Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Transkript

1 Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt Kommune, som har fyldt ganske meget. Det ene emne har været skolestrukturdiskussionen. Sådan et emne giver altid anledning til megen debat, og når det så kommer samtidig med, at der skal implementeres en ny folkeskolelov bliver der naturligvis ekstra meget debat. Et andet emne der har fyldt meget, er hvordan vi skal arbejde med landdistriktsudvikling i den kommende periode. Her er der udarbejdet en række hensigtserklæringer, mellem kommune og lokalsamfund om, hvad der skal til for at udvikle og skabe yderligere dynamik i lokalsamfundene. Der er en række fælles udfordringer for de to tilgange, og det er også langt hen af vejen de samme løsningsmuligheder, der bliver peget på i begge tilgange. For de mindre byer, som har en skole med eller uden overbygning, er der et stort ønske om at bevare/udvikle skolen, og man er parat til at tage udfordringen op. Devisen er Hellere udvikle end afvikle. I de fire store byer tager man det for givet, at man har en skole, og udfordringerne er her nogle helt andre. I budgetaftalen for 2015 indgår det som centralt element, at forligsparterne ønsker øget fokus på koblingen mellem landdistriktsudvikling og skoleudvikling med det mål at sikre mest mulig kvalitet såvel i skolevæsenet og på den enkelte skole som i landdistrikterne. Herunder en stærkere koordinering mellem skole og lokalsamfund, hvor skolen i højere grad end i dag bliver et lokalt kulturcenter. Dette skal give nye muligheder for en lokal udvikling, lokale mål, handlinger og konkrete indsatser sammenholdt med beslutningen om en decentral skolestruktur. 1

2 2. Afgrænsning og fokus Som grundlag for det videre arbejde er det afgørende, at der er forholdsvis klarhed over hvilke emner, skoler og byer, der primært sættes fokus på i det videre arbejde i regi af styregruppen (nedsat jf. kommunalbestyrelsens beslutning af , punkt 112) og den foreslåede proces. En matrix kan illustrere dette: Byer og område Skoleudvikling Landdistriktsudvikling De 4 hovedbyer: Aabybro Pandrup/Jetsmark Synlighed i bylivet? Brovst Fjerritslev Erfa mellem de store skoler Øvrige skolebyer: Skovsgaard/ Tranum Trekroner Ørebro Thorup-Klim Gjøl Nørhalne Biersted Saltum Øvrige byer: Hjortdal Øland Halvrimmen Arentsminde Birkelse/Ryå Moseby (Kaas) Blokhus-Hune Sdr. Saltum Ingstrup Vester Hjermitslev Skolen synlig i lokalsamfundet Foreninger Børnetal Tilflytteren som kulturhus Gode rammer Attraktiv by Fritidsaktiviteter Lokalt ejerskab Det sociale liv Koordinering skole og landdistrikt Styregruppens og processens fokusområde Arbejdet med disse byer fortsætter i KFLudvalget bl.a. på baggrund af aktuelle aftaler! Særligt skolerne udenfor de fire hovedbyer har nogle fælles udfordringer i forhold til den nye folkeskolelov, f.eks. i forhold til krav om linjefagslærer og til inddragelse af foreningerne/lokalsamfundene i skolens tilbud. Derudover har mange af byerne 2

