Mogens Gade. Tekster fra 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mogens Gade. Tekster fra 2007"

Transkript

1 Tekster fra 2007 Positive vinde over Jammerbugten... 2 Børn og unge på dagsordenen... 2 Middelmådighed under lavmålet!... 3 Fremtidens infrastruktur i Jammerbugt Kommune... 4 En landdistriktspolitik er serveret... 5 Turismens mål: Alt udsolgt i højsæsonen... 6 Derfor sætter vi skatten op!... 8 Budgettet for 2008 er vedtaget... 9 Budget 2008 et budget med mange positive signaler Fra udkant til forkant Fokus på sundhed i Jammerbugt Kommune Skolepolitik i Jammerbugt Kommune At ville det gode Nytårsbetragtninger

2 Positive vinde over Jammerbugten 18. september Midt i al sommerregnen blev Jammerbugt Kommune ramt af en rigtig solstråle. En ny befolkningsprognose viser nemlig, at befolkningstallet i kommunen vil stige med 1,5 % over de næste 12 år. Rent faktisk kan det konstateres, at flere og flere flytter til Jammerbugt Kommune og færre og færre fraflytter vores dejlige Kommune således bliver vi stille og roligt flere indbyggere i Jammerbugten. Det er positivt ikke mindst set på baggrund af den lidt nedslående prognose fra sidste år, som viste et fald i indbyggertallet på 3 %. Flere folk flytter til kommunen Prognosen er bl.a. baseret på tal, som viser, at vi i 2006 havde flere tilflyttere end fraflyttere. Det er en særdeles positiv udvikling, som vi i Jammerbugt Kommune vil arbejde for at fastholde og forstærke bl.a. via vores handlingsorienterede planstrategi. Særlige pejlemærker Planstrategien er kommunens første. Den indeholder tre visioner, som udgør nogle særlige pejlemærker for kommunalbestyrelsens arbejde: Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være Jammerbugt Kommune bevarer og udvikler de særlige naturværdier Jammerbugt Kommune hæver kompetenceniveauet For hver vision angiver planstrategien en række konkrete handlinger, som kommunalbestyrelsen vil sætte i værk. Således har vi med planstrategien i hånden et godt afsæt i forhold til at skabe en kommune, hvor det er attraktivt at leve og bosætte sig, hvor erhvervslivet trives, hvor borgeren har et højnet uddannelsesniveau, og hvor vi passer på og udvikler de skønne naturområder og kulturmiljøer, der findes her. Læs og kommentér strategien Planstrategien er netop nu i offentlig høring indtil 19. september Strategien kan hentes i borgerservicecentrene og på bibliotekerne i kommunen. Den findes også på under Borger Planer. Inden høringsfristen udløber, indbyder vi alle interesserede til et borgerarrangement d. 21. august Her vil der være mulighed for debat med politikerne og forskellige organisationer. Hold øje med de fire ugeaviser og vores hjemmeside, hvor arrangementet vil blive annonceret. Venlig hilsen Børn og unge på dagsordenen 18. september 2007 De yngste borgere i jammerbugt Kommune spillede en væsentlig rolle på Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni. Rigtig mange punkter på dagsordenen drejede sig om forhold, som har mere eller mindre direkte indflydelse på børnenes hverdag. Jammerbugt Kommune får sin første skovbørnehave - 2 -

3 Kommunalbestyrelsen besluttede bl.a. at give grønt lys for en skovgruppe under Halvrimmen Børnehave. Skovgruppen skal holde til i spejderhytten Hanbohus på Sandmosevej. Foreløbigt er der tale om en midlertidig ordning, som skal løbe i to år i løbet af den periode skal det afgøres, om ordningen skal gøres permanent. Skovgruppen er en anderledes og spændende måde på at skaffe det nødvendige antal børnehavepladser i vores kommune. Målet er naturligvis hurtigst muligt at leve op til vores målsætning om, at alle 3årige kan komme i børnehave. I kommunalbestyrelsen er vi tilfredse med at kunne give forældre og børn i Jammerbugt Kommune en ny type børnehavetilbud og dermed udvide den i forvejen brede vifte af gode pasningstilbud i vores kommune. Skovgruppen får plads til 2025 børn. Sammenhængende børnepolitik En anden beslutning, vi i Kommunalbestyrelsen er glade for, er vedtagelsen af en sammenhængende børnepolitik for Jammerbugt Kommune. Den sammenhængende børnepolitik skal tydeliggøre kommunens ramme for indsatsen for socialt udsatte børn og unge og være med til at sikre sammenhæng mellem den særlige støtte til børn og unge og de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektoren og den frivillige sektor. I politikken har Jammerbugt Kommune formuleret visioner for, hvordan forudsætningerne for arbejdet med børn og unge bør være, og hvordan man gennem politiske mål kan arbejde i den retning. Politikken indeholder derudover bl.a. en grundlagsforståelse, som beskriver udgangspunktet for alt arbejde med børn i Jammerbugt Kommune og her spiller de nære voksne en helt central rolle. En god proces Processen med at udarbejde den sammenhængende børnepolitik blev sat i gang medio 2006, og har involveret cirka 150 repræsentanter fra skoler, daginstitutioner, dagplejen, PPR, familieafdelingen, sundhedsområdet og kultur- og fritidsområdet. Det har været en god og konstruktiv proces. I løbet af høringsperioden, som sluttede den 16. maj, modtog vi 33 engagerede og inspirerende høringssvar. De er blevet behandlet grundigt og har da også givet anledning til flere justeringer i politikken. Den sammenhængende børnepolitik kan findes på eller fås i Børne- og Kulturforvaltningen, Danmarksgade i Fjerritslev. De øvrige sager vedrørende børn og unge omhandlede bl.a. undervisningstilbud til 7. klasses børn i ungdomsskolens regi og godkendelseskriterier for private institutioner. Læs mere om dem og sagerne på andre områder, f.eks. Jammerbugt Kommunes erhvervspolitik og Jammerbugt Kommunes planstrategi i referatet, som er at finde på Venlig hilsen Middelmådighed under lavmålet! 18. september 2007 Formanden for Skolebestyrelsen i Tranum Ann Bargsteen tager i et læserbrev her i Nordjyske mig til indtægt for at have sagt, at Jammerbugt Kommune ligger middelmådigt i sammenligning med andre kommuner på basale serviceområder som børnepasning, folkeskole og ældreområdet. Og hvad langt værre er, så får hun det til at fremstå, som om, at jeg er tilfreds med middelmådighed når det gælder vores nye kommune. Det er et udtryk for middelmådighed ja, det er ganske simpelt under lavmålet. Alt sammen har hun fået ud af et informationsmøde om budgetlægningen for 2008 i Jammerbugt Kommune

