Årsberetning om menneskerettigheder

Transkript

1 Årsberetning om menneskerettigheder

2 2

3 INDHOLD Forord INDLEDNING.. 9 Beretningens generelle formål 9 Principper, retsgrundlag, hovedaktører.10 Muliggøre demokratisk overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet Åbenhed og dialog med det civile samfund MENNESKERETTIGHEDER INDEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION Chartret om grundlæggende rettigheder Racisme og fremmedhad Asyl og migration Menneskehandel Europa-Parlamentets betænkning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2000) Menneskerettighederne og erhvervslivet.31 3

4 3. AKTIONER PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET PÅ INTERNATIONALT PLAN EU-instrumenter og -initiativer i forbindelserne med tredjelande Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger Demarcher og erklæringer Politisk dialog, herunder en specifik menneskerettighedsdialog med de associerede lande samt med USA, Canada og Kina Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, og de dertil knyttede rådskonklusioner af 25. juni Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne Menneskerettighedsfora Aktiviteter, der finansieres i henhold til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder EU-aktioner i internationale for a De Forenede Nationer Generalforsamling: 3. udvalgs arbejde møde i Menneskerettighedskommissionen Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn Europarådet Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) Stabilitetspagten for Sydøsteuropa (Arbejdspanel I: Menneskerettigheder og demokratisering) Tematiske emner af særlig stor betydning for EU Borgerlige og politiske rettigheder Afskaffelse af dødsstraffen Tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf 76 4

5 Valgbistand og -observation Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Retten til udvikling Barnets rettigheder Kvinders menneskerettigheder Racisme, fremmedhad, ikke-diskrimination og respekt for mangfoldighed Personer, der tilhører mindretal Flygtninge og internt fordrevne Menneskerettighedsforkæmpere Menneskerettighedssituationen på verdensplan..110 EU-landeinitiativer, EU-erklæringer på Generalforsamlingen og i Menneskerettighedskommissionen 4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER BILAG Traktaten om Den Europæiske Union (med Nice-ændringerne) (udvalg af artikler) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (med Nice-ændringerne) (udvalg af artikler) Udvalg af artikler fra Cotonou-aftalen Tale holdt af Hubert Védrine, Den Franske Republiks udenrigsminister, formand for Rådet for Den Europæiske Union, på FN's 55. Generalforsamling (New York, den 12. september 2000) Den Europæiske Unions indlæg på FN's Generalforsamling (3. udvalg) om menneskerettighedssituationen i verden (New York, den 26. oktober 2000) Erklæring fra Den Europæiske Union på 5. særlige møde i FN's Menneskerettighedskommission (Genève, den 18. oktober 2000) Erklæring fra Anna Lindh, Sveriges udenrigsminister, på Den Europæiske Unions vegne, på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen (Genève, den 20. marts 2001) Landeerklæring fra ambassadør Johan Molander, chef for Sveriges delegation, på Den Europæiske Unions vegne, på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen (Genève, den 29. marts 2001).179 5

6 9. Retningslinjer med hensyn til dødsstraf Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Rådets konklusioner om den rolle, Den Europæiske Union kan spille for fremme af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i tredjelande Rådets konklusioner om valgbistand Rådets fælles holdning af 11. juni 2001 vedrørende Den Internationale Straffedomstol Menneskerettighedsinstrumenter Menneskerettighedsinstrumenter, der er undertegnet af EU-medlemsstater Rapporter, som medlemsstater har forelagt for menneskerettighedsorganer Medlemsstaters økonomiske bidrag til FN's menneskerettighedsmekanismer Besøg i medlemsstater af repræsentanter for menneskerettighedsmekanismer Oversigt over initiativer finansieret i 2000 over afsnit B Fortegnelse over internetadresser med EU-dokumenter om menneskerettighedsspørgsmål, herunder rapporter fra EU-menneskerettighedsfora Liste over forkortelser..253 STIKORDSREGISTER.255 6

7 Forord af Louis MICHEL, Belgiens vicepremierminister og udenrigsminister, formand for Rådet for Den Europæiske Union. Den Europæiske Union er kun lidt over 40 år gammel. Den har endnu hele sin fremtid foran sig. Europas fremtid vil frem for alt blive bestemt af dets evne til at bevare og udbrede sine menneskelige værdier. Den europæiske model bygger nemlig mere end nogen sinde på universelle værdier: frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Disse idealer er for de flestes vedkommende og i alt væsentligt blevet til virkelighed. Ikke desto mindre skal der fortsat kæmpes, selv i vore gamle demokratier, for at realisere dem fuldt ud. Det er bydende nødvendigt at forsvare disse værdier ikke blot internt i EU, men over alt i verden, sådan som Den Europæiske Union gjorde det med held på verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance i Durban fra den 31. august til den 8. september Denne beretning er resultatet af et teamarbejde. Menneskerettighedseksperter fra de femten medlemsstater har bidraget til den og er blevet støttet af Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet. Beretningen dokument har til formål at give en samlet præsentation af Den Europæiske Unions politik på menneskerettighedsområdet. Den koncentrerer sig om EU's forbindelser udadtil og EU's rolle på den internationale scene, men omfatter desuden et afsnit om menneskerettigheder i EU og en redegørelse for de aktioner, som De Femten har gennemført på en række prioriterede områder såsom racisme, asyl og indvandring, menneskehandel samt menneskerettigheder og erhvervslivet. Den Europæiske Unions årsberetning udgør et vigtigt referenceværktøj, der kan danne grundlag for en mere indgående drøftelse om, hvordan man kan gøre EU's politik på menneskerettighedsområdet mere sammenhængende og effektiv. EU glæder sig til drøfte dette på det næste menneskerettighedsforum, som EU-institutionerne, repræsentanter for den akademiske verden og de ikke-statslige organisationer vil deltage i. EU håber at kunne gøre borgerne mere interesseret i Europa gennem årsberetningen om menneskerettigheder ved at fremhæve de værdier, som den europæiske model bygger på. I en verden, der bliver mere og mere global, er det vigtigt at forsvare grundlaget for vor identitet, idet dette nemlig udgør en væsentlig bestanddel af svaret på usikkerheden i vor samtid. Louis MICHEL 7

8 8

9 1. INDLEDNING Beretningens generelle formål Denne beretning er den tredje af sin art. Den er resultatet af en række foranstaltninger til styrkelse af Den Europæiske Unions aktionsmidler på menneskerettighedsområdet, som blev besluttet af de europæiske udenrigsministre, som i 1998 var forsamlet i Wien i anledning af 50- årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder. Denne beretning dækker perioden fra den 1. juli 2000 til den 30. juni Den forklarer, hvordan Den Europæiske Unions engagement i menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder omsættes i handling. Den koncentrerer sig om EU's forbindelser med tredjelande og om EU's rolle på den internationale scene. Billedet ville imidlertid ikke være fuldstændigt uden et afsnit om den seneste udvikling og de største udfordringer på menneskerettighedsområdet inden for Den Europæiske Union. Selv om denne beretning ikke har til formål at behandle situationen i hver medlemsstat, vil der blive set på nogle få specifikke emner fra en intern synsvinkel - såsom racisme og fremmedhad, asyl og migration, menneskehandel, menneskerettigheder og erhvervslivet. EU er sig hermed bevidst, at menneskerettighedspolitikken begynder hos os selv. Proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder den 8. december 2000 afspejler menneskerettighedernes altoverskyggende betydning for alle Den Europæiske Unions politikker og aktiviteter. På De Forenede Nationers verdenskonference om menneskerettigheder, der blev afholdt i 1993 i Wien, bekræftede man på ny, at beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er af legitim interesse for det internationale samfund. EU fremmer for sit vedkommende menneskerettighederne i sine forbindelser med tredjelande og tager menneskerettighedskrænkelser op, hvor de end forekommer. Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande 1 og de dertil knyttede rådskonklusioner af 25. juni 2001 (jf. bilag 11) udgør et værdifuldt bidrag til styrkelse af sammenhængen og konsekvensen i EU's politik for menneskerettigheder og demokratisering. 1 KOM(2001) 252 endelig. 9

10 Denne beretning tilsigter at belyse EU's holdninger og aktiviteter i internationale og regionale fora, såsom De Forenede Nationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Den dækker ligeledes forberedelserne af den verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance og af den særlige samling i De Forenede Nationers Generalforsamling (UNGASS) om børn. Endelig giver den en oversigt over de tematiske emner, der har særlig betydning for EU. Denne beretning er frugten af et arbejde udført i fællesskab af menneskerettighedseksperter fra de 15 medlemsstater med støtte fra Kommissionens tjenestegrene og Generalsekretariatet for Rådet. Principper, retsgrundlag, hovedaktører Principper Den Europæiske Union er et fællesskab med fælles værdier, der bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. EU bestræber sig på at værne om princippet om, at alle menneskerettigheder - borgerlige og politiske såvel som økonomiske, sociale og kulturelle - er universelle, indbyrdes forbundne og udelelige, hvilket blev bekræftet på ny på verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i EU har forpligtet sig til at styrke integreringen ("mainstreaming") af menneskerettigheder og demokratiseringsmål i alle aspekter af EU's eksterne og interne politikker. Den fortsætter derfor med at støtte den stigende internationale tendens til at integrere fremme af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i udviklingssamarbejde, handelspolitik og fremme af fred og sikkerhed. Respekten for menneskerettighederne og demokratiet, der er baseret på internationale normer og instrumenter, navnlig De Forenede Nationers, fremmes gennem dialog, partnerskab og samarbejde, idet EU dog forbeholder sig ret til uden omsvøb at protestere imod krænkelser af menneskerettighederne. Overalt, hvor det er muligt, vil Den Europæiske Union optræde positivt og konstruktivt. De Forenede Nationer samt regionale organisationer, som f.eks. Europarådet, vil fortsætte med at spille en vigtig rolle som et forum for dialog og yderligere 10

11 forbedringer af internationale standarder og som et forum for overvågning af menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne og for hjælp til lande med at overholde deres menneskerettighedsforpligtelser. Retsgrundlag Et af EU's mål, som fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er "at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser" og "at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Desuden hedder det i traktatens artikel 6, stk. 1, at Den Europæiske Union "bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles". I henhold til artikel 6, stk. 2, skal Unionen "respektere de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved (...) [Europarådets] konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (...), og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten." TEU's artikel 6, stk. 2, er underlagt Domstolens kompetence for så vidt angår institutionernes handlinger. I traktaten er der også fastlagt en overvågningsprocedure vedrørende medlemsstaternes respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. I henhold til artikel 7, som ændret ved Nice-traktaten i december 2000, kan Rådet rette passende henstillinger til en medlemsstat, efter at det er blevet fastslået, at der er en klar fare for, at denne medlemsstat groft overtræder principperne i artikel 6, stk Endelig hedder det i artikel 11 i TEU, at bestræbelser med henblik på "udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder" er blandt målene for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. I traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) fastsættes det specifikt at "Fællesskabet (...) kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering" (artikel 13). Med hensyn til udviklingssamarbejde hedder det i TEF, at "Fællesskabets politik (...) skal bidrage til den generelle målsætning om udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder" (artikel 177). 1 Jf. bilag 1. 11

12 Da overholdelsen af menneskerettighederne er et fundamentalt princip for EU og en ufravigelig betingelse for Unionens legitimitet, fandt stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd i Köln (juni 1999), at det i EU's nuværende udviklingsfase er påkrævet tydeligt at nedfælde disse rettigheders overordnede betydning og at gøre dem mere synlige i Unionen. Den proces, der blev indledt efter beslutningen i Köln, førte til proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder den 8. december Kapitel 2.1 behandler chartret i nærmere enkeltheder. Hovedaktører På Unionsplan er flere fora eller institutioner involveret i menneskerettighedsspørgsmål. Selv om det er Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet, som spiller den ledende rolle i udviklings-, beslutnings- og gennemførelsesprocessen, fortjener også Europa-Parlamentets, EF-Domstolens og Ombudsmandens rolle at blive fremhævet. Det påhviler ikke desto mindre først og fremmest Unionens medlemsstater at beskytte og fremme menneskerettighederne inden for deres respektive retssystemer. I den forbindelse samarbejder medlemsstaternes regeringer med en række internationale kontrolsystemer, navnlig inden for rammerne af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer, til hvem de aflægger beretning om deres indsats på de områder, som vedrører dem 1. Europa-Parlamentet I årenes løb har Europa-Parlamentet påtaget sig en stadig større rolle i bestræbelserne for at gøre menneskerettighederne til et af de centrale anliggender for EU. Dets beføjelser er gradvis blevet udvidet, navnlig efter Maastricht-traktatens og Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Europa-Parlamentet, som er blevet et vigtigt debatforum for menneskerettighederne, holder løbende kontakt med menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere. Det øver indflydelse på udarbejdelsen af traktater med tredjelande. Det gennemfører ligeledes missioner til lande uden for EU og udarbejder rapporter om konkrete menneskerettighedsforhold og om tematiske emner. 1 Jf. bilag 16 og 18 til denne beretning, som indeholder en detaljeret liste over medlemsstaternes seneste rapporter i henhold til internationale instrumenter og besøg i medlemsstaterne af repræsentanter for menneskerettighedsmekanismer. 12

13 I juli 2001 vedtog Europa-Parlamentet sin årlige betænkning om menneskerettighederne (ordfører: Matti Wuori). Kapitel i nærværende beretning omhandler EP's betænkning. Europa-Parlamentet vedtager desuden beslutninger og fremsætter erklæringer om spørgsmål knyttet til menneskerettighederne og forelægger spørgsmål for Rådet og Kommissionen. Rådet og Kommissionen sørger for at opretholde et nært samråd med Europa-Parlamentet om aspekter, der vedrører menneskerettighederne. Europa-Parlamentet holdes løbende underrettet om Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvert år tildeler Europa-Parlamentet en person eller en organisation Sakharov-prisen for tankefrihed. I 2000 gik prisen til " Basta ya!", et initiativ fra borgere, der arbejder for grundlæggende menneskerettigheder, demokrati og tolerance i Baskerlandet i Spanien. EF-Domstolen EF-Domstolen i Luxembourg sikrer, at traktaterne anvendes under overholdelse af lovgivningen. Medlemsstaterne og EU-institutionerne samt enkeltpersoner kan indbringe spørgsmål vedrørende EF-retten for Domstolen. Domstolens domme er bindende. Siden 1989 har en Ret i Første Instans været knyttet til Domstolen med beføjelse til at behandle direkte søgsmål, bl.a. sager anlagt af enkeltpersoner, som eventuelt vil kunne dreje sig om menneskerettigheder. Selv om EØF-traktaten oprindelig ikke indeholdt bestemmelser om menneskerettigheder, har Domstolen konsekvent anerkendt, at de grundlæggende rettigheder udgør en integrerende del af Fællesskabets retsorden, og dermed sikret, at der tages fuldt hensyn til menneskerettighederne i retsplejen. Denne retspraksis er gradvis blevet opbygget fra 1969 under henvisning til medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og til internationale traktater om beskyttelse af menneskerettighederne, som medlemsstaterne har været med til at udarbejde, eller som de har undertegnet. I denne forbindelse er den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af særlig betydning. Domstolens meget omfattende retspraksis afspejles nu i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. Domstolens retspraksis har bekræftet, at pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder gælder både for EU-institutionerne og for medlemsstaterne på EF-rettens område. 13

14 Den Europæiske Ombudsmand Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave består i at undersøge tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner. Han får først og fremmest kendskab til disse sager gennem klager indgivet til ham af europæiske borgere. Desuden er han bemyndiget til at foretage undersøgelser på eget initiativ. En del af disse klager og undersøgelser angår spørgsmål vedrørende forsvar for menneskerettighederne, navnlig retten til ytringsfrihed og ikke-diskrimination. Muliggøre demokratisk overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet Denne beretning foregiver ikke at besvare alle spørgsmål. Den er kun et aspekt af ansvarligheden over for offentligheden, og formålet med den er at bidrage til at muliggøre demokratisk overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet. Rådet mener, at dialogen med Europa- Parlamentet vedrørende menneskerettighedsspørgsmål skal videreføres aktivt. Det værdsætter den store viden og det betydelige engagement, der kommer til udtryk i Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne. Sammen med Rådet og Kommissionen er Europa-Parlamentet en vigtig deltager i fastlæggelse og gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik. I årenes løb har Europa-Parlamentet indtaget en ledende rolle i arbejdet for at sikre menneskerettighederne en fremtrædende plads på EU's dagsorden. Dette skyldes i vid udstrækning Europa-Parlamentets særlige rolle og den stærke interesse, som EP og mange af dets medlemmer traditionelt har haft for menneskerettigheder. Europa-Parlamentets beføjelser er gradvis blevet udvidet, navnlig ved Maastricht-traktatens og Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse. Åbenhed og dialog med det civile samfund Denne beretning tager sigte på at skabe større åbenhed i EU's menneskerettighedspolitik, både i forhold til Europa-Parlamentet og i forhold til det civile samfund i bred forstand. Den er skridt hen imod en åben dialog med den interesserede offentlighed og med offentlige myndigheder inden for og uden for EU. Endvidere bliver oplysninger om EU's arbejde på menneskerettighedsområdet gradvis mere tilgængelige via EU's websted og andre elektroniske 14

15 kilder 1. Rådet vil fortsætte sin indsats for større åbenhed om sine aktioner på menneskerettighedsområdet. I den forbindelse vil Rådet i samarbejde med Kommissionen undersøge mulighederne for at gøre EU-debatforummer vedrørende menneskerettigheder, der samler repræsentanter for ikke-statslige organisationer (ngo'er), europæiske institutioner, regeringer og akademiske kredse, mere effektive. Kapitel omtaler disse forummer vedrørende menneskerettigheder mere udførligt. EU har også givet tilsagn om at styrke ngo'ernes stilling i internationale organisationer, hvor EU forsvarer retten til adgang for etablerede ngo'er, og i tredjelande, hvor EU arbejder for at styrke civilsamfundets og ngo'ernes rolle i demokratiserings- og udviklingsprocessen, således at de både kan deltage, virke som igangsættere og nyde godt af processen. EU er overbevist om, at regeringernes arbejde gavnes betydeligt af dialog og samarbejde med civilsamfundet. Den vil derfor fortsætte sin egen værdifulde dialog med ngo'erne og også fortsætte med at yde omfattende støtte til ngo'er og til styrkelse af det civile samfund forskellige steder i verden. 2. MENNESKERETTIGHEDER INDEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION Dette kapitel har ikke til hensigt at behandle situationen i hver medlemsstat. Det giver en oversigt over EU's politik og aktiviteter i forbindelse med en række spørgsmål vedrørende menneskerettigheder inden for EU og oplysninger om den seneste udvikling og de største udfordringer Chartret om grundlæggende rettigheder Proklamationen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på Det Europæiske Råds møde den 7. og 8. december 2000 i Nice udgjorde et stort skridt fremad for De Femten med hensyn til fastlæggelsen af et fundament af fælles værdier. 1 Jf. bilag 20 for andre relevante websteder. 15

16 Denne proklamation er det første resultat af den beslutning, der blev taget af Det Europæiske Råd den 3. og 4. juni 1999 i Köln, hvor stats- og regeringscheferne blev enige om nødvendigheden af at udarbejde et EU-charter om grundlæggende rettigheder med henblik på tydeligt at nedfælde disse rettigheders overordnede betydning og rækkevidde for unionsborgerne. Udkastet til chartret blev udarbejdet af et ad hoc-udvalg på 62 medlemmer, kaldet "forsamlingen", under formandskab af Roman HERZOG, tidligere præsident for Forbundsrepublikken Tyskland: 15 befuldmægtigede for medlemsstaternes stats- eller regeringschefer 1 befuldmægtiget for Kommissionen 16 medlemmer af Europa-Parlamentet 30 medlemmer af de nationale parlamenter. Som observatør blev ligeledes inviteret to repræsentanter for De Europæiske Fællesskabers Domstol og to repræsentanter for Europarådet, hvoraf den ene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Ombudsmand blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter. Kandidatlandene blev hørt af forsamlingen. Princippet om offentlige høringer og om åbenhed i drøftelserne, der bl.a. har udmøntet sig i åbningen af et internetsted, gjorde det muligt at knytte repræsentanter for det civile samfund tæt til udarbejdelsen af dette charter (forelæggelse af skriftlige bemærkninger, deltagelse i høringer i forsamlingen). Drøftelserne, der blev indledt i december 1999, afsluttedes den 2. oktober Chartret blev proklameret højtideligt af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet i fællesskab på Det Europæiske Råds møde den 7. og 8. december 2000 i Nice. Det er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende 1. Det Europæiske Råd ønskede, at chartret skulle formidles til EU's borgere i videst muligt omfang. 1 EFT C 364 af

17 Chartret indeholder de rettigheder og principper, der skal respekteres af Den Europæiske Union og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten. Forsamlingen har udarbejdet korte artikler, og den har tilstræbt at gøre formuleringerne let forståelige for borgerne. National lovgivning og praksis samt fællesskabsretten danner rammen for iværksættelsen af de principper, der er nedfældet i chartret. Chartrets tekst begynder med en præambel, og de 54 artikler er ordnet i syv "kapitler", hvis overskrifter gengiver de grundlæggende værdier, som EU fremmer: værdighed (artikel 1 til 5), friheder (artikel 6 til 19), ligestilling (artikel 20 til 26), solidaritet (artikel 27 til 38), borgerne i Unionens medlemsstater (artikel 39 til 46) og retfærdighed (artikel 47 til 50), suppleret af et teknisk kapitel med generelle bestemmelser, der fastsætter chartrets sammenhæng med eksisterende lovgivning, navnlig med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK). De rettigheder, der er indeholdt i chartret, kan opdeles i fire kategorier: * rettigheder og friheder samt proceduremæssig beskyttelse, således som de fremgår af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. De omhandlede rettigheder er borgerlige og politiske rettigheder såsom proceduremæssig beskyttelse, lighedsprincippet, respekt for privatlivet samt de rettigheder, der følger af de vigtigste borgerlige rettigheder såsom pressefrihed, samvittighedsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed. Disse rettigheder og friheder er i dag en del af fællesskabsretten som generelle principper i fællesskabsretten i henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis. De gælder altså allerede nu for medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne. * de rettigheder, der er forbeholdt unionsborgerne. Disse rettigheder er navnlig indeholdt i anden del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), der har overskriften "Unionsborgerskab". Det drejer sig om bestemmelser om valglovgivning, der er specifik for EU (valgret ved kommunale valg og til Europa-Parlamentet), fælles diplomatisk beskyttelse, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet samt til at henvende sig til ombudsmandsinstitutionen. 17

18 * økonomiske og sociale rettigheder, som svarer dels til bestemmelserne i arbejdsretten, såsom organisationsret, strejkeret, ret til en minimumsløn, ret til erhvervsuddannelse, handicappede personers ret til erhvervsmæssig integration, dels til bestemmelserne i sociallovgivningen, såsom social beskyttelse eller ret til behandling. * de "moderne" rettigheder, såsom beskyttelse af personoplysninger eller rettigheder i forbindelse med bioetik, er egentlig ikke nye og tager sigte på at tage udfordringerne op i forbindelse med den nuværende og fremtidige udvikling af informationsteknologierne eller gensplejsning. Chartret imødekommer ligeledes på et andet plan kravene om åbenhed og upartiskhed i EU-administrationen og fastslår retten til aktindsigt og retten til god forvaltning. Chartret er et dokument, der ikke ændrer retsreglerne, og som: ikke skaber nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ikke ændrer de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne, ikke ændrer de klagemuligheder eller den retlige struktur, der allerede er fastlagt i traktaterne, ikke skaber nogen ny forpligtelse for medlemsstaterne, idet de nævnte rettigheder er en gentagelse af allerede eksisterende forpligtelser i henhold til internationale konventioner og fælles forfatningsmæssige traditioner. Spørgsmålet om chartrets juridiske rækkevidde vil blive behandlet på et senere tidspunkt 1 i overensstemmelse med konklusionerne fra Köln. Erklæringen om EU's fremtid i bilaget til Nice-traktaten nævner chartrets status 2 blandt de punkter, der skal gøres til genstand for en bred offentlig debat med henblik på forberedelsen af regeringskonferencen i Det Europæiske Råd i Nice, formandskabets konklusioner, punkt I.2. EFT C 364 af

19 For EU's borgere og kandidatlandene er chartret om grundlæggende rettigheder et referencedokument, der giver dem mulighed for at kende deres rettigheder og de værdier, som Unionen bygger på Racisme og fremmedhad Indledning Alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling er af afgørende betydning for, at demokratiske samfund kan fungere. Derfor er bekæmpelsen af racisme, racediskrimination og fremmedhad et centralt element i Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik. Siden 1997, som blev gjort til Det Europæiske År mod Racisme, er der på europæisk plan navnlig blevet vedtaget en række foranstaltninger med henblik på at skabe en større bevidsthed om denne svøbe og styrke beskyttelsen af personer mod racistiske handlinger, racediskrimination og fremmedhad. 19

20 Den seneste udvikling med hensyn til EU's vigtigste retlige rammer for bekæmpelse af racisme Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, betegnede en vigtig udvikling i bestræbelserne for at fremme og beskytte menneskerettighederne på europæisk plan, idet den fastlagde nye rammer for fællesskabsinstitutionernes vedtagelse af foranstaltninger på dette område sideløbende med medlemsstaternes egne bestræbelser. Den mulighed, som EU med artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union fik for at kunne indføre sanktioner (herunder suspendere stemmerettigheder) mod stater, som groft og vedvarende krænker menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, blev styrket gennem Nice-traktaten, der blev vedtaget i februar I henhold til Nice-traktaten skal der vedtages foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder, som EU er baseret på. Vedtagelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgjorde et vigtigt skridt i bestræbelserne for at styrke beskyttelsessystemet for menneskerettighederne på EU-plan. De rettigheder, der er opført i chartret (bortset fra dem, der er direkte knyttet til unionsborgerskabet), anerkendes generelt for alle personer uanset deres nationalitet eller bopæl. Et helt kapitel (kapitel III) er koncentreret om ligestilling: artikel 20 fastlægger, at alle er lige for loven, og artikel 21 forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. EU-lovgivning Amsterdam-traktaten indførte en ny artikel 13 i EF-traktaten, der for første gang giver Kommissionen beføjelser til at forelægge forslag til retsakter til bekæmpelse af racediskrimination. 20

21 I november 1999 foreslog Kommissionen en pakke foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel 13 bestående af to direktiver og et handlingsprogram. Det første direktiv vedrører ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse og fastlægger en bindende ramme for forbud mod direkte eller indirekte racediskrimination i EU (navnlig inden for beskæftigelse, social beskyttelse og social sikring, sociale ydelser, uddannelse samt levering af varer og tjenesteydelser). Det fastslår ligeledes, at EU er en ivrig forkæmper for kvinders rettigheder i erkendelse af, at diskrimination på grund af etnisk oprindelse kan påvirke kvinder og mænd forskelligt, og at kvinder ofte er ofre for dobbelt diskrimination. Dette direktiv skal være indarbejdet i medlemsstaternes nationale lovgivninger inden den 19. juli Fra 2005 skal Kommissionen hvert femte år udarbejde en beretning om anvendelsen af dette direktiv med en vurdering af de trufne foranstaltningers virkninger for kvinder og mænd. Den 27. november 2000 blev der vedtaget et andet direktiv om generelle rammebestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (Rådets direktiv 2000/78/EF). Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling ( ) blev vedtaget den 27. november 2000 med det formål at støtte og supplere den indsats, der ydes på EFplan og i medlemsstaterne for at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Med et budget på omtrent 100 mio. EUR koncentrerer programmet sig om følgende tre områder: analyse af forskelsbehandling og de faktorer, der fører hertil, bl.a. gennem undersøgelser og udarbejdelse af indikatorer og referencegrundlag, samt vurdering af de vedtagne foranstaltninger; styrkelse af kapaciteten til at bekæmpe forskelsbehandling ved at tilskynde organisationer i forskellige lande til at udveksle oplysninger og god praksis, og ved at støtte europæiske netværk af ngo'er, der er involverede i bekæmpelsen af forskelsbehandling, og endelig øget bevidstgørelse om forskelsbehandling. 21

22 Integrering af bekæmpelsen af racisme og dobbelt diskrimination Sideløbende med at implementere artikel 13 har EF givet integreringen af antiracismeaspektet i alle politikker ("mainstreaming") prioritet. Indtil nu har dette vist sig særlig effektivt i EU s eksterne relationer og internt i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og i forbindelse med initiativer inden for uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomspolitik. En arbejdsgruppe med repræsentanter for forskellige tjenestegrene i Kommissionen evaluerer EU s politikker og programmer og arbejder på at identificere måder, hvorpå disse politikker kan gives større gennemslagskraft i kampen mod racisme. Dette er lykkedes på en række politik- og programområder. De Forenede Nationer har ved flere lejligheder erkendt, at køns- og racediskrimination ofte krydser hinanden og lægger hindringer i vejen for, at kvinder kan nyde godt af deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Dette aspekt er blevet indarbejdet i de bestræbelser, der på EU-plan udfoldes for at bekæmpe racisme. Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet i 1997 med det formål at give Fællesskabet og medlemsstaterne objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan om racisme og fremmedhad, har for nylig etableret et europæisk informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen) bestående af forskningscentre, ikke-statslige organisationer og specialiserede centre, der er aktive på dette område. Kommissionen er i færd med at undersøge muligheden for at indlede et uformelt samarbejde med kandidatlandene om udveksling af erfaringer, kompetencer og god praksis. 22

23 2.3. Asyl og migration Kommissionen offentliggjorde en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ("resultattavlen"), med et præcist lovgivningsprogram for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som blev ajourført den 23. maj Denne meddelelse indeholder et kapitel om asyl og indvandring. I overensstemmelse med kriterierne i artikel 63 i TEF og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors har Kommissionen behandlet spørgsmålene under fire overordnede overskrifter: Partnerskab med hjemlandene En fælles europæisk asylpolitik Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere Forvaltning af indvandrerstrømme Disse fire elementer, der er tæt forbundne, er blevet grundigt behandlet af Kommissionen, som har lagt særlig vægt på de humanitære aspekter og på fuld overholdelse af de menneskerettighedsbaserede principper, som følger af den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale normer. Som det blev nævnt i Tammerfors er den europæiske integration fast forankret i menneskerettigheder, demokratiske institutioner og retssamfund. 1 KOM(2001) 278 endelig. 23

24 A. Partnerskab med hjemlandene En gruppe på højt plan vedrørende asyl og migration er i færd med at gennemføre handlingsplaner for følgende lande/regioner: Marokko, Afghanistan, Pakistan, Sri Lanka, Somalia, Albanien og det vestlige Balkan. Disse handlingsplaner bygger på iværksættelse af dialog, samarbejde og partnerskab med de pågældende lande, idet det erkendes, at særlige omstændigheder, og dermed menneskerettighedsspørgsmål, der skyldes politiske, geografiske og samfundsøkonomiske forhold i hvert af disse lande, har betydning for behandlingen af asylansøgninger og migrationsspørgsmål. Kommissionen er i gang med det administrative arbejde, der er nødvendigt for at gennemføre en budgetbevilling på 10 mio. EUR til støtte for handlingsplanerne. I handlingsplanerne tages der også hensyn til transitlande og -regioner. Endvidere har Kommissionen efter de tragiske begivenheder i Dover sidste år, hvor 58 illegale kinesiske indvandrere mistede livet, indledt omfattende drøftelser på alle niveauer med de kinesiske myndigheder med henblik på at kontrollere menneskehandel og -smugling fra Kina. Dette finder sted på baggrund af den generelle dialog med Kina om menneskerettigheder. B. En fælles europæisk asylpolitik I november 2000 forelagde Kommissionen meddelelsen "På vej mod en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl". Formålet med meddelelsen var at sætte gang i en debat i Fællesskabet om udsigterne på længere sigt for en fælles asylprocedure og en ensartet status. 24

25 Derudover arbejder Kommissionen for øjeblikket med følgende forslag på området: et direktiv om minimumsstandarder for asylprocedurer (under drøftelse i Rådet) 1 et direktiv om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere (under drøftelse i Rådet) 2 en forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Formålet er at opstille klare og objektive regler, der skal følges (endnu ikke godkendt af Kommissionen). Der er ved at blive udarbejdet lovgivning vedrørende: minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres opnåelse af status som flygtninge (baseret på artikel 63, nr. 1, litra c), i TEF). minimumsstandarder for personer, der i øvrigt har behov for international beskyttelse (baseret på artikel 63, nr. 2, litra a), i TEF). På asylområdet har børn været genstand for særlig opmærksomhed. Kommissionen har i alle forslag i henhold til Amsterdam-traktaten indsat særlige bestemmelser om uledsagede mindreårige. 1 2 KOM(2000) 578 af 20. september KOM(2001) 181 af 3. april

26 Endelig er det relevant at understrege, at Rådet allerede har godkendt: et direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og følger heraf 1. Dette er et omfattende humanitært initiativ, der yder hjælp til folk, som er i fare. en forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen om, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater 2. Formålet er udelukkende at lette gennemførelsen af konventionen, og personlysninger vil blive beskyttet efter de strengeste normer. en beslutning om oprettelse af en europæisk flygtningefond, der kan finansiere modtagelse, integration og frivillig repatriering af flygtninge. De midler, der er til rådighed, beløber sig til 216 mio. EUR mellem 2000 og C. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere Kommissionens målsætning på dette område er at opstille retfærdige og objektive regler for de tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på en medlemsstats område, og sikre, at de i overensstemmelse med fællesskabslovgivning og national lovgivning har rettigheder, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere, både med hensyn til ophold og rettigheder, der følger af opholdet, samt at de nyder samme retsbeskyttelse. Kommissionen har forelagt et direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge 4, og den er i færd med at færdiggøre et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed EFT L 212 af EFT L 316 af EFT L 252 af EFT C af

27 Et direktiv om ret til familiesammenføring, der også gælder for anerkendte flygtninge, er under drøftelse i Rådet 1. I direktivforslaget fastsættes det, at der skal tages hensyn til børns tarv i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder. Endvidere tilsigter forslaget at overholde påbuddet i chartret om grundlæggende rettigheder, hvorefter "ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser". Et tredje instrument vil i fremtiden dække ophold i forbindelse med uddannelse, erhvervsuddannelse eller ulønnet beskæftigelse. D. Forvaltning af indvandrerstrømme Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2000 en meddelelse om en indvandringspolitik i EU 2, hvori der redegøres for behovet for at tage hensyn til alle aspekter af en fremtidig indvandringspolitik. Ovennævnte direktiver er de første elementer i en sådan politik. Kommissionen er ligeledes optaget af de menneskerettighedsspørgsmål, der opstår i forbindelse med menneskehandel og menneskesmugling, og har til hensigt inden udgangen af 2001 at forelægge en meddelelse om den fælles indsats til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring. I december 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse om bekæmpelse af menneskehandel og om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Meddelelsen er ledsaget af et forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel 3. Kommissionen vil fortsat sikre, at der i fremtidige juridiske instrumenter indsættes bestemmelser, som omhandler forholdene for kvinder og børn. Den vil desuden om nødvendigt sørge for, at der over Odysseus-programmet og Den Europæiske Flygtningefond stilles økonomiske midler til rådighed for kvinder og mindreårige blandt flygtningene, som er særligt sårbare KOM(2000) 624 af 10. oktober KOM(2000)757 af 22. november KOM(2000) 854 endelig. 27

28 Endelig har Rådet vedtaget et direktiv, der fastlægger de nærmere retningslinjer for anvendelsen af Schengen-gennemførelseskonventionens artikel 26 om transportvirksomheders ansvar (endnu ikke offentliggjort, men vedtaget af Rådet den 27. juni 2001). Endnu et initiativ om ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold på EU's område er genstand for intense drøftelser i Rådet. E. Kvinders og børns særlige behov (jf. punkt C ovenfor (familiesammenføring)) På migrationsområdet er opmærksomheden i særlig grad blevet rettet mod børn. Kommissionen har i samtlige sine forslag i henhold til Amsterdam-traktaten indsat særlige bestemmelser om uledsagede mindreårige. For så vidt angår beskyttelsen af kvinder lægger Kommissionen i direktivudkastet om retten til familiesammenføring særlig vægt på forholdene for kvinder, der er ofre for vold i hjemmet. Kvinder, der får indrejsetilladelse som led i familiesammenføring, bør ikke frygte udsendelse fra værtslandet, hvis de forlader deres hjem for at undslippe vold. En specifik bestemmelse beskytter også enker samt fraskilte og forstødte kvinder, som kan blive bragt i en vanskelig situation, hvis de vender tilbage til deres hjemland Menneskehandel Menneskehandel omfatter fremgangsmåder, som helt klart er en krænkelse af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed. Menneskehandel omfatter ikke blot seksuel udnyttelse, men også udnyttelse af arbejdskraft under forhold, der nærmer sig slaveri. Ofrene udsættes for vold, voldtægt, legemsbeskadigelse og ekstrem grusomhed samt andre former for pres og tvang. Det er blevet påvist, at de grundlæggende årsager til menneskehandel er fattigdom, arbejdsløshed, manglende uddannelse og manglende ligestilling mellem kønnene. Navnlig kvinder og børn er sårbare i forbindelse med menneskehandel. 28

29 Artikel 5, 24 og 32 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder er navnlig relevante i forbindelse med menneskehandel. I artikel 5 hedder det, at ingen må holdes i slaveri eller pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Det hedder endvidere, at menneskehandel er forbudt. I chartrets artikel 24 hedder det, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel, og i artikel 32 forbydes børnearbejde. Den 13. december undertegnede alle Den Europæiske Unions medlemsstater og Kommissionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og konventionens to protokoller om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, samt om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen. Konventionen og protokollerne træder i kraft 90 dage efter, at den 40. signatarstat har ratificeret dem. Protokollen om menneskehandel omfatter ikke blot foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, men også foranstaltninger til beskyttelse af ofrene for menneskehandel. Med hensyn til det strafferetlige samarbejde mellem politi- og retsmyndigheder vedtog Kommissionen den 21. december 2000 en rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel. Forslaget tager sigte på at fastlægge fælles definitioner og fælles strafudmåling for meget alvorlige tilfælde af menneskehandel. Fælles definitioner og strafudmåling vil med tiden danne udgangspunkt for en styrket retshåndhævelse og et styrket retligt samarbejde. Rådet nåede den 28. maj 2001 til principiel enighed med forbehold af yderligere drøftelser om specifikke detaljer og Europa-Parlamentets udtalelse, men den endelige vedtagelse har endnu ikke fundet sted. 29

30 Den maj 2001 lancerede Kommissionen det europæiske forum for forebyggelse af organiseret kriminalitet. Spørgsmålet om menneskehandel blev drøftet i en af forummets workshops. Workshoppen nåede til den konklusion, at den bør fortsætte sit arbejde og søge at fastlægge konkrete og målrettede foranstaltninger for at hindre menneskehandel med fokus på ofrene for menneskehandel. Den 28. juni 2001 vedtog Rådet endvidere en afgørelse om indførelse af anden fase af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for personer med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn: Stop II-programmet. I løbet af den første femårsperiode ydede Stop-programmet støtte til i alt 85 projekter, og Stop II-programmet vil åbne mulighed for en fortsat støtte til projekter til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel Europa-Parlamentets betænkning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2000) Efter proklamationen af EU-chartret om grundlæggende rettigheder vedtog Europa-Parlamentet den 5. juli 2001 en betænkning, som analyserer situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i EU i 2000 med udgangspunkt i de rettigheder, der er fastsat i chartret. Betænkningen er udarbejdet af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Udvalgets ordfører var Thierry Cornillet. Betænkningen følger den model, som chartret er opbygget efter, og inddeler rettighederne i seks separate kapitler: 1. Respekten for den menneskelige værdighed 2. Friheder 3. Respekten for ligestilling mellem borgerne 4. Solidaritet 5. Unionsborgerskab 6. Retfærdighed i retssystemet Hvert kapitel indeholder en oversigt over de vigtigste retsakter på hvert enkelt område, en oversigt over den nuværende situation i medlemsstaterne, som bygger på rapporter fra Europarådet, ngo'er og andre organisationer, samt en række henstillinger. Betænkningen 30

31 omhandler områder såsom menneskehandel, beskyttelse af privatlivet, retten til asyl, tredjelandsstatsborgeres rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, mv. Den fuldstændige betænkning (A5-0223/2001) findes på Europa-Parlamentets websted ( Menneskerettighederne og erhvervslivet EU lægger stor vægt på fremme af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsliv og handel og søger at engagere alle arbejdsmarkedets parter i bestræbelserne på at forbedre respekten for menneskerettighederne, herunder sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og arbejdstagerrettigheder, for at opnå en mere bæredygtig og retfærdig udvikling. Det Europæiske Fællesskabs aftaler med tredjelande - f.eks. Cotonou-aftalen med AVS (Afrika, Vestindien og Stillehavslandene) - indeholder bestemmelser om samarbejde på områderne handel og centrale arbejdsstandarder. Desuden har EF sit eget instrument i den "sociale ansporende bestemmelse" under den generelle præferenceordning, som åbner mulighed for at give tillægspræferencer til lande, der overholder visse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) normer. Komissionens meddelelse om Den Europæiske Unions rolle i forbindelse med fremme af menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande og Rådets konklusioner om dette spørgsmål (af 25. juni 2001) understreger betydningen af at pege på muligheder inden for andre EF-politiske områder for at udvikle politikker og initiativer, der kan fremme respekten for menneskerettigheder og demokratisering, bl.a. gennem styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar. Rådet opfordrer til en styrket international dialog om forholdet mellem handel og social udvikling, herunder grundlæggende arbejdsmarkedsnormer, idet ILO's centrale rolle anerkendes. 31