En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester."

Transkript

1 Artikel til Den Alternative Velfærdskommissions 2. rapport Timebanker - et redskab til social integration Af Per Bach, projektkoordinator for timebankprojektet i Urbanområdet i Århus En timebank er et socialt udvekslingssystem for nabohjælp og vennetjenester. Timebanker har i lande som England og USA vist sig at være et godt værktøj til at afhjælpe sociale problemer for beboerne i udsatte lokalområder eller for udsatte grupper af mennesker. Systemerne skaber sociale netværk, er med til at øge den sociale integration og til at opbygger social kapital. En af timebankmetodens store styrker er, at den kan afdække de ressourcer som findes blandt udsatte. Det er ressourcer, der ofte ikke regnes for at have værdi i markedsmæssig sammenhæng, men som når de aktiveres, er til gavn for disse grupper selv og for samfundet som helhed. Ikke mindst de gode udenlandske erfaringer gør, at timebankmetoden vil være et oplagt redskab at bruge i Danmark, i indsatsen for at integrere socialt udsatte og for at bevare et velfærdssamfund. Timebank systemet - oprindelse og udbredelse Timebankideen stammer fra USA, hvor borgerretsadvokaten Edgar Cahn iværksatte det første Time Dollars projekt i midten af 1980'erne. Der er nu over 250 projekter i USA, som involverer tusindvis af mennesker i alle aldre og i et bredt spekter af lokalsamfund. Ideen er siden spredt sig til 15 forskellige lande. Der findes bl.a. timebanker i England, Japan, Tyskland, Frankrig, Slovakiet, Kina og Syd Korea. der er for øjeblikket planer om at starte timebanker i bl.a. New Zealand, Holland og Danmark. I England alene er siden 1998 dannet 73 timebanker og 45 nye er på vej. Systemet har været så succesfuldt i England, at den engelske labour regering i april 2005 har taget timebanker med som en del af deres social- og arbejdsmarkedspolitiske program Independence, Well-being and Choice. I England tillader myndighederne, at medlemmer af timebanker "tjener timer", uden at de bliver modregnet i deres sociale ydelser. Og i England og USA er systemerne fritaget for skat. Hvordan fungerer det i praksis Timebanker organiseres som en medlemsforening og har typisk mellem 50 og 200 medlemmer. I timebanken tjener deltagere timer ved at hjælpe andre eller ved at hjælpe i deres lokalsamfund. Man sætter sine timer i Timebanken. De optjente timer kan de hæve når de selv ønsker hjælp fra de andre deltagere i timebanken. For hver time man hjælper kan man selv få en times hjælp tilbage, og alles tid har samme værdi - en time er en time. Et medlem i timebanken kan trække på alle de former for ydelser og kunnen, som de andre medlemmer stiller til rådighed. Timebanken fungerer som et lokalt informationssystem og som et lokalt netværk, man kan stole på. Gennem timebanken kan man hele tiden finde ud af hvem der kan hvad, hvem der er til rådighed hvornår, og hvem der har specielle behov. Timebanken administreres af et antal fastansatte medarbejdere, som registrere alle udvekslingerne, der foregår i timebanken i et computer system, og som sørger for at alle deltagere jævnligt modtager et kontoudtog med deres skyld og tilgodehavende. Alle deltagere interviewes når de melder sig ind, og de skal sørger for at tilvejebringe referencer for sig selv.