4 For det første kunne jeg aldrig bruge ordet middelmådig om den service vi leverer overfor borgerne, når jeg synes, at alle vore ansatte yder en kæmpe indsats hver dag for at servicere borgerne så godt som overhovedet muligt indenfor den tilstedeværende økonomi. For det andet kan vi konstatere, at vi målt i forbrug af kroner og ører ligger ganske pænt på nogle serviceområder både når vi sammenligner os med Nordjylland og med resten af Danmark. Et eksempel herpå er Folkeskolen selvom forårets debat har givet det modsatte indtryk. I samme åndedrag må vi også konstatere, at vi ligger under gennemsnittet på andre områder. Og alt i alt har vi i Jammerbugt kommune ikke de samme muligheder for at yde service overfor borgerne, som gennemsnittet. Derfor arbejder vi jo bl.a. hårdt på at få udligningsreformen gennemført. For det tredje gav jeg på omtalte møde klart udtryk for, at Kommunalbestyrelsen har et mål og et ønske om at forbedre servicen i det omfang og det tempo det må vise sig muligt. De første vurderinger i den retning sker ved efterårets budgetlægning. At blive beskyldt for at være middelmådig og tilfreds med middelmådighed er aldrig rart og slet ikke i forbindelse med etableringen af vores nye fællesskab Jammerbugt Kommune jeg tror nemlig ikke der er mange der har højere ambitioner for vores nye kommune end lige netop mig men sådan er der jo så meget. Min opgave er imidlertid også, at vi realiserer vore visioner om fortsat udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune på et stabilt politisk og økonomisk grundlag. Vi står med en historisk udfordring som kræver en historisk indsats. jeg synes vi er godt på vej til at løse opgaven men den virkelyst og virketrang jeg møder overalt i Jammerbugt Kommune men der er lang vej endnu og det er vigtigt, at vi alle bidrager med det vi kan. For så bliver Jammerbugt Kommune et godt sted at arbejde og bo ja, i det hele taget at leve. God Sommer til alle. Fremtidens infrastruktur i Jammerbugt Kommune 18. september 2007 Jammerbugt Kommune har nu givet en helt officiel udmelding på trafikområdet. I et brev, som bl.a. er sendt til Transport- og Energiminister Flemming Hansen og Folketingets trafikpolitiske ordførere, kommer kommunen og Jammerbugt Kommunes erhvervsråd med tre opfordringer: Træf en afgørelse om en 3. Limfjordsforbindelse som en vestlig linieføring over Egholm Påbegynd arbejdet med planlægning af en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen og Brovst til gennemførelse hurtigst muligt Prioriter en god overordnet infrastruktur mellem alle regionens havne Opfordringerne kommer efter en infrastrukturkonference på Nordjyllands Mediecenter, hvor interesserede borgere, repræsentanter fra Region Nordjylland og Erhvervsrådet i Jammerbugt Kommune deltog sammen med en håndfuld lokale folketingsmedlemmer/kandidater. Limfjorden skal ikke være flaskehals En vestlig 3. Limfjordsforbindelse er er vigtig for os i Jammerbugt Kommune af flere grunde. Den skal være med til at sætte en stopper for, at Aalborg by og Limfjorden bliver opfattet som en flaskehals for vores område. Hvis Limfjorden bliver en barriere, har det store konsekvenser for bosætning, turisme, virksomhedernes rammebetingelser og arbejdskraftens bevægelighed. Arbejdsstyrken i den vestlige og sydlige del af Aalborg skal reelt have mulighed for at pendle til Jammerbugten og Thy. Selvom afstanden målt i km er kort, er den reelle rejsetid stor f.eks. har - 4 -

5 borgere og virksomheder i Brovst samme rejsetid til Aalborg som borgere i Hirtshals og Frederikshavn (hvorfra afstanden til Aalborg er langt større). En vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil også gøre de kompetencer og uddannelsesmuligheder, som findes i Aalborg, lettere tilgængelige bl.a. for vores erhvervs- og turistvirksomheder. Øget trafiksikkerhed med en ny omfartsvej En omfartsvej på hovedvej A11 ved Arentsminde, Halvrimmen og Brovst skal binde Thistedområdet, den vestlige del af Jammerbugt Kommune og Aalborg mere effektivt sammen. Omfartsvejen, som allerede er en del af regionplanen, skal sikre fremkommeligheden og trafiksikkerheden i Arentsminde, Halvrimmen og Brovst. I dag opleves især den tunge trafik som et problem, og blandt borgere og erhvervsliv er der et ønske om at kunne lede den uden om byerne. Tilsammen vil en omfartsvej og en vestlig 3. Limfjordsforbindelse udvide pendlingsoplandet til Aalborg og få en positiv effekt også på andre mindre byer og landsbyer langs Limfjorden. Sammenhæng mellem gods- og færgehavne i regionen Jammerbugt Kommune har et stort potentiale indenfor turisme og friluftsliv. Vores naturværdier bliver værdsat både internationalt og nationalt. En sammenhængende infrastruktur mellem lufthavn, færger og motorveje er afgørende for vores turist- og naturaktører. Dertil kommer, at godsmængden mellem Thy/Thisted/Hanstholm og Aalborg opleves som voksende det er et ønske, at forbedre virksomhedernes muligheder for at udnytte havnene til transport af gods. Hvad sker der nu? Panelet af politikere ved infrastrukturkonferencen på Nordjyllands Mediecenter opfordrede til, at der i efteråret afholdes endnu en konference om emnet denne gang med deltagelse af Folketingets trafikpolitiske ordførere. Den vil Jammerbugt Kommune meget gerne deltage i og også lægge lokaler til. I den kommende periode vil Jammerbugt Kommune gøre en særlig indsats for at skabe debat om omfartsvejens linieføring. Jammerbugt Kommune vil regionalt gøre en stor indsats for at skabe sammenhæng og dynamik i den nordjyske region så infrastrukturen kommer til at udgøre den perfekte ramme om udvikling og vækst i de områder, som ellers ville kunne udvikle sig i uheldig retning. Venlig hilsen En landdistriktspolitik er serveret 18. september 2007 I Jammerbugt Kommune har vi udviklet en rigtig god opskrift. På papiret lyder den nem, men tag ikke fejl: Den er temmelig omstændelig og også tidskrævende, og den kræver en indsats fra mange sider. Ordsproget om, at for mange kokke fordærver maden gælder ikke her tværtimod. Opskrift på Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik Man tager: 24 steder i Jammerbugt Kommune Ca. 730 engagerede borgere - 5 -

