Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Transkript

1 Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Ingen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Forespørgsel om igangsætning af planlægning for udskiftning af vindmøller 2 ved Hjortnæs 2 Vindmøller mellem Sønder Rubjerg og Vejby og veto fra Aalborg Stift 6 3 Natura 2000-handleplaner for perioden Vedtagelse af Naturpolitik - "Vi er Naturkommunen" 13 5 Takster for Slotvedgård - frigivelse af anlægsbevilling 21 7 Mødedatoer Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter 25

2 Side G Forespørgsel om igangsætning af planlægning for udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs Resumé Hjortnæs Vindmøllelaug søger om tilladelse til at igangsætte planlægning for udskiftning af 8 ældre vindmøller med 8 nye vindmøller. Vindmølleområdet er ikke udpeget i Kommuneplan 2013 som potentielt vindmølleområde. Byrådet har tidligere besluttet, at der kan færdiggøres og igangsættes planlægning for de potentielle vindmølleområder, der er udpeget i Kommuneplan Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte, om ansøgningen skal fremsendes til Byrådet til behandling. Sagsfremstilling Principiel ansøgning Hjortnæs Vindmøllelaug, der består af over 300 andelshavere, forespørger i samarbejde med Jysk Vindenergi om mulighed for igangsætning af planlægning for udskiftning af laugets vindmøller. Man ønsker at udskifte de nuværende 8 vindmøller med en totalhøjde på ca. 69 m med 8 nye vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 m. Udskiftningen vil øge vindmølleområdets effekt fra nuværende ca. 6 MW til fremtidige min. 24 MW, og den årlige elproduktion fra ca. 58 TJ til ca. 340 TJ. De nuværende vindmøller står på en lige linje, der er orienteret øst-vest og placeret nord for Klostergrøften, der udgør kommunegrænsen til Brønderslev Kommune. Møllerne står med en indbyrdes afstand på ca. 310 m, og vindmølleparken har en samlet længde på ca. 1,9 km. Der er en afstand til Stenum i Brønderslev Kommune på ca. 1,3 km, og til Vrensted og Børglum på over 2 km. De 8 nye vindmøller ønskes placeret stort set samme sted som de eksisterende møller, men da den indbyrdes afstand skal øges til ca. 360 m, så øges den samlede længde af vindmølleparken til ca. 2,5 km, og parken forlænges mod vest. Samtidig flyttes vindmøllerne mod nord, så der holdes en afstand til matriklerne på sydsiden af Klostergrøften, svarende til vingernes længde.

3 Opstilling af de 8 vindmøller forudsætter nedlæggelse af én nabobolig, da reglerne om en afstand på min. 4 x totalhøjden ikke kan overholdes for boligen på Hjortnæsvej 121. Samtidig forudsættes det, at ejeren af Hjortnæsvej 35 skal eje en betydende del af den vindmølle, der er nærmest ejendommens bolig, da afstandsreglerne ikke gælder i forhold til en bolig, hvor beboeren ejer en betydende andel af vindmøllen. Ejerne af de to ejendomme er orienteret om dette og indgår positivt i forhold til projektets eventuelle realisering. Side 3. En foreløbig støjberegning viser, at støjreglerne i forhold til nabobolig kan overholdes til alle naboboliger incl. den lavfrekvente støj. Støjen er dog i forhold til Hjortnæsvej 121 for høj, men når der ses bort fra den vindmølle, som beboeren på ejendommen skal eje en betydende andel af, er støjreglerne overholdt for de øvrige 7 vindmøller. Der er udarbejdet 2 foreløbige visualiseringer, der viser vindmølleparken set fra Vråvej øst for Børglum, og fra Løkkensvej øst for Stenum. Ansøger oplyser, at projektet har stor lokal opbakning fra de eksisterende andelshavere, som er tilbudt at blive andelshavere i den nye vindmøllepark. Herudover vil øvrige lokale beboere have mulighed for at købe andele i henhold til køberetsordningen, hvor 20 % af en vindmøllepark skal tilbydes beboere inden for en afstand på 4,5 km til møllerne til kostpris. Planforhold Området ved Hjortnæs er ikke udpeget som et potentielt vindmølleområde i Kommuneplan Området er dermed ikke omfattet af Byrådets beslutning fra 18. december 2014, om at der kan igangsættes og færdiggøres planlægning for opstilling af nye vindmøller for de 10 potentielle vindmølleområder, der er udpeget i Kommuneplan Kommunens målsætning Byrådet har besluttet, at el fra vindmøller i 2025 skal udgøre ca. 60 % af kommunens samlede elforbrug i Det svarer til en årlig elproduktion på TJ. De 3 vindmølleområder (områderne ved: Sønderskov-Ugilt, Gårestrup og Høgsted med i alt 14 vindmøller), hvor der er vedtaget plangrundlag for opstilling af vindmøller med en højde på indtil 150 m, forventes at give en samlet årlig elproduktion på ca. 560 TJ. De 2 områder, hvor udarbejdelse af plangrundlag er igangsat (områderne ved: Sønder Rubjerg-Vejby og Hirtshals Havn med 2 x 4 vindmøller) forventes at give en årlig produktion på ca. 320 TJ.

4 Støjregler og ejers egen bolig Ved beregning af støj skal en mølle, som beboeren af en nabobolig har en betydende ejerandel af, ikke medregnes ved støjberegning. Hvis boligen fraflyttes, skal en ny beboer overtage vindmølleandelene, så forholdet er uændret. Sker det ikke, så vil støjkravene ikke være overholdt ved boligen, og kommunen kan blive nødt til at påbyde vindmølleejeren at standse vindmøllen til forholdet er løst. Side 4. Det er forudsat i Kommuneplan 2013, at der skal være en afstand fra vindmølle til ejers egen bolig på min. 2 x totalhøjden. Dette afstandskrav er overholdt i forhold til boligen på Hjortnæsvej 35. Involvering af nabokommunen Brønderslev Kommune skal involveres i et planlægningsforløb, bl.a. med henblik på afklaring af bindinger, der kan have betydning for projektet. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Oversigtskort med afstande til de omkringliggende bysamfund. 2. Principiel ansøgning fra vindmøllelauget. 3. Foreløbig visualisering fra 2 fotostandpunkter.

5 Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forespørgslen. Side 5. Beslutning Igangsætning af projektet og planlægningen skal afvente Byrådets godkendelse af de nye principper for vindmølleplanlægning. Processen er i gang og forventes afsluttet inden for 6 måneder.

6 Side P Vindmøller mellem Sønder Rubjerg og Vejby og veto fra Aalborg Stift Resumé Ændring af Aalborg Stifts veto til vindmøller mellem Sønder Rubjerg og Vejby via henvendelsen til KL kan have lange udsigter. Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte om vetoindsigelsen skal indbringes for ministeren til vurdering. Sagsfremstilling Historik Teknik- og Miljøudvalget besluttede 2. marts 2016 at involvere KL i vetoindsigelsen fra Aalborg Stift, idet lovgivningen her stiller to væsentlige interesser op i mod hinanden - beskyttelse af kulturarv mod national og lokal målsætning om etablering af vindenergi som forsyning. Kommunen bliver forhindret i at udøve planmyndighedsrollen, som på dette felt er henlagt hertil. Teknik- og Miljøudvalget ønsker af principielle grunde fremgangsmåden bragt til debat blandt de involverede ministre, og helt naturligt gennem KL. Det er Teknik- og Miljøudvalgets ønske, at KL skal rejse vetoindsigelsen og tilsvarende indsigelser fra andre kommuner landspolitisk i forhold til Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen, bl.a. i forhold til afklaring af, hvem der reelt har planlægningskompetencen i disse sager, og med henblik på ændring af reglerne for stifternes mulighed for vetoindsigelse. Efterfølgende er der fremsendt materiale til KL i forlængelse af møde med formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg. Der har løbende været kontakt, og den seneste tilbagemelding peger i retning af, at en løsning ad denne vej kan have lange udsigter, i det der arbejdes på at lave et mini-vindmølleudspil i løbet af efteråret, hvor kirkernes rolle også vil indgå. Håndtering af vetoet Jf. Planloven kan en vetoindsigelse fra en statslig myndighed indbringes for ministeren. Det forudsættes, at der forinden er søgt opnået enighed mellem kommune og den pågældende statslige myndighed, f.eks. om ændring af det ansøgte vindmølleprojekt under hensyn til den pågældende kirke, f.eks. ændring af opstillingsmønster.