2 Alle har mulighed for både at modtage og give hjælp, og kan på den måde blive en værdifuld og aktiv del af det lokale netværk, der kommer til at ligne en ny slags udvidet familie. De ydelser der udveksles i en timebank er almindelige vennetjenester og nabohjælpsydelser som f.eks. hjælp til at oversætte breve, at spise sammen, passe kæledyr, købe ind for hinanden og tilbyde transport, lektiehjælp eller bare at lytte. Timebanker oprettes hovedsageligt i socialt og økonomisk dårligt stillede områder, og dermed giver de dem, der mest har brug for det, mulighed for at få assistance og services og at udveksle deres egne kompetencer. Timebankens primære formål er at skabe de bedst tænkelige betingelser for at social udveksling og netværksdannelse kan finde sted. Udenlandske erfaringer. Selv om timebankideen kun er ca. 20 år gammel har systemet allerede bevist sin styrke i forbindelse med at integrere socialt udsatte. Forsker Gill Seyfang har foretaget en national evaluering timebankerne i England (Seyfang, Smith The time of our lives, 2002). Evalueringen understreger timebanksystemets store force sammenlignet med andre former for social indsats og frivilligt socialt arbejde at det kan involvere mennesker fra samfundets mest udsatte grupper: Syge, etniske mindretal, bistandsklienter, ældre mm.. 2/3 af timebankernes medlemmer kommer fra disse grupper. Evalueringen viste også, at 75% af timebankdeltagerne deltager for at møde nye mennesker og få nye venner. Blot 25% deltager, fordi de kan tjene timer, som de kan anvende til at få hjælp i timebanken. Det understreger systemets samfundsnyttige egenskab som netværksskraber, og at det er det sociale, der er drivkraften for at deltage i en timebank. Timebankerne skaber social kapital, også blandt de udsatte grupper, bl.a. fordi deltagerne får en højere grad af selvværd og en bedre mental sundhedstilstand, når de bliver mere aktive og sociale samt belønnes og værdsættes for det, de nu engang kan bidrage med. I USA har sundhedsforsikringsselskabet Elderplan Jewish Health System i Washington oprettet deres egen timebank for ældre. En evaluering af timebanken (An Evaluation of Elderplan s Time Dollar Model, 2002) har vist, at deltagelse i timebanker øger ældres deltagelse i lokalsamfundet og øger deres psykiske velvære og livskvalitet, hvilket kan afstedkomme et forbedret helbred. Det er også en af årsagerne til at Elderplan tilbyder at medlemmerne kan betale 25% af forsikringspræmien med de timer de tjener i timebanken. Evalueringen giver i øvrigt også et godt eksempel på at timebanker kan finde ressourcer hos mennesker der ellers ikke ser ud til at have nogen. En blind 86 årig kvinde ville gerne deltage i Elderplans timebank. Men hun var meget ked af at hun ikke havde oget hun kunne tilbyde at hjælpe med i timebanken. Umiddelbart så det ikke ud som om, hun havde noget at tilbyde i timebanken. Sammen med personalet fandt hun dog ud af, at hun kunne fungere som telefon-ven for ensomme i lokalområdet. På den måde kunne hun selv få mulighed for at give noget tilbage og dermed yde et værdifuldt og værdsat bidrag til lokalsamfundet. I Rushey Green, i det sydøstlige London har man opbygget en timebank omkring to lægeklinikker. Lægen Richard Byng fik ideen til timebanken fordi han følte, han ikke havde tid til at udføre sit professionelle arbejde. Han blev ofte opsøgt af mennesker, der egentlig ikke havde behov for lægehjælp, men som blot var ensomme og derfor havde brug for at snakke. Når han kiggede ud i sit

3 venteværelse så han at det var fuld af den slags mennesker. Så hvorfor ikke lade disse mennesker kurere hinanden ; snakke sammen. Gennem timebanken støttes nogle af de mest sårbare patienter med hjemmehjælp, hjælp til at huske og at møde op til lægeaftaler, samt hjælp til andre ikke lægelige ydelser. En evaluering af timebanken (Keeping the GP away, NEF, 2002) viser bl.a., at systemet har givet mange af medlemmerne nogen at tale med og sørget for, at de kommer ud af deres hjem. Det har i øvrigt forbedret deltagernes sociale netværk og har været med til at øge forståelse og tolerance over for sygdomme som f.eks. depression og psykiske ubalancer. Og så har timebanken givet Richard Byng så mere tid til at udføre sit professionelle arbejde. Eksemplet viser at man kan finde nye løsninger på problemer, hvis man opfatte mennesker som ressourcer i stedet for byrder. I Gloucester i England har timebanken et projekt i samarbejde med fængslet i Gloucester, hvor fangerne sætter gamle cykler i stand, som derefter doneres til 3. verdens lande. De indsatte kan på den måde tjene timer, som de kan give til deres familier, som så kan bruge timerne på at få hjælp gennem timebanken. Timerne kan også doneres til foreningen Ofre for kriminalitet. En del af projektet var oprettelsen af et Besøgscenter i fængslet. Centret er også medlem af timebanken og tjener timer ved at arrangere studiebesøg for lokale skoler Som et led i kriminalforebyggelsen får de på den måde mulighed for at se: Hvordan fængselslivet er i virkeligheden. Fangernes arbejde for timebanken er med til at øge deres livskvalitet og samtidig giver det dem en mulighed for at danne nye netværk, som kan hjælpe dem tilbage i samfundet efter løsladelsen. I Gloucester samarbejder timebanken også direkte med fængselsmyndighederne. Når straffede idømmes samfundstjeneste kan de afsone straffen ved at arbejde i timebanken. I Washington i USA har Time Dollars Institute fået D.C. Superior Court s autorisation til at etableret en timebank Ungdoms Domstol. Her stilles unge førstegangskriminelle for en jury af andre unge kriminelle, i stedet for at de bliver stillet for en dommer. Domstolen har fuldmagt til at idømme samfundstjeneste, rådgivning eller krav om at give undskyldning. De unge førstegangskriminelle kan blive dømt til: Selv at skulle fungere som jury i Ungdomsdomstolen. Newcastle upon Tyne i det nordlige England er et område med en stor andel af etniske beboere. Timebanken her gør et stort arbejde for at involvere og skabe netværk mellem de forskellige etniske grupper og mellem etniske grupper og det øvrige samfund. Bl.a. ved at sørge for at medarbejderstaben og styregruppe består af lokale med både engelsk og anden etnisk baggrund samt ved at bruge lang tid på at opbygge tillid gennem personlig kontakt. Således har timebanken hjulpet grupper fra Pakistan og Bangladesh, der har et medbragt fjendskab, til at få et mere nuanceret syn på hinanden. I timebanken har man også oplevet at religionen var ligegyldig, når man kunne hjælpe hinanden. Således har kristne, jøder og muslimer kunne mødes problemfrit til fællesaktiviteter, hvor de bl.a. har kunnet hjælpe hinanden med håndarbejdsfærdigheder. Timebanken har stort fokus på etniske grupper og på at øge de lokale beboeres kompetencer og muligheder for beskæftigelse. Og timebanken i Newcastle har også nogle få eksempler på at etniske timebankdeltagere har kunnet omsætte de kompetencer de tilbød i timebanken til et regulært arbejde i lokalområdet. I England har London- og Qurant Housing Association har udviklet deres egen timebank, som bl.a. opfordre beboerne til at tage mere ansvar for forbedringer i nabolaget og som i processen er med til at nedsætte udgifter til ikke social opførsel, hærværk, graffiti mm. Unge kan bl.a. tjene timekreditter ved at deltage i workshops om bandevold og om hvordan deres adfærd (positiv og

4 negativ) påvirker lokalsamfundet eller ved at fungere som boldspiltrænere På Sentara hospitalerne i Richmond, Virginia, USA har man en timebank, hvor astmatikere kan tjene timer ved at telefonere til andre astmatikere. Gennem telefonsamtalerne sikrer de sig at den pågældende tager den rette medicin, kender symptomerne på at et astma-anfald er på vej og ved hvordan han eller hun skal forholde sig i tilfælde af et anfald. Hospitalet har over en to årig periode været i stand til at nedsætte udgiften til behandling af astmapatienter med mere end 70 procent. Astmatikerne fik det bedre og havde færre symptomer, og antallet af akutte indlæggelser faldt også betragteligt. I England har den landsdækkende organisation for timebanker Time banks UK gennemført en undersøgelse af, hvilken indflydelse timebanker kan have på ledige og især lediges vej til arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter ledige flygtninge og indvandrere, efterlønnere, unge med problemer i forhold til uddannelse og job, handicappede og mange enlige med deltids-jobs. Undersøgelsen ser nærmere på hvilken indflydelse timebanker kan have på deltagernes selvværd, deres personlige udvikling, deres deltagelse i netværk og deres udvikling af social kapital. I den foreløbige rapport (okt. 2005) kan man se at undersøgelsen viser at: Personer - der i stort omfang er afskrevet af samfundet - præsterer små mirakler. Den tillid og samarbejdsrelation der møder deltagerne i timebanker giver store forbedringer i den enkeltes selvværd, tillid og netværk Social kapital - forstået som et udtryk for den enkeltes evne til at tage kontakt med andre, til at bygge bro til fremmede og til at have tillid - er voksende for deltagere. En konklusion fra undersøgelsen er også, at hvis den offentlige indsats - over for de svageste grupper der er langt fra arbejdsmarkedet - skal lykkes, må det offentlige i praksis anvende den samme tilgang som i timebanker, hvor man tager udgangspunkt i at alle kan bidrage med noget og ser på den enkeltes ressourcer samt ved mere om hvordan man motiverer til igangsætning. Proaktiv deltager i stedet for passiviseret offer (De ubrugte ressourcer) Der er bred enighed om, at alle der kan, også har en pligt til at deltage i bevarelsen af vores velfærdssamfund. Og det er klart at er man sund og rask både fysisk og psykisk, socialt velfungerende, mobil, rimeligt uddannet og taler dansk, så kan de fleste også normalt få det fuldtidsjob, der gør dem til aktiv deltager og bidrager i samfundet. Alle er også enige om, at alle der ikke kan bidrage eller klare sig selv, skal have den hjælp de har behov for. Men er det også sådan, at alle der egentlig gerne vil også kan få lov til at bidrage og deltage? I et forsøg på at værne om og bevare vores velfærdssamfund, har vi fået skabt en række meget stramme regler og love på bl.a. arbejdsmarkeds- og skatteområdet. En stor gruppe af mennesker, som ikke passer ind i eller kan fungere på de almindelige arbejdsmarkedsmæssige vilkår og en 37 timers arbejdsuge, får dog på den måde nogle vanskelig vilkår, for at kunne være aktive deltagere i samfundet. Vi er således med til at placere og fastholde en masse mennesker i en rolle som passive modtagere af hjælp. Det betyder også, at vi er tilbøjelige til, at se på f.eks. ældre, etniske mindretal, handicappede, langtidssyge, efterlønsmodtagere, bistandsmodtagere og andre socialt udsatte som en byrde for samfundet som et problem der skal løses. I dag er vi tilbøjelige til at løse sociale

5 problemer ved at yde massive økonomiske tilskud til f.eks. udsatte lokalområder og grupper af mennesker. Vi har en tendens til at ville professionalisere hjælpen til mennesker i social nød, og fastlægge en rollefordeling, hvor en professionel skal hjælpe en passiv modtager. Den besked vi reelt sender til disse mennesker er: Der er ikke brug for dig. Dette er ikke en måde at gøre tingene på, som styrker sammenhængskraften i vores samfund eller er særlig tilfredsstillende for nogle af parterne. Det er heller ikke en form som på længere sigt skaber nogen rigtig forandring for de mennesker der er tale om, og samtidig vokser regningerne for den sociale indsats for hvert år. Timebankmetoden vender så at sige denne anskuelse på hovedet. Hvor man normalt ofte kun ser på, hvor mange penge man skal bruge på f.eks. at løse sociale problemer i et udsat lokalområde eller blandt en udsat gruppe af menneske - vælger timebankmetoden at se på: hvilke ressourcer der er i lokalsamfundet, som kan aktiveres, så lokalsamfundet eller denne gruppe kan være med til at hjælpe sig selv. Så i virkeligheden er der tale om en stor uudnyttet ressource, - HVIS den får lov til at blive aktiveret og bliver til gavn for disse mennesker selv og for samfundet som et hele. Timebanker er ikke en indsats, der kan erstatte anden social indsats, men det er en metode, der kan være med til at gøre de mennesker man vil hjælpe til aktive medspillere, så samfundet og den pågældende finder ud af at løse problemerne i fællesskab. Timebankens opfinder, Edgar Cahn, kalder denne model Co-production på dansk kan det oversættes til samarbejde. Der er fire vigtigt elementer i Co-production 1. Ressourcer. Vores samfunds virkelige rigdom er dets mennesker. Alle mennesker har ressourcer. Når det drejer om socialt svage mennesker, er der måske ikke tale om ressourcer der kan måles sig eller klare sig på markedsvilkår. Men alle mennesker kan et eller andet der kan være til gavn for fællesskabet (samfundet). 2. Omdefinering af arbejde. Der er brug for at omdefinerer hvad arbejde er. Børneopdragelse, omsorg for ældre, at holde sammen på en familie, at lave aktiviteter i nabolag og lokalområder som får dem til at fungere mm. er også arbejde selv om der måske ikke er tale om arbejde, der kan måles på markedsvilkår så ER det vigtigt arbejde, for at vores samfund kan fungere. 3. Gensidighed. Alle har behov for at give tilbage. Ingen har lyst til at være passive modtagere af hjælp. Der er altså behov for at erstatte en-vejs handlinger med tovejsudveksling. På den måde bliver Du har brug for mig til Vi har brug for hinanden 4. Den sociale kapital. Mennesker har brug for en social infrastruktur, på samme måde som vi har brug for veje, broer forsyningslinier mm. Sociale netværk kræver en fortløbende investering i social kapital, der igen opstår ud af gensidighed, tillid og socialt engagement. For at anvende disse værdier og Edgar Cahns model er vi nødt til: at ændre vores opfattelse af de mennesker, der modtager offentlig hjælp. I stedet for kun at se på dem som et problem, er vi nødt til at se på dem som en ressource og en vigtig del af en fælles løsning. En af de dybeste forudsætninger for at et mennesker kan føle sig godt tilpas føle velfærd er at man føler man har et formål med at være her. Hvis mennesker ikke kan få lov til og mulighed for at bidrage til fællesskabet, med det som de nu engang kan bidrage med, føler de ikke at de har et formål, de mister forbindelsen til - og er ikke længere aktive deltagere i samfundet. Som det, lidt groft sagt, er i dag, er man enten fuldtidsansat på arbejdsmarkedet eller også er man på passiv forsørgelse. Der er ikke mange muligheder for reel deltagelse der imellem. Hvis vi i Danmark ønsker at integrere udsatte; syge, ældre, etniske grupper, arbejdsløse, bistandsklienter mm. og gøre dem til aktive deltagere i at skabe vores velfærdssamfund, må vi også

6 skabe rammer og muligheder for, at de kan få lov til at bidrage, selv om de ikke kan arbejde 37 timer om ugen. Vi er nødt til, også med deres øjne, at se meget bredere på, hvad det er disse mennesker kan og gerne vil bidrage med. Både for at skabe livskvalitet og velfærd for disse mennesker, men også fordi vi ikke kan bevare vores velfærdssamfund kun vha. penge. Skal vi det, er der ikke mange andre muligheder end at foretage besparelser, f.eks. fjerne efterlønnen, øge skattetrykket eller presse en i forvejen hårdt presset arbejdsstyrke til at arbejde mere eller blive længere på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. hvad regeringens Velfærdskommission foreslår. Og spørgsmålet er hvor meget velfærd der er i det...? Et supplerende bud er: At vi er også kan integrere og anvende sociale og menneskelige ressourcer. Set i lyset af de gode udenlandske erfaringer er timebankideen et oplagt eksempel på en metode, der kan bruges i Danmark til dette integrationsarbejde. Et af timebankmetodens ideens grundprincipper er, at alle mennesker har en værdi, og metoden arbejder meget med at identificere og aktivere ressourcer hos mennesker, der ellers ikke anses for at have ressourcer eller hvis ressourcer ikke værdsættes. Timebankmetoden giver således alle, også såkaldt ressourcesvage mennesker mulighed for at bidrage aktivt i udviklingen af deres lokalsamfund. I timebanken får disse mennesker mulighed for at anvende og udvikle deres kunnen og evner på en ny måde, og de får samtidig anerkendelse, for det de nu engang kan. Et lille eksempel fra en engelsk timebank understreger, at timebanker kan aktivere ressourcer, som man ikke har tænkt på har en værdi. Timebanken havde mange ældre medlemmer, der følte sig ensomme og mange etniske medlemmer, der havde svært ved at lære sproget. Timebanken satte de to grupper sammen. De ældre kunne tilbyde udlændingene sprogtræning gennem samtale og de etniske medlemmer kunne til gengæld hjælpe med indkøb små ærinder mm.. I øvrigt havde mange af børnene i timebanken ingen bedsteforældre, så timebanken skabte også kontakt mellem børn og ældre mennesker der kunne fungere som reservebedsteforældre og læse for børnene og lege med dem. Eksemplet viser at ressourcer, som vi ikke regner for noget, kan give et vigtigt bidrag til velfærd og integration. Timebankmetoden har i øvrigt en integrationsfremmende effekt fordi udvekslingen er opgavebestemt og ikke personbestemt. Man behøver således ikke, at modtage hjælp fra den man selv har hjulpet, men vil typisk modtage hjælp fra en tredje person, der kan yde en hjælp af den karakter, som man har behov for. Det gør at timebanken bringer grupper sammen, som normalt ikke blandes, så som unge og ældre mennesker, eller flygtninge og borgere, der har boet i et lokalområde igennem lang tid. Gennem gensidig forståelse nedbrydes barrierer imellem disse grupper. Alt kan ikke købes for penge. I diskussionen om hvordan vi bevarer vores velfærdssamfund er det vigtigt at se på, hvordan vi kan bevarer velfærden på andre måder end vha. penge. Velfærd er ikke kun et spørgsmål om at have mange penge på pensionskontoen. Tryghed er ikke kun økonomisk tryghed. Hvis man reducerer velfærd til: kun at være noget der skal klares vha. økonomi glemmer man, at nogen af de væsentligste værdier, man har brug for, for at føle at man lever i et velfærdssamfund ikke kan købes for penge: Netværk, venskaber og tillid. For at bevare et velfærdssamfund er vi derfor også nødt til at have en høj grad af aktiv social kapital. Derfor er det vigtigt, at prioritere og investerer i aktiviteter og metoder, der kan aktiverer og skabe social kapital.

7 Men det har vi også masser af muligheder for og samtidig har vi masser af skjulte ressourcer. Timebankmetoden er blot et enkelt forslag til, hvordan vi kan aktivere og værdsætter disse sociale ressourcer, i indsatsen for at bevarer velfærdssamfundet - og som de siger i England: Vi har det vi har brug for hvis vi bruger det vi har. Link litteraturhenvisninger Edgar S. Cahn, No more Throw-Away People, Essential Books 2000, ISBN Gill Seyfang, Karen Smith, The time of our lives 2002 An Evaluation of Elderplan s Time Dollar Model, 2002 New Economics Foundation (NEF), Keeping the GP away, 2002 Co-production Research Project Summary findings, Joseph Rowntree Foundation (JRF), okt Charlotte Krolmer & Per Bach, Rapport fra Time Bank studietur til England, sept Det fleste litteraturhenvisninger kan downloades fra eller købes via de nedenstående hjemmesider. Websider med information om timebanker Danmark: England: USA: Per Bach Timebank DK Børupvej 215 B DK-8310 Tranbjerg Denmark tel tel

Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus.

Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus. Projektbeskrivelse for timebank i Urbanprogrammets lokalområde, Gellerup, Hasle, Herredsvang i det vestlige Århus. Indhold 1. Resume 2. Baggrund, (Time Bank Historie) 3. Projektinformation 3.1 Baggrund

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer. Per Bach Dansk Center for Byøkologi

Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer. Per Bach Dansk Center for Byøkologi Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer Per Bach Dansk Center for Byøkologi Indhold 1. Hvad er en komplementær valuta? - definitioner 2. Hvordan fungerer det i praksis? 3. Hvilke ydelser kan

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter den bindende forhåndsbesked anses for urigtig samt en begrundelse herfor.

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter den bindende forhåndsbesked anses for urigtig samt en begrundelse herfor. Journalnr. 05-002062 Forespørger Per Bach Sigridsvej 7, 3.th 8220 Brabrand Bindende forhåndsbesked Spørgsmål Kan en ordning beskrevet som nedennævnte karakteriseres som vennetjeneste og dermed være skattefri

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016 Fælles om velfærd Velfærdssamarbejde under forandring Vejen 15/9 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder i FriSe 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Århus Kommune. Rapport fra Time Bank studietur til England d. 12.-15. september 2005

Århus Kommune. Rapport fra Time Bank studietur til England d. 12.-15. september 2005 Århus Kommune Rapport fra Time Bank studietur til England d. 12.-15. september 2005 Time Bank studietur til England d. 12.-15. september 2005 Rapporten er udarbejdet af: Charlotte Krolmer og Per Bach Timebank

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter:

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2)

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge rødekors.dk/vennerviservej RAMMERNE FOR NETVÆRKSAKTIVITETEN Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge Det personlige møde

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d.

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d. Notat Projekt nr. 160 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 29-10-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Socialt Entreprenørskab. 9.9. 2015 - www.sociale- entreprenører.dk - Per Bach

Socialt Entreprenørskab. 9.9. 2015 - www.sociale- entreprenører.dk - Per Bach Socialt Entreprenørskab 9.9. 2015 - www.sociale- entreprenører.dk - Per Bach Hvad er socialt entreprenørskab? Socialt entreprenørskab er iværksætteri på det sociale område. Dvs. løsninger på sociale problemstillinger

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

BROBYGGEREN FRA Palæstina

BROBYGGEREN FRA Palæstina DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere