SØM. Fuglelivet i MossØ-Saltendalen. Landsleir på Bornholm RNI ELI. TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT 9ANSKO LOKALAFD. Nr. 2 o Juni 2002 o 30.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØM. Fuglelivet i MossØ-Saltendalen. Landsleir på Bornholm RNI ELI. TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT 9ANSKO LOKALAFD. Nr. 2 o Juni 2002 o 30."

Transkript

1 SØM Nr. 2 o Juni 2002 o 30. årgpng 9ANSKO LOKALAFD RNI ELI TBLOGISKFORENINGi NEENrÅRHUETAMT Fuglelivet i MossØ-Saltendalen Landsleir på Bornholm

2 Dansk Ornitologisk Forenlnlt Fuglenes Hus Vesterbrcgade 138-l4O 1620 København V Tlf.: zl4 04 Fax: ) Giro: DOF er en landsforening for fugleinteresserede og fuglebeskytrelse med afdelinger over hele Danmark. Foreningen er stiftet i Foreningens formål er at fremme kendskabet til og interessen for fugle og at virke til beskyttelse først og fremmest af den danske fuglefauna. Dette formål søges fremmet blandt andet ved afholdelse af møder og ekskursioner, udgivelse alet tidsskrift og andre publikationer, samt ved at arbejde for at forbedre fuglenes livsvilkår. DOF tager del i flere aktiviteter, både i Danmark og internationalt. Fugleværnsfonden ejer og driver en række danske fuglereservater og arbejder desuden for international fuglebeskyttelse. DOF er den danske afdeling al BirdLife International. Som medlem modtager man gratis Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) (2-4 hæfter pr. år) samt bladene Fugle og Natur (4 hæfter pr. år) og Fugle i Felten (4 hæfter pr. år). Årlige kontingenter: Ordinære medlemmer Junior (u. l8 år) Senior (o. 67) Husstandsmedlemskab Støttemedlem (min.) 325 kr. 100 kr. 200 kr. 410 kr. 180 kr. Lolelafdelingen t Århus Amt Naturcenter Sølyst Louisevej 1o Brabrand Giro: l DOF-Århus står for alle lokale arrangementer, og alle DOF-medlemmer kan frit deltage i afdelingens møder og ekskursioner. På sidste side finder du en liste over lokalafdelingens bestyrelsesmedlemmer og de kontaktpersoner, der repræsenterer de forskellige udvalg og lnteressegrupper. Sønvnen Fung. ansv, rcdaktøn Mari-Ann Nørgaard Kolt Ki*evej Hasselager TLf etwige rcdaktion: Peter Lange Annelise Skov Søravnen er lokalafdelingens blad, og det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer i fuhus amt. Medlemmer udenfor amtet kan tesne abonnement på bladet for kun 60 kr. pr. år. Artikler til Søravnen modtages som manuskript eller på diskette, ledsaget af en udskrift. Send materialet til redaktøren i kuvert mærket "Søravnen", og send eventuelt også indlægget på . Disketter, fotos og originale tegnrnger returneres. Søravnen redigeres i PageMaker 7.0 for Windows og trykkes på genbrugspapir. B-mail: s argu s - sprog. dk )0. årgang NL 2, juni 2002 ISSN Annonceprtser Hel side: ki. )50,-/rr eller kr ,-/år Halv side: kr. 200,-/nr eller kr. 600,-/år Søtavnens kalender Nr. Deadline Udk. ca. I l. feb. 15. marts 2 l. maj 15. juni I 1. aug. 15. sept. 4 l. nov. 15. dec. 2

3 I skrivende stund er græshoppesangerne netop ankommet. Det er en dejlig tid, hvor det gode vejr giver ekstra lyst til at tage ud for at se og høre årstidens fugle. På generalforsamlingen 2002 blev der talt vamt for at oprette et turudvalg med henblik på at foreningens medlemmer får mulighed for at planlægge fugleture med en længere tidshorisont end i dag. Udvalget er siden blevet oprettet og det har allerede afholdt møder med det resultat at vi fremover vil kunne annonce udvalgte lure et par år frem. Redaktionsgruppens store ønske om at få en ny redaktør var lige ved at gå i opfyldelse. En ung mand kontaktede os, fordi han syntes at redaktørjobbet for Søravnen Iød spændende. Via telefonsamtaler nåede han at fortælle om de ideer han havde angående bladet. Men men men så fik han akut arbejde i den anden ende aflandet, så han takkede pænt nej. Derfor må vi igen gøre vore Læsere opmærksom på at redaktørjobbet stadig er ledigt. Redaktørens hovedopgave er at skaffe og modtage materiale til bladet, hvorefter det sendes til Annelise Skov, der sørger for selve opsætningen af bladet, der udkommer fire gange årligt. tndtil den nye redaktør banker på udgør Peter Lange, Annelise Skov og undertegnede redaktionsgruppen. Bidrag til Søravnen bedes derfor sendt til: Mafi-Ann Nørgaard, Kolt Kirkevej 131, 8631 Hasselager eller som til: Mail-Ann Nørgaard lllustratloner: crethe Axelsen t7 Hanne Øvlisen 9, t4, t9 Jens Overgaard Christensen 12, 18, l0 Benny Kristensen Inger Marie Andersen 5, l0 Chdstina Kjelsmark 6, It Jalmer Nielsen t,9,23,27 og forsiden Kim Fischer 15, 16 INIDHOlD Nyheder E aktuelt Engodbeslutning... 6 FuglelivetiMossø-Saltendalen (1. del)... 8 Fra felten Juniorsiden...26 Anmeldelse Kommenderureogmøder Referater LandslejrpåBornholm ll Kalender... i4 Hvem er hvem

4 KIUETT Nyt fuglereservat i Østjylland FuQleværnsfonden Er nyt reservat på Dlursland som gave Af Elise Frydensberg, Fugleværnsfonden, & Peter Lange Fugleværnsfonden har fået foræret et helt nyt reseruat. Dermed er fonden kommet et vigtigt skridt nærmere målet om et landsdækkende net af fuglereservater. Og fuglene i Østjylland har fået et fristed. Det nye reservat er en ca. 2l hektar stor grund beliggende på nordsiden af Stubbe Sø på Djursland. Den højest og nordligst beliggende del af området er bevokset med skovfyr, mens den sydlige del ned til søbredden er et engareal, der afgræsses af kreaturer. Midt i området ligger et mindre sommerhus. Giveren, der ønsker at være anonym, har overdraget skødet til det smukke område til Fugleværnsfonden som en gave. Det nye reservat bliver nummer l8 i rækken af reservater og er det første i ÅJhus Amt. Formanden for Fugleværnsfonden, Martin Iversen, glæder sig:,,med dette reservat ejer og administrerer Fugleværnsfonden i alt 724 hektar fugleværnsområder i Danmark. Vi ønsker med tiden at få et reseryat i hvert af landets amter, og netop i Østjylland har der ikke være ret mange fugleområder til salg". Selvom størstedelen af Fugleværnsfondens indtægter stammer fra bidrag fra medlemmer i form af gavebeløb og arvemidler, er denne gave dog helt usædvanlig.,,vi er meget taknemmelige for gaven og for den store tillid til vores arbejde den er udtryk for", siger Martin Iversen.,,I første omgang vil vi kortlægge fugle-, dyreog plantelivet i det nye reservat og så på dette grundlag senere tage stilling til, hvilken form for naturpleje, der er den rigtige ved Stubbe Sø. Det er imidlertid helt sikkert, at vi fortsat vil have engen afgræsset, så den ikke gror til. Vi må også overveje, hvilken form for formidling, der kan være relevant i området", siger Martin Iversen. I Stubbe Sø yngler adskillige arter af andefugle, blandt andet gravand, krikand, taffeland og troldand, og mange småfugle holder til i de skove, der omkranser søen. Stubbe Sø er desuden en vigtig rastelokalitet for en del andefugle og gæs. Stubbe Sø ligger i et af de 6 områder, der af Wilhjelm-udvalget i 2001 er foreslået udpeget som nationale naturområder. Lokalafdelingen har længe næret et stort ønske om, at Fugleværnsfonden ville erhverve et område her i Århus Amt og det er helt eventyrligt, at dette ønske nu går i opfyldelse på denne overraskende måde. Vi skal nu til at lære området at kende, og i den sammenhæng skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal have ansv;uet for optællinger og pleje i området. Arbejdsgruppens opgaver kan f.eks være undersøgelser og registreringer af områdets natur, ikke kun fuglene, men også floraen og det øvrige dyreliv skal kortlaegges. Æt efter tid og lyst kan arbejdsgruppen også bistå ved pleje af området og vedligeholdelse af huset.

5 1:i*C&r ;'*.t& Har du tid og lyst til at være med i arbejdsgruppen, så kontakt Peter Lange. Formodenlig bliver der mulighed for at DOF's medlemmer kan leje sommerhuset, der Iindes på arealet. Huset har 6 sengepladser, og ligger midt i skoven med udsigt over Stubbe SØ. Kontakt herom til: Peter Lange (se bladets omslag). Fugleværnsfonden er en særlig afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, som driver og ejer reservater over hele landet, se mere herom på adressen vwvw.dof.dk. Nærmere oplysninger fås hos Fugleværnsfondens formand Martin Iversen på tlf eller hos administrator Elise Frydensberg på tlf. llll 4404 (ki ). Ny DOFbase i luften! Af amtskoordinator Peter Lange Så er den længe ventede DOFbase version 1.0 en realitet. DOFbase 1.0 består af dels et databaseprogram til installation på ens egen computer og dels en hjemmeside, hvortil de indtastede observationer kan sendes og herefter kan ses af andre. DOFbasen er for alle feltornitologer, som ønsker at bidrage med observationer til databasen og DOF og derved delagtiggøre andre i deres obsewationer. Det er muligt at indtaste data både i selve databasen og via internettet og desuden uploade og downloade sine egne observationer - som en personlig notesbog på internettet! Samtidig er det muligt at se og søge i de observationer, som andre har indtastet, og på denne måde har man pludselig 6n stor central database med observationer fra hele landet - noget som muliggør effektive søgninger på fugle set over hele Danmark. Der har været arbejdet ihærdigt på DoFbasen laenge, og der har været en løbende debat af muligheder og begrænsninger. Der er udviklet forskellige funktioner, der gerne skulle gøre DOFbasen interessant for alle landets fuglekiggere. DOFbasen bliver forhåbentligt et meget vigtigt værktøj i DOF's arbejde fremover - både lokalt og nationalt. Oprettelse som bruger af DOFbasen og bestilling af det nye program skerviahjemmesiden Alle opfordres til at besøge siden, hvis man har lyst til at indtaste sine observationer, søge i de allerede indtastede obsewationer eller blot se, hvordan den nye DOFbase ser ud. Her fra lokalafdelingen skal der lyde en opfordring til alle om at begynde at anvende det nye program. som fremovervilvære DOF's og lokalafdelingens officielle database. Rapportgruppen vil fremover anvende DOFbasen 1.0 ved udarbejdelsen af Fugle i Århus Amt,hvorfor alle bidragydere opfordres til at skifte over til det nye program. Amtskoordinator for Å,rhus Amt er Peter Lange (se bladets omslag).

6 En god beslurning Morten DD 9 o'q.t6) ":."--ia i_1.', 1t.: I'l '{*'' *q *r"lås,**-i Kr. Himmelfarts Dag, torsdag d. 9/ meldte meteorologerne om solskin, varme og svag østenvind. Lige et vejr til træk på Gjerrild, når man nu ikke har tid til at køre til Skagen. Lene og jeg mødte op på Nordstrand kl. I0l0 omkring rovfugletid, og fulde af forventning gik især undertegnede i gang med at checke himlen for fllvende objekter. Hurtigt kom en dværgfalk og en fiskeørn i notesbogen, så det tegnede godt. Efter yderligere to timers obs. var totalerne fordoblet. Sølle! Lidt bynkefugle, stenpikkere og gule vipstjerter var den eneste opmuntring. Vejret var perfekt, fuglene blev væk. Og jeg havde ellers sat næsen op efter de underskønne lærkefalke... Nedslåede drog vi \iemad omkring ki. ll, og selv om jeg kiggede op under hele turen (soltag i bilen), skete der intet. Vel hjemme i Risskov kunne jeg med nogen bekymring følge slagets gang på de andre træksteder. Skagen bød på 12 lærkefalke, Røwig havde 24, Hellebæk 10, og selv Fyns Hoved bød på 3 af de spidsvingede. Men på Gjerrild var vi endnu engang blever snydt - for måske 20. gang i min karriere. Og for 20. gang lovede jeg mig selv, at det var sidste gang, jeg satte mine ben på Gjerrild. Jeg var imidlertid ikke et sekund i tvivl om, at der også trak lærkefalke igennem i Østjylland, spørgsmålet var blot hvor. Jeg kiggede på kortet adskillige gange. og efterhånden blev jeg overbevist om, at Dragsmur på Helgenæs måske var maj måneds redning. Dragsmur er en smal tange, der forbinder Helgenæs med MoIs. Stedet er mest kendt for sine skanseanlæg, som General Rye fik stablet på benene under l. Slesvigske Krig. Området henligger somugræssede strandoverdrevmed flere høje og en mængde hulkravet kodriver. Der er altid dejligt derude, og stedet er et yndet udflugtsmåi. Jørgen Terp Laursen har flere gange haft et udmærket træk i maj, så jeg besluttede, at stedet skulle stå sin prøve inden længe. Dervar stadig 20 dage tilbage af maj måned, så det kunne nås endnu. Morgenen efter mødre jeg på arbejde på Molslaboratoriet. For en sikkerheds skyld havde jeg medbragt skopet, for man ved jo aldrig, hvordan middagspausen udarter sig 6

7 ude i bjergene. Så langt kom jeg nu aldrig. Min pc valgte at dø kl. 0900, og den kom sig aldrig igen. Efter lidt hurtigt feltarbejde stod jeg kl ogvarklar tilat dragehjemtilden faste pc. Men hvorfor egentlig ikke afspadsere og i stedet prøve Dragsmur? Aaah, dumt spørgsmåi. Jeg gik ned til lokalbussen for at fange rute I til Fuglsø. Mens jeg ventede på bussen. kom et par spurvehøge og en dværgfalk piskende langs den gamle stenalderskrænt på østsiden af Mols Bjerge. Der var da i det mindste fugle i luften! Jeg blev sat af i Fuglsø (6 kroner for en busbillet), og vandrede de sidste to kilometer ned til Dragsmur, hvortil jeg ankom kl Jeg udvalgte mig en flad høj på nordenden af tangen. hvorfra man har frit udsyn over hele området, og slog skopet op, åbnede pakken med Digestive og fandt vandflasken og solbrillerne frem. Den første time skete der ikke meget. En dværgfalk trak nordover på 5 meters afstand, en tårnfalk gjorde ligeså, og to spurvehøge fulgtes ad i 50 cm's højde. 30 grønsiskener og 2 gule vpistjerter var de eneste småfugle, hvis man ser bort fra svalerne, der langsomt sev igennem. Der blæste en strid østenvind, og selv om solen skinnede fra skyfri himmel, var det småkøligt. Klokken ll50 røg en 2k rød glente sydover, og kl. 12 rent spottedejeg en Iangvinget falk ude på et par kilometers afstand mod syd. Mistanken yar begrundet. To minutter senere kom en lærkefalk strygende i medlys på 15 meters afstand og forsvandt snart efter oppe over bjergene mod nord. Og d r kom en dværgfalk... Fint nok. Kl og 1250 var der igen lærkefalke i Iuften. Fuglene kom på præcis samme måde i læ af højene på Dragsmur, og 15 musvåger præsterede alle at følge trop i 6n retning - noget man sjældent opleverpå Norddjursland. Status kl. ll00 var I lærke-, dværg- og tårnfalke, hvilket var mere end forventet. Til gengæld var den næste time lidt tynd. Kun et par tårnfalke og en dværgfalk røg forbi, men kl. f l55 kom en fiskeørn strygende i 5 meters højde lige over mig. Derfor besluttede jeg mig for at holde ud til kl. 16, og som tak for loyaliteten bød Dragsmur i den næste halvanden time på falketræk, som man ellers kun ser det på rigtige træksteder. Mellem kl. 14 og l5l0 trak 6 lærkefalke, 5 dværgfalke og 9 tårnfalke forbi. Alle inden for 50 merers afstand - den ene fugl bedre end den anden! Jeg må indrømme, at jeg var ved at være lidt rystet. Den sidste halve time skete der ikke det store, men som dagen allerede havde afsløret, kom fuglene i bølger. Måske var den gyldne time mellem 16 og 17 et forsøg værd? Nej, jeg måtte hellere se at vende snuden hjemover, og egentlig var jeg også ved at være godt forblæst. Kl steg jeg efrer 5 rimers obs. på bussen hjem til fuhus, med 9 lærkefalke, 9 dværgfalke, 14 tårnfalke, I fiskeørn, 2l musvåger og 9 spurvehøge i bagagen. Nu begyndte evalueringen. Skagen havde denne dag 20 lærkefalke, Rørvig havde 14, Klitmøller 8, og ude i Nordsøen bød Helgoland på hele 7 lærkefalke og et utal af dværg- og tårnfalke. Også ved Gjerrild kom der endelig liv i luftrummet, idet det lykkedes den rutinerede obseryatør Hans Christophersen at fåkikkerten stillet indpå hele 12lærkefalke. Men overordnet kan det altså konkluderes, at lille beskedne Dragsmur på de 5 timer var oppe at lege med de store træksteder. Hvor kom de mange fugle så fra? Samsø er et oplagt bud, og observationer fra Issehoved ville have været rigtig spændende. Men derudover ved vi, der har kigget på træk på Endelave, at mange fugle herfra drager direkte mod Tunø, hvorfra der ikke er langt til skrænterne på Helgenæs. Når fuglene først når hertil, indfanger Dragsmur dem alle sammen! Jeg vil derfor fremføre den fantastiske påstand. at man på Dragsmur kan risikere at få en dobbelt dosis af trækkende rovfugle fra Samsø/Endelave. Begge øer er uden undtagelse bedst i østlige vindretninger, og Dragsmur har unægtelig også antydet noget i d n retning. Jeg har fundet mit nye forårstræksted. Når fuglene kommer på så tæt hold, som tilfældet var, skal der heller ikke meget overtalelse til - oven på uta-llige prikker i varmeflimmeren på Gjerrild. Jeg har meget at takke den døde computer for.

8 Fu$lelivet i Mossø-Saltendalen (1. del) Pet G. Henriksen & peter Lange IndlednlnQ Denne artikel omhandler fuglelivet på og omkring 3 af de store midjyske søer; Mossø, Gudensø og Salten Langsø. For godt to år siden begyndte Østjysk Biologisk Forening en indsamling af materiale fra dette store område omhandlende både dyr og planter og det blev besluttet at præsentationen af materialet om fuglene burde bringes i Søravnen. Vi har valgt at lægge ud med en beskrivelse af lokaliteterne, dels de tre store søer, derefter smålokaliteterne omkring disse. For de store søers vedkommende er uddrag af relevante rapporter citeret. For smålokaliteterne er beskrivelserne delvis de samme som bragt i Gejrfuglen 2000 nr. 4 og rummer derfor også bemærkninger om flora og andre dyr end fugle. I 2. del af artiklen bringes en fugleliste der omfatter alle arter der er registreret i området. En række personer har hjulpet med at skaffe materiale og bidraget til artiklen. Her skal nævnes Jens Kirkeby, som i en årrække har registreret ynglefugle på Mossø m.fl. forå,rhus Amt. og hvis store materiale fra årerne vi velvilligt har fået stiller til rådighed. Desuden har Hans Pinstrup, Henrik Therkildsen, Tove Yde og Jørgen Mørup Jørgensen bidraget med oplysninger. Endelig bør de mange indsendere til DOF fuhus Amts lokalrapport nugle i,irhus Amt hvis bidrag udgør grundstarnmen i fuglelisten, nævnes. Alle er nævnt til sidst i artiklen. Alle takkes for deres bidrag til artiklen. oyenigtrkod - korlst er gengivol i stod fomot på side l{umrene henvirer lil alsnitsnumrene fro s'ide 10, Copyrighl Korl- og lllotrikelslyelsen Gl 7-99

9 Send lnd! Mange har i tidens løb besøgt området og vi har sikkert alle vores favoritter. Kender du smålokaliteter som mangler omtale eller har du viden om fuglelivet som ikke præsenteres her så tøv ikke med at indsende det. Allerede i planlægningsfasen blev vi enige om at indsamlinge n ikke skal slutre med publiceringen, men gerne forsætte med opdateringer på internetret. Brug DOF's database til at indsende dine iagttagelser af både fugle, parredyr, krybdyr, padder og sommerfugle. Her kan du indrapportere både nye og ældre iagttagelser. LokalitetsQennemgang Efter områdets navn angives dets lokalitetsnurruner i dofbasen. Mossø (loknr. 737t30) Mossø er Danmarks tredjestørste og Jyllands største sø. Søen er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (nr 35). Området består af en sror sø (1690 ha.), der er omgivet af et kuperet landskab med marker og skove. I søens vestlige afsnit findes der store rørsumpe og mosestrækninger, bl.a. omkring de to talger Emborg Odde og Lindholm Hoved. Det samlede areal af fuglebeskyttelsesområdet er på20,2 km2 (17 km2 vand og),2km2kær/ mose/eng). Gennemsnitsdybden er 9 m., med 22m.på det dybeste sted. Hele Søen og dens omgivelser (i alt ll45 ha) er fredet. Emborg Odde er ynglefuglereservat, med adgangsforbud i fuglenes yngletid. Mossø er tillige udpeget som jagt- og forstyrrelsesfrit vildrog vindsurfing er forbudt på hele :;::]"t Mossø som fuglelokalitet Udpegningsgrundlag for søens status som EF-fuglebeskyttelsesområde er en ynglende liste I-art'(Rørhøg) og store forekomster af trækgæsten Stor Skallesluger. Dette kan vel nærmest betragtes som et kuriosum, med vores kendskab til hvilke arter der ellers forekommer ved søen! Yngletugle Et stort antal lappedykkere ynglerved Mossø. bl.a. i perioder landets størsre ynglebestand af Sorthalset Lappedykker (r) der er opført på i

10 den danske rødliste. Skovene og vandløbene er desuden yngleplads for flere fåtallige arter som Bjergvipstjert og den rødlistede Isfugl (r). Nedenståen^de tabel er fra Fuglelokaliteterne i Århus Amt ( 1998): Toppet Lappedykker Sorthalset Lappedykker Grågås Troldand Rørhøg Hættemåge Isfugl l9e0-e3 r993-t Ilo t0 I t-9 3) Tobel l: 0versigl over bestcndene ol udvolgte ynglelugle pd Illosro, dolo fro DOF s lokoliletsregisheringer. På baggrund af ynglefugledataene fra l99l opnår søen klassifikation som ynglelokalitet af første klasse (kat. Vl) og rastefuglelokalitet af2. klasse (kat. R2). Ifølge Mossø's fugle (Arhus Amt l99l ) har søen betydning for fuglelivet som ynglelokalitet ved det store antal ynglende Toppede og Sorthalsede Lappedykkere. For Sorthalset lappedykker har søen på et tidspunkt rummet l0% af denvesteuropæiske bestand. Udenfor yngletiden er søen en vigtigt rastelokalitet især for andefulge. Vigtigst var tidligere en meget stor forekomst af Stor Skallesluger med over 1000 fugle, mens det i de senere år især er som fældelokalitet for lappedykkere og Troldænder søen har betydning. I sensommeren er Mossø en vigtig fældeplads for Toppet Lappedykker (op til 800 fugle) og for søhøjlandets ynglebestand af Troldand (max. ca. 300). Søen er desuden en vigtig rasteplads for rovfugle. Om foråret og efteråret kan der raste I-l Fiskeørne i området og både Havørn og Blå Kærhøg overvintrer regelmæssigt ved søen. Selve søen er overvintringsområde for små vandfuglekoncentrationer. Fra lokalitetsregistreringen foreligger der flg. tabel: Art max. l99t-2000 Toppet lappedykker E48 Sorthalset lappedykker 2t9 Sangsvane f00 Troldand 298 Stor Skallesluger 105 Havørn 2 Blå Kærhøg t Fiskeørn 2 Stor Tornskade 2 Tobel 2: Ihoximum lor rcslende lugle (kun udvolgle ode{ pd/ved Mosso , Kilde: DOt og egne dotc. t0

11 Nord.oV Gå i banken... og kør væk med et hurtigt billån I dag er det både nemt og hurtigt at få et billån i banken. Som regel er det også dm billigste løsning når alle omkosbringer regnes med. l^æg vejen forbi Unibank, og kom godt fra start i en ny eller brugt bil. Du kan også regne ud, hvad det koster at låne til en ny eller brugt bil, på wwwunibanlcdk.

12 Status for ornrådets fugle For de fleste arters vedkommende har ynglebestandene ligget nogenlunde stabilt i tidsrurnmet. Antallet af Toppet Lappedykker faldt dog markant i f987 til kun ca. 30 par, men bestanden er siden vokset igen. Den store bestand af Sorthalset Lappedykker bredte sig i slutningen af 1980'erne til de omkringliggende søer, men bestanden er i de senere årfaldet igen (se artsgennemgangen). Antallet af træk- og rastefugle på Mossø skønnes at haveværet nogenlunde uændret i tidsrurnmet. Kun enkelte år finder man Stor Skallesluger i antal på over 1000 som angivet i udpegningsgrundlaget. Turen rundt om Mossø Her beskrives turen rundt om Mossø, med hovedvægt på de ornitologisk seværdige områder, og de områder, der er offentlig adgang til. Der findes en række foldere om områdets natur og kultur, udgivet af Århus og Vejle Amter. Folderne kan fås ved turistkontorer, museer, campingpladser m.m. i området. Efter områdets navn angives dets lokalitetsnummer i dofbasen. Nummeret før navnet henviser til tilsvarende nummer oå kortet. L Mossø's Østende og 2. Alken Enge (loknr. 7371j5 o \1 Alken Enge er ikke umiddelbart tilgængelige, men dele af området kan overskues fra vejen. De ca. 70 ha er afuekslende med agerland, hovedsageligt ugræssede enge, småmoser, ellesump og småskove. Strandskade yngler visse år med I par og op til 100 Gråænder ses rastende. Mossø's østende overskues bedst fra Vædebrovej. Vejen går meget tæt ved søen. Om vinteren ses forskellige dykænder og Sangsvane, ofte på tæt hold. I sommerhalvåret ses Lille, Toppet og Sorthalset Lappedykker, Isfugl, Nattergal og Rørhøg m.m. Især søens sydøstlige hjørne, ved Tåning Å's udmunding, som kan overskues fra en lille P-plads lige ved stranden, samt vigen ved IllerupÅs udløb, kan der være mange fugle. D sås en Rød Glente over søen. Rød Glente er flere gange set fra motorvejenærovedvejen tæt ved søen. Der ligger et lille sommerhusområde langs det meste af bredden med mulighed for mange småfugle. 3. Hem Odde (loknr. 60l12l) Skovklædt odde, der er det eneste fremspringende punkt på søens sydside. Fra spidsen af odden er der fin udsigt til vigene på begge side, hvor der især i vinterhalvåret t2

13 kan ligge mange ænder. Der er overnatningsmulighed på,,mossø camp resort" som er beliggende på odden. Mossø camp resort/ Langkjær 17, 8660 Skanderborg. rlf O26. Der er off. adgang til odden, men det anbefales at spørge i receptionen inden man vader ind over campingpladsen. 4. Dørup Skov (loknr.60llll) Hovedsagelig løvskov, langs den sydvestlige del af Mossø. Der er flere afmærkede stisystemer i skoven. Bag sportspladsen i Voerladegård går der en sti ned til udsigtspunktet Møgelkol, som er en stor platform med borde og bænke. Flot udsigt over MossØ og Emborg Odde. ynglende Sortspætte og Ravn m.m. 5. Højlund Skov (loknr. 60r I l0) Større skovornråde ved søens sydvesthjørne. I skoven ligger udsigtspunktet Sukkertoppen (108 m. o.h.), hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele området. Der er flere afmærkede stisystemer i skoven, bla. flere ruter til Sukkertoppen, både fra. Klostermølle og Vissingkloster. Midt i skoven ligger Pinddal Mose, som er er en tilgroet, næringsfattig mose med gamle tørvegrave. Ved Fåresø i mosens østlige ende er der et område med hængesæk, hvor der er Tranebær og Rundbladet Soldug. Af og til ses Isfugl ved søen, jævnligt ses og høres Sortspætte og Ravn. Umiddelbart øst for Fåresø er der en sandet brakmark med Vår-,1Erenpris, Brudurt. Dværg-Perikon, Liden Fugleklo, Kugle- Museurt og mange andre sandbundsarter. Hugorm, Snog, Stålorm og Skovfirben træffes jævnligt i området, Markfirben af og ril. God Sankthansormelokalitet. 6. Klostermølle og Klosterkæret (loknr. 601I04 og 60rI09) og Mossø,s vestende (loknr.737l36) Munkenes gam-le vandmøile ved Gudenåens udløb i Mossø var papfabrik indtil t974. Området er i dag ejet af staten. Turen langs Klosterkanalen er rigtig god for både Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert. Der er masser af andre småfugle. Klosterkæret er det største ferskengområde i Søhøjlandet. Fra Fugletårnet i den gamle Tørrelade er der udsigt over I(analen. hvor der ofte ses Isfugl og Stor Skallesluger samt ind over I(losterkær hvor der ses Sangsvaner, Grågæs, Havørn, Blå Kærhøg, Tårnfalk og Stor Tornskade. Klosterkær er tidvis helt oversvømmet. Af rarieteter kan nævnes Flodsanger, Græshoppesanger og Hortulan. Hvis Mossø dækkes af is, vil der næsten altid være en våge nær Gudenåens tilløb i søen. Så kan der ses store antal af andefugle og heriblandt ofte Lille Skallesluger. Ved selve opstemningen kan der nogle år opleves tusindvis af Smelt, som forsøger at komme op i åen fra Mossø for at gyde. Når seancen er ovre kan bredderne være helt dækket afdøde Smelt og den karakteristiske agurkelugt kan kontrolleres. Ved Klostermølle kan der ses en miniudstilling om områdets natur og historie, og der er teltplads for kanosejlere. 7. Vilholr Mølle (loknr.60r125) Vilholt Mølle er i dag et lille elkraftværk. Her findes en større møllesø som er kendt som ynglelokalitet for Damflagermus. Langs Gudenåen fra Vilholt Mølle til I(ostermøIle (og videre til Voervadsbro) er det muligt at gå langs åen, og turen er noget af det nærmeste man kommer en sikker isfuelelokalitet. I,' jtrl.., i,r it' i ii 'l',' l',li,' f / --t'." ln':,\,;-li!,:-.; ':''!') i r. i,i? ;'':.:J.]r. {;i.l r' i i: ;'-l 't! t', 1.. :: t7

14 Voervadsbro kan der parkeres på Højlundsvej ved en lille antikhandel. Herfra er der ca. 20 minutters gang til møllen.. E. Galgebakkerne (Ioknr ') Lyngklædte bakker ved Gammel Rye, med en storslået udsigt over området (r0i m. oh). fuhus Amt foretager hedepleje i området, hvortil der er offentlig adgang. Umiddelbart øst for Gammel Rye er der en nyanlagt rasteplads syd for vejen. Herfra går der en sti til toppen af Galgebakken og de nærliggende Musebakke og Rykol. På bakkernes sydvestvendte skråninger findes fugleedderkoppen Atwus affinis. 9. Lindhotm Hoved og 10. Emborg Odde (loknr og ) Fra søens nordbred strækker de to landtanger Lindholm Hoved og Emborg Odde sig langt ud i søen. Begge er dækket afkrat, skov, enge og moser. Emborg Odde er lukket for færdsel og der yngler en hel del fugle på selve tangen. Som observationssted har et overdrevsområde vest for Emborg i årevis været det foretrukne. Man parkerer på Øm Klosters P-plads og går ca. 200m mod vest ad Lindholmvej og derefter ned over overdrevet. Siden fugletårnet på Lindholm Hoved blev bygget, kommer lige så mange her for at kigge. Tårnet er omtalt i Gejrfuglen nr. I 1995 og i Søravnen nr. U1999. Tårnet er ikke skiltet oppe fra hovedvejen. Lige øst for Emborg Bro køres mod syd adlindholmvej. Ved P-pladsen viser et lille bitte træskilt mod fugletårnet. Begge lokaliteter er absolut et besøg værd, men lyset kan være meget dfuligt og fuglene er ofte langt væk. ll. Emborg og Plantagen (loknr ) Ved Emborg findes Øm Kloster ruin og Museum, hvor Øm Kloster lå fra ll75 til kort efter reformationen. Museet er åbent fra april til oktober. Lige øst for byen ligger en lille granlund, hvis eneste udmærkelse består i at den er hjemsted for områdets eneste fiskehejrekoloni, med op til l5 par. Der er ingen adgang til plantagen, men enkelte reder kan normalt ses fra vejen lige øst for Emborg. 12. Gudensø (lokrr m.fl.) Gudensø er den mindste, den mindst fuglerige og mindst besøgte af søerne. Toppet Lappedykker (op til 44 ynglefugle) og Sorthalset Lappedykker (op til 8 ynglefugle) samt Taffeland l-2 par og Isfugle 0-2 par er registreret. For den nedstrøms følgende Rye t4

15 Møll sø (loknr. 7J7l8t) angives 2-) par Isfugle. Imidlertid er både områderne øst for søen omkring VessØ (loknr. 737 I85) og Skærbro Kær (loknr ) samt vest for med Hejnæs, Odderholm og Dalgården meget spændende, især botanisk, med store sandede overdrev. Vores kendskab til fuglelivet i dette område er yderst mangelfuld. Her kan bl.a. høres Hedelærke og Nattergal. Der findes flere afmærkede vandreruter i området. på østsiden af Gudensø er der mulighed for overnatning på Holmens Camping, Klostervej 148,8680 Ry, tif Anbjerg Mose (loknr. 7)716j-\ Tilgroet moseområde ved Mossøs nordbred. Afmærket sti til Boes, hvorfra der er udsigt over og adgang til Mossø's bred. 14. Svejstrup Enge (loknr. 7)7045) Græssede og ugræssede enge i ådalen mellem Vessø og Alken. Ynglelokalitet for dobbeltbekkasin, græshoppesanger og nattergal. Stor bestand af majgøgeurter på engene. Salten Langsø (loknr ) /# rr å.å ipṙ Salten Langsø ligger i et umådeligt smukt landskab. Når man færdes i de åbne områder syd for søen ligger bakkekammen med Rye Sønderskov udstrakt, men især et sted ved,,udsigten" i Høvild Skov må man betages Salten Langsø og et område rundt om søen er udpeget som EF-fuglebeskytrelsesområde og Ramsarområde (nr. ll). Området består af en større sø omgivet af skovklædte bakker og ved søens vestlige ende findes et moseområde. Søen er næring- Før du vælger ny kikken e//er te/eskop, kon det være en rigtig god idå, ot toge turen ind til Noturbutikken og prøve lidt forskelligt fro det storc udvolg. Her kon du bote spørge løs og ftnde frem til netop det der Dasser til dll behov! Vi hør stort set olle de bedste mærker på loger - Zeiss, Leico, Sworovskt. Kite, Pentox, kowo sd yi kon yise og rådgive dig helt objektivt udfio dine egne ønskel Åbningstider: Mon.-Tors.l0-l7.to Fredog l0-19, Lørdog l0-14 NATURBUTIKKEN t}i'.,r,! Vesterbrcgade 138A København V. Tff

16 stofbelastet fra bl.a. dambrug langs tilløb. Det samlede areal af fuglebeskyttelsesorff ådet er 9,7kt:r2 (4,5km2 ferskvand, 2,2krr'2kærl mose/eng, 0,5km2 hede, 2,5km2 skov/ plantage. Udpegningsgrundlag: Søen er udpeget på grund af store forekomster af trækgæsten Stor Skallesluger (op til 800 i begyndelsen af 80'erne). Antallet har i de senere år ligget noget lavere. Ynglefugle: Et stort antal fuglearter yngler ved søen og i de omkringliggende skove. Flere af.uterne er fåtallige i Danmark, og blandt de fire liste I-arter der yngler i området er Isfugl (r) og Sortspætte (r) optaget på den danske rødliste over truede arter. søens Fra lokalitetsregistreringen kan nævnes: Art antal YneleDarl99t-96 Toppet Lappedykker Grågås Krikand Duehøg Hvepsevåge Grønspætte Sortspætte Isfugl Skovsneppe Huldue Hedelærke Bjergipstjert l6-20 z 3-4 ) J 2-3 ) I Iobel 3: Anlol ynglepcr of udvolgte oder i Sohen lcngso og skovene nodfor, l(ilde: DOf's lokolilelsregister. Zo ofogis fr. Kons erv &t or,\. y o, K,-tørsen K lu Kristruyvej tr6 Å 8goo Randers, DanntøT P, l[f., Gail 86 as 6Z ro l6

17 På baggrund af ynglefugledataene fra l99l- I995 opnår søen klassifikation som ynglelokalitet af l. klasse (kat. V3) og rastefuglelokalitet af 2. klasse (kat. R2). Denne klassificering er tildelt udelukkende på baggrund af søens ynglefugle, ses området som en helhed vil området opnå klasse I status som ynglefuglelokalitet, på grundlag af bl.a. ynglende skarv, isfugl og sortspætte. Trækgæster Søen er rasteplads for ret små flokke af andefugle. Under efterårstrækket raster flere Fiskeørne regelmæssigt ved søen og i vinterperioden kan man se både Havørn og Stor Tornskade. I tabel 4 nævnes maksimale antal af udvalgt trækgæster for l99j-95. Art max Toppet Lappedykker Skarv Sangsvane Grågås Krikand Troldand Stor skallesluger Lille skallesluger Havørn Fiskeørn Blå Kærhøg Stor Tornskade 5t4 ]50 t36 60 ll0 r Icbel 4r Solten longso med omgivelser. Illoximum lor udvolgte tlækgæster Kilde: DOF s lokolitelslegirhering. Status for områdets fugle Sidst i 7O'erne var søen yngleplads for en meget stor bestand af Toppet Lappedykker. Den tiltagende eutroficering af søen har dog medført at antallet af vandfugle og trækfugle der yngler i området er faldet noget, ligesom der ikke længere raster helt så store flokke af dykænder og Stor Skallesluger på søen i vinterhalvåret, som tidligere. Antallet af rastende rovfugle er dog uændret. Blandt ynglefuglene i skovene er bestanden af Sortspætte vokset. Turen rundt om Salten LangsØ (numre henviser til kortet) a I.{øJ ygra-tr*i*r 15. Vissingkloster-skrænten (loknr ) Er måske den bedste krybdyrlokalitet i Østjylland og man må håbe at Vejte Amt formår at gå stille frem med den forestående,,pleje". Især Hugorm har en meget stor forekomst. D. l taltes 14. De bedste tider at kigge efter Hugorm er marts-april når dyrene efter overvintringen skal have lidt varme i kroppen og igen i juli-august når de frugtbare hunner soler sig. Også Snog (sjælden), Markfirben (alm.), Skovfirben (alm.) og Stålorm (fåtallig) findes. Lige nord for skrænten findes et par Hedelærketerritorier, og de syngende fugle kan ind imellem høres over området. I august måned er markerne ved Vissingklostergården ramme om Mosstockfestivalen, Danmarks største og ældste amatørmusikfestival. Se www. mosstock.dk. 16. Brudesø (loknr ) På vejen mellem Gammel Rye og Sønder Vissing passeres Salten Å og kort efter går en grusvej mod højre med det lidt specielle navn t7

18 Iærke, Rødrygget Tornskade, Grønsisken og Gråsisken. Sortmejse, Topmejse og Halemejse er talrige. I søerne er der ofte talrige forekomster af Grøn Frø og i hvert fald for nogle år siden en del Snoge. Det sidste gjaldt især en lille sø nord for Rødesø (sydforvejen). D. l : crønfrc mange, Snog 4-5, Lille Vandsalamander 10, Stor Vandsalamander 4, Skovfirben. D f992 blev der set 8 snoge. Nord for denne lille perle findes en fin lille mose med masser af tørvemos og bl.a. Pebertræ. Også Hugorm (fåtallig) og Skovfirben (talrig: over 20) findes her i området omkring de to småsøer. le. Addit Næs (loknr. 60r I05 m.fl.) Ryhule. Søen på højre hånd er Brudesø og den kendes især for regelmæssig forekomst af Stor Tornskade i vinterhalvfuet. Grågås, Troldand og Taffeland ligger ofte på søen og det er et fremragende sted at holde øje med overfllvende fugle på træk mellem Mossø og Salten Langsø. En del Sangsvaner og ofte Canadagås fouragerer om vinteren på de tilstødende marker. De sidste par år har markerne dog ligget brak og så er der ikke noget at komme efter for de to arter. Havørn kan ses flyvende over området, og der ses hlppigt Musvåger, Duehøg og mange Ravne ( : I9). Hugorm og Snog forekommer. 17. Rødesø (loknr.?) Forsættes der ad den nordligste grusvej fra Brudesø kommer man ind i et ret specielt område med store varierede nåietræsbeplantninger og en mosaik af større og mindre søer, overdrev og egentlige hedeområder. Duehøg og Hvepsevåge ses ofte her og Lille Korsnæb er en af karakterarterne. I øvrigt findes Grønspætte, Sortspætte. Hedel8 Området syd for Salten Langsø består af en mosaik af skove, sandede brakmarker, heder og småsøer og mere eller mindre tilgroede moser. Det mest bemærkelsesværdige ved området er at det er et stort område, som ikke er tilgængeligt i bil. Dette giver en meget begrænset færdsel og dermed ret gode muligheder for ynglende rovfugle. Har man muligheden er det absolut værd at medbringe en cykel. Området er på den rette fustid sikker lokalitet for rastende havørn. fiskeørn. duehøg, blå kærhøg, sortspætte. hedelærke og stor tornskade, ligesom korsnæb, både store og små, optræder talrigt i invasionsår. Der er flere mark- og skoweje ind i området, hvorpå det er tilladt både at gå og cykle. 19. Salten,Å's udmunding og Salten Langsøs vestende (loknr ) Hvor hovedvejen Silkeborg-Horsens passerer Salten Å er der små parkeringspladser lige syd for åen. Øst for vejen følges skowejen i østlig,lidt nordlig retning og efter l0 minutters hurtig gang kommer manvia et åbent område (kaldet Kostaldbakke) ned til Salten Langsø. Salten A's udmunding i søen ses tydeligt, udfor åmundingen er den en sandbanke (delvis tilgroet), hvor der ofte raster mange fugle. Det var i træerne ved åmundingen at skarverne begyndte at yngle i 1999 (i 2000 var der 12 reder d. 9. juli) men kolonien er i 2001 flyttet over i rødel på Additnæs. Et skop er et must for at få det fulde udbytte af stedet, og udsynet kan være forringet i sornmerhalvåret

19 pga. træernes løv. stedet er specielt godt i isvintre hvor udløbet fra Salten Å ofte holder en våge fri. 20. Salten Næs (loknr ) Kaldes det næs der deler søens vestende i to grene. Stedet er ikke navngivet på de gængse kort. Her er der først og fremmest mulighed for en rigtig flot tur. De fleste af områdets småfugle træffes her. Det er et godt sted for Lille Skallesluger og andre andefugle i det sydvestlige hjøme selvom oversigten er dårlig. Havørn (i vintermånederne), Heclelærke og Korsnæb ses ofte herfra. På hovedvejen Silkeborg-Horsens parkeres ved ll,9 km mærket og derefter følges den højre vej mod øst forbi et hvidt hus. 21. Høvild Skov og Ildal Bæk (loknr og 7490i0') Høvild Skov ruruner både Duehøg, Grøn- og Sortspætte samt Huldue. Fra det sydøstlige bryn er der en fantastisk udsigt over hele Salten Langsø's vestenden, Salten Næs og Addit Næs. Det er nok det bedste sted at se Fiskeørn i sensommer-efterår, og HavØrn ses ofte. Det kan anbefales at parkere i Ildalen (6,4 km fra Ry og 2,4km fra Salten Langsø), hvor der er små parkeringspladser på begge sider af den lille bæk. Gå ned mod Salten Langsø på østsiden afvandløbet og der efter mod vest langs søen. Overdrevene lige efter åen havde et år en massiv forekomst af Hvepseedderkop og herfra ses skovbrynet også tydeligt. Med turen op ad skrænten, ind gennem skoven til asfaltvejen og tilbage til Ildalen tilbagelægges ca. 4 km. 22. IJøjkol Skov (loknr ) Når man kommerfra Gammel Rye mod Salten bemærkes en meget smuk enebærskrænt (nord for vejen lige efter grænsen til Them Kornmune), som nok kunne fortjene navnet Edderkoppeskrænten. Der er store forekomster af Eresus og Atypus og både Markfirben og Hugorm. I skoven er der bl.a. Sortspætte og helt nedeved søen mange gamle egetræer. I DOF's lokalitetsregistrering (lokalitet nr.749o35) angives Duehøg I par og Huldue I par. 23. Rye Sønderskov (loknr ) LØv- og Nåleskov, samt mindre områder med delvis tilgroet hede, i alt 510 ha. Bl.a. yngler Duehøg l. Grønspætte 3-4, Sortspætte l, Hedelærke l-3 og Rødrygget Tornskade l. 24. Salten Langsø's østende (loknr l) Nord for Salten Å drejes mod vest af Gammel Saltenvej. Der er skiltet til parkering 300m. Fra parkeringspladsen skal man ca. l00m mod syd og via et hjulspor ind over hede/ overdrev før man står ved søbredden. Udsigten er smuk, men der er som regel kun få fugle: Toppet Lappedykker, Stor Skallesluger og Hvinand. Ind imellem ses Fiskeørn selvfølgelig også. Tæt på parkeringspladsen Iigger et par spændende moser med bl.a. Gifttyde. 25. Salten Å melem Salten Langsø og Mossø (loknr ) Åen løber her igennem tæt bevoksning af hovedsagelig rødel. Hvor vejen fra GI. Rye passerer åen ses der ofte isfugl og i vintermånederne af og til vandstær samt lille lappedykker på åen. Pragtvandnymfe kan ses over åen om sorruneren. Tæt ved åen ligger Gudenåmuseet, med udstillinger om områdets historie og natur. Der er kun åbent i skolernes sommerferie. Her er der oeså teltplads. Reference: ' Liste I i EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv; de arter, der skal ydes størst mulig beskyttelse. Artiklen afsluttes i næste nummet af Søravnen. I9

20 ,"G*lsa'r i,ffi*, l! "r! jl r Pårll lrup, g.- rt-, t" \ i.vln0lngc- \ Ma '\rll) l Sendeilnark

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Turrapport fra Hallandsåsen og Hallands Väderö

Turrapport fra Hallandsåsen og Hallands Väderö Turrapport fra Hallandsåsen og Hallands Väderö 29. maj - 31. maj 2014 Hvor var det godt, den trods knebent deltagerantal - alligevel kunne gennemføres, denne fine tur til Hallandsåsen og Hallands Väderö.

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Tilladelse til udlejning af kanoer på Skanderborgsøerne og Tåning Å

Tilladelse til udlejning af kanoer på Skanderborgsøerne og Tåning Å Skanderborg Sø Camping Horsensvej 21 8660 Skanderborg Dato: 02-07-2014 Sagsnr.: 13/20577 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur Og Miljø Knudsvej 34 8680

Læs mere

Fuglene i Tofte Skov og Mose

Fuglene i Tofte Skov og Mose Fuglene i Tofte Skov og Mose 1958-2010 Af Tscherning Clausen I tiden efter Karl O. Pedersens aktive perioden indtil 1958 skyldes iagttagelserne den nye revirjæger i Tofte Skov, Peter Knudsen, og fra 1989

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 3 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 3 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Velkommen til Søhøjlandet fra Kongensbro i nord til Voervadsbro i syd og Skanderborg i øst

Velkommen til Søhøjlandet fra Kongensbro i nord til Voervadsbro i syd og Skanderborg i øst Velkommen til Søhøjlandet fra Kongensbro i nord til Voervadsbro i syd og i øst Et partnerskab har primo 2016 arbejdet med friluftslivet på og ved søerne i Søhøjlandet. Partnerskabet har lavet sin afrapportering

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Forslaget er udformet i forbindelse med kommunens lancering af debat til Helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø.

Forslaget er udformet i forbindelse med kommunens lancering af debat til Helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø. Emne: Forslag til Helhedsplan for Gyrstinge - og Haraldsted Sø Ringsted kommune teknik og miljøafd. Hermed fremsendes et bud på fremtidig helhedsplan for søerne. Ringsted 8.3. 2015. Forslaget er lokalt

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2017 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening arrangerer ekskursioner, foredrag og konferencer, og udgiver

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Naturfotografiske favoritlokaliteter. Søren Langkilde Madsen www.slm-foto.dk

Naturfotografiske favoritlokaliteter. Søren Langkilde Madsen www.slm-foto.dk Naturfotografiske favoritlokaliteter Søren Langkilde Madsen Naturfotografiske lokaliteter - nogle få favoritter Denne oversigt beskriver kort et lille udpluk af lokaliteter jeg har nydt at besøge gennem

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Velkommen til Søhøjlandet

Velkommen til Søhøjlandet Velkommen til Søhøjlandet fra Kongensbro i nord til Voervadsbro i syd og i øst Et partnerskab har primo 2016 arbejdet med friluftslivet på og ved søerne i Søhøjlandet. Partnerskabet har lavet sin afrapportering

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere