Angående rehabilitering af olieindsmurte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angående rehabilitering af olieindsmurte"

Transkript

1 Angående rehabilitering af olieindsmurte fugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. februar 2015 Rasmus Due Nielsen & Ib Krag Petersen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 16 Faglig kommentering: Bjarne Søgaard & Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål 3 2 Oliefugle Vask og rehabilitering Overlevelse og indflydelse på populationer hos udsatte, rehabiliterede oliefugle HELCOMs respons til dyr og fugle i relation til olieforureninger 9 3 Litteratur 12 Appendix 1 15 Appendix

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Naturstyrelsen rekvirerede i en dateret 16. januar 2015 en gennemgang af mulighederne for at inddrage rehabilitering af olieindsmurte fugle i en revidering af den danske beredskabsplan for olieforureninger. Mere specifikt anmodede Naturstyrelsen om et notat, der redegør for viden om behandling af olieramte fugle, herunder: hvilke muligheder er der (aflivning, vask, andet?) hvilken betydning har vask (eller andet) for enkelt fugle og for bestande, er der artsforskelle? hvilke metoder er der/hvordan skal det udføres, hvis man ønsker at behandle fugle fx med vask, hvilke kan anbefales (praktisk orienteret - typer af vaskemidler, udstyr til de udførende etc.)? hvordan vurderes behandling (vask eller andet) samlet set i forhold til beskyttelse af arter på populationsniveau? opsummering af håndtering af olieramte fugle i de øvrige HELCOM lande, og hvis muligt en opsummering af deres erfaringer (gode og dårlige)? 1.2 Formål Behovet for at have et olieforurenings-beredskab, der omfatter rehabilitering af olieindsmurte fugle, kan have flere formål. Ét formål kan være at beskytte arter eller populationer af fugle, og har således et fagligt/videnskabeligt udgangspunkt. Et andet formål kan være relationen til offentligheden og hensynet til dyr i nød, og har dermed et mere etisk udgangspunkt. Tilgangen til behandling af oliepåvirkede fugle har i Danmark hidtil begrænset sig til at tage stilling til behovet for aflivning. Danmark har således ikke haft et beredskab omfattende faciliteter til rehabilitering af olieindsmurte fugle. Havfugle er ofte blandt de organismer, der mest synligt påvirkes af olieudslip. Olie påvirker fugles fjerstrukturer, der er nødvendige for deres termoregulering og flydeevne. Fugle udsat for oliespild har dermed ofte besvær med at svømme, flyve og at fouragere, hvormed deres overlevelse nedsættes betragteligt. Danmarks hav- og kystområder er med deres placering imellem Østersøen og Atlanten meget trafikkerede farvande. Samtidig er de danske farvande, med de store lavvandede arealer af overordentlig stor international betydning for især en række overvintrende vandfugle. Olieudslip i danske farvande har derfor potentiale til at kunne påvirke store antal vandfugle. 3

4 2 Oliefugle I det følgende gives et overblik over historisk og nyere forskning indenfor rehabilitering og genudsætning af fugle udsat for olieforurening. Ved konstatering af oliefugle findes der tre måder at agere på (www.oiledwildlife.eu): 1. Ingen handling. 2. Aflivning 3. Indfangning og rehabilitering af individer, der stadig vurderes til at have en chance for at overleve. 2.1 Vask og rehabilitering I flere lande (bl.a. Australien og USA) er der faste procedurer for hvilke tiltag, der skal foretages for at forsøge at rehabilitere vandfugle i forbindelse med en olieforurening. I fald det vurderes, at de olieramte fugle har en mulighed for at overleve, er det vigtigt at reagere hurtigt på olieudslippet med indfangning og stabilisering af påvirkede fugle, således at skaderne kan minimeres, og en efterfølgende overlevelse og udsætning kan være succesfuld. Der indgår fem faser i en succesfuld rehabilitering og udsætning; 1) indfangning/transport, 2) klargøring, 3) rehabilitering før vask 4) vask og efterfølgende rehabilitering 5) udsætning. Nedenfor redegøres for vigtige aspekter af hver af disse faser. Det følgende er beskrevet ud fra en instruktionsmanual udgivet af Oiled Wildlife Care Network (OWCN) i Ad 1. Alle personer, der hjælper til med rehabilitering af olieramte fugle, skal være iført hensigtsmæssig påklædning, såsom handsker, beskyttelsesbriller, støvler og en beskyttende heldragt. Det er vigtigt ikke at håndtere oliefugle uden brug af handsker på noget tidspunkt. Enhver aktion skal tilpasses omgivelserne på stedet og de eventuelt specifikke krav til de påvirkede arter. Nogle arter kræver specifikke håndteringsmetoder (Appendix 1, OWCN 2000). Strandede oliefugle skal helst afskæres fra at kunne returnere til havet. I fald fuglen skal transporteres mere end 1-2 timer fra aktionsstedet til rehabiliteringsfaciliteterne, kan man stabilisere fuglene ved at fjerne olie fra øjne, næse-åbning og glottis (den øvre del af svælget) samt tjekke fuglen for bl.a. hypothermi og hyperthermi. Fuglen skal transporteres i en kasse på mindst to gange dens egen størrelse med huller i siden, således at fuglen kan ånde. Bunden af kassen skal påføres noget blødt, så fuglene kan transporteres uden følgeskader. Ikke- 4

5 aggressive, kolonirugende arter (fx lomvie) kan transporteres med flere individer i en enkelt kasse. Det er vigtigt at fuglene transporteres ved den rette temperatur og med rigelig ventilation. Optimalt set skal informationer vedrørende omstændighederne omkring indsamlingen noteres for hver enkelt fugl, således at disse kan bruges i vidensopbygning og til at effektivisere fremtidige aktioner. Ad 2. Ved ankomst til rehabiliteringsområdet skal fuglene først igennem et hurtigt tjek, hvor art, alder og køn noteres. Herefter påsættes en midlertidig ring, således at fuglen kan identificeres igennem den resterende del af processen. Graden af oliering noteres og en olieret fjer tages til senere undersøgelse og som reference. I fald fuglen har olie omkring øjne, næse-åbning, næb eller kloakområdet fjernes dette. Det er vigtigt at monitere fuglens temperatur, så den kan holdes konstant. Eventuelle skader på fuglen, dehydrering og respiratoriske problemer noteres. En blodprøve tages fra fuglens ben og hæmatokritværdi (andel af røde blodlegemer i blodet), blodplasmaværdi og blodglukosekoncentration måles. Måleresultaterne bruges til at bestemme den videre rehabilitering. Hvis fuglen udviser kritiske værdier på disse parametre kan det besluttes, at den skal aflives, da det er usandsynligt, at den ville kunne overleve den videre rehabiliteringsproces. Det kan være nødvendigt med yderligere tests i fald fuglen udviser usædvanlig adfærd, eller fysiske skader kræver dette. For at mindske optaget af giftige stoffer fra den olie som fuglen eventuelt har indtaget, gives fuglen en blanding af isotoniske væsker og aktivt kul. Adskillige komplikationer (opkast, respiratoriske komplikationer, dehydrering, m.m.) kan opstå i denne periode, hvorfor fuglene skal holdes under observation. Ad 3. Hvis fuglenes blodværdier er normale kan fodring med sonde otte gange om dagen påbegyndes. De fire fodringer består af en kalorierig, flydende foderblanding og de resterende fire af en hydrerende opløsning. Fødebehovet afhænger af art, størrelse og fuglenes generelle helbred. Det anbefales at starte med små mængder, hvorefter disse kan øges over tid. Som en supplerende fødekilde kan levende fisk i små kar i fuglenes bur forsøges. Sondefodringen begrænses, når fuglene begynder at tage på i vægt. Fuglene vejes jævnligt. Fuglene skal anbringes i et rehabiliteringsområde, førend de er klar til få vasket olien af, hvilket normalt kan vare op til en uge. I denne periode skal fuglene holdes i varmt vand (27 ) for at undgå hyperthermi, og rummet skal ventileres ofte (10-15 gange i timen), hvorved risikoen for diverse svampeangreb og indånding af giftige dampe nedsættes. Det kan være nødvendigt at sætte fugle ramt af smitsomme sygdomme i karantæne. Pelagiske arter som lommer, alkefugle og lappedykkere holdes i bassiner med en bund af net, så de ikke kan drukne. Afkræftede fugle, der har problemer med at stå oprejst, kan udstyres med en beskyttende ring (fx et håndklæde) for bl.a. at afhjælpe eventuelle skader på fuglenes brystkam. Måger, ænder og gæs kan med fordel holdes i veterinærbure med måtter i bunden. Vadefugle og rørhøns skal holdes i bure med faste sider, så de ikke sætter sig fast. Man kan med fordel designe fuglenes bassin, så det i nogen grad ligner deres foretrukne habitat. Alkefugle kan have sten, de kan stå på, hvorimod ænder og gæs skal have en brink, de kan gå op på. 5

