Det har vist sig, at det har en gavnlig indvirkning. at deltage i disse kurser, fortæller Inger Johnsen. Kurserne, som er udviklet

Transkript

1 SLØJFEN26 Kræftens Bekæmpelses blad for frivillige Juli 2007 Lokalforeningen og kommunen forår 2007: Få kommunen til at hjælpe kræftpatienter Kræftsygdommen bliver for mange kræftpatienter en kronisk sygdom. Den forbedrede behandling betyder, at flere patienter helbredes eller lever længere. Nogle kræftpatienter er stadig flere år efter behandlingen præget af sygdommen og har brug for hjælp til at komme videre. Af Janne Wennerstrøm, kommunalpolitisk konsulent Modelfoto: Per Wessel Nogle kræftpatienter får permanente gener af deres sygdom og behandling. Lær at leve med kronisk sygdom kan være en god måde for disse mennesker at komme videre i livet. Men kurserne kan ikke stå alene, fortæller konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Inger Johnsen. Kurserne er et godt supplement til en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats for netop kræftpatienter. Det virker Det har vist sig, at det har en gavnlig indvirkning for patienter med kroniske sygdomme at deltage i disse kurser, fortæller Inger Johnsen. Kurserne, som er udviklet af Stanford Universitet, er gennemprøvede, kurserne er for alle typer af kronikere, det vil sige, at der er kursister med forskellige diagnoser på kurserne. Også for folk med andre diagnoser Kræftpatienter kan også have gavn af at være på kursus med mennesker med andre diagnoser, siger Inger Johnsen. Mange af følelserne og oplevelserne omkring at have en kronisk sygdom er de samme på tværs af diagnoser. Men kurserne må ikke erstatte en specifik rehabiliteringsindsats for de kræftpatienter, der har et sådant behov. Fortsættes på side 2 Vi laver politisk lobbyisme for sundhedens skyld Læs mere på side 10 Når faget bliver frivilligt arbejde Se side 12

2 Fortsat fra forsiden. Sløjfen Kræftens Bekæmpelses blad for frivillige Redaktion: Morten Lykkeberg / moly@cancer.dk Kontakt redaktionen: Telefon: Telefax: moly@cancer.dk Sløjfen udsendes til alle bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne, til igen butikkerne, og Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. Sløjfen kan også rekvireres pr. mail kontakt redaktionen. Deadline for næste nummer: 27. juli Kommunen og rehabilitering Kurserne ledes af frivillige instruktører, der 44 kommuner har tegnet licens alle selv lever med en kronisk sygdom. Kommuner og regioner kan tegne licens til Inger Johnsen påpeger, at kursuskonceptet at udbyde Lær at leve med kronisk sygdom -kurserne. 44 kommuner har allerede gør, at det er nemt og overskueligt som instruktør at gå til. Forløbet er beskrevet i detaljer i en manual, som instruktørerne følger. flere vil følge trop, siger Inger Johnsen. tegnet en sådan, men vi håber, at endnu Kurserne er nemme at gå til og samtidig en Kurserne er handlingsorienterede billig måde at give et tilbud til en gruppe af Inger Johnsen fortæller, at kurserne fokuserer på konkrete, både lang- og kortsigtede hjælp til at komme godt videre i livet også mennesker, som har et stort behov for at få handleplaner for den enkelte kursist. Kursisterne kan f.eks. sætte dem selv et mål efter en kræftsygdom. om, at skulle gå 30 minutter tre gange om På kan du ugen indtil næste kursusgang. På næste finde en oversigt over kommuner, der allerede har tegnet møde følges målet op. licens. Sløjfen kan også findes på Skriv til os: Har du ros/ris, kommentarer eller indlæg til Sløjfen så skriv til: Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Att: Morten Lykkeberg Lokalforeningsafdelingen Eller kontakt os på ovenstående telefon eller mail sloejfen@cancer.dk. Oplag: Layout: Quote Grafik Lær at leve med kronisk sygdom Fordi: Mange kræftpatienter har permanente senfølger, der sidestiller dem med kronikere Patienterne bliver bedre til at håndtere symptomer, som f.eks. træthed, smerter og tristhed Patienterne kan få større tiltro og sikkerhed i forhold til egen formåen Mange kræftpatienter kan klare sig med et generelt rehabiliteringstilbud Kurset giver mulighed for at møde ligestillede Kursuskonceptet er gennemprøvet og effektivt Lokalforeningen kan: Opfordre kommunen til at tegne licens til at udbyde patientuddannelseskurser Opfordre frivillige til at lade sig uddanne som instruktører Opfordre kræftpatienter til at deltage i kurserne Gøre opmærksom på kurserne Tryk: Litotryk København A/S Fra lokalforeningsafdelingen Bjarne Heide Jørgensen landssekretær, afdelingschef I har knoklet hårdt Med både stort og småt Det er bare noget så flot Sådan lød det i første nummer, da Kræftens Bekæmpelses bakkesangerinder satte fokus på det frivillige arbejde ved repræsentantskabsmødet i maj. For i Kræftens Bekæmpelse er vi begunstigede med mange frivillige. I lokalforeninger, lokaludvalg, IGEN-butikker og ved stafetterne løser frivillige mange og nødvendige opgaver, der er en forudsætning for foreningens synlighed og omdømme. Loyaliteten over for foreningen og sagen er meget stor. Det er ikke ualmindeligt med 10, 15 og 25 års jubilæer. Det sætter vi pris på! I de kommende år sætter vi endnu mere fokus på det frivillige arbejde og på at få endnu flere til at engagere sig i kræftsagen. De nye opgaver over for kommuner og regioner; flere IGEN-butikker og flere stafetter betyder et øget behov. Nogle af opgaverne kan løses af de, der i dag arbejder frivilligt. Til andre opgaver skal vi finde nye hænder. Jeg tror, at der er mange, der gerne vil lave frivilligt arbejde for Kræftens Bekæmpelse. Vi skal blive bedre til at beskrive de opgaver, der kan løses; og vi skal stille den nødvendige uddannelse til rådighed. Vi hører meget gerne om ønsker til denne kvalificering. Lokalforeningsafdelingen (og resten af den ansatte del af foreningen) er parat til at støtte jer i det frivillige arbejde. Kontakt de regionale konsulenter eller distriktschefer eller landskontoret. Vi er igen klar efter en for alle ansatte og frivillige velfortjent sommerferie. 2 Sløjfen Juli 2007

3 Lær at leve med kronisk sygdom Et af flere tilbud til patienter på Samsø På Samsø forebygger de Samsø Kommune tager ansvaret for forebyggelse meget alvorligt både den borgerrettede og den patientrettede. I oktober 2006 oprettede kommunen et sundhedsfremmecenter på øen. Leder af centeret, Nanna Salicath, fortæller, at centeret meget hurtigt kom i gang med at tilbyde løbehold, stavgang og rygestoptilbud til kommunens borgere. Men kommunen ønskede samtidig at give tilbud til mennesker der er ramt af sygdom, og her er Lær at leve med kronisk sygdom en god løsning, siger Nanna Salicath. Forslaget om at udbyde et sådant kursus blev på et møde fremlagt for patientforeningerne på øen, og to frivillige meldte sig som instruktører, blandt andre Lillian Rasmussen. Nanna Salicath, som selv har haft kræft, blev også uddannet som instruktør, og umiddelbart efter uddannelsen igangsattes første kursus. Kommunen har planlagt at udbyde to kurser pr. år. Flere tilbud til patienter på øen Lær at leve med kronisk sygdom vil ikke være det eneste tilbud til patienter på øen. Kommunen har planer om at oprette egentlige patientskoler for ryg-, osteoporose- og hjertepatienter samt en selvhjælpsgruppe for kræftpatienter. Samsø Kommune tager ansvaret for forebyggelse meget alvorligt både den borgerrettede og den patientrettede. I oktober 2006 oprettede kommunen et sundhedsfremmecenter på øen. Lær at leve med kronisk sygdom -instruktør Lillian Rasmussen blev medlem af Kræftens Bekæmpelses lokalforeningsbestyrelse på Samsø for halvandet år siden. Lillian Rasmussen valgte at blive frivillig, da flere af hendes pårørende har haft kræft. I februar 2007 blev Lillian Rasmussen uddannet til Lær at leve med kronisk sygdom -instruktør. Lillian blev opfordret til at blive instruktør på baggrund af, at hun har en kronisk sygdom. Lillian Rasmussen er én af to instruktører på Samsø. Den anden instruktør er Nanna Salicath, som er ansat i kommunens sundhedsfremmecenter. Et kursus gennemført Lillian Rasmussen og Nanna Salicath har allerede udbudt et kursus. Nanna Salicath er leder af sundhedsfremmecentret på Samsø. Deltagerne var ti Samsøborgere, der alle har det til fælles, at de lever med en kronisk sygdom. Deltagerne har vidt forskellige diagnoser, og det er imellem ét og ti år siden, at de har fået deres diagnose. Der var mennesker med kræft, gigt, piskesmæld, synshandikap og knoglesygdomme. Lillian fortæller, at det har vist sig, at det overhovedet ikke er et problem, at kursisterne har forskellige diagnoser. Mange af problemerne og tankerne er de samme. Fælles for alle er f.eks. trætheden og bekymringerne. Glade for kurset Kursisterne er glade for kurset, fortsætter Lillian. De har udtrykt, at det er dejligt at få mulighed for at være i en forsamling, hvor alle kender til at have en kronisk sygdom. I en sådan forsamling kan man fortælle, om alle de tanker man gør sig. Det holder man nok lidt tilbage overfor andre, som ikke kender til at være syg, siger Lillian. Kursisterne regner med fortsat at mødes også efter kursets afslutning. For eksempel planlægger de at gå ture sammen. Flere kurser i støbeskeen på Samsø Vi har mod på og lyst til at fortsætte, fortæller Lillian Rasmussen. Jeg vil gerne være instruktør igen. Uddannelsen til instruktør og manualen, som vi anvender, giver et godt fundament til at være instruktør. Det har givet mig noget at være med og har flyttet mine grænser. Blandt andet har jeg fået en større åbenhed om min egen kroniske sygdom. Juli 2007 Sløjfen 3

4 Landet rundt bringer historier fra nogle af de mange arrangementer landet rundt. Send gerne historier til Forrygende flytning Vejlenserne mødte talstærkt op, da IGEN i Vejle åbnede i nye lokaler den 24. maj. Borgmester Leif Skov åbnede den nye butik med en flot tale, inden de mange fremmødte vejlensere kunne komme ind i butikken, for at finde netop det de mangler. Leif Skov deltager normalt ikke i butiksåbninger, men Kræftens Bekæmpelses IGEN-butik er noget særligt. Leif Skov kunne i sin åbningstale fortælle, hvordan han også personligt har kræft tæt inde på livet, da han blot to timer senere skulle besøge et af medlemmerne af kommunalbestyrelsen, som bliver behandlet for kræft på Vejle Sygehus. Frugt er godt også på en lang skoledag Eleverne på 234 skoler kan til efteråret sætte tænderne i et stykke gratis frugt hver formiddag. De 234 skoler er netop blevet udvalgt til at deltage i Fødevareministeriets forsøgsordning Frugtkvarter, hvor skolerne gennem to måneder skal dele æbler, pærer og bananer ud til eleverne. Når de to måneder er overstået, er det op til skolerne, om ordningen skal fortsætte. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt håber, at forældrene er klar til at betale for frugt til børnene. Forsøget udspringer af et flerårigt projekt i Kræftens Bekæmpelses regi, hvor også lokalforeningerne har deltaget. Forårsvandring for hele familien Som optakt til sommerens aften-gåture, som lokalforeningen i Fredericia arrangerer, havde De unges kræfter arrangeret en forårsvandring for hele familien. Vejret var pragtfuldt, og der mødte knapt 50 mennesker op. Der var unge som ældre, der var friske på en 6, 5 km. lang gåtur med masser af oplevelser undervejs. "De unges kræfter" sørgede for frugt og noget at drikke undervejs, og hjemmebagte forsyninger da turen var forbi det meste sponseret. På dagen blev der også gjort reklame for Stafet For Livet, som lokalforeningen i Fredericia er arrangør af den september. Annemarie, Fredericia lokalforening Nyt sundhedscenter Hvidovre lokalforening var på pletten, da Sundhedscenteret i Hvidovre kommune slog dørene op for første gang. Blandt talerne til åbningsfesten var blandt andet Kræftens Bekæmpelses egen Arne Rolighed, som på fin facon fik husket ledelsen af Sundhedscentret samt kommunalbestyrelsen på de vigtige opgaver omkring rehabilitering og forebyggelse. Lokalforeningen har et mål om at starte patientstøtteaktiviteter i det nye sundhedscenter og medvirker allerede i et arrangement omkring sol på Sundhedscenteret. Janne Sinding, Hvidovre lokalforening 4 Sløjfen Juli 2007

5 Bragende succes Skru ned for solen, blev en bragende succes for Tinglev lokalforening. Blandt andet besøgte de en børnehaveklasse og to børnehaver én på besøg fra Tyskland. Der blev lavet et ark papir med en stor sol, og brugt en skarp diodelygte med et blåligt lys, der lyste igennem solen for at vise, hvad de farlige stråler er. Børnene smurte sig også ind i solcreme. I børnehaveklassen blev en solquiz lavet som en eksamen med håndsoprækning hvor alle bestod! Den lokale mindretalsavis, Der Nordsleswiger, havde sendt fotograf og journalist ud for at skrive om projektet. Også den lokale ugeavis følger op. Ejnar Jørgensen, Tinglev lokalforening Psykologisk cafémøde Emnet var psykiske reaktioner på alvorlige sygdomme, som eksempelvis kræft, på et cafémøde, som lokaludvalget i Rødby-Holeby havde stablet på benene. Der blev givet mange brugbare eksempler af psykolog Gert Hansen med en efterfølgende frugtbar spørgelyst. De mange mødedeltagere gik hjem i bevidsthed om, at det er helt okay at gå i sort, og at det rent faktisk er nødvendigt, når man selv og ens familie får den barske besked: Du har kræft! Det tager rigtig, rigtig lang tid at komme igennem en så traumatisk begivenhed, konstaterede Gert Hansen. Jens Bang, Rødby-Holeby Lokaludvalg Ugen for Skru ned for solen -kampagnen er overstået Frivillige fra lokaludvalg og lokalforeninger besøgte institutioner i hele 42 byer rundt om i landet, og derudover har adskillige flere lokaludvalg og foreninger meldt sig til at sprede det vigtige budskab ved byfester, vandringer og andre aktiviteter spredt over hele Danmark i de kommende måneder. Selvom kampagneugen nu er ovre, er forebyggelsesarbejdet det jo langt fra, så gentag hellere end gerne de 5 s er fortsat: Solhat, solcreme, siesta og sluk solariet. Janne Wennerstrøm, lokalforeningsafdelingen Solhat, solcreme og siesta Sommeren er over os, og det er umuligt helt at undgå den også energigivende sol, men med enkelte gode solvaner behøves det heller ikke. Det var Frederikshavn lokalforening ude at undervise børnehaveklasser i, så der huskes solcreme, solhat og siesta mellem 12 og 15. Lokalforeningen uddelte også materialer til børnene, såsom klistermærker der skifter farver ved uv-stråling. Samtidig sørgede lokalforeningen for yderligere fokus på forebyggelse af hudkræft, da Nordjyske Stiftstidende også var på besøg og efterfølgende bragte en flot artikel. Arndt Hüttel, Frederikshavn lokalforening Besøg i børnehave Børkop lokaludvalg var på besøg i en børnehave og en 0. klasse med Skru ned for solen, hvor de fortalte børnene om, hvordan man kan beskytte sig mod solen. Børnene var meget lydhøre og aktive, da de deltog i quizzen, og der blev læst nogle afsnit op af En bog om solen. Pædagogerne var meget begejstrede for initiativet, og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad deltog også. Karen Anna Sørensen, Børkop lokaludvalg Solbeskyttelse til en hel ø I forlængelse af solkampagnen Skru ned for solen havde Samsø lokalforening kontaktet Flügger Farver for at få sponseret kasketter til øens børnehavnebørn. I første omgang blev de meget farverige kasketter uddelt til børnene i en skovbørnehave, hvor det er evigt relevant med solbeskyttelse, i det børnene leger ude hver dag og hele dagen og samtidig er meget udsatte for solens stråler. Det blev lovet, at de øvrige af øens børnehavebørn får en kasket til beskyttelse mod solens stråler. Skal hunde og katte have solcreme på? Nej!, svarede 19 børn fra en børnehave i Vojens. Hvorfor skal de ikke det, spurgte Else Petersen, som er frivillig i Vojens lokaludvalg. Jamen de har jo pels, kom det hurtigt fra børnene. Samtidig blev der fortalt om, at solen er stærk, og at der skal passes på ikke at blive forbrændt. Børnene vidste allerede meget om solen og kunne svare på alle spørgsmål i den medbragte solquiz og var glade for påklædningsdukker og klistermærker. Juli 2007 Sløjfen 5

6 Repræsentantskabsmøde Kræftpatienter dør på ventelister Ventetiderne til strålebehandling koster liv og gør, at de landvindinger forskningen skaber på behandlingsområdet sættes over styr på ventelisterne. Derfor kræver Kræftens Bekæmpelse, at kræft behandles som en akut sygdom. Kravet underbygges af en helt ny analyse af ventetidernes betydning for helbredelsen, som deltagerne på repræsentantskabsmødet blev præsenteret for. Af Morten Jakobsen, journalist Professor Jens Overgaard fra afdelingen for eksperimentel klinisk onkologi på Århus Sygehus har netop offentliggjort en stor analyse af de undersøgelser, som findes om sammenhængen mellem ventetider og sygdomsforløb for kræftpatienter. Der er entydige data, der viser, at selv korte ventetider medfører markante forringelser for helbredelsesmulighederne. Modsat er der ingen data, som støtter påstanden om, at ventetider er harmløse og uden forringelse for prognosen, sagde Jens Overgaard, da han i weekenden fremlagde sin undersøgelse på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde i Kolding. Den internationale analyse omfatter patienter med brystkræft og hoved-halskræft. Analysen viser, at den gruppe patienter, som ventede mere end otte uger på efterbehandling med stråleterapi, havde væsentligt flere tilbagefald, end den gruppe som ventede mindre end otte uger. Kræften udvikler sig i ventetiden Samtidig har Jens Overgaard, sammen med to kolleger, gennemgået 61 patienter med hoved-halskræft i detaljer. Fælles for patienterne var, at deres kræftknude skulle behand-les med stråler, og at de havde fået lavet to scanninger: En scanning, hvor diagnosen blev stillet, og en scanning fire uger senere op til at behandlingen skulle gå i gang. Vi kan ikke acceptere ventetider på behandling af en så alvorlig sygdom som kræft, siger professor Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse. Resultatet tegner et dystert billede for ventetiderne: 62 procent af patienterne havde målbare stigninger i svulstens omfang i løbet af de fire ugers ventetid Hos 23 procent havde kræften spredt sig til de nærliggende lymfeknuder Hos 16 procent af patienterne var sygdommen gået til et højere og mere livstruende stadie Væksten i svulstens størrelse er alvorlig for patienterne, fordi størrelsen er det helt afgørende for behandlingsmulighederne, siger Jens Overgaard. Fremskridt tabes på ventetider De danske kræftlæger har gennem mange år fokuseret på at forbedre behandlingen af patienterne. Men det nytter ikke ret meget, når ventetiderne samtidig stiger, mener Jens Overgaard. Vi taber på gyngerne, hvad vi vinder på karrusellerne. Ventetiderne er en af de store årsager til, at kræftoverlevelsen i Danmark halter efter vores nabolande, siger professor Jens Overgaard. Professor Jens Overgaard fra afdelingen for eksperimentel klinisk onkologi på Århus Sygehus har netop offentliggjort en stor analyse af de undersøgelser, som findes om sammenhængen mellem ventetider og sygdomsforløb for kræftpatienter. 6 Sløjfen Juli 2007

7 Linda Nielsen ny præsident for Kræftens Bekæmpelse Professor Linda Nielsen blev på repræsentantskabsmødet valgt som ny præsident for foreningen. Linda Nielsen afløser tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan, som valgte at gå af efter seks år som præsident. Af Morten Jakobsen, journalist Ansatte fra Lokalforeningsafdelingen underholdt som bakkesangerinder med et tilbageblik på året. Teksterne kan hentes via cancer.dk/frivillig. Vælg hjælp til arbejdet og derefter repræsentantskabsmøde. God stemning efter arbejdsomt år 356 frivillige og ansatte var den 12. og 13. maj samlet til repræsentantskabsmøde i Kolding. For rigtig mange af deltagerne kom repræsentantskabsmødet ovenpå et travlt år, hvor lokalforeninger er lagt sammen, og nye samarbejder er opstået i forbindelse med kommunalreformen. Det blev til et repræsentantskabsmøde med god stemning, hvor der både var tid til alvorlige fakta om ventetider, diskussioner om indholdet i det kommende arbejde og underholdning. Kræftbehandlingen i Danmark skal op på højeste internationale niveau. Det pointerede formanden Frede Olesen i sin beretning. Det er et af Kræftens Bekæmpelses mål frem mod år Og der er sket store fremskridt. Behandlingerne er blevet bedre, og ny forskning viser nye veje f.eks. er der nu udviklet en vaccine mod livmoderhalskræft. Tak for det store arbejde Fra talerstolen takkede Frede Olsen for det store arbejde, som frivillige har ydet i hele landet i det forgangne år. Foreningen har tilpasset sig den nye kommunale struktur. Samtidig er der blevet etableret regionsudvalg, og frivillige har kastet sig over nye og anderledes opgaver. En af disse er lokal og regional kræftpolitik. Frede Olesen udtalte i den sammenhæng: Jeg mener, at kræftpolitik blandt andet laves ved, at man lokalt og regionalt holder øjne og ører åbne, samler det man ser og hører, og bringer det videre til politikerne. Man behøver ikke en uddannelse som spin-doktor for at lave politik. Det er en kendt stemme fra den offentlige debat, der nu bliver præsident for Kræftens Bekæmpelse. Senest har Linda Nielsen været en markant formand for regeringens Familie- og Arbejdslivskommission. Nu bliver det altså også en af hendes opgaver at balancere helt på toppen af Kræftens Bekæmpelse. Jeg håber, at jeg kan bidrage til at bevare Kræftens Bekæmpelses gode navn og rygte, som en bredt folkeligt forankret forening, der står for god forskning, og som befolkningen har respekt for og gerne vil bidrage til, siger den nyvalgte præsident. Linda Nielsen er 55 år og professor i familie- og arveret på Københavns Universitet. Fra 2002 til 2005 var hun rektor for Københavns Universitet og i samme periode formand for rektorkollegiet. Linda Nielsen er medlem af regeringens Globaliseringsråd og har tidligere været formand for Etisk Råd. Da hun blev opfordret til at stille op til valget som præsident for Kræftens Bekæmpelse, krævede det ikke megen overvejelse at sige ja. Valg til hovedbestyrelse Der har også været valg til ti af de 30 pladser i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. De ti, som blev valgt, er: Ane Bonderup, afsnitsleder, Risskov genvalg Karina Eriksen, Ph.d.-studerende, Odense nyvalg Bent Knie-Andersen, direktør, Charlottenlund genvalg Susanne Ursula Larsen, overlæge, Odense nyvalg Arvid B. Maunsbach, professor, dr. med., Risskov genvalg Janne Sinding, personaleassistent, Hvidovre genvalg Ejnar Pedersen, fhv. kommunaldirektør, Hornslet nyvalg Tove Pedersen, lokalforeningsformand, Vodskov genvalg Ruth Scharling, fhv. borgmester, Thisted genvalg Birgitte Uldall, fhv. hjemmesygeplejerske, Nordborg genvalg Juli 2007 Sløjfen 7

8 Kalender Kurser Efterårets kampagner Det personlige møde. Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse møder man patienter, pårørende samt efterladte og hører deres ofte meget personlige historier. Møderne er ofte uventede f.eks. i forbindelse med deltagelse i messer, gågadearrangementer, ved foredrag eller telefonopringninger. Hvorledes griber man dette bedst an? Kan man sige noget forkert? Hvor berørt kan man tillade sig at blive? Og hvordan håndterer man bedst situationen? På kurset vil deltagerne få nogle værktøjer til at håndtere det personlige møde med et menneske i krise. På / under Kalender og Fokus på kan du læse om nogle af de kampagner Kræftens Bekæmpelse afvikler. Tre af kampagnerne kan lokaludvalgene let deltage i: - Brystkræftmåned i oktober. I Sløjfen i august kommer der flere rmationer. - Stævnesnack i november. I Sløjfen i august kommer der flere rmationer - Store Mødefrugt Dag den 26. september. Frivillige kan deltage og uddele udskåret frugt på arbejdspladser for dermed at opfordre dem til at indføre firmafrugt og mødefrugt på arbejdspladsen. Kurset består af en vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde. Kurset er ikke kvalificerende til egentligt patientstøttearbejde, men er tilpasset lokalforeningsfrivillige. Kursusleder: Lone Olsen. Underviser: Stefan Paschke. Kurset afholdes lørdag den 6. oktober fra til i Aalborg samt lørdag den 10. november fra til på Danhostel i Roskilde. Tilmelding kan ske til Birthe Elgaard pr. be@cancer.dk Kurset er gratis, og transport refunderes. PR og web-kurser. Vi forventer at afholde to PR og web-kurser i efteråret. Er du interesseret, kan du sende en uforpligtende til Morten Lykkeberg på moly@cancer.dk senest 1. august så forsøger vi at finde to steder, som er tættest muligt på de personer, som ønsker at deltage. Kampagnerne skal ses som et tilbud om let af lave lokale aktiviteter. Det er således ikke et krav, at man deltager. Fokus for den regionale og lokale politiske indsats Lokalforeningerne har fortsat de fem gamle fokusområder for den politiske indsats: - Sundhedstegnet - Kom godt videre efter udskrivning - Genoptræning - Synlige og offentlige rygestoptilbud i kommunerne - Børn- og sorggrupper i alle landets kommuner Læs mere på vælg menupunktet Forslag til aktiviteter og derefter Lokal indflydelse. På frivilligmøderne i løbet af efteråret kommer der rmationer om de nye fokusområder; sol og rehabilitering. Lokalforeningen/samarbejdsudvalget vurderer selv, hvilke emner der lokalt er bedst at arbejde med, ligesom kommunen kan have ønsker om, at Kræftens Bekæmpelse indgår i dialog eller aktiviteter om andre emner. Regionsudvalgene opfordres til at sætte fokus på ventetider. 8 Sløjfen Juli 2007

9 Få viden og rmationer Du har mange muligheder for at hente viden og rmationer elektronisk til dit frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Modtag nyhedsbreve på Gennem FrivilligNyt bliver du inspireret af historierne om aktiviteter blandt frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Du vil også blive inspireret til en kræftpolitisk indsats på kommunalt plan. FrivilligNyt udkommer hver 14. dag. Hvis du vil følge med i dagens nyheder på kræftområdet, kan du også tilmelde dig et dagligt elektronisk nyhedsbrev. Udkommer alle hverdage RegionsudvalgsNyt er et nyhedsbrev målrettet Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg. Alle andre kan også tilmelde sig. Udkommer en gang om måneden. viden viden viden viden viden viden viden Gå på nettet: Derudover kan du finde rmationer på som er målrettet dig som frivillig. in Repræsentantskabsmøde Tre fokusområder Deltagerne på repræsentantskabsmødet deltog engageret i gruppedrøftelser om den kommende periodes lokale og regionale fokusområder. De tre fokusområder er sol, rehabilitering samt ventetider og forløb. Af Morten Lykkeberg Hvert bord på repræsentantskabsmødet fik et af de tre emner, som de skulle diskutere. Rehabilitering og forløb De borde, som havde fået rehabilitering, skulle bl.a. samle op på, hvordan de oplevede de regionale og kommunale tilbud om rehabilitering til kræftramte og komme med bud på, hvordan Kræftens Bekæmpelse kan understøtte, at kræftramte tilbydes rehabilitering. Opsamlingen på diskussionen peger på, at der klart er en opgave for Kræftens Bekæmpelse i at arbejde for bedre tilbud, og at lokalforeningerne har en vigtig rolle overfor mange forskellige målgrupper; fra borger over patient til politiker og ansatte. Sol Soldiskussionerne skulle blandt andet kredse om, hvordan lokalforeningerne/-udvalgene bedst hjælper kommunerne med at sætte sol og forebyggelse af hudkræft på dagsordenen, og dermed forebygge det stigende antal tilfælde af kræft i huden. Der kom mange bud på aktiviteter, som kan være med til at bremse det stigende antal personer, som får hudkræft. Alle inputtene fra diskussionerne kommer med i det videre arbejde med sol. Ventetid Ventetid er fokusområde for regionsudvalgene. Her skulle deltagerne bl.a. komme med bud på, hvordan regionsudvalgene kan arbejde for at nedbringe ventetiderne. På er det muligt at finde tilbagemeldingerne fra alle 40 borde (grupper). Gå ind på menupunktet hjælp til arbejdet og derefter repræsentantskabsmøde. Juli 2007 Sløjfen 9

10 Vi laver politisk lobbyisme for sundhedens skyld Syddjurs lokalforening er i tæt dialog med Syddjurs Kommune og sidder med i arbejdsgrupper om kost, motion og rygning. På rehabiliteringsområdet er den kommunale indsats dog ikke god nok. Den melding har byrådet fået fra Syddjurs lokalforening. Allerede da kommunen overtog en række nye opgaver på sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen, fik de et brev fra de lokale repræsentanter for Kræftens Bekæmpelse: I har fået en masse nye opgaver, og vi vil gerne hjælpe jer med at finde ud af, hvordan de kan løses. Vigtigt, at vi fortæller I dag sidder formanden for lokalforeningen, Ejnar Pedersen, i en kommunal arbejdsgruppe om kost og motion, mens næstformanden, Niels Viderø, er med i en arbejdsgruppe om rygning. Vi har et godt samarbejde med kommunen. Nogle gange kan man selvfølgelig blive beskyldt for at være lidt for meget fremme i skoene, og så må man jo tage bestik af det. Det er dog vigtigt, at vi fortæller, hvor vi mener, at kommunen kan gøre det bedre. Niels Viderø fortsætter: Vi laver lobbyisme for sundhedens skyld. Vi ser ikke snævert på kræftpatienter, men prøver at arbejde for alle borgeres sundhed. Jeg kunne godt ønske mig et bedre samarbejde med de andre lokale patientforeninger. Indtil nu har de mest lavet aktiviteter, og ikke så meget politisk arbejde, overfor kommunen. Niels Viderø er selv tidligere journalist, og formanden for lokalforeningen, Ejnar Pedersen, er tidligere kommunaldirektør. Det har selvfølgelig været lettere for os, når vi har vidst noget om, hvordan offentlige systemer fungerer. Nok mest sådan at vi ved, hvor det kan give resultat at sætte ind, og hvor det ikke rigtig nytter. Syddjurs Kommune består af fire gamle kommuner. Niels Viderø kommer selv fra den gamle Rosenholm Kommune, og han har derfor mest føling med, hvad der rører sig i den del af den nye kommune. Det er sværere at følge med i, hvad der for eksempel sker i kommunens største by Ebeltoft, 40 kilometer væk. Arbejdsgrupper I den arbejdsgruppe Niels Viderø er med i, sidder der primært kommunale embedsmænd samt to fra apotekerne. Apotekerne laver rygestopkurser, og er altså med som en slags entreprenører på opgaven. Arbejdsgruppen om rygning har støttet sig meget til rapporten fra Sund By Netværket : Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. I arbejdsgruppen er der et godt samarbejdsklima. Der er ikke tale om, at embedsmændene kører noget håndfast igennem. Jeg har personligt forsøgt at holde fast i det overordnede perspektiv. Hvad mangler, og hvornår skal det ske. Men vi er nødt til at respektere de vanskelige vilkår, som kommunernes folk arbejder under i øjeblikket. Det er en turbulent periode for dem her efter kommunalreformen, siger Niels Viderø. Arbejdet i arbejdsgruppen har både drejet sig om borgerne og de ansatte i kommunen. Cirka af Syddjurs indbyggere er kommunalt ansatte, og de skal meget gerne have ejerskab til den lokale rygepolitik, der skal gennemføres som en konsekvens af den nye lov om røgfrie miljøer, der træder i kraft 15. august i år. Til borgerne er der tilbud om rygestopkurser, og arbejdsgruppen er i gang med at få ungdomsskoleeleverne til at være med til at lave en rygepolitik for ungdomsskolerne. Heldigvis ser det ud til, at det ikke længere er så trendy blandt de unge at begynde at ryge. Sundhedscaféer Syddjurs Kommune har valgt at lave sundhedscaféer. Den første er indrettet i et hjørne af biblioteket i Rønde. Den næste kommer sikkert i forbindelse med en idrætshal i Ebeltoft. Det er et forsøg, hvor der to timer om ugen, er folk fra kommunens sundhedsteam, som man kan snakke personlig sundhed med. Der bliver også holdt foredrag og lignende arrangementer. 10 Sløjfen Juli 2007

11 Frivilligmøder 2007: Plads til alle plads til flere lokaludvalgenes rolle? Man kan godt spekulere over, hvor mange der vil gøre brug af sundhedscaféerne, men nu skal det jo prøves. Personligt ville jeg nok snarere kontakte min egen læge, hvis jeg havde et sundhedsproblem, og hvis jeg ville have vejledning om, hvad jeg kan gøre for at få det bedre. Jeg vil ikke besøge sundhedscaféen, siger Niels Viderø. Projekttilskud ikke nok Niels Viderøs oplevelse af det kommunale arbejde på sundhedsområdet er, at der er gode viljer, men det kræver tid og penge. I arbejdsgruppen har jeg hele tiden peget på, at kommunen skal sætte penge af til de nye opgaver med forebyggelse og rehabilitering. Det kommer til at koste skattekroner, hvis det virkelig skal batte noget, og det kan ikke klares med usikre projekttilskud. Men beregningerne viser jo, at der på længere sigt vil være store besparelser på de offentlige sundhedsudgifter, hvis det for eksempel lykkes at få rygerne til at holde op med at ryge. Byrådet i Syddjurs har for nylig vedtaget en strategi for arbejdet med den kommende kommuneplan, hvor bæredygtighed (miljø) og sundhed skal være tværgående temaer for den fysiske planlægning og kommunens udvikling i øvrigt. Det er en beslutning, som Niels Viderø er meget glad for. Lokalforeningen i Syddjurs sukker stadig efter nogle konkrete tiltag med rehabilitering fra kommunens side. Byrådet har vedtaget en sundhedspolitisk vision, men her står der ikke et ord om rehabilitering. Der er ganske vist nu nedsat en kommunal embedsmandsgruppe, som skal komme op med noget. Men det er vigtigt, at den kommunale indsats ikke kun kommer til at handle om fysisk genoptræning. Psyko-social rehabilitering af patienterne må ikke glemmes, siger lokalforeningen i Syddjurs. Så er det tid til at mødes igen til de årlige frivilligmøder. Frivilligmøderne afvikles over hele landet i september måned. Alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse er velkomne - også de som f.eks. udelukkende er med til indsamlingen eller andre aktiviteter. Temaet for møderne er det gode arbejde i lokalforeningerne under overskriften Plads til alle plads til flere lokaludvalgenes rolle?. Programmet vil i år særligt handle om det lokale arbejde med de nye politiske fokusområder samt arbejdet ude i de enkelte kommuner. Nye fokusområder I år vil du komme til at få mere viden om og høre om de nye aktiviteter omkring de to nye fokusområder (rehabilitering og sol). Men ligger din interesse på et andet område, kan du også høre om gode erfaringer fra andre projekter i lokalforeningerne, som vil blive præsenteret på møderne. Hyggelig snak Der bliver tid til at møde formanden eller direktøren til en direkte debat om Kræftens Bekæmpelses arbejde lige nu, og som deltager får du en status på, hvad der rør sig i foreningen. På møderne vil efterårets kampagner (brystkræftmåned, stævnesnack, mødefrugt m.v.) blive præsenteret og der er mulighed for at få materialer med hjem til inspiration. Sidst, men ikke mindst, indeholder møderne mulighed for en hyggelig snak mellem de frivillige, god sund mad og en overraskelse, som vi håber kan få smilet frem. Frivilligmøderne forventer vi at afholde: 4. september i Roskilde 5. september i København 11. september i Vejen 12. september i Aabenraa 13. september i Odense 18. september i Skanderborg 19. september i Aalborg 20. september i Holstebro 24. september i Humlebæk 25. september i Nykøbing F. 27. september i Ringsted Tilmelding medio august til Birthe Elgaard: be@cancer.dk. For yderligere rmation kontakt: Benedikte Marie Kaalund: bmk@cancer.dk eller Juli 2007 Sløjfen 11

12 Når faget bliver frivilligt arbejde Han stoppede som guldsmed i På et tidspunkt hvor guldsmedebranchen oplevede, at flere og flere produkter fra udlandet blev langet over disken. Bag ham lå 17 år som selvstændig guldsmed af den type, som kan lave tingene fra bunden. Knud Dines er stadig registreret guldsmed. I dag sidder han i sit værksted hos IGEN i Roskilde, som en af de mange ildsjæle, der støtter kampen mod kræft ved at gøre det, de er gode til. I Knud Dines tilfælde handler det om at reparere og vurdere guld og sølvting, som bliver afleveret hos IGEN i Roskilde, eller som Kræftens Bekæmpelse får i form af dødsboer. Af Morten Lykkeberg Knud Dines står i døren og venter, da jeg kommer frem til IGEN i Roskilde. Der går ikke mange sekunder, før han stolt viser foto af en kopi af Tissø-ringen, som ligger på Kalundborg Museum. Den originale ligger på Nationalmuseet. Den blev fundet på Kallundborg-egnen i 1977 og stammer fra 900-tallet. På det tidspunkt drog vikingerne ud i verden bl.a. med halssmykker om halsen. Kopien er lavet af forgyldt kobber. Det ville have krævet knap to kilo guld, hvis kopien skulle være lavet som originalen. Nationalmuseet har skriftligt anerkendt den faglige korrekthed, som Knud Dines har lavet viklingerne på halssmykket med, og gæsterne på Kalundborg Museum kan få et indtryk af vikingernes halsringe uden at skulle drage til Kalundborg. Glad for at bruge sine evner Knud Dines er glad for at kunne bruge sine professionelle evner, selvom han er gået på pension. Samtidig har han fået et sted, hvor hans værktøj kan stå, og han også kan sysle med at lave historiske smykker. Det er kombineret med lysten til at tjene penge til kampen mod kræft. Knud Dines kone, Inger, som også var guldsmed, døde af kræft for et halvt år siden. Tre år tidligere startede Knud Dines som frivillig i IGEN i Roskilde. I dag kommer Knud Dines ned i værkstedet ved IGEN mange gange om ugen. Det er ikke fordi Knud Dines er så meget sammen med de unge piger, som han beskriver de andre frivillige i IGEN-butikken. Det bliver til en enkelt kop kaffe engang imellem sammen med de andre. Det er arbejdet med guld og sølv, som fylder det meste af de dage, hvor Knud Dines er aktiv i IGEN. Viden er afgørende i IGEN Evnen til at kunne vurdere ting korrekt er altafgørende, når IGEN-butikkerne skal tjene penge. Her bruger de frivillige enten deres faglige evner, eller de tilegner sig viden om bestemte kategorier af ting. De fleste IGENbutikker har forskellige hold af frivillige, som har stor viden i at vurdere f.eks. porcelæn, møbler og malerier. IGEN i Roskilde manglede en til de mange sølv- og guldting, som kommer ind bl.a. via dødsboer. En af de andre frivillige kendte Knud Dines, og spurgte om det var noget for ham. Det endte med, at Knud Dines flyttede sit værktøj til IGEN i Roskilde. I starten i en campingvogn og for et års tid siden i en bygning ved siden af salgslokalerne i Roskilde. Vurderingen af tingene klarer Knud Dines på baggrund af den viden, han har oparbejdet gennem et langt liv som guldsmed og ved at slå ting op på internettet. Sætter ting i stand og skaber nye smykker Man behøver ikke være viking for at bære Knud Dines smykker. IGEN modtager tit en enkelt sølvgaffel. En gaffel, som Knud Dines tryller om til et armsmykke, som mange kvinder er glade for at gå med. Og smykket kan de købe i IGEN i Roskilde, hvor den gamle gaffel ender med at give et godt bidrag til kampen mod kræft. Nogle af de ting, som IGEN-butikken modtager, skal repareres, inden de skal sælges. Nogle gange handler det blot om en enkelt lodning, som gør sølvtingen klar til salg. Knud Dines forvandler i løbet af kort tid en gaffel til et armsmykke. Det er ofte, når butikken kun har modtaget en enkelt gaffel, at Knud Dines vælger, at den fremover udelukkende skal pryde øjet og ikke tilfredsstille ganen. 12 Sløjfen Juli 2007

13 Historiske smykker ligger Knud Dines dybt på sinde, så indimellem reparationerne af sølv og guldting får Knud Dines lejlighed til at lave de historiske ting. Halsringen på billedet håber han, at Vikingeskibsmuseet vil gøre brug af på det næste vikingetogt, som skal foregå til sommer. Juli 2007 Sløjfen 13

14 Kommuner og Kræft Et konferencetilbud fra Kræftens Bekæmpelse til kommunale ledere Kræftens Bekæmpelse afholder i efteråret 2007 en konference i hver region med titlen Kommuner og Kræft. Konferencerne skal danne grundlag for vidensdeling og udveksling af erfaringer om relevante områder mellem kommunerne og Kræftens Bekæmpelse omkring patientforløb, patientstøtte, sundhedscentre, forebyggelse samt rehabilitering af kræftpatienter. Lokalforeningen inviteres med Oplægsholderne kommer fra Kræftens Bekæmpelse og kommunerne. Programmet indeholder både oplæg og workshops. Politikere, ledende embedsmænd og nøglemedarbejdere inden for social- og sundhedsområdet i kommunerne inviteres til konferencerne. Fra Kræftens Bekæmpelse inviteres én repræsentant fra hver lokalforening eller samarbejdsudvalg, én repræsentant fra Regionsudvalget samt hovedbestyrelsesmedlemmer. Konferencerne afholdes: Torsdag d. 4. oktober i Brædstrup Onsdag d. 10. oktober i Aalborg Torsdag d. 11. oktober i Kolding Tirsdag d. 23. oktober i Ringsted Torsdag d. 24. oktober i Hillerød Alle dage kl Programmet for konferencerne samt yderligere rmation findes på Ni lokalforeninger laver stafet på tværs af Midtjylland Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger i Region Midtjylland er sammen om at lave en begivenhedsrig stafet på tværs af Midtjylland. Stafetten bliver afviklet over 24 timer med start lørdag d. 11. august 2007 i Hvide Sande lokalforening på Vestkysten og med slut i Århus lokalforening på Østkysten 24 timer senere - dvs. søndag d. 12. august. Hele projektet har fået navnet Projekt Kræft fra Kyst til Kyst. Af Mette Bak Pedersen, Århus lokalforening og Projekt Kræft fra Kyst til Kyst Med i stafetten er en depeche, som skal bringes videre fra den ene lokalforening til den næste via en aktivitet, som den enkelte lokalforening selv arrangerer. Kun fantasien sætter begrænsningen for, hvordan depechen modtages fra en lokalforening og bringes videre til den næste lokalforening. I kan læse om aktiviteten i hver af de ni deltagende lokalforeninger på Projekt Kræft fra Kyst til Kysts hjemmeside på FC Zulu og Jette Torp Projekt Kræft fra Kyst til Kyst vil blive afsluttet på Tangkrogen i Århus, hvor der er lagt et underholdende og spændende program for denne afslutning med mange fine gæsteartister. Programmet fremgår også af hjemmesiden. Dog kan nævnes, at Jette Torp er konferencier og gæsteartist, FC Zulu spiller i en spændende fodbolddyst mod et hold sat sammen af Marc Riepers gamle fodboldkollegaer, og der bliver en flot veteranbiludstilling af Knud Guldager. Afslutningsarrangementet i Århus er gratis for alle, og alle artister og frivillige deltager selvfølgelig ligeså gratis. 14 Sløjfen Juli 2007

15 15 lokalforeninger laver egne websider Komme hinanden mere ved Projekt Kræft fra Kyst til Kyst har været længe undervejs. Idéen blev grundlagt på et amtsmøde i Århus i november 2005 og har derefter lige så stille taget form. Idéen med projektet skulle dels være at gøre opmærksom på Kræftens Bekæmpelse og det humanitære arbejde, dels at komme hinanden mere ved lokalforeningerne imellem i det daværende Århus Amt - nu Region Midtjylland. På amtsmødet dengang i 2005 var der nemlig ikke ret mange af lokalforeningerne, der lig art (frivillige, sponsorer, kendisser m.fl.) og involveret mange mennesker af forskel- kendte hinanden, men vi var alle sammen for at skabe så megen interesse om aktiviteten som muligt i netop deres lokalforening. meget interesserede i, hvad de lavede af spændende aktiviteter i nabolokalforeningen. Og et udbygget netværk ville både Sjovt og lærerigt kunne ryste os mere sammen rent socialt Stafetten får derfor sin start i Hvide Sande som frivillige i Kræftens Bekæmpelse, men lokalforening lørdag den 11. august 2007, også skabe mulighed og grobund for at og, efter at have gennemløbet en god håndfuld lokalforeninger i Region Midtjylland, udveksle idéer til sjove aktiviteter på tværs af lokalforeninger, gensidig hjælp ved arrangementer osv. forening søndag den 12. august. slutter den 24 timer senere i Århus lokal- Vi har mødtes et par gange om projektet, Lokalforeningerne fælles om projektet men ellers er al kommunikation foregået Kort fortalt satte fem mand (mere bestemt over mail eller via telefon, og det har fungeret. Lone Bak fra Silkeborg, Mette Bak Pedersen og Marianne Frier fra Århus, Leif Kristensen Jeg er sikker på, at alle deltagende lokalforeninger er enige om, at det har været fra Odder og Hans Christian Christensen fra Ry) sig sammen og dannede projektgruppen bag Projekt Kræft fra Kyst til Kyst. Vi den. Der er i forbindelse med projektet sjovt og lærerigt at få sat ansigt på hinan- fik syv andre lokalforeninger fra Region udvekslet navne, telefonnumre og adresser, Midtjylland med i projektet (se kortet), som som nok skal blive brugt flittigt i fremtiden. alle fra starten var meget begejstrede for Alt i alt har det været en meget spændende, idéen med projektet. Hver lokalforening udfordrende og lærerig oplevelse at være skulle arrangere en aktivitet i forbindelse med i projekt Kræft fra Kyst til Kyst, som med modtagelse og afsendelse af den i vi alle kan bruge som en ballast i det fremtidige arbejde som frivillig i Kræftens Be- stafetten medfølgende depeche, og alle lokalforeninger har været meget kreative kæmpelse. Indtil nu er 15 lokalforeninger begyndt arbejdet med at lave egne lokale websider på Alle lokalforeningerne har haft en deltager på et af de fire regionale PR- og webkurser, der har været afholdt i foråret. Fra starten af maj blev det også teknisk muligt for lokalforeningerne at lave deres egne websider på De 15 lokalforeninger er dog ikke gået i luften endnu. Foran ligger et stykke arbejde i at finde ud af, hvad der skal være på websiderne og lære systemet at kende. På PR- og webkurset blev repræsentanterne fra lokalforeningerne opfordret til at tænke nøje over indholdet af siderne og tænke meget nøje over, hvad der skal få lokale borgere til at besøge lokalforeningens side. Samtidig er det meget vigtigt at lave en webside, som er lille og aktuel, og ikke en stor som ikke bliver opdateret. Andre lokalforeninger, som er interesserede i at få en webside, kan sende en mail til Morten Lykkeberg på moly@cancer.dk. I efteråret bliver der mulighed for at deltage i et PR- og webkursus, som interesserede bør deltage i, inden de får egen webside. wwwwwwwww wwwwwwww wwwwwwww wwwwwwwwwww Juli 2007 Sløjfen 15

16 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Magasinpost IDNR HVAD MENER DU? ARNES HJØRNE Administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Ugen for solkampagnen Skru ned for solen er netop overstået, så det er nærliggende at spørge nogle af de aktive i kampagnen: Hvordan kan vi fortsat arbejde med sol? Man kunne følge op ved at give råd til, hvad man kan foretage sig fra At få endnu flere børn med gode solvaner i bagagen, som de kan tage med sig senere, er vigtigt. Der må også gerne laves flere materialer især de meget illustrative er gode, f.eks. hvor tøjet skifter farve ved uv-stråler. Og så kan man sætte opslag op i institutionerne, hvor der skal stå, at det forventes, at alle børn er smurt ind i solcreme, når de møder om morgenen som del af en samlet solpolitik. Vera Kristensen, Holmsland lokaludvalg, Ringkøbing-Skjern Pædagogerne virkede desværre ikke så engagerede, så en indsats i forhold til dem vil være hensigtsmæssig. Det er pædagogerne, der skal sætte tingene i gang og være rollemodeller for børnene. Generelt skal der være et øget fokus på forældre og pædagoger, da de voksne har det egentlige ansvar børnene er nemlig interesserede nok! Alt i alt kan de siges, at børnenes interesse er så stor, at de egentlig er det mindste problem. Lina Lauridsen, sygeplejerskestuderende, Tilst, Århus Vi har været i syv børnehaver og mangler stadig ni. Kampagnen fortsætter i årene fremover med massiv presse og opbakning. Vi har fået sponseret 700 solhatte til alle børn i den tidligere Sæby Kommune, og vi stiller det krav, at solhatten skal blive i børnehaven, så ingen glemmer den hjemme. Det vil være fornuftigt, at Kræftens Bekæmpelse selv betaler for flere materialer til børnene, da børnehavernes økonomi er meget stramt budgetteret. For forældrene kunne der passende laves en forsøgsaften, hvor de var inviteret evt. i forbindelse med et andet arrangement så alle møder op. Arndt Hüttel-Sørensen, Frederikshavn lokalforening 700 mio. kr. til kræftområdet i 2008 Kræftens Bekæmpelse har igen i år sendt et enslydende brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren, Finansministeren samt Danske Regioner og KL som optakt til økonomiforhandlingerne mellem parterne om de økonomiske rammer for sundhedsområdet i I brevet kræver Kræftens Bekæmpelse, at kræft behandles som en akut sygdom, hvor undersøgelser og behandlinger gennemføres uden ventetid. Videnskabelige undersøgelser har gang på gang dokumenteret, at mange patienter venter i mange måneder på behandling. Foreningen udtrykker derfor bekymring for, at den forbedrede behandling, vi har oplevet de senere år, bliver tabt på grund af lange ventetider til undersøgelse og behandling. For at dæmme op for de lange ventetider anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at regeringen og regionerne opstiller bindende resultatmål for udarbejdelse af akutte patientforløb i pakker à la Vejle Sygehus. Regeringen opfordres også til at gennemføre et dokumentationsarbejde, der skal kortlægge konsekvenser af ventetid på kræftområdet. Vi har en velbegrundet mistanke om, at ventetider til kræftbehandling betyder, at Danmark ikke indhenter forskellen i overlevelse i forhold til udlandet. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at kræftområdet tilføres 695 mio. kr. til drift i 2008 til udbygning og forbedring af tidlig diagnostik og effektive patientforløb, forebyggelse, medicin, rehabilitering og hjælp til døende og uhelbredeligt syge. Lars Løkke Rasmussen, Indenrigs- og Sundhedsministeren, inviterede sidst i maj 2007 Kræftens Bekæmpelse til et møde. Ministeren erklærede sig enig i, at kræft skal betragtes som rød alarm.