Indhold. Bilag 1 UVM- skrivelse af 26.maj

Transkript

1 1

2 Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Strategisk sammenhæng - udviklingskontrakt og UCN strategi...3 Præmisser og principper...4 Indbyrdes forbundne fokusområder og øvrig afgræsning...5 Udvalgte regionale forhold, tendenser og udfordringer...5 Status og strategiske målsætninger for indsatser...10 Fokusområde 1 - Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv...10 Fokusområde 2 - Uddannelsesdækning inden for hele regionen...11 Fokusområde 3 - Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder...13 Kilder...15 Bilag 1 UVM- skrivelse af 26.maj

3 Indledning Baggrund UCN er ifølge Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser forpligtet til at dække det regionale behov for udbud af professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse: 4. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det fremgår ydermere af lovgrundlaget, at UCN som uddannelsesinstitution skal tage stilling til, hvordan et samlet udbud i regionen sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervsliv og lokalsamfunds behov, med vide rammer for bestyrelsen til at opfylde dækningsforpligtelsen. Det fremgår tillige af lovgivningen, at UCN skal bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Endvidere har aftaleparterne bag globaliseringsforligsaftalen af 5. november om udmøntning af midler til de videregående uddannelser drøftet professionshøjskolernes forpligtelse til at sikre den regionale uddannelsesdækning, blandt andet for at understøtte globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i På baggrund af det lovmæssige grundlag og den indgåede globaliseringsaftale har UCN derfor, på foranledning af Undervisningsministeriet, udarbejdet sin strategi for opfyldelse af den regionale forpligtelse, som omfatter tre overordnede fokusområder: 1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. 2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen. 3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Udarbejdelsen af denne strategi er endvidere en centralt fastsat indikator i ministeriets kontrakter med professionshøjskolerne, og indgår derfor også i UCN s udviklingskontrakt med ministeriet. Strategien er behandlet af ledergruppen og HSU og er godkendt i bestyrelse og direktion 29. september 2010 hhv. 20. september Strategisk sammenhæng - udviklingskontrakt og UCN strategi UCN s strategi for regional uddannelsesdækning er i et vist omfang sammenfaldende med UCN s overordnede strategi, direkte såvel som mere indirekte. Strategi for regional uddannelsesdækning er udformet med afsæt i den ministerielle rammesætning og udvalgte specifikke udfordringer i Region Nordjylland vedr. vækst, udvikling, uddannelse, arbejdskraft og regional uddannelsesdækning. Samtidig kan det, på baggrund af de målsætninger der rummes i UCN s overordnede strategi, forventes, at realiseringen af flere af disse på samme tid også adresserer de forhold, der ønskes strategisk behandlet i strategi for regional uddannelsesdækning. UCN s udviklingskontrakt er endvidere indarbejdet fuldt ud i UCN s overordnede strategiplan, hvorfor forholdet mellem udviklingskontrakt og strategier forenklet set kan illustreres således (figur 1): 3

4 Figur 1 UCN strategi Udviklingskontrakt Strategi regional uddannelse sdækning Præmisser og principper Siden UCN blev etableret som professionshøjskole august 2007 har der været arbejdet ud fra tre overordnede præmisser, som også vil ligge til grund for UCN s virke i Det drejer sig om følgende præmisser: 1) UCN søger at indfri sin forpligtelse til at sikre en regional uddannelsesdækning gennem udbud af uddannelser i Aalborg og Hjørring samt Thisted, hvor der bygges videre på områdets eksisterende uddannelsesaktiviteter. Der arbejdes herunder ud fra en intention om at samle uddannelsesaktiviteterne på færre adresser med henblik på bl.a. at styrke studiemiljø og faciliteter. 2) Der foretages løbende vurdering af behovet for placering af udbud af eksisterende uddannelser på øvrige eksisterende udbudssteder og/eller udvikling og placering af nye uddannelser 3) Uddannelsesdækningen i udkantsområder i regionen søges yderligere styrket gennem udvikling af forskellige muligheder for blended learning. Disse tre præmisser ligger dermed også til grund for UCN s strategi for regional uddannelsesdækning og udtrykker nogle meget overordnede strategiske principper, som i det følgende konkretiseres og suppleres med øvrige strategiske målsætninger. Strategien er endvidere - i forlængelse af de områder den adresserer - både reaktiv og proaktiv, og UCN vil kontinuerligt opretholde en balance mellem reaktive og proaktive aktiviteter. På den ene side skal UCN til enhver tid matche de generelle udviklingstendenser internationalt, nationalt og regionalt og dermed opfylde aktuelle regionale behov. På den anden side skal UCN samtidig bidrage til den nødvendige udvikling af disse behov ved at deltage i relevante fora og bidrage til at sætte dagsordenen for den regionale udvikling, hvor det indebærer uddannelse og udvikling af professioner og erhverv gennem uddannelse, kompetenceudvikling og gennemførelse af projekter. 4

5 Indbyrdes forbundne fokusområder og øvrig afgræsning De tre hovedområder i strategien er i nogen grad indbyrdes forbundne, både overordnet set og gennem de konkrete punkter under hvert enkelt af de tre fokusområder. Det gælder især fokusområde 1 vedr. uddannet arbejdskraft og fokusområde 3 vedr. vækst mv., idet det må forventes at kvalificeret arbejdskraft fører til vækst og velstand 1, derved at tilstrækkelig og relevant uddannet arbejdskraft i regionen er én blandt flere væsentlige rammebetingelser for vækst i regionen. Den strategiske adressering af fokusområdet vedr. uddannet arbejdskraft adresserer dermed indirekte i høj grad også fokusområdet vedr. vækst mv. Denne og lignende sammenhænge muliggør en sammenfatning af den ministerielt udarbejdede bruttoliste over forhold UCN s strategi for regional uddannelsesdækning skal forholde sig til 2 - og dermed et øget samlet fokus. Derudover er fokus i UCN s strategi naturligvis i høj grad også betinget af de særlige regionale udfordringer, der karakteriserer udviklingen i Region Nordjylland. De strategiske målsætninger afspejler dermed også beskrevne regionale udviklingstendenser, herunder strukturelt prægede prognoser og kortlagte forventninger til fremtidens behov. Strategien er desuden formuleret med henblik på de muligheder, der gives inden for de eksisterende bevillingsrammer. Udvalgte regionale forhold, tendenser og udfordringer For UCN s virke, såvel i perioden som på længere sigt, er der en række regionale vilkår og forventede udfordringer, som er medbestemmende for det centrale indhold i strategien. De for denne strategi anvendte prognoser er som andre prognoser behæftet med en vis usikkerhed, idet de alle hviler på bestemte præmisser og principielt set ikke kan udgøre en eksakt fremskrivning af det nuværende. Ikke desto mindre er det meningsfuldt at fremhæve følgende forhold og tendenser som væsentlige regionale udfordringer og grundforhold, som strategien direkte og indirekte inddrager og forholder sig til, inden for UCN s handlemuligheder: Urbanisering nationalt regionen som udkantsområde 3 Urbanisering regionalt Generelt fald i arbejdsstyrken regionalt Et yderligere fald i arbejdsstyrken i regionale yderområder På kort sigt et fald i beskæftigelsen i regionen, især i yderområderne Et for UCN normalt til gunstigt rekrutteringsgrundlag En forventet svag stigning i andelen af unge med MVU uddannelse 1 Se evt. Regional Vækstredegørelse Hovedrapport. 2 Se skrivelse af 26.maj 2010, vedlagt som bilag 1 til denne strategi 3 Betegnelsen udkantsområde er anvendt frem for yderområder, på baggrund af terminologien i den ministerielle rammesætning - i den relevante faglige terminologi anvendes begge betegnelser. 5

6 En svag stigning i efterspørgslen efter MVU- og LVU arbejdskraft Aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet inden for bestemte erhverv og professioner Ændringer i efterspurgte kompetencer, fagligt og personlighedsmæssigt Generel efterspørgsel efter et øget kompetenceniveau, kombineret med et lavt uddannelsesniveau i regionens virksomheder Mangel på investeringer i forskning og udvikling i virksomheder Begrænset videndeling mellem offentlig og privat sektor Godt samarbejde om forskning og udvikling mellem regionens virksomheder Øget fokus på samarbejde som svar på regionale udfordringer Udkantsområde og urbanisering I Danmark anvendes der ikke en fast definition på et geografisk udkantsområde (Regionalpolitisk redegørelse 2009). Dog er det udbredt at betragte geografiske og samfundsøkonomiske indikatorer som relevante indikatorer på et geografisk udkantsområde. Anvendelse af forskellige indikatorer identificerer forskellige områder; i det følgende er UCN s udkantsområder søgt afgrænset ud fra landdistriktsprogrammet (figur 2), og den regionale vækstredegørelse 2009 (figur 3). Figur 2 Landdistriktsprogrammet identificerer udkantsområder på baggrund af en sammenvejning af 14 geografiske og samfundsøkonomiske indikatorer (fx urbaniseringsgrad, udvikling i befolkning og beskæftigelse, beskatningsgrundlag mv.), og tilsammen angiver kortene, at de primære udkantsområder i 6

7 regionen ligger vest og nord for Aalborg området, dvs. forenklet udtrykt Vendsyssel, Mors, Thy og delvist Vesthimmerland og Jammerbugt. Figur 3 (de mørkeste områder er rene yderområder) Det gælder ydermere, at hele regionen, ud fra koncentrationen af arbejdspladser og ikke mindst de befolkningsmæssige bevægelser interregionalt, i disse to henseender kan betragtes som en udkantsregion/ et udkantsområde (se evt. også figur 4), hvor inden for der foregår en svag affolkning af yderområderne og en styrkelse af regionens hovedby, Aalborg, hvor der er den største koncentration af arbejdspladser. Regionen har således en nettoudvandring til Århus og Københavnsområdet, mens der inden for regionen pågår en svag affolkning fra yderområderne mod Aalborg. Konkret vil det sige en tilflytning til Aalborg fra bl.a. Frederikshavn, Hjørring, Thy-Mors og Vesthimmerland (Regionalpolitisk redegørelse 2009). Figur 4 (fra Andersen, Hans Thor og Engelstoft, Sten: Fra 'by og land' til bylandskab; i: 2004: Den mangfoldige by, SBI- rapport 2004:01) 7

8 Kortet illustrerer arbejdsstedspotentialer i Danmark dvs. koncentrationen af arbejdspladser i Danmark, opgjort som antal tilgængelige arbejdspladser fra ethvert sted divideret med afstanden. Fald i arbejdsstyrken og beskæftigelsen En af de større udfordringer i regionen er et kommende generelt fald i arbejdsstyrken, samt et yderligere fald i arbejdsstyrken i yderkantområderne, i løbet af en længere årrække. Faldet er dog svagt i de kommende år, men forventes at blive øget sidenhen og følger samme tendens som i flyttemønstrene, dvs. der forventes et generelt fald i alle kommuner, med undtagelse af Aalborg Kommune, hvor der forventes en svagt stigende arbejdsstyrke. Samlet set forventes der et fald i arbejdsstyrken på 11,7 % frem til Heraf tegner befolkningsudviklingen sig for ca. 30 % af faldet, mens en faldende erhvervsfrekvens tegner sig for ca. 70 % 4. Der forventes endvidere et fald i beskæftigelsen i regionen i størrelsesordenen 6,7 % fra , hvilket er ca. 2 procentpoint over landsgennemsnittet. Der forventes fald i alle områder i regionen, og dermed også i Aalborg. I yderområderne i regionen forventes der endvidere yderligere fald i samme periode, i form af fald på 7,2 % for Vendsyssel, 8,1 % for Jammerbugt-Himmerland og 9,5 % for Thy-Mors. Afgang fra arbejdsmarkedet og efterspurgte kompetencer I regionen aftegner der sig flere tendenser inden for de fremtidige kompetencebehov. Demografiskstrukturelt kan der på baggrund af en forholdsvis stor snarlig afgang inden for forskellige professioner og erhverv forventes et tydeligt behov for uddannet personale indenfor disse professioner og erhverv. Det drejer sig konkret om især følgende professioner og erhverv: Folkeskolelærere, hvor der er en andel på 44,6 % beskæftigede over 50 år Inden for offentlig administration, hvor andelen er på ca. 38 % Inden for finans, hvor andelen er på ca. 37 % Sygeplejersker, hvor andelen er på 31, 1 %, samt Pædagoger m.fl., hvor andelen er på 28,1 % (Kilder: Analyserapport 2010, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASA1X) Derudover forventes der i regionen, af andre årsager end den aldersbetingede, også behov for flere beskæftigede i bl.a. følgende professioner/erhverv: Bioanalytikere Radiografer Sygeplejersker med specialer Jordemødre Elektrikere (diverse typer udd.) Fysioterapeuter Ergoterapeuter Bygningskonstruktører Kilde: Analyserapport 2010, samt FremKom Hovedrapport ) 4 Beskæftigelsesregion Nordjylland: Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland. Prognose for arbejdsstyrken frem til 2030, og Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesrådet Nordjylland: Analyserapport Der er i UCN en opmærksomhed på den kommende FremKom rapport, der primært fokuserer på de fremtidige kompetencebehov for regionens offentlige arbejdspladser. 8

9 Der er desuden i regionen en tydelig tendens til, at forventningerne til de fremtidige kompetencer går i retning af et øget kompetenceniveau. Det forventede fald i arbejdsstyrke og beskæftigelse forventes således i nogen grad at ramme mindre hårdt, jo højere uddannelsesniveauet er, idet der på tværs af forskellige professioner og erhverv efterspørges et højere kompetenceniveau, bl.a. i form af flere MVU- og LVU- uddannede 6. Der vil i fremtiden være færre jobs for ufaglærte, og til de eksisterende funktioner vil der blive efterspurgt et højere kompetenceniveau, bl.a. på baggrund af en øget kompleksitet i løsningen af opgaverne inden for disse funktioner. I forlængelse heraf er det også fortsat forventningen, at tendensen til fortsat kompetenceudvikling (livslang læring) også fremover vil gøre sig gældende 7. Mere kvalitativt set efterspørges der i fremtiden også en række både faglige og personlige kompetencer som ikke entydigt hører til specifikke uddannelser, og dermed kan rummes i flere uddannelser, både grunduddannelser og inden for efter- og videreuddannelse. Af rent faglige kompetencer er der især fokus på kompetencer inden for: ledelse, salg, markedsføring og forretningsforståelse, afsætning, teknologianvendelse (herunder robotteknologi og velfærdsteknologi), innovation samt generelle proceskompetencer til udvikling, planlægning, implementering, certificering og kvalitetssikring. Af personlige og sociale kompetencer er der især fokus på kompetencer inden for samarbejde/netværk, kommunikation, fleksibilitet/omstilling, ansvar/selvstændighed, innovationsevne samt kulturforståelse 8 Vækst, forskning, udvikling, videndeling og samarbejde Inden for områderne forskning, udvikling, videndeling og samarbejde, er tendenserne i regionen bl.a. som følger 9 : Region Nordjylland har en relativ stor andel af virksomheder, der samarbejder omkring innovation. Det gælder både horisontalt mellem virksomheder, der står over for samme udfordringer, samt vertikalt - dvs. samarbejde med konsulenter, leverandører og kunder. Det er især i forbindelse med de to sidstnævnte samarbejdspartnere, at nordjyske virksomheder ligger over niveauet for de andre regioner. Andelen af lønmodtagere med en videregående uddannelse er dog den laveste blandt regionerne. Det samme gør sig gældende med andelen af beskæftigede inden for forskning og udvikling, og dem der udfører særligt specialiserede opgaver. Det er, set i et vækstperspektiv, en særlig udfordring, idet de nordjyske virksomheders vækst i stigende grad er afhængig af tilførslen af veluddannede medarbejdere. Her er de veluddannedes fraflytning til andre dele af landet desuden endnu en faktor, der bidrager til regionens udfordringer omkring vækst. Virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling er klart den laveste blandt regionerne. Dette gælder både virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, købt forskning og udvikling samt de mere indirekte innovationsudgifter. Disse inkluderer bl.a. aktiviteter og tekniske forberedelser til innovation, køb af eksterne rettigheder, erhvervelse af ekstern viden samt konsulentydelser. Der er endvidere et begrænset omfang af teknologioverførsler og innovationssamarbejde mellem offentlige serviceudbydere og virksomheder i regionen, set i forhold til landet som helhed. En undtagelse er dog samarbejdet mellem universitet og virksomhederne, sammenlignet med andre regioner. 6 FremKom. Hovedrapport 2008; Regional Vækstredegørelse 2009, Analyserapport FremKom. Hovedrapport FremKom. Hovedrapport Baseret på Vækst og balance. Erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland (udkast) 9

10 Status og strategiske målsætninger for indsatser I det følgende beskrives en række målsætninger for indsatser, der ønskes og forventes gennemført med henblik på sikring af den regionale uddannelsesdækning. De konkrete målsætninger er inddelt efter de tre fokusområder, men forventes at virke bredere end blot inden for et enkelt fokusområde. I mange henseender er UCN s målsætninger for det første fokusområde således også indirekte målsætninger for det tredje hovedområde, idet menneskelige ressourcer, herunder kvalifikationer og kompetencer, er en væsentlig kilde til vækst og erhvervsudvikling. Fokusområde 1 Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv Status UCN s uddannelser dækker en lang række centrale professioner og erhverv på det pædagogiske, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile område. I forlængelse af de udviklingstendenser der kan forventes at ville gøre sig gældende i regionen vedr. beskæftigelse, arbejdsstyrke og kompetencebehov, kan UCN s virke nu og fremover forventes at gøre sig gældende inden for følgende vifte af muligheder: Strategiske målsætninger og indsatser En løbende opmærksomhed på behovet på at (op)justere dimensioneringerne af udvalgte eksisterende uddannelser, fx læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, bygningskonstruktøruddannelsen ol. En løbende opmærksomhed på mulighederne for at justere på og udvikle fagligt indhold og de studerendes arbejdsformer, med henblik på i endnu højere grad at matche de efterspurgte faglige og personlige kompetencer, i det omfang UCN selv kan foretage disse justeringer. I forhold til de konkrete kompetencer der efterspørges, vil UCN kunne justere gennem fortløbende opdatering af uddannelsernes indhold, gennem nye udbud af eksisterende uddannelser eller gennem udvikling og udbud af helt nye uddannelser, deluddannelser og/eller moduler. En indsats i forhold til udvikling af nye uddannelser. I UCN s overordnede strategiplan er det en målsætning, at der i løbet af strategiperioden skal udvikles mindst 1 ny kompetencegivende uddannelse inden for hvert af UCN s tre hovedområder for grunduddannelse samt inden for efter- og videreuddannelsesområdet En indsats for at fastholde studerende på UCN s uddannelser, herunder at mindske andelen af frafald frem til En indsats i forhold til en attraktiv uddannelsesportefølje. UCN har dette som en særskilt målsætning i sin overordnede strategi. Det indebærer bl.a., at der under hele strategiperioden skal være en positiv vurdering af sammenhængene mellem UCN s uddannelsesportefølje og behov og udviklingstendenser indenfor det regionale arbejdsmarked, erhverv og professioner. En indsats for at styrke dialogen med aftagerne i UCN s uddannelsesudvalg. I UCN s overordnede strategiplan er det en målsætning, at alle UCN s uddannelsesudvalg skal bidrage systematisk og synligt til indsamling og videreformidling af input fra offentlige og private aftagere til uddannelserne. 10

11 En indsats for at sikre sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og UCN s udbud af efter- og videreuddannelse Vedr. inddragelse af relevante interessenter ved udvikling og etablering af nye udbud: o Fastholdelse og eventuel udvikling/udbygning af inddragelse af uddannelsesudvalg og potentielle aftagere (kommuner, institutioner, private virksomheder eller organisationer) o Strategisk fokus på interne høringer i UCN samt indsats for opnåelse af ret til høring i forbindelse med ansøgninger fra nabo-institutioner o Fastholdelse og eventuel udvikling af eksisterende samarbejde med AAU, herunder samarbejde om integreret læreruddannelse, under forudsætning af ministeriel godkendelse Fastholdelse og eventuel udvikling/udbygning af eksisterende samarbejde med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser: o Fastholdelse og eventuel udbygning/udvikling af eksisterende praksis vedr. brobygning med ungdomsuddannelser (samarbejde med Studievalg, forberedelseskurser/fagpakker, diverse arrangementer samt deltagelse i projekter, herunder projekter med samarbejde med regionale gymnasier) o Strategisk fokus på øget samarbejde med regionale gymnasier, folkeskoler, jobcentre og andre aktører, efterskoler og højskoler, herunder opbygning af skoletjeneste rettet mod gymnasierne og folkeskolerne - samt øget dialog med alle vejledere (UU, gymnasium, jobcentre og andre vejledere) Partnerskabsaftale med min. 5 regionale ungdomsuddannelsesinstitutioner (teknologi/business - søjlen) Endnu tættere samarbejde med aftagerne vha. ny praktikpladsportal (teknologi/business - søjlen) Strategisk fokus rettet mod samarbejde med erhvervsgymnasier og erhvervsuddannelser, bl.a. på baggrund af den begrænsede videreuddannelse derfra (Analyserapport 2010) Strategisk fokus på opbygning af forstærket analysekapacitet vedr. rekruttering og optagne studerende Fokusområde 2 Uddannelsesdækning inden for hele regionen Status UCN har som den eneste fusionerede professionshøjskole en meget bred faglig dækning, hvor UCN s uddannelser dækker en lang række centrale professioner og erhverv på det pædagogiske, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile område, i form af grunduddannelser og forskellige kompetencegivende uddannelser inden for efter- og videreuddannelsesområdet. UCN s geografiske dækning i regionen sikres gennem udbud i Aalborg, Hjørring og Thisted, med forskellige vifter af uddannelser i de tre byer. 11

12 UCN tilbyder også en række muligheder indenfor fjernundervisning og blended learning. I UCN er det bl.a. muligt at tage hele læreruddannelsen 10 (dog undtaget praktik) via fjernundervisning, den teoretiske del af radiografuddannelsen via blended learning samt en række tilbud på efter- og videreuddannelsesområdet via virtuelle forløb. Alle UCN' s grunduddannelser (ca. 35), på nær turistbachelor, bliver udbudt i Aalborg. I Hjørring er det muligt at tage uddannelserne til folkeskolelærer, meritlærer, sygeplejerske, pædagog, samt natur- og kulturformidler (turistbachelor). Uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske er ubetinget de tre største uddannelser i UCN, hvorfor dækningen også i Hjørring er forholdsvis bred, trods et mindre antal udbudte uddannelser. I Thisted har UCN foreløbig uddannelser til finansøkonom, markedsføringsøkonom og en helt ny uddannelse til energiteknolog. I Thisted samarbejder UCN med EUC Nordvest om videregående uddannelser på Erhvervsakademiet i Thisted, og undervisningen foregår i Thy UddannelsesCenter. Rent geografisk set dækkes Region Nordjylland primært af UCN og sekundært af VIA, idet VIA har uddannelsesaktiviteter i Thisted. UCN står dog for langt den største andel af udbuddet af uddannelser i regionen, og UCN ser det som en væsentlig regional forpligtelse at sikre uddannet arbejdskraft i hele regionen. På baggrund af den landsdækkende fordeling af udbudssteder for radiografuddannelsen og jordemoderuddannelsen opfylder UCN endvidere en forpligtelse til dækning i Region Midtjylland for disse to uddannelser. Strategiske målsætninger og indsatser UCN har, som tidligere nævnt, nedenstående præmisser for sit virke. Disse principper udtrykker også strategiske målsætninger. 1) UCN søger at indfri sin forpligtelse til at sikre en regional uddannelsesdækning gennem udbud af uddannelser i Aalborg og Hjørring, samt. Thisted hvor der bygges videre på områdets eksisterende uddannelsesaktiviteter. Der arbejdes herunder ud fra en intention om at samle uddannelsesaktiviteterne på færre adresser med henblik på bl.a. at styrke studiemiljø og faciliteter. 2) Der foretages løbende vurdering af behovet for placering af udbud af eksisterende uddannelser på øvrige eksisterende udbudssteder og/eller udvikling og placering af nye uddannelser 3) Uddannelsesdækningen i udkantsområder i regionen søges yderligere styrket gennem udvikling af forskellige muligheder for blended learning. 10 Læreruddannelsen i UCN (Hjørring) har gennem flere år arbejdet med fjernundervisning. Således udbydes der i 2010 både meritlæreruddannelse og enkeltfag under lov om åben uddannelse som fjernstudie. I øjeblikket er optaget 70 studerende på meritlæreruddannelsen, mens 23 studerende læser enkeltfag. De studerende er geografisk placeret med 40 % bosat i region Nordjylland, 35 % bosat i det øvrige Danmark og 25 % i resten af verden. I indeværende studieår udbydes dansk, matematik, engelsk, specialpædagogik, didaktik, psykologi og pædagogik samt praktik, der udbydes i de studerendes nærområde. 12

13 På baggrund af de strukturelle udviklingstendenser i regionen har UCN følgende supplerende konkrete målsætninger vedr. faglig og geografisk dækning af uddannelser i regionen. En konsolidering og styrkelse af UCN s aktiviteter i Vendsyssel/Hjørring UCN samler sine aktiviteter til én adresse (Skolevangen) i 2011,og bidrager til at styrke studiemiljø, studiefaciliteter og de faglige miljøer Idet Vendsyssel i nogen grad kan betragtes som et udkantområde bidrager UCN s styrkelse i Hjørring dermed til indsatsen for udsatte regionale områder. Valget af en semi-campus model i Hjørring understøtter den rette balance mellem et tilstrækkelig fintmasket net af udbudssteder og en tilstrækkelig faglig volumen og kvalitet på de enkelte udbudssteder. En forøget andel af uddannelser med fleksible former for tilrettelæggelse Udbud at mindst en teknisk uddannelse i Thisted En øget indsats (udviklingsarbejde) vedr. blended learning, e- learning, etc. med henblik på at øge underviserens kompetencer inden for området. Udviklingsarbejder med fokus på udvikling af fleksible studie- og undervisningsformer, der sikrer kontinuerlig interaktion mellem erhvervsudøvelse og uddannelse og muliggør forskellig tilknytning til uddannelsen og arbejdsmarkedet som fuldtidsstuderende eller deltidsstuderende. En indsats for at øge antallet af aftaler om merit, bl.a. med henblik på øget fleksibilitet i det samlede regionale uddannelsessystem Fokusområde 3 Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder Status Udvikling UCN bidrager som tidligere nævnt mere indirekte til den regionale erhvervs- og kompetenceudvikling gennem arbejdet med opfyldelse af det regionale behov for uddannet arbejdskraft. Derudover bidrager UCN til regional vækst, erhvervsudvikling, innovation og kompetenceudvikling i kraft af en lang række øvrige aktiviteter, primært formidlet af og på tværs af UCN s udviklingsafdeling, efter- og videreuddannelsesafdeling samt UCN s 9 videncentre. I forhold til regional vækst og erhvervsudvikling skal følgende områder blandt UCN s aktiviteter særligt fremhæves: Sundhedsteknologi / velfærdsteknologi Byggeri Innovation og iværksætteri Turisme og oplevelsesøkonomi Kompetenceudvikling og rådgivning (analyser og modeller) til private og offentlige virksomheder Kommunikation i sundhedssektoren UCN s videns - og udviklingsaktiviteter bidrager til udvikling af vidensgrundlaget for de opgaver, der skal løftes i professioner og erhverv. I samarbejde med private og offentlige arbejdspladser fokuserer UCN på nytænkning og kvalitetsudvikling i løsningen af de opgaver, der er på det arbejdsmarked, UCN uddanner til. 13

14 UCN deltager fortløbende i en række udviklingsprojekter med regionale offentlige og private aktører, og deltager pt. i 8 væsentlige udviklingsprojekter, der alle har et indhold i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og er/forventes støttet af Vækstforum. Projekternes faglige omdrejningspunkt er inden for byggeri, sundhedsteknologi (velfærdsteknologi) og oplevelsesøkonomi, dvs. for UCN fagligt centrale genstandsfelter. Partnerskaber og udviklingsaktivitet gennem regionale midler UCN har indgået partnerskabsaftaler med Aalborg Universitet og Hjørring Kommune, og har endvidere indgået en række samarbejdsaftaler med forskellige aktører i Nordjylland 11. Endelig har ledere fra UCN sæde i en række bestyrelser o.l., der har fokus på regional vækst og som understøtter koblingen mellem de relevante uddannelser og erhverv. Vedr. udviklingsaktiviteter i UCN, finansieret af regionale midler til uddannelse, innovation og iværksætteri, deltager UCN i tre vækstforumstøttede projekter, hvoraf to har fokus på innovation, kompetenceudvikling (social- og sundhedsserviceområdet) og iværksætteri (uddannelse til iværksætteri i de nordjyske uddannelsesinstitutioner). Det tredje projekt omhandler uddannelse af nordjyske virksomhedsledere. UCN indgår endvidere som partner i tre projekter hjemsøgt af gymnasier/vuc, tilknyttet en regional udviklingspulje rettet mod det gymnasiale niveau, forvaltet af Regionsrådet. Innovation UCN adresserer også specifikt innovation, særligt gennem UCN s nyoprettede videncenter for innovation og entreprenørskab. Videncenteret arbejder med: Innovation og entreprenørskab i uddannelsessektoren Indførelse af ny teknologi i relevante professioner, med henblik på kvalitetsudvikling af velfærdsydelser og imødegåelse af mangel på arbejdskraft, samt Social innovation og social økonomi, dvs. nye organisations- og virksomhedsformer, med henblik på at løse sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige problemer i velfærdssamfundet. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen i offentlige og private virksomheder, professioner og erhverv sikres endvidere i høj grad gennem en lang række aktiviteter tilknyttet UCN s afdeling for efter- og videreuddannelse. UCN udbyder her kurser og uddannelser til og med diplomniveau inden for en række udvalgte områder, og har desuden også en omfattende opsøgende virksomhed. Afdelingen rådgiver om valg af kurser og uddannelser; assisterer ved udarbejdelse af uddannelsesplaner samt er konsulent, uddannelsesudbyder og sparringspartner ved udvikling af organisationer, forvaltninger, skoler, øvrige institutioner mv. Gennem disse aktiviteter udvikles ledere og medarbejderes faglige og personlige kompetencer i relation til både det nuværende og det kommende praksisfelt. Igen på dette område samarbejder UCN med centrale regionale aktører, herunder Region Nordjylland, en række sygehuse, nordjyske kommuner, forvaltninger, skoler og institutioner, PPR- afdelinger, private virksomheder, organisationer, netværk, mv. Strategiske målsætninger og indsatser UCN vil styrke sit bidrag til regional vækst, innovation og kompetenceudvikling gennem formalisering af samarbejdet med en række centrale aktører i Nordjylland i forhold til offentlige og private virksomheder. 11 Ekskl. praktikaftaler. 14

15 En markant forøgelse af omfanget af forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med væsentlige regionale aktører, herunder forskningsinstitutioner, kommuner, regioner, vækstfora og private virksomheder Etablering af partnerskabsaftale med Region Nordjylland (Regional udvikling) Etablering af partnerskabsaftale med Vækstforum Nordjylland Etablering af partnerskabs- og samarbejdsaftaler med de nordjyske kommuner En indsats vedr. deltagelse i netværk med innovationsfokus Etablering af samarbejde med Væksthus Nordjylland og de kommunale erhvervskontorer Specifikt vedr. velfærdsteknologi Med afsæt i en række generelle ressourcemæssige udfordringer for velfærdssamfundet herunder den demografiske udvikling (flere ældre og forventet mangel på arbejdskraft på lang sigt) og pres på det økonomiske råderum samtidig med øgede forventninger hos borgerne til velfærdsydelser - er velfærdsteknologi et strategisk indsatsområde for UCN i de kommende år. UCN vil på dette område: bidrage til udvikling, implementering, tilpasning og anvendelse af velfærdsteknologi være samarbejdspartner med kommuner, regioner, virksomheder og forskningsinstitutioner i arbejdet med at udvikle, implementere, tilpasse og anvende velfærdsteknologi i eksisterende og nye grund-, efter- og videreuddannelser samt via konsulentydelser imødekomme behovet for viden og kompetencer i relation til udvikling, tilpasning og anvendelse af velfærdsteknologi. Kilder Skriftlige rapporter Andersen, Hans Thor og Engelstoft, Sten: Fra 'by og land' til bylandskab; i: 2004: Den mangfoldige by, SBIrapport 2004:01 Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesrådet Nordjylland: Analyserapport 2010 Beskæftigelsesregion Nordjylland: Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland. Prognose for arbejdsstyrken frem til 2030 Indenrigs- og Socialministeriet: Regionalpolitisk redegørelse 2009 analyser og baggrund Region Nordjylland og Vækstforum Nordjylland: Vækst og balance. Erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland (udkast) Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland m.fl.: FremKom. Hovedrapport 2008 Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet: Landdistriktredegørelse 2009 Vækstforum Nordjylland: Regional Vækstredegørelse Hovedrapport 15

16 Internetkilder Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASA1X 16

17 Bilag 1 UVM- skrivelse af 26.maj 2010 Til professionshøjskolerne Strategier for regional uddannelsesdækning i udviklingskontrakterne for Af globaliseringsforligskredsens aftale af 5. november 2009 om udmøntning af midler til de videregående uddannelser fremgår det, at aftaleparterne har drøftet professionshøjskolernes forpligtelse til at sikre den regionale uddannelsesdækning blandt andet for at understøtte globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i Det fremgår endvidere, at aftaleparterne er enige om, at det i de kommende udviklingskontrakter skal indgå, at hver professionshøjskole i 2010 skal fremlægge en strategi for, hvorledes institutionen vil leve op til denne forpligtelse. Ministeriet har i forbindelse med forberedelsen af de kommende udviklingskontrakter stillet institutionerne i udsigt, at der som grundlag for institutionernes udformning af strategien udmeldes nærmere rammesætning og kravspecificering af strategiens indhold. Rammesætning af strategi for regional uddannelsesdækning I henhold til professionshøjskoleloven ( 4) skal den enkelte professionshøjskole dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor pågældende institution hører hjemme. Det fremgår af lovgrundlaget, at den enkelte uddannelsesinstitution tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs og lokalsamfunds behov. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt samtidig at sikre bestyrelserne vide rammer til at opfylde dækningsforpligtelsen. Det fremgår tillige af lovgivningen, at uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Strategiens fokusområder På baggrund af det lovmæssige grundlag og den indgåede globaliseringsaftale anmoder ministeriet den enkelte institution om at udarbejde en strategi for opfyldelse af den regionale forpligtelse, som omfatter tre overordnede fokusområder: 1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. 2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen. 3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Ministeriet forventer, at den enkelte institutions strategi udarbejdes på et solidt og veldokumenteret grundlag for behovsafdækning og vurdering af institutionens konkrete regionale udfordringer. Ministeriet skal ikke godkende indholdet af institutionens strategi for sikring af den regionale forpligtigelse. Indgåelsen af udviklingskontrakten indebærer det forhold, at institutionen forpligtes på at udarbejde strategien i henhold til den af ministeriet udmeldte rammesætning. I fald ministeriet i forbindelse med den enkelte institutions udviklingskontrakts resultatkrav om udarbejdelsen af strategien for regional uddannelsesdækning vurderer, at strategien ikke behandler relevante problemstillinger i fornødent omfang, forbeholder ministeriet sig i henhold til 17

18 professionshøjskolelovens 42 om tilsyn og kvalitetssikring, ret til at anmode institutionen om at tilrette strategien i henhold til den udmeldte rammesætning. Konkrete fokuspunkter Med henblik på nærmere afstemning mellem ministeriet og institutionerne om strategiens udformning er der nedenfor anført en række konkrete punkter under de overordnede fokusområder. Ministeriet forventer, at institutionens ledelse og bestyrelse i processen for udarbejdelsen af strategien forholder sig til disse punkters relevans og aktualitet i forhold til institutionens konkrete regionale udfordringer og lader punkterne behandle i strategien i vurderet omfang på grundlag heraf. Ad 1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv. Det regionale behov og efterspørgsel af uddannelse inden for de forskellige professioner og erhverv, herunder identificerede særlige indsatsområder for institutionens udbud af professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse. Kontakt med de aftagende professioner og erhverv om udvikling af eksisterende og nye uddannelser, herunder praktikforløbenes kvalitet og udbytte samt sammenhængen mellem dimittenders læringsudbytte og arbejdsmarkedets kompetencekrav. Procedurer for dialog og inddragelse af relevante interessenter ved udvikling og etablering af nye udbud, herunder inddragelse og dialog med uddannelsesinstitutioner indenfor relativ geografisk nærhed med beslægtede udbud. Samarbejde med erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og eventuelt øvrige videregående uddannelsesinstitutioner om behovsafdækning, udvikling og udbud af relevante uddannelser inden for regionen. Den uddannelsesmæssige fødekæde inden for regionen, herunder brobygning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Udbudstilpasning på grundlag af viden om rekrutteringsgrundlaget. Ad 2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen Institutionens uddannelsesdækning i regionen som helhed, herunder regionens dækning af uddannelser inden for de enkelte fagområder. Uddannelsesdækning af geografiske udkantsområder inden for regionen, herunder en vurdering af, hvorledes institutionen kan sikre uddannelsesdækning i hele det geografiske dækningsområde. Identificering af særligt udsatte geografiske områder og institutionens strategi i forhold til disse områders uddannelsesdækning. Planer om placering af fysiske udbudssteder inden for regionen, herunder etablering og placering af nye udbud af eksisterende uddannelser samt udbud af nye uddannelser. Understøttelse af uddannelsesdækning i regionen gennem fleksible tilrettelæggelser af uddannelsernes gennemførelse, herunder f.eks. netbaserede udbud af uddannelser, fleksibel anvendelse af underviserressourcer, understøttelse af de studerendes mobilitet mv. Partnerskaber med erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og eventuelt øvrige videregående uddannelsesinstitutioner om uddannelsesdækning inden for regionen, herunder afdækning af muligheder for gennem konkrete samarbejder at optimere den samlede dækning til gavn for regionen. Sikring af kvalitet og relevans af institutionens enkelte uddannelsesudbud, herunder nye udbud inden for eksisterende udbudsgodkendelser. Kvalitetssikring af de faglige miljøer ved udbud i geografiske udkantsområder. 18

19 Tilvejebringelse af praktikpladser på de enkelte uddannelsesudbud. Ad 3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder. Understøttelse af regional erhvervsudvikling, herunder i samarbejde med erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, om initiering og deltagelse i udviklingsprojekter med offentlige og private virksomheder inden for regionen. Indgåelse af partnerskaber med offentlige og private aktører inden for regionen med henblik på at understøtte regional vækst og koblingen mellem uddannelse og erhverv. Udviklingsaktivitet finansieret af regionale midler til uddannelse, innovation og iværksætteri, herunder aktivitet i samspil med det regionale vækstforum. Ministeriet forventer, at den enkelte institution forelægger dens strategi snarest muligt efter udviklingskontraktens indgåelse og senest 30. september De forelagte strategier vil kunne udgøre grundlaget for, at ministeriet i dialog med den enkelte institution i udviklingskontrakten målsætter konkrete resultatkrav frem mod 2012 for institutionens opfyldelse af den regionale forpligtigelse inden for ét eller flere af de angivne fokusområder. Med venlig hilsen Jacob Holme Specialkonsulent Direkte tlf Jacob.Holme@uvm.dk 19