6 Aspergillose er en svampeinfektion og den mest almindeligt forekommende smitsomme sygdom hos fugle i bur. Dette kan afhjælpes ved at give fuglene en dosis (15mg/kg) itraconazole (Sporanox) en gang om dagen. Ad 4. Selve afvaskningen og skylningen er den mest stressfulde del af hele processen og kan i værste fald være fatal (Sharp 1996). I tilfælde af forurening med særligt giftige stoffer (f.eks. diesel og jet fuel) kan det fordre, at fuglene skal igennem en hurtig vask, førend stabilisering finder sted. Generelt skal oliefugle leve op til tre krav, før afvaskningen kan påbegyndes; 1) de skal være friske og respondere på stimuli, 2) have været under opsyn i 48 timer, og 3) have normale blodværdier. For at forhindre hypoglykæmi (lavt blodsukker) er det vigtigt, at fuglene har fået føde senest morgenen inden afvaskningen. Det kræver to personer at vaske en fugl. Det kan være nødvendigt at smøre fuglen ind i en tjære-opløsende olietype (35-38 ) og lade det sidde i 30 minutter før afvaskningen begyndes. Opvaskemiddel af mærket Dawn eller Biosolve er de foretrukne valg af sæbe i USA (Shogren 2010) og Australien (NSW 2012). Fuglen vaskes med sæbe i aftagende koncentrationer (eks. 5 %, 3 % og 1 % for en meget olieramt fugl) og flyttes til et nyt kar, når vandet bliver olieret, og sådan fortsættes det indtil fuglen er ren. Det er vigtigt at vaske fuglen i fjerenes vækstretning. Processen tager min. Skylning skal ske med rigeligt kropsvarmt vand (39-40 ) af den rigtige hårdhed ved et tryk, der kan trænge igennem laget af fjer. Fuglen skylles først i kar indtil der ikke længere afgives sæbe fra fuglens fjer. Herefter kan skylning med et brusehoved påbegyndes. Fuglen vurderes som ren, når vandet bliver til dråber på fuglens fjer, og alt sæben er vasket af. Denne proces tager min. Herefter kan fuglen tørres i et bur med varm luft (32-35 ) eller alternativt en varmelampe. Fuglen skal have adgang til rent drikkevand i buret. Afhængig af fuglens størrelse tager processen fra 30 min helt op til 3 timer. I perioden efter tørring er det vigtigt at sikre at fuglens fjer er vandtætte, så den ikke køles ned. Hvis fuglens fjer ikke er vandtætte, skal grunden hertil fastlægges, så det videre forløb kan planlægges. Tegn herpå kan være at fuglen ryster, sidder lavt i vandet, pudser sig unaturlig meget eller forsøger at forlade vandet. Det kan tage op til 10 dage før fjerene hos store fugle som pelikaner, har genvundet deres vandtæthed (NSW 2012). Gentagne vaskninger er forbundet med en øget dødelighed. Der skal være et konstant flow af rent vand gennem bassinet, og vandet skal renses for fæces mv. mindst en gang om dagen. Den anbefalede dybde af bassinet afhænger af arten. Bassinet skal helst placeres udendørs eller som et minimum have adgang til udendørs områder. Forstyrrelse skal minimeres, og bassinet kan med fordel placeres et afsides sted. Vandet skal have den korrekte hårdhed. Fuglene fodres med levende småfisk, i det omfang det er muligt. Blodprøver og vægt måles hver 4-6 dag. Ad 5. Der er en række kriterier, der skal være opfyldt, inden oliefugle kan genudsættes; 6

7 1) fuglene skal udvise normal adfærd, 2) fuglenes vægt skal højst afvige indenfor 10 % af artens normalvægt, 3) deres fjerdragt skal være vandtæt, 4) pelagiske arter, som alkefugle og rider, skal være tilvænnet saltvand, før de kan udsættes, 5) fuglene skal have normale blodværdier, 6) eventuelle fysiske problemer skal være overvundet, og 7) udsætningsstedet må ikke være forurenet. Alle udsatte fugle skal ringmærkes (eventuelt med farveringe), så oliefugle lettere kan genkendes, hvis de fx vender tilbage til deres yngleområder. Det er nødvendigt at indhente tilladelse til ringmærkning af alle vilde fugle hos Zoologisk Museum. Mere end 20 forskellige faktorer, som bl.a. olietype, rehabiliteringsprocedure og art, vurderes at have indflydelse på overlevelsesprocenten hos oliepåvirkede fugle (se Appendix 2, Russel et al. 2003). Rehabiliteringsprocessen er lang og tidskrævende. I Australien tager det i gennemsnit to personer en time at vaske en fugl (NSW 2012). Oiled Wildlife Care Network (OWCN) i Californien uddanner frivillige personer til at hjælpe med rehabilitering af fugle og pattedyr ved oliespild i regionen. Der findes flere centre langs den nordamerikanske vestkyst, som er gjort klar i fald et oliespild skulle forekomme. Fortsat forskning i de forskellige dele af rehabiliteringsprocessen har medført højere overlevelse for fugle udsat for oliespild (Munro & Ekker 1989, Mazet et al. 2002). I Sydafrika steg antallet af rehabiliterede afrikanske pingviner fra 48 % til 90 % mellem to store oliespild i henholdsvis 1994 og Denne stigning skyldes primært forbedringer foretaget på baggrund af erfaringer gjort under oliespildet i 1994 (Wolfaardt et al. 2009). Alternative metoder har været taget i brug som fx en maskine til automatisk vask (Rajabi et al 2014) og brug af magnetiske partikler til at fjerne olie fra fjer (Dao et al. 2006). Under arbejdet med at rehabilitere olieindsmurte fugle, er det vigtigt at føre detaljerede journaler for alle fugle, så erfaringerne kan bruges i fremtidig forskning. 2.2 Overlevelse og indflydelse på populationer hos udsatte, rehabiliterede oliefugle Tidlige undersøgelser af overlevelse af udsatte rehabiliterede oliefugle angiver overlevelsesrater signifikant lavere end hos vilde fugle (Sharpe 1996, Camphuysen et al. 1997, Wernham et al. 1997,). Forskning i rehabiliteringsprocedurer har dog øget overlevelsen og nyere undersøgelser fra USA og Sydafrika har vist en højere overlevelse hos lomvier Uria aalge (Newman et al. 2004), brilleænder Melanitta perspicillata (De la Cruz et al. 2013), afrikanske pingviner Spheniscus demersus og kapsuler Morus capensis (Wolfaardt et al. 2009) udsat efter rehabilitering, ligesom alle rehabiliterede individer af Amerikansk Svartbag Larus occidentalis udsat for olieforurening overlevede (Golightly 2002). Dette kan skyldes et nyt og forbedret behandlingsprogram implementeret i Nordamerika siden 1994 (Mazet et al. 2002, Newman et al. 2004). Der synes dog at være forskelle i overlevelsesrater arter i mellem (Russel et al. 2003). 7

8 I bevaringsøjemed er rehabilitering af oliefugle kun relevant, i fald fuglene genindgår i en reproducerende bestand. Når man snakker om rehabiliterede fugle, refereres der til fugle, der tålte vaskeprocessen og har overlevet minimum en måned herefter. Rehabiliterede fugle betegnes som restored, når de genfindes som ynglende i naturen. I Sydafrika er andelen af rehabiliterede afrikanske pingviner genfundet i ynglekolonier høj (Wolfaardt et al. 2009). Fem år efter to oliespild blev % af de rehabiliterede fugle stadig set i kolonierne (Whittington 2002). Under Exxon Valdez udslippet i Alaska i 1989 blev der fundet mere end døde fugle, men det faktiske antal døde fugle var formentlig en del højere med nogle estimater så høje som fugle (Piatt & Ford 1996). Der blev under Prestige udslippet i rapporteret ca olierede fugle (heraf 85 % alkefugle) i Galicien, resulterende i et estimat på i alt døde alkefugle i regionen. Det samlede antal døde fugle i hele området påvirket af udslippet (nordlige Portugal til Frankrig) var formentlig over (Munilla et al. 2011). Det er generelt anerkendt at det samlede antal fugle, der påvirkes af et olieudslip, er højere (i gennemsnit 4-5 gange) end antallet af oliefugle fundet på strande - hvor meget afhænger dog af de specifikke omstændigheder omkring hvert enkelt udslip (Burger 1993). I Danmark er der rapporteret en generel tilbagegang i antallet af oliefugle observeret på surveys af strandede fugle (Larsen et al. 2007). Naturlig variation og de mange forskellige faktorer, der influerer på havfuglebestande, gør det vanskeligt at vurdere betydningen af enkelt begivenheder (fxolieudslip) på bestandsniveau (Kingston 2002, Camphuysen 2009). Et olieudslip har direkte indvirkning på et økosystem med døde fugle og andre dyr til følge, men også forsinkede kroniske effekter. Exxon Valdez havde således stadig indvirkning på økosystemet mere end 10 år efter katastrofen (Peterson et al. 2003). Bestanden af strømænder Histronicus histronicus i det oliepåvirkede område estimeredes først at være fuldstændig retableret 24 år efter ulykken (Iverson & Esler 2010). Fire olieudslip i Europa resulterede i en fordobling af dødeligheden hos adulte lomvier i en koloni på Skomer i Wales, hvilket dog ikke resulterede i en nedgang i antallet af ynglefugle. Tværtimod steg antallet af ynglepar signifikant i en periode over 20 år (Votier et al. 2005). Ikke-ynglende havfugle kan udgøre op til 50 % af det totale antal af fugle, og den udeblevne effekt af olieforureningen i antallet af ynglende fugle på Skomer skyldes formentlig en større rekruttering af yngre fugle til kolonien. Yngre fugle kan yngle med lige så stor succes som ældre, i fald de bliver parret med en ældre, erfaren fugl (Votier et al 2008). To oliespild i Sydafrika havde ikke en negativ indflydelse på antallet af ynglende afrikanske pingviner i to kolonier på trods af høje antal af oliepåvirkede fugle. Stor rekruttering, en i forvejen decimeret bestand og generelt gode yngleforhold syntes at være skyld i dette (Crawford et al. 1997). Modelleringer af bidraget fra rehabiliteringen af olieramte afrikanske pingviner til den samlede bestand estimeredes til være 19 % ( fugle) i perioden (Ryan 2003). Der findes faciliteter klar til rehabilitering af olieramte fugle i flere lande. I Sydafrika rehabiliteres fugle året rundt grundet kroniske oliespild, som hvert år betyder at mere end 700 afrikanske pingviner bliver rehabiliteret. I tilfælde af et større oliespild kan der indkaldes et korps af frivillige og dyrlæger med kort varsel, som kan assistere de fastansatte. En succesfuld redningsaktion kræver omgående handling, da dødeligheden er høj. Omkost- 8

9 ningerne forbundet med etablering af et rehabiliteringscenter, uddannelse af hjælpepersonale samt evt. fastansat personale må forventes at være betragtelige. En opgørelse af omkostningerne forbundet med rehabilitering af oliefugle i Nordamerika har vist at dette er en yderst bekostelig affære (Boersma 1995), hvorimod udgifterne i Sydafrika er mere begrænsede (Nel et al. 2003). Et beredskab omfattende rehabiliterings-faciliteter, der har kapacitet til at behandle et tilstrækkeligt antal fugle, til at have positiv indflydelse på populationsniveauet for en given art, vil være omfattende og vil skulle overvejes grundigt. Danmark har et særligt ansvar for en række relativt små bestande i danske farvande. Det gælder f.eks. alk Alca torda, tejst Cepphus grylle og baltisk sildemåge Larus fuscus fuscus. For sådanne arter kan en dedikeret rehabiliterings-indsats eventuelt have en positiv effekt på populationsniveau. For mere talrige arter er en sådan positiv effekt svær at forestille sig. En rehabiliterings-indsats kan imidlertid hjælpe nødstedte individer af fugle. En sådan indsats kan prioriteres, men det vil være nyttigt at formålet med en rehabiliterings-indsats er defineret. 2.3 HELCOMs respons til dyr og fugle i relation til olieforureninger I 2013 besluttede HELCOM (Baltic Marine Environment Protection Commission - Helsinki Commission) at udvikle en Oiled wildlife preparedness and response plan, med henblik på implementering i 2016 (http://www.seaalarm.org/helcom-2013-agrees-to-develop-wildlife-plans-by-2016/). Det blev vedtaget på et ministermøde i København 3. oktober 2013, medfølgende nedenstående rekommandation: Preparedness and response on the shore and oiled wildlife response NOTING the current status of Oiled Wildlife Response (OWR) in the Baltic Sea countries, WE AGREE to develop and adopt national wildlife response plans by 2016; AGREE to strengthen the work on OWR under HELCOM RESPONSE through a targeted expert working group and by enhancing co-operation with NGOs and the private sector, inter alia in order to accommodate the involvement of volunteers; HELCOM har i Annex 1 til HELCOM Response Manual Volume I, kapitel 11 Oiled Wildlife Response beskrevet en handlingsplan for behandling af olieindsmurte dyr og fugle. HELCOM har i deres beskrivelser opsat følgende generelle principper for tiltag: Personalets og den generelle offentligheds sundhed og sikkerhed har altid første prioritet Formål og strategi skal være veldefinerede forud for en respons ved at være en vel-integreret del af det generelle beredskab, inkluderende førudslip planlægning Nationale lovgivninger er altid gældende 9

10 Udenlandske respons-grupper kan udelukkende agere under licens og kontrol af nationale myndigheder Kriterier og procedurer for aflivning og udsætning, som indikeret i Olied Wildlife Response Plan, defineres af nationale myndigheder, og kan udelukkende udføres under disses supervision Alle tiltag forventes at være i overensstemmelse med høje dyreværns standarder. Rehabilitering vil udelukkende blive gennemført, hvis tilstrækkelige faciliteter kan stilles til rådighed, og hvis forventningerne er at minimere dyrenes lidelser samt at maksimere chancerne for overlevelse af de behandlede dyr. Aflivning indgår med henblik på reduktion af lidelser og erstatter således rehabilitering Der skal foreligge klare beskrivelser af hvorledes integrering af volontører eller volontør grupper kan integreres i respons programmer samt hvorledes sådanne koordineres og kontrolleres. HELCOM påpeger nødvendigheden af at kunne validere effekten af rehabiliterings-procedurerne vha. ringmærkning af rehabiliterede fugle. En sådan mærkning kunne, for at øge tilbagemeldings-raten, omfatte mærkning med farveringe eller endog mærkning med radiosendere. En sådan mærkning vil i Danmark fordre en aftale med Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling, der koordinerer alle ringmærkninger af fugle i Danmark. En koordinering med Ringmærkningsafdelingen vil derfor være nødvendig. HELCOM initiativet forholder sig desuden til spørgsmål om transport af udstyr og/eller dyr og fugle over grænser. Principper og procedurer for sådanne transaktioner bør være en del af det nationale beredskab, hedder det. HELCOM specificerer hvordan en respons omkring olierede dyr og fugle placeres i en overordnet respons til en olieforurening på havet. Figur 1. Respons overfor dyr og fugle er oftest integreret i det generelle respons beredskab ved en olieforurening, men den konkrete struktur adskiller sig imellem lande. 10

11 Figur 2. Eksempel på et simpelt organisationsdiagram for en respons efter et olieudslip. Guide to Oiled Wildlife Response Planning (IPIECA, 2004): Handbook on good practices for the rehabilitation of oiled birds in the aftermath of an oil spill incident (Anon. 2007): ds%20in%20the%20aftermath%20of%20an%20oil%20spill%20incident% 20-Handbook-2007.pdf Handbook on Wildlife Impact Assessment (Anon. 2007) Handbook Impact Assessment Seabirds: A European Oiled Wildlife Response Plan: IOPC Funds Claim Manual: Estland har et aktivt program koordineret af Miljøministeriet. Det nationale rehabiliteringscenter er placeret i relation til Matsalu reservatet, og blev oprettet med hjælp fra bl.a. USA i Det blev sat i værk efter et større oliespild i området, der forårsagede ca olieindsmurte fugle, hvoraf ca. 500 blev indbragt i levende tilstand. Der eksisterer stadig en slags beredskab, hvori dette anlæg figurerer. Ingen af de andre HELCOM lande har offentlige systemer, men der findes NGO er i en række lande, som arbejder med oliefugle. I HELCOMs gennemgang af nationale responstiltag overfor oliespild henvises til Naturstyrelsens rolle som ansvarshavende myndighed, samt at handlingsplanen implementeres igennem styrelsens distrikter. Der henvises til at aflivning er den anvendte metode som respons til olie-indsmurte fugle, men at styrelsen sammen med BirdLife Danmark arbejder på en rehabiliteringsplan for sjældne og truede fugle. Nærmere gennemgang af beredskabsplaner for en lang række nationer kan findes på vedlagte link: I Holland certificerer et offentligt videnskabeligt ekspertpanel NGO er eller private institutioner til at indfange og behandle olieindsmurte fugle. Dette gøres for at sikre, at der anvendes up-to-date metoder i behandlingen. 11

12 3 Litteratur Boersma, P. D Prevention is more important than rehabilitation: oil and penguins don t mix. In: Rineer-Garber C (ed.), Proceedings of the fourth international conference on the effects of oil on wildlife, Seattle. Berkeley. International Bird Rescue Research Center. pp 1-4. Burger, A.E Estimating the Mortality of Seabirds Following Oil Spills: Effects of Spill Volume. Marine Pollution Bulletin, Volume 26 26, No. 3, pp Camphuysen, K. C. J., Dieckhoff, M.S., Fleet, D. M. & Laursen, K Oil Pollution and Seabirds. Thematic Report No In: Marencic, H. & Vlas, J. de (Eds). Quality Status Report Waddensea Ecosystem No. 25. Common Wadden Sea Secretariat, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Wilhelmshaven, Germany. Camphuysen, K. C. J., Duiven, P., Harris, M. P. & Leopold, M. F Recoveries of guillemots ringed in the Netherlands: the survival of rehabilitated oiled birds. Sula 11, pp Crawford, R. J. M., Augustyn, C. J., Williams, A. J. & Underhill, L. G Impact of Apollo Sea oil spill on colonies of African penguins Spheniscus demersus at Dassen and Robben Island, South Africa. In Proceedings of the fifth international conference on the effects of oil on wildlife. Davis: Wildlife Health Center, University of California, pp Dao, H., V., Ngeh, L. N., Bigger, S. W. & Orbell, J. D Achievement of 100 % Removal of Oil from Feathers Employing Magnetic Particle Technology. Journal of environmental engineering.,pp Harris, M.P., Wanless, S. & Webb, A Changes in body mass of Common Guillemot Uria aalge in southeast Scotland throughout the year: Implications for the release of cleaned birds. Ringing & Migration, 20:2, Iverson, S. A. & Esler, D Harlequin Duck population and recovery dynamics following the 1989 Exxon Valdez oil spill. Ecological Applications, 20 (7), pp Kingston, P.F Long-term Environmental Impact of Oil Spills. Spill Science & Technology Bulletin, Vol. 7, Nos. 1-2, pp , Larsen, J.L., Durinck,J. & Skov, H Trends in chronic marine oil pollution in Danish waters assessed using 22 years of beached bird surveys. Marine Pollution Bulletin 54, Mead, C Poor prospects for oiled birds. Nature 390, Nel, D. C., Crawford, R. J. M., & Parsons, N. J The conservation status and impact of oiling on the African penguin. In: Nel, D. C. & Whittington, P. A. (ed.), Rehabilitation of oiled African penguins: a conservation success story. Cape Town: Birdlife South Africa and Avian Demography Unit, Unversity of Cape Town, pp

13 NSW Oil/Chemical Spill Wildlife Response Cleaning and drying Wildlife V1. Reference: INT 12/ data/assets/pdf_file/0007/432097/oil-chemical- Spill-Wildlife-Response-Cleaning-and-Drying-Wildlife-V1.pdf. OWCN Protocol for the Care of Oil-affected Birds. Oiled Wildlife Care Network. Wildlife Health Center, University of California, Davis. Peterson, C. H., Rice, S. D., Short, J. W., Esler, D., Bodkin, J. L. et al Long-Term Ecosystem Response to the Exxon Valdez Oil Spill. Science 302: Piatt, J. F., & Ford, R. G How many seabirds were killed by the Exxon Valdez oil spill? Pp in Rice, S.D, Spies, R. B., Wolfe, D. A., & Wright, B. A. Wright editors. Proceedings from the Exxon Valdez Oil Spill Symposium, Anchorage, Alaska, 2-5. February, American Fish Society, Bethesda, Maryland, USA. Rajabi, H., Monsef, H., Moghadami, M., Zare, M. & Armandei, A Design, development and demonstration of an improved bird washing machine. Ecotoxicology, Technical Note. 23, Russel, M., Holcomb, J. & Berkner, A Years of Oiled Wildlife Response Statistics. Proceedings of the 7 th International Effects of Oil on Wildlife Conference Hamburg, Germany, pp Ryan, P.G Estimating the demographic benefits of rehabilitating oiled African penguins. In Nel, D.C. & Whittington, P. A. (eds). Rehabilitation of African penguins: a conservation success story. Cape Town.: Birdlife South African and Avian Demography Unit, University of Cape Town, pp Sharp, B. E Post-release of oiled, cleaned seabirds in North America. IBIS 138: Shogren, E. Why Dawn Is The Bird Cleaner Of Choice In Oil Spills. NPR Votier, S.C., Hatchwell, B.J., Beckerman, A., McCleery, R.H., Hunter, F.M., Pellat, J., Trinder, M. & Birkhead, T.R Oil pollution and climate have wide-scale impacts on seabird demographics. Ecological Letters, 8, Votier, S.C., Birkhead, T. R., Oro, D., Trinder, M., Grantham, M. J., Clark, J. A., McCleery, R. H. & Hatchwell, B. J Recruitment and Survival of Immature Seabirds in Relation to Oil Spills and Climate Variability. Journal of Animal Ecology, Vol. 77, No. 5, pp , Wernham, C.V., Peach, W.J. & Brown, S.J Survival Rates of Rehabilitated Guillemots. British Trust for Ornithology, Res. Rep. 186 (Thetford, Norfolk). Whittington, P. A Survival and movements of African penguins, especially after oiling. PhD thesis, University of Cape Town, South Africa. 13

14 14 Wolfaardt, A. C., Williams, A. J., Underhill, L.G., Crawford, R. J. M. & Whittington, P. A Review of the rescue, rehabilitation and restoration of oiled seabirds in South Africa, especially African penguins Spheniscus demersus and Cape gannets Morus capensis, African Journal of Marine Science. 31:1,

15 Appendix 1 Håndtering af specifikke arter (OWCN 2000): 1. Sortand og Fløjlsand kan besvime under håndtering. 2. Adskillige arter skal håndteres med forsigtighed, da de kan være aggressive og hermed potentielt farlige at håndtere. 3. Skarver og pelikaner kan ikke ånde i fald deres næb holdes lukket. 4. Fugle med lange ben skal behandles varsomt, således at deres ben ikke vrides eller bøjes. 5. Lommer skal transporteres i kasser med ekstra beskyttelse, således at de ikke pådrager sig skader på deres ben under transporten. 15

16 Appendix 2 Faktorer, der påvirker overlevelsen hos oliefugle (Russel et al. 2003): Hvor fandt olieudslippet sted geografisk? Hvilken type olie? Blev oliefugle aktivt eftersøgt? Kvaliteten af ovennævnte eftersøgning? Vejrlig under uheldet Fuglenes tilstand før påvirkning fra olieforureningen Blev fuglenes tilstand stabiliseret efter indfangning? Var fuglenes tilstand stabil inden videre transport? Skete transporten hurtigt? Var der rehabiliteringsfaciliteter klar med det samme? Hvis ikke, hvor lang tid gik der inden de blev konstrueret? Var rehabiliteringsfaciliteten udstyret med rigelige mængder vand? Var rehabiliteringsfaciliteten udstyret med rigelig mængder varmt vand til brug under vask og skylning? Havde rehabiliteringsfaciliteten rigeligt med ventilation? Hvilken art/arter drejede det sig om? Hvor mange individer var påvirket af olieforureningen? Hvilket produkt blev brugt til at fjerne olien? Blev der taget blodprøver før vaskningen? Blev der taget blodprøver før genudsætningen? Blev arbejdet udført af trænet personale? 16

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Rendyrket matrixsubstans til matrix-assisteret-laser-desorption-ionisering time-of-flight-massespektrometri (MALDI-TOF-MS). CARE- produkterne er designet til at

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn, Terminal..

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering SANERING AF BLY OG PCB - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering Traditionel miljøsanering udgør en miljørisiko for omgivelserne Sponge-Jet anlægget er udviklet til miljøvenlig sanering af BLY og

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn,

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Dato Oktober 2013 Rekvirent Gellert Innovation ApS Rapport nr. 8001-050-01 Per Væggemose Nielsen IPU Bio- og FødevareTeknologi Søltofts Plads, Bygning

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere