Kandidatspeciale Charlotte Rose Lauridsen DET HUMANISTISKE FAKULTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatspeciale Charlotte Rose Lauridsen DET HUMANISTISKE FAKULTET"

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING AFDELING FOR RETORIK Kandidatspeciale Charlotte Rose Lauridsen Der er brug for os - en undersøgelse af partiformandens landsmødetale som retorisk genre med fokus på Anders Samuelsens tale ved Liberal Alliances landsmøde i 2013 Vejleder: Jette Barnholdt Hansen Afleveret den: 02/10/2014 Omfang: tegn / 79,6 normalsider

2

3 Abstract Whenever a political party in Denmark holds its annual conference, it is an important event. Especially, the party leader s main speech is considered decisive, not only by the party members present, but also by the news media broadcasting from the conference to a wide audience in Denmark. This thesis is a rhetorical generic investigation of party leaders conference speeches in a present-day context. Various theoretical perspectives on rhetorical genres are applied. Through an expanded rhetorical generic criticism of four speeches from 2013, a tentative and preliminary description of the genre is made, and it is evaluated, compared, and discussed how these four speeches conform to the genre. The focus is primarily on Danish party leader Anders Samuelsen s speech at the Liberal Alliance s conference. 14 essential generic functions are pointed out, of which the main one is to further the party s and the party leader s political influence on society. Primarily, this happens through a number of vote-gathering functions creating commitment and consubstantiality among party sympathizers. Also, a vote-shifting function is found, influencing a minor part of the neutral and sceptical listeners in the wide audience. It is concluded that this genre is an epideictic subgenre with obvious political elements and supportive forensic features. In this way, the speeches are Aristotelian hybrids reflecting a complex rhetorical situation. Furthermore, a number of ethical issues of the genre are discussed, e.g. a tendency for pronounced hostility towards political opponents and lack of appeal through logos. Finally, it is shown how the genre is dynamic and how it contains variable elements, responding to individual requirements in the rhetorical situations, at the same time expressing the rhetorical agency of each party leader. It is concluded that every speech will be a unique example of the genre, and it is shown how Anders Samuelsen s speech differs from the others by having a more pronounced use of e.g. enemy rhetoric, humour, and irony. No former investigation in this field has been made in a Danish context. Therefore, this thesis contributes new information on a subject interesting many Danish voters and party members as well as people producing the speeches, performing them, or covering them in the news media. In addition, the project offers insight into a fruitful use of rhetorical criticism and theory of genres. 1

4 Indholdsfortegnelse Abstract.. 1 Indholdsfortegnelse Indledning Motivation Afgrænsning af undersøgelsen og valg af empiri Læsevejledning og undersøgelsens design Specialets problemformulering Teori om retoriske genrer Det kontinuerlige, det dynamiske og de tre konstituerende forhold Aristoteles genresystem Det situationelle, intentionelle og forventningsskabende Genrer som rammer for sociale handlinger Genrebegrebets anvendelse Genreforståelsen i specialet Redegørelse for metode Den retoriske situation: genrens situationelle vilkår Bitzer og Vatz som udgangspunkt for situationsforståelsen Exigence Kommunikationsform og publikum Talens velvillige publikum og stemmesamlende potentiale Det velvillige publikum Retors ry og omdømme inden talen Retors vision Retors autoritet, der skabes via talen Retors fremlæggelse af gode grunde Talens velvillige publikum og holdningsændrende potentiale Talens neutrale, tvivlende og modvillige publikum og stemmeflyttende potentiale Journalister, kommentatorer og mediefolk som publikum og potentiale forbundet med mediedækningen De formmæssige virkemidlers potentiale Delkonklusion

5 5. Retorisk kritik af Anders Samuelsens landsmødetale Den retoriske situation: individuelle faktorer for Anders Samuelsen Inventio Epideiktiske genretræk i indholdet Deliberative genretræk i indholdet Forensiske genretræk i indholdet Appelformer i indholdet Dispositio Elocutio Memoria, actio og omgivelser Fortolkning og vurdering Formål, funktioner og formodet effekt i forhold til de velvillige Formål, funktioner og formodet effekt i forhold til de neutrale, tvivlende og modvillige Formål, funktioner og formodet effekt i forhold til journalister, kommentatorer og mediefolk Etik og redelighed Kortsigtet og langsigtet faktisk effekt Delkonklusion og diskussion Beskrivelse og diskussion af partiformandens landsmødetale som retorisk genre Foreløbig genrebeskrivelse med fokus på funktioner Funktioner i forhold til de velvillige Funktioner i forhold til det nære publikum Funktioner i forhold til journalister, kommentatorer og mediefolk Funktioner i forhold til de neutrale, tvivlende og modvillige Den demokratiske funktion Kortsigtet og langsigtet effekt Hybridens sammensætning og appelformernes funktioner Overvejelser angående genrens variable elementer Forskelle i den fejrende funktion Forskelle i den bevarende funktion Forskelle i den uddannende funktion Forskelle i de behagende og tillidsskabende funktioner Forskelle i de stemmesamlende og demokratiske funktioner Forskelle i den mediedækningsskabende funktion Forskelle i den stemmeflyttende funktion Forskelle i den dagsordensættende funktion Diskussion af genrens potentialer og etiske problemstillinger Konklusion Perspektivering Litteratur og kilder Bilagsoversigt