3 en stor udfordring i forhold til, at børnetallet er under pres, hvilket på sigt kan medføre at skolens eksistensberettigelse er truet. De skoler, der konkret er tale om er: Skovsgaard Skole inkl. Tranum uv.sted Thorup Klim Skole Trekroner Skole Ørebro Skole Gjøl Skole Biersted Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Politisk afgrænsning og forudsætning for en bæredygtig skole Som et element i de politiske overvejelser om rammerne for en bæredygtig folkeskole i Jammerbugt Kommune indgår følgende: Kommunalbestyrelsens tilsagn om en decentral skolestruktur forudsætter, at den enkelte folkeskole i Jammerbugt Kommune har et mindste elevtal på i hovedregel elever i gennemsnit pr. klasse målt på det antal årgange, skolen er normeret til (7 eller 10) samt en rimelig fastholdelse af indbyggertallet og en målbar lokal indsats. Hermed er der angivet en størrelsesmæssig ramme, som tager udgangspunkt i en samlet vurdering af bæredygtigheden ud fra faglige, undervisningsmæssige, sociale og økonomiske hensyn. 3. Lokal forankring af udviklingsarbejdet og lokal organisering I dag arbejdes der med udfordringerne i mange forskellige foreninger og bestyrelser. Det skal der også fremover. Skolebestyrelserne skal arbejde med skoleudvikling og de faglige udfordringer, foreninger skal arbejde med at udvikle deres forening og landdistriktsrådsrepræsentanterne skal arbejde med landdistriktsudvikling, men ingen af tiltagene kan stå alene. Skolen kan kun eksistere, hvis det er attraktivt at bo i byen, og en attraktiv by er ofte afhængig af et godt foreningsliv, et spændende bybillede, attraktive byggegrunde og en velfungerende skole med et fagligt højt niveau. Jammerbugt Kommune vil gerne medvirke til, at initiativerne koordineres, og at der er den bedst mulige sammenhæng imellem de indsatser, der sættes i værk. Dette arbejde og koordineringen skal imidlertid være lokalt forankret og båret af lokal vilje og engagement. Sådant opleves det også rigtig mange steder i kommunen. Lokale paraply-arbejdsgrupperne eller anden lokal organisering Det forudsættes at lokalområdet ser processen som en mulighed og tager handsken op og ansvaret på sig. Dette kan ske på flere måder, og hvert lokalområde skal finde en måde, som passer til lokale forhold. Èn mulig måde at organisere sig på er, at hver af de mindre byer med skoler nedsætter en fælles paraplyarbejdsgruppe eller lignende. Denne arbejdsgruppe forudsættes at være bredt funderet med repræsentanter fra skolebestyrelsen og med et par repræsentanter for hver af de øvrige foreninger i byen. 3

4 Såfremt lokalområdet ønsker det, så kan formålet og arbejdet i paraplyarbejdsgruppen (eller anden organisering) være: at se på skolen som et lokalt kulturcenter som er åben for det omkringliggende samfund, og at sætte aktiviteter i gang, der kan understøtte det at arbejde med udvikling af lokalområdet så skolens eksistensberettigelse sikres at koordinere de aktiviteter fra hhv. foreninger og skolebestyrelse, som går på at udvikle byen at igangsætte aktiviteter, der understøtter dette at udarbejde mål og indsatsplan for den kommende periode at fremsende den til Jammerbugt Kommune og afrapportere på status Dette oplæg til lokal organisering præsenteres og drøftes på det kommende fælles opstartsmøde med de relevante bysamfund. I tilknytning hertil kan der være en mulighed at drøfte, om der f.eks. skal afholdes ½ årlige erfaudvekslingsmøder på tværs af de relevante bysamfund. Samarbejde på tværs af skolerne skolebestyrelserne og skolelederne. Skolebestyrelserne kan mødes med hinanden eller i mindre grupper for at sikre erfaudveksling og muligheder for at samarbejde om skoleudvikling m.v. Skolebestyrelsen har ansvaret for: at sikre den størst mulige faglighed på skolen at arbejde sammen med andre skoler om at løse udfordringen at skolen bliver et lokalt kulturcenter I samarbejde med skolebestyrelserne og skoleledelserne kan det også være relevante at drøfte mulighederne for forpligtende samarbejder, der kan medvirke til at øge kvaliteten i det samlede skolevæsen og på de enkelte skole. 4. Politisk og administrativ organisering Som forudsat skal processen være lokalt forankret og lokalsamfundene skal være omdrejningspunkt for arbejdet. På politisk og forvaltningsmæssigt niveau skal der være fokus på at medvirke til koordinering samt ar der følges op på erfaringsudvekslingen og de lokale initiativer omkring skoleudvikling, skolestruktur og landdistriktsudvikling. Politisk styregruppe igangsætning og overordnet koordinering. For at sikre fokus og igangsættelse af processen samt koordinering af de kommunale ressourcer på området etableres der en styregruppe bestående af borgmester, formand og næstformand for Børne- og Familieudvalget, formand og næstformand for Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget, kommunaldirektøren, Børneog Familiedirektøren, skolechefen og udviklingschefen. 4

