SØM. Fuglelivet i MossØ-Saltendalen. Landsleir på Bornholm RNI ELI. TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT 9ANSKO LOKALAFD. Nr. 2 o Juni 2002 o 30.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØM. Fuglelivet i MossØ-Saltendalen. Landsleir på Bornholm RNI ELI. TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT 9ANSKO LOKALAFD. Nr. 2 o Juni 2002 o 30."

Transkript

1 SØM Nr. 2 o Juni 2002 o 30. årgpng 9ANSKO LOKALAFD RNI ELI TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT Fuglelivet i MossØ-Saltendalen Landsleir på Bornholm

2 Dansk Ornitologisk Forenlnlt Fuglenes Hus Vesterbrcgade 138-l4O 1620 København V Tlf.: zl4 04 Fax: ) Giro: DOF er en landsforening for fugleinteresserede og fuglebeskytrelse med afdelinger over hele Danmark. Foreningen er stiftet i Foreningens formål er at fremme kendskabet til og interessen for fugle og at virke til beskyttelse først og fremmest af den danske fuglefauna. Dette formål søges fremmet blandt andet ved afholdelse af møder og ekskursioner, udgivelse alet tidsskrift og andre publikationer, samt ved at arbejde for at forbedre fuglenes livsvilkår. DOF tager del i flere aktiviteter, både i Danmark og internationalt. Fugleværnsfonden ejer og driver en række danske fuglereservater og arbejder desuden for international fuglebeskyttelse. DOF er den danske afdeling al BirdLife International. Som medlem modtager man gratis Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) (2-4 hæfter pr. år) samt bladene Fugle og Natur (4 hæfter pr. år) og Fugle i Felten (4 hæfter pr. år). Årlige kontingenter: Ordinære medlemmer Junior (u. l8 år) Senior (o. 67) Husstandsmedlemskab Støttemedlem (min.) 325 kr. 100 kr. 200 kr. 410 kr. 180 kr. Lolelafdelingen t Århus Amt Naturcenter Sølyst Louisevej 1o Brabrand Giro: l DOF-Århus står for alle lokale arrangementer, og alle DOF-medlemmer kan frit deltage i afdelingens møder og ekskursioner. På sidste side finder du en liste over lokalafdelingens bestyrelsesmedlemmer og de kontaktpersoner, der repræsenterer de forskellige udvalg og lnteressegrupper. Sønvnen Fung. ansv, rcdaktøn Mari-Ann Nørgaard Kolt Ki*evej Hasselager TLf etwige rcdaktion: Peter Lange Annelise Skov Søravnen er lokalafdelingens blad, og det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer i fuhus amt. Medlemmer udenfor amtet kan tesne abonnement på bladet for kun 60 kr. pr. år. Artikler til Søravnen modtages som manuskript eller på diskette, ledsaget af en udskrift. Send materialet til redaktøren i kuvert mærket "Søravnen", og send eventuelt også indlægget på . Disketter, fotos og originale tegnrnger returneres. Søravnen redigeres i PageMaker 7.0 for Windows og trykkes på genbrugspapir. B-mail: s argu s - sprog. dk )0. årgang NL 2, juni 2002 ISSN Annonceprtser Hel side: ki. )50,-/rr eller kr ,-/år Halv side: kr. 200,-/nr eller kr. 600,-/år Søtavnens kalender Nr. Deadline Udk. ca. I l. feb. 15. marts 2 l. maj 15. juni I 1. aug. 15. sept. 4 l. nov. 15. dec. 2

3 I skrivende stund er græshoppesangerne netop ankommet. Det er en dejlig tid, hvor det gode vejr giver ekstra lyst til at tage ud for at se og høre årstidens fugle. På generalforsamlingen 2002 blev der talt vamt for at oprette et turudvalg med henblik på at foreningens medlemmer får mulighed for at planlægge fugleture med en længere tidshorisont end i dag. Udvalget er siden blevet oprettet og det har allerede afholdt møder med det resultat at vi fremover vil kunne annonce udvalgte lure et par år frem. Redaktionsgruppens store ønske om at få en ny redaktør var lige ved at gå i opfyldelse. En ung mand kontaktede os, fordi han syntes at redaktørjobbet for Søravnen Iød spændende. Via telefonsamtaler nåede han at fortælle om de ideer han havde angående bladet. Men men men så fik han akut arbejde i den anden ende aflandet, så han takkede pænt nej. Derfor må vi igen gøre vore Læsere opmærksom på at redaktørjobbet stadig er ledigt. Redaktørens hovedopgave er at skaffe og modtage materiale til bladet, hvorefter det sendes til Annelise Skov, der sørger for selve opsætningen af bladet, der udkommer fire gange årligt. tndtil den nye redaktør banker på udgør Peter Lange, Annelise Skov og undertegnede redaktionsgruppen. Bidrag til Søravnen bedes derfor sendt til: Mafi-Ann Nørgaard, Kolt Kirkevej 131, 8631 Hasselager eller som til: Mail-Ann Nørgaard lllustratloner: crethe Axelsen t7 Hanne Øvlisen 9, t4, t9 Jens Overgaard Christensen 12, 18, l0 Benny Kristensen Inger Marie Andersen 5, l0 Chdstina Kjelsmark 6, It Jalmer Nielsen t,9,23,27 og forsiden Kim Fischer 15, 16 INIDHOlD Nyheder E aktuelt Engodbeslutning... 6 FuglelivetiMossø-Saltendalen (1. del)... 8 Fra felten Juniorsiden...26 Anmeldelse Kommenderureogmøder Referater LandslejrpåBornholm ll Kalender... i4 Hvem er hvem

4 KIUETT Nyt fuglereservat i Østjylland FuQleværnsfonden Er nyt reservat på Dlursland som gave Af Elise Frydensberg, Fugleværnsfonden, & Peter Lange Fugleværnsfonden har fået foræret et helt nyt reseruat. Dermed er fonden kommet et vigtigt skridt nærmere målet om et landsdækkende net af fuglereservater. Og fuglene i Østjylland har fået et fristed. Det nye reservat er en ca. 2l hektar stor grund beliggende på nordsiden af Stubbe Sø på Djursland. Den højest og nordligst beliggende del af området er bevokset med skovfyr, mens den sydlige del ned til søbredden er et engareal, der afgræsses af kreaturer. Midt i området ligger et mindre sommerhus. Giveren, der ønsker at være anonym, har overdraget skødet til det smukke område til Fugleværnsfonden som en gave. Det nye reservat bliver nummer l8 i rækken af reservater og er det første i ÅJhus Amt. Formanden for Fugleværnsfonden, Martin Iversen, glæder sig:,,med dette reservat ejer og administrerer Fugleværnsfonden i alt 724 hektar fugleværnsområder i Danmark. Vi ønsker med tiden at få et reseryat i hvert af landets amter, og netop i Østjylland har der ikke være ret mange fugleområder til salg". Selvom størstedelen af Fugleværnsfondens indtægter stammer fra bidrag fra medlemmer i form af gavebeløb og arvemidler, er denne gave dog helt usædvanlig.,,vi er meget taknemmelige for gaven og for den store tillid til vores arbejde den er udtryk for", siger Martin Iversen.,,I første omgang vil vi kortlægge fugle-, dyreog plantelivet i det nye reservat og så på dette grundlag senere tage stilling til, hvilken form for naturpleje, der er den rigtige ved Stubbe Sø. Det er imidlertid helt sikkert, at vi fortsat vil have engen afgræsset, så den ikke gror til. Vi må også overveje, hvilken form for formidling, der kan være relevant i området", siger Martin Iversen. I Stubbe Sø yngler adskillige arter af andefugle, blandt andet gravand, krikand, taffeland og troldand, og mange småfugle holder til i de skove, der omkranser søen. Stubbe Sø er desuden en vigtig rastelokalitet for en del andefugle og gæs. Stubbe Sø ligger i et af de 6 områder, der af Wilhjelm-udvalget i 2001 er foreslået udpeget som nationale naturområder. Lokalafdelingen har længe næret et stort ønske om, at Fugleværnsfonden ville erhverve et område her i Århus Amt og det er helt eventyrligt, at dette ønske nu går i opfyldelse på denne overraskende måde. Vi skal nu til at lære området at kende, og i den sammenhæng skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal have ansv;uet for optællinger og pleje i området. Arbejdsgruppens opgaver kan f.eks være undersøgelser og registreringer af områdets natur, ikke kun fuglene, men også floraen og det øvrige dyreliv skal kortlaegges. Æt efter tid og lyst kan arbejdsgruppen også bistå ved pleje af området og vedligeholdelse af huset.

5 1:i*C&r ;'*.t& Har du tid og lyst til at være med i arbejdsgruppen, så kontakt Peter Lange. Formodenlig bliver der mulighed for at DOF's medlemmer kan leje sommerhuset, der Iindes på arealet. Huset har 6 sengepladser, og ligger midt i skoven med udsigt over Stubbe SØ. Kontakt herom til: Peter Lange (se bladets omslag). Fugleværnsfonden er en særlig afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, som driver og ejer reservater over hele landet, se mere herom på adressen vwvw.dof.dk. Nærmere oplysninger fås hos Fugleværnsfondens formand Martin Iversen på tlf eller hos administrator Elise Frydensberg på tlf. llll 4404 (ki ). Ny DOFbase i luften! Af amtskoordinator Peter Lange Så er den længe ventede DOFbase version 1.0 en realitet. DOFbase 1.0 består af dels et databaseprogram til installation på ens egen computer og dels en hjemmeside, hvortil de indtastede observationer kan sendes og herefter kan ses af andre. DOFbasen er for alle feltornitologer, som ønsker at bidrage med observationer til databasen og DOF og derved delagtiggøre andre i deres obsewationer. Det er muligt at indtaste data både i selve databasen og via internettet og desuden uploade og downloade sine egne observationer - som en personlig notesbog på internettet! Samtidig er det muligt at se og søge i de observationer, som andre har indtastet, og på denne måde har man pludselig 6n stor central database med observationer fra hele landet - noget som muliggør effektive søgninger på fugle set over hele Danmark. Der har været arbejdet ihærdigt på DoFbasen laenge, og der har været en løbende debat af muligheder og begrænsninger. Der er udviklet forskellige funktioner, der gerne skulle gøre DOFbasen interessant for alle landets fuglekiggere. DOFbasen bliver forhåbentligt et meget vigtigt værktøj i DOF's arbejde fremover - både lokalt og nationalt. Oprettelse som bruger af DOFbasen og bestilling af det nye program skerviahjemmesiden Alle opfordres til at besøge siden, hvis man har lyst til at indtaste sine observationer, søge i de allerede indtastede obsewationer eller blot se, hvordan den nye DOFbase ser ud. Her fra lokalafdelingen skal der lyde en opfordring til alle om at begynde at anvende det nye program. som fremovervilvære DOF's og lokalafdelingens officielle database. Rapportgruppen vil fremover anvende DOFbasen 1.0 ved udarbejdelsen af Fugle i Århus Amt,hvorfor alle bidragydere opfordres til at skifte over til det nye program. Amtskoordinator for Å,rhus Amt er Peter Lange (se bladets omslag).

6 En god beslurning Morten DD 9 o'q.t6) ":."--ia i_1.', 1t.: I'l '{*'' *q *r"lås,**-i Kr. Himmelfarts Dag, torsdag d. 9/ meldte meteorologerne om solskin, varme og svag østenvind. Lige et vejr til træk på Gjerrild, når man nu ikke har tid til at køre til Skagen. Lene og jeg mødte op på Nordstrand kl. I0l0 omkring rovfugletid, og fulde af forventning gik især undertegnede i gang med at checke himlen for fllvende objekter. Hurtigt kom en dværgfalk og en fiskeørn i notesbogen, så det tegnede godt. Efter yderligere to timers obs. var totalerne fordoblet. Sølle! Lidt bynkefugle, stenpikkere og gule vipstjerter var den eneste opmuntring. Vejret var perfekt, fuglene blev væk. Og jeg havde ellers sat næsen op efter de underskønne lærkefalke... Nedslåede drog vi \iemad omkring ki. ll, og selv om jeg kiggede op under hele turen (soltag i bilen), skete der intet. Vel hjemme i Risskov kunne jeg med nogen bekymring følge slagets gang på de andre træksteder. Skagen bød på 12 lærkefalke, Røwig havde 24, Hellebæk 10, og selv Fyns Hoved bød på 3 af de spidsvingede. Men på Gjerrild var vi endnu engang blever snydt - for måske 20. gang i min karriere. Og for 20. gang lovede jeg mig selv, at det var sidste gang, jeg satte mine ben på Gjerrild. Jeg var imidlertid ikke et sekund i tvivl om, at der også trak lærkefalke igennem i Østjylland, spørgsmålet var blot hvor. Jeg kiggede på kortet adskillige gange. og efterhånden blev jeg overbevist om, at Dragsmur på Helgenæs måske var maj måneds redning. Dragsmur er en smal tange, der forbinder Helgenæs med MoIs. Stedet er mest kendt for sine skanseanlæg, som General Rye fik stablet på benene under l. Slesvigske Krig. Området henligger somugræssede strandoverdrevmed flere høje og en mængde hulkravet kodriver. Der er altid dejligt derude, og stedet er et yndet udflugtsmåi. Jørgen Terp Laursen har flere gange haft et udmærket træk i maj, så jeg besluttede, at stedet skulle stå sin prøve inden længe. Dervar stadig 20 dage tilbage af maj måned, så det kunne nås endnu. Morgenen efter mødre jeg på arbejde på Molslaboratoriet. For en sikkerheds skyld havde jeg medbragt skopet, for man ved jo aldrig, hvordan middagspausen udarter sig 6

7 ude i bjergene. Så langt kom jeg nu aldrig. Min pc valgte at dø kl. 0900, og den kom sig aldrig igen. Efter lidt hurtigt feltarbejde stod jeg kl ogvarklar tilat dragehjemtilden faste pc. Men hvorfor egentlig ikke afspadsere og i stedet prøve Dragsmur? Aaah, dumt spørgsmåi. Jeg gik ned til lokalbussen for at fange rute I til Fuglsø. Mens jeg ventede på bussen. kom et par spurvehøge og en dværgfalk piskende langs den gamle stenalderskrænt på østsiden af Mols Bjerge. Der var da i det mindste fugle i luften! Jeg blev sat af i Fuglsø (6 kroner for en busbillet), og vandrede de sidste to kilometer ned til Dragsmur, hvortil jeg ankom kl Jeg udvalgte mig en flad høj på nordenden af tangen. hvorfra man har frit udsyn over hele området, og slog skopet op, åbnede pakken med Digestive og fandt vandflasken og solbrillerne frem. Den første time skete der ikke meget. En dværgfalk trak nordover på 5 meters afstand, en tårnfalk gjorde ligeså, og to spurvehøge fulgtes ad i 50 cm's højde. 30 grønsiskener og 2 gule vpistjerter var de eneste småfugle, hvis man ser bort fra svalerne, der langsomt sev igennem. Der blæste en strid østenvind, og selv om solen skinnede fra skyfri himmel, var det småkøligt. Klokken ll50 røg en 2k rød glente sydover, og kl. 12 rent spottedejeg en Iangvinget falk ude på et par kilometers afstand mod syd. Mistanken yar begrundet. To minutter senere kom en lærkefalk strygende i medlys på 15 meters afstand og forsvandt snart efter oppe over bjergene mod nord. Og d r kom en dværgfalk... Fint nok. Kl og 1250 var der igen lærkefalke i Iuften. Fuglene kom på præcis samme måde i læ af højene på Dragsmur, og 15 musvåger præsterede alle at følge trop i 6n retning - noget man sjældent opleverpå Norddjursland. Status kl. ll00 var I lærke-, dværg- og tårnfalke, hvilket var mere end forventet. Til gengæld var den næste time lidt tynd. Kun et par tårnfalke og en dværgfalk røg forbi, men kl. f l55 kom en fiskeørn strygende i 5 meters højde lige over mig. Derfor besluttede jeg mig for at holde ud til kl. 16, og som tak for loyaliteten bød Dragsmur i den næste halvanden time på falketræk, som man ellers kun ser det på rigtige træksteder. Mellem kl. 14 og l5l0 trak 6 lærkefalke, 5 dværgfalke og 9 tårnfalke forbi. Alle inden for 50 merers afstand - den ene fugl bedre end den anden! Jeg må indrømme, at jeg var ved at være lidt rystet. Den sidste halve time skete der ikke det store, men som dagen allerede havde afsløret, kom fuglene i bølger. Måske var den gyldne time mellem 16 og 17 et forsøg værd? Nej, jeg måtte hellere se at vende snuden hjemover, og egentlig var jeg også ved at være godt forblæst. Kl steg jeg efrer 5 rimers obs. på bussen hjem til fuhus, med 9 lærkefalke, 9 dværgfalke, 14 tårnfalke, I fiskeørn, 2l musvåger og 9 spurvehøge i bagagen. Nu begyndte evalueringen. Skagen havde denne dag 20 lærkefalke, Rørvig havde 14, Klitmøller 8, og ude i Nordsøen bød Helgoland på hele 7 lærkefalke og et utal af dværg- og tårnfalke. Også ved Gjerrild kom der endelig liv i luftrummet, idet det lykkedes den rutinerede obseryatør Hans Christophersen at fåkikkerten stillet indpå hele 12lærkefalke. Men overordnet kan det altså konkluderes, at lille beskedne Dragsmur på de 5 timer var oppe at lege med de store træksteder. Hvor kom de mange fugle så fra? Samsø er et oplagt bud, og observationer fra Issehoved ville have været rigtig spændende. Men derudover ved vi, der har kigget på træk på Endelave, at mange fugle herfra drager direkte mod Tunø, hvorfra der ikke er langt til skrænterne på Helgenæs. Når fuglene først når hertil, indfanger Dragsmur dem alle sammen! Jeg vil derfor fremføre den fantastiske påstand. at man på Dragsmur kan risikere at få en dobbelt dosis af trækkende rovfugle fra Samsø/Endelave. Begge øer er uden undtagelse bedst i østlige vindretninger, og Dragsmur har unægtelig også antydet noget i d n retning. Jeg har fundet mit nye forårstræksted. Når fuglene kommer på så tæt hold, som tilfældet var, skal der heller ikke meget overtalelse til - oven på uta-llige prikker i varmeflimmeren på Gjerrild. Jeg har meget at takke den døde computer for.

8 Fu$lelivet i Mossø-Saltendalen (1. del) Pet G. Henriksen & peter Lange IndlednlnQ Denne artikel omhandler fuglelivet på og omkring 3 af de store midjyske søer; Mossø, Gudensø og Salten Langsø. For godt to år siden begyndte Østjysk Biologisk Forening en indsamling af materiale fra dette store område omhandlende både dyr og planter og det blev besluttet at præsentationen af materialet om fuglene burde bringes i Søravnen. Vi har valgt at lægge ud med en beskrivelse af lokaliteterne, dels de tre store søer, derefter smålokaliteterne omkring disse. For de store søers vedkommende er uddrag af relevante rapporter citeret. For smålokaliteterne er beskrivelserne delvis de samme som bragt i Gejrfuglen 2000 nr. 4 og rummer derfor også bemærkninger om flora og andre dyr end fugle. I 2. del af artiklen bringes en fugleliste der omfatter alle arter der er registreret i området. En række personer har hjulpet med at skaffe materiale og bidraget til artiklen. Her skal nævnes Jens Kirkeby, som i en årrække har registreret ynglefugle på Mossø m.fl. forå,rhus Amt. og hvis store materiale fra årerne vi velvilligt har fået stiller til rådighed. Desuden har Hans Pinstrup, Henrik Therkildsen, Tove Yde og Jørgen Mørup Jørgensen bidraget med oplysninger. Endelig bør de mange indsendere til DOF fuhus Amts lokalrapport nugle i,irhus Amt hvis bidrag udgør grundstarnmen i fuglelisten, nævnes. Alle er nævnt til sidst i artiklen. Alle takkes for deres bidrag til artiklen. oyenigtrkod - korlst er gengivol i stod fomot på side l{umrene henvirer lil alsnitsnumrene fro s'ide 10, Copyrighl Korl- og lllotrikelslyelsen Gl 7-99

9 Send lnd! Mange har i tidens løb besøgt området og vi har sikkert alle vores favoritter. Kender du smålokaliteter som mangler omtale eller har du viden om fuglelivet som ikke præsenteres her så tøv ikke med at indsende det. Allerede i planlægningsfasen blev vi enige om at indsamlinge n ikke skal slutre med publiceringen, men gerne forsætte med opdateringer på internetret. Brug DOF's database til at indsende dine iagttagelser af både fugle, parredyr, krybdyr, padder og sommerfugle. Her kan du indrapportere både nye og ældre iagttagelser. LokalitetsQennemgang Efter områdets navn angives dets lokalitetsnurruner i dofbasen. Mossø (loknr. 737t30) Mossø er Danmarks tredjestørste og Jyllands største sø. Søen er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (nr 35). Området består af en sror sø (1690 ha.), der er omgivet af et kuperet landskab med marker og skove. I søens vestlige afsnit findes der store rørsumpe og mosestrækninger, bl.a. omkring de to talger Emborg Odde og Lindholm Hoved. Det samlede areal af fuglebeskyttelsesområdet er på20,2 km2 (17 km2 vand og),2km2kær/ mose/eng). Gennemsnitsdybden er 9 m., med 22m.på det dybeste sted. Hele Søen og dens omgivelser (i alt ll45 ha) er fredet. Emborg Odde er ynglefuglereservat, med adgangsforbud i fuglenes yngletid. Mossø er tillige udpeget som jagt- og forstyrrelsesfrit vildrog vindsurfing er forbudt på hele :;::]"t Mossø som fuglelokalitet Udpegningsgrundlag for søens status som EF-fuglebeskyttelsesområde er en ynglende liste I-art'(Rørhøg) og store forekomster af trækgæsten Stor Skallesluger. Dette kan vel nærmest betragtes som et kuriosum, med vores kendskab til hvilke arter der ellers forekommer ved søen! Yngletugle Et stort antal lappedykkere ynglerved Mossø. bl.a. i perioder landets størsre ynglebestand af Sorthalset Lappedykker (r) der er opført på i

10 den danske rødliste. Skovene og vandløbene er desuden yngleplads for flere fåtallige arter som Bjergvipstjert og den rødlistede Isfugl (r). Nedenståen^de tabel er fra Fuglelokaliteterne i Århus Amt ( 1998): Toppet Lappedykker Sorthalset Lappedykker Grågås Troldand Rørhøg Hættemåge Isfugl l9e0-e3 r993-t Ilo t0 I t-9 3) Tobel l: 0versigl over bestcndene ol udvolgte ynglelugle pd Illosro, dolo fro DOF s lokoliletsregisheringer. På baggrund af ynglefugledataene fra l99l opnår søen klassifikation som ynglelokalitet af første klasse (kat. Vl) og rastefuglelokalitet af2. klasse (kat. R2). Ifølge Mossø's fugle (Arhus Amt l99l ) har søen betydning for fuglelivet som ynglelokalitet ved det store antal ynglende Toppede og Sorthalsede Lappedykkere. For Sorthalset lappedykker har søen på et tidspunkt rummet l0% af denvesteuropæiske bestand. Udenfor yngletiden er søen en vigtigt rastelokalitet især for andefulge. Vigtigst var tidligere en meget stor forekomst af Stor Skallesluger med over 1000 fugle, mens det i de senere år især er som fældelokalitet for lappedykkere og Troldænder søen har betydning. I sensommeren er Mossø en vigtig fældeplads for Toppet Lappedykker (op til 800 fugle) og for søhøjlandets ynglebestand af Troldand (max. ca. 300). Søen er desuden en vigtig rasteplads for rovfugle. Om foråret og efteråret kan der raste I-l Fiskeørne i området og både Havørn og Blå Kærhøg overvintrer regelmæssigt ved søen. Selve søen er overvintringsområde for små vandfuglekoncentrationer. Fra lokalitetsregistreringen foreligger der flg. tabel: Art max. l99t-2000 Toppet lappedykker E48 Sorthalset lappedykker 2t9 Sangsvane f00 Troldand 298 Stor Skallesluger 105 Havørn 2 Blå Kærhøg t Fiskeørn 2 Stor Tornskade 2 Tobel 2: Ihoximum lor rcslende lugle (kun udvolgle ode{ pd/ved Mosso , Kilde: DOt og egne dotc. t0

11 Nord.oV Gå i banken... og kør væk med et hurtigt billån I dag er det både nemt og hurtigt at få et billån i banken. Som regel er det også dm billigste løsning når alle omkosbringer regnes med. l^æg vejen forbi Unibank, og kom godt fra start i en ny eller brugt bil. Du kan også regne ud, hvad det koster at låne til en ny eller brugt bil, på wwwunibanlcdk.

12 Status for ornrådets fugle For de fleste arters vedkommende har ynglebestandene ligget nogenlunde stabilt i tidsrurnmet. Antallet af Toppet Lappedykker faldt dog markant i f987 til kun ca. 30 par, men bestanden er siden vokset igen. Den store bestand af Sorthalset Lappedykker bredte sig i slutningen af 1980'erne til de omkringliggende søer, men bestanden er i de senere årfaldet igen (se artsgennemgangen). Antallet af træk- og rastefugle på Mossø skønnes at haveværet nogenlunde uændret i tidsrurnmet. Kun enkelte år finder man Stor Skallesluger i antal på over 1000 som angivet i udpegningsgrundlaget. Turen rundt om Mossø Her beskrives turen rundt om Mossø, med hovedvægt på de ornitologisk seværdige områder, og de områder, der er offentlig adgang til. Der findes en række foldere om områdets natur og kultur, udgivet af Århus og Vejle Amter. Folderne kan fås ved turistkontorer, museer, campingpladser m.m. i området. Efter områdets navn angives dets lokalitetsnummer i dofbasen. Nummeret før navnet henviser til tilsvarende nummer oå kortet. L Mossø's Østende og 2. Alken Enge (loknr. 7371j5 o \1 Alken Enge er ikke umiddelbart tilgængelige, men dele af området kan overskues fra vejen. De ca. 70 ha er afuekslende med agerland, hovedsageligt ugræssede enge, småmoser, ellesump og småskove. Strandskade yngler visse år med I par og op til 100 Gråænder ses rastende. Mossø's østende overskues bedst fra Vædebrovej. Vejen går meget tæt ved søen. Om vinteren ses forskellige dykænder og Sangsvane, ofte på tæt hold. I sommerhalvåret ses Lille, Toppet og Sorthalset Lappedykker, Isfugl, Nattergal og Rørhøg m.m. Især søens sydøstlige hjørne, ved Tåning Å's udmunding, som kan overskues fra en lille P-plads lige ved stranden, samt vigen ved IllerupÅs udløb, kan der være mange fugle. D sås en Rød Glente over søen. Rød Glente er flere gange set fra motorvejenærovedvejen tæt ved søen. Der ligger et lille sommerhusområde langs det meste af bredden med mulighed for mange småfugle. 3. Hem Odde (loknr. 60l12l) Skovklædt odde, der er det eneste fremspringende punkt på søens sydside. Fra spidsen af odden er der fin udsigt til vigene på begge side, hvor der især i vinterhalvåret t2

13 kan ligge mange ænder. Der er overnatningsmulighed på,,mossø camp resort" som er beliggende på odden. Mossø camp resort/ Langkjær 17, 8660 Skanderborg. rlf O26. Der er off. adgang til odden, men det anbefales at spørge i receptionen inden man vader ind over campingpladsen. 4. Dørup Skov (loknr.60llll) Hovedsagelig løvskov, langs den sydvestlige del af Mossø. Der er flere afmærkede stisystemer i skoven. Bag sportspladsen i Voerladegård går der en sti ned til udsigtspunktet Møgelkol, som er en stor platform med borde og bænke. Flot udsigt over MossØ og Emborg Odde. ynglende Sortspætte og Ravn m.m. 5. Højlund Skov (loknr. 60r I l0) Større skovornråde ved søens sydvesthjørne. I skoven ligger udsigtspunktet Sukkertoppen (108 m. o.h.), hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele området. Der er flere afmærkede stisystemer i skoven, bla. flere ruter til Sukkertoppen, både fra. Klostermølle og Vissingkloster. Midt i skoven ligger Pinddal Mose, som er er en tilgroet, næringsfattig mose med gamle tørvegrave. Ved Fåresø i mosens østlige ende er der et område med hængesæk, hvor der er Tranebær og Rundbladet Soldug. Af og til ses Isfugl ved søen, jævnligt ses og høres Sortspætte og Ravn. Umiddelbart øst for Fåresø er der en sandet brakmark med Vår-,1Erenpris, Brudurt. Dværg-Perikon, Liden Fugleklo, Kugle- Museurt og mange andre sandbundsarter. Hugorm, Snog, Stålorm og Skovfirben træffes jævnligt i området, Markfirben af og ril. God Sankthansormelokalitet. 6. Klostermølle og Klosterkæret (loknr. 601I04 og 60rI09) og Mossø,s vestende (loknr.737l36) Munkenes gam-le vandmøile ved Gudenåens udløb i Mossø var papfabrik indtil t974. Området er i dag ejet af staten. Turen langs Klosterkanalen er rigtig god for både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert. Der er masser af andre småfugle. Klosterkæret er det største ferskengområde i Søhøjlandet. Fra Fugletårnet i den gamle Tørrelade er der udsigt over I(analen. hvor der ofte ses Isfugl og Stor Skallesluger samt ind over I(losterkær hvor der ses Sangsvaner, Grågæs, Havørn, Blå Kærhøg, Tårnfalk og Stor Tornskade. Klosterkær er tidvis helt oversvømmet. Af rarieteter kan nævnes Flodsanger, Græshoppesanger og Hortulan. Hvis Mossø dækkes af is, vil der næsten altid være en våge nær Gudenåens tilløb i søen. Så kan der ses store antal af andefugle og heriblandt ofte Lille Skallesluger. Ved selve opstemningen kan der nogle år opleves tusindvis af Smelt, som forsøger at komme op i åen fra Mossø for at gyde. Når seancen er ovre kan bredderne være helt dækket afdøde Smelt og den karakteristiske agurkelugt kan kontrolleres. Ved Klostermølle kan der ses en miniudstilling om områdets natur og historie, og der er teltplads for kanosejlere. 7. Vilholr Mølle (loknr.60r125) Vilholt Mølle er i dag et lille elkraftværk. Her findes en større møllesø som er kendt som ynglelokalitet for Damflagermus. Langs Gudenåen fra Vilholt Mølle til I(ostermøIle (og videre til Voervadsbro) er det muligt at gå langs åen, og turen er noget af det nærmeste man kommer en sikker isfuelelokalitet. I,' jtrl.., i,r it' i ii 'l',' l',li,' f / --t'." ln':,\,;-li!,:-.; ':''!') i r. i,i? ;'':.:J.]r. {;i.l r' i i: ;'-l 't! t', 1.. :: t7

14 Voervadsbro kan der parkeres på Højlundsvej ved en lille antikhandel. Herfra er der ca. 20 minutters gang til møllen.. E. Galgebakkerne (Ioknr ') Lyngklædte bakker ved Gammel Rye, med en storslået udsigt over området (r0i m. oh). fuhus Amt foretager hedepleje i området, hvortil der er offentlig adgang. Umiddelbart øst for Gammel Rye er der en nyanlagt rasteplads syd for vejen. Herfra går der en sti til toppen af Galgebakken og de nærliggende Musebakke og Rykol. På bakkernes sydvestvendte skråninger findes fugleedderkoppen Atwus affinis. 9. Lindhotm Hoved og 10. Emborg Odde (loknr og ) Fra søens nordbred strækker de to landtanger Lindholm Hoved og Emborg Odde sig langt ud i søen. Begge er dækket afkrat, skov, enge og moser. Emborg Odde er lukket for færdsel og der yngler en hel del fugle på selve tangen. Som observationssted har et overdrevsområde vest for Emborg i årevis været det foretrukne. Man parkerer på Øm Klosters P-plads og går ca. 200m mod vest ad Lindholmvej og derefter ned over overdrevet. Siden fugletårnet på Lindholm Hoved blev bygget, kommer lige så mange her for at kigge. Tårnet er omtalt i Gejrfuglen nr. I 1995 og i Søravnen nr. U1999. Tårnet er ikke skiltet oppe fra hovedvejen. Lige øst for Emborg Bro køres mod syd adlindholmvej. Ved P-pladsen viser et lille bitte træskilt mod fugletårnet. Begge lokaliteter er absolut et besøg værd, men lyset kan være meget dfuligt og fuglene er ofte langt væk. ll. Emborg og Plantagen (loknr ) Ved Emborg findes Øm Kloster ruin og Museum, hvor Øm Kloster lå fra ll75 til kort efter reformationen. Museet er åbent fra april til oktober. Lige øst for byen ligger en lille granlund, hvis eneste udmærkelse består i at den er hjemsted for områdets eneste fiskehejrekoloni, med op til l5 par. Der er ingen adgang til plantagen, men enkelte reder kan normalt ses fra vejen lige øst for Emborg. 12. Gudensø (lokrr m.fl.) Gudensø er den mindste, den mindst fuglerige og mindst besøgte af søerne. Toppet Lappedykker (op til 44 ynglefugle) og Sorthalset Lappedykker (op til 8 ynglefugle) samt Taffeland l-2 par og Isfugle 0-2 par er registreret. For den nedstrøms følgende Rye t4

15 Møll sø (loknr. 7J7l8t) angives 2-) par Isfugle. Imidlertid er både områderne øst for søen omkring VessØ (loknr. 737 I85) og Skærbro Kær (loknr ) samt vest for med Hejnæs, Odderholm og Dalgården meget spændende, især botanisk, med store sandede overdrev. Vores kendskab til fuglelivet i dette område er yderst mangelfuld. Her kan bl.a. høres Hedelærke og Nattergal. Der findes flere afmærkede vandreruter i området. på østsiden af Gudensø er der mulighed for overnatning på Holmens Camping, Klostervej 148,8680 Ry, tif Anbjerg Mose (loknr. 7)716j-\ Tilgroet moseområde ved Mossøs nordbred. Afmærket sti til Boes, hvorfra der er udsigt over og adgang til Mossø's bred. 14. Svejstrup Enge (loknr. 7)7045) Græssede og ugræssede enge i ådalen mellem Vessø og Alken. Ynglelokalitet for dobbeltbekkasin, græshoppesanger og nattergal. Stor bestand af majgøgeurter på engene. Salten Langsø (loknr ) /# rr å.å ipṙ Salten Langsø ligger i et umådeligt smukt landskab. Når man færdes i de åbne områder syd for søen ligger bakkekammen med Rye Sønderskov udstrakt, men især et sted ved,,udsigten" i Høvild Skov må man betages Salten Langsø og et område rundt om søen er udpeget som EF-fuglebeskytrelsesområde og Ramsarområde (nr. ll). Området består af en større sø omgivet af skovklædte bakker og ved søens vestlige ende findes et moseområde. Søen er næring- Før du vælger ny kikken e//er te/eskop, kon det være en rigtig god idå, ot toge turen ind til Noturbutikken og prøve lidt forskelligt fro det storc udvolg. Her kon du bote spørge løs og ftnde frem til netop det der Dasser til dll behov! Vi hør stort set olle de bedste mærker på loger - Zeiss, Leico, Sworovskt. Kite, Pentox, kowo sd yi kon yise og rådgive dig helt objektivt udfio dine egne ønskel Åbningstider: Mon.-Tors.l0-l7.to Fredog l0-19, Lørdog l0-14 NATURBUTIKKEN t}i'.,r,! Vesterbrcgade 138A København V. Tff

16 stofbelastet fra bl.a. dambrug langs tilløb. Det samlede areal af fuglebeskyttelsesorff ådet er 9,7kt:r2 (4,5km2 ferskvand, 2,2krr'2kærl mose/eng, 0,5km2 hede, 2,5km2 skov/ plantage. Udpegningsgrundlag: Søen er udpeget på grund af store forekomster af trækgæsten Stor Skallesluger (op til 800 i begyndelsen af 80'erne). Antallet har i de senere år ligget noget lavere. Ynglefugle: Et stort antal fuglearter yngler ved søen og i de omkringliggende skove. Flere af.uterne er fåtallige i Danmark, og blandt de fire liste I-arter der yngler i området er Isfugl (r) og Sortspætte (r) optaget på den danske rødliste over truede arter. søens Fra lokalitetsregistreringen kan nævnes: Art antal YneleDarl99t-96 Toppet Lappedykker Grågås Krikand Duehøg Hvepsevåge Grønspætte Sortspætte Isfugl Skovsneppe Huldue Hedelærke Bjergipstjert l6-20 z 3-4 ) J 2-3 ) I Iobel 3: Anlol ynglepcr of udvolgte oder i Sohen lcngso og skovene nodfor, l(ilde: DOf's lokolilelsregister. Zo ofogis fr. Kons erv &t or,\. y o, K,-tørsen K lu Kristruyvej tr6 Å 8goo Randers, DanntøT P, l[f., Gail 86 as 6Z ro l6

17 På baggrund af ynglefugledataene fra l99l- I995 opnår søen klassifikation som ynglelokalitet af l. klasse (kat. V3) og rastefuglelokalitet af 2. klasse (kat. R2). Denne klassificering er tildelt udelukkende på baggrund af søens ynglefugle, ses området som en helhed vil området opnå klasse I status som ynglefuglelokalitet, på grundlag af bl.a. ynglende skarv, isfugl og sortspætte. Trækgæster Søen er rasteplads for ret små flokke af andefugle. Under efterårstrækket raster flere Fiskeørne regelmæssigt ved søen og i vinterperioden kan man se både Havørn og Stor Tornskade. I tabel 4 nævnes maksimale antal af udvalgt trækgæster for l99j-95. Art max Toppet Lappedykker Skarv Sangsvane Grågås Krikand Troldand Stor skallesluger Lille skallesluger Havørn Fiskeørn Blå Kærhøg Stor Tornskade 5t4 ]50 t36 60 ll0 r Icbel 4r Solten longso med omgivelser. Illoximum lor udvolgte tlækgæster Kilde: DOF s lokolitelslegirhering. Status for områdets fugle Sidst i 7O'erne var søen yngleplads for en meget stor bestand af Toppet Lappedykker. Den tiltagende eutroficering af søen har dog medført at antallet af vandfugle og trækfugle der yngler i området er faldet noget, ligesom der ikke længere raster helt så store flokke af dykænder og Stor Skallesluger på søen i vinterhalvåret, som tidligere. Antallet af rastende rovfugle er dog uændret. Blandt ynglefuglene i skovene er bestanden af Sortspætte vokset. Turen rundt om Salten LangsØ (numre henviser til kortet) a I.{øJ ygra-tr*i*r 15. Vissingkloster-skrænten (loknr ) Er måske den bedste krybdyrlokalitet i Østjylland og man må håbe at Vejte Amt formår at gå stille frem med den forestående,,pleje". Især Hugorm har en meget stor forekomst. D. l taltes 14. De bedste tider at kigge efter Hugorm er marts-april når dyrene efter overvintringen skal have lidt varme i kroppen og igen i juli-august når de frugtbare hunner soler sig. Også Snog (sjælden), Markfirben (alm.), Skovfirben (alm.) og Stålorm (fåtallig) findes. Lige nord for skrænten findes et par Hedelærketerritorier, og de syngende fugle kan ind imellem høres over området. I august måned er markerne ved Vissingklostergården ramme om Mosstockfestivalen, Danmarks største og ældste amatørmusikfestival. Se www. mosstock.dk. 16. Brudesø (loknr ) På vejen mellem Gammel Rye og Sønder Vissing passeres Salten Å og kort efter går en grusvej mod højre med det lidt specielle navn t7

18 Iærke, Rødrygget Tornskade, Grønsisken og Gråsisken. Sortmejse, Topmejse og Halemejse er talrige. I søerne er der ofte talrige forekomster af Grøn Frø og i hvert fald for nogle år siden en del Snoge. Det sidste gjaldt især en lille sø nord for Rødesø (sydforvejen). D. l : crønfrc mange, Snog 4-5, Lille Vandsalamander 10, Stor Vandsalamander 4, Skovfirben. D f992 blev der set 8 snoge. Nord for denne lille perle findes en fin lille mose med masser af tørvemos og bl.a. Pebertræ. Også Hugorm (fåtallig) og Skovfirben (talrig: over 20) findes her i området omkring de to småsøer. le. Addit Næs (loknr. 60r I05 m.fl.) Ryhule. Søen på højre hånd er Brudesø og den kendes især for regelmæssig forekomst af Stor Tornskade i vinterhalvfuet. Grågås, Troldand og Taffeland ligger ofte på søen og det er et fremragende sted at holde øje med overfllvende fugle på træk mellem Mossø og Salten Langsø. En del Sangsvaner og ofte Canadagås fouragerer om vinteren på de tilstødende marker. De sidste par år har markerne dog ligget brak og så er der ikke noget at komme efter for de to arter. Havørn kan ses flyvende over området, og der ses hlppigt Musvåger, Duehøg og mange Ravne ( : I9). Hugorm og Snog forekommer. 17. Rødesø (loknr.?) Forsættes der ad den nordligste grusvej fra Brudesø kommer man ind i et ret specielt område med store varierede nåietræsbeplantninger og en mosaik af større og mindre søer, overdrev og egentlige hedeområder. Duehøg og Hvepsevåge ses ofte her og Lille Korsnæb er en af karakterarterne. I øvrigt findes Grønspætte, Sortspætte. Hedel8 Området syd for Salten Langsø består af en mosaik af skove, sandede brakmarker, heder og småsøer og mere eller mindre tilgroede moser. Det mest bemærkelsesværdige ved området er at det er et stort område, som ikke er tilgængeligt i bil. Dette giver en meget begrænset færdsel og dermed ret gode muligheder for ynglende rovfugle. Har man muligheden er det absolut værd at medbringe en cykel. Området er på den rette fustid sikker lokalitet for rastende havørn. fiskeørn. duehøg, blå kærhøg, sortspætte. hedelærke og stor tornskade, ligesom korsnæb, både store og små, optræder talrigt i invasionsår. Der er flere mark- og skoweje ind i området, hvorpå det er tilladt både at gå og cykle. 19. Salten,Å's udmunding og Salten Langsøs vestende (loknr ) Hvor hovedvejen Silkeborg-Horsens passerer Salten Å er der små parkeringspladser lige syd for åen. Øst for vejen følges skowejen i østlig,lidt nordlig retning og efter l0 minutters hurtig gang kommer manvia et åbent område (kaldet Kostaldbakke) ned til Salten Langsø. Salten A's udmunding i søen ses tydeligt, udfor åmundingen er den en sandbanke (delvis tilgroet), hvor der ofte raster mange fugle. Det var i træerne ved åmundingen at skarverne begyndte at yngle i 1999 (i 2000 var der 12 reder d. 9. juli) men kolonien er i 2001 flyttet over i rødel på Additnæs. Et skop er et must for at få det fulde udbytte af stedet, og udsynet kan være forringet i sornmerhalvåret

19 pga. træernes løv. stedet er specielt godt i isvintre hvor udløbet fra Salten Å ofte holder en våge fri. 20. Salten Næs (loknr ) Kaldes det næs der deler søens vestende i to grene. Stedet er ikke navngivet på de gængse kort. Her er der først og fremmest mulighed for en rigtig flot tur. De fleste af områdets småfugle træffes her. Det er et godt sted for Lille Skallesluger og andre andefugle i det sydvestlige hjøme selvom oversigten er dårlig. Havørn (i vintermånederne), Heclelærke og Korsnæb ses ofte herfra. På hovedvejen Silkeborg-Horsens parkeres ved ll,9 km mærket og derefter følges den højre vej mod øst forbi et hvidt hus. 21. Høvild Skov og Ildal Bæk (loknr og 7490i0') Høvild Skov ruruner både Duehøg, Grøn- og Sortspætte samt Huldue. Fra det sydøstlige bryn er der en fantastisk udsigt over hele Salten Langsø's vestenden, Salten Næs og Addit Næs. Det er nok det bedste sted at se Fiskeørn i sensommer-efterår, og HavØrn ses ofte. Det kan anbefales at parkere i Ildalen (6,4 km fra Ry og 2,4km fra Salten Langsø), hvor der er små parkeringspladser på begge sider af den lille bæk. Gå ned mod Salten Langsø på østsiden afvandløbet og der efter mod vest langs søen. Overdrevene lige efter åen havde et år en massiv forekomst af Hvepseedderkop og herfra ses skovbrynet også tydeligt. Med turen op ad skrænten, ind gennem skoven til asfaltvejen og tilbage til Ildalen tilbagelægges ca. 4 km. 22. IJøjkol Skov (loknr ) Når man kommerfra Gammel Rye mod Salten bemærkes en meget smuk enebærskrænt (nord for vejen lige efter grænsen til Them Kornmune), som nok kunne fortjene navnet Edderkoppeskrænten. Der er store forekomster af Eresus og Atypus og både Markfirben og Hugorm. I skoven er der bl.a. Sortspætte og helt nedeved søen mange gamle egetræer. I DOF's lokalitetsregistrering (lokalitet nr.749o35) angives Duehøg I par og Huldue I par. 23. Rye Sønderskov (loknr ) LØv- og Nåleskov, samt mindre områder med delvis tilgroet hede, i alt 510 ha. Bl.a. yngler Duehøg l. Grønspætte 3-4, Sortspætte l, Hedelærke l-3 og Rødrygget Tornskade l. 24. Salten Langsø's østende (loknr l) Nord for Salten Å drejes mod vest af Gammel Saltenvej. Der er skiltet til parkering 300m. Fra parkeringspladsen skal man ca. l00m mod syd og via et hjulspor ind over hede/ overdrev før man står ved søbredden. Udsigten er smuk, men der er som regel kun få fugle: Toppet Lappedykker, Stor Skallesluger og Hvinand. Ind imellem ses Fiskeørn selvfølgelig også. Tæt på parkeringspladsen Iigger et par spændende moser med bl.a. Gifttyde. 25. Salten Å melem Salten Langsø og Mossø (loknr ) Åen løber her igennem tæt bevoksning af hovedsagelig rødel. Hvor vejen fra GI. Rye passerer åen ses der ofte isfugl og i vintermånederne af og til vandstær samt lille lappedykker på åen. Pragtvandnymfe kan ses over åen om sorruneren. Tæt ved åen ligger Gudenåmuseet, med udstillinger om områdets historie og natur. Der er kun åbent i skolernes sommerferie. Her er der oeså teltplads. Reference: ' Liste I i EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv; de arter, der skal ydes størst mulig beskyttelse. Artiklen afsluttes i næste nummet af Søravnen. I9

20 ,"G*lsa'r i,ffi*, l! "r! jl r Pårll lrup, g.- rt-, t" \ i.vln0lngc- \ Ma '\rll) l Sendeilnark

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2011 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Tscherning Clausen Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Mødesteder Hesnæs Havn Bønnetvej, kør til havneområdet og parker på arealet ved den sorte toiletbygning. Ulslev Strand Østersøvej, kør til P-pladsen

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Søravnen. Rågekolonier i Østjylland 2009 Søravnen ophører som kvartalsblad DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ØSTJYLLAND

Søravnen. Rågekolonier i Østjylland 2009 Søravnen ophører som kvartalsblad DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ØSTJYLLAND Nr. 1 april 2009 37. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ØSTJYLLAND Rågekolonier i Østjylland 2009 Søravnen ophører som kvartalsblad 1 Dansk Ornitologisk Forening Fuglenes Hus Vesterbrogade

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

2 på Tour. En episk historie om Pia og Torbens oplevelser på Gudenaa en 2013

2 på Tour. En episk historie om Pia og Torbens oplevelser på Gudenaa en 2013 2 på Tour En episk historie om Pia og Torbens oplevelser på Gudenaa en 2013 Klokken er få sekunder i 12, lørdag på Skanderborg Sø. Et felt af K2-kajakker ligger ved startlinjen. Pagajerne er klar til første

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Nr. 2 juni 2007 35. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Nilgæs, naturdebat og nydelige hits

Nr. 2 juni 2007 35. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Nilgæs, naturdebat og nydelige hits Nr. 2 juni 2007 35. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT Nilgæs, naturdebat og nydelige hits 1 Dansk Ornitologisk Forening Fuglenes Hus Vesterbrogade 138-140 1620 København

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

28/08-06/09-2013 Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

28/08-06/09-2013 Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13 Temarejse 28/08-06/09-2013 Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. Natur & kultur Oplev et lille samfund i det skotske højland tæt på stor natur. Fly til Edinburgh,

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Nr. 2 juni 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Ørne DOF 100 år!

Nr. 2 juni 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Ørne DOF 100 år! Nr. 2 juni 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT Ørne DOF 100 år! 1 Dansk Ornitologisk Forening Fuglenes Hus Vesterbrogade 138-140 1620 København V Tlf.: 33 31

Læs mere

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen Portugal 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur med Stig Jensen Scanbird ApS www.scanbird.com Portugal bliver af mange glemt som iberisk rejsemål grundet storebror Spaniens størrelse og mange

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Nr. 1 marts 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Rørhøgen i Århus Amt DOF 100 år!

Nr. 1 marts 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT. Rørhøgen i Århus Amt DOF 100 år! Nr. 1 marts 2006 34. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ÅRHUS AMT Rørhøgen i Århus Amt DOF 100 år! 1 Dansk Ornitologisk Forening Fuglenes Hus Vesterbrogade 138-140 1620 København

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Fugle i Danmark 2005 og 2006

Fugle i Danmark 2005 og 2006 Fuglea?ret G side 798:Layout 1 7/1/8 11:32 Side 7 Fugle i Danmark og Årsrapport over observationer meddelelse nr. 34 fra Rapportgruppen Redigeret af Jørgen Staarup Christensen og Peter Lange. Indledning

Læs mere

Nr. 3 september 2008 36. årg.

Nr. 3 september 2008 36. årg. Nr. 3 september 2008 36. årg. Søravnen DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ØSTJYLLAND Søravnen er dit lokalblad - få det gratis tilsendt 1 Dansk Ornitologisk Forening Fuglenes Hus Vesterbrogade

Læs mere

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening MOSSØ - SALTENDALEN II 37. ÅRGANG. NR. 4 DECEMBER 2001 ISSN 0900-4114

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening MOSSØ - SALTENDALEN II 37. ÅRGANG. NR. 4 DECEMBER 2001 ISSN 0900-4114 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 37. ÅRGANG. NR. 4 DECEMBER 2001 MOSSØ - SALTENDALEN II ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

OPLEV NATUREN I BALLERUP

OPLEV NATUREN I BALLERUP Me at v Kra 01 OPLEV NATUREN I BALLERUP Naturvejlederen forår 2015 Oplev Ballerups natur på 8 forskellige ture og arrangementer med naturvejlederen. Arrangementerne er gratis, men enkelte kræver tilmelding.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Den Europæiske Nationalparkdag

Den Europæiske Nationalparkdag Indbydelse til Den Europæiske Nationalparkdag Lørdag d. 24. maj 2014 Kom og deltag i et eller flere af de 14 gratis arrangementer rundt om i Nationalpark Mols Bjerge Den Europæiske Nationalparkdag 2014

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Søravnen. Bølling Sø - Naturgenopretning Generalforsamling i februar. Nr. 4 december 2004 32. årg.

Søravnen. Bølling Sø - Naturgenopretning Generalforsamling i februar. Nr. 4 december 2004 32. årg. Nr. 4 december 2004 32. årg. Søravnen D A N S K O R N I T O L O G I S K F O R E N I N G L O K A L A F D E L I N G E N I Å R H U S A M T Bølling Sø - Naturgenopretning Generalforsamling i februar 1 Dansk

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

peretning for 2OO2 Fuglqnes Dag'

peretning for 2OO2 Fuglqnes Dag' 1L 'ml q p' br Martg2003 o 31. å. D,A N S K, LOKALA RNIT.9LOGIEiK FERENINEi D'E L 1N c; E.N Å R H U S A M + 'fr :.i, Sorn lrerre - så hund peretning for 2OO2 Fuglqnes Dag' j Dansk Omltologtsr, Forenlng

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Jule frokost bag tremmer????

Jule frokost bag tremmer???? FTK nyhedsbrev Februar 2014 ********************************************** Har klubben afholdt den årlige dyst for medlemmerne. Denne gang i en stemning af ølbar. Der var diverse konkurrence måder, så

Læs mere