Når drenge blogger om bøger

Transkript

1 Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning kan udvide vores horisont og skærpe vores fantasi. Læsning kan føre til såvel latter som tårer, når vi fanges i den gode læsning. I debatten om den gode undervisning, som værende den undervisning, der bidrager til elevernes bedste på lang sigt, må vi ikke glemme læsningen. Læsningen er et væsentligt dannelsesaspekt, også i vores digitale tidsalder. Som skolebibliotekar i 10. klasse har jeg naturlig interesse i at få unge til at bevare, finde eller genfinde lysten til at læse. Jeg møder hvert år en stor elevgruppe, som i en vis grad har opgivet læsning som kulturteknik. Særligt de unge drenge melder ud, at de ikke gider læse. Drengene er blevet fodret med litteratur igennem deres skoleforløb vel at mærke litteratur, som ikke har haft deres interesse, og som ikke har medvirket til at øge deres læselyst, nærmere tværtimod. Jeg har i de seneste år haft et særligt fokus på drengegruppen i forhold til at (gen)skabe læselyst. Materialeindkøbene er i højere grad end tidligere målrettet drengegruppen i form af sportsbøger, biografier og graphic novels, ligesom det fysiske rum er forvandlet fra bibliotek til et rart ungdomsværested med plads til varierede aktiviteter og hygge. Herudover har jeg forsøgt at skabe større dialog med de unge. Et konkret tiltag er for eksempel, at de unge anmelder bøger mundtligt til mig, og som belønning får de en bold i et cylinderglas et point i en konkurrence, der løber med stor succes hen over året. Anmeldelserne er umiddelbare og uhøjtidelige. Fælles for dem er, at jeg kommer i dialog med de unge om litteraturen. De forholder sig aktivt til det læste og hjælper mig indirekte til at vejlede dem til yderligere læsning. Samtalen med 15

2 Er det mon muligt at øge drengenes læselyst ved at indbyde dem til at blogge om bøger? Vivian Skibby Baes er lærer og skolebibliotekar på Ungdomscenter Vejle og studerer på Masteruddannelsen i Børne- og ungdomskultur ved Syddansk Universitet 16 de unge virker desuden relationsdannende og skaber stemning. Indsatsen har virket. Udlånet er eksploderet. Jeg oplever en stadig større gruppe af drengene, som henvender sig for at anmelde, spørge til litteratur og ikke mindst anbefale nye materialer stadig flere unge drenge, der bruger vores Videncenter, det tidligere skolebibliotek, som værested og søger dialogen med mig. I denne artikel vil jeg præsentere det seneste tiltag, nemlig bogbloggen Drengebogen www. drengebogen.skoleblogs.dk. Bloggen tager afsæt i en eksisterende succes og ønsket om at inddrage digitale medier som en naturlig udvikling i nutidens undervisning. Herudover har jeg været opmærksom på nødvendigheden af at tilføre vores læsefokus nyt liv, så drengene mærker, at der sker noget nyt og særligt for dem. Er det mon muligt at øge drengenes læselyst ved at indbyde dem til at blogge om bøger? Drengelæsning hvorfor og hvordan? Som beskrevet har jeg gennem de senere år haft et særligt fokus på netop drengegruppens læsning. Denne interesse udspringer dels af egne observationer men i høj grad også af det generelle samfundsfokus på læsning, herunder forskellen på piger og drenges resultater i diverse læseundersøgelser. Den seneste PISA-rapport satte endnu engang fokus på læsning, og i undersøgelsen af 15-åriges læsning stod det klart, at der er signifikant forskel på piger og drenge i forhold til såvel læselyst som læsefærdigheder. PISA-undersøgelsen viser, at drenge, samtidig med at de bruger mindre tid på fritidslæsning, tilbringer mere tid online. Læsning online er for første gang berørt i undersøgelsen fra 2009, og der har således været tendens til kun at fokusere på det, lektor i børne- og ungdomskultur, Herdis Toft, beskriver som læsning baseret på literalitet, dvs. på bogen som medium og det skriftsproglige udtryk og ikke on-line-læsning. Jeg oplever hver dag, at en stor del af drengegruppen bruger meget tid online. De surfer, kommunikerer, producerer og læser undervejs. For at kunne begå sig på Internettet, må man nødvendigvis være i besiddelse af læsefærdigheder. Når jeg alligevel oplever et behov for at inddrage literaliteten og bogmediet i forhold til drengegruppen, henter jeg min inspiration hos professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Når jeg kaster mig ud i projekt Drengebogen er det med afsæt i Ziehes gode anderledeshed. Med respekt for de unges egen kultur ønsker jeg at introducere dem for andre verdener. Læsning handler ikke udelukkende om at optimere læsefærdigheder. Litteraturen kan noget mere og andet. Gode læseoplevelser udfordrer og udvider vores kulturelle horisont. Vi kan som undervisere ikke acceptere, at litterære oplevelser fravælges uden indsigt i hvilke verdener, der kan gemme sig bag de lange rækker af bogstaver. Jeg ønsker at de unges egenkultur kan gå

3 PISA-undersøgelen viser, at drenge, samtidig med at de bruger mindre tid på fritidslæsning, tilbringer mere tid online. hånd i hånd med et værdisæt og en dannelsestænkning, som sikrer den gode undervisning og den gode anderledeshed. Læsning er for mange af de drenge, jeg møder, i høj grad en anderledeshed og for at nærme mig målet, nemlig at finde ind til selve lysten til at læse, har jeg gennem bloggen ønsket at udvide den pædagogiske proces omkring læsning ved at tilføje digitale medier samt forsøge at distancere mig fra smagsdommeri og lade drengene vælge netop det, der tiltaler dem, så læselysten sættes i højsædet. Uden læselyst ingen læsefærdigheder. Drengebogen kommer til verden Drengebogen er en blog. Min beslutning om at inddrage bloggen for at øge læselysten hos drengene beror på bloggens mange muligheder for at den enkelte kan indtage mediet og gøre det til sit eget. Bloggen rummer adskillige muligheder for multimodale udtryk, og drengene er i projektet blevet opfordret til at vælge de udtryksformer, de synes bedst om. At skulle formulere sig om litteratur er en stor udfordring, men hvis man vælger udtryksformer, man er tryg ved, kan det måske hjælpe på vej. Bloggen er lavet på hvor det er muligt at arbejde ud fra skabeloner eller bygge egne sider. Fordelen ved at benytte Skoleblogs er blandt andet, at Skoleblogs er tilknyttet flere tjenester, såsom videoproduktion på Skoletube, hvor eleverne har adgang via deres uni-login. Jeg får i løbet af startfasen øje på, at bloggens interface (brugerflade) ikke er drengevenligt. Forsiden består af en boghylde med bøger placeret på række. Jeg designer derfor min egen blog holdt i rene linjer og farver i forsøget på at nærme mig et overskueligt og maskulint udtryk. Jeg spørger herefter en varieret gruppe af drenge, om de har lyst til at deltage i bloggen. Spørgsmålet kommer som en naturlig forlængelse, efter de har fortalt mig om bøger, de har læst. Alle ti adspurgte drenge siger ja. Inden de møder op, tildeler jeg dem rettigheder som redaktører på Drengebogen, ligesom jeg laver en instruktionsguide. Drengene kommer på Videncentret cirka en gang i måneden og blogger. Drengene i projektet har ikke blogget tidligere og skal derfor lære mediet at kende. Deres forhåndskendskab og referencer til andre teknologier kvalificerer dem imidlertid, og de indtager webloggen intuitivt. Drengene læser forud for vores møder, og når de kommer, indtager de efterhånden rummet som en naturlig arena. De fleste drenge vælger at skrive deres anmeldelser, mens et par stykker hellere vil lave video- og lydoptagelser. Mens drengene blogger hjælper jeg lidt til med teknikken, bestiller nye bøger til dem og samtaler om det læste. Jeg retter ikke drengenes tekster det er læselysten, det handler om! Bloggen øger læselysten Drengebogen er i fuld gang, og nu er spørgsmålet, om projektet formår at nærme sig det oprindelige mål; nemlig at øge drengenes læselyst. 17

4 De unges egenkultur kan gå hånd i hånd med et værdisæt og en dannelsestænkning, som sikrer den gode anderledeshed. Drengenes intuitive tilgang er tydelig. De går i gang. De prøver sig frem og producerer hurtigt og effektivt deres tilgang til at bruge medierne er umiddelbar. Videooptagelser fra blogsessionerne viser, at drengene rent faktisk taler sammen om bøger undervejs i processen. De anbefaler således ny litteratur til hinanden. Slutteligt har det vist sig, at rummet er af afgørende betydning. Drengene siger ja til at deltage i et projekt, der trods sin mediekarakter har sit udgangspunkt i mødet i det fysiske rum. Drengene kommer og placerer sig i rummet nogle for sig selv, andre i grupper. Til trods for opfordringer til at blogge hjemmefra, er der ingen af de ti drenge, der indtil videre har benyttet sig af muligheden for at tilgå mediet uden for vores møder. I drengenes kommentarer på bloggen fremhæver flere betydningen af at sidde sammen: Det er super fedt at sidde sammen og blogge, man kan give hinanden ideer og hjælpe hvis der er nogle der har brug for det. Hyggen der ved vi sidder alle os drenge og fortæller om de forskellige bøger, får nogle gode grin og samme tid får lavet noget! Det er bare en god oplevelse! Netop det sociale samvær fremhæves af forskningslektor Carsten Jessen som et væsentligt træk ved børn og unges mediekultur. Jessen understreger, at uformelle lærende fællesskaber er en naturlig og grundlæggende del af vores kultur, der også eksisterer i brugen af IT. Jessen konkluderer desuden, at begrebet drengeflokken lever i bedste velgående gennem brugen af medier. Drengene, der ved denne artikels udfærdigelse har kommenteret på mit evaluerende indlæg, er glade for Drengebogen. Flere fremhæver, at de har fået større lyst til at læse, at de i løbet af projektet har læst mere, end de plejer, og at det handler om at finde den helt rigtige bog. En af drengene tilføjer: Alt er bare lidt sjovere når man ved hvorfor man gør det Drengebogen har altså skærpet drengenes interesse for læsning, og alle er i gang med en bog frem mod vores næste møde. Vores bogblog har skabt samvær om noget, der umiddelbart ikke syntes muligt. Det har vist sig muligt at overføre og udvide læsesuccesen fra det fysiske til det digitale rum dog med stor vigtighed af at vi sidder sammen i det fysiske rum. Det fysiske møde har dannet ramme om drengenes aktivitet på bloggen. Forud for projektet var jeg interesseret i, hvorledes bloggen kunne blive en del af drengenes kultur, og i hvilken grad de ville bruge den i fritiden. Fremadrettet vil jeg fastholde det fysiske møde og rummet som det centrale udgangspunkt for bloggen. Relationerne os alle imellem er en væsentlig motivationsfaktor. Drengebogen er et eksempel på at gribe drengenes læsning anderledes an. Vi har længe hørt om ungdommens dalende læsefærdigheder, og mange læsetiltag er allerede implementeret i folkeskolen. Vigtigst er det, at vi som undervisere vil noget at vi ikke nærmest samstemmer med de unge om, at læsning og ungdom ikke kan forenes. De unge drenge vil gerne læse, vi skal såmænd blot finde den rette tilgang til litteraturen og sørge for, at rammen er tryg. I en sådan er det nemlig muligt at lade vores unge elever møde den gode undervisning og den gode anderledeshed. 18

5 Videooptagelser fra blogsessionerne viser, at drengene rent faktisk taler sammen om bøger undervejs i processen. Kilder Egelund, Niels (red.) (2012): Northern Lights on PISA 2009 focus on reading. København, Nordic Counsil of Ministers Jessen, Carsten (2001): Videndeling og læring i kulturelt perspektiv om kulturens naturlige læreprocesser. I: IT i uddannelserne. Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT. København, Undervisningsministeriet Jessen, Carsten & Camilla Balslev Nielsen (2003): Børnekultur, leg, læring og interaktive medier. I: The changing face of children s play culture, Lego Learning Institute, Toft, Herdis (2004): Fra munk til mediebruger: Chat og sms i et læringsperspektiv. I: Rørbech, Helle & Bente Meyer (red.): Perspektiver på dansk. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, s Ziehe, Thomas (1998): God anderledeshed. I: Størner, Torber & Jens Ager Hansen (red.): Unge og ungdom i 1990 erne. København, Konferencererapport, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, s