineret enhed, men kan optræde både som en rent primær lidelse og sekundært til andre sygdomme og skader. OA er karakteriseret ved tab af brusk, fortætning af den subkondrale knogle og nydannelse af knogle ved leddets kant. Der er ved OA abnorme forandringer i alle leddets elementer, herunder også synovialmembranen og de periartikulære strukturer i form af ledkapsel, ligamenter og muskler. OA defineres således som: en gruppe overlappende sygdomme, som har forskellig ætiologi, men fører til ensartede biologiske, morfologiske og kliniske følger. Sygdomsprocesserne omfatter hele leddet, dvs. brusken, den subkondrale knogle, ligamenter, ledkapsel, synovialmembran og periartikulære muskler. I slutstadiet vil OA føre til tab af brusk fra leddets overflade, først i form af fissurer, dernæst ulcerationer og endelig til denudering af den underliggende knogle. OA kan især i lettere grader forekomme uden samtidige røntgenforandringer, som dog i hverdagen er en meget væsentlig del af udredningen. Fig. 1.1 viser et typisk røntgenbillede af en hofte med OA, Fig. 1.2 en MR-scanning af den samme hofte. Forekomst OA er særdeles almindelig. Visse led rammes hyppigere end andre, og i de ældre aldersgrupper vil Figur 1.1 Røntgenbillede af hofteled (anterior-posterior optagelse). Der er svær artrose i venstre hofteled, mens højre er relativt intakt, dog med begyndende randudbygning. Der er i højre hofteled såkaldt pistolgrebsdeformitet, en mere stump vinkel end normalt med femurskaftet. Billedet er stillet til rådighed af Mikael Boesen. Figur 1.2 MR-scanning af hofteled, hvor venstre hofte er ramt af svær OA samme patient som i Fig Læg mærke til manglende bruskdække på den øvre vægtbelastede del af leddet og i randzonen osteofytose nedad til, foruden cystedannelse i acetabular-loftet. Højre hofte er i sammenligning normal. (Coronal optagelse, T1-vægtet sekvens med fedt-saturation). Billedet er stillet til rådighed af Mikael Boesen. 1 degenerative ledsygdomme 25

20 alle personer være ramt i et eller flere af følgende led: columna cervicalis, columna lumbalis, tommelens rodled, storetåens grundled, knæleddet eller fingrenes distale interfalangealled. Lidt mindre hyppigt rammes fingrenes proksimale interfalangealled, metakarpofalangealled 1, håndled, skulder- og hofteled, mens OA mere sjældent rammer albueled og næsten aldrig metakarpofalangealled 2-5. Kvinder synes i forhold til mænd for alle led at have en øget frekvens af OA, uden at OA dog bliver til en kønsspecifik sygdom i lighed med visse former for artrit. Den hyppigste incidensrate for OA er således knæ-oa, hvor kvinder i 70-års-alderen har en incidens på omkring 1 %. Forekomsten af OA er tæt knyttet til alder og findes næsten ikke blandt børn. Blandt voksne over 20 år har ca. 4 % af mænd og 9 % af kvinder symptomgivende OA. Mange tilfælde af radiologisk påvist OA er subkliniske, og selv svære forandringer kan forløbe uden subjektive symptomer. Den mest betydningsfulde OA-forandring involverer knæleddet, som med årene bliver afgørende for individets evne til at klare sig selv, hvad angår forflytninger og egentransport (gang). OA er en stor byrde for både den enkelte og for samfundet. Ifølge The Bone and Joint Decade er OA skyld i halvdelen af alle kroniske sygdomme hos personer over 65 år. 25 % af personer over 60 år har betydende smerter og funktionsnedsættelse som følge af OA. De økonomiske konsekvenser af OA er enorme; i den vestlige verden er OA den mest betydningsfulde årsag til sygefravær fra arbejdsmarkedet, og OA er det største enkelte sygdomsproblem i pensionsalderen. Man har i USA opgjort, at OA koster omkring 2 % af bruttonationalproduktet. Mens OA ikke er en dødeligt forløbende sygdom og ikke medfører sikker påvirkning af livslængden, er den således en meget betydende faktor for livskvaliteten for den enkelte. Ætiologi OA er en multifaktorielt betinget sygdom, dog med visse forhold af klar betydning for sygdomsprocessen. Arvelige faktorer for udviklingen af OA blev først erkendt af Heberden, som beskrev de noduli på fingrenes yderled, der bærer hans navn. Denne observation gjorde det muligt at skelne OA fra urinsyregigt. Senere har man i studier af familier med særligt tidligt udviklet OA kunnet påvise genetiske abnormiteter, overvejende mutationer i kollagen type 2, som er den hyppigst erkendte arvelige faktor. Også mutationer med ændringer i andre typer af kollagen eller centrale dele af bruskens øvrige biokemiske bestanddele kan føre til tidlig udvikling af OA. Patogenese Den danske betegnelse, slidgigt, giver et godt billede af, at ingen enkeltfaktor fører til OA uden en samtidig belastning af leddet. Dyreeksperimentelle modeller for OA viser dog, at fuld aflastning af leddet fører til en ekstra modtagelighed for OA ved en efterfølgende belastning. Mens OA indebærer ændringer i alle leddets væv, har ledbrusken en særlig betydning. Ledbrusk Ledbrusk dannes i embryologisk sammenhæng sammen med knogler, men mens knoglevæv kan remodelleres ved ændret belastning, er ledbrusk et meget statisk væv. Når mennesket er fuldt udviklet, ændres bruskens struktur ikke, og man må regne med, at de bærende dele af den ledbrusk, man har i 20-års-alderen, skal holde livet ud. Brusken består af celler, kondrocytter, som ligger indlejret i den intercellularsubstans, der udgør den største del af bruskens volumen. Brusk har ingen egenforsyning af kar eller nerver, men modtager forsyninger af ilt og næring ved diffusion fra den underliggende knogle eller fra ledhulen. Bruskens ernæring fremmes ved, at leddet under bevægelse udsættes for skiftende tryk og træk. Afhængig af bruskens placering er der derfor en relativ hypoksi, som fx i columna vertebralis kan være af betydning for degenerative processer i discus. Kondrocytterne udgør et fortsat aktivt væv, der udskifter bruskens proteoglykaner med en halveringstid på flere år. Bruskens kollagen, som overvejende er af type 2, arrangeret i et netværk af fibriller, udskiftes derimod ikke i voksenalderen. Produktionen af glykosaminoglykaner til bruskens matrix stimuleres bl.a. af belastning. Modsat hæmmes produktionen af det proinflammatoriske interleukin-1, som dannes i både synovialis og kondrocytterne. Brusk fra ankelled er mere resistent 26 Reumatologi

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær Klinisk reumatologi 2. udgave Indholdsfortegnelse 1 Folkesundhed Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og

Læs mere

Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.

Artiklen stammer fra Dit Lægemagasin, nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1. Reumatologi Cases. Reumatologi Cases Susan Due Kay. Niels Kock WP1902. Reumatologi Niels Kock.

Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1. Reumatologi Cases. Reumatologi Cases Susan Due Kay. Niels Kock WP1902. Reumatologi Niels Kock. Modul K3 Sygdomme i Noninflammatorisk reumatologi Forår 2013 uge 1 (31301) 30013 Mandag d. 1/ Tirsdag d. 1/ Onsdag d. 17/ Torsdag d. 18/ Fredag d. 19/ 08.1 09.00 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 1 09.1 10.00

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke 1 Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling Aarhus Sygehus 2 1 Program Kort præsentation af modaliteter

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Sygdomslære Københavns Massageuddannelse Discusprolaps Lænde- eller nakkehold Slidgigt / Artrose Leddegigt / reumatoid artrit Hjertekarsygdomme Diabetes Akut sportsskade Myoser og triggerpunkter

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com

Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com Københavns Universitet Reumatologi Af Asma Bashir, stud med www. asmabashir.com Indholdsfortegnelse Generel Reumatologi Undersøgelsesmetoder Behandlingsprincipper Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund REUMATOLOGISKE SYGDOMME Sygdom Osteoartrose (Slidgigt, artrose) Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Academy for sygeplejersker

Academy for sygeplejersker Academy for sygeplejersker 5.-6. september 2013 Trinity Hotel & Konference Center Middelfart/Fredericia TEMA Co-morbiditet, behandlingssvigt/-risici og fremtidig patientmonitorering Invitation Det er os

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere