En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester."

Transkript

1 Artikel til Den Alternative Velfærdskommissions 2. rapport Timebanker - et redskab til social integration Af Per Bach, projektkoordinator for timebankprojektet i Urbanområdet i Århus En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester. Timebanker har i lande som England og USA vist sig at være et godt værktøj til at afhjælpe sociale problemer for beboerne i udsatte lokalområder eller for udsatte grupper af mennesker. Systemerne skaber sociale netværk, er med til at øge den sociale integration og til at opbygger social kapital. En af timebankmetodens store styrker er, at den kan afdække de ressourcer som findes blandt udsatte. Det er ressourcer, der ofte ikke regnes for at have værdi i markedsmæssig sammenhæng, men som når de aktiveres, er til gavn for disse grupper selv og for samfundet som helhed. Ikke mindst de gode udenlandske erfaringer gør, at timebankmetoden vil være et oplagt redskab at bruge i Danmark, i indsatsen for at integrere socialt udsatte og for at bevare et velfærdssamfund. Timebank systemet - oprindelse og udbredelse Timebankideen stammer fra USA, hvor borgerretsadvokaten Edgar Cahn iværksatte det første Time Dollars projekt i midten af 1980'erne. Der er nu over 250 projekter i USA, som involverer tusindvis af mennesker i alle aldre og i et bredt spekter af lokalsamfund. Ideen er siden spredt sig til 15 forskellige lande. Der findes bl.a. timebanker i England, Japan, Tyskland, Frankrig, Slovakiet, Kina og Syd Korea. der er for øjeblikket planer om at starte timebanker i bl.a. New Zealand, Holland og Danmark. I England alene er siden 1998 dannet 73 timebanker og 45 nye er på vej. Systemet har været så succesfuldt i England, at den engelske labour regering i april 2005 har taget timebanker med som en del af deres social- og arbejdsmarkedspolitiske program Independence, Well-being and Choice. I England tillader myndighederne, at medlemmer af timebanker "tjener timer", uden at de bliver modregnet i deres sociale ydelser. Og i England og USA er systemerne fritaget for skat. Hvordan fungerer det i praksis Timebanker organiseres som en medlemsforening og har typisk mellem 50 og 200 medlemmer. I timebanken tjener deltagere timer ved at hjælpe andre eller ved at hjælpe i deres lokalsamfund. Man sætter sine timer i Timebanken. De optjente timer kan de hæve når de selv ønsker hjælp fra de andre deltagere i timebanken. For hver time man hjælper kan man selv få en times hjælp tilbage, og alles tid har samme værdi - en time er en time. Et medlem i timebanken kan trække på alle de former for ydelser og kunnen, som de andre medlemmer stiller til rådighed. Timebanken fungerer som et lokalt informationssystem og som et lokalt netværk, man kan stole på. Gennem timebanken kan man hele tiden finde ud af hvem der kan hvad, hvem der er til rådighed hvornår, og hvem der har specielle behov. Timebanken administreres af et antal fastansatte medarbejdere, som registrere alle udvekslingerne, der foregår i timebanken i et computer system, og som sørger for at alle deltagere jævnligt modtager et kontoudtog med deres skyld og tilgodehavende. Alle deltagere interviewes når de melder sig ind, og de skal sørger for at tilvejebringe referencer for sig selv.

2 Alle har mulighed for både at modtage og give hjælp, og kan på den måde blive en værdifuld og aktiv del af det lokale netværk, der kommer til at ligne en ny slags udvidet familie. De ydelser der udveksles i en timebank er almindelige vennetjenester og nabohjælpsydelser som f.eks. hjælp til at oversætte breve, at spise sammen, passe kæledyr, købe ind for hinanden og tilbyde transport, lektiehjælp eller bare at lytte. Timebanker oprettes hovedsageligt i socialt og økonomisk dårligt stillede områder, og dermed giver de dem, der mest har brug for det, mulighed for at få assistance og services og at udveksle deres egne kompetencer. Timebankens primære formål er at skabe de bedst tænkelige betingelser for at social udveksling og netværksdannelse kan finde sted. Udenlandske erfaringer. Selv om timebankideen kun er ca. 20 år gammel har systemet allerede bevist sin styrke i forbindelse med at integrere socialt udsatte. Forsker Gill Seyfang har foretaget en national evaluering timebankerne i England (Seyfang, Smith The time of our lives, 2002). Evalueringen understreger timebanksystemets store force sammenlignet med andre former for social indsats og frivilligt socialt arbejde at det kan involvere mennesker fra samfundets mest udsatte grupper: Syge, etniske mindretal, bistandsklienter, ældre mm.. 2/3 af timebankernes medlemmer kommer fra disse grupper. Evalueringen viste også, at 75% af timebankdeltagerne deltager for at møde nye mennesker og få nye venner. Blot 25% deltager, fordi de kan tjene timer, som de kan anvende til at få hjælp i timebanken. Det understreger systemets samfundsnyttige egenskab som netværksskraber, og at det er det sociale, der er drivkraften for at deltage i en timebank. Timebankerne skaber social kapital, også blandt de udsatte grupper, bl.a. fordi deltagerne får en højere grad af selvværd og en bedre mental sundhedstilstand, når de bliver mere aktive og sociale samt belønnes og værdsættes for det, de nu engang kan bidrage med. I USA har sundhedsforsikringsselskabet Elderplan Jewish Health System i Washington oprettet deres egen timebank for ældre. En evaluering af timebanken (An Evaluation of Elderplan s Time Dollar Model, 2002) har vist, at deltagelse i timebanker øger ældres deltagelse i lokalsamfundet og øger deres psykiske velvære og livskvalitet, hvilket kan afstedkomme et forbedret helbred. Det er også en af årsagerne til at Elderplan tilbyder at medlemmerne kan betale 25% af forsikringspræmien med de timer de tjener i timebanken. Evalueringen giver i øvrigt også et godt eksempel på at timebanker kan finde ressourcer hos mennesker der ellers ikke ser ud til at have nogen. En blind 86 årig kvinde ville gerne deltage i Elderplans timebank. Men hun var meget ked af at hun ikke havde oget hun kunne tilbyde at hjælpe med i timebanken. Umiddelbart så det ikke ud som om, hun havde noget at tilbyde i timebanken. Sammen med personalet fandt hun dog ud af, at hun kunne fungere som telefon-ven for ensomme i lokalområdet. På den måde kunne hun selv få mulighed for at give noget tilbage og dermed yde et værdifuldt og værdsat bidrag til lokalsamfundet. I Rushey Green, i det sydøstlige London har man opbygget en timebank omkring to lægeklinikker. Lægen Richard Byng fik ideen til timebanken fordi han følte, han ikke havde tid til at udføre sit professionelle arbejde. Han blev ofte opsøgt af mennesker, der egentlig ikke havde behov for lægehjælp, men som blot var ensomme og derfor havde brug for at snakke. Når han kiggede ud i sit