6 Masser af input (her skal ikke spares det er det, som giver smagen) 1 flok åbne og lydhøre politikere 1 håndfuld flittige og ambitiøse embedsmænd En hulens masse notater Bland alle delene sammen. Sammenskriv herefter et udkast til en politik, og krydr den med et drys kommentarer fra et politisk udvalg. Send den derefter i høring og vent i 6 uger. Smag den så til med den rette mængde tilføjelser og omformuleringer og send den til politisk behandling i Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse. Og værs go! En landdistriktspolitik er serveret. Ingen tomme kalorier Alle, der har lyst til at smage på resultatet, kan finde politikken på kommunens hjemmeside, Og jeg kan godt garantere, at der ikke er tale om tomme kalorier. Det har netop været et klart mål for arbejdet med politikken at gøre den så handlingsorienteret som muligt. Derfor indeholder landdistriktspolitikken udover visioner og målsætninger også bud på, hvordan disse kan realiseres. På det helt konkrete niveau finder man i politikken et ansøgningsskema og tre datoer, som markerer tidsfrister for ansøgninger om midler til projekter, der sigter mod at opfylde landdistriktspolitikkens visioner og målsætninger. Tæt samspil Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen at få formuleret en landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune. Med politikken er der lagt op til et tæt samspil mellem borgere (lokale ildsjæle, projektgrupper og foreninger), forvaltning (udviklingsafdelingen) og politikere (Tema- og udviklingsudvalget), så vi sammen kan opfylde visionen, om at Jammerbugt Kommune skal være et godt sted at bo, et godt sted at vokse op, et godt sted at virke og et godt sted at besøge. En landdistriktspolitik for hele kommunen Ikke alle områder i Jammerbugt Kommune falder ind under de gængse definitioner på en landdistriktspolitik. Men vi har vi valgt at sige, at hele kommunen er omfattet af politikken. Dermed er vores landdistriktspolitik for alle borgere, foreninger og organisationer i kommunen. Velbekomme! Venlig hilsen Borgmester Turismens mål: Alt udsolgt i højsæsonen 24. september 2007 Overordnet betragtet har den nordjyske turisme det godt: Nordjylland er kendt som godt ferieland. Vi er danskernes foretrukne ferieområde i det hjemlige. Vi er nordmændenes foretrukne område i Danmark og vi er henholdsvis nummer to og fire, når det er svenskerne og tyskerne, der skal vælge destination. Det er en styrkeposition, som vi skal forstå at udnytte. Og der er en række yderligere styrker, som vi ligeledes skal evne at se og drage fordel af. Nogen taler i negativ tone om Nordjylland som et udkantsområde, men i turismesammenhæng er det faktisk en styrke, for det er i høj grad områderne langs kysterne, der er attraktive for vores - 6 -

7 gæster. Også globaliseringen kan bringe rynkerne frem på nordjyske pander. Heldigvis kan turismen i sagens natur ikke outsources, men vi skal selvfølgelig indse, at vi lever i en global økonomi med øget konkurrence, blandt andet fra destinationer, der ikke længere er så fjerne som tidligere. Nogen taler om de mange små aktører som et problem, men det er jo netop det, der gør turismen til en demokratisk branche: Turisten skaber omsætning på campingpladsen, i ishuset, hos købmanden, i souvenirbutikken, på restauranten og hos kunsthåndværkeren og spreder dermed indtægterne fra turismen på mange hænder. Når det er sagt: Nordjysk turisme har også en række store udfordringer. Ikke mindst stagnation i en branche, der globalt er i vækst. Og at vores gæster i høj grad ændrer adfærd i disse år: De bliver ældre, mere individuelle, mere krævende, de har større rejseerfaring, de vil holde kortere ferier, de har mindre tid til rådighed og deres interesse for sundhed er i kraftig vækst. Også konkurrencen om turisterne ændrer sig blandt andet i form af nye destinationer, nye aktører med stor volumen og kapital og nye salgskanaler. Vi ved at gæsterne primært kommer hertil på grund af naturen, fordi vi er som vi er og fordi vi har skabt en symfoni af store og små oplevelsestilbud. Men det er ikke nok. Vi skal nyudvikle og forfine tilbuddene, vi skal have fokus i vores kommunikation, og vi skal skabe alliancer og samarbejder til andre brancher. Det er baggrunden for at VisitNordjylland gennem et visionsseminar, fremtidsscenarier, udvalgs, fokusgruppe- og bestyrelsesarbejde har afdækket elementer til en nordjysk turismeprofil baseret på nordjyske styrker. De er sammenfattet i visionen Mit Nordjylland aktiv, kreativ og tid til det gode liv, ligesom de er udfoldet i en samlet turismestrategi baseret på de gode resultater i KickStart Nordjyllandprojekterne. Mit Nordjylland er vedkommende og nærværende både for nordjyder og vores mange gæster. Aktiv er essensen af, at den unikke nordjyske natur på alle måder opfordrer til sjove, sunde og udfordrende aktiviteter. Med Kreativ er foretaget et valg til fordel for den involverende og personligt skabende del af det mangfoldige nordjyske kulturliv. Og Tid til det gode liv er en fokusering af det image, som i dag med succes anvendes af nordjysk turisme i begrebet Tid til at leve. Det budskab er brugbart helt til 2020 som billede på det gode liv, der rummer både attraktionen i den nordjyske fred og ro, de nordjyske fødevarer og mulighederne for naturligt velvære. Samlet er visionens elementer i samspil med det nordjyske vidensmiljø og turisterhverv et stærkt udgangspunkt for udvikling af vores ferie- og erhvervsturisme. I første omgang opererer VisitNordjylland med strategiperioden , hvor den overordnede målsætning er at vende udviklingen fra tilbagegang til et vækstniveau som landsgennemsnittet. På længere sigt skal væksten i nordjysk turisme være højere endnu. Vi skal holde fast i positionen som Danmarks mest foretrukne feriested vi skal kunne melde alt udsolgt i højsæsonen. Konkret er det blandt andet målet at skabe vækst i perioder tættest på den egentlige højsæson samt fokus på for eksempel jul og nytår. At skabe bedre job gennem kompetenceudvikling og sæsonforlængelse. Og at gøre Nordjylland til den danske region, der har flest kvalitetsmærker på aktiviteter, attraktioner og badevand. Visionen og strategien for Nordjyllands turisme er for nylig afleveret til det nordjyske vækstforum sammen med en projektansøgning for den samlede indsats Mit Nordjylland aktiv, kreativ og tid til det gode liv. Vi søger om 30 mio. kr. fra vækstforums udviklingsmidler, der sammen med turisterhvervets egenfinansiering på 25 mio. pr. år i en treårig periode skal sikre et så kvalificeret afsæt, at vækstmålene kan nås og dermed danne basis for et endnu stærkere investeringsgrundlag i nordjysk turisme, som kan bære erhvervet ind i vækst- og udviklingsperioden

8 I denne proces er det VisitNordjyllands fornemmeste opgave er at være bindeled mellem det lokale, regionale og nationale og mellem det private og offentlige. Vi skal være turismens regionale brohoved til andre brancher og vidensinstitutioner den organisation, der initierer udvikling, koordinerer markedsføring og stiller ny viden til rådighed. Af bestyrelsesformand og direktør Lars Enevold Pedersen, Derfor sætter vi skatten op! 28. september 2007 Regering og Folketing traf i foråret 2006 beslutning om, at der samtidig med kommunalreformen fra 1. januar 2007 skulle gennemføres en udligningsreform. Hensigten var gennem en øget udligning at sikre en mere rimelig udligning fra de velstillede kommuner til de vanskeligt stillede kommuner, og dermed give mulighed for et mere ensartet serviceniveau i de danske kommuner. Der ville altså være nogle kommuner som tabte og andre som fik en gevinst. Det var jo netop konsekvensen af den tilsigtede øgede udligning. Så langt så godt. Jammerbugt Kommune er blandt gevinstkommunerne. For vores vedkommende blev vi stillet en gevinst på 43 mio. kr. i udsigt. En gevinst som vi forventede kunne anvendes til at sikre et øget serviceniveau, som derved tilnærmelsesvist kunne nærme sig et landsgennemsnit. Men reelt fik vi til forbedret service i 2007 kun 9 mio. kr. ud af reformen, da staten satte loft over de enkelte kommuners skatteprocent for Den gennemsnitlige skatteprocent i de fire kommuner, der har dannet Jammerbugt Kommune, ville inkl. den tidligere amtsskat være 25,4 men staten fastsatte skatten til 24,7. Resultatet hos os blev således en skattenedsættelse til borgerne i Jammerbugt Kommune på 0,74 procentpoint. Dette var ikke Kommunalbestyrelsens prioritering! Vi er ikke den eneste kommune i denne situation. I alt 35 gevinstkommuner er pålagt en skattenedsættelse svarende til 947 mio. kr. i Vi mener selvsagt, at disse kommuner står i første række, når der skal argumenteres for en skatteforhøjelse. Sammen har vi en berettiget forventning om at få den fulde gevinst af udligningsreformen. Indtil nu er reformen kun gennemført med en effekt på 20 %! Den skal naturligvis gennemføres 100 %. Jammerbugt Kommunes mulighed for at hente de sidste 34 mio. kr. af gevinsten forudsætter, at vi får mulighed for at hæve skatten til samme niveau som i Men hvad er situationen i øjeblikket? Tilsyneladende er det overladt til kommunernes solidaritet og fælles ansvar, at overholde regeringens skattestop. Fint nok, hvis det så var vejen frem, men det tyder intet aktuelt på. Legitimiteten i forskellige argumenter diskuteres ofte, men vi bør stå stærkt i denne sag. Og sagen er relativ enkel: Når flertallet i Folketinget beslutter at gennemføre en reform, så forventer vi også at den bliver gennemført, men i denne sag har lovgiverne tilsyneladende ikke voldsomt travlt med at følge sagen til dørs. Denne sag handler om omfordeling og udligning, og det er konfliktfyldt farvand med modsatrettede interesser, men når nu omfordelingen pr. definition giver tabere og vindere, så må der tones rent flag og konsekvensen af reformen må realiseres. Virkeligheden er nemlig at en række kommuner fortsat er mere vanskeligt stillede end andre kommuner. Det er derfor ikke uden grund, at flertallet i folketinget har vedtaget udligningsreformen. Nu skal den blot gennemføres

9 Reelt er det i disse dage overladt det til kommunerne selv at gennemføre udligningsreformen. Det er jo det der sker i øjeblikket via en form for selvtægt udført i afmagt. I Kommunalbestyrelsen er vi store tilhængere af det kommunale selvstyre, men når det gælder udmøntningen af udligningsreformen er der også brug for centrale tilkendegivelser. Det kan tilføjes, at KL heller ikke har gjort meget for at løse opgaven. I KL's høringssvar af 27. marts 2006 til finansieringsreformen bemærkede KL, at man tog til efterretning at partierne bag aftalen har ønsket en højere udligning mellem kommunerne. Andet var vel heller ikke muligt for KL, men vi har savnet konkrete initiativer fra KL og regeringen som opfølgning på aftalen. Realisering af udligningsreformen har heller ikke været et tema i økonomiforhandlingerne, selv om emnet ved flere lejligheder er bragt i spil overfor KL. For at der ikke skal opstå misforståelser er vi bevidste om, at de kommuner som har måttet afgive midler i princippet har afgivet. Midlerne skal blot kanaliseres til de trængende kommuner så vi via det kommunale selvstyre selv kan vurdere hvor meget vi vil bruge til drift, anlæg eller eventuelle skattelettelser. Overskriften på dette indlæg er: Derfor sætter vi skatten op! Pointen er imidlertid, at vi ikke sætter den op. Staten har efter vores opfattelse fastsat en midlertidig skattereduktion til vores borgere i 2007, og vi sætter blot skatten tilbage på samme niveau som før 1. januar I Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune imødeser vi, at de ansvarlige parter i Regering, Folketing og Kommunernes Landsforening snarest finder en ansvarlig og fremadrettet løsning på realisering af omfordelingen jf. udligningsreformen. Det bør løses ved et fælles ansvar. En løsning der ligger lige for, er at den aftalte ramme til skattestigninger reserveres til de kommuner, der i 2007 er blevet tvunget til en skattenedsættelse. Rammen udgør 750 mio. kr. og den beregnede skattenedsættelse udgør 947 mio. kr. Budgettet for 2008 er vedtaget 17. oktober 2007 Torsdag, den 11. oktober vedtog kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommunes budget for Budgettets resultatopgørelse udviser følgende nøgletal: Et driftsresultat på 88,9 millioner kroner et anlægsbudget på 74 millioner kroner og en budgetteret kassehenlæggelse på 43,8 millioner kr. Skatteprocenten fastsættes til 25, 1 - grundskyldspromillen til 28,8 og kirkeskatten til 1,20 %. Umiddelbart en skattestigning for os der bor i Jammerbugt Kommune - Pointen er imidlertid, at vi ikke sætter skatten op. Staten har efter Kommunalbestyrelsens opfattelse fastsat en midlertidig skattereduktion til vores borgere i 2007, og vi sætter blot skatten tilbage på samme niveau som før 1. januar Resultatet er at Jammerbugt Kommune sammen med Rebild har den næstlaveste skatteprocent i Nordjylland. Sidste år ved denne tid karakteriserede jeg 2007 budgettet og dets konsekvenser som en nødvendighed for at sikre et fundament for en fremtidig sund økonomi i Jammerbugt Kommune. Jeg synes vi har fået et godt og stabilt fundament og at realiteterne i løbet af året inklusive budgetopfølgningerne har vist nødvendigheden af den linje, der blev lagt sidste år. Jeg tror, vi med bredden af dette års budgetvedtagelse sender et godt signal til borgere og medarbejdere om et fælles ønske om både politisk og økonomisk stabilitet som udgangspunkt for en fremtidig dynamisk udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune

10 Der er mange ting at glædes over i budgettet for 2008 for det første har det et økonomisk perspektiv som bringer den sikre basis og det trygge fundament, som er et afgørende udgangspunkt for den fremtidige snak om indhold på de enkelte serviceområder. Budget 2008 er et budget med perspektiv fordi der ikke kun er betalt de faste udgifter til vand, varme og lys der er plads til bl.a. investeringer i anlæg og landdistrikter der er plads til aktivt at følge op på Jammerbugt Kommunes planstrategi, som vedtages af kommunalbestyrelsen til december. I Budget 2008 er der også investeret i personalet vores helt klart største ressource i bestræbelser på at opnå succes med Jammerbugt Kommune bl.a. i form af en sundhedsordning og lederudvikling. Der er investeret i de basale driftsopgaver som børnepasning, folkeskole og hjemmepleje og fritidsområdet har fået tilført 1 million kr. Endelig sætter vi jo også aktivt ind på bosætningsfronten med salg af attraktivt beliggende jord og initiativer omkring nye udstykninger i de områder, hvor der er efterspørgsel og behov. På anlægssiden er der afgivet positive hensigtserklæringer omkring etablering af nye cykelstier etablering af et familiecenter, og tiltag omkring havnene ved Attrup og Gjøl. Herudover vil der naturligvis være penge til nødvendig vedligehold m.m. Endvidere gør Budget 2008 det realistisk at regnskabet til sin tid vil udvise en pæn kassehenlæggelse hvilket har været en af de afgørende forudsætninger for hele budgetarbejdet i år. Jo der er meget at glædes over i forbindelse med budget 2008 og selvfølgelig også grund til en enkelt bekymring her og her bl.a. på de områder hvor der er sket reduktioner. Økonomi er en forudsætning for at vi kan tale indhold Økonomisk handlefrihed for Jammerbugt Kommune er målet budget 2008 er et afgørende skridt i den rigtige retning. Læs mere om budget 2008 og øvrige beslutninger på kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober på Venlig hilsen Budget 2008 et budget med mange positive signaler 31. oktober 2007 Det bliver aldrig Venstrepolitik at sætte skatten op og det er heller ikke Venstrepolitik i Jammerbugt Kommune. Pointen er imidlertid også, at vi ikke sætter skatten op. Staten har efter vores opfattelse fastsat en midlertidig skattereduktion til os der, bor her i Jammerbugten i 2007, og vi sætter så blot skatten tilbage på samme niveau som før 1. januar 2007 simpelthen fordi Jammerbugt Kommunes økonomi ikke kan hænge sammen uden disse indtægter. Vi har i budgetforløbet været mødt af krav om langt større skattestigninger her har vi imidlertid holdt fast i ovennævnte princip. I Venstre har vi nu sammen med forligspartnerne fra Socialdemokraterne og vores faste gode samarbejdspartnere Dansk Folkeparti og Liste T endnu en gang taget ansvar for Jammerbugt Kommunes økonomi. I Venstre er vi jo imidlertid også optaget af andet og mere end økonomi nemlig indhold. Det fremgår klart af vores valgprogram, at vi har nogle generelle liberale principper, som vi i årets løb markerer. Bl.a. i forhold til at give borgerne så frit et valg som muligt både når det gælder de ydelser der efterspørges, og når det gælder valget mellem forskellige leverandører. Herudover er der også nogle helt konkrete områder, som vi stadigvæk jævnfør vores valgprogram lægger stor vægt på. Man får ikke bedre mulighed end netop ved budgetlægninger til at lægge spor ud spor der bekræfter, at i Venstre gør vi det vi siger. Jeg skal i det følgende nævne nogle

11 eksempler ved at give nogle citater fra vores valgprogram fulgt op af konkret handling ved denne budgetlægning: Kommunen som arbejdsplads: Venstre vil være garant for, at Jammerbugt Kommune bliver en god og tryg arbejdsplads med vide rammer for udfoldelse i relation til de overordnede mål. En arbejdsplads hvor medarbejderne tildeles kompetence og udvises tillid overalt i organisationen. Budget 2008 indeholder konkrete initiativer omkring ledelsesudvikling og personalepleje således vil der snarest blive etableret en sundhedsordning for alt personalet i Jammerbugt Kommune. Økonomi skat og grundskyld Venstre vil sikre en økonomi i Jammerbugt Kommune, hvor et løbende driftsoverskud skal sikre midler til nødvendige investeringer i fremtiden. Venstre vil være garant for, at skat og grundskyld ikke stiger, efter at de er fastsat første gang i En Venstreledet Jammerbugt Kommune vil respektere skattestoppet. Budget 2008 er netop et budget, hvor der sikres fremtidige investeringsmuligheder og dermed økonomisk handlefrihed. Som det ses af uddraget fra vores valgprogram så er der også skattestop i Jammerbugt Kommune. Bosætning Venstre vil være garant for vedvarende fokus på bosætning. Målet er en konstant positiv befolkningsudvikling i Jammerbugt Kommune. Venstre vil under hensyntagen til efterspørgslen sikre, at der er et varieret udbud af attraktive og billige byggegrunde til rådighed i samtlige lokalområder private og/eller kommunale. Budget 2008 indeholder helt konkret følgende tekst: Salgsindtægterne fra salg af allerede udstykkede grunde samt fra salg af areal ved den nye skov i Aabybro Øst anvendes til byggemodningsinvesteringer i andre dele af kommunen herunder i Biersted og Skovsgaard. Status er, at der i en række lokalområder vurderes at være et tilstrækkeligt antal grunde(kommunale eller private) i udbud, mens der i andre lokalområder er behov for og vurderet efterspørgsel efter nye udstykninger. Fritidslivet Venstre vil bakke op om det frie foreningsliv en af grundpillerne i vort samfund. Det store frivillige og ulønnede arbejde, som kendetegner foreningslivet, skal anerkendes og respekteres. Venstre vil være garant for, at foreningslivet via folkeoplysningsloven sikres rimelige økonomiske vilkår både i forhold til medlemstilskud og lokaletilskud men også i form af tilskud til lederuddannelse. Budget 2008 indeholder øgede midler til folkeoplysningen i Jammerbugten midlerne er målrettet fri lokaleleje for alle, der bruger lokaler og lejrpladser. Sundhedsområdet Venstre vil tage de nye og store udfordringer på sundhedsområdet op bl.a. ved at etablere et sundhedscenter og ved at opprioritere det forebyggende arbejde, som i dag foregår i Sund By regi. Budget 2008 og et ganske stort forarbejde vil uden store kommunale udgifter resultere i, at vi i Jammerbugt Kommune får etableret et sundhedshus, som givet vil blive til stor gavn og glæde for borgerne i Jammerbugt Kommune. Dette blot nogle konkrete eksempler på hvordan Venstres byrådsgruppe meget bevidst arbejder med at gennemføre vores valgprogram fra Mange andre gode elementer i Budget 2008 kunne også nævnes lad mig nævne to: Folkeskolen:

12 Øget fokus på indskolingen med flere timer til følge generelt øges timetallet der afsættes midler direkte til pædagogisk udviklingsarbejde i alt på årsplan 4,1 millioner kroner Bogbus: Vi køber en bogbus som endnu et tydeligt eksempel på, at vi gør noget aktivt for at holde liv i lokalsamfundene i Jammerbugten Således er budget 2008 i høj grad et budget med klare Venstremarkeringer men også et udtryk for et godt og konstruktivt samarbejde hvor alle deltagere naturligvis har givet og taget. Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle partier og lister, der har bidraget positivt til budget Fra udkant til forkant 8. november 2007 Nordjylland har brug for landspolitikere, som vil bidrage til, at vi i Nordjylland får bedre vilkår for en positiv udvikling. Her vil jeg gerne understrege, at gode ord gør det ikke alene. Der er brug for handling og vilje til at søge indflydelse, således at vore lokale folketingspolitikere i nordjydernes tjeneste gør en forskel ikke på overbud og festtaler, men på konkret handling i virkelighedens verden. Et meget konkret vilkår for virkelig at fremme udviklingsmulighederne i Nordjylland er vores infrastruktur. Skal vi bevæge os fra udkant til forkant i Nordjylland ja, så skal vi have forbedret infrastrukturen flere steder. Et helt konkret eksempel er Den tredje Limfjordsforbindelse. Den tredje Limfjordsforbindelse skal naturligvis være en vestlig forbindelse af flere grunde. Vi styrker den regionale infrastruktur Vestforbindelsen er fremtidssikker og Vestforbindelsen er den mest trafiksikre løsning m.m. For Nordjylland og specielt Jammerbugt Kommune og den øvrige vestlige del af vores nordjyske region er en vestlig forbindelse af afgørende betydning for at opnå vore mål om fortsat erhvervsudvikling, øget turisme, fortsat liv i lokalområderne og øget bosætning. Samtlige Venstre folketingskandidater opstillet i Nordjylland går ind for en vestlig forbindelse mens der andre steder er mere usikkerhed ja nogle taler ligefrem for andre løsninger. En så vigtig investering for Nordjylland og dermed et Danmark i balance realiseres bedst ved en samlet nordjysk stemme. Da det åbenbart ikke er muligt, vil jeg anbefale at stemme på et hold hvor der ikke er tvivl om holdningen nemlig Venstre. Jeg vil desuden specielt anbefale at stemme personligt på Tina Nedergaard. Gennem mit samarbejde med hende har jeg erfaret, at hun med den position og dermed indflydelse, hun har på Christiansborg, ikke blot vil, men også kan skaffe særdeles kontante fordele til Nordjylland. Hun har ved flere lejligheder vist sig som en god politisk håndværker i bestræbelserne på at sikre bedre vilkår for Nordjylland og nordjyderne. Fokus på sundhed i Jammerbugt Kommune 18. november 2007 At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. Så bredt definerer vi sundhed i Jammerbugt Kommune. Dermed anerkender vi også, at mange forskellige faktorer har betydning for borgernes sundhed. Vi betragter sundhed som et fælles ansvar

13 og anerkender, at kommunale beslutninger spiller en central rolle på området. Derfor skal kommunens sundhedsindsats være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. For at prioritere denne indsats og for at sætte fokus på den, har kommunalbestyrelsen besluttet at Jammerbugt Kommune skal have en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken skal formuleres, implementeres, evalueres og udvikles i tæt samarbejde og dialog med borgere, institutioner, foreninger og erhvervsliv. Sunde rammer Med sundhedspolitikken i hånden skal vi skabe sunde rammer for kommunens borgere og gøre Jammerbugt Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig for nye tilflyttere. Vi skal sikre, at alle borgere har muligheder for et sundt liv. Vi skal tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter og sikre, at vores indsatser på sundhedsområdet bygger på den bedste viden. Sundhedspolitikken for Jammerbugt Kommune skal handle om følgende temaer: Kost og overvægt Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og misbrug Social ulighed i sundhed (Genop)træning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Arbejdsgrupper skal komme med ideer Til at komme med forslag til visioner, overordnede målsætninger og strategi for indsatsområderne, nedsætter kommunen en række arbejdsgrupper. Disse grupper får også til opgave at komme med ideer til konkrete tiltag indenfor områderne. Arbejdsgrupperne bliver bredt sammensat af repræsentanter fra fagforvaltningerne og institutioner, Region Nord, Foldbjergcentret, foreningslivet, erhvervslivet, patientforeninger, lægekonsulent og praktiserende læger. Den brede sammensætning afspejler kommunens helhedssyn på sundhed. Politikere deltager i processen I kommunalbestyrelsen har vi store forventninger til sundhedspolitikken, og vi kommer til at deltage aktivt i udviklingen af den. Vi har nemlig for hvert fagudvalg udpeget et medlem til at sidde i en styregruppe, som mens politikken udvikles får det overordnede ansvar for at styre processen og koordinere forløbet med arbejdsgrupperne m.m. Styregruppen får også ansvaret for at udforme det samlede forslag til sundhedspolitikken. Eva Rytter Andersen, som også er formand for Jammerbugt Kommunes Social- og Sundhedsudvalg er formand for styregruppen. Nye opgaver nye behov Behovet for at sætte fokus på sundhed er for kommunens vedkommende blevet aktuelt i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunerne overtog opgaver fra de gamle amter på områderne sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning. Vores sundhedspolitik bliver tværgående i forhold til kommunens forvaltnings- og opgaveområder og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, som børnepolitikken, skolepolitikken, ældrepolitikken, planstrategien og frivillighedspolitikken. Sundhedspolitikken skal endeligt godkendes af Kommunalbestyrelsen efter planen inden sommerferien i Skolepolitik i Jammerbugt Kommune 22. december

14 Med afsæt i det positive perspektiv, som den politiske vedtagelse af budget 2008 via øgede ressourcer til folkeskolen bidrager til bliver en af de kommende opgaver på skoleområdet i Jammerbugt Kommune at formulere en Skolepolitik. Etableringen af det nye skolevæsen har været undervejs som en del af processen med kommunesammenlægningen. Vi står nu i Jammerbugt Kommune overfor opgaven at formulere fremadrettede visioner, mål og retninger for folkeskolens udvikling. Det bliver en spændende og forhåbentlig konstruktiv proces, der involvere de vigtige interessenter i og omkring folkeskolen. Kommunalt har vi fokus på de efterhånden mere detaljerede og tydeligere forventninger til kommunernes håndtering af opgaven og ansvaret med folkeskolen. Det øgede fokus på fagligheden i fagene samt de øgede krav til dokumentation og evaluering er uomgængelige aspekter, som vi på kommunalt niveau og skoleniveau må forholde os til. Disse aspekter skal imidlertid ikke ses som modsætning til at folkeskolen stadigvæk er det sted, hvor børn og unge skal kunne lære og udvikle mere almene kompetencer. Samfundets krav til den enkelte om at kunne indgå i samspil og relation til andre mennesker og tage ansvar og forpligte sig i fællesskabet er stadig grundlæggende egenskaber, som skolen skal give mulighed for at eleven udvikler kompetence til. Skolepolitikken i Jammerbugt Kommune må således både kunne forholde sig til krav og forventninger fra centralpolitisk hold, kommunalt niveau og skoleniveau. Denne proces kan i sig selv være med til at skabe et fælles udgangspunkt for skolernes udvikling i en decentral struktur, hvor meget bestemmes på den enkelte skole. Vi ser frem til i samarbejde med bl.a. Midtvendsyssel Lærerkreds, at den kommende skolepolitik kan blive svaret på de mange forskellige forventninger til folkeskolen i den nye Jammerbugt Kommune. At ville det gode 29. december 2007 Kommunalbestyrelsesmedlem Gunhild Bach du behøver ikke i et læserbrev her i Nordjyske at så tvivl om hvad jeg sagde på seneste kommunalbestyrelsesmøde du var der jo selv. Derfor virker det forkert, at du holder dig til hvad jeg er refereret for i Avisen det er læsernes lod og vel også mit. Endnu værre bliver det så når du for læserne begynder at tolke hvad jeg har sagt dermed forsøger du at komme til at fremstå som en forfulgt uskyldighed hvad ingenlunde er tilfældet hverken det ene eller det andet. Jeg fremførte jo netop ikke nogle angreb på dig men søgte at besvare de spørgsmål du havde stillet i god tid før kommunalbestyrelsesmødet og for en sikkerheds skyld havde offentliggjort før mødet. Mine svar suppleret af formanden for Socialudvalget Eva Rytter dokumenterede politiske beslutninger truffet enten i fagudvalget eller i kommunalbestyrelsen, efterfulgt af administrativ opfølgning og dermed mente jeg den sag var slut. Det værste i dit indlæg er dog dit forsøg på at stå ved håndvasken og på den måde få det til at fremstå som om det er administrationen der har bestemt serviceniveauet på vore plejecentre og dermed kammer dit indlæg jo totalt over og bliver urimeligt. Gunhild Bach du har selv været med til at beslutte efter hvilke kriterier plejecentrene i Jammerbugt Kommune skal have ressourcer det gjorde vi den 24. maj i kommunalbestyrelsen

15 Efter disse beslutninger er midlerne nu administrativt blevet tildelt de enkelte centre. Din og min og en i øvrigt enig kommunalbestyrelses beslutning fra maj er hermed blevet effektueret sådan er rollefordelingen mellem politikere og administration i en Kommune også Jammerbugt Kommune. En af flere forskelle på os to er, at du gerne vil fokusere på reduktionernes størrelse mens jeg gerne vil fokusere på de midler der er til rådighed for det er de tildelte midler der kan bruges til at servicere borgerne med. Her har vi jo alle et ønske om at stille så mange midler som muligt til rådighed. Gunhild Bach du må erkende, at du selv har været med til at træffe beslutningen om den pose penge som Birkelse Plejecenter og andre plejecentre skal virke for det kommende år. Ligesom jeg også må vedgå, at jeg har været med til at beslutte hvor mange ressourcer min datters skole får til rådighed næste år. Serviceharmonisering er opgaven og betyder jo netop uanset geografi ens fremtidige vilkår for plejecentrene, ens vilkår for børnehaverne, ens vilkår for folkeskolerne o. s. v. Selvom jeg er overbevist om at vi gerne begge ville have givet lidt bedre vilkår vi vil jo begge det gode ja, så sætter kommunens økonomiske formåen nogle grænser efter min vurdering. For at komme videre og finde løsninger for beboere, pårørende og ansatte på plejecentrene i Aabybro og Birkelse afholdes der et dialogmøde den 14. januar med deltagelse fra Danske Diakonhjem og Jammerbugt Kommune. Så jo, det er godt nok træls her i de ellers hyggelige og fredelige juledage at skulle opleve en sådan mangel på respekt for vores politiske samarbejde og for vores administration. Det kunne vi godt undvære. Når sandheden skal frem Nytårsbetragtninger december 2007 Her ved årsskiftet er det tid at gøre status og ved samme lejlighed at skue frem. Efter et hæsblæsende 2006 med stor aktivitet i bestræbelserne på at etablere Jammerbugt Kommune på en god måde for borgere og ansatte blev 1. januar 2007 dagen, hvor der definitivt blev sagt farvel og tak til de fire tidligere Kommuner i Jammerbugten, Fjerritslev, Pandrup, Aabybro og Brovst. Samtidigt sagde vi goddag og velkommen til Jammerbugt Kommune. Vi er nået langt i Jammerbugt Kommunes første leveår men samtidig er jeg naturligvis opmærksom på, at vi ikke er helt på plads eller nået helt i mål på alle områder på trods af en stor indsats af ansatte og politikere. Jeg ser frem til, at vi borgere, brugere, ansatte og politikere i Jammerbugt Kommune i de kommende år får sat øget fokus på de ønsker, vi har til den fremtidige udvikling i Jammerbugten og af Jammerbugt Kommune. Skal det lykkes for os at gøre Jammerbugt Kommune til et godt sted at leve og være ja, så kræver det en koordineret indsats af alle gode kræfter. Jeg synes, vi med virkelyst og virketrang rundt omkring i vores kommune er ved at yde den historiske indsats, der kræves for at løse den historiske udfordring, det er at få etableret Jammerbugt Kommune. Derfor skal der lyde et velkommen til vores nye fællesskab Jammerbugt Kommune lad os forme den sammen og skabe et fællesskab præget af dialog, udvikling, tryghed og trivsel. I det efterfølgende vil jeg prøve at fremhæve nogle af de politiske beslutninger, der er truffet i årets løb. Grøn Kommune Jammerbugt Kommune har et ønske om at fremstå som en grøn kommune. Vi er godt på vej: Vi har nedsat et Grønt Råd samt et vandindvindingsråd. Vi har i forbindelse med den kommunale planstrategi sat det åbne land på dagsordenen

16 På en sådan måde, at vi er udpeget til at være et eksempelprojekt for det ganske land. Og endelig har vi gjort agenda 21 arbejdet omkring bæredygtighed til en vigtig del af vores kommunale planstrategi, med en politisk beslutning om, at vi i løbet af foråret 2008 handlingsorienterer vores vedtagne strategi for Agenda 21. Et helt konkret tiltag i år i bestræbelserne på også at gøre noget for at være en grøn kommune har været etableringen af den bynære skov ved Aabybro, som jo i høj grad er etableret med det formål at sikre fremtidigt drikkevand Så jo Jammerbugt Kommune er godt på vej til at blive en grøn Kommune. Politikker Jammerbugt Kommune har et højt ambitionsniveau, når det gælder involvering og inddragelse af borgere, brugere og medarbejdere. Vi tror på, at dialogen er udgangspunktet for en fortsat dynamisk udvikling i Jammerbugten og Jammerbugt Kommune. Bl. a. derfor har Tema- og udviklingsudvalget i 2007 besøgt samtlige byer og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune. Dels for at hente inspiration til en handlingsorienteret landdistriktspolitik, og dels for i samarbejde med borgerne at opstille mål og konkrete handlinger i hvert lokalområde med det formål at sikre fortsat liv i lokalsamfundene. Landdistriktspolitikken blev vedtaget i august i år, og flere mål er allerede ved at blive realiseret. Et andet element i den forbindelse er nærdemokratiet. I november vedtog Kommunalbestyrelsen et sæt spilleregler for nærdemokratiet i Jammerbugt Kommune spilleregler som går meget længere end det, kommunen er forpligtiget til i forhold til bruger- og borgerdemokratiet igen et positivt signal. En tredje vigtig politik, som er udarbejdet og vedtaget, er kommunens erhvervspolitik en politik som i høj grad er formuleret af Jammerbugt Kommunes erhvervsråd og så efterfølgende tiltrådt af Kommunalbestyrelsen. Infrastruktur Infrastrukturens betydning for at udnytte Jammerbugt Kommunes potentialer i forhold til bosætning, erhvervsudvikling herunder udviklingen af turismen har været et af årets mest debatterede emner bl.a. har der i samarbejde med erhvervsforeningen i Jammerbugt Kommune været afholdt to konferencer med deltagelse af mange interesserede borgere, fagpersoner, lokal- og landspolitikere. Debatterne og heraf følgende henvendelser til besluttende organer på landsplan har centreret sig om to ting. For det første ønsket om en tredje vestlig Limfjordsforbindelse og for det andet ønsket om en VVMredegørelse for at få fastlagt en linjeføring for omfartsvejen omkring Brovst, Arentsminde og Halvrimmen. Positive vinde Jeg vil tillade mig kort at beskrive et par positive historier i Jammerbugt Kommune. Indbyggertallet i Jammerbugt Kommune er steget en lille smule i løbet af 2007 på trods af forskellige prognosers spådomme om det modsatte. Ja, vi bliver faktisk lidt flere indbyggere i kommunen! Ledigheden i Jammerbugt Kommune er her ved årets udgang historisk lav. Ledigheden er på 3,2 %. Det svarer til regionsgennemsnittet og nærmer sig landsgennemsnittet det er ganske flot. Økonomi De fleste vil vide, at Jammerbugt Kommune ikke er født med en guldske i munden. Omvendt tyder meget på, at 2007 bliver året, hvor vi får vendt den økonomiske udvikling i Jammerbugten. På trods af forholdsvis store overskridelser på driften og et rimeligt stort anlægsbudget ser det på nuværende tidspunkt ud til, at vi kommer gennem året lige akkurat med skindet på næsen modsat sidste år skal være året, hvor kommunekassen bliver tilført nødvendig kapital. En vigtig forudsætning herfor bliver en overholdelse af budget 2008 på driftssiden en opgave som både kræver administrativ og politisk opmærksomhed. En af de helt basale forudsætninger for at drive en

17 kommune er, at økonomien er i orden. Vi arbejder for en sund og stabil økonomi i Jammerbugt Kommune. En sådan giver økonomisk handlefrihed, hvilket er nødvendigt for at kunne diskutere og planlægge indhold og prioriteringer på de mange basale serviceopgaver, vi har. Aldrig færdig Altid på vej På trods af god vilje og en fornem indsats fra såvel medarbejdere som politikere, så fungerer ikke alt, som vi gerne vil have det til. Omvendt vil jeg også gerne tilkendegive, at jeg synes, vi er kommet langt på rigtig mange områder vi må nok tillade os at bruge den kendte sætning: Aldrig færdig Altid på vej som et udtryk for, at vi hver dag er bevidste om, at det kræver en historisk indsats at løse den historisk store opgave, det er at etablere Jammerbugt Kommune. Mogens kom forbi Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de mange jeg i årets løb har mødt på min vej rundt i Jammerbugt Kommune både til private begivenheder i foreninger i lokalsamfund i handelsbyer på virksomheder og institutioner m.m. Jeg synes, som tidligere nævnt, at det emmer af virkelyst og virketrang overalt i vores Kommune og det er en afgørende forudsætning for at Jammerbugt Kommune bliver en succes. Jeg har været rigtig glad for de mange invitationer og ser frem til også i det kommende år at imødekomme de invitationer jeg får. Fremtid Mange af de allerede berørte emner er også aktuelle i En spændende fællesopgave for borgere, forvaltning og politikere i 2008 bliver udformningen af Jammerbugt Kommunes første kommuneplan her ligger en stor udfordring, som afhængig af, hvordan vi løser den, kan få afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid. Interessant i 2008 bliver det også i hvilket omfang det lykkes at få etableret Jammerbugt Sundhedshus. Forarbejdet er gjort nu gælder det virkeliggørelsen. Tak Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der i Jammerbugt Kommune på frivillig og ulønnet basis gør en indsats til gavn og glæde for fællesskabet. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medarbejdere ved Jammerbugt Kommune, kolleger i Kommunalbestyrelsen og samarbejdspartnere i øvrigt for den indsats der i årets løb er udført til gavn og glæde for borgerne i Jammerbugt Kommune. Godt Nytår til alle!

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014

Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014 Referater fra dialogmødet på Skovsgaard-Tranum torsdag d. 15/5 2014 Gruppe A Bekymrende at klasserne er små ingen legekammerater at vælge imellem. Vigtigt at man også arbejder på at folk til at flytte

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere