Mundtlig beretning FKF 5. marts 2011.

Transkript

1 Mundtlig beretning FKF 5. marts En foranderlig verden, hvor intet er givet. Det er forunderligt at arbejde i skoleverdenen, som jeg gør både som skoleleder og formand for FKF. Et er i hvert tilfælde helt sikkert, hvad fremtiden bringer er det umuligt at forudse. Der kan lægges planer, men de må tit justeres. Det er ikke til at sige, hvordan den enkelte dag bliver, før dagen er slut. Det er det, der er spændende ved arbejdet. Uforudsigeligheden. Nogle gange er det næsten for spændende. I FKF i særdeleshed har det forløbne år også budt på store overraskelser. Der er flere konkrete sager og begivenheder i årets løb, som det absolut ikke var til at forudse. Hvis jeg til sidste års generalforsamling havde forudsagt nogle af disse ting, ville mange have sagt, det tror vi ikke på. Hvis jeg for 2-3 år siden havde sagt, at Folkeskolen vil fyre lærere i hobbetal, fordi kommunerne i den grad skal spare og der er finanskrise, var der vist ikke ret mange, der ville have troet det. Tværtimod snakkede vi meget om lærermangel i løbet af kort tid. Det var en utopisk tanke, at Folkeskolen skulle fyre lærere. Hvilken ballade ville det ikke give? Arbejdsnedlæggelser og protester i massevis. Nu sker det bare uden de helt store protester. Der er ikke lærermangel i øjeblikket. Der går ledige lærere rundt. Og ved sidste overenskomstforhandling var der lønstigninger på helt op til 12 % Nu her 3 år efter forhandles overenskomster, der ligger meget tæt på 0 løsninger. Og folk ser ud til at affinde sig med det. Konklusionen er, at det er ikke til at forudsige noget som helst eller for den sags skyld at tage noget som helst for givet. Det sidste er meget vigtigt, at bemærke. Vi skal ikke taget noget som helst for givet. Det lærer tiden os. Måske skal især de kristne friskoler ikke tage noget som helst for givet, men hele tiden være parate til kamp for hævnvundne rettigheder. Kristne friskolers tilkæmpede rettigheder og privilegier kan så let som ingenting tages fra os igen. Det kan vi måske uddrage af tidens udvikling. Besparelser For et år siden sagde jeg noget om koblingsprocenten på de 75 % i forhold til Folkeskolen. At det var et nærmest helligt tal for os. Ingen kunne drømme om her bare et år efter, at den er sat ned til 74 %, og planen er, at den de næste år skal falde helt ned til 71 %. Folkeskolen skal i disse finanskrisetider spare. Og det skal friskolerne selvfølgelig også. Det er fair nok, når Folkeskolen skal. Dobbelt besparelse. Men skoleforeningerne har slået på, at det bestemt ikke er fair, at friskolerne skal spare dobbelt altså to gange. Friskolernes dobbelte besparelser har politikerne meget svært ved at forstå. Men hvis Folkeskolerne sparer, så bliver de 75 % jo mindre værd. Friskolerne får ikke så meget i tilskud. Det er første besparelse. Når de 75 % så oven i købet bliver sat ned, så bliver friskolernes besparelse dobbelt. Finansloven 2011 Side 1

2 Ved finansloven for 2011 blev de 75 % til 74 %. Frem til 2014 skal koblingsprocenten falde med 1 % pr. år ned til 71 %. Ved finansloven for 2011 blev der føjet ind i teksten, at friskolernes situation skal evalueres i Det bliver en af årets store opgaver for skoleforeningerne at være med i denne evaluering. Tilskuddet er som bekendt beregnet på baggrund af Folkeskoletallene 3 år tilbage i tiden. Det betyder, at tilskuddet i 2011 er beregnet på baggrund at tallene i 2008 altså før Folkeskolen for alvor begyndte at spare. Selv i 2009 er besparelserne i Folkeskolen måske ikke helt slået igennem. Politikerne vil måske hævde, at tallene ikke ser så slemme ud for friskolerne, tilskuddet følger nogenlunde med, når man sker skolernes regnskaber. De glemmer denne 3 års forskydning. Vi tror imidlertid, at Folkeskolerne sparer meget i 2010 og 2011 og når de tal rammer os, ser tallene noget anderledes ud. Undervisningsministeren Tina Nedergaard har ikke denne frygt, har vi forstået. En anden stor opgave for skoleforeningerne her i 2011 bliver at forsøge i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012 at forhindre, at koblingsprocenten falder til de bebudede 73 % i Foreløbig er vi kun nede på 74 %. Vi må stå sammen og kæmpe for at de 71 % aldrig bliver en realitet. Heldigvis har skoleforeningerne fælles interesse i denne sag og har let ved fælles fodslag. Om vi på nogen måde har en chance for at få stoppet faldet i koblingsprocenten ved de 74 % tør jeg ikke på nogen måde spå om. Der er jo også et folketingsvalg senest til efteråret hvad sker der så? Skulle de 71 % blive en realitet i 2014, vil jeg vurdere, at et helt nyt tilskuds system kan komme i spil. Det nuværende med koblingsprocent er brudt sammen. Et nyt tilskudssystem vil give anledning til mange overvejelser og bekymringer hos FKF. Forholdet mellem små og store friskoler kan forrykke sig. I dag får de små friskoler forholdsvis mere i tilskud end de store. Det er ikke sikkert denne balance kan bevares i hvert tilfælde ikke i fuldt omfang. Og det er jo en hel diskussion for sig, hvilke konsekvenser det kan få for friskoleverdenen. Det kan f.eks. blive svært at oprette nye små friskoler, små holdningsskoler kan blive lukningstruet, osv. Tendensen omkring skolestørrelse er, at folkeskolerne i øjeblikket vokser og der oprettes store enheder, som måske er billigere end de små folkeskoler. Det kan også påvirke tilskudssystemet. Befordringstilskud. Ved finanslovsforhandlinger for 2011 blev befordringstilskuddet på 17 mil i første omgang sparet væk. Ved den endelige aftale blev halvdelen af beløbet reddet, så der i 2011 er 8 mil kr. til befordring. Vurderingen hos de fleste er vist, at det er en stakket frist. Befordringstilskuddet er i alvorlig fare for at blive afskaffet. 8 mil er et forholdsvis lille beløb til at dække hele friskoleverdenen, og fordelingssekretariatet har da heller ikke valgt at ændre noget i proceduren i fordelingen af midlerne. Der skal kæmpes for at bevare tilskuddet. FKF håber, det lykkes, for der er friskoler som er meget afhængige af tilskuddet, men vi kan godt være noget pessimistiske med de nuværende politiske vinde. Genopretningspakken. Genopretningspakken var også en af de helt store overraskelser i Midt i året hvor tilskuddet er meldt ud til skolerne, og budgetter er lagt, vælger finansministeren at tage 1 % tilbage af tilskuddet. Det er uhørt. Hvad kan vi så regne med? Vi går ud fra at det var en engangsforeteelse. Side 2

3 Beløbet trækkes fra skolernes tilskud her i marts Fripladstilskud. Tilskuddet til friskoler falder. Skolerne kan så bare som kompensation sætte forældrebetalingen op, hævdes det. Det giver selvfølgelig et problem i forhold til familier, som ikke har så stor indkomst, de har ikke længere råd til at sende deres børn på friskole. FKF er bekymret for, at skolerne får social slagside og kun bliver for de velbjergede familier. I finansloven blev fripladstilskuddet hævet med 5 mil., men det er et næsten latterligt lavt beløb sat i forhold til de ca. 500 friskoler med elever, der er i Danmark. FKF vil selvfølgelig kæmpe for, at friskolerne ikke kun skal være for de velbjergedes børn. Det ligger også i hele vort menneskesyn. FKF kan være meget bekymret for fremtiden med de nye tendenser i bevilling af tilskud og friplads. Frihedslovgivning og tilskud Noget er vigtigere end økonomi Hermed har jeg sagt en del om økonomi. Der kunne siges meget mere, men der er især to grunde til, at jeg har opholdt mig noget ved økonomien: 1. Det har været et usædvanligt år med genopretningspakke, finanslov og tilskuds udvikling. 