Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab

Transkript

1 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab MØDEREFERAT 6. MAJ 2013 Forum Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab SCIENCE UDDANNELSE Møde afholdt: Mandag d. 6. maj 2013 TAGENSVEJ KØBENHAVN N Sted: Rolighedsvej 23, 1985 Frederiksberg C Referent: Kristine Schultz Olsen DIR Til stede: Helle Pilsgaard (formand), Hans Christian Karsten, Jan Kuhlmann, Signe Nepper Larsen, Lisbeth Ogstrup, Kresten Torp, Jacob Bregnballe, Nicolaj Nørgaard, Vibe Glitsø, Søren Rosendahl, Helge Ro-Poulsen, Kirsten Jørgensen, Annette B. Jensen, Brian Fredensborg, Christian Fink Hansen, Niels-Ulrik Frigaard, Grete Bertelsen kristine.schultz.olsen@science.ku.d k REF: KSO Afbud/Ikke til stede: Karsten Kristiansen, Maria Mikkelsen, Morten Miller, Per Henriksen Ad 1) Præsentationsrunde Ingen bemærkninger vedrørende eventuelle ændringer til medlemmernes navne, titler eller ansættelsessteder

2 Ad 2) Præsentation af panelets uddannelsesportefølje og uddannelsernes studieleder v. Christian Fink Hansen SIDE 2 AF 4 Biologi-uddannelserne Der blev spurgt til bachelorernes jobmuligheder og ledighed blandt bio loger. Grete Bertelsen svarede, at meget få får job på baggrund af deres bacheloruddannelse. Mht. ledighed svarede Søren Rosendahl, at ledigheden blandt biologer er svær at gøre op. Tidligere undersøgelser har vist, at ledigheden er lav, men tendensen er, at der skal fire ansættelser til, før kandidaten får en fast stilling. Hans Christian Karsten spurgte til, hvad der bliver af de mange optagne studerende på bacheloruddannelsen, der ikke senere optages på kandidatuddannelsen. Søren Rosendahl svarede hertil, at frafaldet er relativt lavt. Få studerende dropper ud men de optages på forskellige kandidatuddannelser fx molekylær biomedicin og Parasitology. Jan Kuhlmann spurgte til det ønskede antal af internationale studerende og internationalt samarbejde i øvrigt. Søren Rosendahl svarede, at der pt. arbejdes på at oprette samarbejdsaftaler med universiteter i Singapore og i Kina. For instituttet er det en målrettet strategi om at arbejde med få specifikke universiteter. Signe Nepper Larsen spurgte til det frie optag på biologiuddannelsen, idet hun som censor af og til oplever, er der er studerende, der ikke har et højt nok niveau. Kresten Torp tilføjede, at det i optagelsen er skruet sammen således, at biologi ikke er en del af optagelseskravet. Har den studerende haft biologi på A-niveau spærrer det for, at den studerende kan have opfyldt de andre optagelseskrav. Studerende med biologi er måske derfor tilbøjelige til at søge andre uddannelser. Grete Bertelsen svarede afsluttende, at det er ønskeligt, at flere søger ind på uddannelsen, således at optagelseskravene kan hæves. Akkreditering Helle Pilsgaard spurgte til akkreditering af uddannelser.

3 Grete Bertelsen svarede, at som det er nu, skal alle uddannelser akkrediteres, men fremadrettet skal det kun være nye uddannelser, der skal igennem en akkrediteringsproces. Dette forudsættes dog af, at KU som helhed kan akkrediteres. SIDE 3 AF 4 Eksisterende uddannelser akkrediteres ud fra fem kriterier, hvor aftagerpanelerne har en vigtig rolle, idet der i akkrediteringsrapport skal foreligge en erklæring fra aftagerpanelet, hvor uddannelsen er drøftet. Ved oprettelsen af nye uddannelser er aftagerpanelet lige så vigtigt, idet de skal kommentere på relevansen af uddannelsen, herunder om der er brug for de færdige kandidater. Kandidatuddannelsen i Parasitology skal akkrediteres i 2014, så dette vil være et fremtidigt punkt på for aftagerpanelet. Samarbejdsaftaler Hans Christian Karsten spurgte til samarbejdet med andre danske universiteter, og hvad der gøres for at adskille sig særligt fra andre, men også hvor der er samarbejdsflader. Søren Rosendahl svarede hertil, at der er samarbejdsaftaler med DTU Aqua. Uddannelsen i biologi på Århus Universitet minder om den på SCIENCE, men der konkurreres ikke, da universiteterne har hver deres opland. De studerende bliver i henholdsvis Jylland og på Sjælland. Uddannelserne konkurrer således ikke men supplerer hinanden. RUC og Ålborg Universitet har andre profiler. Grete Bertelsen udtrykte fakultetets holdning om, at der skal være så meget samarbejde som muligt med både danske og udenlandske universiteter. Der er brugt meget tid på fusionen og aftaler med SUND. Nu er der taget hul på samarbejdsaftaler med DTU på fakultetsniveau med henblik på samme aftale med DTU som med SUND. Signe Nepper Larsen spurgte, om det opleves, at de studerende skifter meget spor? Søren Rosendahl svarede, at skifter den studerende spor er det ofte til nogle af de nærliggende overbygninger som f.eks. Parasitology og molekylær biomedicin. Undervisning Jacob Bregnballe spurgte til underviserne om der er nogen, der kun forsker, og nogle der kun underviser?

4 Søren Rosendahl svarede hertil, at alle underviser! Men at opdelingen kan være forskellig. Specialevejledning kategoriseres også som undervisning. Derfor prøves det at sammensætte for den enkelte medarbejder, hvad der passer tidsmæssigt ud fra både undervisning på kandidat- og bacheloruddannelser. Tanken er, at professorer skal undervise på de første fag på uddannelsen, så de studerende møder dem på et tidligt tidspunkt. SIDE 4 AF 4 Grete Bertelsen svarede, at der er stort fokus på at hjælpe underviserne, og at pædagogisk træning indgår i uddannelsen af adjunkter. Derudover er der en række efteruddannelsesmuligheder, og der er tilbud ift. engelsksproget undervisning. Internationalisering Nicolaj Nørgaard rettede fokus mod internationalisering og ph.d.- studerende, da der kan være bekymring for, om ressourcer kan bruges anderledes, så man ikke henter ph.d.-studerende ind, som bliver færdige for derefter at rejse tilbage til hjemlandet. Grete Bertelsen svarede, at der skal optages 330 ph.d.-studerende om året. SCIENCE kan kun leve op til det måltal ved også at optage internationale studerende. Søren Rosendahl pointerede, at ph.d.-studerende fra hele verden, der arbejder sammen med danske studerende, skaber positive resultater, idet de studerende lærer meget af et internationalt samarbejde. Jacob Bregnballe pointerede yderligere, at internationale ph.d.-studerende der tager hjem, er gode ambassadører for dansk erhvervsliv, idet de taler rosende om det danske erhvervsliv, når de vender hjem. Jan Kuhlmann spurgte til, om de studerende ved, hvor de skal tage hen, hvis de ønsker en mere international profil. Søren Rosendahl påpegede, at det netop er grunden til strategien for Biologisk Institut at få oprettet samarbejde med få specifikke og målrettede universiteter, fremfor mange spredt ud over hele verden. Dette sker bl.a. for at hjælpe de studerende. Jan Kuhlmann spurgte ind til mere konkrete mål for internationalt samarbejde. Grete Bertelsen svarede, at fremadrettet vil aftaler være forankret på fakultetet eller på KU og at fakultetet nøje vil overveje hvilke samarbejdsaftaler vi ønsker at indgå.

5 Jan Kuhlmann spurgte, om tallet kendes for, hvor mange kandidater, der er ansat udenfor landets grænser i en international stilling indenfor fagområdet? SIDE 5 AF 4 Grete Bertelsen svarede, at dimittendundersøgelsen for Biologi og Parasitology kan sendes rundt til aftagerpanelet. Det er det eneste grundlag Fakultet har for at kunne svare på spørgsmålet. Det overvejes, hvornår næste undersøgelse skal gennemføres. Rekruttering og karriereparathed Hans Christian Karsten huskede på, at det ikke kun er samarbejde med private virksomheder, der er vigtigt, men også samarbejde med offentlige virksomheder indenfor forvaltning. Lisbeth Ogstrup bakkede op om dette. Der savnes gode kvalificerede kandidater, som kan matche de forventninger, der er på forvaltningsmæssigt område. Rekruttering af studerende blev drøftet. Panelet ønsker at høre mere om, hvordan SCIENCE rekrutterer studerende, herunder hvordan uddannelserne profileres. Grete Bertelsen svarede, at rekruttering også kan være et fremtidigt tema, hvor kommunikationsafdelingen evt. kan inviteres med. Kresten Torp svarede, at han ville kunne supplere med hvilken interesse, der ligger hos gymnasieeleverne. Jan Kuhlmann spurgte til muligheden for at invitere en nyoptagne studerende og en studerende, der er længere i forløbet, for at få kendskab til, hvad der foregår på uddannelsen. Det vil vi gerne gøre ved et fremtidigt møde. Helle Pilsgaard spurgte til, hvad der gøres for karriereparathed? Søren Rosendahl svarede, at den studerende efter det første år på uddannelsen starter i en mentorordning med henblik på at vælge fag men også for at tale om fremtidige karriereplaner. Dette fungerer godt, og stort set alle studerende på biologi er tilknyttet dette. Signe Nepper Larsen gjorde opmærksom på, at der også er en mentorordning, som erhvervslivet kan tage del i. Helle Pilsgaard konstaterede, at mange færdige kandidater mangler at have gjort sig klart, hvordan der kommunikeres både mundtlig og skriftligt, f.eks hvordan et notat skrives.

6 Lisbeth Ogstrup supplerede med, at det er en stadig større udfordring, at der undervises på engelsk, når der stadig skrives mange ting på dansk i erhvervslivet. SIDE 6 AF 4 Helle Pilsgaard tilføjede, at de færdige kandidater er for faglige. Biologerne skal også kunne forstå f.eks. økonomiske grænser, men dette indgår sjældent i tankesættet. Søren Rosendahl fortalte, at dette også havde været et emne i det tidligere aftagerpanel, hvor der var spurgt til, om det var ønsket, at der skulle være flere kurser i f.eks. virksomhedsøkonomi. Hertil var svaret, at der heller ikke måtte gives køb på fagligheden. Hans Christian Karsten svarede, at universitetets opgave er at sørge for, at kandidaterne er akademisk veludrustede, men det betyder ikke, at kandidaterne ikke skal kunne forstå, hvad andre fagligheder taler om. F.eks. i forvaltningsmæssig sammenhæng er det nødvendigt at have forståelse for, hvad økonomerne og juristerne har at arbejde med, herunder hvilke virkeligheder fagligheden kommer i spil i, når de kommer ud som kandidater. Grete Bertelsen svarede afsluttende, at karriereparathed også handler om at bruge mulighederne fx specialesamarbejder og virksomhedsprojekter for at de studerende bliver mere parate. Brian Fredensborg supplerede, at der er ønske om flere specialer i virksomheder. Helle Pilsgaard samlede afslutningsvis op og konkluderede, at følgende temaer ønskes taget op på senere møde: Internationalisering Rekruttering af dygtige studerende, der senere vil være dygtige kandidater Karriereparathed Hvordan gøres kandidaterne karriereparate, således at de bliver gode medarbejdere på sigt? Ad 1) Forventninger og fremtidige mødetidspunkter Der sendes mail ud om kommende mødetidspunkt dagsorden foreslås i samarbejde med formanden Helle Pilsgaard og udsendes herefter. Slides fra dagens oplæg uploades på grupperum.

7 Dimittendundersøgelser fra Biologi og Parasitology sendes ud/uploades til orientering. SIDE 7 AF 4