Københavnernes Grønne Regnskab 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavnernes Grønne Regnskab 2003"

Transkript

1 Miljøborgmester Winnie Berndtsons forord Forordet bliver sat ind efter Miljø- og Forsyningsudvalgets godkendelse. Hvad gør kommunen selv for miljøet? Københavns Kommune er Danmarks femte største virksomhed. Læs om miljøarbejdet inden for kommunens egne døre i Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2003 (link kommer senere!) Dogme 2000 et forpligtende miljøsamarbejde Læs mere: Københavnernes Grønne Regnskab 2003 På denne hjemmeside finder du de nyeste nøgletal for miljøet i København - og gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forbedre miljøet. Energi Vand Affald Trafik Grønne områder Vandområder Jord Virksomheder Miljørigtigt byggeri Kommunen som virksomhed 1

2 Sol over Valby Ny Skole Siden 2001 er CO 2 udslippet i København begyndt at stige igen. Valby har taget kampen op og satser på solenergi. Valby har en plan. I år 2025 skal mellem 10 og 15 procent af bydelens elforbrug dækkes af energi fra solens stråler. Det kræver, at der bliver opsat cirka m 2 solceller på bygninger i Valby. Samme areal som 40 fodboldbaner. De første 700 m 2 solceller bliver placeret på Valby Ny Skole, som er ved at blive indrettet i de gamle bygninger på Porcelænsgrunden. Elever og lærere rykker ind i løbet af efteråret kwh om året Peder Vejsig Pedersen fra firmaet Cenergia. - De 700 m 2 solceller skal monteres på skolens bygninger. Vi anslår, at solcellerne til sammen vil yde cirka kwh om året, når de er installeret. Projektet bliver det første konkrete demonstrationsprojekt i Valby-planen, som bl.a. skal vise, hvordan solcelleanlæg kan passes ind i bygninger, så de ikke skæmmer rent arkitektonisk, siger Peder Vejsig Pedersen er optimistisk på vegne af solenergien: - Markedet for solenergi er i hastig forandring. I de seneste 10 år er solcellerne blevet billigere, og el-priserne er steget. Hvis udviklingen fortsætter, hvilket meget tyder på, at den gør, vil solenergi være fuldt konkurrencedygtig i Bag solenergi projektet i Valby står Valby Solcellegruppe, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Københavns Energi, Byfornyelse København, Valby Lokalråd og Cenergia. Københavns Kommune har i forslaget til den kommende Agenda 21 plan sat som mål at reducere CO 2 -udslippet med 12 procent fra

3 Nøgletal energi Stigende udslip af kuldioxid (CO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) i 2003 Det samlede CO 2 -udslip fra Københavns energiforbrug er faldet med 15 procent fra 1990 til Det skyldes først og fremmest en stigende tilslutning til fjernvarmenettet i perioden. I 2003 er udslippet af både CO 2 og NO x steget i forhold til året før på trods af, at el-forbruget er stagneret. Det skyldes en øget produktion på de østdanske el- og kraftvarmeværker som følge af større eksport til nabolandene. En større andel blev produceret på værker uden optimal samproduktion mellem el og varme. Det giver en højere miljøbelastning. Samtidig blev den største kraftværksblok i Østdanmark omlagt i begyndelsen af 2003, så den i stedet for at bruge et olielignende produkt (orimulsion) nu bruger kul som brændsel. Kul giver et større udslip af CO 2 og NO x. 3

4 I Københavns Kommunes CO 2 -plan er det målet, at CO 2 -udledning fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering skal reduceres med 35 procent i perioden Elforbruget er stagneret Det samlede elforbrug i København er stagneret. Industrien har siden 1999 haft et svagt faldende elforbrug, mens der har været en mindre stigning inden for handel & service. Stigningen skyldes de store kontorog butiksbyggerier i Nordhavnen, Sydhavnen og i Ørestaden. De offentlige institutioner har også haft en stigning i el-forbruget siden I husholdningerne er elforbruget stagneret. 4

5 I gennemsnit bruger to personer i en lejlighed uden el-varme kwh el pr. år. Der bruges mere fjernvarme Umiddelbart er det ikke positivt, men da fjernvarme erstatter elopvarmning og de langt mere forurenende private oliefyr, er det godt for det samlede miljøregnskab. I begyndelsen af 90 erne blev det lovpligtigt at være tilsluttet fjernvarmenettet og primo 2003, hvor tilslutningsfristen for parcelhuse udløb, var cirka 96 procent af de københavnske husstande tilsluttet fjernvarmesystemet. Tilbagegang for gassen Generelt er bygas kraftigt på retur, og det er ærgerligt set med miljøøjne. For hvis bare 3000 komfurer skiftes fra el til gas, sparer det atmosfæren for mere end 1000 tons CO 2 årligt. Kampagner for at bevare bygas har specielt virket over for restaurationskøkkenerne, mens private stadig fravælger bygas til fordel for elkomfurer. Desuden har fjernvarme flere steder afløst gasvarme. 5

6 Gang i vindenergien Produktionen af vedvarende energi i Østdanmark bidrager til at nedsætte udslippet af CO 2 og NO x. Middelgrundens vindmøllepark producerer cirka 3 procent af københavnernes elforbrug, og lever dermed op til forventningerne. Årsagen til at den procentvise energi fra vind er lav i 2002 er, at 2002 var et vindfattigt år. I 2003 er vindmøllerne ud for Nysted taget i brug, hvorfor andelen af vindenergi igen er steget. 6

7 Elslugere i dit hjem Køleskabet og fryseren er hjemmets store elslugere, men det koster også dyrt, at stadig flere apparater konstant står på standby, så de kan aktiveres fra en fjernbetjening. Sluk derfor for apparaterne, når de ikke er i brug, og se efter apparater med Energipilen for lavt standbyforbrug, når du køber nyt udstyr. 7

8 Energi - datagrundlag Københavns Energi (KE) opgør og beregner hvert år dels et sæt miljødeklarationer for hhv. el, bygas og fjernvarme (damp og vand) og dels forbruget af hhv. el, vand, bygas, fjernvarme fordelt pr. sektor / pr. indbygger i København. Miljødeklarationerne oplyser hvor meget, der udledes af CO 2, SO 2 og NOx pr. forbrugt kilowatt-time i København. Deklarationerne benyttes bl.a. af KE s kunder, der i deres miljøregnskaber ønsker at opgøre miljøpåvirkningen af KE-leveret energiforbrug. Deklarationerne bliver ligeledes brugt i forbindelse med opgørelse af det totale CO 2 - og NO x -udslip i Københavns Kommune, idet deklarationerne multipliceres med det totale energiforbrug i kommunen. I miljødeklarationerne for el og fjernvarme (vand og damp) indgår verificerede/revisorpåtegnede grunddata fra Elkraft System, Energi E2 og CTR/VEKS, mens bygas opgøres og beregnes af KE selv. Tallene for fjernvarme og el bygger på gennemsnitstal for pro-duktion og transmission i henholdsvis Storkøbenhavn og resten af Østdanmark. Hertil lægges forbrug og tab i Københavns Energis egne distributionssystemer. Det er Energistyrelsens anbefalede beregningsmetode (200% varmevirkningsgrad), der er anvendt ved fordeling af udledningerne på kraftvarmeværkerne mellem el og fjernvarme. Hovedparten af udledningerne tillægges således elproduktionen. Tallene for gas er beregnet for den gas, som bliver fremstillet på Sundby Gasværk, og som bruges af kunder i København og på Frederiksberg. For at udregne miljødeklarationerne skal to forhold være kendt: energiforbrug tilført net og energiforbrug fraført net Forskellen mellem til- og fraført energimængde udgøres af tab i nettene. KE kender med 100% sikkerhed tilførte energimængder til nettet (indkøbt og/eller produceret energimængder). Fraført energi som er lig med forbruget/solgte energimængder er sværere at opgøre, da alle københavnere ikke selv-årsaflæser den 31. december hvert år. I KEs gamle afregningssystemer eksisterede der et felt, som kunne beregne et graddagekorrigeret/vægtet årsforbrug (ud fra årsaflæsningen), da forbruget altid eksisterede enten som aflæst årsforbrug eller skønnet (jugeret) årsforbrug. Der var således altid et forbrug at regne på. Det nye SAP-afregningssystem kan ikke på samme måde levere disse 8

9 data, da manglende aflæsninger, mindre fejl i regningen mv. betyder, at mange forbrug tid efter anden ender i fejllogs og dermed ikke medgår i opgørelsen af forbruget. Der arbejdes dog på, at få SAP til at levere samme ydelse som de gamle afregningssystemer. Derfor er Københavns Energi i 2003 gået en anden vej, idet de har beregnet den forbrugte/solgte energimængde ud fra indkøbte/ producerede energimængder, hvorfra der er trukket tab i ledningsnettene. Denne fremgangsmåde er godkendt KE s revisorer (såvel miljø- som finansiel revisor). 9

10 Tips og gode råd - energi Her kan du læse om, hvordan du får regningen ned på både dit el-, gas- og varmeforbrug og samtidig er med til at skåne miljøet. Alle de gode råd er hentet i København Energis pjece Go energi til livet 5 x 5 effektive energisparetips, som du kan finde på Gode råd om dit el- og gasforbrug Hold temperaturen på plus 5 grader i dit køleskab og minus 18 grader i din fryser. For hver grad du sænker temperaturen, stiger dit elforbrug med op til 5 procent. Hvis du laver mad i en gryde frem for i ovnen, kan du spare op til 70 procent af energiforbruget. Sparepærer bruger fire gange mindre strøm og holder mellem 8 og 15 gange længere end almindelige pærer. Sluk helt for dine elektriske apparater, når du ikke bruger dem. Standbyfunktionen kan koste dig op til 1000 kwh om året. Køb hårde hvidevarer med energimærket A og få en lavere elregning. I Danmark kunne vi fx halvere vores elforbrug på køleskabe og frysere, hvis alle valgte energiklasse A. Du kan finde mere information om elforbrug hos Brug gas til madlavning. Det koster under to kroner om dagen for en familie at lave mad på et gaskomfur. Og så er gas perfekt til madlavning, fordi temperaturen kan reguleres op og ned lynhurtigt. Gode råd til dit varmeforbrug Stil altid radiatorens termostatventil et sted mellem trin 3 og 4. Så opnår du den anbefalede rumtemperatur på mellem 18 og 21 grader. Hver ekstra streg på termostaten giver dig en varmeregning, der er 5-6 procent større, end den behøvede at være. Hvis du ikke kan opnå den ønskede temperatur, kan du prøve at sige det til varmemesteren i din ejendom. Måske er temperaturen på centralvarmevandet ikke er høj nok. 10

11 Tænd altid flere radiatorer ad gangen. Én radiator for fuld blus er en uøkonomisk løsning. Dæk aldrig radiatorerne til. Termostatventilerne skal holdes fri for at kunne fungere. Luk aldrig helt for varmen i de rum, du ikke bruger. Bygningen kan tage skade, og hvis rummene er godt isolerede, kan du nøjes med at stille termostaterne på trin 1. 11

12 Ta' mælkebøtten med håndkraft Der bliver fortsat fundet rester af sprøjtemidler i grundvandet. Hvis du dyrker din have uden gift, er du med til at sikre rent drikkevand i fremtiden. - Det kræver en del håndarbejde, og at man kan leve med, at græsplænen er lidt mere blomstrende end normalt. Ellers er der stort set ingen forskel på at dyrke have med eller uden gift. Det skulle da lige være skvalderkålene, men de kan jo spises! For Per Stengade i Vanløse er giftfri havedyrkning ikke noget nyt. Faktisk er den m 2 store have aldrig blevet sprøjtet i de knap 20 år, han har boet i byen. - Kemiske sprøjtegifte er skidt for sund-heden. De siver ned i grundvandet, som vi jo får vores drikkevand fra. Og der sætter sig rester i grøntsagerne. Hold jorden luftig Per Stengade har flere gode råd til andre, som gerne vil lægge sprøjtemidlerne på hylden. Blandt andet om, hvordan man kommer ukrudtet til livs uden at sprøjte: - Man skal tage ukrudtspirerne i tide, nærmest før man kan se dem. Og så skal jorden holdes let og luftig, så ukrudtet får sværere ved at bide sig fast. Ukrudt mellem fliser kan dampes eller brændes, forklarer Per Stengade. Når det gælder beplantning trives langt de fleste buske, blomster og træer fint i en have, som dyrkes uden sprøjtemidler. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at vælge arter, som er resistente over for fx svampeangreb. Det gælder bl.a. æbletræer, hvor man bør vælge arter, som er resistente overfor skurv. - Cox Orange æbler kan fx ikke dyrkes uden brug af gift. Derfor er det en god idé at spørge efter skurvresistente æbletræer på planteskolen, siger Per Stengade. 12

13 Nøgletal for vand Vandforbruget er steget med to liter pr. københavner pr. døgn Efter et jævnt fald i vandforbruget i de københavnske husholdninger siden 1996 ser det ud til, at forbruget er stagneret. Dog har der efter et fald i 2002 været en stigning igen i 2003 på to liter pr. københavner pr. døgn. Der kan være flere årsager til det stigende forbrug. En af grundene kan være, at der måske er en anden holdning til vandkomfort på vej hos københavnerne. Der er nærmest et byggeboom i byen med lækre nye badeværelser, og her er det nok ikke sparebrusere der fokuseres på. I de kommende år skal vi spare yderligere 17 liter pr. døgn, hvis vi skal nå målet: 110 liter pr. døgn pr. københavner i Vand-besparende installationer er ikke nok for at nå målet. Vi skal fortsat ændre vores vaner. Der er store forskelle på, hvor meget vand den enkelte københavner bruger afhængig af hvor ofte man bader, om man går i 13

14 karbad, og om man vasker tøj hjemme eller på møntvask. Hver københavner bruger i gennemsnit 46 m3 vand om året. Tjek din vandregning, og se hvor meget du bruger. Samlet vandforbrug falder langsomt dog er det steget lidt i 2003 Siden 1996 er Københavns samlede forbrug af vand faldet med cirka seks procent. Faldet fordeler sig på alle sektorer på nær fritidssektoren, som i forvejen har et lavt vandforbrug. Dog er der i 2003 sket en stigning i husholdninger, erhverv og i offentlige institutioner. Bad og toilet udgør mere end 50 procent af dit vandforbrug Hvis du ønsker at spare på vandet, får du den nemmeste og største gevinst ved at spare på badevandet. Men også toilettet bruger meget vand. Hvis du køber et dobbeltskyllende toilet, kan du spare liter vand om dagen. 14

15 10 procent boringer lukket på grund af forurening I 2003 blev indvindingen fra fire boringer på Almsgård kildeplads åbnet igen, fordi forureningsniveauet var faldet og nu ligger stabilt under grænseværdien. Men 74 ud af 755 grundvandsboringer er fortsat lukket, fordi grænseværdier for en række uønskede stoffer er overskredet. Cirka en tredjedel af lukningerne skyldes klorerede opløsningsmidler fra bl.a. metalindustrien og renserier. Cirka to tredjedele skyldes, at der er fundet spor af sprøjtemidler først og fremmest et sprøjtemiddel, som nu er forbudt at bruge. Københavns Kommune accepterer hverken, at grundvandet bliver fortyndet eller renset som løsning på problemet. Mere information om vandforbrug og grundvandskvalitet: Københavns Energi på tlf eller 15

16 Datagrundlag - vand Vandforbrug Data leveres af Københavns Energi, hvor de er trukket fra afregningssystemet. Det samlede vandforbrug opgøres på baggrund af faktisk købt vandmængde, dvs. den vandmængde, som er målt på forbrugernes lokale måler. Vandforbrug opgøres i enheden m 3 og omregnes til liter pr. indbygger pr. døgn. Den samlede forbrugte vandmængde sammenholdes med vandproduktionen. Det samlede vandforbrug er efterfølgende fordelt på sektorerne Husholdninger, Erhverv, Institutioner, Fritid og Tab, ud fra BBR- /branchekoder. Usikkerheder I flere etageboliger findes småerhverv som butikker (kiosker, pizzariaer m.m.) og kontorer i stue-/kælderplan, og herover be-boelse. Da der flere steder ikke er individuelle vandmålere, men kun en hovedmåler, vil vandforbruget i husholdninger indeholde vandforbrug for småerhverv, og dermed være større end det reelt er. Fordeling af vandforbrug på aktiviteter i husholdninger Figuren bygger på Københavns Energis erfaringsmæssige vurdering af fordelingen af vandforbruget i en gennemsnitlig husholdning. Lukkede vandboringer Baseres på Københavns Energis registreringer. 16

17 Tips og gode råd - vand Sådan kan du spare på vandet Med enkle midler kan du bringe dit vandforbrug ned. Her har vi samlet nogle af de råd, som Københavns Energi har udgivet i pjecen Go energi til livet 5 x 5 effektive energispare-tips. Du kan hente hele pjecen på Lad ikke bare vandet løbe, men brug en balje med vand når du vasker op, vasker grøntsager eller gør rent. Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang. Tag brusebad i stedet for karbad. Hvis du anskaffer dig en bruser med vandsparefunktion og sætter luftblandere (perlatorer) på dine vandhaner, kan du sætte dit vandforbrug væsentligt ned. Luk for vandet, mens du sæber dig ind, børster tænder eller barberer dig. Skift til et toilet med dobbeltskyld. Sådan et toilet er ikke dyrere at købe, og du kan spare liter pr. person om dagen. Reparer toilet, vandhane, eller rør, hvis de er utætte. Opsaml regnvand til at vande din have og potteplanterne. Brug en vandkande i stedet for vandslangen, når du skal vande i haven. Sæt vandmåler op i karréen, opgangen eller i hver enkelt bolig. Ofte falder forbruget markant, når man kan følge det. Sådan kan du beskytte grundvandet Drop gift i haven. Brug i stedet hakkejern, ukrudtsbrænder eller damp. Læs flere råd i KE s pjece Rent Vand fra Grunden, som kan downloades fra eller på 17

18 Affaldssortering over kaffen Københavnerne skal stadig blive bedre til at sortere affald. Flerkulturelle miljøteams stemmer dørklokker i Apostelgården og Mjølnerparken. - Mange bliver ret overraskede over, at batterier og medicinrester ikke må smides i det almindelige affald. Det gjorde jeg også selv, da jeg hørte det første gang, griner Nihal Yildiz. Nihal Yildiz er medlem af miljøteamet i Apostelgården i Saxogade på Vesterbro. Hun stammer fra Tyrkiet. Sammen med sin veninde Nevin Baydak er hun ansvarlig for at besøge de 19 tyrkiske familier i bebyggelsen og informere om, hvordan affaldet skal sorteres. Naboer lytter - Vi bliver vældig godt modtaget, fortæller Nihal Yildiz. De tyrkiske familier kender os jo, inviterer os ind på kaffe, og så fortæller vi om, hvorfor og hvordan affaldet skal sorteres. Det er klart mit indtryk, at de lytter til os. Udover Nihal og Nevin og en anden tyrkisk kvinde er der fire pakistanske og en marokkansk kvinde i Apostelgårdens miljøteam. De pakistanske kvinder besøger de beboere, der taler urdu, og den marokkanske kvinde besøger de arabisktalende beboere. Arbejdet i miljøteamet er frivilligt og er et led i en kampagne som Miljøkontrollen har gennemført i foråret 2004 i samarbejde med Apostelgården og Mjølnerparken på Nørrebro. Kvinderne i miljø-teamet har været på kursus i affaldshåndtering og vandbesparelser. Vil du vide mere om kampagnen, kan du kontakte Jasper Steinhausen i Miljøkontrollen på tlf

19 Nøgletal for affald Affald fra husholdninger stiger langsomt efter regnskabets deadline. Mængden af affald fra husholdninger er i de seneste ti år steget cirka 33 procent. Fra 2002 til 2003 er der dog kun tale om en mindre stigning på cirka tre procent. Mængden af erhvervsaffald og affald fra bygge- og anlæg i 2003 bliver først gjort op Ser man på tallene for genanvendelse blev 85 procent af affaldet fra byggeog anlægssektoren genanvendt i Her er man altså tæt på målet for genanvendelse, som er 90 procent i

20 For erhvervsaffald og husholdningsaffald er der lidt længere vej til målene. 42 procent af erhvervsaffaldet blev genanvendt i 2002, hvor målet er 59 procent i For husholdningsaffald blev 23 procent genanvendt i Målet er 32 procent i Stadig langt til mål for affaldssortering Københavnerne har pligt til at sortere affald i 12 typer. I forhold til målene for 2004 går det godt på flere områder, fx er målet for farligt affald allerede nået i Men for nogle typer genanvendeligt affald er der langt igen. Mængden af indsamlet pap er på rette vej, men skal fordobles, hvis vi skal nå målet for Det samme gælder mængden af indsamlet glas. Det lave tal for madaffald skyldes, at ordningen ophørte i sommeren

21 21

22 Datagrundlag - affald Affaldsmængder og genanvendelsesprocenter Husholdningsaffald: R98 indsamler alt husholdningsaffald i Københavns Kommune og indberetter hvert år opgørelser over de indsamlede mængder fordelt på fraktioner (obligatoriske sorterings-typer) til Miljøkontrollen. Udviklingen i mængderne af hushold-ningsaffald bygger således på de indberettede data fra R98. Erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald: Transportører af erhvervsog bygge- og anlægsaffald, der transporterer disse typer affald fra Københavns Kommune, skal have en aftale med kommunen. Transportørerne indberetter hvert år opgørelser over de indsamlede mængder fordelt på fraktioner på digital form til Miljøkontrollen. Udviklingen i mængderne bygger på de indberettede data fra disse transportører. Der ligger et stort arbejde i at få valideret de indberettede data i Miljøkontrollen. Miljøkontrollen sammenligner de indberettede tal med de tilsvarende indberettede tal fra modtageranlæggene af affaldet (genanvendelsesanlæggene, forbrændingsanlæggene, deponeringsanlæggene m.m). Derved kvalitetssikres data. Der kan fx opstå fejl pga., at der er angivet forkerte koder for fx fraktion, modtageranlæg, mængde osv. Når data er kvalitetssikrede, kan de samlede affaldsmængder findes ved at lægge de indberettede tal sammen indenfor den pågældende sektor eller indenfor den pågældende fraktion. Den procentvise genanvendelsesmængde indenfor de forskellige sektorer findes ved at dividere den samlede mængde af den indsamlede fraktion, der går til genanvendelse, med den samlede indsamlede mængde inden for sektoren husholdning, erhverv eller bygge- og anlæg. 22

23 Sorter og aflever dit affald rigtigt Til storskrald: elektronik, kølemøbler, pap, møbler, cykler og andet storskrald. Elektronik skal placeres ved siden af det øvrige storskrald og kan også afleveres på genbrugsstationerne. Til papircontaineren: Aviser, reklamer, blade, telefonbøger, kuverter og andet skrivepapir. Grene og øvrigt haveaffald. Til haveaffaldscontaineren: Til apoteket: Medicinrester og kanyler. Til farvehandleren, miljøbilen eller viceværten: Maling- og kemikalierester og batterier. Til batteribeholderen: Alle former for batterier også udtjente genopladelige. Til genbrugsstationen: Møbler, hårde hvidevarer, pap, imprægneret træ, bygge- og haveaffald, batterier, maling, kemikalier, glas, papir, PVC-affald, metal mv. Sorter papir på jobbet Foreslå på din arbejdsplads, at I sorterer papir, sådan at alle har en særskilt papirkurv kun til papir. 23

24 I fred for biler På cykelruterne finder du ly for den stadig stigende biltrafik i København. I 2003 blev cykelruten på Nørrebro udvidet. - Det er en smuk og sikker vej, der bringer os hurtigt gennem byen. Christian Østrup er glad for cykelruten på Nørrebro, som han cykler hver tirsdag på vej til svømning i Kildeskovhallen. - På cykelruten behøv-er jeg ikke bekymre mig om at blive kørt ned. Jeg kan slappe af og snakke med ungerne om, hvad vi ser på vores vej. Mylder på cykelstien Som mange andre københavnere er Christian inkarneret cyklist. Hver dag, i al slags vejr cykler han frem og tilbage mellem Frederiksberg og arbejdet i Trafikministeriet ved Frederiksholms Kanal. Og han mærker tydeligt, at flere og flere svinger sig i sadlen. - Vi holder jo nærmest i lag ved Rådhuspladsen om morgenen, siger han. Trods mylder på cykelstierne er Christian Østrup ikke et sekund i tvivl om sit valg af køretøj. Og opfordringen til andre falder prompte: - Ta' cyklen gennem byen, det er hurtigere og man kommer i god form. 24

25 Nøgletal for trafik Trafikken støjer Mere end boliger eller cirka hver sjette husstand i kommunen er belastet med et uacceptabelt støjniveau på mere end 65 decibel. Den stigende trafik er en medvirkende årsag til støjgenerne. Kommunen har besluttet at udarbejde en ny trafik- og miljøplan for København, som skal anvise en strategi for en mere bære-dygtig afvikling af trafikken. Herunder hvordan miljøpåvirkningerne fra trafikken kan mindskes. Lille stigning i biltrafikken I 2003 blev der i alt kørt 4,6 mio. km. i bil pr. døgn. Det er en stigning på cirka 19 procent i løbet af de seneste 10 år. Stigningen i biltrafikken skyldes bl.a., at københavnerne har fået flere biler og kører i dem. Især i fritiden bliver der kørt flere og længere bilture. Men der er også flere københavnere, der har fået arbejde i omegnen. Det er sværere at komme med kollektiv trafik eller på cykel til omegnens arbejdspladser, end det er til arbejdspladser inde i byen. Samtidigt er der bedre plads til at parkere bilen i omegnen. 25

26 I sidste halvdel af 90 erne steg biltrafikarbejdet med cirka tre procent om året. De seneste år har stigningen været knap så stor. I 2003 steg biltrafikarbejdet således med cirka en procent i forhold til Københavnerne cykler mere I 2003 blev der i alt kørt 1 mio. km. pr. døgn på cykel. Det er en stigning på cirka 34 procent i løbet af de seneste ti år. Københavnerne cykler altså mere. Dette står i modsætning til udviklingen på landsplan, hvor der bliver cyklet mindre. I andre byer, hvor der ligesom København bliver arbejdet for at forbedre forholdene for cyklister, oplever man også en stigning i cykeltrafikken. 26

27 I det meste af 90 erne steg cykeltrafikarbejdet cirka hvert tredje år efterfulgt af et par år med stagnation eller fald. Siden 1998 har cykeltrafikken dog været konstant stigende, selv om stigningen er blevet lidt mindre gennem årene. I 2003 steg cykeltrafikarbejdet således med to procent i forhold til Københavnerne får stadig flere biler Siden 1995 er der kommet 33 procent flere privatbiler i København. Det er bl.a. den økonomiske vækst, der giver flere københavnere råd til at købe bil. Andre kan være nødt til det, fordi de får et arbejde i omegnen, hvor det kan være svært at komme frem med tog, bus og på cykel. Endelig er der blevet flere unge og færre ældre i Københavns Kommune. De unge - særligt de, der har børn - er mere tilbøjelige til at anskaffe sig bil, end de ældre er. I sidste halvdel af 90 erne steg antallet af privatbiler med op mod otte procent om året. De seneste par år har stigningen været mindre, og i 2003 er der kun kommet cirka 1,5 procent flere biler end i Udviklingen i bilejerskabet er i øvrigt afhængig af faktorer som bilafgifter, skrotpræmier, benzinpriser mv., som Københavns Kommune ikke har indflydelse på. Flere tager toget Cirka en tredjedel af dem, der arbejder i København, cykler til arbejde. I modsætning til tidligere år kunne der i 2002 ikke registreres en stigning i cykelandelen. Bilandelen er tilsyneladende også faldet, mens den andel, som kører med tog, er steget. En forklaring på denne udvikling kan være, at der samlet set er flere, der arbejder i København. Det betyder formentlig også, at der er flere, som har langt til arbejde, og derfor vælger toget. 27

28 I 2002 åbnede første etape af metroen og de første to A-buslinier. Det bliver spændende i de kommende år at se, hvad det betyder for folks transportmiddelvalg. Tal for 2003 foreligger først efter regnskabets deadline. 28

29 Datagrundlag - trafik Biltrafik Biltrafikarbejdet er det samlede antal km, biler kører i Københavns Kommune i løbet af et døgn. Trafikken opgøres på grundlag af ca. 275 tællestationer, hvoraf ca. 90 bliver talt en dag hvert år, mens resten bliver talt en dag hvert femte år. Ud fra disse tællinger opgøres trafikken på det overordnede vejnet (regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader). Hertil kommer trafikken på de små, lokale veje, som ikke bliver talt, men som skønnes kun at udgøre ca.10 % af den samlede biltrafik. Cykeltrafik Cykeltrafikarbejdet er det samlede antal km, cykler kører i Københavns Kommune i løbet af et døgn. Trafikken opgøres på grundlag af ca. 260 tællestationer, hvoraf ca. 90 bliver talt en dag hvert år, mens resten bliver talt en dag hvert femte år. Ud fra disse tællinger opgøres trafikken på det overordnede vejnet (regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader). Hertil kommer trafikken på de små, lokale veje og stier, som ikke bliver talt. Størrelsesordenen af denne trafik kendes ikke præcist, men den skønnes at være mere end 10 % af den samlede cykeltrafik. Bilejerskab På baggrund af en særkørsel i Danmarks Statistik er biler opgjort efter deres ejers adresse. Personbiler inkluderer taxi, udlejnings-biler, leasingbiler, tjenestebiler og firmabiler mv. Biler til privat brug (husholdningsbrug) omfatter alle biler, hvor ejer i Centralregistret for Motorkøretøjer er registreret ved et CPR.nr. Omfanget, hvori firmabiler som er stillet til rådighed for en ansat indgår som privat personbil er usikkert, men skulle ikke have større indflydelse på det samlede tal. Leasingbiler er registreret hos leasingfirmaet, og ikke hos det firma som leaser bilen. Fra 2002 til 2003 er et større antal biler udflyttet fra København, hvilket påvirker tallene for biler til erhvervsbrug. Trafikstøj Støj har en væsentlig indflydelse på livskvalitet og sundhed. Støj giver gener i dagligdagen, kan medføre stress, hovedpine, forhøjet blodtryk 29

30 og øger risikoen for udvikling af hjertesygdomme og kredsløbslidelser. Det væsentligste støjproblem i København er, at to-tredjedele af alle boliger har en trafikstøjbelastning på over 55 db, som er grænseværdien for et tilfredsstillende støjniveau. Knap boliger er stærkt belastede af støj fra trafikken med niveauer over 65 db, og af dem er ca boliger belastet med mere end 70 db. Støj kan registreres ved enten måling eller beregning, og opgøres i db. Støjkortlægningen i København, er baseret på beregninger af trafikstøjen. Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse mellem målte og beregnede værdier. Støjen beregnes v.h.a. den nordiske beregningsmodel. Beregningsmodellen er opbygget til at beregne døgnækvivalente støjniveauer (døgngennemsnit), som der er opstillet vejledende støjgrænser for i Danmark. Støjkortlægningen i København kombinerer den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registerdata om boliger. Støjberegningen foregår i et digitalt kort, som indeholder samtlige bygninger i byen, med oplysninger om bygningshøjder, antal etager og antal beboelseslejligheder og samtlige vejstrækninger i byen, med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik og hastighed. Der er opstillet beregningspunkter for alle beboelser og i praksis gennemføres beregningerne ved, at støjbidraget fra de enkelte veje udregnes for hvert beregningspunkt, samtidig med at der tages hensyn til den skærmende - og den reflekterende virkning fra de bygninger, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Parametre bestemmende for trafikstøj De væsentligste parametre, der er bestemmende for trafikstøjniveauet er følgende: Støjkilde Trafikmængde Trafiksammensætning (andel af tung trafik) Trafikhastighed Fysiske forhold bestemmende for støjudbredelsen Afstand mellem kilde og modtager Skærmende eller reflekterende virkninger Vejbelægningens beskaffenhed Det er navnlig oplysninger om trafikhastigheden, der vurderes at medføre den største usikkerhed i støjkortlægningen. Fx vil en reduktion fra 60 km/t til 50 km/t give en reduktion i størrelsesordenen 2 db. Hvis man vil opnå samme reduktion ved at reducere trafikmængden, skal 30

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005

KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2005 KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 25 INDHOLD 2 TEKNIK- OG MILJØUDVALGETS BERETNING BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 8 TRANSPORTSYSTEMET 12 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED OG REKREATIVE OMRÅDER 16 VANDOMRÅDER RESSOURCER 2

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:35 13:35-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Spar på vandet - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Bedre investering at spare på energien end at sætte penge i banken I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med et nyt toilet

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget

Læs mere

NYT LIV I MILJØDEBATTEN

NYT LIV I MILJØDEBATTEN KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2001 NYT LIV I MILJØDEBATTEN D et grønne regnskab for 2001, som du sidder med i hånden, er slet ikke så grønt endda. I København har vi nemlig lavet Københavnernes Grønne

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grejsdalsparken. Ulrik Faarup Sørensen

Grejsdalsparken. Ulrik Faarup Sørensen Grejsdalsparken Ulrik Faarup Sørensen Behov At opnå administrations og driftsbesparelser ved udarbejdelse af fordelingsregnskab gennem ét intelligent system til håndtering af Energi Overvågning så energispild

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere