Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Transkript

1 Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel... 5 Figur 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors... 6 Figur 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland... 6 Figur 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg... 7 Tabel 1 Socioøkonomiske tal for arbejdskraftoplande i Nordjylland 2007 for de årige... 7 Figur 6 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland... 8 Figur 7 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken år i kommunerne i Nordjylland... 9 Tabel 2 Arbejdsstyrkefremskrivning i kommunerne i Nordjylland Tabel 3 Uddannelser hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år Figur 8 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken år i regionerne og på landsplan Tabel 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken (16-64 år) i regionerne og på landsplan Tabel 5 Udvikling i arbejdsstyrken år i regionerne og på landsplan i forhold til Årsager til den demografiske udfordring...12 Figur 9 Befolkningens alderssammensætning og udvikling i Nordjylland Figur 10 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra 1999 til Figur 11 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Figur 12 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Figur 13 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Figur 14 Indekseret fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper i Nordjylland Tabel 6 Befolkningsfremskrivning i Nordjylland Løsninger på den demografiske udfordring...16 Figur 15 Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau svarende til (16-64 år) Figur 16 Erhvervsaktiv alder der holder arbejdsstyrken på niveau Figur 17 Erhvervsfrekvens i 2007 fordelt på uddannelsesgrupper i Nordjylland Tabel 7 Erhvervsfrekvens for personer år fordelt på uddannelse i Nordjylland i Figur 18 Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst i Nordjylland i Tabel 8 Arbejdsstyrken efter herkomst og potentiel gevinst ved at øge erhvervsfrekvensen Bilag...20 Bilag 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken på arbejdskraftoplande år i Nordjylland frem til Bilag 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen år i Nordjylland frem til Bilag 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland Fremskrivning af arbejdsstyrken i Vesthimmerland Fremskrivning af arbejdsstyrken på Læsø Fremskrivning af arbejdsstyrken i Brønderslev Fremskrivning af arbejdsstyrken i Mariagerfjord Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg Fremskrivning af arbejdsstyrken i Frederikshavn Fremskrivning af arbejdsstyrken på Morsø Fremskrivning af arbejdsstyrken i Hjørring Fremskrivning af arbejdsstyrken i Rebild Fremskrivning af arbejdsstyrken i Jammerbugt Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thisted Erhvervsfrekvensen i kommunerne i Nordjylland i Bilag 4 Fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper og arbejdsstyrken i kommunerne Bilag 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland Bilag 6 Indekseret fremskrivning af befolkningen år på arbejdskraftoplande i Nordjylland Bilag 7 Udviklingen i befolkningens socioøkonomiske parametre fra i Nordjylland Bilag 8 Uddannelser hvor 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år

3 Resume færre i arbejdsstyrken frem mod Arbejdsmarkedet presses af et faldende udbud af arbejdskraft. Faldende arbejdsstyrke trækker ledigheden ned Ca. 1/3 af faldet i ledigheden fra skyldes af arbejdsstyrken var faldende. Denne tendens kan blive forstærket fremover. Stigende mangel på arbejdskraft om få år. Den faldende arbejdsstyrke fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsen kommer under pres af den faldende arbejdsstyrke Om kun to år kan faldet i arbejdsstyrken presse beskæftigelsen ned i Thisted og på Læsø. Nordvendsyssel og Thy - Mors rammes først af faldet i arbejdsstyrken Det skyldes at befolkningen falder hurtigst i disse områder. Arbejdsstyrken falder hurtigst på Læsø og i Frederikshavn Aalborg klarer sig gennem faldet Nordjylland bliver hårdere ramt end resten af Danmark Arbejdsstyrken falder hurtigere i Nordjylland end i resten af landet. På landsplan falder arbejdsstyrken med frem mod. 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år i en lang række job Næsten personer i arbejdsstyrken har en uddannelse hvor 1/3 er over 50 år. Der kan blive stigende mangel på bl.a. murere, konstruktører, folkeskolelærere og læger færre årige frem mod er skyld i den faldende arbejdsstyrke Samtidig bliver der flere over 64 år som vil kræve mere personale i plejesektoren. Uddannelse øger arbejdsstyrken De ufaglærte trækker arbejdsstyrken ned, de videregående uddannede trækker arbejdsstyrken op. Uddannelse kan teoretisk set løse udfordringen med den faldende arbejdsstyrke. Men der er en stor udfordring med kortuddannede. 5 år mere på arbejdsmarkedet frem til Hvis den erhvervsaktive alder øges fra år i dag, til år frem til, vil det bremse faldet i arbejdsstyrken. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan blive nødvendigt. Stigende behov for kompetencer Med en faldende arbejdsstyrke bliver det i stigende grad nødvendigt, at den tilbageværende arbejdsstyrke har de kompetencer virksomhederne efterspørger. Brug for flere kvinder og indvandrere i arbejdsstyrken Hvis alle kvinder havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst, ville det øge arbejdsstyrken med personer. Hvis alle indvandrere og efterkommere havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen, ville det øge arbejdsstyrken med personer. Bedre integration på arbejdsmarkedet kan dermed øge arbejdsstyrken. Det kan blive nødvendigt at rekruttere mere udenlandsk arbejdskraft 3

4 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder kraftigt i Nordjylland de kommende år. Derfor kan det forventes, at den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, - dvs. arbejdsstyrken - også vil falde i de kommende år. Arbejdsstyrken falder med næsten frem mod Arbejdsstyrken falder så meget, at det kan blive et problem at opretholde det nuværende antal beskæftigede. Den faldende arbejdsstyrke bevirker også, at ledigheden falder, uden der behøver komme flere i beskæftigelse, fordi personer, der før var ledige, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Figur 1 viser, hvordan arbejdsstyrken vil udvikle sig, hvis erhvervsfrekvensen dvs. den andel af befolkningen, der er i arbejdsstyrken holdes konstant på niveauet i 2007, som var på 78,7% 1. I denne fremskrivning falder arbejdsstyrken med samme takt, som befolkningen forventes at falde jf. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Faldet i arbejdsstyrken fører til mangel på arbejdskraft Arbejdsstyrken viser det samlede udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet i form af både ledige og beskæftigede. Antal beskæftigede er et mål for efterspørgslen efter arbejdskraft. Så længe udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen, er der arbejdsløse på arbejdsmarkedet. Figur 1 viser, at udbuddet af arbejdskraft kan forventes at falde kraftigt i de kommende år. Hvis efterspørgslen holdes konstant på 2007 niveauet, kan man teoretisk set ende i en situation, hvor der ikke er mere ledig arbejdskraft. Og hvis udbuddet af arbejdskraft fortsætter med at falde, vil det presse antallet af beskæftigede ned. I figur 1 rammer udbuddet af arbejdskraft efterspørgslen efter arbejdskraft i. Herefter vil en faldende arbejdsstyrke presse beskæftigelsen ned. Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland Arbejdsløse Undeskud af arbejdskraft beregnet arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Faldende arbejdsstyrke trækker ledigheden ned Virksomhederne får problemer med at finde den rette kvalificerede arbejdskraft længe inden. Selv om der er ledige i dag, har virksomhederne ofte problemer med at finde den rette medarbejder til de ledige job, der er. Det ses tydeligt inden for områder med flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Der har altid været en vis ledighed på arbejdsmarkedet - selv på toppen af en højkonjunktur. Derfor kan det forventes, at den faldende arbejdsstyrke fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for få år. Selv i en situation med flere ledige vil den faldende arbejdsstyrke trække antallet af ledige 1 Erhvervsfrekvensen er defineret som den andel af befolkningen i aldersgruppen år som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dvs. den andel af de årige som enten er beskæftigede eller ledige. 2 Fremskrivningen bygger på den demografiske udvikling, og medtager ikke fremtidige mulige virkninger af reformer på arbejdsmarkedet. 4

5 ned. Ca. 1/3 af faldet i ledigheden fra skyldes, at arbejdsstyrken var faldende jf. bilag 7. Denne tendens kan blive forstærket fremover. Samtidig kan en faldende arbejdsstyrke skabe problemer med at besætte jobbene fra dem, der træder ud af arbejdsmarkedet. De ledige, der er på arbejdsmarkedet, kan ikke uden videre overtage jobbene fra dem der træder ud af arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at arbejdsstyrken løbende får flere og nye kompetencer der løbende tilpasses til virksomhedernes efterspørgsel. Geografisk forskel på udviklingen Nordjylland kan opdeles i fire områder hvor arbejdskraften er særlig tæt forbundet. Det er kommuner som i høj grad udveksler arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne. 3 Det er relevant at belyse arbejdsstyrken inden for disse områder særskilt, fordi disse kommuner sædvanligvis både rekrutterer og afsætter meget arbejdskraft til hinanden. 4 Nordvendsyssel og Thy - Mors bliver hårdere ramt af faldet end resten af Nordjylland Figur 2 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel for de årige. Arbejdsstyrken var på i 2007 jf. tabel 1. Arbejdsstyrken er dermed faldet siden 1999, hvor den var på Og tendensen kan forventes at fortsætte med et markant fald i arbejdsstyrken fremover. Allerede i kan arbejdsstyrken være faldet så meget, at det ikke længere er muligt, at opretholde det samme antal beskæftigede som i 2007, som var på Nordvendsyssel har en lidt større andel erhvervsaktive end gennemsnittet med en erhvervsfrekvens på 79,0% mod 78,7% i gennemsnit for Nordjylland. Alligevel falder arbejdsstyrken hurtigere her end gennemsnittet for Nordjylland. Det skyldes, at befolkningen i aldersgruppen år falder hurtigere i Nordvendsyssel end gennemsnittet jf. bilag 6. Behov for at tiltrække flere folk til Nordvendsyssel og Thy - Mors Figur 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel Arbejdsstyrken i Nord Vendsyssel Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger: Kommuner: Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Jammerbugt Figur 3 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors. I 2007 var arbejdsstyrken på personer i aldersgruppen år jf. tabel 1. Dermed er arbejdsstyrken faldet siden 1999, hvor arbejdsstyrken var på Tendensen forventes at fortsætte fremover. Allerede om to år i kan arbejdsstyrken være faldet så meget, at det ikke længere er muligt, at opretholde det samme antal beskæftigede, som i 2007 som var på Thy - Mors har ligesom Nordvendsyssel en lidt større andel erhvervsaktive end gennemsnittet med en erhvervsfrekvens på 79,1% mod 78,7% i gennemsnit for Nordjylland. Alligevel falder arbejdsstyrken hurtigere i Thy - Mors end gennemsnittet for Nordjylland. Det skyldes også her, at befolkningen i aldersgruppen år falder hurtigere i Thy - Mors end gennemsnittet for Nordjylland jf. bilag 6. 3 Dette er belyst nærmere i undersøgelsen Pendling i Nordjylland fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. 4 Udviklingen i hver enkelt kommune i Nordjylland findes som bilag. 5

6 Figur 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors Arbejdsstyrken i Thy - Mors Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger. Kommuner: Thisted og Morsø Figur 4 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland. Udviklingen skiller sig i væsentlig grad ud fra udviklingen i Nordvendsyssel og Thy - Mors. Arbejdsstyrken kan ganske vist forventes at falde i de kommende år, men Himmerland er bedre rustet end det øvrige Nordjylland med den højeste erhvervsfrekvens på 80,8% og en befolkningsudvikling over gennemsnittet jf. bilag 6. Figur 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland Arbejdsstyrken i Himmerland Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger: Kommuner: Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord 6

7 I 1999 var arbejdsstyrken på og den var faldet til i Dermed falder arbejdsstyrken også i Himmerland og det forventes den også at gøre fremover. Men pga. det solide udgangspunkt med den højeste erhvervsfrekvens og en befolkningsudvikling, som ikke er helt så faldende som gennemsnittet i Nordjylland, kan Himmerland først forvente at, den faldende arbejdsstyrke presser det nuværende antal af beskæftigede ned omkring. Figur 5 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg kommune. Aalborg skiller sig ud fra resten af Nordjylland ved at have den laveste erhvervsfrekvens på 77,3% af befolkningen i arbejdsstyrken, mod 78,7% i gennemsnit. Samtidig er Aalborg det eneste område i Nordjylland, hvor befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at stige fremover. Det er først i, at der forventes at være færre i aldersgruppen år, end der er i dag. Arbejdsstyrken forventes at stige en smule med 1,2% frem til, hvorefter den begynder at falde. Derfor forventes arbejdsstyrken ikke at presse antallet af beskæftigede i Aalborg frem til. Aalborg klarer fladet i arbejdsstyrken Figur 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg Arbejdsstyrken i Aalborg Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1,egne beregninger. Aalborg kommune. Tabel 1 viser, hvordan befolkningen er sammensat i de fire arbejdskraftoplande i Nordjylland. Det fremgår bl.a. at der bor ca. lige så mange i Nord Vendsyssel som i Aalborg. Erhvervsfrekvensen er dog lidt lavere i Aalborg end Nord Vendsyssel, fordi der er flere uden for arbejdsstyrken og færre beskæftigede i Aalborg. Tabel 1 Socioøkonomiske tal for arbejdskraftoplande i Nordjylland 2007 for de årige Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Aalborg Nordjylland Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Erhvervsfrekvens 79,0% 79,1% 80,8% 77,3% 78,7% Kilde: Danmarks Statistik; Ras207, egne beregninger 7

8 Figur 6 viser en indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland. Det fremgår, at arbejdsstyrken falder hurtigst i Nordvendsyssel og Thy - Mors, og at arbejdsstyrken falder moderat i Himmerland, mens den stiger i Aalborg frem til. I Nordvendsyssel og Thy - Mors skyldes faldet, at folketallet i aldersgruppen år falder hurtigere end gennemsnittet i Nordjylland, mens den stigende arbejdsstyrke i Aalborg skyldes et stigende antal årige i befolkningen. I Himmerland kan der kun forventes et moderat fald i befolkningen år, og Himmerland har samtidig den højeste erhvervsfrekvens i Nordjylland. Derfor falder arbejdsstyrken mere behersket i Himmerland end i Nordvendsyssel og Thy - Mors. Figur 6 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland Indeks: = Aalborg Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Nordjylland i alt Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger 8

9 Figur 7 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland. Det fremgår, at der er markante forskelle i arbejdsstyrkens udvikling på kommuneniveau. Arbejdsstyrken falder i alle kommuner i Nordjylland på nær Aalborg. Arbejdsstyrken falder hurtigst på Læsø og i Frederikshavn, og væsentligt langsommere i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Figur 7 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken år i kommunerne i Nordjylland Indeks: = Brønderslev ,5 99,4 98,7 98,0 97,5 97,0 96,6 96,2 96,0 95,6 95,3 94,9 94,6 94,5 94,2 94,0 93,7 93,3 93,0 92,4 91,9 91,3 Frederikshavn ,8 97,4 96,1 94,8 93,6 92,6 91,6 90,5 89,6 88,7 87,7 86,8 85,8 84,9 84,1 83,3 82,5 81,6 80,7 79,9 78,9 77,9 Hjørring ,7 99,0 98,4 97,5 96,8 95,7 94,9 94,2 93,5 92,7 92,0 91,3 90,6 90,0 89,3 88,6 88,0 87,2 86,5 85,8 85,0 84,2 Jammerbugt ,4 98,6 97,9 96,8 95,7 94,9 94,3 93,5 92,9 92,2 91,6 90,9 90,5 90,1 89,7 89,3 89,0 88,4 87,8 87,0 86,3 85,5 Læsø ,2 94,2 92,2 89,1 86,4 84,2 81,4 80,3 78,9 77,7 76,3 75,8 74,6 73,1 71,1 70,3 69,9 69,3 68,6 67,5 66,4 65,7 Mariagerfjord ,9 99,8 99,3 99,0 98,6 98,3 98,1 97,7 97,2 97,0 96,6 96,0 95,6 95,2 94,8 94,4 94,2 93,8 93,3 92,7 92,0 91,3 Morsø ,5 98,5 97,6 96,4 95,3 94,4 93,4 92,6 91,5 90,7 89,6 88,7 87,7 86,8 85,8 85,0 84,4 83,5 82,6 81,8 80,9 80,1 Rebild ,1 99,9 99,5 99,1 98,6 98,3 98,0 97,8 97,6 97,5 97,4 97,3 97,1 97,0 96,9 96,8 96,5 96,3 96,0 95,7 95,2 94,8 Thisted ,2 98,4 97,4 96,4 95,5 94,4 93,4 92,4 91,4 90,5 89,6 88,9 88,1 87,2 86,5 85,5 84,8 84,0 83,2 82,3 81,4 80,6 Vesthimmerland ,9 99,6 99,3 98,9 98,5 98,0 97,6 97,1 96,9 96,7 96,3 95,9 95,5 95,2 94,6 94,2 93,7 93,2 92,7 92,0 91,4 90,6 Aalborg ,4 100,7 100,7 100,8 100,9 100,9 101,1 101,1 101,2 101,1 101,0 100,8 100,6 100,4 100,2 99,8 99,7 99,3 99,0 98,6 98,1 97,6 Nordjylland ,8 99,5 99,0 98,5 98,0 97,5 97,1 96,7 96,3 95,9 95,4 95,0 94,5 94,0 93,6 93,1 92,7 92,2 91,6 91,1 90,4 89,7 9

10 Tabel 2 viser en antalsmæssig fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne. De røde markeringer viser, hvornår det kan forventes, at arbejdsstyrken falder til under niveauet for beskæftigelsen i Aalborg kommune er den eneste i Nordjylland, hvor arbejdsstyrken ikke falder så meget, at den kan komme til at presse antallet af beskæftigede frem mod. Allerede om to år kan Thisted og Læsø opleve faldende beskæftigelse pga. en faldende arbejdsstyrke Tabel 2 Arbejdsstyrkefremskrivning i kommunerne i Nordjylland Arbejdsstyrkefremskrivning i Nordjylland år Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger Den faldende arbejdsstyrke får især betydning for de job, hvor en stor del kan forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Det kan føre til stigende mangel på arbejdskraft inden for disse områder. Tabel 5 viser 10 eksempler fra hver gruppe af uddannelser, hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år. Disse uddannelser har en særlig stor udfordring med at tiltrække flere nye folk til arbejdsstyrken i de nærmeste år, hvis ikke udbuddet af arbejdskraft skal falde pga. tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det fremgår bl.a., at der er et særligt stort behov for at tiltrække flere murere, konstruktører, folkeskolelærere og læger til arbejdsstyrken i de kommende år. En stor del af disse faggrupper kan forventes at træde ud af arbejdsmarkedet i nær fremtid. Det er i særlig grad vigtigt at øge arbejdsstyrken inden for disse områder. Bilag 8 viser flere uddannelsesgrupper med samme problemetik. 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år inden for en lang række jobs Næsten personer i arbejdsstyrken har en uddannelse hvor 1/3 er over 50 år Tabel 3 Uddannelser hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år. 10 eksempler på jobtyper fra hver uddannelsesgruppe Uddannelser hvor mere end 1/3 af arbejdsstyrken er over 50 år Faglærte Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående Murer Konstruktør Folkeskolelærer Læge Snedker Økonoma Socialrådgiver Psykolog Tømrer Fiskeri Bibliotekar Tandlæge Skibstømrer Offentlig administration Maskinmester Dyrlæge Maler Teknonom Journalist Farmaceut Grafiker Farmakonom Sygeplejerske Jura Fisker Installationsteknolog Skibsfører Arkitekt Frisør Politi Bygningskonstruktør Politologi Maskinarbejder Fængselsvæsen Bioanalytiker Sociologi Social- og Kunsthåndværk Skov- og sundhedshjælper / Design landskabsingeniør Geografi Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger 5 Bilag 5 beskriver en mere detaljeret udvikling på enkeltår i kommunerne. 10

11 Den demografiske udfordring i regionerne i Danmark Figur 8 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i regionerne og på landsplan. Det fremgår bl.a., at arbejdsstyrken kan forventes at falde i alle regioner og på landsplan frem til, hvor Midtjylland dog først kan forvente at få en faldende arbejdsstyrke fra. Den faldende arbejdsstyrke skyldes færre personer i den erhvervsaktive alder fremover. I Nordjylland kan arbejdsstyrken forventes at falde mere end i de øvrige regioner. Frem til kan arbejdsstyrken i Nordjylland falde med 2,9%, med 6,9% frem til og med 10,3% frem til. Arbejdsstyrken falder mest i Nordjylland Figur 8 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken år i regionerne og på landsplan Indeks: =100 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland DK Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog408, egne beregninger Tabel 4 viser en antalsmæssig fremskrivning af arbejdsstyrken i regionerne ud fra deres erhvervsfrekvens i 2007 og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Det fremgår ex., at arbejdsstyrken i Syddanmark kan falde fra i til i, et fald på , hvilket svarer til 6,6%. I Nordjylland kan arbejdsstyrken falde med over frem mod, og det svarer til et fald på 10,0%. Midtjylland er den eneste region, hvor det kan forventes, at arbejdsstyrken stiger en smule frem til. Af tabel 5 fremgår det desuden, at stigningen i arbejdsstyrken i Midtjylland kan dække faldet i arbejdsstyrken i Nordjylland frem til og med, hvis altså den overskydende arbejdsstyrke er villig til at flytte til Nordjylland. Tabel 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken (16-64 år) i regionerne og på landsplan Erhvervs- Regioner frekvens i 2007 Hovedstaden 79,2% Sjælland 78,6% Syddanmark 78,4% Midtjylland 79,8% Nordjylland 78,7% Danmark 79,0% Tabel 5 Udvikling i arbejdsstyrken år i regionerne og på landsplan i forhold til Regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark Kilde til tabel 4 og 5: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog408, egne beregninger 11

12 Årsager til den demografiske udfordring Figur 9 viser, hvordan befolkningen har udviklet sig aldersmæssigt siden 1999, og hvordan alderssammensætningen kan forventes at udvikle sig fremover. 6 Det fremgår bl.a., at der var personer i den erhvervsaktive alder fra år i 1999, mens det er faldet til personer i og personer i. Det er kernen i den demografiske udfordring for arbejdsstyrken. Det fremgår samtidig, at det samlede folketal forventes at stige en smule fra og frem til. Det skyldes, at der bliver væsentligt flere i aldersgruppen over 64 år. Denne befolkningsgruppe stiger fra i til i. Det er en vækst på , og det svarer til en vækst på 57,3%. Samtidig falder antallet af personer i den erhvervsaktive alder med personer, og det er et fald på 10,3%. Det stiller yderligere krav til arbejdsmarkedet, da flere ældre bl.a. vil kræve mere personale i plejesektoren. Væsentligt færre Nordjyder i den erhvervsaktive alder Figur 9 Befolkningens alderssammensætning og udvikling i Nordjylland I alt: I alt: I alt: I alt: år år Over 64 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A, Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 6 Det skal bemærkes at der er forskel på antallet af personer i aldersgruppen år og arbejdsstyrken i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og de ledige, mens befolkningstallet yderligere indeholder personer uden for arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken er bl.a. de ikke arbejdsmarkedsparate ledige og personer på pension og efterløn. 12

13 Figur 10 beskriver nærmere hvilke aldersgrupper, der har været hhv. stigende eller fladende i befolkningen i perioden fra 1999 til. Det er desuden markeret, hvor den erhvervsaktive del af befolkningen år ligger på aldersskalaen. En række aldersgrupper har været i antalsmæssig fremgang, og samtidig har andre aldersgrupper haft en antalsmæssig tilbagegang. Aldersgruppen rummer både aldersgruppen år der har haft et fald på og en stor del af aldersgruppen 56-72, som har haft en samlet vækst på Samlet set er der blevet færre i aldersgruppen fra år og færre i befolkningen. Figur 10 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra 1999 til Samlet vækst Samlet fald Udvikling i alt år år år år år år år Over 78 år år 0-15 år: år: Over 64 år: år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A & Bef1A07, egne beregninger Figur 11 viser udviklingen i befolkningen fra til. Det fremgår bl.a., at der har været et markant fald i antallet af personer i aldersgruppen år på Selv om der er aldersgrupper, der vokser i antal, så falder antallet af personer i aldersgruppen år med Det er derfor arbejdsstyrken forventes at falde med knap i samme periode - jf. tabel 4 - samtidig med, at den samlede befolkning forventes at stige med 707 personer. Der bliver flere personer over 63 år. Figur 11 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Samlet vækst Samlet fald Udvikling i alt år år år år år Over år 0-15 år: år: Over 64 år: år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 13

14 Figur 12 viser udviklingen i befolkningen fra til. Det fremgår bl.a., at der har været et stort fald i antallet af personer i aldersgruppen år på Selvom der er aldersgrupper, der vokser i antal, så falder antallet af personer i aldersgruppen år med Det er derfor arbejdsstyrken forventes at falde med over i samme periode - jf. tabel 4 - samtidig med at den samlede befolkning forventes at stige med personer. Der bliver flere personer over 72 år. Figur 12 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Samlet vækst Samlet fald Udvikling i alt år år år år år år Over 72 år år 0-15 år: år: Over 64 år: år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger Figur 13 viser den samlede udvikling i befolkningens alderssammensætning fra til. Det fremgår, at der kan forventes et markant fald i aldersgruppen år på personer, og et samlet fald på personer i aldersgruppen år. Det er derfor, at arbejdsstyrken forventes at falde med næsten fra til jf. tabel 4. Der bliver færre under 16 år, færre årige og flere over 62 år. Det er den demografiske udfordring frem mod, som sætter arbejdsmarkedet under pres. Figur 13 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til Samlet vækst Samlet fald Udvikling i alt år Over Indtil 22 år år år 0-15 år: år: Over 64 år: år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 14

15 Figur 14 viser en indekseret udvikling i befolkningens aldersgrupper fra til. Det fremgår, at der er væsentlige forskelle i udviklingstrækkene. Samlet set falder befolkningen i aldersgruppen år med 10,3% jf. figur 9. Befolkningen i aldersgruppen over 64 år får en kraftig vækst på 57,3%, og antallet af unge under 16 år falder med 9,2%. Figur 14 Indekseret fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper i Nordjylland Indeks: = år år år år år år år Over 64 år Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger Tabel 6 viser en antalsmæssig fremskrivning af befolkningen i Nordjylland på aldersgrupper. Det fremgår bl.a. at de årige er den aldersgruppe, der kan forvente det største fald på over og det svarer til et fald på over 27% Tabel 6 Befolkningsfremskrivning i Nordjylland Udvikling år ,2% år ,9% år ,6% år ,3% år ,3% år ,2% år ,3% Over 64 år ,3% I alt ,3% Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger 15

16 Løsninger på den demografiske udfordring Antallet af personer i den erhvervsaktive alder år vil falde i de kommende år. Det kan der ikke laves om på. Man kan derimod forsøge at få de tilbageværende personer i aldersgruppen år til, i højere grad end i dag, at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil svare til, at man hæver erhvervsfrekvensen for denne del af befolkningen. Erhvervsfrekvensen var på 78,7% i Dvs. at 78,7% af befolkningen i aldersgruppen år stod til rådighed for arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller som ledige. Figur 15 viser, at erhvervsfrekvensen skal stige ganske meget fremover for at opretholde antallet i arbejdsstyrken på , som det var i Befolkningen i aldersgruppen år falder fremover, og derfor skal en stadigt større andel af dem indgå i arbejdsstyrken for at holde et konstant antal i arbejdsstyrken på personer 7. Behov for kraftig stigning i Nordjydernes erhvervsfrekvens Figur 15 Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau svarende til (16-64 år) 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% 80% 79% 78% 77% 76% 79,7% i 82,3% i 87,5% i Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau Erhvervsfrekvens i 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger Figur 15 viser, at det kræver en markant stigende erhvervsfrekvens for at opretholde et konstant niveau i arbejdsstyrken fremover, og dermed undgå at arbejdsstyrken falder. I skal erhvervsfrekvensen stige til 79,7% af befolkningen, for at holde arbejdsstyrken på samme antal som i Hvis erhvervsfrekvensen stadig er på 78,7% i fremgår det af tabel 4, at arbejdsstyrken i Nordjylland vil være faldet med i forhold til, men dette fald kan undgås, hvis erhvervsfrekvensen stiger til 79,7% i. Hvis en stigende erhvervsfrekvens alene skal holde arbejdsstyrken på et konstant niveau skal den stige til 87,5% af befolkningen i Nordjylland frem til. Et så højt niveau vil i givet fald aldrig være set tidligere. 7 Arbejdsstyrken stiger en smule fra Derfor starter erhvervsfrekvensen der holder arbejdsstyrken på 2007 i på et niveau lidt under 2007 niveauet for erhvervsfrekvensen. 16

17 Figur 16 viser hvor mange år, den erhvervsaktive alder skal øges med for at holde arbejdsstyrken på niveau med, ved en uændret gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 78,7%. Det fremgår, at en stadig større del af befolkningen over 64 år skal inddrages i den erhvervsaktive alder, hvis en øget tilbagetrækningsalder alene skal forhindre, at arbejdsstyrken falder. Den erhvervsaktive alder skal stige fra år i dag til år i perioden fra til og op til 66 år frem til - for at holde arbejdsstyrken på antallet i. Frem til skal den erhvervsaktive alder omfatte alle i aldersgruppen år, for at undgå at arbejdsstyrken falder. Den erhvervsaktive alder skal dermed udvidedes med 5 år, fra år i dag til år, frem til. 5 år mere på arbejdsmarkedet frem til Figur 16 Erhvervsaktiv alder der holder arbejdsstyrken på niveau Alder fra 16 år til: Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger Figur 17 viser erhvervsfrekvensen for personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Det fremgår, at jo længere en uddannelse en person har, jo højere erhvervsfrekvens vil de sandsynligvis have. De kortuddannede, dvs. personer med en uddannelse indtil gymnasialt niveau har den laveste erhvervsfrekvens på 66,7%, mens personer med en længerevarende videregående uddannelse (LVU) har en gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 93,7%. I gennemsnit står 87,9% af befolkningen med en videregående uddannelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er faktisk en så høj andel, at uddannelse teoretisk set kan løse udfordringen med den faldende arbejdsstyrke og manglen på arbejdskraft fremover. Det fremgår dog, af tabel 6, at der er næsten kortuddannede personer i befolkningen, og det er derfor ikke realistisk, at alle disse personer får en videregående uddannelse på kort sigt. Uddannelse øger arbejdsstyrken Det er særligt vigtigt at uddanne flere, inden for områder hvor der kan forventes stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år jf. tabel 3 og bilag 8. 17

18 Figur 17 Erhvervsfrekvens i 2007 fordelt på uddannelsesgrupper i Nordjylland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66,7% 78,1% 78,7% 86,6% 87,9% Kortudd. Bachelor Gns. i alt Faglærte Gns. videregående udd. 89,8% 91,0% 93,7% MVU KVU LVU Kilde: Danmarks Statistik; RasU11, egne beregninger Tabel 7 viser antallet af personer i befolkningen og i arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesbaggrund i Det fremgår, at der er næsten kortuddannede i Nordjylland. De har den laveste erhvervsfrekvens på 66,7%, og det høje antal trækker den gennemsnitlige erhvervsfrekvens ned. Der er personer med en videregående uddannelse, som har en erhvervsfrekvens på 87,9%, og det trækker den gennemsnitlige erhvervsfrekvens op. Potentielt set kunne arbejdsstyrken øges med personer, hvis de kortuddannede havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet for de videregående uddannede. Tabel 7 Erhvervsfrekvens for personer år fordelt på uddannelse i Nordjylland i 2007 Videregående uddannelse Uddannelsesniveau Arbejdsstyrken Befolkning Erhvervsfrekvens Kortudd ,7% Faglærte ,6% KVU ,0% MVU ,8% Bachelor ,1% LVU ,7% Videregående uddannelse ,9% I alt ,7% Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1, egne beregninger 18

19 Figur 18 viser erhvervsfrekvensen fordelt på herkomst. Det fremgår, at mænd af dansk herkomst har den klart højeste erhvervsfrekvens på 82,9%, mens kvinder med indvandrerbaggrund har den laveste erhvervsfrekvens på 55,7%. Mænd har i gennemsnit en erhvervsfrekvens på 82,1%, mens kvinder har en erhvervsfrekvens på 75,2%. Kvinder og indvandrere og efterkommere kan øge arbejdsstyrken hvis de får en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen. Tabel 7 viser, hvor meget arbejdsstyrken potentielt set kunne øges. Hvis alle kvinder havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst ville det øge arbejdsstyrken med personer. Hvis alle indvandrere og efterkommere havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen ville det øge arbejdsstyrken med personer. Bedre integration på arbejdsmarkedet kan dermed øge arbejdsstyrken. Figur 18 Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst i Nordjylland i % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 78,7% 82,1% 75,2% 79,7% 82,9% 76,3% 61,4% 67,0% 55,7% 63,1% 63,9% 62,2% 10% 0% Gennemsnit Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 I alt Mænd Kvinder Tabel 8 viser arbejdsstyrken fordelt på køn og herkomst. Det fremgår bl.a. at arbejdsstyrken kunne øges med personer, hvis alle havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst. Tabel 8 Arbejdsstyrken efter herkomst og potentiel gevinst ved at øge erhvervsfrekvensen Potentiel gevinst ved Potentiel gevinst ved Arbejdsstyrken efter herkomst Arbejdsstyrken i ,9% erhvervsfrekvens 78,7% erhvervsfrekvens I 2007 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Dansk oprindelse * * Indvandrere Efterkommere I alt Kilde: Danmarks Statistik; Ras207, egne beregninger. * Her vil arbejdsstyrken falde ved en erhvervsfrekvens på 78,7%, da mænd af dansk oprindelse i forvejen har en erhvervsfrekvens på 82,9%. 19

20 Bilag Bilag 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken på arbejdskraftoplande år i Nordjylland frem til Arbejdskraftoplande Aalborg Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Nordjylland i alt Arbejdskraftoplande Aalborg Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Nordjylland i alt Arbejdskraftoplande Efter Aalborg Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Nordjylland i alt De røde markeringer viser, hvornår arbejdsstyrken kan være faldet så meget, at det presser beskæftigelsen ned. Bilag 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen år i Nordjylland frem til År Arbejdsstyrke Beskæftigede i Forskel ml. besk og arbejdsstyrken Udv. i arbst. i fht Befolkning (16-64) År Arbejdsstyrke Beskæftigede i Forskel ml. besk og arbejdsstyrken Udv. i arbst. i fht Befolkning (16-64) År Arbejdsstyrke Beskæftigede i Forskel ml. besk og arbejdsstyrken Udv. i arbst. i fht Befolkning (16-64) Bilag 2 viser den antalsmæssige fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen. Det fremgår ex. at befolkningen i Nordjylland i aldersgruppen fra år kan forventes at falde fra i til i, et fald på , hvilket svarer til 9,5%. 20

21 Desuden vises den antalsmæssige forskel mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det fremgår bl.a. at forskellen er på i, mens forskellen falder frem til, hvor den kan blive på 774. Derefter bliver fremskrivningen negativ, og situationen kan ikke opstå i praksis fordi udbuddet af arbejdskraft i form af arbejdsstyrken - aldrig kan falde til et niveau under den realiserede efterspørgsel - i form af beskæftigelsen. Udviklingen i arbejdsstyrken viser, hvor meget udbuddet af arbejdskraft kan falde med, pga. befolkningsfaldet, og ved en konstant erhvervsfrekvens på 78,8%. Det fremgår ex. at arbejdsstyrken kan falde fra i til i, et fald på 7.553, hvilket svarer til et fald på 2,6%. Bilag 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland 3.1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Vesthimmerland beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 21

22 3.3 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Læsø beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Brønderslev Beregnet arbejdsstyrke Beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 22

23 3.5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Mariagerfjord beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.6 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 23

24 3.7 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Frederikshavn beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.8 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Morsø beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 24

25 3.9 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Hjørring beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.10 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Rebild beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 25

26 3.11 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Jammerbugt Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.12 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thisted beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) beregnet arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger beskæftigelse i 2007 (16-64 år) 3.13 Erhvervsfrekvensen i kommunerne i Nordjylland i 2007 (jf. Danmarks Statistik; Ras1F1) Erhvervsfrekvens 2007 Region Nordjylland 78,7 Brønderslev 79,3 Frederikshavn 77,7 Hjørring 79,5 Jammerbugt 79,9 Læsø 78,9 Mariagerfjord 79,2 Morsø 77,7 Rebild 83,7 Thisted 79,7 Vesthimmerlands 80,5 Aalborg 77,3 26

27 Bilag 4 Fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper og arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland frem til Brønderslev 0-15 år år Over 64 år Befolkning i alt Arbejdsstyrke år Frederikshavn 0-15 år år Over 64 år Befolkning i alt Arbejdsstyrke år Hjørring 0-15 år år Over 64 år Befolkning i alt Arbejdsstyrke år Jammerbugt 0-15 år år Over 64 år Befolkning i alt Arbejdsstyrke år Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 27