6 Liberal Alliance er det eneste parti - der er parat til at behandle danskerne som voksne mennesker. Så jeg gentager: Der er i den grad brug for Liberal Alliance!! (Anders Samuelsens landsmødetale 2013, bilag 1a, l ) Derfor vil SF også kære venner derfor vil SF fortsat slås som løver for at bevare, videreudvikle og fremtidssikre den danske velfærdsmodel! (Annette Vilhelmsens landsmødetale 2013, bilag 2a, l ) Vi er Socialdemokrater. Vi gør det, som er bedst for Danmark. (Helle Thorning-Schmidts kongrestale 2013, bilag 3a, l ) I Venstre hylder vi hver enkelt dansker, som passer sit job. Vi tager deres parti. Vi er deres parti. (Lars Løkke Rasmussens landsmødetale 2013, bilag 4a, l ) 4

7 1. Indledning 1.1 Motivation De danske partiers årlige landsmøder er store og betydningsfulde begivenheder både i partierne og i medierne. Partiformændenes taler betragtes i den forbindelse som et højdepunkt, og de bliver ikke kun set af partimedlemmerne i salen, hvor landsmødet holdes. De når også ud til en stor del af den danske befolkning, fordi nyhedsmedierne dækker dem massivt, og det gør dem til nogle af de mest sete politiske taler i Danmark. 1 Efter at have været en del af publikum til adskillige partiformænds landsmødetaler via nyhederne de seneste år har jeg lagt mærke til, at de har en række situationelle, indholdsmæssige og stilistiske træk til fælles. Disse ligheder fremstår i en konstellation, der adskiller denne type taler fra andre taler, og det står klart, at partiformandens landsmødetale er en særskilt genre med bestemte retoriske funktioner (Kjeldsen, 2006: 76. Foss, 2009: ). En af mine iagttagelser er, at talerne ser ud til at være hybrider mellem de tre aristoteliske genrer, og at sammensmeltningen af de epideiktiske, deliberative og forensiske elementer afspejler en kompleks retorisk situation med et stort og broget publikum. Den epideiktiske genre må desuden antages at være dominerende, fordi talerne tydeligt henvender sig til de velvillige blandt publikum og forsøger at opbygge fællesskabsfølelse og engagement inden for partikulturen. I den forbindelse er et af de mest karakteristiske temaer en understregning af partiets betydningsfulde og uundværlige rolle for danskerne og i dansk politik. Det er netop det, der illustreres i de fire talebobler på forrige side. En større viden om partiformandens landsmødetale som genre kan være nyttig for de mange danske vælgere og partimedlemmer, der oplever og forholder sig til sådanne taler flere gange om året. 2 Desuden vil en indsigt i genren være relevant for de personer, der arbejder med talerne, f.eks. ved at skrive dem, fremføre dem eller dække dem i medierne. Der findes umiddelbart ingen tidligere eksempler på nuancerede retoriske undersøgelser og genrebeskrivelser på området i en dansk sammenhæng. Derfor finder jeg det oplagt at påbegynde et sådant arbejde, hvilket jeg dedikerer mit speciale til. 1 Hos EL og DF betegnes mødet årsmøde, hos S kongres og hos K landsråd. For nemheds skyld har jeg valgt kun at omtale dem som landsmøder og talerne som landsmødetaler, hvilket også er de mest almindelige betegnelser. Jeg bruger gennemgående betegnelserne partiformand, partileder og formand som synonymer for hinanden. Desuden forkortes partiernes navne til: Enhedslisten (EL), Socialistisk Folkeparti (SF), Socialdemokratiet (S), Radikale Venstre (R), Det Konservative Folkeparti (K), Venstre (V), Liberal Alliance (LA) og Dansk Folkeparti (DF). 2 Aktuelt er det talerne fra de otte formænd for partierne i Folketinget, der får stor opmærksomhed i medierne. 5

8 1.2 Afgrænsning af undersøgelsen og valg af empiri Politiske partiers landsmøder og landsmødetaler findes også i mange andre lande. F.eks. kaldes den tilsvarende begivenhed i England party conference, mens betegnelsen political convention ofte bruges i USA og Canada. De forskellige landes landsmøder er dog ikke identiske i opbygning og funktion, da de afspejler forskellige politiske systemer og traditioner. 3 Derfor vil jeg kun beskæftige mig med partilederes landsmødetaler i en dansk kontekst. Danske partiformænds taler ved landsmøder må formodes at have fundet sted i mange år. Nyere partier som LA har kun haft få, men de ældste partiers landsmøder går mange år tilbage. F.eks. har SF holdt landsmøder siden 1959, V nåede landsmøde nummer 84 i 2013, og S første kongres fandt sted i 1876 (Programmer for partiernes landsmøder Danmarkshistorien.dk). Det er meget sandsynligt, at talernes situation, indhold, form og funktioner har ændret sig i takt med, at landsmøderne siden 1960 erne har udviklet sig til mediebegivenheder med stor offentlig opmærksomhed og dækning i pressen (Nielsen, ). Her må det stigende antal medieplatforme og sociale medier som Facebook og Twitter også formodes at have ændret vilkårene for talerne. Mit mål vil dog ikke være at undersøge og beskrive genrens historiske udvikling. Derimod vil jeg beskæftige mig med den i en nutidig sammenhæng for at gøre undersøgelsens resultater aktuelle og relevante for en større målgruppe. Af og til afholdes ekstraordinære landsmøder, f.eks. hvis der skal vælges en ny partiformand. Jeg har valgt ikke at lade min undersøgelse være dækkende for taler ved denne type møder, da de kan adskille sig genremæssigt fra de ordinære landsmødetaler. Det skal derudover tilføjes, at jeg kun vil beskæftige mig med partiformænds hovedtaler, som også kaldes åbningstaler, og ikke deres eventuelle andre taler på landsmøderne. 4 På denne baggrund har jeg lavet en afgrænsning af empirien, hvor jeg som udgangspunkt har læst og set de otte landsmødetaler, som blev holdt i 2013 af formændene for Folketingets partier. Alle talerne fandt sted ved ordinære landsmøder: 3 De britiske partiers landsmøder afholdes f.eks. alle i løbet af tre uger i september og oktober (En.wikipedia.org, 2014). 4 Lars Løkke Rasmussen holdt f.eks. en afslutningstale på V s landsmøde i 2013 (Rasmussen, ). 6