3 venteværelse så han at det var fuld af den slags mennesker. Så hvorfor ikke lade disse mennesker kurere hinanden ; snakke sammen. Gennem timebanken støttes nogle af de mest sårbare patienter med hjemmehjælp, hjælp til at huske og at møde op til lægeaftaler, samt hjælp til andre ikke lægelige ydelser. En evaluering af timebanken (Keeping the GP away, NEF, 2002) viser bl.a., at systemet har givet mange af medlemmerne nogen at tale med og sørget for, at de kommer ud af deres hjem. Det har i øvrigt forbedret deltagernes sociale netværk og har været med til at øge forståelse og tolerance over for sygdomme som f.eks. depression og psykiske ubalancer. Og så har timebanken givet Richard Byng så mere tid til at udføre sit professionelle arbejde. Eksemplet viser at man kan finde nye løsninger på problemer, hvis man opfatte mennesker som ressourcer i stedet for byrder. I Gloucester i England har timebanken et projekt i samarbejde med fængslet i Gloucester, hvor fangerne sætter gamle cykler i stand, som derefter doneres til 3. verdens lande. De indsatte kan på den måde tjene timer, som de kan give til deres familier, som så kan bruge timerne på at få hjælp gennem timebanken. Timerne kan også doneres til foreningen Ofre for kriminalitet. En del af projektet var oprettelsen af et Besøgscenter i fængslet. Centret er også medlem af timebanken og tjener timer ved at arrangere studiebesøg for lokale skoler Som et led i kriminalforebyggelsen får de på den måde mulighed for at se: Hvordan fængselslivet er i virkeligheden. Fangernes arbejde for timebanken er med til at øge deres livskvalitet og samtidig giver det dem en mulighed for at danne nye netværk, som kan hjælpe dem tilbage i samfundet efter løsladelsen. I Gloucester samarbejder timebanken også direkte med fængselsmyndighederne. Når straffede idømmes samfundstjeneste kan de afsone straffen ved at arbejde i timebanken. I Washington i USA har Time Dollars Institute fået D.C. Superior Court s autorisation til at etableret en timebank Ungdoms Domstol. Her stilles unge førstegangskriminelle for en jury af andre unge kriminelle, i stedet for at de bliver stillet for en dommer. Domstolen har fuldmagt til at idømme samfundstjeneste, rådgivning eller krav om at give undskyldning. De unge førstegangskriminelle kan blive dømt til: Selv at skulle fungere som jury i Ungdomsdomstolen. Newcastle upon Tyne i det nordlige England er et område med en stor andel af etniske beboere. Timebanken her gør et stort arbejde for at involvere og skabe netværk mellem de forskellige etniske grupper og mellem etniske grupper og det øvrige samfund. Bl.a. ved at sørge for at medarbejderstaben og styregruppe består af lokale med både engelsk og anden etnisk baggrund samt ved at bruge lang tid på at opbygge tillid gennem personlig kontakt. Således har timebanken hjulpet grupper fra Pakistan og Bangladesh, der har et medbragt fjendskab, til at få et mere nuanceret syn på hinanden. I timebanken har man også oplevet at religionen var ligegyldig, når man kunne hjælpe hinanden. Således har kristne, jøder og muslimer kunne mødes problemfrit til fællesaktiviteter, hvor de bl.a. har kunnet hjælpe hinanden med håndarbejdsfærdigheder. Timebanken har stort fokus på etniske grupper og på at øge de lokale beboeres kompetencer og muligheder for beskæftigelse. Og timebanken i Newcastle har også nogle få eksempler på at etniske timebankdeltagere har kunnet omsætte de kompetencer de tilbød i timebanken til et regulært arbejde i lokalområdet. I England har London- og Qurant Housing Association har udviklet deres egen timebank, som bl.a. opfordre beboerne til at tage mere ansvar for forbedringer i nabolaget og som i processen er med til at nedsætte udgifter til ikke social opførsel, hærværk, graffiti mm. Unge kan bl.a. tjene timekreditter ved at deltage i workshops om bandevold og om hvordan deres adfærd (positiv og

4 negativ) påvirker lokalsamfundet eller ved at fungere som boldspiltrænere På Sentara hospitalerne i Richmond, Virginia, USA har man en timebank, hvor astmatikere kan tjene timer ved at telefonere til andre astmatikere. Gennem telefonsamtalerne sikrer de sig at den pågældende tager den rette medicin, kender symptomerne på at et astma-anfald er på vej og ved hvordan han eller hun skal forholde sig i tilfælde af et anfald. Hospitalet har over en to årig periode været i stand til at nedsætte udgiften til behandling af astmapatienter med mere end 70 procent. Astmatikerne fik det bedre og havde færre symptomer, og antallet af akutte indlæggelser faldt også betragteligt. I England har den landsdækkende organisation for timebanker Time banks UK gennemført en undersøgelse af, hvilken indflydelse timebanker kan have på ledige og især lediges vej til arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter ledige flygtninge og indvandrere, efterlønnere, unge med problemer i forhold til uddannelse og job, handicappede og mange enlige med deltids-jobs. Undersøgelsen ser nærmere på hvilken indflydelse timebanker kan have på deltagernes selvværd, deres personlige udvikling, deres deltagelse i netværk og deres udvikling af social kapital. I den foreløbige rapport (okt. 2005) kan man se at undersøgelsen viser at: Personer - der i stort omfang er afskrevet af samfundet - præsterer små mirakler. Den tillid og samarbejdsrelation der møder deltagerne i timebanker giver store forbedringer i den enkeltes selvværd, tillid og netværk Social kapital - forstået som et udtryk for den enkeltes evne til at tage kontakt med andre, til at bygge bro til fremmede og til at have tillid - er voksende for deltagere. En konklusion fra undersøgelsen er også, at hvis den offentlige indsats - over for de svageste grupper der er langt fra arbejdsmarkedet - skal lykkes, må det offentlige i praksis anvende den samme tilgang som i timebanker, hvor man tager udgangspunkt i at alle kan bidrage med noget og ser på den enkeltes ressourcer samt ved mere om hvordan man motiverer til igangsætning. Proaktiv deltager i stedet for passiviseret offer (De ubrugte ressourcer) Der er bred enighed om, at alle der kan, også har en pligt til at deltage i bevarelsen af vores velfærdssamfund. Og det er klart at er man sund og rask både fysisk og psykisk, socialt velfungerende, mobil, rimeligt uddannet og taler dansk, så kan de fleste også normalt få det fuldtidsjob, der gør dem til aktiv deltager og bidrager i samfundet. Alle er også enige om, at alle der ikke kan bidrage eller klare sig selv, skal have den hjælp de har behov for. Men er det også sådan, at alle der egentlig gerne vil også kan få lov til at bidrage og deltage? I et forsøg på at værne om og bevare vores velfærdssamfund, har vi fået skabt en række meget stramme regler og love på bl.a. arbejdsmarkeds- og skatteområdet. En stor gruppe af mennesker, som ikke passer ind i eller kan fungere på de almindelige arbejdsmarkedsmæssige vilkår og en 37 timers arbejdsuge, får dog på den måde nogle vanskelig vilkår, for at kunne være aktive deltagere i samfundet. Vi er således med til at placere og fastholde en masse mennesker i en rolle som passive modtagere af hjælp. Det betyder også, at vi er tilbøjelige til, at se på f.eks. ældre, etniske mindretal, handicappede, langtidssyge, efterlønsmodtagere, bistandsmodtagere og andre socialt udsatte som en byrde for samfundet som et problem der skal løses. I dag er vi tilbøjelige til at løse sociale

5 problemer ved at yde massive økonomiske tilskud til f.eks. udsatte lokalområder og grupper af mennesker. Vi har en tendens til at ville professionalisere hjælpen til mennesker i social nød, og fastlægge en rollefordeling, hvor en professionel skal hjælpe en passiv modtager. Den besked vi reelt sender til disse mennesker er: Der er ikke brug for dig. Dette er ikke en måde at gøre tingene på, som styrker sammenhængskraften i vores samfund eller er særlig tilfredsstillende for nogle af parterne. Det er heller ikke en form som på længere sigt skaber nogen rigtig forandring for de mennesker der er tale om, og samtidig vokser regningerne for den sociale indsats for hvert år. Timebankmetoden vender så at sige denne anskuelse på hovedet. Hvor man normalt ofte kun ser på, hvor mange penge man skal bruge på f.eks. at løse sociale problemer i et udsat lokalområde eller blandt en udsat gruppe af menneske - vælger timebankmetoden at se på: hvilke ressourcer der er i lokalsamfundet, som kan aktiveres, så lokalsamfundet eller denne gruppe kan være med til at hjælpe sig selv. Så i virkeligheden er der tale om en stor uudnyttet ressource, - HVIS den får lov til at blive aktiveret og bliver til gavn for disse mennesker selv og for samfundet som et hele. Timebanker er ikke en indsats, der kan erstatte anden social indsats, men det er en metode, der kan være med til at gøre de mennesker man vil hjælpe til aktive medspillere, så samfundet og den pågældende finder ud af at løse problemerne i fællesskab. Timebankens opfinder, Edgar Cahn, kalder denne model Co-production på dansk kan det oversættes til samarbejde. Der er fire vigtigt elementer i Co-production 1. Ressourcer. Vores samfunds virkelige rigdom er dets mennesker. Alle mennesker har ressourcer. Når det drejer om socialt svage mennesker, er der måske ikke tale om ressourcer der kan måles sig eller klare sig på markedsvilkår. Men alle mennesker kan et eller andet der kan være til gavn for fællesskabet (samfundet). 2. Omdefinering af arbejde. Der er brug for at omdefinerer hvad arbejde er. Børneopdragelse, omsorg for ældre, at holde sammen på en familie, at lave aktiviteter i nabolag og lokalområder som får dem til at fungere mm. er også arbejde selv om der måske ikke er tale om arbejde, der kan måles på markedsvilkår så ER det vigtigt arbejde, for at vores samfund kan fungere. 3. Gensidighed. Alle har behov for at give tilbage. Ingen har lyst til at være passive modtagere af hjælp. Der er altså behov for at erstatte en-vejs handlinger med tovejsudveksling. På den måde bliver Du har brug for mig til Vi har brug for hinanden 4. Den sociale kapital. Mennesker har brug for en social infrastruktur, på samme måde som vi har brug for veje, broer forsyningslinier mm. Sociale netværk kræver en fortløbende investering i social kapital, der igen opstår ud af gensidighed, tillid og socialt engagement. For at anvende disse værdier og Edgar Cahns model er vi nødt til: at ændre vores opfattelse af de mennesker, der modtager offentlig hjælp. I stedet for kun at se på dem som et problem, er vi nødt til at se på dem som en ressource og en vigtig del af en fælles løsning. En af de dybeste forudsætninger for at et mennesker kan føle sig godt tilpas føle velfærd er at man føler man har et formål med at være her. Hvis mennesker ikke kan få lov til og mulighed for at bidrage til fællesskabet, med det som de nu engang kan bidrage med, føler de ikke at de har et formål, de mister forbindelsen til - og er ikke længere aktive deltagere i samfundet. Som det, lidt groft sagt, er i dag, er man enten fuldtidsansat på arbejdsmarkedet eller også er man på passiv forsørgelse. Der er ikke mange muligheder for reel deltagelse der imellem. Hvis vi i Danmark ønsker at integrere udsatte; syge, ældre, etniske grupper, arbejdsløse, bistandsklienter mm. og gøre dem til aktive deltagere i at skabe vores velfærdssamfund, må vi også

6 skabe rammer og muligheder for, at de kan få lov til at bidrage, selv om de ikke kan arbejde 37 timer om ugen. Vi er nødt til, også med deres øjne, at se meget bredere på, hvad det er disse mennesker kan og gerne vil bidrage med. Både for at skabe livskvalitet og velfærd for disse mennesker, men også fordi vi ikke kan bevare vores velfærdssamfund kun vha. penge. Skal vi det, er der ikke mange andre muligheder end at foretage besparelser, f.eks. fjerne efterlønnen, øge skattetrykket eller presse en i forvejen hårdt presset arbejdsstyrke til at arbejde mere eller blive længere på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. hvad regeringens Velfærdskommission foreslår. Og spørgsmålet er hvor meget velfærd der er i det...? Et supplerende bud er: At vi er også kan integrere og anvende sociale og menneskelige ressourcer. Set i lyset af de gode udenlandske erfaringer er timebankideen et oplagt eksempel på en metode, der kan bruges i Danmark til dette integrationsarbejde. Et af timebankmetodens ideens grundprincipper er, at alle mennesker har en værdi, og metoden arbejder meget med at identificere og aktivere ressourcer hos mennesker, der ellers ikke anses for at have ressourcer eller hvis ressourcer ikke værdsættes. Timebankmetoden giver således alle, også såkaldt ressourcesvage mennesker mulighed for at bidrage aktivt i udviklingen af deres lokalsamfund. I timebanken får disse mennesker mulighed for at anvende og udvikle deres kunnen og evner på en ny måde, og de får samtidig anerkendelse, for det de nu engang kan. Et lille eksempel fra en engelsk timebank understreger, at timebanker kan aktivere ressourcer, som man ikke har tænkt på har en værdi. Timebanken havde mange ældre medlemmer, der følte sig ensomme og mange etniske medlemmer, der havde svært ved at lære sproget. Timebanken satte de to grupper sammen. De ældre kunne tilbyde udlændingene sprogtræning gennem samtale og de etniske medlemmer kunne til gengæld hjælpe med indkøb små ærinder mm.. I øvrigt havde mange af børnene i timebanken ingen bedsteforældre, så timebanken skabte også kontakt mellem børn og ældre mennesker der kunne fungere som reservebedsteforældre og læse for børnene og lege med dem. Eksemplet viser at ressourcer, som vi ikke regner for noget, kan give et vigtigt bidrag til velfærd og integration. Timebankmetoden har i øvrigt en integrationsfremmende effekt fordi udvekslingen er opgavebestemt og ikke personbestemt. Man behøver således ikke, at modtage hjælp fra den man selv har hjulpet, men vil typisk modtage hjælp fra en tredje person, der kan yde en hjælp af den karakter, som man har behov for. Det gør at timebanken bringer grupper sammen, som normalt ikke blandes, så som unge og ældre mennesker, eller flygtninge og borgere, der har boet i et lokalområde igennem lang tid. Gennem gensidig forståelse nedbrydes barrierer imellem disse grupper. Alt kan ikke købes for penge. I diskussionen om hvordan vi bevarer vores velfærdssamfund er det vigtigt at se på, hvordan vi kan bevarer velfærden på andre måder end vha. penge. Velfærd er ikke kun et spørgsmål om at have mange penge på pensionskontoen. Tryghed er ikke kun økonomisk tryghed. Hvis man reducerer velfærd til: kun at være noget der skal klares vha. økonomi glemmer man, at nogen af de væsentligste værdier, man har brug for, for at føle at man lever i et velfærdssamfund ikke kan købes for penge: Netværk, venskaber og tillid. For at bevare et velfærdssamfund er vi derfor også nødt til at have en høj grad af aktiv social kapital. Derfor er det vigtigt, at prioritere og investerer i aktiviteter og metoder, der kan aktiverer og skabe social kapital.

7 Men det har vi også masser af muligheder for og samtidig har vi masser af skjulte ressourcer. Timebankmetoden er blot et enkelt forslag til, hvordan vi kan aktivere og værdsætter disse sociale ressourcer, i indsatsen for at bevarer velfærdssamfundet - og som de siger i England: Vi har det vi har brug for hvis vi bruger det vi har. Link litteraturhenvisninger Edgar S. Cahn, No more Throw-Away People, Essential Books 2000, ISBN Gill Seyfang, Karen Smith, The time of our lives 2002 An Evaluation of Elderplan s Time Dollar Model, 2002 New Economics Foundation (NEF), Keeping the GP away, 2002 Co-production Research Project Summary findings, Joseph Rowntree Foundation (JRF), okt Charlotte Krolmer & Per Bach, Rapport fra Time Bank studietur til England, sept Det fleste litteraturhenvisninger kan downloades fra eller købes via de nedenstående hjemmesider. Websider med information om timebanker Danmark: England: USA: Per Bach Timebank DK Børupvej 215 B DK-8310 Tranbjerg Denmark tel tel

Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus.

Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus. Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus. Indhold 1. Resume 2. Baggrund, (Time Bank Historie) 3. Projektinformation 3.1 Baggrund

Læs mere

Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer. Per Bach Dansk Center for Byøkologi

Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer. Per Bach Dansk Center for Byøkologi Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer Per Bach Dansk Center for Byøkologi Indhold 1. Hvad er en komplementær valuta? - definitioner 2. Hvordan fungerer det i praksis? 3. Hvilke ydelser kan

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011)

I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011) I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011) Følgende liste er en helt ubearbejdet opsamling af de mange ideer til Exits videre arbejde, som fremkom på en inspirationsdag den 23. juni 2011. Inspirationsdagen havde

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere