S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

Transkript

1 S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr, syenitpoifyr, kvartsporfyr, ignimbrit og helleflint Sandsten - Almesåkra-og Visingsösandsten Diabaser - Rymmengabbro og Bleking- Dala-diabaser. Granitter og porfyrer har en alder mellem 1350 og 1850 mill år og er dem, vi oftest genkender på stranden eller i grusgraven. Forfvrerne går ofte under fællesbetegnelsen "Påskallavikporfyr", hvilket er misvisende, da Påskallavikporfyr kun udgør en enkelt type. Et mere retvisende navn er Smålandsporfyr.Ved hjælp af en lup og med lidt.øvelse kan det imidlertid lade sig gøre at sætte et korrekt navn på de fleste Smålandsporfyrer.

2 Aldersskema forbjergarter og formationer I det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB). Alder (Ma) Bergarter Visingsögruppen NNV-liga till N-S-liga diabasgångar (BDD-gångar) Almesåkragruppen (?) Åsby- och Särnadiabaserna Götemar-, Uthammar-, Jungfrungraniterna m fl graniter Axamogångarna, den mafiska Bottnarydsviten Dalasandstenen, Öjebasalten Granitoider m fl djupbergarter tillhorande TMB 3 (Kristinehamn, S och V om Vättern, Trysil m fl) Granitoider m fl bergarter tillhörande TMB 2 (Rotedsmassivet, Töreboda-, Rätan-, Siljans- och Garbergsgraniterna, Dalaporfyrerna, Dalaporfyriterna, Värmlandsporfyrerna, Digerbergsbildningarna) Granitoider och samhöriga djupbergarter, yt- och gångbergarter tillhörande TMB 1 (Filipstads-, Järna- och Sorselegraniterna, röd Växjögranit, graniter nära Kårbole m fl graniter, kvartssyenit vid Skagen, Venjansporfyriten, Älgbergetporfyren, Nås-Tyforsvulkaniterna, Dobblon- och Smålandsporfyrerna, Dobblon-, Väderstads- och Malmbäckskonglomeraten, Smålands gångporfvr) Vetlanda- och Fröderydgrupperna Bäckabyintrusionen Askersunds- och Finspångsgraniterna, Undengnejsen (tonalit) >1870 Dobblongraniten Gråvackor, Dobblon Rämsbergskvartsiten?

3 SMÅLANDSPORFYR. Smålandsporfyrerne kan efter deres dannelsesmåde og kemiske sammensætning inddeles I følgende grupper og typer: A. Gangporfyrer: Påskallavikporfyr Sjögelöporfyr Emarpporfyr Högsrumaporfyr B. Syenitporfyr: Nymålaporfyr Lönnebergaporfyr C. Kvartsporfyr: Fagerhultkvartsporfyr D. Ignimbrit E. Helleflint: Hörnabohelleflint

4 KENDETEGN. Navn Farve Korn Feldspat Kvarts Andre kendetegn. Påskallavik grå, brun violet tæt-fin helleflintagtig 5-30 mm tabletformet 2-6mm blålig ofte zonar feldspat Sjögelö røc/rødbrun finkornet Emarp Høgsrum. Nymåla rødbrun, Rosagrå grå-rød Biiun violet mørkegrå-son Glansløs tæt-fink. helleflint-agtig. tæt-fin tæt-fin. 5-30mm tabletformet 2-30 mm 3-5mm 1-30mm tabletformet 2-6mm grå 3-8 mm grå-blå 3-5mm grå sjælden 2-3mm, grå Lönneberga gråsort-sort tæt 1-4 mm sjælden typisk zonar feldspat strøkom knække de Ofte stribet små strøkom ofte stribet: stribet knækkede strk. små knækkede strøkorn, biotit. Fagerhult mørkegrå-s ort tæt 1-5 mm 2-3mm blålig af og til stribet. Porfyrerne har været udsat for bjergtryk efter deres dannelse.det viser sig ved 1) afrundede hjørner på feldspatstrøkornene, 2) knækkede feldspatstrøkorn og 3) striber især i de mørke mineraler. Helleflint er metamorfoseret porfyr eller ignimbrit. I modsætning til hornfels som den kan minde meget om - går striberne ikke helt igennem stenen, der desuden indeholder strøkorn, som striberne går udenom - strøkornene er altså ældst. I modsætning til Ignimbrit indeholder helleflint bjergtryksstriber - såkaldte foliationsstriber - som er svaghedszoner. Slår man med hammer på helleflint vil den spalte i flager langs foliationen. En ignimbrit spalter aldrig i flager, men springer som flint.

5 S M Å L A N D S P O R F Y R Kort over lokaliteter, der har givet navn til de mest almindelige typer af Smålandsporfyrer. r

6 SMÅLANDSGRANITTER Smålands granitter kan inddeles i 2 hovedgrupper: 1. Røde smålandsgranitter. 2. Granitter af Filipstad-type. De røde granitter udgør langt den overvejende del af granitterne, og dækker især den nordlige og østlige del af Småland. Der er tale om meget sure bjergarter,med et karakteristisk udseende: 1. Farven er rød-rødbrun,hvilket skyldes et stort indhold af kalifeldspat. 2. Kvartsen er hvidgrå-blå, i enkelte tilfælde violetblå. 3. Biotit er eneste mørke mineral og findes som næsten sorte pletter af og til med et grønligt skær. I sidstnævnte tilfælde er biotitten omdannet til klorit. 4. En stor del af granitterne er pyterlitiske, dvs. at kvartskomene ligger i "ringe" omkring kalifeldspatterne. UTHAMMAR-GRANIT har rødbrun kalifeldspat,op til 40 % grå-lyseblå kvarts og en ubetydelig mængde biotit. Det store kvartsindhold skyldes, at granitten er dannet i nær kontakt med kvartsit - den såkaldte Västervik-kvartsit. Granitten er ofte pyterlitisk GÖTEMAR-GRANIT indeholder rødbrun kalifetdspat,lysegrå-røgfarvet kvarts samt få og små korn af biotit. Svag pyterlitisk. Da øen Blå Jungfrun med den sjældnere Jungfrum-granit for år tilbage blev fredet,overtog Götemar-granitten rollen som vigtig eksportvare under navnet "Askaramåla". VÅNEVIK-GRANIT har rød-rødbrun kalifeldspat, ; blå-blåviolet kvarts,små mængder af titanit og et ubetydeligt indhold af biotit. Kvartsen findes ofte i ret store aggregater.

7 I den sydlige del af granitområdet bliver bjergarterne mere basiske og kaldes intermediære. Det kan ses af, at plagioklas vinder frem på bekostning af kalifeldspat og at mørke mineraler som biotit og hornblende bliver almindelige. ROSA VÄXJO-GRANIT er en lys variant af den granittype svenskerne kalder "Rød våxj6".den lyse farve skyldes et stort indhold af hvide-gullige plagioklaskom.kalifeldspatter er rosafarvede ; mens kvartsen er hvid-grå. Biotit findes i mørke hobe. GRÅ VÅXJO-GRANIT er udbredt i et stort område ved Växjo og i en række mindre enklaver SØ for Vättern. I hovedområdet er den meget mørk med op til 50 % mørke mineraler i form af biotit og homblende. Kalifeldspat er rosa-brun og overgås i mængde af grålige plagioklaskom. Den sparsomme kvarts er grålig. I flere af enklaverne ligner bjergarten en mellemting mellem rosa- og grå vaxjö-granit. I området syd for Vättern findes granitter, som er nært beslægtede med Filipstad-granitterne længere mod nord. Der er ofte tale om typiske trikolore-granitter med blålig kvarts, rød kalifeldspat og hvid-gul plagioklas. Plagioklasen danner ofte ringe om kalifeldspatterne på samme måde som i rapakivier. BARNARP-GRANIT findes ved byen af samme navn lidt syd for Vättem. Der er tale om en typisk trikolore-granit, som findes i såvel grov- som mellemkomede typer. De grovkornede findes oftest i grænseområderne til de røde smålandsgranitter, og har et stort indhold af rød kalifeldspat. Udover de nævnte granitter findes der mange mindre kendte typer f.eks. Jungfran-granit, Virbo-granit, Alö-gramt, Tuna-granit, Vislanda-granit, Flivik-granit og Loftahammar-gnejsgranit. De 6 beskrevne granitter er på grund af deres karakteristiske udseende glimrende ledeblokke, og er ført til Danmark med baltisk is.

8 SMÅLANDSGRANIT