3. Vurdering af ny 2-årig engelsksproget kandidatuddannelse Master of Science (MSc) in Social Sciences in Politics (cand.soc.)
|
|
- Anders Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab M Ø D E R E F E R A T Forum: 8. møde i Aftagerpanelet Møde afholdt: tirsdag d. 9. marts 2012, kl Sted: Institut for Statskundskab, lokale Referenter: Til stede Troels Claus Baagland & Rikke Bartholdy Anders Wivel (AW), Michael Zilmer-Johns (MZJ), Peter Kuhlman (PK), Flemming Juelsholt (FJ), Adam Wolf (AWO), Henrik Kyvsgaard (HK), Louise Eff (LE), Lotte Grünbaum (LG), Klara Christensen (KC), Lars Bo Kaspersen (LBK), Rikke Bartholdy (RB), Karen Lund Petersen (KLP) og Troels Claus Baagland (TCB) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 17. APRIL 2012 CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND ØSTER FARIMAGSGADE 5 POSTBOKS KØBENHAVN K TLF DIR FAX tcb@ifs.ku.dk REF: TCB 2. Godkendelse af referat fra møde i aftagerpanelet den 18. November 2011 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Vurdering af ny 2-årig engelsksproget kandidatuddannelse Master of Science (MSc) in Social Sciences in Politics (cand.soc.) a) Introduktion til formålet med uddannelsen og aftagerpanelets rolle som sparringspartnere og aftagere af kandidater Lars Bo Kaspersen introducerede til formålet med uddannelsen: Dels muligheden for at optage bachelorer fra det samfundsvidenskabelige og humanistiske område samt professionsbachelorer, der ikke har direkte adgang til en kandidatuddannelse i statskundskab og give dem mulighed for at læse
2 en politologisk overbygning med tværfaglige perspektiver på baggrund af deres bacheloruddannelse. Dels muligheden for som instituttets første rent engelsksprogede uddannelse at kunne tiltrække udenlandske studerende, der kunne være med til at skabe et internationalt studiemiljø til gavn for de studerende på den nye uddannelse og kandidatstuderende generelt. Efterspørgslen på adgang til en politologisk overbygningsuddannelsen var stor, både blandt danske bachelorer og udenlandske bachelorer. SIDE 2 AF 8 b) I hvilket omfang forventer I og den branche/type arbejdsplads, I repræsenterer, at kunne aftage kandidater fra uddannelsen? Michael Zilmer-Johns (MZJ) fandt det multidisciplinære og internationale meget interessant ud fra en udenrigsministeriel vinkel. Der ville særligt være mulighed for at arbejde i udlandet med kapacitetsopbygning, hvor man f.eks. kunne kombinere en antropologisk faglighed med forvaltningsmæssige kompetencer. Det var vanskeligt at finde folk, der kunne f.eks. arabisk og kinesisk og kunne kombinere med de kompetencer, denne uddannelse kunne bibringe. Det skulle dog sikres, at kandidaterne havde de grundværktøjer, man skulle bruge i et ministerium. Dog så MZJ en problematik omkring, hvilket output og brand man kunne skabe med en uddannelse, der både ville trække udenlandske og danske studerende og om gruppen ikke ville være for heterogen. LG vurderede, at man inden for konsulentbranchen ville tage godt imod denne type kandidater, ikke mindst fordi konsulentbranchen kigger på den enkelte profil i højere grad end titler og er interesserede i tværfaglige profiler. LE mente, at der kunne være kandidater, der kunne bruges i det private erhvervsliv, ikke mindst kandidater med stærke metodekompetencer. I det offentlige, hvor kandidater fra statskundskab typisk har været ansat, har analytiske kompetencer været væsentlige. Denne egenskab kunne med fordel bringes ind i det private. Dog ville det kræve en stor indsats at brande uddannelsen, så private arbejdsgivere kunne få øje på værdien af uddannelsen. PK støttede varmt arbejdet med at skabe en uddannelse, der kunne optage humanister, der ofte røg ud i arbejdsløshed men som med en overbygning som denne ville have større chancer på arbejdsmarkedet. Hvor stor betydning har det, at der er muligheder for specialiseringer, der kan bruges målrettet, når kandidater skal gøre sig attraktive på et offentligt eller privat arbejdsmarked? HK havde flere ansatte med en baggrund som religionssociologer og antropologer. Deres kompetencer havde været yderst relevante, ikke mindst ef-
3 ter Muhammedkrisen. Set i det perspektiv var der bestemt et jobmarked for kandidater med specialiseringer og en baggrund inden for f.eks. antropologi. Uddannelsen ville også være relevant for professionsbachelorer fra forsvaret, der kunne specialisere sig inden for et område som Mellemøsten. SIDE 3 AF 8 MZJ gav et eksempel på nytten af at kende et fremmed marked og en fremmed kultur fra et større projekt i Kina. Der kørte et politisk spil om finansiering af projektet, som ikke var til at gennemskue for personer, f.eks. juristerne, der mente at alt var på plads, men som ikke kunne gennemskue mekanismerne i det politiske spil. c) Forslag til det videre arbejde med uddannelsesforslaget, herunder uddannelsens indhold og ideer til at gøre uddannelsen attraktiv for det aftagermarked, I repræsenterer Lotte Grünbaum fandt, at KU havde et stort potentiale for at udbyde denne type uddannelse, dog burde man være opmærksom på, om kandidater ville kunne konkurrere med CBS kandidater på det private arbejdsmarked, selvom de ville have nogle akademiske forcer, som ikke fandtes på CBS. Adam Wolff så ideen med uddannelsen og kombinationen af en bacheloruddannelse inden for et andet område med en politisk overbygningen, som meget interessant. Han pegede dog på, at 40 ECTS inden for de politologiske kerneområder, 50 ECTS som valgfag samt en hovedopgave kunne udgøre et problem i.f.t. at skabe en balance mellem det politologiske og andre fag, der måske i højere grad ville blive knyttet til bachelorfagligheden end det politologiske område. Adam Wolf fandt det vigtigt at fokusere på uddannelsesbeskrivelsen og sikre og klargøre, at politologien var kernefagligheden og uddannelsens styrke i forhold til CBS uddannelser. AW understregede, at alle fag på uddannelsen, herunder valgfag, var politologiske, men at man naturligvis nøje overvejede balancen mellem det valgfri og det obligatoriske i uddannelsen. Med en stor grad af valgfrihed inden for politologiske fag ville de studerende kunne sammenlæse fag med scient.pol. studerende. Sammenlæsningen kunne medvirke til at sikre et højt fagligt niveau og åbne op for et stort udvalg af kurser uden for store ressourcemæssige omkostninger. Louise Eff bragte spørgsmålet om hands-on kompetencer inden for projektledelse, kommunikation og lignende op. Med en kandidatuddannelse, der var bygget op som en scient. pol uddannelse, ville der være meget læsning og få undervisningstimer. Man ville lære at lære, men måske ikke gjort uddannelsen praktisk anvendelig. Derfor anbefalede hun at fastholde, at undervisningen skulle være praktisk anvendelig med mange små opgaver undervejs, som det foreliggende oplæg til uddannelsen lagde op til.
4 KLP svarede, at udfordringen ganske rigtigt bestod i at inddrage hands-on kompetencer som kommunikative færdigheder uden at miste kernefagligheden. Derfor var tanken om at bruge redskabsfag aktivt i fagene, men ikke udbyde dem som selvstændige fag bygget ind i uddannelsesforslaget. SIDE 4 AF 8 KC spurgte til opbygningen af specialet omkring et projektledelsesseminar. Hertil svarede AW, at man ville lave en videreudvikling af det eksisterende obligatoriske seminar med et mere eksplicit og systematisk fokus på at kunne styre og lede et projekt. Adgangskravene og balancen mellem at stille tilstrækkelige høje adgangskrav uden at udelukke potentielle studerende ved at stille for høje krav blev drøftet. PK mente, at man skulle overveje, hvorvidt forudsætningskravet om 10 ECTS inden for metode være tilstrækkeligt, men gav samtidig udtryk for, at kravene ikke måtte blive for høje, og at man ved at optage de bedste studerende ville kunne skabe et fornuftigt fagligt indgangsniveau. Det, at udelukke nogle med for høje adgangskrav, kunne ødelægge noget af det spændende, et miljø med studerende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde kunne bibringe. LE støttede vigtigheden af at sikre metodekompetencer og udtrykte skepsis overfor, hvorvidt studerende med matematik B kunne håndtere metodefagene. AW svarede, at man var meget opmærksom på, at der f.eks. inden for metodeområdet kunne være en forskel i indgangsniveau. Derfor arbejdede man med tanken om en differentiering, så studerende med særligt høje metodiske kompetencer kunne tage et avanceret metodefag, mens studerende, f.eks. med en baggrund inden or et sprogfag, ville kunne opnå et tilstrækkeligt højt niveau i metode igennem et intensivt undervisningsforløb målrettet denne gruppe. LBK tilføjede, at der i engelsk sammenhæng var tradition for, at man kunne gennemføre nogle meget intensive forløb, der ville bringe studerende op på et højere akademisk niveau. 4. Orientering om nye bachelor- og kandidatstudieordninger for statskundskabsuddannelserne AW orienterede om studieordningsændringer med ikrafttrædelse af nye bachelor og kandidatstudieordninger per. 1. september Kandidatstudieordningen AW oplyste, at der på den nye kandidatstudieordning skete en opdeling i mundtlige henholdsvis skriftlige eksamener, hvor studerende hidtil har kunnet vælge mellem en mundtlig eller skriftlig eksamen på kurser, der ikke er semi-
5 narer. Fagspredningen var gjort mere simpel, hvor eneste krav nu var, at maksimum 30 ECTS må være inden for det samfundsvidenskabelige område og minimum 60 ECTS inden for det politologiske område. Der var også indført en mulighed for at blive optaget på ph.d. seminarer som honoursfag. SIDE 5 AF 8 Det var fortsat muligt at aflægge fri opgave eksamener (10 ECTS) uden for udbud. Der kunne desuden skrives opgaver à 12,5 ECTS eller 15 ECTS uden for udbud af studerende, der havde aflagt skæve ECTS point på andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner (f.eks. 7,5 ECTS fag på CBS). Samlet set gav den nye KA-ordning en større valgfrihed til de studerende og en stærkere faglighed, da der ville være en større sammenhæng mellem kursus- og eksamensform. Bachelorstudieordningen AW oplyste, at udfordringen havde være at sikre, at hvert semester var normeret til på 30 ECTS i henhold til gældende regler. AW oplyste om ændringerne i den nye bachelorstudieordning: -faget Videnskabsteori og metodologi på 10 ECTS ville blive oprettet på første semester, hvor det afløste Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik på 5 ECTS. - Økonomi var blevet opdelt i mikroøkonomi på 2. semester og makroøkonomi på 3. semester. Opdelingen af Økonomi skete, fordi ingen fag ifølge KU s regler må forløbe over flere semestre. Opdelingen havde den positive effekt, at der ville være bedre plads til de øvrige fag, herunder Metode II og International forvaltning, hvor der hidtil har været en tendens til at de studerende prioriterede Økonomi. -Almen og sammenlignende statskundskab ville blive delt, således at Almen statskundskab på 10 ECTS lå på 2. semester, og sammenlignende statskundskab, ligeledes på 10 ECTS, lå på 5. semester. Derved opnåede man positive synergieffekter. Sammenlignende statskundskab lå således godt i forlængelse af Metode 2 (4. semester), hvor de studerende indførtes i sammenlignende metode, ligesom faget International politik kunne sammentænkes med sammenlignende statskundskab på 5. semester. AW oplyste at omkostningen ved den nye studieordning var, at fagene formidlingstemaugen og Sociologi I røg ud af studieordningen. Formidlingstema-ugen havde været udsat for en del kritik, og man ville nu få formidlingselementet inkorporeret i faget National forvaltning. Med nedlæggelsen af Sociologi I vil Sociologien samlet set blive reduceret med 2,5 ECTS for at få ECTS-regnestykket til at gå op.
6 KC understregede, at målet for de studerende havde været at sammentænke fagene, og at man havde været opmærksom på, at sociologi ikke måtte blive for reduceret. Den hurtige introduktion til metode (på 1. semester) skulle give de nye studerende en anden måde at tænke metode på, end de var været vant til i gymnasiet. Yderligere var det målet, at man får mere kvalitativ metode og Hands-on øvelser i metode fagene. SIDE 6 AF 8 PK tog redegørelsen til efterretning, og understregede, at Aftagerpanelet med interesse så frem til, hvordan de nye studieordninger ville fungere. LE spurgte muligheden for at aflægge praktik i uddannelsen? AW oplyste, at der er mulighed for at få afløst op til 30 ECTS ved praktik på kandidaten, og at det kræver, at der er en vejleder med samfundsfaglig baggrund i den organisation hvor praktikken lægges. AWO spurgte til hvad forskellen på Metode 1 og 2 var? KC redegjorde herfor. Hun oplyste at der er kvantitativ og kvalitativ metode på både Metode 1 og 2, men at Metode 1 er mere redskabsorienteret, hvor man introduceres til SPSS, mens Metode 2 fokuserer mere på den bagvedliggende forståelse af modellerne og konfigurative metodeanalyser. MZJ understregede vigtigheden af at sikre en balance mellem teori og empiri på uddannelserne. 5. Orientering om strategiplanen LBK oplyste, at det oprindeligt var meningen, at strategiplanen skulle være drøftet på et møde i Aftagerpanelet i maj måned, men at behovet for et hurtigt møde for at involvere Aftagerpanelet i arbejdet med den nye uddannelse ikke muliggjorde dette. Strategiplanen ville i stedet blive fremsendt som bilag til næste møde i Aftagerpanelet, som ville finde sted til efteråret. LBK oplyste at Strategiprocessen har været intens, og har resulteret i et sider langt papir indeholdende en række milepæle for perioden Strategiplanen berørte 4 områder: uddannelse, forskning, formidling og administration. 1. Uddannelse. IFS forpligtede sig til at udbyde flere uddannelser, og arbejdet med den nye cand. soc. skulle ses som led heri. Revisionerne af studieordningerne skulle ligeledes ses som led i udviklingen af de eksisterende uddannelser. 2. Forskningsorganisering. Hidtil havde der eksisteret 3 hovedgrupper - Forvaltning, International politik og Statskundskab, men tiden var løbet fra denne måde at organisere instituttets forskere på. I stedet var man begyndt at organisere sig omkring forskningstemaer og i forskningscentre. Der var nu 4 centre og 7 forskningsgrupper ved IFS. LBK oply-
7 ste, at princippet om fordeling af ressourcer nu skete på baggrund af, hvor man fandt, at der var damp på kedlen, og hvor instituttet stod stærkest. LBK oplyste, at der var nedsat en forskningsledelseskomite på 8 forskere, som skulle tjekke ansøgninger og artikler for at sikre kvaliteten og sikre, at artikler kom med i prestigefyldte tidsskrifter. Forskningskomiteen var altså at betragte som en støttefunktion, der skulle sikre at forskerne blev bedre til at realisere deres potentiale. 3. Formidling. IFS skulle opretholde sin store synlighed i mediebilledet, men skulle også blive bedre til at formidle egne forskningsresultater, herunder i den internationale debat. SIDE 7 AF 8 LG spurgte til hvad der menes med damp på kedlen, når ressourcerne skulle fordeles mellem forskerne. LBK oplyste at det ville være ledergruppen + forskningsgrupperne, der vurderer dette, og at var de sædvanlige parametre som f.eks. hvilke grupper, der tiltrak flest eksterne midler, havde de fleste ph.d. studerende, tiltrak de mest interessante internationale forelæsere og fik flest artikler med i de vigtigste tidsskrifter. LBK nævnte også, at det også ville være fornuftigt at give ressourcer til forskningsområder, hvor der skønnedes, at instituttet skulle lægge en større forskningsindsats, såsom Asienkompetencer, pensionspolitik og transformationen af den offentlige sektor. 6. Nyt fra Instituttet Institutlederen orienterede om igangværende aktiviteter og initiativer på instituttet, herunder ansættelse af nye medarbejdere. Drøftelse af balancen mellem teori og praksis i statskundskabsuddannelsen PK oplyste, at han havde bedt om at drøfte kandidatstuderende Steffen Thybos indlæg i forskellige medier. Steffen Thybo havde f.eks. rejst spørgsmålet om, hvorvidt studiet var for teoretisk, hvis man fokuserede på 1200 siders overvejende teoretisk pensum i et fag og ikke dets anvendelighed i samfundet. PKs indledning udmøntede sig i en generel diskussion om balancen mellem den teoretiske og praktiske dimension på statskundskabsstudiet. LE så, at der med fordel, f.eks. i forhold til offentlig/privat samarbejde, kunne bruge en mere praksisorienteret analysekraft. KC oplyste, at der på en DANSIC konference var fokus på Statskundskab i praksis og øget brug af cases. Hun fandt således, at der, set ud fra et studenterperspektiv, var sæt spændende initiativer i gang, som adresserede problemstillingen omkring øget kobling mellem det teoretiske og praktiske på uddannelsen.
8 SIDE 8 AF 8 MZJ fandt, at studerende til eksamener ofte havde en fremragende indsigt i teoretiske aspekter, mens kendskab til og refleksioner over aktuelle politiske begivenheder var ikke var gode nok. LG s synspunkt på baggrund af erfaringer som vejleder på RUC og CBS var ligeledes, at instituttet måtte blive bedre til at integrere konkrete problemstillinger i undervisningen. Hun gav nogle konkrete eksempler på, hvordan dette kunne realiseres i undervisningen. AWO nævnte, at censorerne også havde et ansvar for at stille spørgsmål om virkelighedens dilemmaer ved eksamensbordet. KC understregede, at set fra et studentersynspunkt, var den teoretiske fundering meget vigtig, så målet var at skabe en balance, så de studerende kom i stigende berøring med praksis uden at risikere, at studiet blev for letbenet. Det blev bemærket, at studerende havde mulighed for at aflægge op til 30 ECTS point igennem et praktikophold og at mange studerende benyttede sig af denne mulighed for at udvikle deres kompetencer i en arbejdskontekst. LBK fandt, at diskussionen afspejlede, at universitetet nu var anderledes end i 80 erne og bagud, hvor kun en lille procentdel af befolkningen gik på universitet og måske brugte 7 år på at læse Aristoteles. Han understregede, at man var fuldstændig opmærksom på, at nytænkning af uddannelsen var væsentligt for instituttet. Et fokuspunkt var, at inkludere praksiselementer i undervisningen, herunder mere redskabsorienterede fag, der fokuserede på kommunikation, korte præsentationer og projektledelse. Instituttet forholdt sig også i stigende grad til, hvordan man forkortede vejen til den private sektor og fokuserede allerede på undervisning i for eksempel CSR og virksomhedsorganisation. Han bemærkede samtidig, at de studerende også måtte bære et ansvar og se med alvor på, at de havde en 45 timers arbejdsuge som studerende, herunder et ansvar for at følge med i aktuelle udviklinger inden for deres fagområde. 7) Evt. I.a.b.
Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mere2. Godkendelse af referat fra møde i aftagerpanelet den 22. januar 2008 ved Institut for Statskundskab. Referatet blev taget til efterretning.
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab MØDEREFERAT 13. DECEMBER 2008 Forum: 3. møde i Aftagerpanelet CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Møde afholdt:
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereSTATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
STATSKUNDSKAB 3-årig Bacheloruddannelse Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget for dig.
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereAftagerpanel institut for Statskundskab
I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Aftagerpanelet på Institut For Statskundskab. M Ø D E R E F E R A T 19. NOVEMBER 2014 Forum Aftagerpanel institut
Læs mereAftagerpanelet for Institut for Statskundskab. 5. møde i Aftagerpanelet. Møde afholdt: tirsdag d. 4. maj 2010, kl
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab MØDEREFERAT 21. MAJ 2010 Forum: 5. møde i Aftagerpanelet CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Møde afholdt: tirsdag
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereAftagerpanelmøde den 13. februar Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: Den 13. februar Institut for Psykologi. Sted:
I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelmøde den 13. februar 2014 M Ø D E R E F E R A T 25. MARTS 2014 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI
Læs mereStudienævnet. Studienævnet. Forum. Møde afholdt: Den 19. maj Sted: Lokale Christina Holbøll. Referent:
I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnet M Ø D E R E F E R A T 19. MAJ 2014 Forum Studienævnet ANTROPOLOGI Møde afholdt: Den 19. maj 2014 Sted:
Læs mereSkabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden
Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Studieleder Institutleder Medlemmer i studienævnet
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereStudienævnsmedlemmerne på Sociologi. Studienævnsmøde på Sociologi. Forum: Mødedato: Tirsdag den 21. maj 2013 kl Sted: Mødelokale 16.2.
S O C I O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmedlemmerne på Sociologi M Ø D E R E F E R A T 28.MAJ 2013 Forum: Studienævnsmøde på Sociologi SOCIOLOGISK INSTITUT
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereDer bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.
Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereAftagerpanelet for Medicin
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet for Medicin M Ø D E R E F E R A T 4. FEBRUAR 2015 Forum Møde mellem Aftagerpanelet
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereAftagerpanelet for Institut for Statskundskab
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab M Ø D E R E F E R A T Forum: 9. møde i Aftagerpanelet Møde afholdt:
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereInstitut for Idræt og Ernæring Nørre Allé 53, 1. sal (Karnapsalen), 2200 København N
KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for fødevarer, human ernæring og idræt MØDEREFERAT 8. OKTOBER 2014 Forum Aftagerpanel for fødevarer, human ernæring og idræt Mødedato: 8. oktober 2014, kl. 14.00-17.00
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereDialogforum FAKULTETSSEKRETARIATET. Tea Malthesen TLF
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Medlemmer af Dialogforum M Ø D E R E F E R A T MARTS 2018 Forum Dialogforum FAKULTETSSEKRETARIATET
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mere2. Godkendelse af referat fra møde i aftagerpanelet den 16. december 2010 Referat godkendt, med følgende kommentarer
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab Endeligt M Ø D E R E F E R A T Forum: 7. møde i Aftagerpanelet Møde
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering fra Studienævnets formand
Møde den: 10. juni, 2014, kl. 10.00-12.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor Bente
Læs mere2. Godkendelse af referat fra møde i aftagerpanelet den 2. december 2009 ved Institut for Statskundskab. Referat godkendt
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab MØDEREFERAT Forum: 4. møde i Aftagerpanelet CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Møde afholdt: Fredag d. 2. oktober
Læs mereAkademisk Råd (SAMF) Møde afholdt: 31. maj 2007 kl
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 2. JULI 2007 Forum: Akademisk Råd (SAMF) DEKANATET Møde afholdt: 31. maj 2007 kl. 13-15 Sted: Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46
Læs mereRegler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.
Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig
Læs mereKommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet
det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil
Læs mere2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereBachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie
ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereTillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI
Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),
Læs mereAftagerpanelet på Institut for Statskundskab. Aftagerpanel på institut for Statskundskab. Forum. Møde afholdt: Institut for Statskundskab
I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Aftagerpanelet på Institut for Statskundskab M Ø D E R E F E R A T 30. NOVEMBER 2015 Forum Aftagerpanel på institut for Statskundskab INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereVELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET
VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ ET ET HE STUDIER 2016 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB ET HE STUDIER DAGSORDEN Strukturen på uddannelsen Studienævnet Jeres studieprogram (kassogram) Blackboard, mail Det
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereAfgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereMøde i Økonomisk Instituts aftagerpanel STUDIEADMINISTRATIONEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET ØKONOMISK INSTITUT Aftagerpanelet ved Økonomisk Institut MØDEREFERAT 29. AUGUST 2016 Forum Møde i Økonomisk Instituts aftagerpanel STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt 25-08-2016
Læs mereBILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSe de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.
Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation
Læs mereReferat af studienævnsmøde den 3. december 2013
Studienævn for Uddannelse og Læring Sohngårdsholmsvej 2 9000 Aalborg Janice Vester Telefon: 9940 7466 Email: janice@learning.aau.dk Dato: 21.01.2014 Referat af studienævnsmøde den 3. december 2013 Til
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereAftagerpanelets medlemmer. Aftagerpanel ved Antropologi. Forum. Møde afholdt: Den 27. november Sted: Institut for Antropologi, lokale 18.1.
I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelets medlemmer M Ø D E R E F E R A T 27. NOVEMBER 2012 Forum Aftagerpanel ved Antropologi INSTITUT FOR ANTROPOLOGI,
Læs mereAftagerpanelet ved Institut for Antropologi
I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereFREMTIDSVÆRKSTED. Resume:
FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse
Læs mereTOES supplerede med hvorledes aftagerpanelet inddrages på fakultetsniveau ifm. Advisor Board.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Aftagerpanelet for Institut for Statskundskab M Ø D E R E F E R A T Forum: 14. møde i Aftagerpanelet Møde afholdt:
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereUddannelsesevaluering, Samfundsfag, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Samfundsfag, fora r 2014 Indhold Indledning... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?...
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereAftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab MØDEREFERAT 6. MAJ 2013 Forum Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab SCIENCE UDDANNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereAkkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 17. DECEMBER 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereTil medlemmerne af Psykologis aftagerpanel. Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: 18. august 2014 kl Sted: Mødelokale ØF2A
I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til medlemmerne af Psykologis aftagerpanel M Ø D E R E F E R A T AUGUST 2014 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI
Læs mereGæster: Luise Mandrup Andersen, Bettina Skårup (fra Antropologisk Analyse)
I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet, Institut for Antropologi BILAG A M Ø D E R E F E R A T 07. APRIL 2016 Forum Aftagerpanelet ANTROPOLOGI
Læs mereDeltagere studerende: Christian Hoe, Ulisa Jeyaratnam, Amalie Hahn Jensen, Anders Thastum Vedsted
Møde den: 15. august 2017, kl. 14.00 17.00 Bygning og lokale: 1260-310 Studienævnsmøde Folkesundhedsvidenskab Referat Deltagere VIP: Mette Vinther Skriver, Morten Frydenberg, Viola Burau og Loni Leddere
Læs mereMøde 3/18 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag. Afbud Flemming Saugmann Brun (FSB)
Møde 3/18 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Referat Tid: 13. marts 2018, kl. 13.15-15.15 Sted: Lokale 126, bygning 1330 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Til stede Anne Binderkrantz
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mere