7 Der har 28. januar 2016 været møde med Aalborg Stift. Formålet med mødet var at afklare muligheden for, at stiftet ville trække vetoet tilbage. Der var enighed om, at det ikke er muligt at ændre projektet for at opnå en bedre sammenhæng mellem møller og de to kirker, f.eks. ændret placering af møllerne eller antal møller. Det var endvidere stiftets vurdering, at det ikke er realistisk at etablere afværgeforanstaltninger, f.eks. afskærmende beplantning. Formålet med vetoet er bl.a. at sikre Sejlstrup og Jelstrups kirkers fortsatte frie beliggenhed i det åbne land. Det er bl.a. stiftets ønske, at begge kirker ligger i åbent landskab, og at en afskærmende beplantning vurderes først at opnå fuld højde og omfang, når møllerne har stået i en betydelig del af deres levetid på år. Side 7. Administrationen ved, at bl.a. Dronninglund Kommune med succes har fået en vetoindsigelse fra Aalborg Stift vedr. vindmøller ved Voer annulleret efter henvendelse til ministeren. Aalborg Stift nedlagde veto i forhold til placering af vindmøller i en afstand til Voer Kirke på ca. 1,2 km og den uacceptable visuelle sammenhæng, som kirken kommer til at indgå i. Ministeren ophævede vetoet, da det blev vurderet, at vindmøllerne ikke vil påvirke kulturværdierne ved Voer Kirke i et omfang, der medfører, at vindmølleprojektet ikke kan gennemføres. Lovgrundlag Planlovens 28 stk. 2 vedr. indbringelse af en vetoindsigelse for ministeren. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag Ingen.

8 Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter punktet. Side 8. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Byrådet, at sagen ikke indbringes for ministeren, idet der ikke ses mulighed for at gennemføre planlægningen for opstilling af møllerne i Sdr. Rubjerg - Vejby med et klart politisk flertal. Jørgen Bing, Per Møller og Søren Smalbro tager forbehold og ønsker sagen indbragt for ministeren.

9 Side P Natura 2000-handleplaner for perioden Resumé skal udarbejde nye handleplaner for hvert af de 5 Natura 2000-områder, der er i kommunen. Handleplanerne skal medvirke til gennemførelsen af Natura 2000-planerne, som Naturstyrelsen har udarbejdet for planperioden Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til handleplanerne, og om det vil sende dem i høring. Sagsfremstilling Indsatsen for de internationale naturbeskyttelsesområder - Natura områderne er gået ind i 2. planperiode. Planperioden løber fra skal derfor udarbejde nye handleplaner for hvert af de 5 Natura 2000-områder, der er i kommunen. Handleplanerne skal medvirke til gennemførelsen af de Natura 2000-planer som staten har udarbejdet. Natura 2000-planerne blev udsendt 20. april 2016, og kommunen skal sende handleplaner i offentlig høring senest et halvt år efter. Det betyder, at handleplanerne skal sendes i høring 20. oktober Handleplanerne skal beskrive, hvilke initiativer kommunen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planerne. Derudover skal de beskrive, hvordan kommunen vil inddrage lodsejere og andre interessenter. Endelig skal handleplanerne også beskrive, hvilke initiativer kommunen har taget i 1. planperiode. Naturarealerne i Natura 2000-områderne skal som udgangspunkt plejes med afgræsning eller høslet. I nogle af områderne skal der også ryddes træer og buske, fordi der sker tilgroning. Derudover skal der ryddes invasive arter, såsom rynket rose (Rosa Rogusa). Rynket rose er en indført art, der breder sig på bekostning af de plantearter, der naturligt hører til i områderne. Endelig skal der også sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssig dræning af områderne.

10 En stor del af naturarealerne i Natura 2000-områderne er også omfattet af fredning. Det betyder, at kommunen allerede har en forpligtigelse til at sikre pleje af arealerne. Side 10. De fleste arealer bliver således afgræsset og har en meget lang kontinuitet med pleje. Indsatsen i områderne skal ellers hovedsageligt ske ved frivillige ordninger, hvor lodsejerne har mulighed for at søge forskellige støtteordninger igennem Landdistriktsprogrammet. Enkelte opgaver er det alene kommunens ansvar at sikre bliver gennemført. Det er f.eks. rydning af invasive arter. Det er en ny opgave, og ikke en opgave vi har været forpligtiget til på grund af fredninger. Det er en forholdsvis stor opgave, da arealerne med invasive arter ofte er svært tilgængelige. For de enkelte handleplaner betyder det f.eks.: Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb I denne planperiode skal vi rydde rynket rose. Der skal endvidere ryddes opvækst og ske udvidelse af det plejede areal. I sidste planperiode blev der lavet en forundersøgelse med henblik på at forbedre vandstandsforholdene, og der blev ryddet et klitareal for træer og buske. Kærsgaard Strand, Vandplasken og Liver Å I denne planperiode skal vi sikre gennemførelse af et projekt, der skal sikre gode vandstandsforhold omkring Vandplasken, og bedre forhold for orkideen mygblomst. Der skal endvidere ryddes opvækst. I sidste planperiode blev der lavet en forundersøgelse med henblik på at forbedre vandstandsforholdene. Derudover skete der udvidelse af det plejede areal med et nyhegnet areal, og EU-projektet for løgfrø bidrog også positivt med tiltag, såsom f.eks. rydninger. Rubjerg Knude og Lønstrup Klint I denne planperiode skal der ryddes opvækst, og der skal ske en udvidelse af det plejede areal. I sidste planperiode blev der ryddet opvækst, opsat nye hegn og bekæmpet invasive arter, såsom kæmpe bjørneklo.

11 Tolne Bakker I denne planperiode skal der ske øget pleje af hedearealer. I sidste planperiode blev der ryddet opvækst, bekæmpet problemarter og opsat nye hegn. Side 11. Tislum Møllebæk I denne planperiode skal vi undersøge mulighederne for at skabe bedre vandstandsforhold. Vi skal endvidere rydde opvækst og bekæmpe invasive arter. I sidste planperiode blev der ryddet opvækst, og der blev sikret arealer til sammenbinding og udvidelse af overdrev. For alle Natura 2000-områderne skal der i denne planperiode også faciliteres de støtteordninger, der er til bl.a. hegning, afgræsning og rydning. Vi skal ligeledes sikre inddragelse af lodsejere og informere bl.a. Det Grønne Råd. I sidste planperiode faciliterede vi også diverse støtteordninger, i det omfang der var interesse hos lodsejerne. Natura 2000-området Jerup Hede, Råbjerg og Tolstrup Mose (4024 ha) ligger hovedsageligt i Frederikshavn Kommune, men en lille del (17 ha) ligger i Hjørring Kommune. På grund af den meget lille andel i udarbejder Frederikshavn Kommune en samlet plan for hele området, hvor også Hjørring Kommunes andel kommer til at indgå. Denne handleplan er endnu ikke klar og vil tilgå udvalget senere. Lovgrundlag Miljømålsloven og EF-Habitatdirektiv. Økonomi Kommunen har modtaget DUT-midler til at udføre den del af indsatsen, som kommunen alene har ansvaret for. Disse midler forventes anvendt til administration, rydning af invasive arter, pleje af klit og hede, genrydning af arealer samt facilitering og planlægning.

12 Side 12. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Handleplanerne har positive miljømæssige konsekvenser for alle 5 Natura områder. Bilag 1. Handleplan N5 - Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb. 2. Handleplan N6 - Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å. 3. Handleplan N7 - Rubjerg Knude og Lønstrup Klint. 4. Handleplan N214 - Tolne Bakker. 5. Handleplan N215 - Tislum Møllebæk. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender de 5 handleplaner og sender planerne i offentlig høring. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

13 Side P Vedtagelse af Naturpolitik - "Vi er Naturkommunen" Resumé Naturpolitikken har været i høring, og der er indkommet 48 helt overvejende positive høringssvar. Svarene har givet anledning til nogle mindre ændringer og tre forslag til nye handlinger, der skal drøftes. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at vedtage "Naturpolitikken vi er naturkommunen med de indarbejdede ændringer. Sagsfremstilling GENOPTAGET PUNKT Naturpolitikken har været i høring fra 15. april til 1. juli Naturpolitikken blev diskuteret på Naturmødet, og der har været stor opmærksomhed, også fra medierne. Der er indgivet i alt 4 høringsvar fra råd og foreninger, 44 høringssvar fra borgere og omkring 100 Facebook-kommentarer. Det Grønne Råd med bred repræsentation fra foreninger, bl.a. LandboNord og Friluftsrådet har indgivet høringssvar. Her var der stor ros for gode intentioner og indfaldsvinkler. De er positive overfor, at rådet styrkes og udvikles og foreslår at forretningsordenen revideres. De foreslår endvidere at erfaringerne fra realiseringen af Klima- og Bæredygtighedsstrategien overføres til realiseringen af naturpolitikken. Alle høringssvar fra foreningerne Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, FBL-Hjørring og Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening var generelt meget positive. Borgernes høringssvar var også generelt meget positive med 37 positive svar og 7 neutrale svar. Facebook-kommentarerne var ca. ligeligt opdelt mellem positive og negative. De negative kommentarer rettede sig i overvejende grad mod forslaget om elefanter. Generelle kommentarer der går igen hos både borgere og foreninger Ambitiøs og visionær, men vigtigt at der kommer stor fokus på implementeringen, da det er gennem de konkrete handlinger, at naturpolitikken får sin relevans. Oprettelse af en kommunal naturfond er en god ide.

14 Der skal både være vilde og friserede grønne områder, så der tages hensyn til det rekreative brug. De vilde områder skal stadig være tilgængelige med gangbroer over sumpede områder, ryddede stier, kælkebakker mv. Retablering af Gårdbo Sø er en god idé til gavn for både turisme, rekreative muligheder, fiskeri mv. Enkelte er imod, og finder at lodsejerne som minimum skal sikres en god erstatning. Flere ønsker nye naturlegepladser og rekreative faciliteter i natur og grønne områder. Borgerne skelner ikke mellem kommunale og statsligt ejede arealer, men ser dem som offentlige. Det kunne give inspiration til et endnu bredere og tættere samarbejde med Naturstyrelsen, hvor de rekreative tiltag planlægges, så tiltagene bliver spredt i kommunen. Derudover er der mange helt konkrete forslag til tiltag og faciliteter, der passer ind under de handlinger, der allerede er beskrevet. Disse forslag bruges i den videre proces med implementeringen. Side 14. Høringssvar der har givet anledning til større ændringer Flere foreninger og borgere har givet udtryk for, at det er vigtigt, at undervisningen om natur styrkes ved at bruge naturen og naturskolen samt de forskellige støttepunkter, der findes. Undervisningen foreslås at ske i samarbejde med foreningerne, der gerne vil bidrage. Flere påpeger, at det er nødvendigt med en naturbus eller lignende for at lette adgangen til udeundervisningen. Handling ændres til Undervisningen i natur og miljø skal styrkes gennem undervisning direkte i naturen og ved at bruge og udbygge de faciliteter, der allerede består i form af bl.a. Slettingen Naturskole o. lign. Muligheden for en naturbus, der kan lette adgangen til naturen, skal undersøges. Derudover skal der laves kurser for alle målgrupper, der inspirerer til at bruge naturen. Kurserne udvikles i et bredt samarbejde mellem kommune, foreninger og University College Nordjylland. Både foreninger og borgere er optaget af, at udsætning af store græssere skal ske med omtanke. Elefanter er opfattet som et kuriosum i udkastet og ønskes udtaget af den endelige plan. Flere finder det interessant at sætte naturen fri herunder urørt skov, naturlige vandløb og åbne ubevoksede klitlandskaber

15 Handling ændres til I udvalgte store naturområder undersøges muligheden for at sætte naturen fri i samarbejde med landbruget. Det kan ske igennem naturlige processor som sandflugt og oversvømmelser eller ved rewilding, hvor der udsættes oprindelige store græssere såsom elg og bison. Side 15. For yderligere mindre ændringer se bilag 2. Høringsvar med forslag til helt nye handlinger Græsplæner omdannes til blomstrende enge i samarbejde med boligforeninger og virksomheder i industriområder. Administrationen finder, at handlingen med en lille indsats vil kunne fremme biodiversiteten og skabe bynær natur på store områder. Arealerne skal blot slås færre gange om året og ikke gødes og sprøjtes. Administrationen anbefaler, at der indsættes en handling under vision 2. I samarbejde med virksomheder og boligselskaber omdannes ensartede græsplæner til blomstrende enge. Kommunale landbrugsarealer skal dyrkes økologisk. Administrationen vurderer, at økologisk dyrkning falder godt i tråd med intentionerne i Naturpolitikken og vil derudover beskytte grundvandet. Det vurderes dog at være vanskeligt at finde nok økologiske forpagtere. Kommunen har allerede en aftale med KL om ikke at bruge pesticider. Administrationen anbefaler, at der indsættes en handling under vision 3: Kommunale landbrugsarealer skal dyrkes uden brug af kunstgødning. Om 10 år skal der ikke være flere dyrkede og gødskede ådale i Hjørring. Ambitiøst og helt i tråd med Vandplanerne og klima- og bæredygtighedsstrategien, men administrationen vurderer, at det vil være svært at få lodsejerne med ved frivillige aftaler, og at der ellers skal findes mange midler til erstatninger. Administrationen henviser til, at denne handling allerede findes i politikken med et mere langsigtet perspektiv bl.a. i handlingerne, der indeholder jordfordeling, samling af landbrugsjord og lavbundsprojekter. Administrationen anbefaler, at der ikke indsættes en ny handling.

16 Realisering Efter vedtagelse af naturpolitikken sker realiseringen i et bredt samarbejde med samfundet. Der er allerede flere samarbejder i gang, der kan relateres til flere af naturpolitikkens handlinger. Side 16. Her kan nævnes følgende borgerdrevne projekter: Naturpleje i flere grundejerforeninger i sommerhusområderne med rådgivning fra kommunen, udvikling af Det Grønne Råd, opstart af Naturpark Tolne, ansøgning til Den Danske Naturfond i samarbejde med LandboNord i forhold til udvidelse af større sammenhængende naturområder omkring Skallerup Indlandsklitter. Af projekter der er kommunalt forankrede kan nævnes: Dialog på Naturmødet og ansøgning om forprojekt til lavbundsprojekt ved Ilbro Enge. Af større projekter, hvor der samarbejdes med eksterne, kan nævnes: Samarbejde med Hjørring Vandselskab omkring rekreative faciliteter og natur i forbindelse med afledning af regnvand, og skovrejsning sammen med Naturstyrelsen. Som udgangspunkt er der ikke bundet økonomi i realiseringen af Naturpolitikken, men som flere høringssvar påpeger, så bliver Naturpolitikken kun en succes, hvis handlingerne bliver til konkrete resultater. Til succesfuld inddragelse af borgerne gennem kampagner, hjemmeside og systematisk borgerinddragelse skal der afsættes midler. Handlinger, hvor kommunen skal bidrage med midler, skal behandles i Teknikog Miljøudvalget. Hvert 4. år evalueres naturpolitikken, og det vurderes, hvilke mål og handlinger der er nået, hvilke der skal arbejdes videre med, og om nye skal tilføjes. [Tilføjet 5. september 2016: Administrationen havde anbefalet, at der blev indsat en ny handling under vision 3: Kommunale landbrugsarealer skal dyrkes uden brug af kunstgødning. Denne handling indsættes ikke i naturpolitikken. Ved en fejl fremgik det ikke af sagsfremstilling og bilag, at Lystfiskeriforeningen for Liver Å også havde indgivet høringssvar. Høringssvaret indgår dog i administrationens arbejde med revisionen af naturpolitikken.

17 Kort resumé af høringssvaret: Lystfiskeriforeningen for Liver Å er generelt positive, og foreningen vurderer, at naturpolitikken demonstrerer sammenhængende og helhedsorienteret tænkning. Foreningen kan se sig selv som en del af flere af de foreslåede handlinger. Især handlingen der skal i fællesskab laves en langsigtet planlægning af naturen hænger rigtig godt sammen med foreningens ønske om at lave en "Hydrologisk og biologisk helhedsplan for Liver Å systemet", og det er foreningens klare opfattelse, at særligt bækørredfiskeriet kan sætte Liver Å på Danmarkskortet. Side 17. Lystfiskeriforeningen for Liver Å håber på en invitation til udarbejdelse af helhedsplan. Høringsvaret i sin helhed er vedlagt i bilag 7]. Lovgrundlag Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Realiseringen gennem borgerinddragelse kan udføres med de eksisterende årsværk. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Flere handlinger er direkte sundhedsfremmende og i tråd med sundhedspolitikken. Natur og miljø bliver markant styrket. Politikken lever op til EU s mål om at stoppe faldet i biodiversitet inden 2020.

18 Bilag 1. Revideret naturpolitik. 2. Mindre ændringer, tilføjelser og præciseringer. 3. Resume af høringssvarene. 4. Samlede høringssvar fra råd og foreninger. 5. Samlede høringssvar fra borgere. Side 18. [Tilføjet 5. september 2016: 6. Tilrettet naturpolitik (erstatter bilag nr. 1). 7. Høringssvar fra Lystfiskeriforeningen for Liver Å]. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter de tre fremsendte forslag til nye handlinger, og om de skal indarbejdes i politikken, og at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at vedtage Naturpolitikken vi er naturkommunen med de indarbejdede ændringer. [Tilføjet 5. september 2016: at pind 1 udgår]. Historik Teknik- og Miljøudvalget , 24. august 2016: Sagen genfremlægges for udvalget på kommende møde, hvor de rejste spørgsmål bliver belyst. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet, at naturpolitikken vedtages med de indarbejdede ændringer. Jørgen Bing tager forbehold, idet passus med forbuddet mod anvendelse af kunstgødning på de kommunalt ejede arealer ønskes fastholdt i politikken.

19 Side S Takster for 2017 Resumé Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til takstforslaget for budget Sagsfremstilling Administrationen har i henhold til tidsplan for budget udarbejdet forslag til takstkatalog for budget Taksterne på forsyningsområdet er på forholdsvis samme niveau som sidste år, og afspejler dels de faktiske omkostninger ved affaldshåndteringen samt rejsning af kapital til indkøb af nye affaldsbeholdere til den fremtidige affaldssortering ved husstandene. Der er fastsat en ny takst: Tillæg for tømning af affaldsbeholder med støvende indhold. Denne takst har vist sig nødvendig, da folk ikke pakker støv og aske ind før de lægger det i affaldsposerne. Taksten til storaffald og genbrug er imidlertid nedreguleret lidt, da der på genbrugspladser er sket en opsparing over de sidste år. De resterende takster er stort set uændrede i forhold til Takst for byggesagsbehandling Området omkring byggesagsbehandling administreres af Teknik- og Miljøforvaltningen, men indgår i Økonomiudvalgets budget. Gebyret er på samme niveau som sidste år, og afregnes i henhold til medgået tid til sagsbehandlingen. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2010, 37. Økonomi

20 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 20. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Forslag til takster. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og beslutter forslag til takster for budget 2017, og at det besluttede takstkatalog indarbejdes i det samlede budget. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

21 Side Ø Slotvedgård - frigivelse af anlægsbevilling Resumé I budget 2016 er der afsat en anlægsbevilling på 0,540 mio. kr. til Slotvedgård. Administrationen søger nu beløbet frigivet. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne. Sagsfremstilling Der er i budget 2016 afsat en bevilling på 0,540 mio. kr. til finansiering af kommunens delvise køb af Slotvedgård ved Sindal. Købet sker i partnerskab med Naturstyrelsen. har indgået en samarbejdsaftale med Miljøministeriet v/naturstyrelsen om videreudvikling af skov- og naturområdet Slotved. Ejendommen Slotvedgård omfatter i alt 60 ha fordelt på agerjord, skov og åbne naturarealer. Området er klassificeret som et område med særlige drikkevandsinteresser, og har de seneste år leveret 100 % af vandforsyningen til Sindals ca borgere. Der er for området lavet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der bl.a. omfatter skovrejsning. Arealerne pålægges endvidere en deklaration om, at der ikke må udbringes sprøjtemidler eller gødning. Sammen med fredskovpligten betyder det, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Naturstyrelsen etablerer/udvikler skov og natur på arealerne og sørger for etablering af anlæg i relation til rekreative interesser, som stier, veje, borde, bænke og lign., og de står for den fremtidige drift. Lovgrundlag Styrelsesloven 40.

22 Side 22. Økonomi finansierer 60 % af handelsprisen på 5,396 mio. kr. Betalingen sker i 10 rater med 0,540 kr. pr. år, i årene Der tillægges ikke renter i perioden. Naturstyrelsen betaler de resterende 40 % af handelsprisen og samtlige omkostninger ved handlens gennemførelse. Naturstyrelsen afholder derudover alle omkostninger til tilplantning, etablering af publikumsfaciliteter og drift i øvrigt. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der indgår overvejelser om fremtidig anvendelse af bygningerne på ejendomme til skovbørnehave, og anvendelse af området til mountainbike-terræn. Bilag Ingen. Direktionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at meddele en anlægsudgiftsbevilling på 0,540 mio. kr., til betaling af første rate af købet af Slotvedgård, og at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 0,540 mio. kr. i budget 2016 med titlen Slotvedgård. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

23 Side A Mødedatoer Teknik- og Miljøudvalget 2017 Resumé Der er udarbejdet forslag til mødekalender for 2017 for Teknik- og Miljøudvalget. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det kan godkende forslaget. Sagsfremstilling Der er udarbejdet forslag til mødekalender for 2017 for Teknik- og Miljøudvalget. I henhold til den kommunale styrelseslov er det som udgangspunkt de enkelte udvalg, der fastlægger møderne. Møderne afholdes onsdage fra kl Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse, 8 og 20. Økonomi Der ydes vederlag i henhold til vederlagsbekendtgørelsen. Vederlagene er uafhængige af antal møder og mødernes varighed. Derimod vil udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste kunne variere noget, alt efter hvornår på dagen møderne afholdes. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

24 Bilag 1. Forslag til mødekalender for Side 24. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vedtager mødeplan for 2017 med udgangspunkt i ovenstående principper og det fremsendte forslag. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

25 A Side Teknik- og Miljøudvalget - Orienteringspunkter Orientering fra formanden Om kystanalysen - som nu er offentliggjort. Der bliver en høring arrangeret af Miljø- og Fødevareudvalget om kystbeskyttelse. Om P-vagtordningen som er sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med budgetforhandlingerne. Om projekt solur. Orientering fra medlemmerne Søren Smalbro Om ønske om en gennemgang af Kystbeskyttelsesloven, og med særligt fokus på kommunens rolle og muligheder. Om asfalt - ny fremsendelse af bilaget til budgettet. Om afmærkning af kørebanen med kantlinje - notat til udvalget om P- regler. Per Møller Om opstilling af digitalt skilt - ansøgning Om invitation til formand og næstformand fra Hirtshals - Slagter Winther (Carl-Christian Lunden). Svenning Christensen Om henvendelse om oprensning af vandløb (Sejlbæk Vandløb). Om parkering i Lønstrup, som forhindrer passage. Børge Bech Om parkering ved og i Park Vendia - lokalplanforslag på vej/sagen undersøges.

26 Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Om fællesmøde med Hjørring Vandselskab 5. oktober 2016 Om sagen fra Furreby - lukning af vej. Side 26. Direktøren for Teknik- & Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen.

27 Side 27. Underskrifter Ole Ørnbøl Per Møller Søren Smalbro Jette Kirkeby Svenning Christensen Børge Bech Jørgen Bing