5 Den kommunale styregruppe har ansvaret for: opstartsfasen, herunder indkaldelse af fælles opstartsmøde for alle relevante bysamfund i 4. kvartal 2014 at der i forlængelse heraf arrangeres udviklingsværksteder omkring nogle af de fælles udfordringer, som byerne og/eller skolerne måtte have at den kommunale indsats omkring skoleudvikling og landdistriktsudvikling samtænkes og koordineres i størst mulig grad at den administrative organisering understøtter dette, samt en løbende opfølgning på de lokale mål og indsatser, herunder med henblik på en vurdering af, hvorvidt og hvorledes kommunen kan medvirke til at understøtte disse at der sker en overlevering af relevante erfaringer, initiativer og status til den kommende kommunalbestyrelse i foråret Styregruppen mødes efter behov og minimum ½-årligt mhp. en afrapportering og status om de lokale processer og fagudvalgenes arbejde med temaet. Fagudvalgenes rolle De to fagudvalg henholdsvis Børne- og familieudvalget (BFU) samt Kultur-, Fritidsog Landdistriktsudvalget (KFLU) har fortsat deres respektive ansvar for at sætte mål, retning og rammer på henholdsvis skoleområdet og kultur-, fritids- og landdistriktsområdet. En del af udvalgenes arbejde er også at sikre dialog med interessenter og i samarbejde med lokalområderne at udvikle det enkelte område og kommunen samlet set. I BFU-regi afholdes der møder i Det rådgivende Organ med deltagelse af udvalget, skolebestyrelserne, skolelederne og forvaltningen. I 2015 er det aftalt i udvalget, at der skal afholdes 2 halvårlige møder i alt 4 møder årligt. Her vil det være naturligt, at emnet er centralt på dagsordenen, herunder temaet: Skolens åbning mod det omgivende samfund. I KFLU-regi er der tradition for møder med repræsentanter for alle lokalsamfund samt møder i det enkelte lokalsamfund omkring udviklingspotentialer og -ønsker. Dette arbejde fortsættes naturligvis også. Behovet for eventuel koordinering mellem udvalgene sker ad-hoc eller via drøftelse i styregruppen. Administrativ organisering Styregruppen og fagudvalgene betjenes administrativ af forvaltningen - henholdsvis Børne- og familieforvaltningen og Udviklingsafdelingen. I mange tilfælde er der behov for en helhedsorienteret tilgang, indsats og koordinering, hvor f.eks. Teknik- og miljøforvaltningen og øvrige forvaltningen er involveret. 5

6 Borgerne og lokalsamfundene kan med rette forvente, at kommunen arbejder helhedsorienteret og ud fra devisen: Èn indgang. Dette skal sikres i det daglige samarbejde på tværs af forvaltningerne samt ved en løbende koordinering og drøftelse af muligheder i direktionen. Det forvaltningsmæssige arbejde med og det ansvar for skoleudvikling og det skolefaglige er naturligvis fortsat forankret i Børne- og familieforvaltningen. Herudover skal forvaltningen sikre, at der i forbindelse med f.eks. udviklingsværksteder i det enkelte lokalsamfund er 1-2 nøglepersoner til stede som dialogpartner og til at sikre koordinering i kommunalt regi det kan f.eks. være en skoleleder, en konsulent fra forvaltningen, skolechef eller andre relevante nøglepersoner. Det forvaltningsmæssige arbejde med og ansvar for landdistriktsudvikling er naturligvis fortsat forankret i Udviklingsafdelingen, som også fortsat skal sikre, at der i forbindelse med f.eks. udviklingsværksteder i det enkelte lokalsamfund er 1-2 nøglepersoner til stede som dialogpartner og til at sikre koordinering i kommunalt regi. 5. Tidsplan Arbejdsgrupperne for hver af de relevante byer nedsættes inden udgangen af 2014, så de er klar til arbejde fra 1. januar Arbejdsgrupperne skal virke frem til udgangen af Den politiske styregruppes arbejde og koordinering evalueres i foråret 2018, hvor der gøres status mhp indstilling til kommunalbestyrelsen omkring arbejdet med skoleudvikling, skolestruktur og landdistriktsudvikling m.v. Det indledende opstartsmøde afholdes den 4. november 2014 kl i Brovst Sports- og Kulturcenter, hvor repræsentanter (skolebestyrelse, skoleleder, borgerforening og øvrige lokale foreninger) i de relevante lokalområder inviteres til at deltage sammen med kommunalbestyrelsesmedlemmer. 6