ÆK i praksis Retorik I 14/05/ Lasse

Transkript

1 ÆK i praksis Retorik I 14/05/ Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt ry (bare sprogligt pynt, form uden indhold, overtalelse for enhver pris). Videnskab som henvender sig med hensigtsmæssig kommunikation i bredeste forstand. Både deskriptiv og normativ videnskab. Rødderne er antikke. Etisk dimension af faget. Demokrati. Retorik beskæftiger sig med alt inden for kommunikation (ide, udførsel etc). Persuasio: vise, bevise, overbevise. Intentionel sprogbrug Handler ikke om overtalelse for enhver pris. Går mere på intentionel sprogbrug. Hensigtsmæssighed. Det er okay at vi forsøger at påvirke andre, gøre vores stemme gældende. Yde indflydelse. Åbne munden: gøre noget, handle. Ikke uetisk at forsøge at påvirke hinanden. Demokratiet udvikling og vedligeholdelse afhænger måske af dette. Defineret som et presserende problem der skal tages fat om. Demokratiske rødder og den gode samfundsborger er meget i centrum for denne forståelse for retorik. Naturligvis kan et presserende problem være op til fortolkning for den enkelte, men i og med at retorik handler om at søge tilslutning, kan man drage derfra, at det faktisk kun er generelle oprigtige problemstillinger som er retoriske successer Kommunikationssituationen: Alt afhænger af den konkrete situation. Hvad er god retorik kan man ikke spørge generelt, alle situationer er unikke. Verdens første kommunikationsmodel: Talesituationen: taler, omstændigheder, sprog, tilhørere, emne. Internt forbundne. Trække linjer mellem alle 5 aspekter. Stille spørgsmål til linjerne internt. Hvilke valg man bør træffe. Ændre på en, så har det indflydelse på alle de andre. Se det retoriske pentagram. Funktionstanken: Lovtekst. Indkøbsseddel. Specifikationsgrad, udførsel, forskellige behov, omstændigheder.

2 Formandens søndagstale 2004 (se slide): biler som noget fantastisk, globalisering godt, etc. i 2012 er omstændighederne meget anderledes. Den retoriske situation: Bitzer 1. Exigence et påtrængende problem 2. "Audience publikum 3. "Constraints" muligheder og begrænsninger i situationen. Et problem som vi kan ændre ved at tale om det. Kun de problemer vi kan tale om og derved ændre er retoriske problemer. Efter en naturkatastrofe etc. Problemer og retoriske problemer. Bitzer: retor tillægges ikke noget stort ansvar, han er bare underlagt det retoriske problem som han udtaler. Hauser: tillægger retor meget mere ansvar. Publikum eller retorisk publikum? Medlemmer af det retoriske publikum er mediators of change. Publikum modsat bare tilhørere. Publikum opdeles i: 1. Interesse og handlekraft 2. Interesse men ikke handlekraft 3. ingen interesse, men handlekraft 4. hverken interesse eller handlekraft Retorikken afhænger af publikum. Skal der skabes interesse først.. etc. Muligheder og begrænsninger: Fysiske omstændigheder: tid, sted, lejlighed, medie, genre Psykologiske omstændigheder: Holdninger, meninger, følelser (knytter sig til publikum, samfundsdiskursen). Den retoriske situations livscyklus (Hauser): opståen à modenhedà svækkelseà opløsningà opståen etc.

3 Opstandelsen: umoden situation, man prøver sig frem. Opgaven som retor er at få konstitueret det påtrængende problem for publikum, skabe interesse/handlekraft. Den gode tale møder situationens behov. Manglende interesse kan være en constraint. Tilpasset alle omstændigheder til situationen. Eksempel: Opståen: Aarhus bugten ved at dø pga. alger (exigence). Overbevise politikere til bekæmpelse. Ingen andre ved det. Gøre opmærksom/interesse omkring problemet/emnet. Derved modnes situationen. Måske modnet efter folk er blevet gjort opmærksom på det. Problemet bliver løst hvis folk handler. Men hvis det ikke lykkes at gøre opmærksom på det, algerne tager over à svækkelse. FED PIL UD FRA MODENHED HVIS DET LYKKEDES (den retoriske situations livscyklusslide). Hvad er den "den passende respons"? Den er tilpasset situationens krav. Ikke nødvendigvis en umiddelbar succes. Appelformer: Aristoteles appelmodel (en trekant, treenighed): Afsender: etos Modtager: patos Sag: logos de tre appelformer er lige legitime. Fakta (logos) kan også have en patosappel (tænk statistik i Afrika). Logos: Appellerer til intellekt og rationel stillingtagen. vha. saglig bevisførelse, logik, neutralt ordvalg, behersket optræden. Patos: appellerer til affektprægede emotioner, følelser og stemninger i situationen vha. udfoldet stil (sanselig, grundig), værdiladet ordvalg, billeder.

4 Etos: appellerer til modtagers tillid til taleren, opfattelse af afsenders troværdighed. Publikum tildeler retor etos. Forskellig fra folk til folk. Klassiske etosdyder (Aristoteles): 1. Praktisk klogskab (fronesis) ( Competence ) 2. Gode menneskelige egenskaber, moralsk menneske ( Charater ) 3. velvilje over for publikum, man vil dem det godt. ( Caring ). Etos forandrer sig: Forventningsetos à situations etos à slut-etos à De fem forarbejdningsfaser: De hænger sammen og er ikke en lineær proces. Inventio: Dispositio: Elocutio: Memoria: Actio: INVENTIO: Stof-finde-fasen. Ideer, materiale, vinkler, tilgange. Generere stof. Topik: læren om at finde bestemte steder for at finde stof. >Beskrivelser og facts: hvad, hvor meget, hvornår, hvordan etc. >Begrundelser: hvorfor >Vurderinger: hvem synes, mener, tror Åbne emnet! Erkende hvilken kulturinstitution vi har med at gøre. Researche. Demonstratio vs. Argumentatio Demonstratio vil finde sandhed, universelle regler/principper, logik, naturvidenskabelig, ill. Ligning. Praktisk argumentation: argumentatio er kontekstafhængig, ikke universel, samtale i konkret situation. Ingen tvang.

5 Retorisk argumentation: Ikke på sandhed, men holdninger som man søger tilslutning til. Kommunikation hvor afsender forsøger at vinde publikums tilslutning til et begrundet synspunkt. Historisk set: naturvidenskabelig tilgang til alle områder inden for academia. Men Toulmin laver sin argumentationsmodel. Faste elementer: B: belæg (hvad begrunder jeg påstanden med) P: påstand (hvad er det jeg vil have tilslutning til) H: hjemmel (hvilken regel kan forbinde B og P) (hvis det ene, så det andet) Fakultative elementer: S: styrkemarkøren (Hvor sikker er afsender på P) G: gendrivelsen (Hvilke indvendelser er der mod P) R: rygdækning (Hvad understøtter H) Hjemler er situationsafhængige! Lave vores argumentation ud fra denne model. Påstanden er at vi skal have støtte. Tænke i modsatrettede baner. Hvilke svagheder har institutionen? Og hvilke styrker har andre? Indvendelser: foregribe det der er imod ens påstand. Strategisk: B og H tilpasset publikum. Også G og R. Tilpasset en konkret situation. Komplekst, hierarki. Frifindes, uskyldig, alibi, etc.

6 14/05/