9 Anders Samuelsens (AS) tale ved LA s landsmøde, lørdag den 20. april kl på Tivoli Hotel & Congress Center i København Johanne Schmidt-Nielsens 5 tale ved EL s årsmøde, fredag den 26. april kl. 14 på Docken i København Annette Vilhelmsens 6 (AV) tale ved SF s landsmøde, lørdag den 4. maj kl i Falconer Salen på Frederiksberg Margrethe Vestagers 7 tale ved R s landsmøde, lørdag den 14. september kl på Hotel Nyborg Strand Kristian Thulesen Dahls tale ved DF s årsmøde, lørdag den 14. september kl. ca i Messecenter Herning Lars Barfoeds 8 tale ved K s landsråd, lørdag den 28. september kl på Tivoli Hotel & Congress Center i København Helle Thorning-Schmidts (HTS) tale ved S kongres, lørdag den 28. september kl i Aalborg Kongres & Kultur Center Lars Løkke Rasmussens (LLR) tale ved V s landsmøde, lørdag den 5. oktober kl. 14 i Odense Congress Center (Programmer for partiernes landsmøder Bilag 1a, 2a, 3a, 4a og 11a-11h). Alle talerne ser ud til at være paradigmatiske for genren, da de umiddelbart har mange fælles funktioner, som også stemmer overens med mine indledende iagttagelser omkring genrens kendetegn. 9 De vil dermed alle kunne fungere godt som empirisk materiale til en genrebeskrivelse. Enhver partiformands landsmødetale vil være et unikt eksempel på genren, så selvom de otte taler har mange fælles træk, er de samtidig vidt forskellige. Derfor er det også relevant at undersøge de enkelte talers anvendelse af genren. For at kunne gå i dybden med en undersøgelse inden for specialets rammer har jeg valgt at afgrænse empirien yderligere ved at udvælge én tale, som behandles grundigt, og tre taler, som inddrages mere kortfattet og bruges til at underbygge og nuancere resultaterne fra den første tale. Jeg har valgt AS tale som mit fokus, da den umiddelbart rummer særligt interessante, unikke træk. F.eks. har den en stor brug af 5 Johanne Schmidt-Nielsen er kun EL s politiske ordfører, da partiet ikke opererer med en formand. 6 AV er ikke længere SF s formand. Posten blev overtaget af Pia Olsen Dyhr ved et ekstraordinært landsmøde den 1. marts Morten Østergaard blev valgt som politisk leder for R den 31. august 2014 på grund af Margrethe Vestagers nye job som EUkommissær. 8 Lars Barfoed er ikke længere K s formand. Da han trak sig den 6. august 2014, blev posten overtaget af Søren Pape Poulsen. 9 En tale, der fremstår ekstremt afvigende eller eksperimenterende, vil være uegnet til at bygge en genrebeskrivelse på. En sådan tale kunne være udtryk for udviklingen af en ny genre. 7

10 humor og ironi og er ekstremt polemisk over for politiske modstandere. 10 Undersøgelsen kommer på den måde til at række ud over en genrebeskrivelse ved at give indblik i relevante retoriske aspekter forbundet med denne tales anvendelse af genren. De tre resterende taler, som inddrages, er AV s, HTS og LLR s. I udvælgelsen af disse har jeg lagt vægt på, at de fire taler samlet set repræsenterer en række af de centrale forskelle, der er mellem de otte. Det vil øge validiteten af undersøgelsens resultater. AS, AV s, HTS og LLR s taler adskiller sig umiddelbart fra hinanden på en række punkter i indholdet, formen, fremførelsen og de fysiske omgivelser. Det er også forskelligt, hvordan og hvor tydeligt de bestemte funktioner kommer til udtryk. 11 Derudover adskiller de sig med hensyn til en række situationelle vilkår: 12 Tidspunktet: Talerne repræsenterer de fire måneder, som de otte landsmødetaler i 2013 fordeler sig på: april, maj, september og oktober. Partiets farve og rolle i Folketinget på taletidspunktet: S og SF er regeringspartier på venstrefløjen, mens V og LA er oppositionspartier på højrefløjen. LA var desuden støtteparti for VKO-regeringen før valget i 2011 og repræsenterer stadig denne type parti. Det kommer til udtryk i dets ageren i oppositionen som et slags protestparti, der ligesom EL ofte både kritiserer den modsatte fløj og den fløj, de selv er en del af. Partiets størrelse på taletidspunktet: V og S er store partier med henholdsvis 47 og 45 mandater, mens SF og LA har henholdsvis 15 og 9 (Ft.dk, 2014c). 13 Partiets alder: V og S dannes som nogle af de første partier i anden halvdel af 1800-tallet, mens SF dannes i 1959, og LA som det nyeste Folketingsparti blev dannet i 2008 (Ft.dk, 2014f). Partiets aktuelle meningsmålinger og tilstand: SF var på taletidspunktet et parti i krise, der endte med at forlade regeringen og blive støtteparti i begyndelsen af S befandt sig også i en problematisk situation. V og LA havde derimod gode meningsmålinger. Formandens omdømme og rolle inden talen, herunder: 10 Dette er også et træk, som i mindre grad findes i de andre taler. Derfor formoder jeg, at AS tale stadig er paradigmatisk for genren. 11 Det vender jeg tilbage til i afsnit De individuelle faktorer i hver tales retoriske situation beskrives mere detaljeret i afsnit 5.1 og i bilag 2b, 3b og 4b. 13 Tallene har ændret sig siden i forbindelse med Astrid Krags og Ole Sohns skift fra SF til S og Ida Aukens skift fra SF til R i begyndelsen af 2014, så mandattallene aktuelt er 47 (V), 47 (S), 12 (SF) og 9 (LA) (Hoyer, ). 8

11 - popularitet: AS initial ethos 14 var god, LLR s var middelgod, HTS var dårlig og AV s var meget ringe. - øvrig rolle: AS og AV er begge formænd for mindre partier, mens LLR er oppositionsleder og HTS er statsminister. - antal år på posten: AV repræsenterer en ny partiformand, der holder landsmødetale for første gang, mens de andre tre har flere års erfaring. - køn: to kvindelige og to mandlige talere er valgt, hvilket også afspejler den aktuelle fordeling mellem kvindelige og mandlige partiformænd i Folketinget. 1.3 Læsevejledning og undersøgelsens design Dette speciale fremstår som en genreundersøgelse, der giver indsigt i partiformænds taler ved ordinære landsmøder i en nutidig og dansk sammenhæng. Jeg vil både beskrive genrens karakteristika og undersøge dens anvendelsesmuligheder. Specialet rummer otte kapitler: Kapitel 1 har fungeret som en introduktion til emnet og undersøgelsen. Generelt har jeg ladet undersøgelsens formål og talerne guide til relevant teori og en velegnet metode. I kapitel 2 diskuteres den teoretiske ramme for undersøgelsen, som vil være bidrag til retorisk genreteori fra bl.a. Aristoteles, Lloyd F. Bitzer, Karlyn Kohrs Campbell, Kathleen Hall Jamieson, Carolyn Miller, Thomas Conley, Sonja Foss, Lisa Villadsen og Jens E. Kjeldsen. Herudover inddrager jeg teori, efterhånden som det bliver relevant. Dale L. Sullivans artikel The Ethos of Epideictic Encounter (1993) vil være en hovedkilde, fordi den epideiktiske genre ser ud til at træde tydeligt frem i partiformænds landsmødetaler. Der findes stort set ingen dansk litteratur om landsmøder og landsmødetaler, kun få informationer på partiernes websites og et par mindre journalistiske eller retoriske analyser (Kock, Nebel, Pedersen, ). Derimod har jeg fundet frem til relevant britisk og amerikansk litteratur, som inddrages: Finlayson (2008), Pettitt (2007), Kavanagh (1996) og Heritage (1986). I den forbindelse tager jeg hensyn til, at ikke alt vil kunne overføres til en dansk kontekst. Jeg inddrager desuden løbende relevante debatindlæg og nyhedsartikler, som primært er fundet via søgning på Infomedia og Google. Min tilgang til empirien er kvalitativ, og jeg anvender retorisk kritik som overordnet metode. Det gør jeg rede for i 14 Begrebet forklares i afsnit

12 kapitel 3. I kapitel 4 kortlægges de situationelle krav og muligheder, som vil gøre sig gældende i forbindelse med enhver partiformands landsmødetale: den retoriske situation, som kendetegner genren. I kapitel 5 udfører jeg en retorisk kritik af AS tale, som tjener til at give indsigt i genrens karakteristika og i dette enkelte eksemplars anvendelse af genren. Jeg undersøger i den forbindelse talen ud fra en hypotese om, at den er en hybrid mellem den epideiktiske, deliberative og forensiske genre. Den retoriske kritik vil være tilrettelagt, så den er en kombination af de tre genrekritiske metoder, som beskrives hos Foss (2009): genrebeskrivelse, genredeltagelse og genreanvendelse. Disse metoder tilpasses og kombineres yderligere med en neoaristotelisk fremgangsmåde, som jeg tilføjer et etisk vurderingskriterium. Samlet set kan metoden kaldes en udbygget retorisk genrekritik. Kapitel 6 vil rumme en genrebeskrivelse af partiformandens landsmødetale, overvejelser angående genrens variable elementer og en diskussion af dens potentialer og etiske problemstillinger. Dette kapitel baseres på resultaterne fra kapitel 5, som underbygges og nuanceres via sammenligning med en retorisk kritik af AV s, HTS og LLR s taler. Fordi mit empiriske materiale er begrænset, og fordi genren må forventes at ændre og udvikle sig over tid, er min genrebeskrivelse kun tentativ og foreløbig. I kapitlet fokuserer jeg desuden på de funktioner, som talernes indhold og form tjener til i situationerne, da det primært er det, der vil adskille genren fra andre genrer. I konklusionen, kapitel 7, samler jeg op på undersøgelsens resultater og reflekterer over teorien og den anvendte metode. Det afsluttende 8. kapitel peger fremad ved at foreslå oplagt og relevant retorisk forskning i forlængelse af mit speciale. Analysematerialet er vedlagt i en bilagsmappe. I bilag 1a, 2a, 3a og 4a findes talemanuskripter med linjetal til henholdsvis AS, AV s, HTS og LLR s tale. På den vedlagte usb, bilag 11a-11d, er talerne også vedlagt som videofiler. De øvrige fire taler, som har været en del af min indledende empiri, men som ikke direkte inddrages i specialet, findes i bilag 11e-11h. En retorisk kritik af AV s, HTS og LLR s taler findes i henholdsvis bilag 2b, 3b og 4b. 10

13 1.4 Specialets problemformulering Hvilke foreløbige karakteristika for partiformandens landsmødetale som retorisk genre kan beskrives på baggrund af en retorisk genrekritik af Anders Samuelsens tale ved Liberal Alliances landsmøde i 2013? Hvis genren fremstår som en hybrid mellem de tre aristoteliske genrer, hvordan er de epideiktiske, deliberative og forensiske elementer så til stede? Og hvilken anvendelse af genren kommer til udtryk i talen? Hvordan kan de fremkomne resultater underbygges og nuanceres via sammenligning med tre andre eksempler på genren i 2013: Annette Vilhelmsens tale ved SF s landsmøde, Helle Thorning-Schmidts tale ved Socialdemokraternes kongres og Lars Løkke Rasmussens tale ved Venstres landsmøde? 11

14 2. Teori om retoriske genrer Hvad er en retorisk genre? Hvad kan man bruge genrebegrebet til? Og hvordan bør det anvendes? Det vil jeg diskutere i de følgende afsnit, som udgør grundlaget for genreforståelsen i specialet. 2.1 Det kontinuerlige, det dynamiske og de tre konstituerende forhold Genrer er udtryk for noget kontinuerligt: noget, der bevares og kommer igen. Men de er også dynamiske og forandrer sig, fordi de afspejler en virkelighed, der gør det samme. F.eks. kan samfundsændringer og tekniske fremskridt have stor betydning for udviklingen af kendte genrer og fremkomsten af nye. En retorisk genre kan defineres som en gruppe af responser eller ytringer, der har tre forhold til fælles: 1. situationelle krav 2. indholdsmæssige og stilistiske karakteristika 3. en særegen konfiguration af disse elementer altså en sammensmeltning af situationelle, indholdsmæssige og stilistiske træk, som adskiller denne genre fra andre genrer. Det tredje forhold skal forstås som en indre dynamik, der altid vil kunne genfindes i eksempler på genren og er udtryk for dens bestemte retoriske funktioner. Når man vil beskrive en genre, bør man generalisere ved at finde ligheder og paralleller inden for de tre forhold på tværs af artefakter og have størst fokus på de funktioner, som indholdet og formen tjener til i den retoriske situation. Det skyldes, at de situationelle, indholdsmæssige og stilistiske elementer er dem, der har størst tendens til at forandre sig, mens funktionerne vil være mere stabile (Foss, 2009: Jamieson, 1978: 18-21, Kjeldsen, 2006: 66-68, 76. Villadsen, 2009a: 99, 103, ). 2.2 Aristoteles genresystem At inddele situationer og taler i bestemte kategorier sås allerede hos Aristoteles, hvis genresystem har ligget til grund for teori om retoriske genrer siden. Han skelner mellem tre overordnede talegenrer: den epideiktiske, den deliberative og den forensiske. De er grundlæggende inddelt efter publikums rolle og afsenders intention i forhold til publikum. Villadsen (2009a: 101) har opstillet et overskueligt skema over genrernes kendetegn, som også definerer dem ud fra tidsmæssig orientering, argumentationsmidler 12

15 og emne (bilag 5). En deliberativ, politisk tale vil handle om, hvad der er tilrådeligt, ikke tilrådeligt, gavnligt, skadeligt, nyttigt, unyttigt, effektivt og ineffektivt. Den vil rådslå om, hvad vi bør gøre i fremtiden, og den vil søge at overbevise om, hvordan vi skal handle. Publikums rolle er i den forbindelse at være beslutningstagere, der skal tage stilling til, om de vil tilslutte sig retors budskab og udføre den handling, der opfordres til. Den forensiske tale, retstalen, er kendetegnet ved at anklage eller forsvare noget. Den ( ) beskæftiger sig primært med fortiden og med spørgsmål om ret og uret fordi den handling, dommerne skal tage stilling til, ligger i fortiden. (Villadsen, 2009a: 100). En af genrens varianter er undskyldningstalen: apologien. En epideiktisk tale, også kaldet en lejlighedstale, er kendetegnet ved primært at handle om nuet og betydningen af øjeblikket. Den kan dog også handle om fortiden og fremtiden. Dens formål er at afgøre, hvad der er prisværdigt, ædelt, forkasteligt og skamfuldt, og i den forbindelse vil den ofte hylde eller dadle værdier, der er knyttet til menneskets karakter og vaner. En epideiktisk tales publikum vil indtage en tilskuerposition frem for en position som beslutningstagere. Tankegangen for genren er, ( ) at man ved ceremonier og andre særlige lejligheder ikke skal sætte nogen særlig handling eller holdningsændring i gang, men derimod styrke publikums engagement i højtideligholdelsen. (Villadsen, 2009a: 101). (Aristoteles, 2002: 42ff. Kjeldsen, 2006: 64. Villadsen, 2009a: ). Hos Sullivan gøres de ovenstående epideiktiske karakteristika mere konkrete i følgende definition af genren: Epideictic rhetoric, then, is not determined by a constellation of forms, but by a constellation of purposes: preservation, education, celebration, and aesthetic creation. It is certainly possible that particular instances of the genre may be missing one or more parts of the constellation, but the essence of epideictic resides somewhere within the locus of these characteristics. (Sullivan, 1993, 116). En epideiktisk tale er altså kendetegnet ved at have en eller flere af fire funktioner: en bevarende, en uddannende, en fejrende og en æstetisk. Den bevarende funktion og den uddannede funktion er tæt forbundne. Vi ser dem i en tales forsøg på at samle publikum i et fællesskab om nogle værdier og overbevisninger, som allerede eksisterer inden for kulturen, og uddanne dem i, hvad de bør fejre, hylde, efterleve, værne om, dadle og kæmpe imod. De budskaber, der fremlægges og forklares i talen, kan vejlede medlemmerne af kulturen til at kunne handle dydigt i fremtiden: ( ) epideictic provides the converted with the interpretive instruments for their rhetorical situations. 13

16 (115). Epideiktiske taler vil i den forbindelse ofte søge at påvirke publikum via eksempler, der fører til beundring og efterligning, og på den måde bevares traditioner og værdier i kulturen: Theoretically, the orator s praising virtuos acts and blaming vicious acts moves the audience to admiration; feeling emulation, they then imitate these praiseworthy characteristics and the value system of one generation is passed on to the next. (115). Det er centralt for den uddannende funktion, at den desuden tilfører noget nyt til kulturen i kraft af retors fortolkning. Den fejrende funktion og den æstetiske funktion hænger også uløseligt sammen og er forbundne med den bevarende og den uddannende. Den fejrende funktion kommer f.eks. til udtryk som retors refleksioner over anledningen til talen, ritualerne forbundet med lejligheden eller ceremonien, betydningen af øjeblikket, hvad der fejres, anerkendes, mindes og kritiseres her og nu, og hvad deltagerne i begivenheden er samlet om ( ). Den æstetiske funktion vil komme til syne de steder, hvor en taler søger at behage eller underholde publikum: ( ) epideictic is directed at giving pleasure and entertainment to the audience. (116). Funktionen kan komme til udtryk som en sproglig stil, der går i poetisk og skønlitterær retning, eller den kan ses i en retors brug af humor og dramatisk actio. Publikums spontane respons under en tale vil i mange tilfælde skyldes den æstetiske funktion. Flere nyere teoretikere, heriblandt Sullivan (1993), Perelman og Olbrechts- Tyteca (1958), Sheard (1996) og Hauser (1999), understreger den epideiktiske genres vigtige betydning for et samfunds opretholdelse og udvikling: Den kan være med til at skabe enighed, fælles grundlag og motivation hos mennesker, hvilket er en forudsætning for senere politisk overbevisning og handling: De værdier, der skal danne grundlag for politiske beslutninger, formuleres i den epideiktiske retorik. ( ). Formuleringen og fornyelsen af et samfunds værdier, såvel som motiveringen til at bakke op om dem, er altså epideiktiske opgaver. (Villadsen, 2009a: 102). De følgende kapitler i specialet vil vise, at partiformænds landsmødetaler ikke umiddelbart lægger op til at gå forud for stemmeflyttende retorik i det danske samfund generelt. Det skyldes, at det er partikulturens subjektive værdier, mål og meninger, der er fokus på i talerne, frem for det danske samfunds fælles værdier. I denne sammenhæng er det derfor mere oplagt at anskue de epideiktiske genretræk i talerne 14

17 som grundlag for fornyelse inden for partikulturen og i nogle tilfælde også som grundlag for forsøg på at påvirke partikulturens personer til større holdningsændringer. 2.3 Det situationelle, intentionelle og forventningsskabende I Bitzers artikel The Rhetorical Situation fra 1968 beskrives, hvordan retoriske former bliver til, når ensartede retoriske situationer med bestemte påtrængende problemer, publikummer og situationelle vilkår opstår og kræver de samme passende svar: From day to day, year to year, comparable situations occur, prompting comparable responses; hence, rhetorical forms are born and a special vocabulary, grammar, and style are established. (Bitzer, 1968: 13). Dette situationelle genresyn er blevet et centralt element hos senere genreteoretikere, der dog modererer det ved at anerkende, at både situationelle vilkår og retorers intentioner og valg har indvirkning på genrers tilblivelse og udvikling. 15 Tankegangen om genrer som udtryk for både noget kontinuerligt, dynamisk, situationelt og intentionelt ses hos Jamieson (1975), som påpeger, at genrer ikke opstår ud af ingenting, men bygger på tidligere retoriske former, der fungerer som constraints i nye sammenhænge. Disse constraints kan komme til udtryk som publikums genreforventninger til en tale. En retor kan så agere traditionelt eller utraditionelt i forhold til forventningerne og på den måde være med til at bevare eller udvikle genren. Genremæssige traditioner kan i nogle tilfælde udgøre meget betydningsfulde constraints, der indskrænker retors handlemuligheder (Jamieson, 1975: Villadsen, 2009a: ). Også hos Jamieson og Campbell (1978) tillægges retoren en betydningsfuld rolle, når de skriver, at genrer skal forstås som ensartede retoriske svar på situationer, der opfattes på den samme måde: ( ) in the discourses that form a genre, similar substantive and stylistic strategies are used to encompass situations perceived as similar by the responding rhetors. (Jamieson, 1978: 20). 2.4 Genrer som rammer for sociale handlinger Et frugtbart genresyn, der ligger i forlængelse af Jamieson og Campbells, findes hos Miller (1984/2001). Med inspiration fra Kenneth Burke opfatter hun genrer som rammer for bestemte typer af sociale handlinger, der giver mulighed for at forene en retors individuelle intentioner med et bestemt socialt motiv. Det sociale motiv skal 15 I afsnit 4.1 vender jeg tilbage til Bitzers teori om den retoriske situation. 15

18 forstås som et påtrængende problem i form af et samfundsmæssigt behov eller en holdning inden for en kultur, som en genkommende retorisk situation tilbyder talere og tilhørere i fællesskab at handle ud fra. Genrer betragtes hos Miller som ( ) rammer for social handling i kraft af deres kulturelle forankring og den måde de vækker visse forventninger og udelukker andre (Villadsen: 2009a: 111). Miller interesserer sig hovedsageligt for den viden, praksis skaber, og ikke i så høj grad for enkelttilfældets anvendelse af en genre. Hun anbefaler derfor, at kritikeren i denne induktive proces primært beskæftiger sig med, hvilken handling og kulturel og samfundsmæssig funktion en genre giver mulighed for at udføre. Dette anbefalede fokus svarer til det, der blev beskrevet i afsnit 2.1 (Miller, 2001: Kjeldsen, 2006: Villadsen, 2009a: ). Millers genresyn kommer tydeligt til udtryk hos Sullivan, der betragter epideiktiske taler som en bestemt type social handling (1993: 14) Genrebegrebets anvendelse Bevidsthed om genrer kan gøre både afsendere og modtagere af kommunikative handlinger i stand til at finde frem til retoriske behov og forventninger i en situation og kan give retningslinjer for indhold og form. Dermed får en situations aktører mulighed for at agere hensigtsmæssigt, traditionelt, inventivt eller provokerende i forhold til disse forventninger og behov. Genrebegrebet kan således være en hjælp til at producere, forstå og vurdere retoriske artefakter og til at udvikle nye genrer. Der kan dog også være ulemper ved at fokusere for meget på det generelle, og det bør man være opmærksom på som retorisk kritiker. Conley (1986) advarer mod, at genreperspektivet kan stå i vejen for et nuanceret indtryk af en tekst, så vigtige og unikke elementer kan blive forvrænget eller overset. Man skal derfor ikke forsøge at presse f.eks. en tale ned i en bestemt genreboks, men derimod have blik for både det generelle og det enestående ved den (Conley, 1986: 59-78). Det nævner også både Campbell, Jamieson, Kjeldsen og Villadsen, der anbefaler, at man er velovervejet, omhyggelig og nuanceret, når man anvender genrebegrebet i forbindelse med retorisk kritik. Kjeldsen skriver f.eks. følgende: Ideelt set skal genrekritikken ( ) ikke være enten deduktiv eller induktiv, men begge dele. Den skal være dialektisk, idet den ser på retorikken både som enkelttilfælde og som del af en historisk og genremæssig kontekst. ( ) Analysen 16 Det vender jeg tilbage til i afsnit

19 skal hjælpe os med at se det generelle i det konkrete og det konkrete i det generelle. (Kjeldsen, 2006: 74). Med en nuanceret tilgang kan et genreperspektiv i retorisk kritik være anvendeligt til at skabe indsigt i retoriske taler og til at udvikle teori, der kan forudsige kendetegn og hensigtsmæssige responser for en bestemt type retoriske situationer (Jamieson, 1978: 18, 27. Villadsen, 2009a: , 110, 113. Villadsen, 2001: Kjeldsen, 2006: 73-75, 88). I den forbindelse er det relevant at have blik for de såkaldte genrehybrider. I en artikel af Jamieson og Campbell fra 1982 tages begrebet op med afsæt i Aristoteles erkendelse af, at elementer fra en genre ofte kan forekomme i en anden. Genrehybrider er en vigtig nøgle til at kunne forstå komplekse og sammensatte retoriske artefakter og situationer. De giver kritikeren mulighed for at fokusere på både det generelle, det enestående og samspillet herimellem: The notion of the hybrid enjoins the critic to focus both on the recurrent and the variable, the commonalities and the idiosyncrasies, and to understand the extent to which they are compatible or incompatible. (Jamieson, 1982: 156). Da sammensmeltningen af retoriske genrer er styret af normer, vil én genre ofte være dominerende i forhold til de andre (Jamieson, 1982: 147, 150, Kjeldsen, 2006: 72, 75. Villadsen, 2009a: ). 2.6 Genreforståelsen i specialet Jeg opfatter grundlæggende genrer som udtryk for noget kontinuerligt, dynamisk, situationelt, intentionelt og forventningsskabende, og det vil specialets undersøgelse afspejle. I beskrivelsen af partiformandens landsmødetale som genre vil jeg fokusere på de funktioner, som indholdet og formen tjener i den retoriske situation, og på den sociale handling, der finder sted mellem partiformanden og publikum inden for genrens rammer. Jeg vil også undersøge, hvordan AS tale som enkelttilfælde anvender genren ved detaljeret at analysere indholdet, formen og fremførelsen. Det strider med Millers tilgang, men er i overensstemmelse med anbefalingerne hos f.eks. Kjeldsen og Conley. Endelig finder jeg det oplagt at inddrage hybridbegrebet, jf. mine indledende iagttagelser omkring genren. 17

20 3. Redegørelse for metode I dette kapitel gør jeg rede for min metode, der er tilrettelagt, så den tjener undersøgelsens formål. Metoden kan samlet set betegnes som en udbygget retorisk genrekritik, der lægger op til at være analyserende og deskriptiv samt vurderende og normativ. 17 Foss (2009) opstiller tre former for retorisk genrekritik: generic description, generic participation og generic application (Foss, 2009: ). Metoderne, der er baseret på en artikel af Harrell og Linkugel fra 1978, beskrives kort hos Villadsen, som betegner dem genrebeskrivelse, genretilhørskritik og genreapplikation (Villadsen, 2009b: ). Hos Kjeldsen gennemgås metoderne mere detaljeret og kaldes her genrebeskrivelse, genredeltagelse og genreanvendelse, som er de betegnelser, jeg vil benytte (Kjeldsen, 2006: 76-88). Genrebeskrivelsens formål er ( ) at undersøge om en gruppe tekster tilsammen udgør en genre fordi de deler tilstrækkelig mange ligheder mht. form, indhold og funktion. På denne baggrund søger kritikeren at beskrive og definere en given retorisk genre. (Villadsen, 2009b: ). Metoden er induktiv og indebærer fire trin for kritikeren: 1. at observere umiddelbare ligheder i retoriske responser på bestemte situationer 2. at indsamle retoriske artefakter fra lignende situationer 3. at analysere artefakterne for at finde ud af, om de deler karakteristika 4. at formulere genrens særegne konfiguration af situationelle, indholdsmæssige og stilistiske træk. I afsnit 1.1 og 1.2 gjorde jeg rede for min udførelse af trin 1-2. Trin 3 har jeg også delvist udført ved overfladisk at analysere de otte taler fra 2013, hvilket viste, at de deler karakteristika, og at partiformandens landsmødetale med stor sikkerhed kan siges at være en særskilt genre. I den resterende del af specialet udføres trin 3-4 ved at beskrive og definere genren ud fra en grundig retorisk kritik af AS tale og en mindre retorisk kritik af AV s, HTS og LLR s taler. Fortolkningen og vurderingen af AS tale i afsnit 5.6 giver et indtryk af en foreløbig genrebeskrivelse. Disse foreløbige 17 Jeg følger i øvrigt Wayne Brockriedes anbefalinger i udformningen af den retoriske kritik. Fremgangsmåden kaldes også fortolkende retorisk kritik eller begrebsorienteret retorisk kritik (Brockriede, 1974: Villadsen, 2009b: ).! 18

1. maj-talens genre og udvikling

1. maj-talens genre og udvikling 1. maj-talens genre og udvikling En retorisk genreanalyse af socialdemokratiske formænds 1. maj-taler fra perioden 1890-2013 Af: Louise Rytter Christensen (20092261) Speciale i retorik, FS14, Aarhus Universitet

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Retorisk agency sponseret af virksomheder

Retorisk agency sponseret af virksomheder DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Jeppe Aagaard Jeppesen Retorisk agency sponseret af virksomheder - Når virksomheder inviterer til samfundsdebat på sociale medier Institut

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VUC Vest Esbjerg Afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Retorik C Valgfag Lea

Læs mere

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1 Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Integreret kommunikation og Troværdighed

Integreret kommunikation og Troværdighed Integreret kommunikation og Troværdighed - Forbruger-Kontakt - Udarbejdet af Vejleder: Jonas Gabrielsen, Institut for International Kultur- og Kommunikationsstudier Copenhagen Business School, oktober

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Retorik som tilpasning og konstruktion, og som skrift og tale fire forskellige aspekter af retorisk formidling

Retorik som tilpasning og konstruktion, og som skrift og tale fire forskellige aspekter af retorisk formidling Retorik som tilpasning og konstruktion, og som skrift og tale fire forskellige aspekter af retorisk formidling ATU, den 20. august, 2014 Christina Pontoppidan, cand mag. Ekstern lektor i retorik på KU

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Taleren og talen vurderes ud fra 8 kriterier: 1. Fremførelse 2. Struktur 3. Sprog 4. Argumentation: Fornuft (Logos) 5. Argumentation: Troværdighed (Ethos) 6.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere