Bilag 7. Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016 Info

Transkript

1 Bilag 7 Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016 Info

2 Indholdsfortegnelse Info 4 Sådan bruger du planen 5 Ændringer i Kommuneplan Ændringer i Bosætning og Erhverv 7 Kort over arealudlæg 10 Kort over akvakultur 11 Kort over detailhandel 12 Kort over turisme 13 Ændringer i Natur og Landskab 14 Kort over naturområder 16 Kort over økologiske forbindelser 17 Kort over lavbundsarealer 18 Kort over bevaringsværdige landskaber 19 Kort over større sammenhængende landskaber 20 Kort over landbrug 21 Kort over skovrejsning 22 Ændringer i Klima og Energi 23 Kort over biogas 24 Ændringer i Infrastruktur og Mobilitet 25 Ændringer i Kulturarv 26 Kort over kulturmiljøer 27 Kort over bevaringsværdige bygninger 28 Om processen 29 Planens forudsætninger 30 Planens rækkefølge 31 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 32 Grønt Danmarkskort 35 Beskyttede områder og arealreservationer 36 Vandplanlægning 37 Natura 2000-områder 38 Regional Råstofplan 39 Kystnærhedszonen 40 Nabokommuner 42 2

3 Trafikplanlægning 43 Grundvand 44 Kortlægning af grundvand 45 Vandforsyning 47 Byudvikling i forhold til bymønstret 48 Redegørelse for arealudlæg 56 Hjørring - Farøvej 57 Poulstrup - Gammel Rønnebjergvej 60 Grundvandsressourcen og sårbarhed 63 Grundvandsbeskyttelse 67 Arealrummelighed til byudvikling 71 Arealforbrug de seneste 12 år 72 Arealernes fordeling i forhold til bymønstret 74 Udtagne arealer 76 Nye arealudlæg 77 Miljøvurdering 79 Retsvirkninger og klagevejledning 80 Kontakt 82 Kommuneplantillæg 83 3

4 Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er den bærende og overordnede plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og retningslinjer for kommunens udvikling de næste 12 år. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling. Kommuneplanen omfatter hele kommunen og beskriver byrådets mål og strategier for udviklingen - for eksempel, hvordan byerne skal vokse, erhvervsudvikling, overordnet infrastruktur, natur og landskab og mange andre emner. Hvert 4. år skal byrådet tage stilling til hvordan kommuneplanen skal revides - enten i sin helhed eller for nærmere angivne emner eller områder. I perioderne mellem kommuneplanrevisionen kan kommuneplanen bliver ændret ved hjælp af tillæg, der typisk bliver vedtaget i forbindelse med lokalplaner. Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanen, mens den enkelte borger ikke er direkte forpligtet af planen. Kommuneplanens indhold Ifølge planloven skal en kommuneplan bestå af: En hovedstruktur, der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen En række retningslinjer for arealanvendelse. Det vil sige detaljerede bestemmelser for de begrænsninger og muligheder, der er for at anvende bestemte arealer til forskellige formål. Retningslinjerne kan dække store dele af kommunen, og et enkelt område kan være omfattet af flere retningslinjer Rammer for lokalplanlægningen. Det vil sige detaljerede bestemmelser for, hvor der må bygges, hvad der må bygges, og hvordan det skal se ud. Desuden skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for planens forudsætninger. 4

5 Sådan bruger du planen (Her indsættes en film og forklarende tekst) 5

6 Ændringer i Kommuneplan 2016 i forhold til Kommuneplan 2013 Der er foretaget redaktionelle ændringer af alle afsnit, retningslinjer og redegørelser til retningslinjerne med henblik på at forkorte længden af teksterne og samtidig gøre teksterne mere læsevenlige. Indholdsmæssigt er teksterne uændrede, medmindre andet er angivet. Alle hidtidige afsnit med baggrund, beskrivelser og definitioner fra Kommuneplan 2013 udgår, dog er relevante dele af teksterne indarbejdet i strategi-afsnit eller redegørelser til retningslinjer. Der er en række retningslinjer, som udgår, fordi de enten er sammenskrevet med andre retningslinjer, indarbejdet i strategien eller er omfattet af anden lovgivning. Dertil kommer en række retningslinjer, som er ajourført med konkrete arealudlæg i denne kommuneplan. 6

7 Ændringer i Bosætning og Erhverv Bosætning og Erhverv-afsnittet består af kommunens målsætning for bosætning og erhverv samt strategier og retningslinjer for de tilhørende emner. Målsætning Der er udarbejdet en ny målsætning for natur og landskab. Bymønster og byudvikling Der er udarbejdet en ny strategi for bymønster og byudvikling, som bl.a. fokuserer på, at byudvikling skal ske, hvor der er et udviklingspotentiale og et reelt behov. Bosætning Der er udarbejdet en ny strategi for bosætning, som bl.a. fokuserer på gode og attraktive rammer for hverdagslivet, kommunens styrker, et varieret og attraktivt boligudbud og landdistriktets kvaliteter. Der udlægges nye arealer til boliger ved Skagensvej/Golfparken i Hjørring (2,9 ha), Spangkærvej i Hjørring (18,8 ha), Halvorsmindevej i Hjørring (1 ha), Friskbækvej i Hjørring (1 ha) og Galgebakkevej i Vrå (6,4 ha). Der udtages eksisterende boligareal ved Vellingshøjsvej i Hjørring (22,1 ha). Der gives mulighed for boligformål og offentlige formål på Dyregården Ferdinand ved Spangkærvej i Hjørring og for boligbyggeri i 3 etager på den sydlige del af Brinken i Hjørring. Erhvervsudvikling Der er udarbejdet en ny strategi for erhvervsudvikling, som bl.a. fokuserer på vækstpotentialer, bæredygtig erhvervsudvikling, kvalificerede medarbejdere og samarbejde mellem kommunen og øvrige aktører. samt Der udlægges nye arealer til erhverv ved Farøvej i Hjørring (13,3 ha), Lilleheden Skovvej i Hirtshals (26,5 ha), Søndergade i Hirtshals (8,8 ha) og Industrivej i Løkken (5 ha) Der udtages eksisterende erhvervsareal ved Minkvej i Hirtshals (11 ha). I retningslinje 6.4 udvides det udlagte område til anlæg til akvakultur med recirkulation til at omfatte hele den igangværende havneudvidelse ved Hirtshals Havn. Detailhandel 7

8 Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Der sker ændringer i udpegningen til retningslinje 3.1 om bymidter og retningslinje 3.4 om lokalcentre. Hjørring, Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken Der er udarbejdet helhedsplaner for Hjørring og de fem områdebyer, som tager udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Byernes udfordringer og potentialer bruges som afsæt til at tegne byens fremtid, og der peges på konkrete initiativer, der vil styrke den enkelte by. Landdistrikter Der er udarbejdet en ny strategi for landdistrikter, som fokuserer på det gode hverdagsliv og samarbejde mellem kommunen og de lokale aktører og på at tage del, rydde op og tænke nyt. Der udlægges nye arealer til erhverv ved Ålborgvej i Harken (0,8 ha) og Gammel Rønnebjergvej i Poulstrup (2,4 ha). Der udtages eksisterende areal til offentlige formål øst for skolen i Poulstrup (2,8 ha), erhvervsareal ved Gammel Rønnebjergvej i Poulstrup (1 ha) og erhvervsareal ved Agervej i Rakkeby (0,8 ha) Der er gennemført en forenkling og en reduktion af antallet af kommuneplanrammer, og der gives i landsbyer og lokalbyer mulighed for flere anvendelser med udgangspunkt i den enkelte bys størrelse og funktioner. Kystbyer og sommerhuse Der er udarbejdet en ny strategi for kystbyer og sommerhuse, som fokuserer på udvikling af kommunens kystbyer og sikring af attraktive sommerhusområder samt erstatningsgrunde som følge af kysterosion. Turisme Der er udarbejdet en ny strategi for turisme, som fokuserer på, at den basale turismeservice skal være i orden, når turisterne besøger et ferieområde, en fortsat produktudvikling af turismeerhvervet, attraktive overnatningsmuligheder og bredt samarbejde med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere. Der er fastsat ny retningslinje 9.4 om indlandsferieområde Sindal med tilhørende udpegning. 8

9 Retningslinje 9.5 om hotelpligt er ændret, så retningslinjen kun omhandler hoteller inden for de kystnære byzoneområder, og der gives under visse forudsætninger mulighed for omdannelse til boliger. 9

10 Kort over arealudlæg Der udlægges nye arealer til boliger ved Skagensvej/Golfparken i Hjørring (2,9 ha), Spangkærvej i Hjørring (18,8 ha), Halvorsmindevej i Hjørring (1 ha), Friskbækvej i Hjørring (1 ha) og Galgebakkevej i Vrå (6,4 ha) Der udtages eksisterende boligareal ved Vellingshøjsvej i Hjørring (22,1 ha). Der udlægges nye arealer til erhverv ved Farøvej i Hjørring (13,3 ha), Lilleheden Skovvej i Hirtshals (26,5 ha), Søndergade i Hirtshals (8,8 ha) og Industrivej i Løkken (5 ha) Der udtages eksisterende erhvervsareal ved Minkvej i Hirtshals (11 ha). 10

11 Kort over akvakultur I retningslinje 6.4 udvides det udlagte område til anlæg til akvakultur med recirkulation til at omfatte hele den igangværende havneudvidelse ved Hirtshals Havn. 11

12 Kort over detailhandel I retningslinje 3.1 reduceres afgrænsningen af bymidterne i Hirtshals, Vrå og Sindal med henblik på at styrke detailhandlen i den centrale del af bymidterne i disse byer. I samme retningslinje udvides afgrænsningen af bymidten i Tversted langs Tannisbugtvej med henblik på, at dele af Tversted Kros lokaler kan tages i brug til butiksformål. I retningslinje 3.4 udvides afgrænsningen af lokalcentret i Løkken med henblik på, at området får en størrelse, hvor det er muligt at etablere i alt m² butiksareal. OBS: Signaturerne er meget små og kan være svære at se - zoom ind i kortet for at se dem. 12

13 Kort over turisme Der udpeges i retningslinje 9.4 et nyt indlandsferieområde på ca. 2 km² ved Sindal. 13

14 Ændringer i Natur og Landskab Natur og Landskab-afsnittet består af kommunens målsætning for natur og landskab samt strategier og retningslinjer for de tilhørende emner. Målsætning Der er udarbejdet en ny målsætning for natur og landskab. Natur Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Der sker ændringer i udpegningerne i: Retningslinje 14.2 om særligt værdifulde naturområder Retningslinje 14.3 om potentielle naturområder Retningslinje 14.4 om økologiske forbindelser Der er fastsat ny retningslinje 14.5 om vandløb og søer. Der er fastsat ny retningslinje 14.6 om lavbundsarealer med tilhørende udpegninger. Landskab Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013, og herudover er tilføjet ny strategi om landskabet som rum for rekreativ udfoldelse, Der er fastsat ny retningslinje 16.1 om bevaringsværdige landskaber med tilhørende udpegninger, der omfatter kommunens landskabsperler og uforstyrrede landskaber. Retningslinje 16.2 med tilhørende udpegninger ændrer navn til større sammenhængende landskaber, og der sker ændringer i udpegningen. Kyst Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Landbrug Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013, og herudover er tilføjet ny strategi om udvikling af produktion og teknologi samt udbredelse af ekstensive og økologiske driftsformer. Der sker ændringer i udpegningen til retningslinje 10.2 om særligt værdifulde landbrugsområder. 14

15 Der sker ændringer retningslinje 11.1 om store husdyrbrug og den tilhørende udpegning. Skovrejsning Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Der sker ændringer i udpegningen til retningslinje 12.1 om skovrejsningsområder. Der sker ændringer i udpegningen til retningslinje 12.2 om områder, hvor skovrejsning er uønsket. Friluftsliv Der er udarbejdet en ny strategi for friluftsliv, som bl.a. omhandler kommunens ønske om at understøtte et bredt udbud af friluftsaktiviteter, samarbejde med forskellige aktører og sikre tilgængelighed for alle. 15

16 Kort over naturområder I retningslinje 14.2 udpeges ca. 32 km² ha særligt værdifulde naturområder. Der udgår ca. 10 km² særligt værdifulde naturområder på baggrund af konkrete vurderinger. I retningslinje 14.3 udgår ca. 2 km² ha potentielle naturområder på baggrund af konkrete vurderinger. 16

17 Kort over økologiske forbindelser I retningslinje 14.4 sker justeringer af udpegningen af økologiske forbindelser, som skal sikre, at der er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter. De økologiske forbindelser er en del af det samlede naturnetværk i kommunen. Der udpeges ca. 11 km² økologiske forbindelser, og der udgår ca. 3 km² økologiske forbindelser. 17

18 Kort over lavbundsarealer I retningslinje 14.6 foretages en ny udpegning af ca. 61 km² lavbundsarealer. Lavbundsarealerne omfatter områder med høj grundvandsstand og tidligere vådområder. 18

19 Kort over bevaringsværdige landskaber I retningslinje 16.1 foretages en ny udpegning af ca. 108 km² ha bevaringsværdige landskaber, der omfatter kommunens landskabsperler og uforstyrrede landskaber. Hovedparten af de bevaringsværdige landskaber er samtidig del af større sammenhængende landskaber. Den eksisterende udpegning af uforstyrret landskab på ca. 67 km² udgår. 19

20 Kort over større sammenhængende landskaber I retningslinje 16.2 udpeges ca. 22 km² ha større sammenhængende landskaber. Der udgår ca. 12 km² ha større sammenhængende landskaber på baggrund af konkrete vurderinger. 20

21 Kort over landbrug I retningslinje 10.2 udgår fem områder (i alt ca. 7 km²), som hidtil har været udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Begrundelsen herfor er, at tre områder ligger, hvor der er et øget beskyttelsesniveau til udvaskning af nitrat til overfladevand (nitratklasse), et område er Harken by, og et område er Gårdbo Sø, som ønskes genoprettet. I retningslinje 11.1 udpeges fire områder (i alt ca. 117 km²) til placering af store husdyrbrug. Udpegningen er foretaget som en positiv-udpegning, der viser de større og sammenhængende områder, hvor der overordnet set er gode placeringsmuligheder for store husdyrbrug. Udpegningen sker på baggrund af vurderinger af bl.a. landskab, natur samt afstand til naboer og infrastruktur. De to eksisterende områder til store husdyrbrug på ca. 8 km²udgår, fordi udpegningskriterierne er ændrede i forhold til KP

22 Kort over skovrejsning I retningslinje 12.1 udpeges ca. 20 km² skovrejsningsområder, hvor skovrejsning ønskes fremmet. Der udgår ca. 4 km² ha skovrejsningsområder, hvor skovrejsning ønskes fremmet, fordi skov vurderes uhensigtsmæssig i forhold til landskabsinteresser og særlige udsigtsforhold. I retningslinje 12.2 udpeges et område (ca. 2 km²), hvor skovrejsning er uønsket. Området ligger i forlængelse af eksisterende område ved kysten, hvor skovrejsning er uønsket. Der udgår tre områder (ca. 2 km²), hvor skovrejsning er uønsket, fordi skov vurderes at være forenelig med landskabsinteresserne. 22

23 Ændringer i Klima og Energi Klima og energi-afsnittet består af kommunens målsætning for klima og energi samt strategier og retningslinjer for de tilhørende emner. Målsætning Der er udarbejdet en ny målsætning for klima og energi. Klimatilpasning Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013 med udgangspunkt i Hjørring Kommunes Klimatilpasningsplan, og herudover er tilføjet ny strategi om Fremtidens Villavej. Energi Der er udarbejdet en ny strategi for energi, som fokuserer på grøn omstilling, lokalt ejerskab, forpligtende aftaler og kommunens strategiske energiplan. Afsnittet om kraft-/varmeværker er indarbejdet og udgår som selvstændigt afsnit. Affald Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013 og ajourført med udgangspunkt i Hjørring Kommunes Affaldsplan. Biogas Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013, og herudover er tilføjet ny strategi om lokalt ejerskab og lokale netværk. Biogasområde ved Hjørring udgår, fordi det ligger uhensigtsmæssigt i forhold til den øvrige erhvervsudvikling i Hjørring. Solenergi Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013, og herudover er tilføjet ny strategi om lokalt ejerskab og lokale arbejdspladser. Vindmøller Strategi-afsnittet er en status på den gennemførte planlægning for vindmøller i planperioden. Der skal i den kommende planperiode udarbejdes en temaplan om vindmøller. Der overføres 5 potentielle vindmølleområder til Kommuneplan

24 Kort over biogas I retningslinje 22.2 udgår biogasområde ved Hjørring, fordi området ligger uhensigtsmæssigt i forhold til den øvrige erhvervsudvikling i Hjørring. 24

25 Ændringer i Infrastruktur og Mobilitet Infrastruktur og Mobilitet-afsnittet består af kommunens målsætning for infrastruktur og mobilitet samt strategier og retningslinjer for de tilhørende emner. Målsætning Der er udarbejdet en ny målsætning for infrastruktur og mobilitet. Veje Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Stier Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Havne, lufthavn og jernbaner Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan Mobilitet Der er udarbejdet en ny strategi for mobilitet, som fokuserer på nytænkning af den kollektive trafik, ændring af bilister holdninger og adfærd, pilotprojekt for større virksomheder, øget privat samkørsel og skolebørns transport. Digital infrastruktur Der er udarbejdet en ny strategi for digital infrastruktur, som fokuserer på forbedring af internet- og mobildækning, udvikling af digitale løsninger og profilering af Hjørring Kommune som en digital kommune. Der er fastsat nye retningslinjer ( ) i overensstemmelse med fælles mastepolitik i Business Region North. Tekniske anlæg Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan

26 Ændringer i Kulturarv Kulturarvs-afsnittet består af kommunens målsætning for kulturarv samt strategier og retningslinjer for de tilhørende emner. Målsætning Der er udarbejdet en ny målsætning for kulturarv. Værdifulde kulturmiljøer Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013 med fokus på kulturmiljøer som stedbunden ressource, respektfuld udvikling, synlighed og formidling. Retningslinje 15.1 om værdifulde kulturmiljøer er udvidet med bestemmelse om lokalplaner i kulturmiljøer, og der sker ændringer i udpegningen. Bevaringsværdige bygninger Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013 med fokus på, at bygningerne giver karakter og kvalitet til omgivelserne, bevaring sker gennem tidssvarende anvendelse, respektfuld forandring og udpegning af flere bygninger. Retningslinje 15.2 om bevaringsværdige bygninger er udvidet med bestemmelser om lokalplaner for bevaringsværdige bygninger, og der sker ændringer i udpegningen. Kirkeomgivelser Strategi-afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi fra Kommuneplan 2013 med fokus på kirkernes bymæssige og landskabelige kvaliteter. Retningslinje 15.3 om beskyttelseszoner omkring aftalekirker er udvidet med bestemmelse om lokalplaner indenfor aftalekirkernes beskyttelseszoner. Karaktergivende træer og beplantninger Der er udarbejdet en ny strategi for karaktergivende træer og beplantninger, som bl.a. omhandler, at der ved planlægning, omdannelse og drift skal tages hensyn til træer og beplantning, der er karaktergivende for det enkelte byrum. Der er fastsat ny retningslinje 15.4 om karaktergivende træer. 26

27 Kort over kulturmiljøer I retningslinje 15.1 udpeges 14 nye kulturmiljøer, mens 6 kulturmiljøer opdeles i flere selvstændigt afgrænsede kulturmiljøer, fordi historiefortællingen er meget forskellig. 6 kulturmiljøer udgår, fordi områdets historiefortælling er begrænset. Afgrænsningen af de øvrige eksisterende udpegede kulturmiljøer er ajourført i forhold til faktiske forhold og fortælleværdien i området. 27

28 Kort over bevaringsværdige bygninger I retningslinje 15.2 udpeges 74 nye bevaringsværdige bygninger, som ligger i værdifulde kulturmiljøer, er udpeget i eksisterende lokalplaner eller udpeges på grund af deres særlige værdi. 13 bygninger udgår, fordi bygningerne er nedrevet eller væsentligt ombyggede. OBS: Signaturerne for de bevaringsværdige bygninger er meget små og kan være svære at se - zoom ind i kortet for at se dem. 28

29 Om processen - fra strategi til vedtagelse Udarbejdelsen af Hjørring Kommuneplan 2016 tager afsæt i PLUS 15, som er Byrådets plan- og udviklingsstrategi. Herefter er der følgende skridt i processen frem til Byrådets vedtagelse af Hjørring Kommuneplan 2016: Forudgående offentlig høring Hjørring Kommune afholdt i september og oktober 2015 forudgående offentlig høring, hvor der bl.a. blev afholdt rundbordssamtaler med en række relevante interessenter. Temaerne for samtalerne var: Bosætning - i byen og i landdistriktet Erhvervsudvikling Sundhed og rehabilitering og Unge og uddannelse. Byrådets godkendelse af Forslag til Hjørring Kommuneplan

30 Planens forudsætninger Kommuneplanen skal ledesages af en redegørelse for planens forudsætninger: Planens rækkefølge Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Grønt Danmarkskort Beskyttede områder og arealreservationer efter anden lovgivning Vandplanlægning Natura 2000-områder Regional Råstofplan Kystnærhedszonen Nabokommuner Trafikplanlægning Grundvand Arealrummelighed til byudvikling 30

31 Planens rækkefølge Fastlæggelse af rækkefølge for byudvikling sker efter planlovens hovedprincip om "indefra og ud" med det formål at sikre sammenhængende byudvikling. Byvækst indefra og ud Gennem retningslinje 2.1 om byvækst fastsættes, at byvækst skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet indefra og ud samt skal sikre en klar grænse mellem by og land se retningslinje 2.1 (/plan/3#/1433). Arealudlæg til boliger Gennem retningslinje 2.4 om arealudlæg til boliger i Hjørring udlægges to boligarealer ved Spangkærvej og Halvorsmindevej se retningslinje 2.4 (/plan/3#/1529). For arealudlægget ved Spangkærvej er der fastlagt en rækkefølgebestemmelse, hvor arealet vest for Spangkærvej udgør første etape af boligudbygningen og skal være udnyttet, før arealet øst for Spangkærvej, som udgør anden etape, kan udnyttes. Med ordet rækkefølge angives alene, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske, dvs. hvad der kommer før hvad. Bestemmelsen indebærer ikke krav om en egentlig tidsfølgeplan, dvs. med tidspunkter for gennemførelse af udbygningen. For arealudlægget ved Halvorsmindevej er der fastsat bestemmelse om, at udnyttelsen af det udlagte område skal ske på baggrund af en samlet plan for hele rammeområdet. Arealudlæg til erhverv Arealer, der kan anvendes til erhvervsformål, skal udbygges som etapevis, sammenhængende byudvikling, hvilket indebærer, at der ikke kan planlægges for og bebygges uden naturlig sammenhæng med eksisterende byområder. Der kan ikke planlægges for byggeri med motorvejsnær placering og ind mod den eksisterende by, da det vil stride mod princippet om sammenhængende byudvikling "inde-fra og ud". Gennem retningslinje 6.1 om arealudlæg til erhverv i Hjørring udlægges et erhvervsareal ved Farøvej. Det fastsættes, at udviklingen af erhvervsområdet skal ske inde fra og ud, sådan at etablering af erhverv langs motorvejen skal i takt med, at det samlede erhvervsområde trinvist udvides mod øst se retningslinje 6.1 (/plan/3#/1435). 31

32 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi lægger den kurs som Regionsrådet i samarbejde med Vækstforum, kommunerne og andre partnere vil følge, når vi sætter sejl mod fremtidens mål om at skabe et stærkt Nordjylland præget af dynamik, udvikling og vækst. Vision I strategien er formuleret følgende vision for Nordjyllands vækst og udvikling: Nordjylland er i 2020 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhæng og balance i hele regionen og for i høj grad at have udnyttet globaliseringens muligheder og de regionale styrkepositioner. Nordjylland skal nå sine mål gennem internationalt udsyn, åbenhed og samarbejde og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative idéer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder. Indsatsområder Omdrejningspunkterne i strategien er tre indsatsområder, som tager afsæt i Nordjyllands særlige udfordringer og muligheder: Et sammenhængende Nordjylland Et Nordjylland i vækst Et attraktivt Nordjylland Et sammenhængende Nordjylland Strategiens mål er at skabe mobilitet, vækst og sammenhængskraft i hele Nordjylland. Det kræver stærke transport- og kommunikationsforbindelser både inden for og ud af regionen. Det gælder den trafikale infrastruktur med veje, jernbaner, havne og lufthavn samt den digitale infrastruktur. En god infrastruktur til godstransport, et velfungerende transporterhverv og effektiv opkobling til de øvrige nationale og transnationale transportkorridorer er vigtig for erhvervsudviklingen i Hjørring Kommune. Med Hirtshals som transportknudepunkt til Norden og Europa er gode transportforbindelser en forudsætning for fortsat vækst og udvikling i området. Hjørring Kommune vil understøtte en for etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn, som skal give godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod syd ad Hirtshalsbanen. Gennem kommuneplanen er der reserveret en

33 m bred planlægningszone til godssporsforbindelsen - fra godsbaneterminalen ved standsningssted Emmersbæk til havnen se retningslinje 4.6 (/plan/3#/1453). Hjørring Kommune arbejder for, at den statslige jernbanestrækning gennem kommunen klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Gennem kommuneplanen er der reserveret areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering se retningslinje 4.8 (/plan /3#/1453). Hjørring Kommune vil understøtte udbygningen af den digitale infrastruktur, så god internetforbindelse og mobildækning bliver en styrke for bosætning og erhvervsudvikling. Gennem kommuneplanen er der fastsat retningslinjer for placering af antenner og master i overensstemmelse med fælles mastepolitk i Business Region North se retningslinje (/plan/3#/1455). Et Nordjylland i vækst Strategiens mål er at stimulere til ny vækst i Nordjylland på de områder, hvor regionen har særlige potentialer, og hvor der findes lyst og vilje til vækst. Et innovativt og kompetencestærkt erhvervsliv er den bedste garant for skabelse af nordjyske arbejdspladser og holdbar vækst. Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har et stærkt samarbejde om Nordjylland. Kommunerne og regionen har pr. 1. januar 2015 etableret Business Region North Denmark med henblik på et tæt og forpligtende samarbejde om en fælles vækstdagsorden. Kommunerne og regionen har som et led heri formuleret et fælles afsnit til kommunernes planstrategier om vilkår og globale udfordringer samt stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer. Erhvervsudvikling er et nyt emne i kommuneplanen. Kommuneplanens strategi for erhvervsudvikling har fokus på at understøtte kommunens vækstpotentialer, på bæredygtig erhvervsudvikling, kvalificerede medarbejdere, erhvervs udenfor byerne samt et servicetjek af de eksisterende erhvervsområder. Strategien understøttes af: Konkrete erhvervsudlæg primært i Hjørring og Hirtshals se retningslinje 6.1 og retningslinje 6.3 (/plan/3#/1435). Udpegning af et nyt indlandsferieområde ved Sindal, hvor der er fokus på at udvikle naturturisme se retningslinje 9.4 (/plan/3#/1496). Udpegning af 4 områder til placering af store husdyrbrug se retningslinje 11.1 (/plan 33

34 /3#/1440). Et attraktivt Nordjylland Strategiens mål er at styrke Nordjyllands position som en attraktiv region for borgere, besøgende og erhvervsliv. Potentialet indenfor rig natur, rent miljø og et godt kulturliv skal udnyttes optimalt. Kommuneplanens bosætningsstrategi har fokus på gode og attraktive rammer for hverdagslivet, kommunens potentialer, et varieret og attraktivt boligudbud, landdistriktets kvaliteter, alternative boformer og på de gode historier. Bosætningsstrategien følges op af arealudlæg til byudvikling primært i Hjørring, fordi Hjørring udgør en vigtig og stærk brik i forhold til at styrke bosætningsindsatsen. Der er udarbejdet helhedsplaner for Hjørring og de 5 områdebyer. Helhedsplanerne skal ses som en udviklingsplan, hvor der arbejdes med de store linjer. Byen i dag er en analyse, hvor bl.a. byens fysiske struktur, mødesteder og de blå og de grønne strukturere beskrives. Byen i gang er en gennemgang af aktuelle projekter, der har betydning for byens udvikling. Byen i fremtiden beskriver fremtidige udviklingsretninger, hvor der fokus på at udnytte byens potentialer. Hjørring er kendt som uddannelsesbyen i Vendsyssel. Derfor er der i helhedsplanen for Hjørring fokus på at styrke studiemiljøet bl.a. ved at sikre et attraktivt bymiljø og byliv med butikker, caféer og centralt beliggende ungdomsboliger samt et uddannelsesudbud, der matcher erhvervets efterspørgsel. 34

35 Grønt Danmarkskort Udpegningen af de eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort er foretaget på følgende grundlag: Biodiversitetskortet Kortlagte områders naturkvalitet Registrering af beskyttet natur Tilgængelig viden om rødlistede arter Tidligere kommuneplan-udpegninger De udpegede særligt værdifulde naturområder og potentielle naturområde kan ses under Kort og retningslinjer for Natur - se retningslinje 14.2 og retningslinje 14.3 (/plan /3#/1383). 35

36 Beskyttede områder og arealreservationer efter anden lovgivning I kommuneplanen er der taget hensyn til arealreservationer og beskyttede områder efter anden lovgivning, herunder Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, Skovloven og Vandløbsloven. Det drejer sig om bygge- og beskyttelseslinjer, naturbeskyttede og fredede områder, beskyttede diger og beskyttede fortidsminder og om arealreservationer til tekniske anlæg, såsom højspændingsanlæg, baneanlæg og vejudlæg fastlagt i projekterings- og anlægslove mv. Kommuneplanens retningslinje 5,1 om højspændingslinjer fastsætter, at der ikke må foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdes af de nævnte tracéer - se retninglinje 5.1 (/plan/3#/1454). Kommuneplanens retningslinje 5,2 om naturgasledninger fastsætter, at der ikke må foretages dispositioner, der hindrer opretholdes af transmissionsledninger for naturgas - se retninglinje 5.2 (/plan/3#/1454). 36

37 Vandplanlægning Kommuneplanen er i fuld overensstemmelse med regler om indsatsprogram jf. lov om vandplanlægning. Ved realisering af indsatserne i indsatsprogrammet sker det efter vurdering i forhold til anden lovgivning og planer. Det undersøges endvidere, hvordan fisk, flora og fauna i de berørte vandløb og tilhørende naturtyper påvirkes. Det gælder ligeledes for kulturhistoriske elementer. 37

38 Natura 2000-områder I kommuneplanen er der taget højde for de fastsatte bestemmelser i henholdsvis Natura 2000 planerne og Natura 2000 skovplanerne. Det betyder, at der ikke er konflikter mellem kommuneplanen og Natura 2000 planerne. Kommuneplanen tages ligeledes højde for, at der kan ske realisering af Natura 2000 indsatsen som angivet i kommunens handleplaner. Kommuneplanen konflikter således ikke med handleplanerne. 38

39 Regional Råstofplan Der er udpeget 8 regionale råstofområder i Hjørring Kommune. Kommuneplanen rummer ikke udpegninger, der er i konflikt med råstofudnyttelsen. Gennem kommuneplanen er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, indtil råstofforekomsterne er indvundet se retningslinje 12.2 (/plan/3#/1382). Råstofgrave har et stort potentiale i forhold til biodiversitet, og de er relativt lette at omdanne til gode overdrev og søer. Gennem kommuneplanen er fastsat, at råstofgrave inden for særligt værdifulde naturområder skal retableres som natur efter endt brug se retningslinje 14.2 (/plan /3#/1383). Gennem kommuneplanen er fastsat, at råstofgrave inden for potentielle naturområder skal retableres, så målene for de potentielle naturområder realiseres se retningslinje 14.3 (/plan/3#/1383). 39

40 Kystnærhedszonen Kysten er et af de mest værdifulde kendetegn ved Hjørring Kommune og en helt særlig ressource i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, turisme, friluftliv, natur og landskab. For at kunne bruge kysten til at skabe udvikling indenfor bl.a. turisme og bosætning vil Hjørring Kommune beskytte det værdifulde kystlandskab. Gennem planlægning skal der findes en balance, som både tilgodeser kystbyernes byudviklingsmuligheder, ferie- og fritidsinteresser m.v., og som samtidig sikrer kystlandskabet. Hjørring Kommune har lavet en graduering af kystnærhedszonen, så de mest værdifulde kystlandskaber beskyttes i højere grad end de mindre værdifulde kystlandskaber. Kystnærhedszone A Kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Inden for kystnærhedszone A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg m.v. Arealudlæg til disse formål forudsætter, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor se retningslinje 20.1 (/plan/3#/1439). Kystnærhedszone B Kystnærhedszone B er de planlagte arealer til byudvikling, sommerhusbebyggelse, ferieog fritidsanlæg, råstofindvinding og tekniske anlæg. Gennem kommuneplanen gives mulighed for, at to erhvervsarealer i Hirtshals på i alt 35,5 ha og et erhvervsareal på 5,0 ha i Løkken gennem lokalplanlægning kan overføres til kystnærhedszone B se retningslinje 20.2 (/plan/3#/1439). I kommuneplanen er arealudlæggene i Hirtshals og Løkken nærmere beskrevet og begrundet se retningslinje 6.3 (/plan/3#/1435). Kystnærhedszone C Kystnærhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs- og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med kysten oftest er begrænset. Inden for kystnærhedszone C kan der ske byudvikling og opføres byggeri og anlæg efter kommuneplanens retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land, hvis der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelser herfor, og hvis den visuelle 40

41 påvirkning er begrænset se retningslinje 20.3 (/plan/3#/1439). 41

42 Nabokommuner Hjørring Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2016 taget kontakt til Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune med henblik på Hjørring Kommuneplans sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommuner. Tilbagemeldingerne har ikke vist modstridende interesser eller udpegninger og dermed ikke givet anledning til ændringer i Kommuneplan Arealudpegninger tæt på kommunegrænsen De udpegede særligt værdifulde naturområder og lavbundsarealer tæt på kommunegrænsen ligger i sammenhæng med tilsvarende udpegninger i Frederikshavn Kommune og Brønderslev Kommune. De udpegede økologiske forbindelser tæt på kommunegrænsen vurderes ikke at være konflikter i forhold til nabokommuner. De udpegede bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber tæt på kommunegrænsen ligger i sammenhæng med tilsvarende udpegninger i Brønderslev Kommune og Frederikshavn Kommune. De udpegede skovrejsningsområder er områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes, men skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Der vurderes ikke at være konflikter i forhold til nabokommuner. De udpegede områder til store husdyrbrug tæt på kommunegrænsen ligger i sammenhæng med tilsvarende områder i Brønderslev Kommune. 42

43 Trafikplanlægning National trafikplan for kollektiv trafik-jernbaner Hjørring Kommune arbejder for, at den statslige jernbanestrækning gennem kommunen klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Gennem kommuneplanen er der reserveret areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering - se retningslinje 4.8 (/plan /3#/1453). Herudover er der også reserveret areal til et nyt standsningssted på jernbanen i Hjørring Øst, som Hjørring Kommune også arbejder for at få realiseret - se retningslinje 4.7 (/plan /3#/1453). Trafikselskabers kollektive trafikplan Hjørring Kommune arbejder på at udvikle den kollektive trafik og arbejder med at sikre en god betjening på de tider og strækninger, hvor der er mange passagerer. For at sikre tilbud om kørsel på de tidspunkter og i de områder med få passagerer, arbejder Hjørring Kommune med at udvikle den kollektive trafik, således at den ikke kun omfatter busser, men også andre former for kørsel, f.eks. flexkørsel, samkørsel og lignende. Dette gøres i samarbejde med Nordjyllandstrafikselskab (NT) og bliver også et tema i den kommende trafikplan for NT s område - læs mere i afsnittet om Mobilitet (/plan /3#/1319). 43

44 Grundvand Kommunens fysiske planlægning, herunder kommuneplanen skal være med til at sikre, at grundvandsressourcen ikke forurenes. Det betyder, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD skal beskyttes. Kommunen må ikke planlægge for anvendelser som medfører øget fare for forurening. Derfor må kommunen som udgangspunkt ikke udlægge nye arealer til erhvervsformål eller tekniske anlæg i OSD-områder og indvindingsoplande, eller ændre eksisterende kommuneplanrammer i de områder, hvis de nye anvendelser medfører en øget fare for forurening. Kommunen kan dog planlægge for anvendelser, der medfører fare for forurening, hvis der i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, er redegjort for en række punkter. Redegørelsen skal godtgøre, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at placeringen ikke kan ligge udenfor OSD og indvindingsopland, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Grundvandsredegørelsen indeholder en beskrivelse af grundvandsressourcen i Hjørring Kommune samt de områder, hvor det af planmæssige årsager ikke er muligt at friholde de særlige drikkevandsinteresser for erhvervsudvikling. 44

45 Kortlægning af grundvandet i Hjørring Kommune Staten og tidligere Nordjyllands Amt har fastlagt nedenstående beskyttelsesområder i Hjørring Kommune: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande for almene vandværker Nitrat følsomme indvindingsområder (NFI) Grundvandsdannende oplande Kildepladszoner Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Ved at klikke på pilen til venste på kortet er det muligt at vælge hvilke lag, der skal vises på kortet. OSD er områder, som nu eller fremtidigt er velegnede til vandindvinding. Indvindingsoplande er områder, der leverer vand til de almene vandværker i dag. I Hjørring Kommune er OSD og indvindingsoplande delvist sammenfaldende. Grundvandsdannende oplande er det areal, hvor en stor del af grundvandet, som vandværkerne henter op, bliver dannet. Det er derfor meget væsentligt at beskytte disse områder mod forurening. 45

46 Der er ikke beregnet grundvandsdannende opland for de indvindingsoplande, der er udpeget af Nordjyllands Amt. De beregninger forventes at ske i løbet af de næste par år, i forbindelse med fornyelse af indvindingstilladelser. I den nordlige del af kommunen har Nordjyllands Amt udpeget OSD og øvrige beskyttelsesområder, og der er udarbejdet to indsatsplaner i henholdsvis 2005 og i Hjørring Kommune har optegnet indvindingsoplande og udarbejdet indsatsplan for 3 vandværker øst for Hjørring i Staten har gennemført og afleveret kortlægning af OSD og indvindingsoplande for den resterende del af kommunen i Hjørring Kommune arbejder på udarbejdelse af indsatsplaner for de primære vandværker. 46

47 Vandforsyning i Hjørring Kommune I Hjørring Kommune findes der flere forskellige former for vandforsyning. Husholdningerne får enten deres drikkevand fra et alment vandværk, fra et ikke-alment vandværk eller fra et privat enkeltanlæg (enkeltindvinding). I 2013 var kommunens samlede vandindvinding på ca. 18,5 mio. m³. heraf ca. halvdelen til et dambrug. Vandforsyningen i Hjørring Kommune er baseret på 33 vandværker, der tilsammen indvinder ca. 6,6 mio. m3/år. Hjørring Vandselskab A/S leverer ca. 57 % af drikkevandet i kommunen fra 5 vandværker: Hirtshals Vest, Hirtshals Øst, Bagterp, Bredkær og Skallerup. De 28 private, almene vandværker leverer de resterende ca. 43 %. Vandværkernes placering ses i kortet. Herudover er der ca. 550 enkeltvandsanlæg (brønde og boringer), som forsyner landejendomme med drikkevand, heraf er der ca. 45 større anlæg (større landbrug med dyr). Der ca. 105 markvandingsanlæg og 20 øvrige anlæg til industri, gartnerier, dambrug mv. Desuden har Frederikshavn Vand A/S deres største vandværk liggende i Hjørring Kommune ved Tolne. Herfra indvindes ca. 1,5 mio. m3/år, og fremover forventes en indvinding på ca. 2 mio. m3/år. Hjørring Kommune har en målsætning om at bevare den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. For at mindske påvirkningen af vandmiljøet er det vigtigt, at indvinding af drikkevand sker decentralt. Samtidig er den decentrale struktur også bestemt af de geologiske forhold, der gør det svært at indvinde store mængder vand fra et enkelt lokalt område. Ydermere ønskes det at bevare de mindre vandværker, der er med til at give borgerne ejerskab i de lokale landsbyer. Bevarelse af den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur kan medføre, at der vil være behov for byudvikling i indvindingsoplande til de almene vandværker. Når indvindingsstrukturen er spredt, vil der potentielt være flere områder, hvor grundvandsinteresser og byudvikling skal sammentænkes. Læs mere om vandforsyningen i Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan ( 47

48 Byudvikling i forhold til bymønstret Kommunens byer er opdelt i et bymønster, som er en hierarkisk inddeling på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret og på baggrund af udviklingspotentiale og efterspørgsel. Bymønstret består af hovedbyen Hjørring, de fem områdebyer Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken samt en række lokalbyer - læs mere om bymønstret i retningslinje 1.1 (/plan /3#/1433). Flere af byerne i bymønsteret ligger i områder med drikkevandsinteresser, og derfor skal grundvandsbeskyttelsen indgå som en integreret del af planlægning for erhvervsudviklingen. Byudvikling til erhvervsformål skal primært ske i Hjørring og Hirtshals, og sekundært i de øvrige områdebyer. Hjørring Hjørring skal som kommunens hovedby kunne tilbyde attraktive erhvervsarealer. I Hjørring ligger den nordlige del af byen i et område med særlige drikkevandsinteresser, der falder sammen med NFI. Desuden ligger hele den sydøstlige del af byen ovenpå et indvindingsopland. Indvindingsoplandet omfatter både de centrale dele af Hjørring og hele Hjørrings erhvervsområde. Størstedelen af indvindingsoplandet er desuden nitratfølsomt. 48

49 Bortset fra nogle små erhvervsområder, der ligger omkranset af bebyggelse, er erhvervsudviklingen i Hjørring er planlagt til at foregå i den sydøstlige del af Hjørring mellem Vandværksvej i syd og omkring Frederikshavnsvej i nord, samt mellem Ringvejen i vest og motorvejen i øst. Dermed er der planlagt en sammenhængende erhvervsstruktur. Erhvervsområdet er opdelt efter et princip om, at virksomhederne lokaliseres efter deres miljøbelastning, således den tungeste industri ikke er i miljøkonflikt med følsomme arealanvendelser. Ved Vandværksvej og op mod jernbanen skal de virksomheder placeres, der har den mindste miljøpåvirkning, og dermed ikke medfører gener for boliger og andre forureningsfølsomme anvendelser. De arealer der er placeret tæt på motorvejen og med nem adgang dertil er forbeholdt transporttunge virksomheder. Øst for Mandøvej ligger et område, hvori de største og mest forurenende virksomheder skal placeres, så forureningsgener fra de virksomheder minimeres. Omkring Frederikshavnsvej ophører de mere traditionelle erhverv, idet området har ændret sig til et område for liberale erhverv. Desuden er en del af området ændret til et aflastningsområde. Fremover skal erhvervsudviklingen ske i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde 49

50 mellem Ringvejen og motorvejen, således udviklingen sker indefra og ud. Det betyder også, at erhvervsudviklingen sker i NFI. Derfor skal der i forbindelse med planlægningen for nye erhvervsarealer redegøres for, hvordan drikkevandsinteresserne sikres. Hirtshals Der er ingen særlige drikkevandsinteresser i eller i udkanten af Hirtshals. Erhvervsområdet ved Dalsagervej ligger i et område med drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen sker gennem miljølovgivningen. Derfor falder erhvervsudviklingsinteresserne i Hirtshals ikke sammen med drikkevandsinteresser. 50

51 Sindal I Sindal ligger den vestlige del af byen ovenpå et følsomt indvindingsopland, der er sammenfaldende med et OSD-område. I fremtiden skal erhvervsudviklingen ske i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde nord for Sindal, for at bevare en klar adskillelse mellem boliger og erhverv. Erhvervsudviklingen er derfor ikke i konflikt med drikkevandsinteresser. 51

52 Vrå Hele Vrå by er stort set omfattet af følsomt indvindingsopland, dog med undtagelse af arealerne mod nord og syd i byen. Erhvervsudviklingen skal også i fremtiden ske i sammenhæng med det eksisterende erhvervsområde nordligt i byen, hvor der er mulighed for at udvide mod øst. Der er ingen interesseafvejninger i forhold til drikkevandsinteresser, da udviklingen sker væk fra indvindingsoplandet. 52

53 Tårs Der er følsomt indvindingsopland i den nordlige del af erhvervsområdet i Tårs. Syd for Tårs er et OSD-område, der er sammenfaldende med NFI. Erhvervsudviklingen skal ske i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde i nordenden af Tårs. Erhvervsområdet ligger delvist i NFI, og derfor kan det blive nødvendigt på sigt at vurdere om erhvervsudviklingen skal ske i den retning. Den vurdering vil bygge på, om der er ledige erhvervsarealer eller alternative placeringer udenfor NFI. 53

54 Løkken Øst for Løkken er der er både indvindingsopland og NFI. Erhvervsudviklingen skal fremover ske i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde mod øst i Løkken, og derfor kan erhvervsudviklingen på sigt bevæge sig ind i områder med drikkevandsinteresser, hvis der ikke er restrummelighed eller alternative placeringer. 54

55 Lokalbyer og landdistrikter Byudvikling til erhvervsformål i lokalbyer og landdistriktet er hovedsagligt forbeholdt mindre håndværksvirksomheder og lignende. Kommunen udlægger som udgangspunkt ikke nye erhvervsarealer i disse byer på eget initiativ, da udviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret. Derfor foregår erhvervsudviklingen som udgangspunkt i forbindelse med udvidelsesønsker fra eksisterende virksomheder. Nye erhvervsudlæg afvejes i forhold til drikkevandsinteresserne, når behovet opstår, og på baggrund af en konkret vurdering kan der udvikles erhvervsområder i områder med drikkevandsinteresser, hvis der ikke er restrummelighed eller alternative placeringer. 55

56 Redegørelse for konkrete arealudlæg Kommunen skal kun redegøre for nye arealudlæg, hvis det vurderes, at den fremtidige arealanvendelse udgør en forureningstrussel overfor grundvandet. Der udlægges nye erhvervsarealer i Hjørring og Poulstrup, der begge ligger i NFI. Der er ikke fastlagt en konkret aktivitet i de nye erhvervsområder, og dermed er der ikke taget stilling til, om der kommer en bilag 1-virksomhed (se liste (/media/116764/bilag-1.pdf)), som er potentielt grundvandstruende. Derfor beskrives områderne i grundvandsredegørelsen, således der kan tages stilling til, hvilke tekniske foranstaltninger, der skal etableres for at sikre grundvandet. Redegørelseskrav Når der udlægges nye erhvervsarealer i områder med drikkevandsinteresser, skal der for det konkrete område redegøres for: Den naturlige beskyttelse af grundvandet Risikovurdering overfor forurening af grundvandet Vurdering af den nye aktivitet i forhold til virksomhedslisten se liste (/media/ /Bilag-1.pdf) Tekniske foranstaltninger til sikring af grundvandet, som skal indarbejdes i kommuneplanens rammer Planlægningsmæssig begrundelse, herunder alternativ placering Restrummelighed Supplerende redegørelse, afhængigt af arealanvendelsen, hvis planlægningen sker indenfor NFI, SFI, BNBO eller områder med stor grundvandsdannelse: NFI: Der skal redegøres særligt for aktiviteter, der medfører risiko for nitratforurening SFI: Der skal redegøres særligt for aktiviteter, der medfører risiko for pesticidforurening BNBO: Der skal redegøres særligt for aktiviteter, der medfører risiko for organisk mikroforurening, herunder pesticidforurening Områder med stor grundvandsdannelse: Der skal redegøres særligt for aktiviteter, der medfører risiko for forurening af grundvandet, da evt. forurening udvaskes hurtigt og i store mængder til grundvandet Områder med begrænset grundvandsdannelse: Der skal redegøres for arealanvendelsens betydning for grundvandsdannelsen 56

57 Hjørring - Farøvej Naturlig beskyttelse af grundvandet Den geologiske beskyttelse af grundvandet er lille eller moderat fra 0-15 m ler i området, desuden er der tale om et terrænnært grundvandsmagasin. De geologiske forhold kan variere meget indenfor området, men overordnet set er grundvandet ikke særligt godt geologisk beskyttet. Risikovurdering og redegørelse i forhold til NFI Forureninger i området vil i området med større terrænnært grundvandet primært blive transporteret til vandløb og øvrige overfladevandspåvirket natur. Ved de tynde lerlag og ved sprækkedannelser vil forureninger kunne transporteres ned i det primære grundvandsmagasin. Området er udpeget som nitratfølsomt med baggrund i geologien. En fremtidig erhvervsanvendelse er dog ikke nitratbelastende, men den mindre gode geologiske beskyttelse sandsynliggør, at øvrige miljøfremmede stoffer nemmere kan udvaskes til grundvandet. Grundvandet vil generelt være sårbart overfor spild eller uhensigtsmæssig håndtering af miljøfremmede stoffer. I det nuværende erhvervsområde findes i dag en række kendte forureninger fra olieprodukter, klorerede opløsningsmidler og pesticider på grund af arealanvendelsen med forskellig industri i løbet af de sidste mange årtier. 57

58 Det er således en risiko for forurening af grundvandet, hvis brug og opbevaring af miljøfremmede stoffer ikke reguleres efter de generelle og evt. skærpede vilkår. Tekniske foranstaltninger til sikring af grundvandet I listen herunder redegøres der for nogle af de skærpede vilkår, der kan stilles i forbindelse med etablering af nye virksomheder og aktiviteter. Der tages konkret stilling til vilkårene i forbindelse med godkendelse af den enkelte virksomhed. Kørearealer, parkeringspladser og arealer der anvendes til opbevaring af olie eller kemikalier skal udføres med impermeable belægninger, hvorfra der er kontrolleret afløb. Olie, kemikalier og oplag der udgør en forureningsrisiko overfor grundvandet skal afskærmes. Beholdere skal enten være dobbeltvæggede eller placeres under tag beskyttet fra vejrliget og sikret mod påkørsel. Oplag der opbevares udenfor beholder skal afskærmes, så det ikke ledes til jord, grundvand eller kloak. Oplagspladser skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Planlægningsmæssig begrundelse Da erhvervsudviklingen i Hjørring sker på baggrund af strukturen som beskrevet under redegørelsen for bymønsteret, vurderes det ikke, at der er alternative placeringer for nye erhvervsområder til transporttunge erhverv uden for NFI. Læs mere om bymønstret i retningslinje 1.1 (/plan/3#/1433). Det begrundes med, at planlægningen skal foregå indefra og ud samt, at en anden placering vil medføre usammenhængende erhvervsområder, der ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, og hvor der er risiko for miljøkonflikter med boliger og rekreative områder. Desuden ligger erhvervsområdet hensigtsmæssigt i forhold til motorvejen, således tung trafik til erhvervsområderne så vidt muligt holdes udenfor byen. Restrummelighed I Hjørring er der 59 ha ledigt erhvervsareal. Alle arealerne ligger indenfor NFI, hvormed der ikke er rummelige erhvervsarealer udenfor NFI. En del af de rummelige arealer ligger langs Frederikshavnsvej, hvor de enten er udlagt i aflastningsområdet eller til lettere industri. Dermed er de arealer ikke reelle alternativer for arealet ved Farøvej, der har en optimal placering for transporttunge erhverv. 58

59 De resterende arealer fordeler sig med ca. 15 ha nord for Sæbyvej samt 30 ha ved Sprogøvej. Hjørring skal som kommunens hovedby kunne tilbyde attraktive erhvervsarealer til transporttunge erhverv, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til motorvejen, således trafikken ledes udenom byen. Arealet ved Farøvej ligger i den henseende bedre placeret end arealet nord for Sæbyvej. 59

60 Poulstrup - Gammel Rønnebjergvej Naturlig beskyttelse af grundvandet Den geologiske beskyttelse af grundvandet er moderat tæt på boringerne og bedre længere ude i indvindingsoplandet, der er optil 20 m ler i området. De geologiske forhold er dog stadig varierende og der er ikke noget større sammenhængende lerdække, overordnet set er grundvandet moderat geologisk beskyttet. Geologien antyder også et mindre sekundært grundvandsmagasin. Risikovurdering og redegørelse i forhold til NFI Forureninger i området vil i området med større terrænnært grundvand primært blive transporteret til vandløb og øvrige overfladevandspåvirket natur. Ved tyndere lerlag og ved sprækkedannelser vil forureninger kunne transporteres ned i det primære grundvandsmagasin. Poulstrup Vandværk har to boringer placeret ca. 330 m fra området, der er udpeget som nitratfølsomt med baggrund i geologien og grundvandkemien. Den fremtidige erhvervsanvendelse er ikke nitratbelastende, men den mindre gode geologiske beskyttelse sandsynliggør, at øvrige miljøfremmede stoffer nemmere kan udvaskes til grundvandet. Grundvandet vil generelt være sårbart overfor spild eller uhensigtsmæssig håndtering af 60

61 miljøfremmede stoffer. Der er fundet pesticidrester i form af BAM i begge boringer i de seneste analyser, men der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer. BAM er nedbrydningsprodukt fra nogle pesticider, der blev brugt frem til 1997, hvor det blev forbudt. BAM er meget vandopløselig ift. andre pesticider, men det indikerer trods alt, at der kan ske transport ned igennem lerlaget. Det er således en risiko for forurening af grundvandet, hvis brug og opbevaring af miljøfremmede stoffer ikke reguleres efter generelle og skærpede vilkår. Tekniske foranstaltninger til sikring af grundvandet Nedestående liste redegør for nogle af de skærpede vilkår der kan stilles i forbindelse med etablering af nye virksomheder og aktiviteter. Der tages konkret stilling til vilkårene i forbindelse med godkendelse af den enkelte virksomhed. Kørearealer, parkeringspladser og arealer der anvendes til opbevaring af olie eller kemikalier skal udføres med impermeable belægninger, hvorfra der er kontrolleret afløb. Olie, kemikalier og oplag der udgør en forureningsrisiko overfor grundvandet skal afskærmes. Beholdere skal enten være dobbeltvæggede eller placeres under tag beskyttet fra vejrliget og sikret mod påkørsel. Oplag der opbevares udenfor beholder skal afskærmes, så det ikke ledes til jord, grundvand eller kloak. Oplagspladser skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Planlægningsmæssig begrundelse Hele Poulstrup ligger ovenpå NFI og i område med særlige drikkevandsinteresser, den nordlige del af byen ligger ovenpå en kildepladszone og i samme del ligger der også en del boringer. Dermed vil erhvervsudviklingen fremadrettet foregå i områder med drikkevandsinteresser. Nordjysk Miljø i Poulstrup har et aktuelt udvidelsesbehov grundet udfordringer med oplag og nabogener. Der er et eksisterende arealudlæg indenfor kildepladszonen, der ligger uhensigtsmæssigt for virksomheden. Det areal tages ud, og der udlægges et nyt syd for Gammel Rønnebjergvej, der ligger udenfor kildepladszonen og lidt længere væk fra boringerne. I forhold til drikkevandsinteresserne har det nye areal en lidt bedre placering end det oprindelige. Samtidig ligger arealet mere hensigtsmæssigt for virksomheden. Det 61

62 vurderes ikke, at der er alternative placeringer udenfor det nitratfølsomme indvindingsopland, da det vil medføre byudvikling i det åbne land og være uden sammenhæng til virksomheden, der har et aktuelt udvidelsesbehov. Samtidig er der via det ændrede arealudlæg mulighed for at stille krav til oplag, således risikoen for forurening af grundvandet minimeres. Restrummelighed I Poulstrup er der et rummeligt erhvervsareal på 1 ha, der ligger i NFI og indenfor en kildepladszone. Det areal tages imidlertid ud i forbindelse med udlægget af det nye erhvervsareal, hvorved der reelt ikke er rummeligt erhvervsareal i Poulstrup. 62

63 Grundvandsressourcen og sårbarhed Grundvandet kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af boringernes beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologiske beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. I Hjørring Kommune kan både menneskeskabt forurening og naturligt forekommende stoffer give problemer med grundvandet. Naturstyrelsen kortlægger, hvor de primære grundvandsmagasiner er sårbare. Kortlægningen er færdig i Hjørring Kommune. Naturligt forekommende stoffer Naturligt forekommende stoffer er generelt ikke et problem for de almene vandværker i Hjørring Kommune, der opleves dog mindre overskridelser på total fosfor. I store dele af kommunen er det nødvendigt at behandle vandet for højt jernindhold og mangan. I de små ikke almene forsyningsanlæg og enkeltvandsforsyninger er det ligeledes total fosfor, der kan give mindre overskridelse i nogen tilfælde. Menneskeskabt forurening De største menneskeskabte problemer i Hjørring Kommune er nitrat og pesticider, men der findes også boringer med fund af andre miljøfremmede stoffer som olieprodukter og klorerede opløsningsmidler. Mere end halvdelen af vandværkerne har konstateret pesticidrester i en eller flere af deres boringer, flere steder endda over grænseværdien. Pesticider og pesticidrester 63

64 kommer både fra byområder og landbrugsarealer, og der er fundet både forbudte og godkendte pesticider i grundvandet. På de fleste af vandværkerne er der konstateret nitrat i boringerne, men i de fleste boringer holdes nitratkoncentrationen sig under grænseværdien. Det er dermed kun få vandværker, der har nitratkoncentrationer over grænseværdien. Ligeledes findes der nitrat i grundvandet hos mange af enkeltindvinderene, det er dog kun omkring 10 % med fund over grænseværdien. De almene vandværker er stort set de eneste, der analyserer for pesticider og øvrige menneskeskabte forureninger end nitrat og bakterier. Derfor kendes niveauet af forurening af andre miljøfremmede stoffer i private boringer og brønde ikke. Nitraten i landområderne stammer primært fra landbrugets brug af gødning, mens de øvrige forureninger kan stamme fra nedsivning af husspildevand, forurenede grunde og nuværende virksomhedsaktivitet herunder landbrugets og gartneriernes brug og håndtering af pesticider. I byområder er grundvandet især truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra pesticider og udsivning fra utætte kloaker. Vandressourcens størrelse Hjørring Kommune ligger i et område, hvor nettonedbøren generelt ligger mellem 200 og 450 mm per år. Langs kysten er den lavest, og i den sydøstlige del er den størst. Nettonedbøren er forskellen mellem nedbør og fordampning. En gennemsnitsværdi ligger omkring 374 mm per år. Kommunens samlede areal er på 927 km2, og dermed er der en samlet vandressource på 345 mio. m3. Fordelingen fremgår af nedenstående kort: 64

65 Nettonedbøren fordeles mellem overfladevand, der strømmer til søer eller vandløb, og grundvand, hvoraf noget indvindes i boringer. På kortet kan man se, at nettonedbøren varierer, men den er også af afhængig af jordbund, vanding, tilplantning og placering i terrænet. Den egentlige grundvandsdannelse og tilgængelige grundvandsressource kan variere meget som følge af geologi, terrænforhold og arealanvendelse. Den overordnede vurdering er, at der bliver dannet grundvand nok i Hjørring Kommune, men lokalt ved nogle af de store indvindingsboringer kan der være en ressourcemangel. Ved en overudnyttelse af grundvandsressourcen bliver vandløb og øvrig våd natur påvirket. Disse forhold bliver vurderet og håndteret i forbindelse med indvindingstilladelser og som en del af vandforsyningsplanen med målsætning om decentral indvindingsstruktur. Naturens egen beskyttelse af grundvandet Grundvandets beskyttelse afhænger af grundvandets gradient, grundvandsdannelsen og især undergrundens geologi. På kortet ses tykkelsen af det øverste lerlag for tre kildepladser øst for Hjørring By. Lerlaget udgør den primære geologiske beskyttelse af grundvandet i området. Normalt skal der være mere end 15 m sammenhængende lerdække før grundvandet betragtes som godt geologisk beskyttet og som det ses, er der mange steder med kun 0-15 meter lerdække. 65

66 Indvindingen af grundvand i Hjørring Kommune sker de allerfleste steder lige under det øverste lerlag og dermed typisk m under terræn. Det relativt tynde lerdække sammenholdt med relativt de korte indvindingsboringer medfører, at grundvandet mange steder er sårbart overfor miljøfremmede stoffer. Indvinding fra det dybereliggende grundvand vil være at foretrække, men der er vandkvaliteten dårligere og mange steder er det ikke muligt at indvinde nok vand. Det skyldes, at det er gammel havbund og mange steder er der finkornede aflejringer. Der findes nogle få boringer, der indvinder fra et dybere sandlag, men forsyningen kan langt fra baseres på disse boringer. 66

67 Tiltag til beskyttelse af grundvandet Vandområdeplaner Hjørring Kommune skal overordnet set sikre, at miljømålene for alle vandområder kan opfyldes. Hjørring Kommune må ikke træffe afgørelser, der kan medføre en forringelse af overfladevandområders eller grundvandsforekomsters tilstand. Kommunens planlægning må heller ikke være til hinder for eller medføre forringelse af disse vådområder. Dette sikres primært igennem vandforsyningsplanens målsætninger og retningslinjer for vandforsyning og grundvandsindvinding. Desuden igennem udmøntning af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. For de særligt følsomme drikkevandsområder, hvor der ikke kan findes alternative placeringer til erhvervsudviklingen, bliver miljømålene sikret ved gennemførsel af grundvandsbeskyttende tiltag i forbindelse med etablering og godkendelse af virksomheden/aktiviteten. Indsatsplaner I Hjørring Kommune er der tre gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, to er udarbejdet af Nordjyllands Amt og en af Hjørring Kommune: Indsatsplan for gl. OSD 3: Hirtshals Vandværk Øst og Vest samt Mygdal og Sindal Vandværker Indsatsplan for gl. OSD 4: Mosbjerg, Vogn, Tolne IS og Tolne (Frederikshavn) Vandværker Indsatplan for Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Lige nu arbejder kommunen på udarbejdelse af indsatsplaner for 5 vandværker, Bredkær, Hæstrup, Løkken, Tårs og Vrå, Disse er alle udpeget som primære vandforsyningsanlæg jf. kommunens vandforsyningsplan. Herudover mangler der indsatsplaner for 16 mindre almene vandværker. De gældende indsatsplaner har et bredt fokus på beskyttelse af grundvandet overfor nuværende og kommende virksomheder. Generelt udmøntes det i, at der er øget tilsyn på eksisterende virksomheder, og der stilles skærpede krav til nye virksomheder i indsatsområder. De vedtagne planer har alle indsatser overfor byudvikling generelt i indsatsområder med baggrund i, at anvendelse af pesticider på parceller udgør en risiko for grundvandet ved fejldosering og spild. Her vil der således ikke være overensstemmelse mellem de 67

68 kommende kommune og lokalplaner og de retningslinjer der er i gældende indsatsplaner. Mange vandværker har fokus på, at husejere kan forurene med pesticider ligesom landmændene, og på trods af ny lovgivning kan en husejer stadig spilde og fejldosere koncentreret round-up tæt på en vandværksboring. Dette kan være en reel risiko når vi taler om boringer tilhørende vandværker i de mindre bysamfund. Det overordnede indhold og en kort status på udmøntning for de gældende indsatsplaner er kort beskrevet herunder. Indsatsplan for gl. OSD 3 Denne indsatsplan er udarbejdet af Nordjyllands Amt i 2005, planen omfatter det tidligere OSD 3, nu OSD Indsatsplaner indeholder handlingsplaner for to daværende kommunale vandværker, Hirtshals Vandværk Øst og Vest samt tre private vandværker, Sindal, Mygdal og Skibsby. Hirtshals vandværkerne er nu overtaget af Hjørring Vandselskab, der driver alle de tidligere kommunale vandværker. Skibsby Vandværk er lukket i 2010 pga. pesticider i boringerne. De overordnede indsatser er: Arbejde med mere bæredygtig indvindingsstrategi Dyrkningsaftaler i kildepladszoner overfor nitrat Aftaler om nedbringelse af pesticidanvendelse i kildepladszoner og på gårdpladser Sløjfning og opsporing af brønde og boringer samt olietanke i kildepladszoner Øget tilsyn med virksomheder Informationskampagner Overvågning af grundvandskemi Der er arbejdet mere eller mindre med ovenstående, Sindal Vandværk, som er det største private almene vandværk i kommunen, har lavet grundvandsbeskyttelse i det meste af kildepladszonen. Hjørring Vandselskab har kun i mindre omfang gennemført indsatser, hvilket hænger sammen med en større revurdering og opdatering af data samt udarbejdelse af ny grundvandsmodel. Dette er blevet brugt til vurdering af indvindingsstrategi herunder bæredygtighedsvurdering af de enkelte kildepladser og vandværker, så der herudfra kan laves en samlet plan for indvinding og grundvandsbeskyttelse for alle deres 5 vandværker. Handlingsplanen for dette færdiggøres i efteråret Mygdal Vandværk har renoveret boringerne, men ellers er der ikke de store handlinger pga. god geologisk beskyttelse af grundvandet. 68

69 Indsatsplan for gl. OSD 4 Denne indsatsplan er udarbejdet af Nordjyllands Amt i 2006, planen omfatter det tidligere OSD 4, nu OSD Indsatsplaner indeholder handlingsplaner for et daværende kommunalt vandværk, Tolne Vandværk (Fred.) tilhørende Frederikshavn Kommune samt tre private vandværker, Mosbjerg, Tolne IS og Vogn. Tolne Vandværk (Fred.) er nu overtaget af Frederikshavn Vand A/S, der driver alle de tidligere kommunale vandværker i Frederikshavn. De overordnede indsatser er: Arbejde med mere bæredygtig indvindingsstrategi og driftsoptimering af vandværk Dyrkningsaftaler i kildepladszoner overfor nitrat og pesticider Sløjfning og opsporing af brønde og boringer samt olietanke i kildepladszoner Øget tilsyn med virksomheder Udfasning af pesticider ved jernbanen Informationskampagner Overvågning af grundvandskemi Vogn Vandværk har som kommunens mindste lavet frivillige dyrkningsaftaler i kildepladszone ift. nitrat. Frederikshavn Vand A/S har lavet en række dyrkningsaftaler i de boringsnære områder med fokus på både nitrat og pesticider. De har i længere tid arbejdet med renovering og optimering af vandværket, da der skal indvindes mere vand fra området til levering i Skagen. I den forbindelse er der også udført undersøgelsesboringer i området. Der er i 2015 givet en ny indvindingstilladelse til vandværket. En del af Mosbjerg Vandværks indvindingsopland ligger i ekstensiv drevet landbrugsarealer samt skov og naturområder. Derfor har vandværket ikke gennemført aftaler på de øvrige landbrugsarealer, men har primært fokus på overvågning og drift. Tolne Vandværk I/S har ligeledes indvindingsopland, hvor arealanvendelsen delvis er skov og ekstensiv drift, derfor fokus på overvågning. Indsatsplan for Skallerup, Lønstup og Sønderlev Vandværker Denne indsatsplan er udarbejdet af Hjørring Kommune i Indsatsplaner indeholder handlingsplaner for Skallerup Vandværk, der er eget af Hjørring Vandselskab samt for Lønstrup og Sønderlev Vandværker. De overordnede indsatser er: 69

70 Bæredygtig indvindingsstrategi Dyrkningsaftaler i kildepladszoner overfor nitrat og pesticider, kun Lønstrup Vandværk Sløjfning og opsporing af brønde og boringer samt olietanke i kildepladszoner Vurdering af risiko af spildvandanlæg i kildepladszoner Informationskampagner Overvågning af grundvandskemi Skallerup Vandværk ligger i Skallerup Klit Feriecenter og sommerhusområde, og det er kun en mindre del af indvindingsoplandet, der dækker landbrugsareal. Der er primært fokus på overvågning og driftsoptimering af vandværket. Sønderlev Vandværk har kun én boring, der ligger i et ikke nitratsårbart område. Vandværket har fokus på vandværkets drift og en god nødforsyningsforbindelse til Hjørring Vandselskab. Lønstrup Vandværk har problemer med både pesticider og nitrat i deres boringer. Der er gennemført både renovering af boringer samt indgåelse af dyrkningsaftaler for dele af kildepladszonen. Vandværket har stadig udfordringer med overholdelse af vandkvaliteten, så der pågår et løbende arbejde med at afhjælpe dette. 70

71 Arealrummelighed til byudvikling Arealrummeligheden i Kommuneplan 2016 består af de eksisterende arealudlæg, som er fastholdt fra Kommuneplan 2013, og de nye arealer, der udlægges i Kommuneplan Der udtages 22,1 ha boligareal, og der udlægges 30,1 ha til nye boliger. Det vil sige, at der udlægges 8 ha boligareal mere i forhold til rummeligheden i Kommuneplan Der udtages 12,8 ha erhvervsareal, og der udlægges 56,8 ha til erhverv. Det vil sige, at der udlægges 44 ha erhvervsareal mere i forhold til rummeligheden i Kommuneplan Kommunens samlede arealrummelighed for den kommende 12-års periode er opgjort til i alt 348 ha. 71

72 Arealforbrug de seneste 12 år De seneste 12 år ( ) er arealforbruget til boliger og erhverv beregnet til 280 ha: Boliger 174,8 ha Erhverv 104,7 ha Samlet 279,5 ha Til beregning af arealforbruget er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser over bolig- og erhvervsbyggeri i perioden 2004 til Opgørelse over fuldført boligbyggeri Beregning af arealforbrug til boliger Der er jf. opgørelsen opført boliger fordelt på 925 parcelhuse, 451 rækkehuse, 804 etageboliger og 36 øvrige helårsboliger. Antallet af opførte boliger omregnes til grundareal ved at gange med følgende faktorer, som er erfaringstal: Der opføres 8 parcelhuse pr. ha = 115,6 ha Der opføres 20 rækkehuse pr. ha = 22,6 ha Der opføres 25 etageboliger pr. ha = 32,2 ha Der opføres 8 øvrige helårsboliger pr. ha = 4,5 ha Det giver et arealforbrug på 174,8 ha til boliger. 72

73 Opgørelse over fuldført erhvervsbyggeri Beregning af arealforbrug til erhverv Der er jf. opgørelsen opført m² etageareal til erhverv. Etagearealet omregnes til grundareal ved at gange med faktor 4, som er et erfaringstal. Det giver et arealforbrug på 104,7 ha til erhverv. 73

74 Arealernes fordeling i forhold til bymønstret Bymønstret afspejler kommunens prioritering af, hvor udviklingen til boliger og erhverv skal foregå. Boliger skal primært udvikles i hoved- og områdebyerne og skal modsvare det behov, der forventes i den enkelte by. Byudvikling til erhvervsformål skal primært foregå i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. I lokalbyer og landsbyer sker erhvervsudvikling hovedsagligt gennem udvidelse af eksisterende virksomheder. Arealregnskab Skemaet er opdelt på baggrund af kommunens bymønster. Hirtshals er opdelt i Hirtshals og Hirtshals Havn, da Hirtshals er en områdeby med et særligt sigte på erhverv, hvor havnen udgør en væsentlig faktor. Skemaet viser de enkelte byers aktuelle rummelighed (svarer til rummeligheden i Kommuneplan 2013) for henholdsvis boliger og erhverv. I de to efterfølgende kolonner fremgår det i hvilke byer der udlægges nye arealer og udtages arealer. Disse tal bruges til at beregne rummeligheden for den kommende 12 års-periode. 74

75 Rummeligheden for den kommende 12-års periode er 348 ha og dermed højere end det beregnede arealforbrug for den foregående periode. Det vurderes imidlertid, at der er behov for den ekstra rummelighed i den kommende planperiode, idet en stor del af den foregående planperiode var under finanskrisen, hvor byggeaktiviteten for boliger og erhverv dalede kraftigt. 75