2. Økonomien er afgørende for udviklingen på friskolerne i Danmark. Den er et stærkt styringsredskab og den kan blive for stram. Skolerne kan have mange visioner for skolernes udvikling, forældresammensætning, sociale ansvar, alternativ undervisning, osv. hvis økonomien er presset og kassen tom, bliver det kun til løse slag i luften. Den flotte frihedstradition i Danmark kommer dermed under stærkt pres. Økonomien er således vigtig, og dog! Der er et andet mere grundlæggende spørgsmål, som er vigtigere: Ønsker politikerne at bevare friskolerne og den stolte frihedstradition i Danmark, hvor bl.a. forældreret og mindretalsret tilgodeses? Eller ønskes friskolerne presset ind i et system med centralisering, effektivisering og standardisering for så er friskoletanken død. Så er det kun betalingsskoler uden frihed til at tænke selvstændig og alternativt. Det håber vi ministeren vil sige noget om, når hun kommer her over middag. Vi skal i de kommende år have meget fokus på frihedslovgivningen, så den ikke smuldre mellem fingrene på os. Det er her kampen skal stå og det bliver op ad bakke. Det er som om, forståelsen for frihedstraditionerne svinder ind i disse år. Høring på Christiansborg I september 2010 forsøgte skoleforeningerne at arrangere en høring på Christiansborg om friskolesituationen i Danmark. De politiske partier og enkelt politikere var indbudt. Alt var timet og tilrettelagt, men der var en del afbud og så kom finanslovsforhandlingerne. Derfor blev høringen i første omgang aflyst, men ikke skrinlagt. Planen er at gennemføre høringen på et senere tidspunkt. FKF synes bestemt det er en god ide med en sådan høring, hvor politikerne udfordres til at give deres bud på friskolernes fremtid. Skoleforeningerne kan måske også påvirke politikerne med informationer om friskolernes situation. De kristne friskolers sociale ansvar. De kristne friskoler skal også tage deres del af elever med særlige vanskeligheder og tosprogede elever. I den offentlige debat bliver friskolerne undertiden beskyldt for at skumme fløden og kun optage de bedste og mest velfungerende elever. Så kan skolerne jo sagtens have succes i forhold til den offentlige skole, som skal have plads til alle elever inklusiv dem med særlige vanskeligheder. Side 3

4 Hvis ikke vi er vort ansvar bevidst, kan det ramme os som en boomerang. Tilskuddet kunne f.eks. gøres afhængig af, hvilke elever, skolerne optager. Tilskuddet kunne gradueres fra elevtype til elevtype. Socialdemokratiet har bebudet, at hvis de får regeringsmagten, planlægger de at lave puljer på friskolerne, som kommunerne kan henvise elever til. Det vil bestemt ikke være FKF s kop the. Nogle kristne friskoler optager mange elever med særlige vanskeligheder måske for mange. Men har skoler svært ved at få elever nok, kan det være fristende at optage elever med udfordringer, som måske ligger på grænsen af, hvad skolen magter. Det hjælper i første omgang godt på skolens økonomi. Også her er en diskussion om hvor grænsen for en kristen friskoles rummelighed på sin plads. For friskoler med lange ventelister er det fristende at sortere særlige vanskelige og ressourcekrævende elever fra. Her er opfordringen, at vi viser ansvarlighed, som også er i overensstemmelse med vort kristne menneskesyn. FKF s oplever imidlertid, at de kristne friskoler fint lever op til dette ansvar i øjeblikket. For FKF er det væsentlig, at skolerne fortsat selv kan bestemme, hvilke elever skolerne optager. Det handler om frihed under ansvar. Specialundervisning Der er ikke noget nyt at sige om dette område, kun at det nuværende system er brudt sammen. Der er nedsat et udvalg hvor de to store skoleforeninger sidder med, som skal arbejde med området. Hvad der kommer ud af dette er meget uvis i øjeblikket. Omstruktureringer i undervisningsministeriet. Der spares 70 fuldtidsstillinger i ministeriet. Det er mange stillinger. Bl.a. skolestyrelsen er nedlagt og specialundervisning er fjernet fra SU styrelsen. I stedet er Uddannelsesstyrelsen oprettet den 1. marts. I denne styrelse er samlet forvaltningen af uddannelse, støtteordninger m.v. Derudover er Kvalitets- og tilsynsstyrelsen oprettet. Her er bl.a. opgaver om kvalitet, tilsyn og tilskudsforvaltning samlet. Det vil kunne mærkes, at der forsvinder så mange stillinger. Vi skal vænne os til nye samarbejdspartnere og måske en ny sagsbehandling. En bekymring kan også være, hvis der kommer en ny regering efter næste valg, at strukturen ændres endnu engang. Samarbejdet mellem friskoleforeningerne Der er 6 skoleforeninger i Danmark inklusiv FKF. FAKS - de katolske skoler er medlem hos Danmarks privatskoleforening. For nogen tid siden mødtes formændene for de 6 skoleforeninger. Det var slående hvad enten foreningen er lille eller stor, er det langt hen ad vejen de samme udfordringer, skoleforeningerne står i. Det er klart, at de to store foreninger Dansk friskoleforening og Danmarks privatskoleforening - har flere ressourcer. Derfor er det også dem, der er mest synlige. De deltager i samtlige møder og har overskud til at dyrke et større netværk. FKF må som en lille forening prioriter, hvad vi kan deltage i. Det gør vi efter bedste evne og forsøger at holde os orienteret om stort og småt. I mange sager f.eks. omkring økonomi, overenskomster og lignende sager er skoleforeningerne oftest enige. I disse tilfælde står foreningerne sammen. Det er bestemt også nødvendig, ellers kunne friskoleverden let blive kørt ud på et sidespor af politiske modstandere. Normalt er der en fin stemning skoleforeningerne imellem. Hjælpsomheden er stor. FKF har meget glæde af samarbejdet med de øvrige foreninger, og ville have svært ved at undvære dette. Fordelingssekretariatet. Side 4

5 Sidste år fik fordelingssekretariatet nye vedtægter og en ny fordeling af bestyrelsesposterne. Der var ikke tale om de store omvæltninger. De fleste af de øvrige skoleforeninger har valgt at sætte deres formand i denne bestyrelse. Jeg har også fået sæde i bestyrelsen. Meget arbejde i fordelingssekretariatets bestyrelse indebærer at afstikke retningslinjer for fordeling af diverse tilskud til skolerne. Det er således et forholdsvis teknisk arbejde. I 2010 har fordelingssekretariatet bl.a. brugt tid på at nedsætte et såkaldt certificeringsudvalg, der skal afklare uddannelsen af de nye certificerede tilsynsførende. Udvalget er nu nedsat med Cecil Christensen som formand. Hans Jørgen er med fra FKF. I løbet af efteråret skulle der gerne komme gang i uddannelsen af de certificerede tilsynsførende, så de kan komme i gang på skolerne, hvis da ikke skolen vælger selvevaluering. Samarbejdet med FSL To gange om året mødes Hans Jørgen og jeg med ledelsen i fagforeningen FSL. Det er fint med en gensidig orientering. FSL repræsenterer alle friskoler og efterskoler som fagforening. Det er lidt pudsigt, at det er fagforeningen, der er den samlende faktor i øjeblikket, mens der er 6 skoleforeninger og efterskoleforeningen på den modsatte side. FKF støder engang imellem ind i FSL, hvis der f.eks. er en afskedigelsessag på en af de kristne friskoler. Normalt har FKF et rigtig fint samarbejde med FSL. FKF er også medarrangør af FLS s 4 temadage om arbejdsmiljø her i foråret. Netop i disse dage forhandles ny overenskomst, som skal træde i kraft om alt går vel her 1. april. Det er lidt spændende. Et resultat vil nok foreligge i næste uge. Der er ikke noget der tyder på, at ny løn bliver afskaffet, nok snarere tværtimod, men vi må vente og se, hvad der sker. FKF har i øvrigt indgået en aftale med advokat Lars Gregersen i Århus, så vi kan stå stærkt med den rette rådgivning af vore skoler. Men det er kun til FKF s eget brug. Vil en skole i øvrigt gøre brug af advokaten, må skolen selv betale. BUPL Nogle af de kristne friskoler har tegnet overenskomst på pædagogområdet med BUPL. Der kommer også ny overenskomst her 1. april. Ved sidste overenskomstforhandling med BUPL skete det fælles for de fleste skoleforeninger gennem Frie grundskolers Fællesråd. Kun Dansk friskoleforening forhandlede selv. Nu er FGF sprængt og alle skoleforeninger skal selv forhandle med BUPL. Således også FKF. Målet må være at skoleforeningerne på sigt kan blive enige om at forhandle fælles. Det kan de imidlertid ikke denne gang. Der bliver nok to aftaler en for Danmarks Privatskoleforening og en for Dansk friskoleforening, - men aftalerne må komme til at ligne hinanden meget. FKF vælger at se tiden an og se, om aftalerne er fornuftige. FKF forventer, at Danmarks Privatskoleforening, som vi plejer at være sammen med omkring BUPL overenskomsten forhandler en fornuftig aftale hjem. Er det tilfældet, vil FKF også tilslutte sig denne ellers må vi selv i gang med at forhandle med BUPL. Kommunikation På FKF dagen i Vejen i januar provokerede Mette Bock FKF og efterspurgte, hvorfor de kristne friskoler aldrig lader høre fra sig i den offentlige debat. De kristne friskoler er så godt som usynlige. Hendes pointe var, at de kristne friskoler har nogle tydelige kristne værdier, som vi kan stå ved. Der er brug for sådanne klare markeringer, og det vil tjene den kristne friskolesag positivt. Der er brug for disse synspunkter i debatten i friskolernes fortsatte kamp for friheden til at drive skoler. Selvfølgelig har hun ret. Side 5

6 Hvad gør FKF for at blive mere synlige som forening og som enkelt skole? Det er ikke alle budskaber, der egner sig lige meget til offentligheden. Ord som fundamentalist ligger snublende nær, selvom det ikke er korrekt, men det skal ikke holde os fra at sælge de mange gode budskaber og kristne holdninger, vi har og som ville være gode at få med i debatten og offentligheden. Der skal selvfølgelig være en klar strategi for, hvor FKF vil være synlige, og hvad FKF vil være kendte for? Det er en stor udfordring for FKF at blive mere synlige. Denne udfordring har FKF stort set ikke taget op til dato, simpelthen fordi FKF har koncentreret sig om andre mere interne ting. Som FKF prioriterer i øjeblikket, er der ikke afsat ressourcer til en mere bevidst markedsføring og markering af kristne friskolers holdninger i offentligheden. Min egen situation som formand for foreningen med en del mødeaktivitet og skolelederjob ved siden af efterlader ikke ret meget tid til f.eks. avisskriveri. Synlighed i offentligheden er en udfordring FKF må tage op. Hvordan gør FKF det? Skal FKF ansætte kommunikationshjælp / talsmand / læsebrevsskriver eller lign.? Vedtægtsændring I maj 2008 blev de nuværende vedtægterne for FKF endelig vedtaget. Fra 1. januar 2009 skulle det vise sig om vedtægterne kunne virke i virkeligheden. Det kunne de langt hen ad vejen, men ret hurtigt viste det sig, at pædagogisk udvalg ikke kunne bemandes. Flere henvendelser til skolerne ændrede ikke på dette. Ved generalforsamlingen i 2009 fik bestyrelsen dispensation mht. at oprette et pædagogisk udvalg. Et udvalg kan ikke tvinges igennem. Side 6 Nu er der gået to år, og bestyrelsen vurderer, at tiden er til at rette vedtægterne til på dette punkt. Der er ikke noget, der tyder på at situationen ændrer sig, og det er uhensigtsmæssigt med en permanent dispensation. Et pædagogisk udvalg skulle dække de forskellige kristne friskoler f.eks. geografisk og størrelsesmæssigt. En sådan diskussion er omsonst med den manglende opbakning. FKF s bestyrelse er sig meget bevidst, at det pædagogiske område bliver dækket ind og de forskellige skoler tilgodeses. Derfor har bestyrelsen haft stort fokus på dette område. Senest bl.a. med FKF dagen og en nyansat pædagogisk kursus medarbejder. Opgaven med det pædagogiske og identitetsmæssige omkring de kristne friskoler er meget vigtige områder og legitimerer FKF s berettigelse. Mange andre opgaver kunne skolerne købe hos en af de andre skoleforeninger. De kristne friskolers særegne kendetegn kan imidlertid ikke købes andre steder. FKF samler 36 kristne friskoler. FKF må kontinuerlig overveje identitetsskabende og udviklende tiltag. Hvad skal kendetegne en kristen friskole? Hvordan kan FKF hjælpe den enkelte skole med at skabe denne identitet? Det politiske trænger også til en justering i vedtægterne. Frie Grundskolers Fællesråd er nedlagt og der skal derfor luges ud i vedtægterne. Det er ikke et udtryk for, at bestyrelsen vil nedprioritere det politiske og samarbejdet med de andre skoleforeninger. Bestyrelsen vil fortsætte den nuværende linje. Tilretningen af vedtægterne har ingen hastværk for bestyrelsen, har nogen brug for mere debat, venter vi bare til næste år. For FKF har det ikke den store praktiske betydning. På den anden side ændrer forslaget ikke grundlæggende ved vedtægterne. Formålsparagraffen er den samme. Det handler om, hvordan den opfyldes. Derfor kræves der heller ikke to generalforsamlinger for at gennemføre ændringen.

7 Derfor foreslår bestyrelsen, at ændringen gennemføres i år. Pædagogisk tiltag og FKF dagen Der har været flere højdepunkter i årets løb. F.eks. da FKF kunne se, at økonomien kunne bære ansættelsen af en kursusmedarbejder. Så FKF ansatte efterfølgende Bent Andersen Det forventer vi os rigtig meget af. Bent er allerede i gang med at planlægge flere kursustiltag. Hans Jørgen og Bent er i øjeblikket på turne rundt til skolerne for at spørge til deres ønsker og behov. Der er overvejelser om mikrokurser, regionale kurser og nationale kurser. Hvilke satsningsområder skal der være i FKF? Det kommer an på efterspørgslen fra skolerne. Et andet stort højdepunkt var FKF dagen i Vejen i januar 2011 med ca. 750 deltagere. Alle 36 kristne friskoler var repræsenteret. Med de evalueringer, der er kommet retur, må dagen betegnes som en succes. Det var en god dag. FKF kom på landkortet både internt og eksternt. Dagen gav følelsen af, at FKF skolerne udgør en stor familie med livskraft. Mange unge ansatte deltog i dagen. Måske kan det rygtes, at det er godt at være ansat på en kristen friskole. Der er spændende muligheder. Det handler også om rekruttering nye lærergenerationer. Bestyrelsen har drøftet om arrangementet skal gentages. Bestyrelsen forestiller sig, at det kunne ske f.eks. hvert 3. år. Hvis det bliver for tit, kunne flere skoler melde fra og så ville arrangementet miste noget af sin værdi. Før lederkursus, som det med nød og næppe lykkes at gennemføre med betydelig tilskud fra foreningen. Det handler også om rekruttering af kommende ledere. Omstrukturering af skolelederkurserne, så de i fremtiden kan tælle som det første modul i en diplomuddannelse for ledere. FKF har indgået et samarbejde med UC Lillebælt om dette kr. afsat i skolepuljen til en god pædagogisk ide, som er kendetegnende for en kristen friskole og som kan inspirere andre kristne friskoler. Det gælder om at få en ide og sende en ansøgning. Dialogmøder og bestyrelseskurser. Osv. TAK Tak til samarbejdspartnerne i de andre skoleforeninger. Tak til fordelingssekretariatet. Tak til alle samarbejdspartnere i ministerier, styrelser og fagforeninger FSL, BUPL og KRIFA. Tak til min egen bestyrelse. Tak for samarbejdet og fællesskab gennem året. Tak til Edvard Holm Nielsen for mange samtaler gennem året og dit formandskab for skolepuljen. Tak til de forskellige, der sidder i FKF s udvalg. Tak til de kristne friskoler for opbakning og medleven. Tak forbi I viser os, den tillid, at vi må være bestyrelse i FKF. En særlig tak til de daglige ansatte i FKF Tak til kursusmedarbejder Bent Andersen. Tak til forretningsfører Jette Vibe Johansen. Tak til den daglige leder Hans Jørgen Hansen På bestyrelsens vegne Thorkild Bjerregaard Herning den 3. marts Meget andet kunne være sagt. Alt kan ikke komme med i en beretning, så bliver den for omfattende. Mange andre ting kunne være nævnt. F.eks. Side 7