Studievejledning for Modul 2 Forløb F Retlige og økonomiske rammer for beslutninger i erhvervslivet

Transkript

1 Studievejledning for Modul 2 Forløb F Retlige og økonomiske rammer for beslutninger i erhvervslivet Forelæsning v/johannes Andersen i Auditorium T Det Samfundsvidenskabelige Basisår Aalborg Universitet Forårssemesteret 2008

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forløbsbeskrivelse F... 5 Blok Virksomhedens organisation belyst organisationsteoretisk og retligt... 6 Blok Arbejdsret... 6 Blok Virksomhedens afsætning... 7 Eksempler på projektemner:... 8 Organisationsteori... 9 Introduktion til Selskabsret Aftaleret Arbejsret Lær at søge information til jeres projekt Videnskabsteori - Del Del 1: Introduktion til kurset i videnskabsteori Del 2: Erkendelse og sandhed I Del 3: Erkendelse og sandhed II Del 4: Samfundsvidenskabernes særlige status Del 5: Postmoderne vidensbegreber Del 6: Videnskabsteori og arbejdet med problemfeltet Del 7: Værdier, politik og videnskab Del 8: Videnskabsteori, projektdesign & metode Litteraturoversigt

4 4

5 Forløbsbeskrivelse F Retlige og økonomiske rammer for beslutninger i erhvervslivet Studieordningen beskriver projektforløbets formål og indhold således: Formål: At give forståelse for, hvordan erhvervsmæssige beslutninger træffes ud fra juridiske hensyn, suppleret med økonomiske overvejelser. Indhold: Der analyseres en række tænkte og virkelige situationer, hvor en erhvervsvirksomhed træffer beslutninger. Der fokuseres på retlige hensyn, som - suppleret med økonomiske overvejelser - udgør grundlaget for virksomhedens eksistens og virke. Herved inddrages en række centrale emner: Virksomhedens kontrakter med andre virksomheder og med forbrugere Køb og salg af varer og tjenesteydelser Selskabsformen og konsekvenserne heraf Finansiering gennem egen- og fremmedkapital Virksomheders retsforhold i forhold til deres ansatte Form: Projektforløbet består af: Forelæsninger og seminarer om forløbets emne Metodeseminarer Projektarbejde 11 ECTS 2 ECTS 8 ECTS Undervisningen tilrettelægges således, at der gennemføres en række seminarer med deltagelse af 2 lærere. På disse seminarer samles der med bl.a. konkrete cases op i forhold til øvrige kursustimer. 5

6 Indhold: Forløbet indledes med forelæsninger og seminarer fordelt på 3 blokke: Blok 1 Virksomhedens organisation belyst organisationsteoretisk og retligt Virksomheden skal beslutte, hvilken selskabsform den vil have. Vil den være aktieselskab med en bred ejerkreds, eventuelt børsnoteret, sådan som mange store selskaber er? Vil den virke kooperativt, sådan som brugsforeningerne gør? Skal den være et interessentskab med personlig hæftelse, sådan som mange advokater, revisorer og konsulenter er? Ud over disse juridiske overvejelser skal der også tages stilling til hele organisationsstrukturen med opbygning i afdelinger, personaleansvar etc., for at virksomheden kan blive velfungerende. Disse organisationsspørgsmål aktualiserer således jura i form af selskabs- og virksomhedsret og økonomi i form af organisationsteori. Omfang: Organisationsteori 5 x 2 timer Selskabsret 4 x 2 timer Blok 2 Arbejdsret Virksomheden skal også ansætte medarbejdere, og det er derfor både for virksomheden og for den enkelte arbejdstager vigtigt, hvilket retligt spillerum virksomheden har for ansættelse, anvendelse og afskedigelse af arbejdskraft. Herved inddrages bl.a. de kollektive overenskomster, som for de fleste ansattes vedkommende fastlægger lønog arbejdsvilkår, og det fagretlige system, der anvendes til håndhævelse af overenskomsterne. Heri indgår bl.a. arbejdstagernes beskyttelse imod afskedigelse uden saglig grund. Ved siden af de kollektive overenskomster er der efterhånden gennemført en betydelig lovgivning om ansættelsesforhold - f.eks. funktionærloven, ferieloven og virksomheds-overdragelsesloven -, der suppleres af almindelige ansættelsesretlige grundsætninger. Også denne del af de arbejdsretlige regler tages op i undervisningen. Dette gælder bl.a. spørgsmål om konkurrence- og kundeklausuler, dvs. kontraktbestemmelser om, i hvilket omfang virksomheden kan binde en fratrådt medarbejder til ikke at arbejde for en konkurrent i et stykke tid efter fratrædelsen. Omfang: 10 x 3 timer 6

7 Blok 3 Virksomhedens afsætning Virksomheden skal endvidere markedsføre og sælge sine produkter i form af varer og tjenesteydelser. Dette aktualiserer forskellige aftaleretlige problemstillinger om hvornår og hvordan aftaler indgås med bindende virkning. Det kan i den forbindelse gøre en forskel, om der indgås en aftale med en anden virksomhed eller med forbrugerne. Hvis der indgås en aftale med en anden virksomhed, foreligger der ofte en aftale mellem to lige stærke aftaleparter, og de kan i vid udstrækning aftale, hvad de vil. Når der eksempelvis sælges til forbrugere, er der i større grad brug for en beskyttelse af disse mod urimelige aftalevilkår mv. Markedsføringen aktualiserer endvidere afsætningsøkonomiske spørgsmål. Herunder må man bl.a. spørge, hvordan virksomheden kan beregne sine omkostninger, og hvilket spillerum den har for sin prisfastsættelse. Omfang: Aftaleret: Afsætningsøkonomi: 8 x 3 timer 4 x 3 timer 7

8 Eksempler på projektemner: Adgangen til at etablere sympatikonflikter Eksisterer der en ret til at holde sig uden for de faglige organisationer? Samarbejdsvanskeligheder - en saglig afskedigelsesgrund? Det fagretlige systems behandling af sager, hvor arbejdstageren står i en konfliktsituation over for den faglige organisation Grænserne for arbejdstagerens oplysningspligt over for arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelse Konkurrence- og kundeklausuler Resultatløn til medarbejdere, herunder i form af aktier og aktieretter Fonde som instrument til generationsskifte Medarbejderindflydelse i multinationale koncerner, herunder i kraft af EUdirektiv 94/45 om europæiske samarbejdsudvalg Opkøb af egne aktier som led i skabelsen af såkaldt shareholder value Centros-dommen og muligheden for at bruge billige udenlandske selskaber til virksomhed i Danmark Det europæiske aktieselskab og dets muligheder for internationale aktiviteter Markedsføring med tilbudsvirkning Fortrydelsesretten efter aftalelovens 39, 2. punktum Anvendelse af aftalelovens 36/forudsætningslæren ved aftaler mellem selvstændigt erhvervsdrivende 8

9 Organisationsteori v/janne Seemann Formål På et introducerende niveau at bibringe de studerende en grundlæggende indføring i organisationsteori. Dvs. viden om og analyseredskaber til forståelse af strukturer, kulturer og processer i offentlige og private organisationer. Litteratur: 1. Bakka og Fivelsdal:Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag, 4. udgave Bakka og Fivelsdal(red.): Organisationsteoriens klassikere. Handelshøjskolens Forlag, 2002 (s. 1-23) 3. J. Seemann: På McDonald s med Sofie, Taylor og Weber. I Rasmussen, Seemann og Tonboe (red.): Egne Veje. Aalborg Universitetsforlag, 1998 Væsentligste overheads som anvendes i.f.m. forelæsninger Lektionsplan Organisationsteori 1: Introduktion til organisations-teori - studieområdet organisationsteori - harmoni- og konfliktmodeller - stereotypier af organisationer - industrisamfundets organisatoriske kode Litt. 1 chap. 1; litteratur 2 Organisationsteori 2: Klassisk organisationsteori. Scientific Management og Taylorisme - faktorer bag Scientific Managements opståen - principper for organisationsstruktur - kritikken af Scientific Management - aktuelle McDonaldiseringstendenser Litt. 1 chap. 2; litteratur 3 Organisationsteori 3: Klassisk organisationsteori. Bureaukratiet som organisationsform - Webers bureaukratimodel - bureaukratiets fordele - bureaukratiproblemer (kritikken af bureaukratiet) Litt 1 chap 2 og 3 (kapitel 7 kan med fordel læses ekstensivt) 9

10 Organisationsteori 4: Organisationskultur - hvad er organisationskultur? - kulturudtryk og indhold - organisationskultur og forandring Litt. 1 chap. 5 og 6 Organisationsteori 5: Organisation og omverden - situationsafhængig organisationsteori - Leavitts organisationsmodel - case omstrukturering af et fængsel - opsamling/afrunding Litt. 1 chap 3 (chap. 4 og 11 kan med fordel læses ekstensivt) På gensyn Janne Seemann 10

11 Introduktion til Selskabsret v/erik Werlauff Idet jeg ønsker vel mødt til dette projektforløb, som udbydes af jura og erhvervsjurastudierne, skal jeg give følgende plan for min undervisning i "Selskabsret": Litteratur: Udvalgte kapitler fra Erhvervsjuras basisbog 2007 Lektionsoversigt: Selskabsret 1 De forskellige organisationsformer og valget mellem disse Selskabsret 2 EU-frihedsrettighedernes betydning for selskaber, der vil virke henover landegrænserne Fælleseuropæiske selskabsformer: firmagruppen og SE-selskabet Selskabsret 3 Kapitaludtræk og kapitalbeskyttelse Selskabsret 4 Vækst gennem overtagelse og fusion Forud for den enkelte forelæsning udsender jeg plancher, som kan udskrives og bruges til notater. 11

12 Aftaleret v/anders Ørgaard I faget aftaleret gennemgås hvordan aftaler indgås med bindende virkning. Dette indebærer dels en gennemgang af de aftaleretlige principper om tilbud og accept afgivet af såvel parterne selv eller via mellemmænd (fuldmægtige). Dels en gennemgang af hvilke omstændigheder, der kan medføre, at en ellers bindende aftale alligevel er ugyldig. Endvidere undervises i principperne for fortolkning af aftaler. Litteratur: 1. Andersen, Mads Bryde (2002), "Grundlæggende aftaleret", 2. udgave. 2. Esdahl, Hans (September 2002), Øvelsesopgaver i Formueret. Kan downloades på hjemmesiden 3. Lovsamlingen 2007 Lektionsoversigt: Lektion 1 Indledende om aftaleretten Grundlæggende Aftaleret: Kapitel 1 og kapitel 7 Lektion 2 Løftet og aftalen Grundlæggende Aftaleret: kapitel 2 Lektion 3 Aftalens indgåelse Grundlæggende Aftaleret: kapitel 3 Lektion 4 Ugyldighed Grundlæggende Aftaleret: kapitel 6 Lektion 5 Ugyldighed Grundlæggende Aftaleret: kapitel 6 Lektion 6 Fortolkning Grundlæggende Aftaleret: kapitel 5 12

13 Lektion 7 Fuldmagt Grundlæggende Aftaleret: kapitel 4 Lektion 8 Fuldmagt Grundlæggende Aftaleret: kapitel 4 13

14 Arbejsret v/lars Krull Formål: Kurset indfører den studerende i grundlæggende arbejdsret. Kurset vil omhandle såvel kollektiv- som individuel arbejdsret. Litteratur: 1. Nielsen, Ruth, Lærebog i Arbejdsret, 9. reviderede udgave 2. Love og bestemmelser (Download) 3. Notater udleveres løbende igennem undervisningen Lektionsoversigt: Lektion 1 Retskilder Kollektive overenskomster Læs: Lektion 2 Kollektive overenskomster Kollektive kampskridt Det fagretlige system Læs: Lektion 3 Ledelsesret og samarbejde Læs: Lektion 4 Almindelige ansættelsesretlige principper Diskrimination Læs: Lektion 5 Ansøgers oplysningspligt Funktionærlov Læs: Ingen læsning Lektion 6 Misligholdelse og ansættelsesforholdets ophør Læs:

15 Lektion 7 Virksomhedsoverdragelse Konkurrence- og kundeklausuer Læs: Lektion 8 Opsamling Opgavegennemgang Løs: Hjemmeopgave Lektion 9 Opgavegennemgang Lektion 10 Opgave gennemgang 15

16 Informationssøgningskursus Lær at søge information til jeres projekt. Aalborg Universitetsbibliotek tilbyder at lære projektgrupperne at søge information på en hensigtsmæssig og brugervenlig måde til det projekt I sidder med her og nu. Med udgangspunkt i jeres emnebeskrivelse eller problemformulering vil I sammen med bibliotekets undervisere finde frem til, hvad der er godt at gøre i den situation, som I står i nu, og finde frem til, hvor I kan finde relevant information til jeres projekt. Biblioteket har tilrettelagt et særligt kursus, der retter sig specielt til juridisk informationssøgning. Her vil der blive præsenteret de særlige databaser mv., som indeholder juridisk information, fx domme, lovgivning mv. Tid: 2 timer Sted: EDB-lokalet, Strandvejen, lokale 430 Deltagere per hold: personer eller 4-5 projektgrupper. 16

17 Videnskabsteori - Del 1-8 v/jakob Rathlev Kursets formål og indhold Formålet med kurset i videnskabsteori er at introducere til videnskabsteoretiske problemstillinger med det formål at styrke den videnskabsteoretiske og metodiske refleksion og argumentation i projektet. Der gives en introduktion til samfundsvidenskabernes oprindelse og mål, herunder forholdet til humaniora og naturvidenskab, og der gives en grundlæggende indføring i de videnskabsteoretiske problemstillinger, som er relevante for samfundsvidenskabelige studier med henblik på refleksion over de teorier, metoder og begreber de studerende anvender i deres projekt. Med reference til centrale videnskabsteoretiske retninger belyses erkendelsesmæssige forudsætninger for og konsekvenser af de valg, der foretages i det problemorienterede projektarbejde. Kurset består af en forelæsningsrække (2 ECTS) samt øvelser (1 ECTS). I kursets første del introduceres til forskellige videnskabsteoretiske positioner. Herefter præsenteres videnskabsteorien som analyseværktøj i problemfeltet. I kursets anden del fokuseres på sammenhængen mellem videnskabsteori og projektdesign. I tillæg hertil afvikles øvelser særskilt på de respektive projektforløb nærmere info herom følger. Litteratur Der læses i gennemsnit ca. 50 sider til hver forelæsningsgang, som fordeler sig på to grundbøger samt en række supplerende tekster i kompendium: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur. Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen (2005): Kritisk realisme, Roskilde Universitetsforlag. Kompendium til videnskabsteori (+ sider fra bog til Sociologisk metode ) Del 1: Introduktion til kurset i videnskabsteori v/jakob Rathlev Den første forelæsning giver en introduktion til videnskabsteori. Hvad er videnskabsteori, og hvilke spørgsmål om fx sandhed, viden, ontologi og epistemologi vil kursusforløbet beskæftige sig med? Forelæsningen vil endvidere med et eksempel diskutere, hvorfor man som studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse kan have god brug for at forholde sig til videnskabsteori. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 1-4, side (52 sider) Overheads/Plancher

18 De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. Del 2: Erkendelse og sandhed I v/ Jakob Rathlev Forelæsning 2 vil sammen med forelæsning 3 præsentere forskellige videnskabsteoretiske positioner, der alle diskuterer forholdet mellem vores erkendelse og den verden, vi erkender. Diskussionen angår dels det ontologiske spørgsmål om verdens eksistens, og dels det epistemologiske spørgsmål om, hvilken status og gyldighed vi kan tillægge vores viden om verden. I denne forelæsning vil vi diskutere de logiske positivister, Poppers kritiske rationalisme og Kuhns mere videnskabshistoriske bud på, hvilken erkendelse og sandhed videnskaberne kan producere og hvorfor. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitlerne 5-7, side (28 sider) (disse tre kapitler dækker også del 3) Carsten A. Koch: Kritisk rationalisme i Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, 2004, side (33 sider) (optrykt i kompendium) Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. Del 3: Erkendelse og sandhed II v/ Jakob Rathlev I forelæsning 3 ser vi videre på spørgsmålet om erkendelse og sandhed, men fra en anden vinkel. Vi diskuterer dels Bhaskars realistiske position, der lægger vægt på betydningen af eksistensen af en uafhængig verden, og vi ser på hvordan en sådan realistisk position kommer til udtryk inden for samfundsvidenskaberne i fx marxismen. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 5-7, siden (28 sider) (allerede læst i del 2) Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen (2005): Kritisk realisme, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, kapitel 1, 2 og 3 (44 sider) Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. 18

19 Del 4: Samfundsvidenskabernes særlige status v/ Jakob Rathlev I forelæsning 4 og 5 vil vi rette blikket mod forskellige positioner, der tager afstand fra det sandhedsbegreb og den diskussion, der blev præsenteret i forelæsning 2 og 3. Udgangspunktet for såvel fænomenologien som hermeneutikken, som diskuteres i forelæsning 4, er, at samfundsvidenskaberne og humaniora har en anden genstand (samfundet, mennesket, ånd) end naturvidenskaberne, og derfor må vi formulere et andet begreb om sandhed og erkendelse. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 9, side (12 sider) Gilje, Nils og Harald Grimen (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger, Hans Reitzels Forlag, kap 7, side (36 sider), (Optrykt i kompendium) Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. Del 5: Postmoderne vidensbegreber v/ Jakob Rathlev I denne forelæsning ser vi på den postmoderne eller poststrukturalistiske kritik af forestillingen om erkendelse som hhv. sandhed eller fortolkning. Videre ser vi på, hvilke alternative vidensbegreber og analysestrategier, der så tilbydes. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 10, side (9 sider) Wenneberg, Søren Barlebo (2000): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer og perspektiver, Kapitel 4 og 15, side og (23 sider) (Optrykt i kompendium) Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen (2005): Kritisk realisme, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, kapitel 5 (19 sider) Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. 19

20 Del 6: Videnskabsteori og arbejdet med problemfeltet v/ Jakob Rathlev I denne forelæsning vil vi opsummere de forskellige positioner, som indtil nu er blevet gennemgået. Hvilke videnskabsteoretiske problemstillinger går på tværs, og hvad er det egentlig, de diskuterer? Hvordan kan man bruge det videnskabsteoretiske landskab til at analysere den teori og empiri, man arbejder med i et projekt? Litteratur: Ingen Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. Del 7: Værdier, politik og videnskab v/ Jakob Rathlev Et særligt og tværgående spørgsmål inden for videnskabsteorien, som især har relevans for samfundsvidenskaberne, er spørgsmålet om forholdet mellem værdier, politik og videnskab. Hvilken status kan videnskaben tillægges. Er den neutral og værdifri, eller bygger den altid på bestemte værdier, der derfor må gøres tydelige? Vi ser på den værdirelativistiske opfattelse af videnskabernes neutralitet og på kritisk teori, der opstiller en frigørende erkendelsesinteresse som grundlaget for samfundsvidenskaberne. Litteratur: Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 11-12, side (21 sider) Heine Andersen: Samfundsteori, moral og de civile samfund i Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne Samfundsteori (2005), Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, side (18 sider) (Optrykt i kompendium) Heine Andersen: Kritisk teori, i Heine Andersen (red.) (2002): Videnskabsteori og metodelære. Introduktion (4. udg.) Samfundslitteratur, side (22 sider) (Optrykt i kompendium) Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen (2005): Kritisk realisme, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, kapitel 4 (15 sider) Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. 20

21 Del 8: Videnskabsteori, projektdesign & metode v/ Jakob Rathlev I denne første forelæsning om sammenhængen mellem videnskabsteorien og projektdesignet ser vi på, hvordan videnskabsteoretiske problemstillinger kan have betydning i projektarbejdet. Især ser vi på sammenhængen mellem projektets genstand, ontologiske antagelser og gyldighedsfordring på den ene side og projektets opbygning, design og metodevalg på den anden side. Endvidere vil vi i denne forelæsning diskutere eksempler på design inden for forskellige forståelsesrammer. Litteratur Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, kapitel 13, side (12 sider) Bryman, Alan: Social Research Methods (2004), Oxford University Press, kapitel 1 (side 3-25) (22 sider) + side og (11 sider). (NB: Bogen er anvendt i Sociologisk metode i februar). Overheads/Plancher De anvendte overheads vil være tilgængelige efter forelæsningen. Litteraturoversigt Bøger Langergaard, Luise Li, Søren Barlebo Rasmussen & Asger Sørensen (2006), Viden, videnskab og virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur. Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen (2005): Kritisk realisme, Roskilde Universitetsforlag. Artikler i Kompendium til videnskabsteori Carsten A. Koch: Kritisk rationalisme i Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, 2004, side (33 sider) Gilje, Nils og Harald Grimen (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger, Hans Reitzels Forlag, kap 7, side (36 sider) Wenneberg, Søren Barlebo (2000): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer og perspektiver, Kapitel 4 og 15, side og (23 sider) Heine Andersen: Samfundsteori, moral og de civile samfund i Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne Samfundsteori (2005), Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, side (18 sider) Heine Andersen: Kritisk teori, i Heine Andersen (red.) (2002): Videnskabsteori og metodelære. Introduktion (4. udg.) Samfundslitteratur, side (22 sider) 21

22 Kapitel samt kort uddrag fra bog anvendt i kurset Sociologisk metode Bryman, Alan: Social Research Methods (2004), Oxford University Press, kapitel 1 (side 3-25) (22 sider) + side og (11 sider). 22

23 23

24 24