Klinisk uddannelsesforløb for Sygeplejestuderende på det Intermediære Afsnit/IMA. Slagelse Sygehus

Transkript

1 Klinisk uddannelsesforløb for Sygeplejestuderende på det Intermediære Afsnit/IMA Slagelse Sygehus Revideret december 2015 Ansvarlig klinisk underviser Randi Westergaard Tlf: Intermediært Tlf: Intensiv

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske forhold i afdelingen 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted 1.2 Personalesammensætning 1.3 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1.4 Uniformsetikette 1.5 Fravær 2.0 Sygeplejefaglige forhold på IMA 2.1 Værdigrundlag 2.2 Patientkategorier 2.3 Samarbejdsrelationer 2.4 Kommunikationsformer/-redskaber 2.5 Eksempler på sygeplejeopgaver, der findes i afsnittet 2.6 Sygeplejefaglige udviklingsområder 3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Undervisningsforløb på modul 3.2 Organisering af den kliniske vejledning 3.3 Studiemiljøet på IMA 3.4 Vejledning 3.5 Vores forventninger til dig Side 2

3 1.0 Organisatoriske forhold i afdelingen 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Det Intermediære Afsnit, IMA, er knyttet til Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse sygehus Region Sjælland. IMA er flyttet til Akut Huset i maj 2015 og ligger i samme fysiske rammer som Intensiv afsnittet. Afdelingen består af 3 2-sengsstuer, som ligger i forlængelse af intensiv afdeling og er aktuelt normeret til 5 patienter. Det er tilladt for patienterne at benytte mobiltelefon på stuerne. Der er rygeforbud på sygehuset er det er derfor ikke tilladt, hverken for patienter eller personale, at ryge på afdelingen eller på matriklen. Afsnittet har heldøgnsfunktion og et højt aktivitetsniveau. IMA modtager patienter både fra intensiv og fra sygehusets øvrige afsnit. Patienterne fra Intensiv flyttes til IMA, når de ikke længere har behov for intensivbehandling, men der fortsat er behov for mere tæt observations og behandling end det er muligt at tilbyde i sygehusets øvrige afsnit. Derudover visiteres der patienter fra stamafdelingerne, når deres tilstand gør at de af den ene eller den anden grund er for ustabile respiratorisk eller kredsløbsmæssigt til at kunne observeres og behandles tilstrækkeligt i en almindelig sengeafdeling. Ved at blive overflyttet til IMA er målet, at patienten kan stabiliseres og bedres inden tilstanden bliver så akut, at patienten skal på intensiv afdelingen. 1.2 Personalesammensætning Personalegruppen består af: Specialeansvarlig overlæge: Susanne Iversen Afdelingssygeplejerske for Intensiv og IMAr: Annette Due Svensson Souschef: Steen Sejersbøl Nielsen Klinisk kompetenceudviklings sygeplejerske: Susanne Christoffersen Ansvarlik Klinisk Underviser fælles med intensiv: Randi Westergaard 15 sygeplejersker 1 social og sundhedsassistenter Afdelingen består af en blanding af nyuddannede og erfarne sygeplejersker samt social- og sundhedsassistent, der alle kommer fra meget forskellige specialer. Dette giver et varieret kompetenceniveau, som der løbende er fokus på i form af oplæring etc. Det intermediære speciale er et nyt tiltag i sygehuset, hvorfor vi har fokus på læring og udvikling af kompetencer. Personalefremmødet i IMA er planlagt til Dagvagt 3 Aftenvagt 2 Side 3

4 Nattevagt 2 Vi er organiseret ud fra princippet om tildelt patientpleje 1.3 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer Ansvarlig Klinisk Underviser: AKU, Randi Westergaard, er uddannet sygeplejerske i november 1998 og har været ansat på intensiv afdeling siden Desuden har AKU en sundhedsfaglig diplomuddannelse inden for retningen Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. AKU er overordnet ansvarlig for din introduktion, for afholdelse af samtaler samt er koordinerende omkring dig og dit uddannelsesforløb. Ved længerevarende fravær (sygdom/orlov) er spl. Majbritt Nielsen stedfortræder. Majbritt er uddannet sygeplejerske Februar 2006 og har været ansat på kirurgisk gastroenterologisk afdeling/akut modtagelse fra Ansat på IMA dec Uniformsetikette Det er af stor vigtighed at være opmærksom på god hygiejne og hindring af smittespredning, når man arbejder på et sygehus, hvor der er stor patientkontakt. De overordnede retningslinjer for god uniformsetikette er: God håndhygiejne Dagligt skift af kittel/uniform Langt hår sættes op Hensigtsmæssigt fodtøj, der tåler rengøring Armbånd, armbåndsure, fingerringe og neglelak må ikke bæres i afdelingen. Der udleveres arbejdsdragt fra linneddepotet indgang 8C mellem kl på alle hverdage. Du vil blive vist, hvor omklædningsrummet er på din første praktikdag. Det vil være en god idé at medbringe hængelås til garderobeskabet. Hygiejneudvalget har lagt en række sygehushygiejniske rekommandationer på intranettet, som skal følges af alle. Når du starter i afdelingen, vil du blive informeret om, hvor du finder disse. Mobiltelefoner skal være i taskeskabet på afdelingen eller i garderoben i kælderen. De må IKKE bæres i lommen på arbejdsdragten! Rygning er IKKE tilladt. Side 4

5 1.5 Fravær Ved sygdom skal du kontakte intermediært afsnit på tlf.: før studie tidens begyndelse. Ved raskmelding skal du ringe til afsnittet dagen før du skal møde igen inden kl 12 ud fra et hensyn til planlægning og koordinering af din vejledning. Ved gentagne sygefraværsperioder vil du blive indkaldt til en trivselssamtale, så vi sammen kan få tilrettelagt et godt forløb, så du forhåbentlig kan nå dine mål for praktikken alligevel. 2.0 Sygeplejefaglige forhold på IMA 2.1 Værdigrundlag Vores grundtanke på det Intermediært Afsnit er: Et højt sygeplejefagligt niveau gør at patient og pårørende føler sig trygge, hvilket kan motivere dem til at tage ansvar og mestre deres nye livssituation. Et højt sygeplejefagligt niveau baseres på: Omsorg for patient såvel som pårørende Højt informationsniveau ud fra patientens referenceramme Løbende vejledning og information om behandlingsplaner og resultater Patienten og pårørende inddrages i pleje- og behandlingsforløb Sygeplejerske deltager i lægesamtaler med patienten og følger op Kriseintervention Empati At benytte sig af relevante tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre pleje og behandling af høj kvalitet. Evnen til at observere, prioritere og handle, hvilket kræver en stor viden indenfor sygdomslære og den specifikke sygepleje 2.2 Patientkategorier De 5 intermediære senge på afdelingen vil primært være forbeholdt patienter som kræver særlig tæt observation og behandling pga. kompleksiteten i deres sygdomme. Visitationskriterier kan være: *Patienter med tegn på udvikling af kritisk sygdom vurderet ved stigende BOS-score. *Patienter der tilhører en prædefineret gruppe, hvor intermediær terapi findes særligt gavnligt for forløbet. *Patienter med behov for observation og terapi, der ikke kan varetages på patientens stamafdeling. Side 5

6 Patienterne er dog ikke så dårlige at de kræver intensiv behandling i form af mekanisk ventilation. Eksempler på patientkategorier i de intermediære senge kan være: Speciale: Endokrinologi, -patienter med moderat ketoacidose (vågen, ph>7,2). -hyponatriæmi med observationsbehov. Neurologi, -Status epilepticus. Lungemedicin, -Akut lungesygdom med reversibel komponent UDEN NIV-behov. Ortopæd.kir., Kirurgi, -Traumepatienter med betydende comorbiditet, der kræver tæt observation -Postoperativ observation ved stor kirurgi og ved betydende comorbiditet Patienter fra RH/OUH, -Stabile færdigbehandlede tilstande Alle specialer, -Patienter med svær sepsis og mono-organsvigt Intensiv terapi, -Postintensive patienter med forventet langvarigt behov for intermediærterapi 2.3 Samarbejdsrelationer Et godt patientforløb forudsætter et tværfagligt samarbejde på højt niveau, hvorfor vi lægger stor vægt på dette. Du vil som studerende få kendskab til interne og eksterne samarbejdspartnere herunder blandt andet medicinske- og kirurgiske læger, fysio- og ergoterapeuper, sekretærer, bioanalytikerer, portører, primær sundhedstjeneste, præst etc. 2.4 Kommunikationsformer/-redskaber Der arbejdes med metavision som dokumentation på IMA. Det bruges af afdelingens plejepersonale og læger som arbejdsredskab og til dokumentation af sygeplejen. Der tilstræbes et højt informations-niveau, -såvel til patienter og pårørende, som til hinanden. Vi anvender mundtlige / skriftlige informationer og vejledninger. De fleste findes og hentes på nettet. Der bruges dagligt konferencer, hvor gruppens patienter drøftes / gennemgås, og hvor der er plads til vejledning og undervisning af studerende og elever. 2.5 Eksempler på sygeplejeopgaver der findes i afsnittet Modtagelse og udskrivelse af patienter Rapportgivning mundtlig/skriftlig Side 6

7 Hjælp til den personlige pleje sengebad Anlæggelse, pleje og seponering af diverse dræn og kathedrer Sårskift, steril og ren teknik Væsketerapi Ernæring enteral og parenteral Monitorering Stuegangsfunktion Medicinadministration iv, sc, im, pr os/i sonde, pr rectum Blodtransfusion Bestille diverse prøver og undersøgelser Undervisning/vejledning af patienter, pårørende, medstuderende og personale 2.6 Sygeplejefaglige udviklingsområder Generelt for Region Sjælland er der stor fokus på kvalitetssikring og der arbejdes ud fra Den Danske Kvalitets Model og Patientsikkert sygehus, hvilket har afstedkommet en række fælles nationale standarder og regionale retningsgivende dokumenter i form af D4. En arbejdsplatform, som du som studerende vil komme til at arbejde med under praktikken. Da afdelingen er undervejs i forhold til at blive en intermediær afdeling er der flere procedurer og retningslinjer, som endnu ikke ligger helt faste. Dette arbejdes der med løbende. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Undervisningsforløb på modul På 11. og 12. modul vil der med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb gives mulighed for at udvikle handlekompetencer inden for sygeplejerskens funktionsområder at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje, - at udvise ansvarlighed og selvstændighed i forhold til udførelse og planlægning af sygeplejen samt at arbejde kritisk reflekterende, problemudforskende og problemløsende. På 11. og 12. modul skal de teoretiske og praktiske kompetencer erhvervet gennem hele uddannelsen skabe en sammenhæng, så generelle færdigheder beherskes og evnen til at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Der vil gradvist forventes og gives mulighed for større grad af selvstændighed. 3.2 Organisering af den kliniske vejledning Af hensyn til patientens tarv, vil du aldrig komme til at stå alene under udøvelse af sygeplejen. Du er altid tilknyttet en vejleder som arbejder i større eller mindre grad ved din side afhængigt af Side 7

8 dine kundskaber i den enkelte situation. Træning i den kliniske del tager udgangspunkt i at du handler med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Du er meget kort tid i afdelingen, og det er derfor vigtigt du studerer målrettet. Nogle studerende har svært ved at strukturere forløbet optimalt i forhold til egen læring, men her kan læringsredskaberne i Portfolio være meget anvendelige. Der er nogle skriftlige studiemetoder, som vi forventer, at du benytter. Det er din daglige skriftlige evaluering/refleksion samt de skriftlige refleksioner, som danner udgangspunkt for studiesamtalerne med AKU ca. hver anden uge. Den anden ugen vil samtalen primært omhandle kompetencekortene. Vi forventer at du i din praktik bruger dine kompetencekort som en del af Portfolio, hvor du kan skrive daglige refleksioner og evalueringer. Vi tilbyder en gennemsnitlig ugentlig studietid på 30 timer. Du er meget velkommen til selv at deltage i planlægningen af din studietid, men oftest er der kun få variations-muligheder når du følges med vejleder. Da den mundtlige rapport fanger områder af sygeplejen som ikke kan dokumenteres, forventer vi, at du begynder din studiedag kl eller kl Mødetiderne er: Dag Aften Nat Der står en del relevant faglitteratur i afsnittets personalekontor. Litteraturen må ikke fjernes fra afdelingen, men du er meget velkommen til at benytte litteraturen når du er i afdelingen. Ellers anbefaler vi, at du anvender UCSJ s bibliotek. Der står flere PC er med internetadgang til personalets rådighed. Du er velkommen til at benytte disse f.eks. når du skal undersøge en retningslinje fra D4. Du vil i star-ten af din praktik periode få en kode til intranettet. 3.3 Studiemiljøet på IMA Vi har et åbent og fleksibelt studiemiljø forstået på den måde, at vejledere samt øvrige personale tager del i den daglige vejledning, som finder sted på stuerne, gangene, kontorerne, medicinrummet etc. Vi forsøger at skabe et miljø, hvor ingen spørgsmål er for små eller for dumme til at blive stillet. Det er vigtigt, at du som studerende har mulighed for selvstudie i det daglige det anses for legalt, at du får tid til at fordybe dig i konkrete emner, men samtidig skal du selvfølgelig også deltage i det praktiske. Efterfølgende refleksion skulle gerne hjælpe til at få kædet teori og praksis sammen og dermed danne ny erfaring. Side 8

9 Der tilrettelægges undervisning sammen med afdelingens andre studerende. Der vil typisk være en dag om ugen, hvor I som studerende skiftes til at lave et kortere eller længere oplæg om et emne, I er stødt på i afdelingen. Det kan være noget helt konkret i forhold til en specifik patientkategori, en undersøgelse, medicin eller et etisk dilemma. Oplægget skal skabe grundlag for efterfølgende fælles refleksion og debat mellem jer studerende og den ansvarlige kliniske underviser. Det er ikke en eksamen, blot en måde at få sat ord på det du er i gang med i praktikken samt dele og udvikle vigtig viden med medstuderende. 3.4 Vejledning Som studerende i afsnittet vil du få tilknyttet 2 daglige vejledere. Dine vagter vil primært lægges ud fra, at du følges med dine daglige vejleder mest muligt, hvorfor enkelte aftenvagter og weekendvagter vil forekomme. I de situationer, hvor du vejledes af andre sygeplejersker, som ikke har samme kendskab til dig, er det vigtigt at du allerede fra starten af vagten fortæller, hvor du er i din kliniske uddannelse, f.eks. hvilke opgaver du sidst øvede dig på samt hvilke planer du har for dagen. Den ansvarlige kliniske underviser er ansvarlig for forventningssamtaler, opfølgende samtaler og evaluering. De daglige vejledere har ikke vejlederuddannelse, men er meget interesserede i uddannelse og ser uddannelsesansvaret som en spændende opgave. Med studieplanlægningssamtalen som omdrejningspunkt, planlægges der med den ansvarlige kliniske vejleder og dig et praktikforløb, hvor der tages udgangspunkt i målene for perioden samt de gensidige forventninger og ønsker under hensynstagen til, hvad du har med i rygsækken. Hvis der er mulighed for det, deltager den daglige vejleder i denne samtale. Et vigtigt punkt i studieplanlægningssamtalen er læringsmetoder, altså hvordan lærer du bedst og hvilke teknikker og metoder du har med fra skolen og andre praktikker. Vi forventer, at du inden studieplanlægningssamtalen har gjort dig nogle overvejelser i relation til plan og opnåelse af mål i praktikken. 3.5 Vores forventninger til dig Som personale på IMA, har vi følgende forventninger til dig: At du kontinuerligt reflekterer over praksis, mundtligt sammen med vejleder og skriftligt gennem portfolio. Det vil gøre vejleder i stand til at opkvalificere sin vejledning, idet udgangspunktet kom-mer fra dine egne refleksioner uafhængigt af tid, sted og vejleder. At reflektere er, set fra vores synsvinkel, en stærk personlig måde at lære og danne erfaring på. At du udviser ansvar og engagement for egen uddannelse og læring At du inden du starter i afsnittet har læst op på relevant anatomi og fysiologi At du i relation til de patienter du møder, uddyber din viden inden for almen og specifik medicin og kirurgi, anatomi og fysiologi, relevante undersøgelser og prøver, farmakologi, kommunikation, krise- og omsorgsteori Side 9

10 At du, hvis du oplever/fornemmer, at du ikke trives i afdelingen eller andet, taler med dine vejledere eller den uddannelsesansvarlige om dette At du modtager samt giver ris og ros konstruktivt At du deltager i alle arbejdsopgaver i afdelingen, inklusiv almindelig oprydning, holde orden på egne stuer, tage patientklokker etc. At du møder til tiden og overholder aftaler Vi glæder os til at se dig i afdelingen. Side 10

11 Forslag til litteratur: Forfatter(e) Titel/Forlag Udgave Udgivet Callesen, Torben Den akutte 2.udgave 2011 Antonsen, Kristian patient Hessov, Ib Jeppesen, Palle Bekker Hjortsø, Marianne Nielsen, Birthe K. Jastrup, Susanne Jespersen, Bente Petersen, Jens Aage K. Rasmussen, Lars S. Lauritsen, Morten Laksafoss Moll, Lill Lange, Peter Helquist, Birthe Pedersen, Court m.fl. Klinisk ernæring 5.udgave 2012 Sygeplejebogen Gads forlag 4.udgave 2012 Akut sygepleje 1.udgave udgave 2011 Akutte kirurgiske til-stand FADL s forlag Kol Sygdomslære og sy-gepleje Nyt Nordisk Forlag 1.udgave udgave udgave 2005 Pedersen, Jan Thuesen Skanning, Peter Voldum, Lars Valen, Anders Kjærsgård Lungesygdomme Anatomi og fysiologi I+II Nyt Nordisk Forlag Blodprøver 3.udgave udgave Derudover litteratur om kriseteori, psykologi og kommunikation. Side 11