Klinisk uddannelsesforløb for. sygeplejestuderende i. intensiv afsnit. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Klinisk uddannelsesforløb for sygeplejestuderende i intensiv afsnit Slagelse Sygehus Revideret juni 2016 Randi Westergaard rwe@regionsjaelland.dk tlf.:

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Organisatoriske forhold i afdelingen 1.1. Præsentation af intensiv afdeling side Patienten side Personalesammensætning og samarbejdsrelationer side Den intensive specialuddannelse side Uniformsetikette side Fravær side Sygeplejefaglige forhold i intensiv afdeling 2.1. Værdigrundlag side Sygeplejefaglige udviklingsområder side Uddannelsesmæssige forhold 3.1. Beskrivelse af 3 læringsforløb side Organisering af den kliniske vejledning side Studiemiljøet i intensiv afdeling side Vejledning side Evaluering af klinisk undervisningsforløb side Vores forventninger til dig side 9 2

3 1.0. Organisatoriske forhold i afdelingen 1.1 Præsentation af intensiv afsnit Intensiv afsnit er organisatorisk tilknyttet Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus. I afsnittet er der mulighed for at pleje, observere og behandle 10 intensive patienter. Afdelingen modtager såvel akutte som planlagte patienter via skadestue, operationsafsnittet, sengeafdelingerne samt overflyttet fra andre sygehuses intensive afsnit Patienten Hvem behandles på intensivafsnittet? Behandling tilbydes patienter med akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, hvor vagthavende anæstesilæge på indlæggelsestidspunktet vurderer, at der er tale om kritisk sygdom. Vi observerer, behandler og plejer patienter med svigtende lunge-, hjerte- og kredsløbsfunktioner. For eksempel: Svært tilskadekomne patienter (ulykker) Patienter med svære infektioner (meningitis, blodforgiftning, lungebetændelse) Patienter med blodprop eller blødninger i hjerte, hjerne eller lunger Forgiftede patienter Patienter der har gennemgået større operationer Intensiv afsnit modtager som nævnt akut og kritisk syge patienter fra alle specialer. Det drejer sig dog overvejende om medicinske og kirurgiske patienter og det er forskelligt hvor længe den enkelte patient har behov for at være indlagt i afsnittet hvilket varierer lige fra timer til uger Personalesammensætning og samarbejdsrelationer For at kunne løse patientens problemer er teamsamarbejdet i Intensiv vigtigt. Personalegruppen består af: 3

4 Specialeansvarlig overlæge: Susanne Iversen Afdelingssygeplejerske for Intensiv og IMA: Annette Due Svensson Souschef: Helle Jensen Ansvarlig klinisk underviser i specialuddannelsen for intensivsygeplejersker og udviklingssygeplejerske: Anne Skafte Ansvarlig Klinisk Underviser fælles med IMA: Randi Westergaard Der er ansat 54 sygeplejersker, 3 SSAèr, 1 sygeplejesekretær samt 1 servicemedarbejder. Anæstesilægen er ansvarlig for den akutte intensive behandling. Sygeplejerskens opgave er at udføre den intensive pleje, observation og behandling i et tæt samarbejde med afsnittets anæstesi-læger. Derudover samarbejdes med stamafdelingens læger, sygeplejersker fra andre afdelinger, fysioterapeuter, portører og bioanalytikere Den Intensiv Specialuddannelse Det tilstræbes at sygeplejersker har mindst 2 års fuldtids klinisk erfaring fra anden afdeling før ansættelsen i intensiv afsnit. Efter overstået introduktionsperiode indstilles sygeplejerskerne til den intensive specialuddannelse. Det betyder at de fleste sygeplejersker i afsnittet har afsluttet, eller er i gang med den 18 måneder lange intensive specialuddannelse Uniformsetikette Det er af stor vigtighed at være opmærksom på god hygiejne og hindring af smitte spredning når man arbejder på et sygehus og i særdeleshed i arbejdet med kritisk syge patienter. Arbejdsdragt Personale skal være omklædt i ren arbejdsdragt med korte ærmer. Arbejdsstedet sørger for leverancer af ren arbejdsdragt, bortskaffelse og vask af urene arbejdsdragter. Ren arbejdsdragt skal iføres ved arbejdsdagens begyndelse. Privat tøj må ikke være synligt nedenfor arbejdsdragtens ærmer. Arbejdsdragten skal minimum gå til lige over knæet, hvis man har patientkontakt og fx bærer private bukser/nederdel under. Arbejdsdragt over privat tøj skal holdes lukket. Klinisk personale må ikke opholde sig udenfor sygehusområdet i arbejdsdragt, og denne må ikke vaskes hjemme. Arbejdsdragt må kun benyttes i embedsmedfør. 4

5 ID-kort/nøglekort bør rengøres dagligt. Hår, skæg og hovedtørklæder skal fremstå synligt rent og skal være samlet, hvis der er risiko for berøring af patient og patientens nærmiljø. Hovedtørklæder skal udleveres af arbejdsstedet og betragtes som en del af arbejdsdragten. Fodtøj skal fremstå synlig rene og betragtes som urene. (D4 dok.nr Arbejdsdragt) Desuden henvises til D4 dok.nr Håndhygiejne. 1.6 Fravær Ved sygdom skal du kontakte intensiv afsnit på tlf: før studie tidens begyndelse. Ud fra et hensyn til koordinering af vejledning bedes du raskmelde dig telefonisk før du møder igen Sygeplejefaglige forhold i intensiv afdeling 2.1. Værdigrundlag Vi mener, at det er vigtigt, at den enkelte intensive patient oplever en god intensiv pleje og behandling, hvor der drages omsorg for deres individuelle situation og med grundlæggende værdier som respekt, tryghed og tillid, ligesom det er vigtigt at de pårørende oplever at der drages omsorg for dem. For at give patienten højere grad af kontinuitet arbejder vi efter tildelt patientpleje princippet Sygeplejefaglige udviklingsområder For at sikre en høj kvalitet i sygeplejen arbejder personalet med sygepleje i fagudviklingsgrupper. Grupperne er såvel mono- som tværfaglige afhængig af område og de dannes og opløses afhængigt af det aktuelle behov. I Region Sjælland er der i disse år fokus på kvalitetssikring i form af Den Danske Kvalitets Model, hvilket har afstedkommet en række fælles nationale standarder og regionale retningsgivende dokumenter i form af D4. 5

6 3.0. Uddannelsesmæssige forhold 3.1. Beskrivelse af tre læringsforløb Det er ikke muligt at gengive en patientsituation til fulde. Følgende er derfor udtryk for en generalisering af de problemområder der ofte kan opleves i intensiv afdeling. Måske er det den angste kvinde med akut opblussen i sin KOL, primært med behov for iltterapi og CPAP eller pep, og hvor der samtidig er generel fysiologisk svækkelse. Pårørende er måske usikre og utrygge ved at patienten bor alene når tilstanden tilsyneladende er forværret. En sygepleje hvor det først og fremmest handler om at indgyde patienten og pårørende tryghed bl.a. gennem kommunikation og hvor det handler om at afhjælpe patientens lufthunger fx gennem den ordinerede iltterapi, CPAP og bronkodilatatorer. Eller det kan være den midalderende herre, som ankommer til afsnittet postoperativt efter en operation på baggrund af anastemoselækage med vigende BT pga. sepsis Sygeplejen kan her i første omgang dreje sig om behov for smertestillende, kredsløbs stabilisering pga. det vigende BT, behov for væske i.v., samt aflastende duodenalsonde, iltterapi og ikke mindst ro i opvågningsfasen. En sygepleje hvor det primært handler om postoperativ sygepleje, om løbende vurdering af tilstanden samt indgift af den ordinerede væskebehandling. Det kan også være den sederede respiratorbehandlede kvinde, hvor der ikke er yderligere behandlingstilbud og hvor sidste mulighed er at afslutte behandlingen. Børnene bor fjernt væk, deres ankomst afventes før den aktive behandling stoppes. En sygepleje hvor den bedste omsorg ved livets afslutning søges gennem dialogen i teamet og med pårørende og hvor den etiske kundskab er på spil. Som du måske kan gennemskue er alle 3 situationer præget af på samme tid enkelhed og kompleksitet. Du har brug for mange forskellige kundskaber for at kunne løse problemerne. Afhængig af dit faglige niveau kan du som sygeplejestuderende løse et eller flere problemer, selvfølgelig bistået af din vejleder Organisering af den kliniske vejledning Af hensyn til patientens tarv vil du aldrig komme til at stå alene under udøvelsen af sygeplejen i afsnittet. Du er altid tilknyttet en vejleder som arbejder i større eller mindre grad ved din side afhængig af dine kundskaber i situationen. Den tildelte patientplejeform og det intensive sygepleje og observationsniveau betyder at I sammen 6

7 udfører sygepleje til en patient, hvilket giver dig mulighed for at øve en refleksiv praksis. Træningen i den kliniske del tager udgangspunkt i at du handler med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Du vil i løbet af praktikken have mulighed for f.eks. at træne: Sengbad Kommunikation Observation af basale værdier Instrumentel sygepleje Medicinadministration Stomi-pleje tracheostomipleje CVK-/PVK-pleje Iltterapi og C-PAP Sondepleje Væsketerapi Ernæring såvel enteral som parenteral Rapportgivning mundtlig som skriftlig Du er meget kort tid i afdelingen, og det er derfor vigtigt du studerer målrettet på at forbedre dine kundskaber. Nogle studerende har svært ved at strukturere forløbet optimalt, men redskaberne i Portfolio er yderst anvendelige til dette formål. Arbejdet med portfolio er dit eget ansvar, men Ansvarlig klinisk Underviser vil meget gerne læse, kommentere og inddrage portfolio i vejledningen, samt komme med ideer til hvordan portfolio kan anvendes. Ifølge modulbeskrivelsen er der krav om at portfolio anvendes for at du kan gå til eksamen. Der er tre skriftlige studiemetoder, som vi forventer, at du benytter. Det er din daglige skriftlige evaluering, dagbogsskrivning 2-3 gange ugentlig for at fremme refleksionen samt de skriftlige refleksioner, som danner udgangspunkt for studiesamtalerne med AKU ca. hver anden uge. Den anden ugen vil samtalen primært omhandle kompetencekortene. Du er selv medansvarlig for at benytte og udfylde kompetencekortene Studiemiljø i intensiv afdeling. Afdelingen uddanner sygeplejestuderende på modul 11 og 12, og der er 1-2 studerende af gangen (og 1 på IMA). I de perioder hvor du er den eneste studerende, er det vigtigt, du støtter dig til medstuderende fra andre afsnit. Det er vores erfaring, at de fleste studerende ind imellem har brug for at læsse af på andre medstuderende. 7

8 Udover sygeplejestuderende deltager afdelingen i uddannelsen af paramedicinere samt er praktiksted for kursister, som er i gang med intensivspecialuddannelsen. En del studerende syntes det er hårdt at være studerende i afsnittet. Mange opdager huller i de teoretiske kundskaber og har behov for at læse meget op, da det er et bredt speciale. Samtidig er der af og til en del svære patientsituationer og ofte meget korte forløb så der er hele tiden meget nyt at øve sig på. Fælles for de studerende er dog, at ved periodens afslutning giver de fleste udtryk for helst at ville fortsætte, og de fleste studerende giver udtryk for at have lært utroligt meget. Den daglige tætte vejledning er også anderledes. Det er vigtigt, at du ikke tænker det som en kontrolforanstaltning, men at du ser det som en mulighed for hyppig refleksion og udvikling af egne kundskaber, velvidende at det stiller krav til dig om at du er aktiv omkring din egen læreproces Vejledning Du tilknyttes som udgangspunkt 2 daglige kliniske vejledere som du anbefales at følge i deres planlagte vagter, dog generelt undtaget nattevagter ift. læring. Det betyder at du må påregne at deltage i såvel aftenvagter som weekendvagter. Dine daglige kliniske vejledere er intensiv sygeplejersker med særlig interesse for den pædagogiske del af sygeplejen/sygeplejestuderende. For at kunne give dig den nødvendige sygepleje faglige støtte har vejlederne været ansat i afsnittet i mere end 2 år og med et kompetenceniveau svarende til minimum avanceret nybegynder. Dine daglige vejledere har forskellig uddannelsesbaggrund, bestående af 7 ugers praktikvejlederuddannelse eller ingen pædagogisk uddannelse men med intensiv efteruddannelse/intensiv specialuddannelse. AKU har gennemført sundhedsfaglig diplomuddannelse inden for retningen Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. AKU er overordnet ansvarlig for din introduktion, for afholdelse af samtaler samt er koordinerende omkring dig og dit uddannelsesforløb. Det tilstræbes at du vejledes af dine daglige kliniske vejledere eller AKU, men det er desværre ikke altid muligt. Især i de situationer hvor du vejledes af andre sygeplejersker, som ikke har samme kendskab til dig, er det meget vigtigt at du allerede fra starten af vagten fortæller, hvor du er i din kliniske uddannelse, fx ved at fortælle hvilke opgaver du sidst øvede dig på, samt hvilke planer du har for dagen. Vi tilbyder en gennemsnitlig ugentlig studietid på 30 timer. Du er meget velkommen til selv at deltage i planlægningen af din studietid, men oftest er der kun få variationsmuligheder når du følges med vejleder. Da den mundtlige rapport fanger områder af sygeplejen som ikke kan dokumenteres, forventer vi, at du begynder din studiedag kl eller kl

9 Mødetiderne er: Dag Aften Nat Der står en del relevant faglitteratur i afsnittets personalekontor. Litteraturen må ikke fjernes fra afdelingen, men du er meget velkommen til at benytte litteraturen når du er i afdelingen. Ellers anbefaler vi, at du anvender UCSJ s bibliotek. Der står flere PC er med internetadgang til personalets rådighed. Du er velkommen til at benytte disse f.eks. når du skal undersøge en retningslinje fra D4. Du vil i starten af din praktik periode få en kode til intranettet. 3.5 Evaluering af klinisk undervisningsforløb Som afslutning på dit forløb skal du udfylde en elektronisk evaluering på afdelingens intranet, som vil blive gennemgået sammen med AKU, for at vi på den måde kan blive et bedre praktiksted. Evalueringerne registreres i UCSJ og resultatet drøftes efterfølgende anonymiseret med de ansvarlige kliniske vejledere og med de ledende sygeplejersker, hvorefter relevant handlingsplan iværksættes Vores forventninger til dig Studieplanlægningssamtalen afholdes typisk den første uge i den samlede studieperiode, medbring derfor din personlige portefolie første dag, herunder også et skriftligt oplæg til din studieplanlægning ud fra det medsendte dokument (studieplanlægningssamtalen). Mange studerende oplever, at det er svært at koble teori og praksis i den kliniske uddannelse. Hvis du oplever din teori befinder sig langt væk, så forventer vi at du styrker dine teoretiske kundskaber før starten. Områder af særlig relevans er kriseteorier, det at være patient, om angst, sorg, død, og håb i forbindelse med indlæggelse og sygdom samt: Anatomi og fysiologi især ift. Lungerne/respiration, Kredsløbet/hæmodynamik, Nyrerne/ udskillelse af affaldsstoffer Mave/tarm kanal/ernæring Biokemi relateret til syre/base balancen Farmakologi især relateret til antibiotika, insulin, sedativa, diuretika, smertestillende. Mikrobiologi, relateret til infektioner 9

10 Sygdomslære især ift. KOL, pneumoni og IDDM Sengelejets patofysiologi Etik, herunder etiske dilemmaer i sygeplejen, Sygeplejeetiske Retningslinjer Derudover forventer vi du har kendskab til Sundhedsloven, herunder Lov om patienters retsstilling. Anden relevant litteratur er: Bonde Jan, Rosendahl-Nielsen Mette (2002) Intensiv terapi og sygepleje, lærebog for sygeplejestuderende, Arnold Busck, Kbh. Gulbrandsen Tove, Stubberud Dag-Gunnar(2006) Intensiv sykepleie, Akribe Moesmand, Anna Marie, Kjøllesdal, Astrid, (1998) A være akutt syk, Universitetsforlaget, Oslo. Klinisk Sygepleje praksis og udvikling (2000), Akademisk forlag 2000, bind 2 Under studieforløbet forventer vi Du betragter patienten som et subjekt og ikke som et objekt for din læring Du sanser, er åben, konstruktiv, målrettet, engageret, ansvarsbevidst Du møder til tiden Du er lydhør for konstruktiv kritik Du øver spontan argumentation for dine sygeplejehandlinger Du øver dig i refleksion såvel mundtligt som skriftligt Du evaluerer skriftligt dine kundskaber dagligt Du øver dig i at forholde dig kritisk Du overholder de indgåede aftaler Du forstår og kan anvende modulets læringsudbytte Vi glæder os til at se dig i afdelingen! 10