Angående rehabilitering af olieindsmurte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angående rehabilitering af olieindsmurte"

Transkript

1 Angående rehabilitering af olieindsmurte fugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. februar 2015 Rasmus Due Nielsen & Ib Krag Petersen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 16 Faglig kommentering: Bjarne Søgaard & Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål 3 2 Oliefugle Vask og rehabilitering Overlevelse og indflydelse på populationer hos udsatte, rehabiliterede oliefugle HELCOMs respons til dyr og fugle i relation til olieforureninger 9 3 Litteratur 12 Appendix 1 15 Appendix

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Naturstyrelsen rekvirerede i en dateret 16. januar 2015 en gennemgang af mulighederne for at inddrage rehabilitering af olieindsmurte fugle i en revidering af den danske beredskabsplan for olieforureninger. Mere specifikt anmodede Naturstyrelsen om et notat, der redegør for viden om behandling af olieramte fugle, herunder: hvilke muligheder er der (aflivning, vask, andet?) hvilken betydning har vask (eller andet) for enkelt fugle og for bestande, er der artsforskelle? hvilke metoder er der/hvordan skal det udføres, hvis man ønsker at behandle fugle fx med vask, hvilke kan anbefales (praktisk orienteret - typer af vaskemidler, udstyr til de udførende etc.)? hvordan vurderes behandling (vask eller andet) samlet set i forhold til beskyttelse af arter på populationsniveau? opsummering af håndtering af olieramte fugle i de øvrige HELCOM lande, og hvis muligt en opsummering af deres erfaringer (gode og dårlige)? 1.2 Formål Behovet for at have et olieforurenings-beredskab, der omfatter rehabilitering af olieindsmurte fugle, kan have flere formål. Ét formål kan være at beskytte arter eller populationer af fugle, og har således et fagligt/videnskabeligt udgangspunkt. Et andet formål kan være relationen til offentligheden og hensynet til dyr i nød, og har dermed et mere etisk udgangspunkt. Tilgangen til behandling af oliepåvirkede fugle har i Danmark hidtil begrænset sig til at tage stilling til behovet for aflivning. Danmark har således ikke haft et beredskab omfattende faciliteter til rehabilitering af olieindsmurte fugle. Havfugle er ofte blandt de organismer, der mest synligt påvirkes af olieudslip. Olie påvirker fugles fjerstrukturer, der er nødvendige for deres termoregulering og flydeevne. Fugle udsat for oliespild har dermed ofte besvær med at svømme, flyve og at fouragere, hvormed deres overlevelse nedsættes betragteligt. Danmarks hav- og kystområder er med deres placering imellem Østersøen og Atlanten meget trafikkerede farvande. Samtidig er de danske farvande, med de store lavvandede arealer af overordentlig stor international betydning for især en række overvintrende vandfugle. Olieudslip i danske farvande har derfor potentiale til at kunne påvirke store antal vandfugle. 3

4 2 Oliefugle I det følgende gives et overblik over historisk og nyere forskning indenfor rehabilitering og genudsætning af fugle udsat for olieforurening. Ved konstatering af oliefugle findes der tre måder at agere på (www.oiledwildlife.eu): 1. Ingen handling. 2. Aflivning 3. Indfangning og rehabilitering af individer, der stadig vurderes til at have en chance for at overleve. 2.1 Vask og rehabilitering I flere lande (bl.a. Australien og USA) er der faste procedurer for hvilke tiltag, der skal foretages for at forsøge at rehabilitere vandfugle i forbindelse med en olieforurening. I fald det vurderes, at de olieramte fugle har en mulighed for at overleve, er det vigtigt at reagere hurtigt på olieudslippet med indfangning og stabilisering af påvirkede fugle, således at skaderne kan minimeres, og en efterfølgende overlevelse og udsætning kan være succesfuld. Der indgår fem faser i en succesfuld rehabilitering og udsætning; 1) indfangning/transport, 2) klargøring, 3) rehabilitering før vask 4) vask og efterfølgende rehabilitering 5) udsætning. Nedenfor redegøres for vigtige aspekter af hver af disse faser. Det følgende er beskrevet ud fra en instruktionsmanual udgivet af Oiled Wildlife Care Network (OWCN) i Ad 1. Alle personer, der hjælper til med rehabilitering af olieramte fugle, skal være iført hensigtsmæssig påklædning, såsom handsker, beskyttelsesbriller, støvler og en beskyttende heldragt. Det er vigtigt ikke at håndtere oliefugle uden brug af handsker på noget tidspunkt. Enhver aktion skal tilpasses omgivelserne på stedet og de eventuelt specifikke krav til de påvirkede arter. Nogle arter kræver specifikke håndteringsmetoder (Appendix 1, OWCN 2000). Strandede oliefugle skal helst afskæres fra at kunne returnere til havet. I fald fuglen skal transporteres mere end 1-2 timer fra aktionsstedet til rehabiliteringsfaciliteterne, kan man stabilisere fuglene ved at fjerne olie fra øjne, næse-åbning og glottis (den øvre del af svælget) samt tjekke fuglen for bl.a. hypothermi og hyperthermi. Fuglen skal transporteres i en kasse på mindst to gange dens egen størrelse med huller i siden, således at fuglen kan ånde. Bunden af kassen skal påføres noget blødt, så fuglene kan transporteres uden følgeskader. Ikke- 4

5 aggressive, kolonirugende arter (fx lomvie) kan transporteres med flere individer i en enkelt kasse. Det er vigtigt at fuglene transporteres ved den rette temperatur og med rigelig ventilation. Optimalt set skal informationer vedrørende omstændighederne omkring indsamlingen noteres for hver enkelt fugl, således at disse kan bruges i vidensopbygning og til at effektivisere fremtidige aktioner. Ad 2. Ved ankomst til rehabiliteringsområdet skal fuglene først igennem et hurtigt tjek, hvor art, alder og køn noteres. Herefter påsættes en midlertidig ring, således at fuglen kan identificeres igennem den resterende del af processen. Graden af oliering noteres og en olieret fjer tages til senere undersøgelse og som reference. I fald fuglen har olie omkring øjne, næse-åbning, næb eller kloakområdet fjernes dette. Det er vigtigt at monitere fuglens temperatur, så den kan holdes konstant. Eventuelle skader på fuglen, dehydrering og respiratoriske problemer noteres. En blodprøve tages fra fuglens ben og hæmatokritværdi (andel af røde blodlegemer i blodet), blodplasmaværdi og blodglukosekoncentration måles. Måleresultaterne bruges til at bestemme den videre rehabilitering. Hvis fuglen udviser kritiske værdier på disse parametre kan det besluttes, at den skal aflives, da det er usandsynligt, at den ville kunne overleve den videre rehabiliteringsproces. Det kan være nødvendigt med yderligere tests i fald fuglen udviser usædvanlig adfærd, eller fysiske skader kræver dette. For at mindske optaget af giftige stoffer fra den olie som fuglen eventuelt har indtaget, gives fuglen en blanding af isotoniske væsker og aktivt kul. Adskillige komplikationer (opkast, respiratoriske komplikationer, dehydrering, m.m.) kan opstå i denne periode, hvorfor fuglene skal holdes under observation. Ad 3. Hvis fuglenes blodværdier er normale kan fodring med sonde otte gange om dagen påbegyndes. De fire fodringer består af en kalorierig, flydende foderblanding og de resterende fire af en hydrerende opløsning. Fødebehovet afhænger af art, størrelse og fuglenes generelle helbred. Det anbefales at starte med små mængder, hvorefter disse kan øges over tid. Som en supplerende fødekilde kan levende fisk i små kar i fuglenes bur forsøges. Sondefodringen begrænses, når fuglene begynder at tage på i vægt. Fuglene vejes jævnligt. Fuglene skal anbringes i et rehabiliteringsområde, førend de er klar til få vasket olien af, hvilket normalt kan vare op til en uge. I denne periode skal fuglene holdes i varmt vand (27 ) for at undgå hyperthermi, og rummet skal ventileres ofte (10-15 gange i timen), hvorved risikoen for diverse svampeangreb og indånding af giftige dampe nedsættes. Det kan være nødvendigt at sætte fugle ramt af smitsomme sygdomme i karantæne. Pelagiske arter som lommer, alkefugle og lappedykkere holdes i bassiner med en bund af net, så de ikke kan drukne. Afkræftede fugle, der har problemer med at stå oprejst, kan udstyres med en beskyttende ring (fx et håndklæde) for bl.a. at afhjælpe eventuelle skader på fuglenes brystkam. Måger, ænder og gæs kan med fordel holdes i veterinærbure med måtter i bunden. Vadefugle og rørhøns skal holdes i bure med faste sider, så de ikke sætter sig fast. Man kan med fordel designe fuglenes bassin, så det i nogen grad ligner deres foretrukne habitat. Alkefugle kan have sten, de kan stå på, hvorimod ænder og gæs skal have en brink, de kan gå op på. 5

6 Aspergillose er en svampeinfektion og den mest almindeligt forekommende smitsomme sygdom hos fugle i bur. Dette kan afhjælpes ved at give fuglene en dosis (15mg/kg) itraconazole (Sporanox) en gang om dagen. Ad 4. Selve afvaskningen og skylningen er den mest stressfulde del af hele processen og kan i værste fald være fatal (Sharp 1996). I tilfælde af forurening med særligt giftige stoffer (f.eks. diesel og jet fuel) kan det fordre, at fuglene skal igennem en hurtig vask, førend stabilisering finder sted. Generelt skal oliefugle leve op til tre krav, før afvaskningen kan påbegyndes; 1) de skal være friske og respondere på stimuli, 2) have været under opsyn i 48 timer, og 3) have normale blodværdier. For at forhindre hypoglykæmi (lavt blodsukker) er det vigtigt, at fuglene har fået føde senest morgenen inden afvaskningen. Det kræver to personer at vaske en fugl. Det kan være nødvendigt at smøre fuglen ind i en tjære-opløsende olietype (35-38 ) og lade det sidde i 30 minutter før afvaskningen begyndes. Opvaskemiddel af mærket Dawn eller Biosolve er de foretrukne valg af sæbe i USA (Shogren 2010) og Australien (NSW 2012). Fuglen vaskes med sæbe i aftagende koncentrationer (eks. 5 %, 3 % og 1 % for en meget olieramt fugl) og flyttes til et nyt kar, når vandet bliver olieret, og sådan fortsættes det indtil fuglen er ren. Det er vigtigt at vaske fuglen i fjerenes vækstretning. Processen tager min. Skylning skal ske med rigeligt kropsvarmt vand (39-40 ) af den rigtige hårdhed ved et tryk, der kan trænge igennem laget af fjer. Fuglen skylles først i kar indtil der ikke længere afgives sæbe fra fuglens fjer. Herefter kan skylning med et brusehoved påbegyndes. Fuglen vurderes som ren, når vandet bliver til dråber på fuglens fjer, og alt sæben er vasket af. Denne proces tager min. Herefter kan fuglen tørres i et bur med varm luft (32-35 ) eller alternativt en varmelampe. Fuglen skal have adgang til rent drikkevand i buret. Afhængig af fuglens størrelse tager processen fra 30 min helt op til 3 timer. I perioden efter tørring er det vigtigt at sikre at fuglens fjer er vandtætte, så den ikke køles ned. Hvis fuglens fjer ikke er vandtætte, skal grunden hertil fastlægges, så det videre forløb kan planlægges. Tegn herpå kan være at fuglen ryster, sidder lavt i vandet, pudser sig unaturlig meget eller forsøger at forlade vandet. Det kan tage op til 10 dage før fjerene hos store fugle som pelikaner, har genvundet deres vandtæthed (NSW 2012). Gentagne vaskninger er forbundet med en øget dødelighed. Der skal være et konstant flow af rent vand gennem bassinet, og vandet skal renses for fæces mv. mindst en gang om dagen. Den anbefalede dybde af bassinet afhænger af arten. Bassinet skal helst placeres udendørs eller som et minimum have adgang til udendørs områder. Forstyrrelse skal minimeres, og bassinet kan med fordel placeres et afsides sted. Vandet skal have den korrekte hårdhed. Fuglene fodres med levende småfisk, i det omfang det er muligt. Blodprøver og vægt måles hver 4-6 dag. Ad 5. Der er en række kriterier, der skal være opfyldt, inden oliefugle kan genudsættes; 6

7 1) fuglene skal udvise normal adfærd, 2) fuglenes vægt skal højst afvige indenfor 10 % af artens normalvægt, 3) deres fjerdragt skal være vandtæt, 4) pelagiske arter, som alkefugle og rider, skal være tilvænnet saltvand, før de kan udsættes, 5) fuglene skal have normale blodværdier, 6) eventuelle fysiske problemer skal være overvundet, og 7) udsætningsstedet må ikke være forurenet. Alle udsatte fugle skal ringmærkes (eventuelt med farveringe), så oliefugle lettere kan genkendes, hvis de fx vender tilbage til deres yngleområder. Det er nødvendigt at indhente tilladelse til ringmærkning af alle vilde fugle hos Zoologisk Museum. Mere end 20 forskellige faktorer, som bl.a. olietype, rehabiliteringsprocedure og art, vurderes at have indflydelse på overlevelsesprocenten hos oliepåvirkede fugle (se Appendix 2, Russel et al. 2003). Rehabiliteringsprocessen er lang og tidskrævende. I Australien tager det i gennemsnit to personer en time at vaske en fugl (NSW 2012). Oiled Wildlife Care Network (OWCN) i Californien uddanner frivillige personer til at hjælpe med rehabilitering af fugle og pattedyr ved oliespild i regionen. Der findes flere centre langs den nordamerikanske vestkyst, som er gjort klar i fald et oliespild skulle forekomme. Fortsat forskning i de forskellige dele af rehabiliteringsprocessen har medført højere overlevelse for fugle udsat for oliespild (Munro & Ekker 1989, Mazet et al. 2002). I Sydafrika steg antallet af rehabiliterede afrikanske pingviner fra 48 % til 90 % mellem to store oliespild i henholdsvis 1994 og Denne stigning skyldes primært forbedringer foretaget på baggrund af erfaringer gjort under oliespildet i 1994 (Wolfaardt et al. 2009). Alternative metoder har været taget i brug som fx en maskine til automatisk vask (Rajabi et al 2014) og brug af magnetiske partikler til at fjerne olie fra fjer (Dao et al. 2006). Under arbejdet med at rehabilitere olieindsmurte fugle, er det vigtigt at føre detaljerede journaler for alle fugle, så erfaringerne kan bruges i fremtidig forskning. 2.2 Overlevelse og indflydelse på populationer hos udsatte, rehabiliterede oliefugle Tidlige undersøgelser af overlevelse af udsatte rehabiliterede oliefugle angiver overlevelsesrater signifikant lavere end hos vilde fugle (Sharpe 1996, Camphuysen et al. 1997, Wernham et al. 1997,). Forskning i rehabiliteringsprocedurer har dog øget overlevelsen og nyere undersøgelser fra USA og Sydafrika har vist en højere overlevelse hos lomvier Uria aalge (Newman et al. 2004), brilleænder Melanitta perspicillata (De la Cruz et al. 2013), afrikanske pingviner Spheniscus demersus og kapsuler Morus capensis (Wolfaardt et al. 2009) udsat efter rehabilitering, ligesom alle rehabiliterede individer af Amerikansk Svartbag Larus occidentalis udsat for olieforurening overlevede (Golightly 2002). Dette kan skyldes et nyt og forbedret behandlingsprogram implementeret i Nordamerika siden 1994 (Mazet et al. 2002, Newman et al. 2004). Der synes dog at være forskelle i overlevelsesrater arter i mellem (Russel et al. 2003). 7

8 I bevaringsøjemed er rehabilitering af oliefugle kun relevant, i fald fuglene genindgår i en reproducerende bestand. Når man snakker om rehabiliterede fugle, refereres der til fugle, der tålte vaskeprocessen og har overlevet minimum en måned herefter. Rehabiliterede fugle betegnes som restored, når de genfindes som ynglende i naturen. I Sydafrika er andelen af rehabiliterede afrikanske pingviner genfundet i ynglekolonier høj (Wolfaardt et al. 2009). Fem år efter to oliespild blev % af de rehabiliterede fugle stadig set i kolonierne (Whittington 2002). Under Exxon Valdez udslippet i Alaska i 1989 blev der fundet mere end døde fugle, men det faktiske antal døde fugle var formentlig en del højere med nogle estimater så høje som fugle (Piatt & Ford 1996). Der blev under Prestige udslippet i rapporteret ca olierede fugle (heraf 85 % alkefugle) i Galicien, resulterende i et estimat på i alt døde alkefugle i regionen. Det samlede antal døde fugle i hele området påvirket af udslippet (nordlige Portugal til Frankrig) var formentlig over (Munilla et al. 2011). Det er generelt anerkendt at det samlede antal fugle, der påvirkes af et olieudslip, er højere (i gennemsnit 4-5 gange) end antallet af oliefugle fundet på strande - hvor meget afhænger dog af de specifikke omstændigheder omkring hvert enkelt udslip (Burger 1993). I Danmark er der rapporteret en generel tilbagegang i antallet af oliefugle observeret på surveys af strandede fugle (Larsen et al. 2007). Naturlig variation og de mange forskellige faktorer, der influerer på havfuglebestande, gør det vanskeligt at vurdere betydningen af enkelt begivenheder (fxolieudslip) på bestandsniveau (Kingston 2002, Camphuysen 2009). Et olieudslip har direkte indvirkning på et økosystem med døde fugle og andre dyr til følge, men også forsinkede kroniske effekter. Exxon Valdez havde således stadig indvirkning på økosystemet mere end 10 år efter katastrofen (Peterson et al. 2003). Bestanden af strømænder Histronicus histronicus i det oliepåvirkede område estimeredes først at være fuldstændig retableret 24 år efter ulykken (Iverson & Esler 2010). Fire olieudslip i Europa resulterede i en fordobling af dødeligheden hos adulte lomvier i en koloni på Skomer i Wales, hvilket dog ikke resulterede i en nedgang i antallet af ynglefugle. Tværtimod steg antallet af ynglepar signifikant i en periode over 20 år (Votier et al. 2005). Ikke-ynglende havfugle kan udgøre op til 50 % af det totale antal af fugle, og den udeblevne effekt af olieforureningen i antallet af ynglende fugle på Skomer skyldes formentlig en større rekruttering af yngre fugle til kolonien. Yngre fugle kan yngle med lige så stor succes som ældre, i fald de bliver parret med en ældre, erfaren fugl (Votier et al 2008). To oliespild i Sydafrika havde ikke en negativ indflydelse på antallet af ynglende afrikanske pingviner i to kolonier på trods af høje antal af oliepåvirkede fugle. Stor rekruttering, en i forvejen decimeret bestand og generelt gode yngleforhold syntes at være skyld i dette (Crawford et al. 1997). Modelleringer af bidraget fra rehabiliteringen af olieramte afrikanske pingviner til den samlede bestand estimeredes til være 19 % ( fugle) i perioden (Ryan 2003). Der findes faciliteter klar til rehabilitering af olieramte fugle i flere lande. I Sydafrika rehabiliteres fugle året rundt grundet kroniske oliespild, som hvert år betyder at mere end 700 afrikanske pingviner bliver rehabiliteret. I tilfælde af et større oliespild kan der indkaldes et korps af frivillige og dyrlæger med kort varsel, som kan assistere de fastansatte. En succesfuld redningsaktion kræver omgående handling, da dødeligheden er høj. Omkost- 8

9 ningerne forbundet med etablering af et rehabiliteringscenter, uddannelse af hjælpepersonale samt evt. fastansat personale må forventes at være betragtelige. En opgørelse af omkostningerne forbundet med rehabilitering af oliefugle i Nordamerika har vist at dette er en yderst bekostelig affære (Boersma 1995), hvorimod udgifterne i Sydafrika er mere begrænsede (Nel et al. 2003). Et beredskab omfattende rehabiliterings-faciliteter, der har kapacitet til at behandle et tilstrækkeligt antal fugle, til at have positiv indflydelse på populationsniveauet for en given art, vil være omfattende og vil skulle overvejes grundigt. Danmark har et særligt ansvar for en række relativt små bestande i danske farvande. Det gælder f.eks. alk Alca torda, tejst Cepphus grylle og baltisk sildemåge Larus fuscus fuscus. For sådanne arter kan en dedikeret rehabiliterings-indsats eventuelt have en positiv effekt på populationsniveau. For mere talrige arter er en sådan positiv effekt svær at forestille sig. En rehabiliterings-indsats kan imidlertid hjælpe nødstedte individer af fugle. En sådan indsats kan prioriteres, men det vil være nyttigt at formålet med en rehabiliterings-indsats er defineret. 2.3 HELCOMs respons til dyr og fugle i relation til olieforureninger I 2013 besluttede HELCOM (Baltic Marine Environment Protection Commission - Helsinki Commission) at udvikle en Oiled wildlife preparedness and response plan, med henblik på implementering i 2016 (http://www.seaalarm.org/helcom-2013-agrees-to-develop-wildlife-plans-by-2016/). Det blev vedtaget på et ministermøde i København 3. oktober 2013, medfølgende nedenstående rekommandation: Preparedness and response on the shore and oiled wildlife response NOTING the current status of Oiled Wildlife Response (OWR) in the Baltic Sea countries, WE AGREE to develop and adopt national wildlife response plans by 2016; AGREE to strengthen the work on OWR under HELCOM RESPONSE through a targeted expert working group and by enhancing co-operation with NGOs and the private sector, inter alia in order to accommodate the involvement of volunteers; HELCOM har i Annex 1 til HELCOM Response Manual Volume I, kapitel 11 Oiled Wildlife Response beskrevet en handlingsplan for behandling af olieindsmurte dyr og fugle. HELCOM har i deres beskrivelser opsat følgende generelle principper for tiltag: Personalets og den generelle offentligheds sundhed og sikkerhed har altid første prioritet Formål og strategi skal være veldefinerede forud for en respons ved at være en vel-integreret del af det generelle beredskab, inkluderende førudslip planlægning Nationale lovgivninger er altid gældende 9

10 Udenlandske respons-grupper kan udelukkende agere under licens og kontrol af nationale myndigheder Kriterier og procedurer for aflivning og udsætning, som indikeret i Olied Wildlife Response Plan, defineres af nationale myndigheder, og kan udelukkende udføres under disses supervision Alle tiltag forventes at være i overensstemmelse med høje dyreværns standarder. Rehabilitering vil udelukkende blive gennemført, hvis tilstrækkelige faciliteter kan stilles til rådighed, og hvis forventningerne er at minimere dyrenes lidelser samt at maksimere chancerne for overlevelse af de behandlede dyr. Aflivning indgår med henblik på reduktion af lidelser og erstatter således rehabilitering Der skal foreligge klare beskrivelser af hvorledes integrering af volontører eller volontør grupper kan integreres i respons programmer samt hvorledes sådanne koordineres og kontrolleres. HELCOM påpeger nødvendigheden af at kunne validere effekten af rehabiliterings-procedurerne vha. ringmærkning af rehabiliterede fugle. En sådan mærkning kunne, for at øge tilbagemeldings-raten, omfatte mærkning med farveringe eller endog mærkning med radiosendere. En sådan mærkning vil i Danmark fordre en aftale med Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling, der koordinerer alle ringmærkninger af fugle i Danmark. En koordinering med Ringmærkningsafdelingen vil derfor være nødvendig. HELCOM initiativet forholder sig desuden til spørgsmål om transport af udstyr og/eller dyr og fugle over grænser. Principper og procedurer for sådanne transaktioner bør være en del af det nationale beredskab, hedder det. HELCOM specificerer hvordan en respons omkring olierede dyr og fugle placeres i en overordnet respons til en olieforurening på havet. Figur 1. Respons overfor dyr og fugle er oftest integreret i det generelle respons beredskab ved en olieforurening, men den konkrete struktur adskiller sig imellem lande. 10

11 Figur 2. Eksempel på et simpelt organisationsdiagram for en respons efter et olieudslip. Guide to Oiled Wildlife Response Planning (IPIECA, 2004): Handbook on good practices for the rehabilitation of oiled birds in the aftermath of an oil spill incident (Anon. 2007): ds%20in%20the%20aftermath%20of%20an%20oil%20spill%20incident% 20-Handbook-2007.pdf Handbook on Wildlife Impact Assessment (Anon. 2007) Handbook Impact Assessment Seabirds: A European Oiled Wildlife Response Plan: IOPC Funds Claim Manual: Estland har et aktivt program koordineret af Miljøministeriet. Det nationale rehabiliteringscenter er placeret i relation til Matsalu reservatet, og blev oprettet med hjælp fra bl.a. USA i Det blev sat i værk efter et større oliespild i området, der forårsagede ca olieindsmurte fugle, hvoraf ca. 500 blev indbragt i levende tilstand. Der eksisterer stadig en slags beredskab, hvori dette anlæg figurerer. Ingen af de andre HELCOM lande har offentlige systemer, men der findes NGO er i en række lande, som arbejder med oliefugle. I HELCOMs gennemgang af nationale responstiltag overfor oliespild henvises til Naturstyrelsens rolle som ansvarshavende myndighed, samt at handlingsplanen implementeres igennem styrelsens distrikter. Der henvises til at aflivning er den anvendte metode som respons til olie-indsmurte fugle, men at styrelsen sammen med BirdLife Danmark arbejder på en rehabiliteringsplan for sjældne og truede fugle. Nærmere gennemgang af beredskabsplaner for en lang række nationer kan findes på vedlagte link: I Holland certificerer et offentligt videnskabeligt ekspertpanel NGO er eller private institutioner til at indfange og behandle olieindsmurte fugle. Dette gøres for at sikre, at der anvendes up-to-date metoder i behandlingen. 11

12 3 Litteratur Boersma, P. D Prevention is more important than rehabilitation: oil and penguins don t mix. In: Rineer-Garber C (ed.), Proceedings of the fourth international conference on the effects of oil on wildlife, Seattle. Berkeley. International Bird Rescue Research Center. pp 1-4. Burger, A.E Estimating the Mortality of Seabirds Following Oil Spills: Effects of Spill Volume. Marine Pollution Bulletin, Volume 26 26, No. 3, pp Camphuysen, K. C. J., Dieckhoff, M.S., Fleet, D. M. & Laursen, K Oil Pollution and Seabirds. Thematic Report No In: Marencic, H. & Vlas, J. de (Eds). Quality Status Report Waddensea Ecosystem No. 25. Common Wadden Sea Secretariat, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Wilhelmshaven, Germany. Camphuysen, K. C. J., Duiven, P., Harris, M. P. & Leopold, M. F Recoveries of guillemots ringed in the Netherlands: the survival of rehabilitated oiled birds. Sula 11, pp Crawford, R. J. M., Augustyn, C. J., Williams, A. J. & Underhill, L. G Impact of Apollo Sea oil spill on colonies of African penguins Spheniscus demersus at Dassen and Robben Island, South Africa. In Proceedings of the fifth international conference on the effects of oil on wildlife. Davis: Wildlife Health Center, University of California, pp Dao, H., V., Ngeh, L. N., Bigger, S. W. & Orbell, J. D Achievement of 100 % Removal of Oil from Feathers Employing Magnetic Particle Technology. Journal of environmental engineering.,pp Harris, M.P., Wanless, S. & Webb, A Changes in body mass of Common Guillemot Uria aalge in southeast Scotland throughout the year: Implications for the release of cleaned birds. Ringing & Migration, 20:2, Iverson, S. A. & Esler, D Harlequin Duck population and recovery dynamics following the 1989 Exxon Valdez oil spill. Ecological Applications, 20 (7), pp Kingston, P.F Long-term Environmental Impact of Oil Spills. Spill Science & Technology Bulletin, Vol. 7, Nos. 1-2, pp , Larsen, J.L., Durinck,J. & Skov, H Trends in chronic marine oil pollution in Danish waters assessed using 22 years of beached bird surveys. Marine Pollution Bulletin 54, Mead, C Poor prospects for oiled birds. Nature 390, Nel, D. C., Crawford, R. J. M., & Parsons, N. J The conservation status and impact of oiling on the African penguin. In: Nel, D. C. & Whittington, P. A. (ed.), Rehabilitation of oiled African penguins: a conservation success story. Cape Town: Birdlife South Africa and Avian Demography Unit, Unversity of Cape Town, pp

13 NSW Oil/Chemical Spill Wildlife Response Cleaning and drying Wildlife V1. Reference: INT 12/ data/assets/pdf_file/0007/432097/oil-chemical- Spill-Wildlife-Response-Cleaning-and-Drying-Wildlife-V1.pdf. OWCN Protocol for the Care of Oil-affected Birds. Oiled Wildlife Care Network. Wildlife Health Center, University of California, Davis. Peterson, C. H., Rice, S. D., Short, J. W., Esler, D., Bodkin, J. L. et al Long-Term Ecosystem Response to the Exxon Valdez Oil Spill. Science 302: Piatt, J. F., & Ford, R. G How many seabirds were killed by the Exxon Valdez oil spill? Pp in Rice, S.D, Spies, R. B., Wolfe, D. A., & Wright, B. A. Wright editors. Proceedings from the Exxon Valdez Oil Spill Symposium, Anchorage, Alaska, 2-5. February, American Fish Society, Bethesda, Maryland, USA. Rajabi, H., Monsef, H., Moghadami, M., Zare, M. & Armandei, A Design, development and demonstration of an improved bird washing machine. Ecotoxicology, Technical Note. 23, Russel, M., Holcomb, J. & Berkner, A Years of Oiled Wildlife Response Statistics. Proceedings of the 7 th International Effects of Oil on Wildlife Conference Hamburg, Germany, pp Ryan, P.G Estimating the demographic benefits of rehabilitating oiled African penguins. In Nel, D.C. & Whittington, P. A. (eds). Rehabilitation of African penguins: a conservation success story. Cape Town.: Birdlife South African and Avian Demography Unit, University of Cape Town, pp Sharp, B. E Post-release of oiled, cleaned seabirds in North America. IBIS 138: Shogren, E. Why Dawn Is The Bird Cleaner Of Choice In Oil Spills. NPR Votier, S.C., Hatchwell, B.J., Beckerman, A., McCleery, R.H., Hunter, F.M., Pellat, J., Trinder, M. & Birkhead, T.R Oil pollution and climate have wide-scale impacts on seabird demographics. Ecological Letters, 8, Votier, S.C., Birkhead, T. R., Oro, D., Trinder, M., Grantham, M. J., Clark, J. A., McCleery, R. H. & Hatchwell, B. J Recruitment and Survival of Immature Seabirds in Relation to Oil Spills and Climate Variability. Journal of Animal Ecology, Vol. 77, No. 5, pp , Wernham, C.V., Peach, W.J. & Brown, S.J Survival Rates of Rehabilitated Guillemots. British Trust for Ornithology, Res. Rep. 186 (Thetford, Norfolk). Whittington, P. A Survival and movements of African penguins, especially after oiling. PhD thesis, University of Cape Town, South Africa. 13

14 14 Wolfaardt, A. C., Williams, A. J., Underhill, L.G., Crawford, R. J. M. & Whittington, P. A Review of the rescue, rehabilitation and restoration of oiled seabirds in South Africa, especially African penguins Spheniscus demersus and Cape gannets Morus capensis, African Journal of Marine Science. 31:1,

15 Appendix 1 Håndtering af specifikke arter (OWCN 2000): 1. Sortand og Fløjlsand kan besvime under håndtering. 2. Adskillige arter skal håndteres med forsigtighed, da de kan være aggressive og hermed potentielt farlige at håndtere. 3. Skarver og pelikaner kan ikke ånde i fald deres næb holdes lukket. 4. Fugle med lange ben skal behandles varsomt, således at deres ben ikke vrides eller bøjes. 5. Lommer skal transporteres i kasser med ekstra beskyttelse, således at de ikke pådrager sig skader på deres ben under transporten. 15

16 Appendix 2 Faktorer, der påvirker overlevelsen hos oliefugle (Russel et al. 2003): Hvor fandt olieudslippet sted geografisk? Hvilken type olie? Blev oliefugle aktivt eftersøgt? Kvaliteten af ovennævnte eftersøgning? Vejrlig under uheldet Fuglenes tilstand før påvirkning fra olieforureningen Blev fuglenes tilstand stabiliseret efter indfangning? Var fuglenes tilstand stabil inden videre transport? Skete transporten hurtigt? Var der rehabiliteringsfaciliteter klar med det samme? Hvis ikke, hvor lang tid gik der inden de blev konstrueret? Var rehabiliteringsfaciliteten udstyret med rigelige mængder vand? Var rehabiliteringsfaciliteten udstyret med rigelig mængder varmt vand til brug under vask og skylning? Havde rehabiliteringsfaciliteten rigeligt med ventilation? Hvilken art/arter drejede det sig om? Hvor mange individer var påvirket af olieforureningen? Hvilket produkt blev brugt til at fjerne olien? Blev der taget blodprøver før vaskningen? Blev der taget blodprøver før genudsætningen? Blev arbejdet udført af trænet personale? 16

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Fem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer. 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet)

Fem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer. 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet) Virkningen af translokation og midlertidig fangenskab på Rehabiliteringscentre/plejestationer for vilde dyr succes: en eksperimentel undersøgelse med Europæiske pindsvin (Erinaceus Side 1 Opsummeret af

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING i henhold til arbejdsministeriets bkg. nr. 540/485 og EU-direktiverne 91/155 og

BRUGERVEJLEDNING i henhold til arbejdsministeriets bkg. nr. 540/485 og EU-direktiverne 91/155 og Produkt navn: Lectra flussmiddel, 201 80 09. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn: Lectra flussmiddel. Anvendelse: Loddepasta. Emballage: 250 g dåse. Leverandør: Brdr. A

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Faggruppe for Zoofysiologi

Faggruppe for Zoofysiologi DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 15 May 2012 Faggruppe for Zoofysiologi Zoofysiologi (Økofysiologi) Tobias Wang (Pf., FG), Peter T. Madsen (Pf. MSO) Zoofysiologien er studiet af, hvordan dyr fungerer under forskellige

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning

Leverandørbrugsanvisning 1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: Reg. Nr.: Leverandør: Anvendelse: Zeppelin Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Anvendes

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Tectonik Pour-on Vet.

Sikkerhedsdatablad. Tectonik Pour-on Vet. 1. Identifikation af præparat og firma. Sikkerhedsdatablad Tectonik Pour-on Vet. Identifikation af præparat: Tectonik Pour-on Vet. Til kontrol af sugende og stikkende insekter hos kvæg. Identifikation

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier) Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Bayer Environmental Science Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby

Sikkerhedsdatablad. Bayer Environmental Science Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Revisionsdato: 9. juli 2009 3. version Side 1 af 5 1. Navnet på produktet og virksomheden Produktnavn: Produkttype:. Insektmiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af gåsebillelarver på græsarealer, der

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne Lomvie Uria aalge Lomvigi, lomviga Common guillemot Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne af Nordatlanten og det nordlige Stillehav. I Nordatlanten yngler den på Newfoundland og det sydvestlige

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Rendyrket matrixsubstans til matrix-assisteret-laser-desorption-ionisering time-of-flight-massespektrometri (MALDI-TOF-MS). CARE- produkterne er designet til at

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere