Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn omstilling og cirkulær økonomi"

Transkript

1 Grøn omstilling og cirkulær økonomi Hvordan kan kommuner understøtte nye offentlige-private samarbejder om øget genanvendelse af affald fra husholdninger [Serietitel og årstal]

2 Titel: Grøn omstilling og cirkulær økonomi Redaktion: [Navn] Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K Foto: [Navn] Illustration: [Navn] År: [xxxx] Kort: [Navn] ISBN nr. [xxxxxx] Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

3 Indhold Forord Metodisk tilgang Aktiviteter PESTEL-analyse som redskab Kort introduktionen til de 5 cases...10 Næstved kommune Ressource City...10 Aarhus Kommune - Fremtidens Genbrugsstationer...10 Bornholms Regionskommune Øen som et laboratorium...11 Aabenraa, ARWOS Cross Border Waste...11 Københavns Kommune Innovation i udbud og samarbejde om sorteringsanlæg Regionale vækst- og udviklingsstrategier ift. grøn omstilling Regionernes vækst- og udviklingsstrategier i relation til projektet Det regionale niveau sammenfattet Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Regionernes vækstpartnerskabsaftaler Task-force Sammenfatning Sammenfatning på tværs Sammenfatning - Næstved Kommune, Ressource City Klynge-symbiose glas, byggematerialer, tekstiler mv Sammenfatning - Aarhus Kommune, ReUseCenter og REWARA, Direkte genbrug og virksomhedsparring Sammenfatning - Bornholms Regionskommune Bioforgasning og genanvendelse i et lokalt/regionalt system Sammenfatning - ARWOS, Aabenraa Undersøgelse af potentiale for interregionalt dansk-tysk samarbejde mellem affaldsselskaber om indsamling og bioforgasning af det organiske husholdningsaffald Sammenfatning - Københavns Kommune Innovation i udbud og samarbejde om sorteringsanlæg Næstved Kommune, Ressource City Indledning PESTELanalyse Næstved Interessentanalyse Aktører Mulige aktører Indledende perspektiver Baggrund Vision og målsætning Realisering Politiske perspektiver...28 Grøn omstilling og cirkulær økonomi 3

4 3.4.1 Lokal forankring Grøn erhvervsstrategi Genanvendelse og affald Ressource City; som en platform til fremtidige samarbejder Opsummering Miljømæssige perspektiver CO Affaldsplanen Opsummering Økonomiske perspektiver Økonomisk potentiale Grøn vækst Opsummering Sociale perspektiver Etablering af en bæredygtig identitet Bæredygtighed som ny samlende fortælling Opsummering Teknologiske perspektiver Det starter med Reiling Opsamling Kontekstuelle perspektiver Udfordringer Fordele Opsamling Delkonklusion Aarhus Kommune, ReUseCenter Indledning PESTEL analyse Aarhus Interessentanalyse Aktører Fraværende aktører Mulige aktører Indledende perspektiver Baggrund Udgangspunkt Idé Aktiviteter Proces og struktur Politiske perspektiver Nationale ambitioner med lokal forankring Affald, direkte genbrug og medborgerskab Visioner for fremtidens syn på affald Opsummering: Miljømæssige perspektiver Fokus på direkte genbrug Viden samler Opsummering Økonomiske perspektiver Cirkulær tankegang ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Hvad der kommer ind kommer også ud Opsummering Sociale perspektiver Idérigdom og medborgerskab Grøn omstilling og cirkulær økonomi

5 4.7.2 Socialøkonomiske virksomheder Mobiliseringsproces Målsætninger Opsummering Teknologiske perspektiver Genanvendelse og direkte genbrug Kortlægning af affaldsstrømme Opsummering Kontekstuelle perspektiver Godsbanen, en lokal forudsætning for ReUseCenter Medborgerskab Fleksibilitet Opsummering Delkonklusion Bornholms Regionskommune, BOFA Indledning PESTELanalyse Bornholm Interessentanalyse Hovedaktører Fraværende aktører Mulige aktører Indledende perspektiver Baggrund Miljø og værdier Formidling Politiske perspektiver Liberalisering af det brændbare affald Biogas EU Negative erfaringer med OPP Vejleprojektet Opsummering Miljømæssige perspektiver Affaldshåndteringsplanen Deponi Natur og miljø Transportsektor på biogas Opsummering Økonomiske perspektiver Det offentlige som driver Mangel på private aktører Simuleringsmodellen Øen som et laboratorium Opsummering Sociale perspektiver Grøn sammenhængskræft Genbrugsglas Glas som belægning Opsummering Teknologiske perspektiver Aalborg Universitet Renovering af BOFAs anlæg Opsummering Kontekstuelle perspektiver Bright Green Island Øen som et laboratorium...60 Grøn omstilling og cirkulær økonomi 5

6 5.9.3 Biogas Opsummering Delkonklusion ARWOS, Aabenraa Cross Border Biowaste Indledning PESTELanalyse Aabenraa Interessentanalyse Hovedaktører Andre aktører Indledende perspektiver Baggrund Organisation Politiske perspektiver Brancheforening som driver Udbudsregler hindrer innovative tiltag Ønsker for fremtiden Opsummering Miljømæssige perspektiver Høj genanvendelsesprocent Økonomiske perspektiver selskaber med hver deres økonomi Direkte genbrug Investering i ny genbrugsstation Sociale perspektiver Service Borgerinddragelse Innovativt borgerengagement Opsummering Teknologiske perspektiver Kontekstuelle perspektiver Delkonklusion Københavns Kommune Innovation i udbud og samarbejde om sorteringsanlæg Indledning PESTELanalyse København Politiske perspektiver Miljømæssige perspektiver Effektivisering og optimering som miljøparameter Plastikressourcen Arbejdsmiljø og helhedsperspektivet Økonomiske perspektiver Tidsramme, innovation og investeringer Risikovillighed Samfundsmæssige perspektiver Teknologiske perspektiver Plastic Zero og vejen til nye sorterings- og oparbejdningsanlæg REnescience Kontekstuelle perspektiver Forholdet mellem det offentlige og private Delkonklusion Grøn omstilling og cirkulær økonomi

7 Grøn omstilling og cirkulær økonomi 7

8 Forord Der er behov for at kommunerne er en aktiv part i en grøn omstilling mod cirkulær økonomi, og at der skabes klare rammer og bedre vilkår for, hvordan stat, regioner, kommuner og virksomheder samt videns institutioner mfl. kan samarbejde i forpligtende partnerskaber om at øge genanvendelse af affald. Kommunerne har indenfor de økonomiske rammer, statsligt og regionale udstukne rammebetingelser en nøglerolle, det er oplagt at anvende strategisk i forhold til at understøtte nye grønne forretningsmodeller. Ressourcestrategien 2013 Danmark uden affald fastslår, at der vil være et stigende behov for nye og ressourceeffektive løsninger som en del af den grønne omstilling. Netop råvare- og materialeeffektivitet er et af de største danske erhvervsområder inden for miljø, og en række af de store danske eksportvirksomheder er markedsledende på området. Udviklingen kan derfor have stor betydning for denne del af de danske virksomheder. Lokale, regionale og nationale politikker om klima-, energi- og ressourceeffektivitet, og målet om at fremme grøn vækst og beskæftigelse i Danmark, har skabt forretningsmuligheder for lokale virksomheder. Kommunerne har en vigtig rolle med at få samarbejder mellem det offentlige og private til at understøtte den grønne omstilling. Partnerskaber er en her en oplagt mulighed. Clustering er fx en vigtig strategi for at trække erhvervslivet, forskning, og offentlige organisationer sammen i partnerskaber. Cleantech-virksomheder, der baserer sig på clustering i Danmark, har en stærk vækst og er produktive. Derfor bør dette arbejde understøttes og udvikles. Omvendt er der også eksempler på at partnerskaber mellem det offentlige og det private ofte har svært ved for alvor at komme på skinner og udnytte de potentialer der synes at være på genanvendelsesområdet. Projektet er en del af KL s arbejde der følger af aftalen mellem KL og Miljøministeriet om en række indsatser til realisering af Danmark uden affald fra 1. september 2014 til december Formålet med projektet er at afsøge betingelserne for innovativ værditilvækst i offentlig/private samarbejder baseret på genanvendelse af husholdningsaffald med kommuner som motor. 8 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

9 1. Metodisk tilgang 1.1 Aktiviteter En liste over mulige cases til undersøgelsen er indledningsvis identificeret gennem KL s netværk, og er siden blevet indsnævret i samarbejde med Miljøstyrelsen under hensyn til spredning på materiale og regioner. På den baggrund er der gennemført en beskrivende analyse af 5 cases i kommunerne. Projektet er udarbejdet fra oktober til december 2014 af KL med Lendager arkitekter som konsulent. Projektet har haft som målsætning at svare på følgende hovedspørgsmål: Hvilke drivers (hvem) er der i samarbejdet? Hvad er potentialerne for værdiskabelse? Hvad er barriererne? Hvad er risikoen? Hvad skal kommunen gøre for at understøtte projektet? Hvad mangler for at samle værdikæden? For at indkredse svarene har projektgruppen vurderet, at det var givtigt at identificere de udvalgte materialestrømme, afdække strategier, planer og politik, samt afdække redskaber til at identificere og tiltrække partnere. Afdækning kan give en indikation af, hvor meget fokus der er på området grøn omstilling, og hvilke redskaber der bliver taget i brug for at nå målsætningerne. Derfor indeholder projektet en gennemgang af de regionale udviklingsstrategier med relevans for de fem cases, og en gennemgang af affaldsplanerne i de fem kommuner. For at svare på projektets hovedspørgsmål er det også nødvendigt at foretage en interessentanalyse for hver case, for herved at identificere aktuelle aktører, fraværende aktører og mulige aktører og vurdere deres indbyrdes relationer og styrkeforhold. På grund af projektperiodens korte forløb har det dog ikke været muligt at komme i dybden med interessentanalysen, som i stedet beskriver de direkte involverede i projekterne, og særligt fokuserer på kommunernes og affaldsselskabernes rolle. 1.2 PESTEL-analyse som redskab For at indkredse de faktorer, som påvirker virksomheden/kommunen, samt hvilke af disse faktorer der er vigtigst på nuværende tidspunkt, og hvilke der vil være det i fremtiden, kan bruges en PESTEL-analyse som redskab (oprindeligt political, economical, sociocultural technological, legal, environmental). Som redskab kan PESTEL bruges til at strukturere en interviewundersøgelse, som her foretaget af Lendager Arkitekter, med kommuner og forsynings- og affaldsselskaber indenfor felterne: Politik, økonomi, sociale faktorer, teknologi, miljø og kontekst, tilpasset projektets udgangspunkt og hovedspørgsmål. Politiske Faktorer: f.eks. strategiske relationer, regerings politikker og lovgivning på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Miljømæssige faktorer: f.eks. målsætninger, energikilder og påvirkninger af naturen mm. Grøn omstilling og cirkulær økonomi 9

10 Økonomiske faktorer: f.eks. samfunds- økonomisk vækst, fleksibilitet og udviklingsforhold. Sociokulturelle faktorer: f.eks. identitets styrkelse og sociale biprodukter. Teknologiske faktorer: f.eks. nye metoder og samarbejder på tværs af aktører. Kontekstuelle faktorer: f.eks. forbindelser, lokale, og regionale forhold. Læsevejledning PESTEL analysen skal her ses som et redskab til interviewundersøgelserne, hvorfra hovedpointerne er trukket ud og præsenteret i sammenfatningen, som svar på projektets hovedspørgsmål. Således er sammenfatningen det nærmeste projektet kommer en konklusion, hvilket projektgruppen har vurderet er det bedst mulige givet det foreliggende materiale og projektets tidsforløb. De enkelte PESTELanalyser er medtaget i en tilrettet, men lang form, som detaljeret underbygning af sammenfatningerne. Derudover indeholder PESTELanalyserne flere detailniveauer, som kan bidrage til et nuanceret syn på muligheder og begrænsninger i kommunernes grønne omstilling, og pege på delelementer, som kan underkastes videre analyse. 1.3 Kort introduktionen til de 5 cases Den indledende bruttoliste blev i samarbejde mellem Miljøstyrelsens ressourceteam og KL reduceret til fem cases i Næstved, Bornholm, Aabenraa, Aarhus og København. De fem cases er udvalgt ud fra at samarbejdet eller planerne er sat i gang, at materialerne ligger indenfor ressourcestrategiens kategorier ifm. husholdningsaffald, at der er en geografisk spredning, og at skala går fra det store til det mindre. Næstved kommune Ressource City Møde mellem Næstved Kommune og KL, september 2014 Møde mellem Affald+ og KL, september 2014 Interview med Sara Vergo, projektleder Ressource City, Center for Bæredygtigt Byggeri, oktober 2014 Opfølgende interview med Sara Vergo, 30/ Næstved Kommune arbejder for at være en ressourcebevidst og bæredygtig kommune blandt andet med høje ambitioner og målrettet reduktion af CO2 i det lokale erhvervsliv. Nu vil Næstved med projektet Ressource City skabe nye ideer og produkter inden for bæredygtighed og ressourcegenbrug og samtidig skabe vækst og lokale arbejdspladser, der kan profilere Næstved og Region Sjælland som centrum for viden, innovation og inspiration på området. Omdrejningspunktet i Ressource City er et fysisk område, som - i tæt samarbejde med de lokale virksomheder, der arbejder med genbrug og bæredygtighed - sætter fokus på konverteringen af affald til nye ressourcer og nye produkter. Næstved skal være Ressource City: et sted, der tiltrækker og udvikler virksomheder, der omdanner affald til guld. I Næstved vil kommunen gerne skabe rum og muligheder for denne upcycling-industri. Aarhus Kommune - Fremtidens Genbrugsstationer Interview med Hanne Tokkesdal, miljøleder i AVA og Gitte Tholstrup, projektleder i AVA, d ReUseCenter (RUC) er et borgerrettede forsøgsprojekt som handler om udviklingen af en bæredygtig genbrugsstation baseret på medborgerskab og direkte genbrug, projektet skal placeres i det område i Aarhus som i dag kendes som Godsbanen. Det er et pilotprojekt som planmæssigt skal løbe over en to årig periode med start i indeværende år. 10 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

11 Det er hensigten at ReUseCenter skal fungere som afleverings- og undersøgelsescenter, hvor man kan arbejde med affaldsforebyggelse i form af bytte og direkte genbrug. Det er ambitionen at borgernes skal involveres direkte i projektet. Projektet er et led i bestræbelsen på at udvikle og præsentere Aarhus som en bæredygtig by der kan inspirere omverdenen med nye grønne vækstløsninger ifm. kulturhovedstadsprojektet Aarhus Projektet er forankret i Aarhus Kommune med forsyningsselskabet AVA som initiativtager og projektleder. Deres opgave er at levere og udvikle sikker, miljørigtig, klimavenlig og konkurrencedygtig affaldshåndtering og fjernvarme til kunder i Aarhus Kommune samt regionen. Bornholms Regionskommune Øen som et laboratorium Interview med Jens Hjul-Nielsen, direktør i BOFA, d Energiudvikling Bornholm (EUB) skal blandt andet understøtte kommunens vision Bright Green Island for at fastholde og udvikle Bornholms position på energi- og miljøområdet. Det er en erhvervsdrivende forening stiftet i 2013, og er nu godkendt som virksomhed. EUB består af BOFA, Østkraft, Business Center Bornholm, Rønne Vand og Varme A/S. For at sikre at man fremadrettet træffer de rigtige beslutninger på energiområdet og sikre forsyningssikkerheden har man i netværket EUB taget initiativ til at udvikle en detaljeret og unik simuleringsmodel, så man kan sikre at man fremadrettet træffer de rigtige beslutning, ift. miljø og økonomi. Derudover har man med inspiration fra Sverige, hvor mange busser kører på biogas, en vision om en omstilling af al transport som ikke forlader øen til biogas. BOFAs kerneområde er at indsamle, planlægge, etablere og drive de nødvendige anlæg til behandling og genanvendelse af affald fra regionskommunen. Aabenraa, ARWOS Cross Border Waste Casen tager udgangspunk i Interview med Christian Udby, direktør ARWOS og Stine Stokkebo, affaldschef ARWOS, d Forsyningsselskabet Arwos er sammen med en række danske og tyske selskaber, etableret et forskningsprojekt som skal afdække potentialet og scenarier for at samarbejde henover grænsen om indsamling og håndtering af det organiske husholdningsaffald. Man ønsker derfor at kunne udnytte de potentielle stordriftsfordele der ligger i at gå sammen med en masse ligesindede aktører i regionen og samtidig for en positiv miljøside i behandlingen af den organiske fraktion. Det undersøges derfor om der kan etableres et partnerskab omkring bioforgasning af den organiske fraktion og produktion af jordforbedringsmateriale. Til det har man fået etableret et Ph.d. forskningsprojekt ved DTU-miljø. Afhandlingen resultater forventes at foreligge om kort tid, hvorefter det vil blive muligt at se på en eventuel model for fremtiden. Grundlæggende mener Arwos at udbudsreglerne i dag blokerer for langsigtet strategisk offentlig privat samarbejde, hvor egentlige parternskabsmodeller ses som det overliggende mål. Her kan man fra et økonomisk perspektiv, finde det svært at nå en brugbar finansieringsmodel, så risikoen ikke bliver for stor, medmindre man kan gå sammen og pulje mængderne med private aktører. Man finder derfor begrænsninger for at etablere fælles håndtering af husholdnings- og erhvervsaffald særligt problematiske. Københavns Kommune Innovation i udbud og samarbejde om sorteringsanlæg Grøn omstilling og cirkulær økonomi 11

12 Casen tager udgangspunkt i dialogmøde med Jens Purup, Björn Appelkvist og Kim Røgen fra Københavns Kommunes Driftsafdeling i Teknik og Miljøforvaltningen d. 18. september og på Interview af Kim Røgen d. 4. december. København Kommune har en progressiv og ambitiøs klima- og miljøpolitik. Her har man fastsat klare politiske målsætninger i kommunes seneste klimaplan, såvel som ressource- og affaldsplan, der fokuserer på CO2 neutralitet i 2025 og udsortering af specielt plastik og organisk husholdningsaffald. Som led i denne indsats, ønsker man at undersøge nye samarbejdsforhold med de private aktører, i forhold til at etablere langsigtede innovationsforløb omkring glasressourcen via konkurrencepræget dialog. Det er her meningen at man vil gå ind og udfordre den gængse udbudspraksis, og se om der er grundlag for udvikle nye OPS er på affaldsområdet. Ligeledes arbejdes der på at sikre affaldsressourcernes input og output i hele værdikæden. Her er man ud fra et etableret politisk mandat en vision om at få etableret et centralt sorteringsanlæg i hovedstaden, der kan håndtere kildesorteret og kildeopdelt husholdningsaffald. Hertil har man en idé om at gøre oparbejdningen af plastik til et styrkeområde i København, hvortil der samarbejdes med CLEAN om udviklingen af et udbud på et anlæg til formålet frem mod Regionale vækst- og udviklingsstrategier ift. grøn omstilling Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som trådte i kraft 1. februar 2014, medfører, at de regionale udviklingsplaner og de regionale erhvervsudviklingsstrategier samles i nye regionale vækst- og udviklingsstrategier. De regionale udviklingsplaner fra 2012 og de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier forbliver i kraft, indtil de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier er vedtaget. I det følgende sammenfattes indhold og fokus for de regionale udviklingsplaner og erhvervsudviklingsplaner med fokus på mål og konkrete tiltage inden for bæredygtighed og partnerskaber mv Regionernes vækst- og udviklingsstrategier i relation til projektet Med udgangspunkt i Danske Regioners opgørelse over de fem regioners udviklingsstrategier 1 rettes i nærværende afsnit et blik mod, i hvor stor en udstrækning regionerne indtænker grøn omstilling via offentligt-privat samarbejde, der kan fremme ressourceeffektivisering og cirkulær økonomi. Indledningsvist præsenteres en opsummering af det overordnede billede på makroregionalt plan, hvorefter en gennemgang af de enkelte regioners strategier og tiltag, der kan have relevans for projektets genstandsfelt, følger. Således vurderes også fraværet af tiltag inden for ovennævnte fokusområder til at have relevans Grøn omstilling og cirkulær økonomi

13 Formål for vækst- og udviklingsstrategierne i regionerne En ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi. Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og regionale vækstfora. Det forudsætter fortsat dialog og tæt samarbejde med kommunerne, erhvervslivet og organisationer. En samlet strategi kan herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår. [ ] Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal kommunerne forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen Det regionale niveau sammenfattet Regionernes vækst- og udviklingsplaner giver et varieret billede af indsatserne ift. ressourcedagsordenen. At udfordringerne i fire ud af de fem regioner 2 er meget forskellige er særdeles evident, idet der i høj grad tages højde for regionale forhold, før der skæves til nationale og overnationale strategier og planer, hvilket også må siges at være forventeligt. Region Hovedstaden og Region Sjælland er dem, der markerer sig stærkest ift. tiltag vedrørende optimering af ressourceforbrug og genanvendelse. Således har begge regioner konkrete tiltag i regi af vækst- og udviklingsstrategien til at øge genanvendelsen og ressourceoptimering. Region Syddanmark har derimod ingen tiltag i retning af ressourceeffektivisering, men har f.eks. meget fokus på klimatilpasning. Dette kan muligvis skyldes, at klimatilpasning og -sikring har fået mere politisk bevågenhed end den relativt nye ressourcedagsorden. Desuden tegner Region Syddanmark sig for fire ud af i alt ti udpegede 10 særligt oversvømmelsestruede områder i Danmark, Kystdirektoratet har udpeget, hvilket også må formodes at have indvirkning på udviklingsplanen. Region Midtjylland placerer sig i midten af spektret med få tiltag på ressourceområdet, men også her er der meget fokus på klimatilpasning og andre aspekter af miljøområdet. Når det kommer til offentlige private samarbejder, er det igen de sjællandske regioner, der er længst fremme i skoene. Dog gælder det for Region Hovedstaden, at det drejer sig om sundhedsområdet, hvor Region Sjælland konkret skriver, at der er planer om at gøde jorden til OPS er ud over sundhedsområdet. Region Midtjylland skriver planerne om øgede muligheder for OPS direkte ind i ambitionerne om at udløse potentialerne for nye forretningsmodeller også på klimaområdet. Region Syddanmark nævner ikke specifikt OPS, som noget man vil anvende i regionen, men kommer flere steder ind på, at man vil styrke samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor Region Sjælland 3 Region Sjællands vækst- og udviklingsplan sætter særskilt fokus på bæredygtig udvikling og ressourceeffektivitet som en målsætning i sig selv. Målsætningen er således en ud af ti strategiske mål, regionen har opstillet i planen. Samtidig nævnes som et ud af fem principper for arbejdet i regionen, at der skal samarbejdes tættere med virksomheder, ligeledes specifikt virksomheder, der har ressourceeffektivisering som en integreret del af deres forretningsmodel. Regionen ser store vækstpotentialer i at fremme arbejdet med symbioser i industrien, ligesom man arbejder med 2 Region Nordjyllands strategi er ikke inddraget, idet den først er klar i sommeren Afsnittet tager udgangspunkt i Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi , Grøn omstilling og cirkulær økonomi 13

14 energi- og ressourceeffektivitet inden for regionens egen virksomhed. Således er regionen opmærksom på potentialerne i omstillingen til cirkulær økonomi. Endvidere vil Region Sjælland sætte fokus på grønne forretningsmodeller og vil støtte virksomheder, der med regionale midler kan skabe ressourceeffektivisering. Regionen skriver derudover, at der skal arbejdes målrettet for at skabe klare og fokuserede rammer for målrettet OPI og OPS. Det skal gøres for at styrke innovationsgraden i regionen: Region Sjælland [vil] skabe rammerne for, at OPS giver private virksomheder mulighed for at drive dele af den offentlige service, der ligger ud over sundhedsområdet. Konkret vil regionen lave et initiativ, hvor man stiller testfaciliteter til rådighed, når private aktører ønsker at være med i OPI-forløb Region Syddanmark 4 Region Syddanmarks vækst- og udviklingsplan , Det gode liv, fokuserer på fire initiativområder: viden, uddannelse, mobilitet og infrastruktur og klima. I forhold til en strategisk indsats for at øge genanvendelsen og udnytte regionens ressourcer bedre, findes der ingen initiativer i regionens plan. På den måde kan man sige, at planen skrives ind i den herskende miljødiskurs, hvor indsatsen for klimatilpasning og CO 2 -besparelser er det overvejende fokus. I regionens strategi på klimaområdet iværksættes således tre initiativer: Et inspirationsforum, der skal samle relevante aktører og sikre en løbende dialog omkring klimaforebyggelse og klimatilpasningen, en kortlægning af regionens CO 2 -udledning samt et videnudviklingsprojekt til udarbejdelse af en ny grundvandsmodel. Offentlige private samarbejder (OPS) bliver heller ikke nævnt som en model for vækst og udvikling i regionen. Der henføres en del til styrket samarbejde, men det drejer sig mestendels om at arbejde på tværs af regionsgrænser, ligesom man i nogen grad vil samarbejde med relevante forskningsinstitutter Region Midtjylland 5 Region Midtjyllands vækst- og udviklingsstrategi: Klima - redegørelse for ny vækst- og udviklingsstrategi, , repræsenterer regionens udviklingsstrategi med specifikt fokus på klima og ressourcer. Regionen har opdelt strategien i fire pinde: konkurrenceevne, klima og ressourcer, velfærd og demografi, bosætning og mobilitet. I dette afsnit behandles kun klima og ressourcepinden. Regionens udviklingsstrategi på klima og ressourceområdet favner meget bredt. Således sigter man konkret mod at have fokus på klima og klimatilpasning, fødevarer, energi, grundvand og råstoffer, ligesom der er dedikeret et afsnit til cirkulær økonomi. Ressourceeffektiviteten skal i Region Midtjylland bl.a. ske igennem en øget fokus på biomasse. Regionen blev i foråret 2014 udpeget som en af fire mønsterregioner i bioøkonomi i EU. Man har planer om at udnytte potentialerne for anvendelse af lokalt produceret bioenergi, ved at udnytte biomasser i form af biprodukter fra den primære produktion, restprodukter fra forarbejdningsindustrien samt affald fra forbrug. Samtidig har man i regionen også fokus på andre former for genanvendelse. Her fremhæves projektet Genbyg Skive, som drives under Rethink Business, som case. Projektet skal skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsmaterialer. For så vidt angår cirkulær økonomi bruger regionen bl.a. regeringens ressourcestrategi som ramme og afsæt for deres strategi. 4 Afsnittet tager udgangspunkt i Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi , Det gode liv, 5 Afsnittet tager udgangspunkt i Region Midtjyllands vækst- og udviklingsstrategi: Klima - redegørelse for ny vækst- og udviklingsstrategi, %20ressourcer%20-final.pdf 14 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

15 Om offentlige private samarbejder som samarbejdsmodel i regionen, skriver Region Midtjylland, at: [ ] klimaudfordringerne skal varetages offensivt og omsættes til både samfundsmæssige forbedringer og nye forretningsmuligheder. Region Midtjylland har på den baggrund fokuseret på at etablere et samarbejde mellem en lang række aktører, både offentlige og private for at realisere dette potentiale Region Hovedstaden 6 I Region Hovedstadens udkast til vækst- og udviklingsstrategi, er grøn vækst et af fire væksttemaer. Det er ambitionen, at regionen skal blive CO2-neutral i 2040 dette mål skal bl.a. opfyldes igennem en omlægning af transportsektoren, således at der ikke anvendes fossile brændstoffer. Endvidere har man i regionen fokus på ressourceeffektivitet. Region Hovedstaden skal genanvende 50 % af affaldet i Regionen skriver, at Der skal sikres intelligent offentlig efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og services, hvorfor ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel skal drive udviklingen omkring genanvendelse. Man vil optimere genanvendelsen ved bl.a. at forebygge og genanvende affald på regionens hospitaler, virksomheder og kommuner ved at fremme industriel symbiose, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen. Derudover vil Region Hovedstaden investere i tiltag, der kan øge efterspørgslen på grønne varer og tjenesteydelser. Offentlige private samarbejder nævnes i strategien som et værktøj til øget vækst. Dog begrænser initiativerne på denne front sig til sundhedsområdet, hvor der også er mere præcedens for den slags partnerskaber Region Nordjylland Region Nordjyllands vækst- og udviklingsstrategi er først klar i sommeren 2015, og der foreligger således ikke nogle tilgængelige, specifikke oplysninger om, hvad man vil gøre ift. cirkulær økonomi, ressourceeffektivisering og offentlige private samarbejder Regionernes vækstpartnerskabsaftaler Regeringen indgår hvert år vækstpartnerskabsaftaler med de seks regionale vækstfora. Her fastlægges fælles indsatsområder for hver region, og formålet er at brede regeringens vækstpolitik ud på landsplan med en tydelig sammenhæng mellem det nationale og regionale niveau. Vækstpartnerskabsaftalerne for 2014 er fordelt på de seks vækstfora: Nordjylland, Syddanmark, Midtjylland, Hovedstaden, Bornholm og Sjælland. Partnerskabsaftalen for Sjælland er den aftale, der indeholder flest konkrete initiativer til at øge genanvendelsen af affald. Man har således indledt en dialog med Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen [ ] om muligheden for at understøtte teknologisk udvikling og markedsmodning med særligt henblik på, at affald skal ses som en ressource, der kan genanvendes. 7 Det hedder endvidere i aftalen, at det skal drøftes, hvordan offentlige-private samarbejder kan være med til at styrke involveringen af den private sektor. Derudover inviterer Miljøministeriet Vækstforum Sjælland, Vækstforum Midtjylland og andre relevante vækstfora til [ ] til en fælles drøftelse af muligheder for lokalt at styrke og understøtte virksomheders frivillige strategiske miljøarbejde for øget ressourceeffektivitet. 8 For Vækstforum Midtjylland gælder det, at drøftelsen kan ske med udgangspunkt i videreudvikling af eksisterende indsatser, fx miljøportalen Green21, Væksthjulet til Grøn Forretning, miljøledelse, cirkulær 6 Afsnittet tager udgangspunkt i udkast til Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi, AE77E684EDDB/0/DagsordenEVU pdf, side s s. 35 og s. 43 Grøn omstilling og cirkulær økonomi 15

16 økonomi, Rethink Business projektet i Region Midtjylland og de lokale miljønetværk under Key2Green. 9 Der er altså på det nationale plan stor vilje til at involvere det regionale niveau i arbejdet med øget ressourceeffektivitet. Vækstpartnerskaberne aftale i 2013 at øge samarbejdet og etablerede bl.a. det nationale program om mindre spild gennem industriel symbiose Grøn Industrisymbiose der fortsætter i 2015 med deltagelse af regionerne. For Region Sjælland gælder det endvidere, at man vil styrke udbredelsen af industrielle symbioser, bl.a. igennem symbiosecenter, der kan stille sig til rådighed for at etablere et nationalt virksomhedsnetværk for symbiosevirksomheder over hele landet og i samarbejde med vækstforummet kortlægge hvilke virksomheder, der har ressourcestrømme, som kan indgå som en ressource i andre virksomheders produktion eller produkter Task-force Regeringen opretter endvidere en task-force, der skal afdække barrierer for virksomheders ressourceeffektivitet til gavn for både miljø, innovation og produktivitet. Task-forcen skal arbejde for en effektiv og opdateret regulering og skal som led heri komme med forslag til regelforenklinger, hvilket bl.a. kan være med til at understøtte udbredelsen af industriel symbiose s s s. 38 og 16 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

17 2. Sammenfatning 2.1 Sammenfatning på tværs Overordnet er der store potentialer i at kommunerne koordinerer og driver samarbejde med private og andre institutioner om øget genanvendelse. Kommunerne har mulighed for at tænke den grønne omstilling på tværs af traditionelle silo-opdelinger, netop gennem det lokalpolitiske udgangspunkt. Særligt i kommuner med ringe vækst er jobskabelse en væsentlig motivation i tilgangen til grøn omstilling, og derfor er det fremmende for tiltag på området, hvis de indtænkes som en del af kommunens erhvervs-, beskæftigelses-, social- og byudviklingspolitik. Virksomheder har ikke umiddelbar interesse i at tænke tværgående eller helhedsorienteret, derfor spiller kommunen en krævende rolle her. Det offentlige-private samarbejde i de undersøgte cases viser, at kommunerne har forskellige handlemuligheder afhængigt af geografisk placering, størrelse og eksisterende erhvervsaktivitet. De er dog stadig i deres vorden, hvorfor dette projekt ikke kan konkludere på, hvilke konkrete metoder der virker, eller ikke virker. Alligevel er det en pointe, at nationale strategier kan fungere som brændsel på kommunernes motor eller hjælpemotor til regionale samarbejder, hvis de nationale strategier tager højde for at, at der skal forskellige indsatser til, i henholdsvis en ø-kommune, i landkommuner og i storbyerne. De fem cases i projektet indikerer at nogle af udfordringerne i offentlige-private samarbejder omkring genanvendelse samler sig omkring følgende overskrifter, som bør analyseres yderligere: Det er en lang proces at opbygge symbiosesamarbejder/clusters /partnerskaber, som kunne understøttes af langsigtede støtteordninger Adskillelsen af husholdnings og erhvervsaffald kan virke begrænsende Direkte genbrug skal tænkes i nye sammenhænge for at være værdiskabende (nok) Udbudsreglerne kan virke begrænsende Overblik over data mangler, men kan potentielt forstærke forretningsmodeller Kommunerne skal samarbejde med andre kommuner og med Affaldsselskaber, som kan have andre umiddelbare interesser Her præsenteres indledningsvist en oversigt over konklusionerne i de fem cases i tabelform, hvorefter en sammenfatning for hver enkelt case følger i skriftform. Parameter/ kommune Materialestrømme Kommunalpolitisk mål Aabenraa Bornholm Aarhus København Næstved Organisk affald til Husholdningsaffald Direkte Glas Glas biogas generelt genbrug Plastik Husholdnings- (Storskrald) Organisk affald affald generelt Direkte genbrug Byggematerialer af storskrald 2,5 % årlig CO 2 neutral i CO 2 neutral i CO2 neutral i Reducering af reduktion i CO CO 2 med 30 % i udledning siden udsortering af 2020 og 50 % i 2010 plastik og 2030 set i Kommunal organisk affald forhold til 2007 målsætning om 86 % niveau Grøn omstilling og cirkulær økonomi 17

18 forebyggelse af genanvendelse affald og øget af glas i 2018 genanvendelse Regionalpolitisk mål CO 2 -neutral i 2040 Rethink Business Modning af OPI-forløb Grønne 50 % forretningsmo affaldsgenanve deller ndelse i 2035 Interessent Aabenraa EUB AffaldVarme Amager Næstved er kommune ejer. Energiudvikling Aarhus Ressourcecenter kommune Bornholm, (ARC)/ejerkom Center for Private aktører Borgere i muner bæredygtigt indenfor Bright Green midtbyen DONG Energy byggeri affaldssektoren, Island, Lendager Frivillige og Vestforbrænding Arkitekter Universiteter og Aalborg engagerede Renovatører/in Reiling vidensinstitutioner Universitet borgere omkring dsamlere Ragn Sells (tyske og danske) Godsbanen. Lastbilproduc- DTU udvikling og enter Blue City forskning, Iværksætter og CLEAN Gamle mursten virksomheder Kommuner i Technopor regionen/sjælla Affald+ nd. Kvarterets beboere Blå Kors Vigtigste Driftsbesparelser Fastholdelse af Medborgerskab Effektivisering- Kommunal- drivere lokale gennem potentiale politisk fokus på Større arbejdspladser. genanvendelse Udfordring af jobskabelse genanvendelsespro den nuværende center på Flere Efterspørgsel: praksis og Grøn vækst husholdningsaffald arbejdspladser genanvendelse regelsæt et og direkte Videnskabelse Minimering af Ressource- genbrug Potentiale for CO 2 Mental ændring effektivisering af både teknologisk af borgernes syn på husholdnings- og systemisk affald affaldet optimering Innovation og Kommunalpoliti vidensdeling. ske målsætninger for klima og miljø Samarbejds Involverende Strategiske Involvering af Konkurrence- Symbiose-og -form udbud samarbejder frivillige præget dialog videns-klynge (EUB) (borger) Dialog med industri/værdik Borgerinddrage Målsætning om æde/samarbejds lse partnermatching kommuner Tiltrækning Affaldsvirk- Mangel på Private aktører løbende Opbygning af af private somheder potentielle til ressource økonomiske videns og partnere private partnere fællesskaber gevinster når der innovations Videns- optimeres miljø, som på 18 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

19 institutioner Aktiv Målsætning om sigt kan ivæksætter- partnermatching længerevarende tiltrække Interregionale støtte udbud producenter og samarbejdspartner Profilering som salgsvirksomhed e en del er byudviklingen i hovedstaden oparbejdning af afsætningsklare højkvalitetsresso urcer Potentialer Interregionalt Lokale jobs Øget Effektivisering Lokale jobs samarbejde genanvendelse Mere kvalitet./. i Innovation affalds- Politisk Videnseksport Medborgerskab ressourcerne profilering Vidensdeling Styrket klima og Merværdi for fællesskab miljøgevinster lokalmiljøet Mental omstilling Barrierer Udbudsregler begrænser virksomheders engagement Liberalisering af det brændbare affald Erfaringer fra Vejle Borgernes omstillingsparathed Skepsis hos private aktører Rigidt regelsæt og jura Politisk risikovillighed Organisering af tværkommunalt samarbejde kontra Næstveds satsning Handlemuli gheder for kommunen Ambitiøse lokalpolitiske målsætninger Myndighedshåndtering Øget fokus på genanvendelse i kommunens udbudsmateriale Pilot/ afprøvning af nye processer indenfor nuværende lovmæssige Tæt samarbejde mellem kommuner og med affaldsselskab ramme/politisk mandat Strategiske partnerskaber/a ftager aftaler med andre kommuner og virksomheder Handlemuli gheder for staten Forbedring af udbudsmuligheder Fokus på øsamfundenes særlige udfordringer. Skalering Dokumentation Lempning/ simplificering af jura og regelsæt for benyttelse af konkurrencepræ Miljøministeriet kan initiere lokal/regionalt Ressourcecenter get dialog i udbud på affaldsområdet. Skabe bedre rammer for at Give kommuner adgang til Erhvervsstyrelse ns symbiosedata etablere OPP er på behandlingssiden, hvor også erhvervsaffaldet Grøn omstilling og cirkulær økonomi 19

20 kan indgå. 2.2 Sammenfatning - Næstved Kommune, Ressource City Klynge-symbiose glas, byggematerialer, tekstiler mv. Næstved Kommune har igangsat Ressource City et projekt, der skal skabe en klynge af virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder med re- og upcycling. Visionen er en symbioseklynge med flere led, både innovation og produktion. Kommunen og Center for Bæredygtigt Byggeri har oprettet et sekretariat til at bistå og facilitere klyngens virksomheders indbyrdes genbrug, ligesom der løbende arbejdes på at tiltrække flere virksomheder til projektet og kommunen. Der er fra kommunens side investeret 4,4 mio. kr. i projekt Ressource City. Bag de økonomiske midler ligger en politisk forventning om, at projektet kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Næstved. Derudover er projektet støttet med regionale midler, hvilket giver forventninger om en regional gennemslagskraft. Projektet er først og fremmest lokalt forankret, og der er også fokus på, at bidrage til at ressourcebevidsthed bliver en integreret del af Næstveds borgeres DNA. Ressource City tænkes som et sted både for de lokale beboere og i skabelsen af lokale arbejdspladser; dels som et rekreativt område og dels som et aktivt forum, der er samlende for aktiviteter, som vedrører ressourceoptimering, genbrug og upcycling. I den begyndende virksomhedsklynge er glasvirksomheden Reiling, der bygger et stort centralanlæg ved klyngens placering på Maglemølle. Firmaet Ragn Sells har også købt sig ind på området Maglemølle, hvor de opkøber og videresælger affald. Dette giver et godt udgangspunkt for at tiltrække flere virksomheder til klyngen, og der er begyndende samarbejde eller indledende samtaler med samarbejde med Techonopor som laver granulat af glas, Gamle Mursten, Blue City som arbejder med genbrugselektronik, og en række genbrugsbutikker særligt Folkekirkens Nødhjælp. Sekretariatet er ved at indlede undersøgelser af hvordan de kan gennemføre pilotprojekter omkringtekstiler, særligt sortering af jeans, som vurderes som et materiale med potentialer. I Næstved er erhvervsservice udliciteret, men integreret i projektet som bestyrelsesmedlem i Ressource City. Sekretariatet er i startfasen med at involvere vidensinstitutioner som DTU, RUC innovation, Arkitektskolen og Danish Fashion institute. I samarbejde med Teknologisk institut vil man gerne oprette et videnscenter for byggematerialer, som der er rigtig meget aktivitet omkring. Affaldsselskabet i området Affaldplus er en væsentlig spiller og allerede særligt aktiv i forhold til genanvendelse med oprettelse af genbrugsbutikker og læringsmiljøer. Affaldplus har aktiviteter i flere kommuner, og derfor er potentialerne ved Ressource City størst, hvis Næstved kommune kan facilitere et frugtbart samarbejde med affaldsselskabet og øvrige kommuner i regionen. Udfordringen er dog at flere af aktiviteterne kan være konkurrenter til Affald+ aktiviteterne. Nabokommunen Slagelse arbejder med projektet Fuld Skrald, som pt har mere fokus på direkte genbrug og genanvendelse af overskudsvarme. 2.3 Sammenfatning - Aarhus Kommune, ReUseCenter og REWARA, Direkte genbrug og virksomhedsparring 20 Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi Grøn omstilling og cirkulær økonomi Hvordan kan kommuner understøtte nye offentlige-private samarbejder om øget genanvendelse af affald fra husholdninger Miljøprojekt nr. 1734, 2015 Titel: Grøn omstilling

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

. Udmøntning af midler til grøn satsning 2014

. Udmøntning af midler til grøn satsning 2014 . Udmøntning af midler til grøn satsning 2014 Forretningsudvalget Brevid: 2374669 Resume Der fremlægges aktiviteter, som udmønter Regionsrådets midler til grøn Sagsfremstilling Der er i regionens budget

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

En region går foran!

En region går foran! En region går foran! // Bygherreforeningens konference Fra jord til guld 5. februar 2016 // Jens Lind Gregersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Det europæiske perspektiv Politisk tilgang omlægning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi I Herning Kommune vil man fremme bæredygtig udvikling ved at kombinere miljøforbedringer og lokal erhversudvikling. Det gør man i et projekt, som bl.a. viser

Læs mere

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for ReVUS handlingsplan for 2017-2018 1 ReVUS er blevet til i et tæt samarbejde Siden august 2014 har vi været i dialog med kommunerne om mål, ambitionsniveau og forslag til initiativer i ReVUS Politisk niveau:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere