Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Transkript

1 Referat - Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 14:15 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Arne Boelt Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget, regnskab og likviditet Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for behandling af budget for 6 4 Privatinstitutionerne ønsker fritagelse for driftsgaranti 13 5 Høring om forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå 16 Skole 6 Integrationsrådets dialogmøde med borgmester og repræsentanter for 22 relevante fagudvalg d. 2. november Tilladelse til konvertering af lån, Hirtshals Boligforening, afd Eventuelt 26

2 Side Ø Budget, regnskab og likviditet 2016 Sagsfremstilling Direktionen orienterer om aktuelle forhold vedr. budget, regnskab og likviditet med henblik på efterfølgende drøftelse. Likviditetsudvikling: Graf over udviklingen i den faktiske gennemsnitlige likviditet pr. 31. august 2016 er vedlagt til Økonomiudvalgets orientering. Bilag 1. Faktisk gennemsnitlig likviditet - pr. 31. august Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

3 Side S Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2017 Resumé I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 den 12. oktober 2016 skal Byrådet vælge, om skal selvbudgettere eller vælge statsgarantien. Økonomisk Forvaltning anbefaler valg af statsgaranti for 2017, idet selvbudgettering for 2017 vurderes til at ville medføre et økonomisk tab af en størrelsesorden på mio. kr. jf. det til sagen udarbejdede bilag. Sagsfremstilling Kommunerne har ved budgetlægningen mulighed for at vælge mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal og grundværdier, når tilskuds- og udligningsbeløb bliver beregnet på de gjorte forudsætninger. At basere budgettet på statsgaranterede udskrivningsgrundlag mv. og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. For de kommuner som vælger garantiordningen, vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb ikke efterfølgende blive reguleret, selv om de gjorte forudsætninger ikke bliver realiseret. For de kommuner der vælger selvbudgettering, skal der i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned 2016 foretages en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 ud fra de gjorte forudsætninger om: 1) udskrivningsgrundlag 2) afgiftspligtige grundværdier 3) folketallet. I 2019 opgøres efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra det faktiske beskatningsgrundlag for 2017, som opgjort pr. maj 2019 samt de faktiske opgjorte grundværdier og folketal for Efterreguleringen for tilskudsåret 2017 afregnes i de første tre måneder af 2020.

4 For er der fastsat tre parametre, som Byrådet i givet fald selv skal skønne over, såfremt selvbudgettering vælges for 2017 for. Side 4. De statsgaranterede tal for er: 9.734,911 mio. kr. i udskrivningsgrundlag ,755 mio. kr. i grundværdier i folketal pr. 1. januar Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vælger for det enkelte år. Beslutning om at vælge at selvbudgettere eller at vælge statsgarantien skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned og har dermed bindende virkning for budgetåret. Økonomisk Forvaltning har i vedlagt notat nærmere analyseret de forhold, der kunne tilsige henholdsvis valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Konklusionen i notatet er jf. det udarbejde resume først i notatet, at Hjørring Kommune for 2017 bør vælge statsgarantien, idet der ellers med den nuværende viden er Økonomisk Forvaltnings vurdering, at selvbudgettering for 2017 vil medføre et økonomisk tab af en størrelsesorden på mio. kr. i relation til, hvis statsgarantien for 2017 bliver valgt af Hjørring Byråd. Lovgrundlag LBK nr. 769 af 9. juni 2015 om Kommunernes Styrelse. Økonomi Valg af enten statsgaranti eller selvbudgettering kan have stor økonomisk betydning for. Til illustration kan nævnes, at Hjørring Byråd valgte for 2014 statsgarantien. Såfremt Byrådet i stedet havde valgt at budgettere for 2014 med de i statsgarantien forudsatte tal for udskrivningsgrundlag mv., skulle jf. en opgørelse af maj 2016 i de første tre måneder af 2017 netto have tilbagebetalt 76,3 mio. kr. i for meget modtaget indkomstskat og udligning for Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger.

5 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 5. Bilag 1. Notat vedrørende valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget Notat fra Økonomisk Forvaltning af 16. september Direktionen indstiller, at der for 2017 vælges statsgarantien, så budgettet for 2017 bliver baseret på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag mv. og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb Beslutning Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Denne indarbejdes i indstillingen til Byrådet vedrørende budget Arne Boelt deltog ikke i mødet.

6 Side S behandling af budget for Resumé Økonomiudvalget skal på møde den udarbejde indstilling vedrørende ændringsforslag mv. til Byrådets 2. behandling af budget Sagsfremstilling Byrådet vedtog på møde den 21. september 2016 at oversende budgetmateriale til 2. behandling den 12. oktober Der er ved udløbet af tidsfristen for fremsættelse af ændringsforslag til budget den 30. september 2016 kl. 10 indkommet ændringsforslag fra de politiske grupper. Ændringsforslag fra de politiske grupper: a) Budgetaftale 2017 af 21. september 2016 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Lokallisten, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedrørende en række driftsændringer for samt forslag til investeringsoversigt for årene mv. I de til sagen vedlagte bilag 1-5 fremgår det i budgetforliget for aftalte. b) Enhedslisten har den 29. september 2016 fremsat ændringsforslag til budget med forslag til øget finansiering via skatteforhøjelser fra 2017 som foreslås disponeret til øgede driftsudgifter. Enhedslistens ændringsforslag er sat i relation til det behandlede budgetforslag til Byrådets 1. behandling af budget den 21. september Økonomisk Forvaltning har udarbejdet teknisk notat vedrørende provenu for de af Enhedslisten foreslåede skatteændringer. Materiale om Enhedslistens ændringsforslag og det af administrationen udarbejdede tekniske bilag vedrørende de af Enhedslisten foreslåede skatteændringer er vedlagt som bilag 6.

7 Administrative tekniske ændringsforslag: Administrationen oplyser, at de af administrationen foreslåede tekniske ændringsforslag ekskl. pkt. VII vedr. forskerskat og pkt. VIII vedrørende forslag til teknisk tilpasning af budgetgrundlaget er indarbejdet i budgetforlig jf. bilag 2. Side 7. I) Opdatering af KL budgetmodel overslagsårene KL har i september måned 2016 opdateret skønnene for overslagsårene i forhold til det tidligere i juli 2016 udmeldte pga. opdaterede befolkningsskøn mv. For medfører de opdaterede skøn ændringer i forhold til det nu foreliggende budgetmateriale for på: 2,8 mio. kr. netto i mindreindtægt i ,0 mio. kr. netto i mindreindtægt i ,3 mio. kr. netto i mindreindtægt i Der henvises i øvrigt til et af Økonomisk Forvaltning udarbejdet notat af september 2016 om ændringsforslag til indtægtsgrundlag i overslagsårene jf. bilag 7. II) Opdateret prognosemodel for beskæftigelsestilskud KL har i deres prognosemodel for beskæftigelsestilskud udarbejdet en opdatering den 20. september For kan der ifølge KL s skøn forventes en efterregulering på 10,7 mio. kr., som hovedsageligt skyldes, at ledighedsskønnet for 2016 er blevet forhøjet med ca personer. For 2017 er midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for skønnet til 3,2 mio. kr. Administrationen foreslår, at ovennævnte yderligere indtægt fra henholdsvis efterregulering og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet på i alt 13,9 mio. kr. indarbejdes i budget Administrationen oplyser, at datagrundlaget løbende ændrer sig, og det naturligvis har betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. III) Lundergaard deponering Byrådet besluttede på møde den 31. august 2016, at der i forbindelse med budgetlægningen for bliver budgetteret med den deponering, som leje af en renoveret og ombygget institution Lundergaard giver anledning til.

8 Deponeringen er for nuværende skønnet til 16,0 mio. kr., og deponeringen skal senest foretages inden udgangen af april måned 2019, når institutionen påregnes at blive taget i brug i løbet af 2018 efter renovering og ombygningen. Side 8. Administrationen foreslår, at deponeringen indregnes i 2017 og foretages umiddelbart efter kontraktindgåelse med boligselskab om det påtænkte byggeri. Der henvises i øvrigt til et af Økonomisk Forvaltning udarbejdet notat af 21. september 2016 om Lundergaard deponering jf. bilag 8. IV) Deponering Rådhuset Byrådet vedtog på møde den 25. maj 2016, at der til brug for ydelseskontoret og borgerservice skulle leases et yderligere areal i stuen på rådhuset. I henhold til lånebekendtgørelsen skal der pga. den indgåede leasingaftale deponeres 15,0 mio. kr. Denne deponering er pt. indregnet i Administrationen foreslår, at deponeringen fremrykkes til V) Nedjustering af bufferpulje til flygtninge Pga. af den nuværende flygtningesituation og forventningerne til den fremtidige flygtningesituation foreslår administrationen, at bufferpuljen til flygtninge under Økonomiudvalget årligt for reduceres med 4,945 mio. kr. VI) Reduktion i bloktilskud pga. forventet skattestigning for kommunerne under et Efter ansøgning har Social- og Indenrigsministeriet meddelt tilladelse til, at fire kommuner kan hæve deres skattesatser for et årligt provenu svarende til 200 mio. kr. fra Såfremt kommunerne under et hæver skattesatserne, vil der i medfør af gældende lov ske modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Administrationen vurderer for nuværende, at bør budgettere med en årlig reduktion i bloktilskuddet for på 0,5 mio. kr. pga. af forventede skattestigninger i VII) Forskerskat har fra Skat modtaget opgørelse på 0,195 mio. kr. vedrørende forskerskat til afregning i Forskerskat bliver afregnet særskilt til kommunerne, således at staten får 2/3 af skatteprovenuet, og kommunerne får 1/3 af skatteprovenuet. Provenuet fra forskerskat bliver afregnet til kommunerne i tre månedlige rater 1/1-1/3 i året efter opgørelsesåret. Det er beregningsmæssigt for overslagsårene forudsat, at årligt vil modtage 0,195 mio. kr. i forskerskat.

9 VIII) Forslag til teknisk tilpasning af budgetgrundlaget Økonomisk Forvaltning har udarbejdet notat, hvor der er en række forslag til korrektioner for pga. tidligere beslutninger i Byrådet og opdaterede skøn mv. Side 9. De foreslåede korrektioner vil i givet fald ikke påvirke den økonomiske balance for , idet de foreslåede nettomerudgifter modsvares af tilsvarende nettomerindtægter. Der henvises til et af Økonomisk Forvaltning udarbejdet notat af 29. september 2016 vedrørende teknisk tilpasning af budgetgrundlaget jf. bilag 9. Opsummering vedr. ændringsforslag: Økonomisk Forvaltning har til Byrådets orientering udarbejdet Budgetopgørelse 4, hvor de økonomiske konsekvenser er indarbejdet, såfremt de i budgetforliget og de af administrationen stillede tekniske ændringsforslag realiseres jf. bilag 10. Økonomisk Forvaltning udarbejder til Byrådets møde den 26. oktober 2016 en endelige Budgetopgørelse 5 for det af Byrådet på møde den 12. oktober 2016 vedtagne budget I budgetopgørelse 5 vil eventuelle nødvendige tekniske småændringer i forbindelse med udmøntning af det i budgettet for vedtagne på de enkelte fagområder være medtaget. To vigtige budgetforudsætninger for overslagsårene : 1) I Økonomiaftalen for 2017 er der aftalt 3,5 mia. kr. til styrket finansiering i kommunerne. s andel er 61,5 mio. kr. Der er mellem staten og KL ingen aftale om, at kommunerne for får tilført midler til styrket finansiering. Det er forudsat, at for overslagsårene årligt får 61,5 mio. kr. som kommunens forholdsmæssige andel af et årligt statsligt tilskud på i alt 3,5 mia. kr. for til styrket finansiering i kommunerne. 2) Det er forudsat, at modtager yderligere 10,0 mio. kr. i 2018, 15,0 mio. kr. i 2019 og 20,0 mio. kr. i 2020 pga. forventet merudligning pga. udligningsreformen. Kirkelig ligning: De budgetterede indtægter og udgifter for 2017 er tilnærmet lig hinanden, idet der af Hjørring Provsti er budgetteret med, at indtægterne er 0,055 mio. kr. større

10 end udgifterne, såfremt der holdes uændret udskrivningsprocent for kirkeskat i for 2017 på 1,19 pct. Side 10. Økonomisk Forvaltning oplyser, at der ultimo 2017 intet mellemværende vil være mellem og kirkerne, såfremt det for 2016 budgetterede realiseres. Lovgrundlag LBK nr. 769 af 9. juni 2015 vedrørende Kommunernes Styrelse. Økonomi Til Byrådets 1. behandling af budget var der under Økonomiudvalget en pulje vedrørende PL-reguleringer, idet PL skønnene var blevet nedjusteret jf. udmeldinger fra KL af henholdsvis marts 2016 og juni Endvidere var der forventning om, at PL skønnene ville blive yderligere nedjusteret i den af Finansministeriet udarbejde Økonomisk Redegørelse af august KL har i september 2016 udmeldt, at PL skønnene alligevel ikke bliver yderligere nedjusteret i forhold til det i juni 2016 udmeldte. Økonomisk Forvaltning har efter aftale med fagforvaltningerne udmøntet PL puljen under Økonomiudvalget til de enkelte fagområder, således at fagudvalgenes budgetmateriale kan blive udarbejdet i det rette pris- og lønniveau. Det er aftalt, at fagudvalgenes budgetmateriale skal være udarbejdet i rette PL niveau senest medio oktober Udmøntningen af omhandlede PL pulje har ingen aktivitetsmæssige konsekvenser. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Medarbejdersiden i kommunens Hovedudvalg har i udtalelse af 22. september 2016 udarbejdet en udtalelse til budget Af udtalelsen fra medarbejdersiden i Hovedudvalget fremgår bl.a., at medarbejdersiden finder det vigtigt, at når budgettet for er vedtaget, at der så hurtigst muligt bliver meldt ud til ledere og medarbejdere, så der bliver skabt overblik og størst mulig vished til at få beskrevet de personalemæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af budget Der henvises i øvrigt til den af medarbejdersiden i Hovedudvalget udarbejdede udtalelse til budget jf. bilag 11.

11 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 11. Bilag 1. Budgetaftale 2017 af 21. september mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Lokallisten, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. 2. Budgetforlig virkning af ændringsforslag. 3. Oversigt over driftsmæssige ændringer budgetforlig. 4. Driftsmæssige ændringer, detaljeret budgetforlig. 5. Investeringsoversigt for årene budgetforlig. 6. Enhedslistens ændringsforslag til Budget inkl. teknisk bilag. Materiale af 29. september Notat vedr. ændringer i indtægtsgrundlag pga. ændrede befolkningsforudsætninger mv. Notat fra Økonomisk Forvaltning af 21. september Lundergaard deponering. Notat fra Økonomisk Forvaltning af 21. september Forslag til teknisk tilpasning af budgetgrundlaget. Notat fra Økonomisk Forvaltning af 29. september Budgetopgørelse 4 for såfremt de i budgetforliget og de af administrationen stillede ændringsforslag realiseres. Opgørelse af 29. september Udtalelse til budget fra medarbejdersiden i Hovedudvalget. Notat af 22. september Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget på baggrund af de indkomne ændringsforslag udarbejder indstilling til Byrådets 2. behandling af budgettet for den 12. oktober 2016 at Byrådet for 2017 for vælger statsgarantien, så budgettet bliver baseret på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag mv. og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb Beslutning Økonomiudvalget indstiller at de af administrationen udarbejdede ændringsforslag godkendes og indarbejdes i Budget 2017 og overslagsårene at administrationen bemyndiges til at udarbejde eventuelle yderligere tekniske ændringsforslag til forelæggelse for Byrådet

12 at Byrådet for 2017 for vælger statsgarantien, så budgettet bliver baseret på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag mv. og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb at Byrådet i øvrigt tager stilling til de indkomne ændringsforslag Side 12. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

13 Side K Privatinstitutionerne ønsker fritagelse for driftsgaranti Resumé Fra privatinstitutionerne Naturbørnehaven Krabbely, Vittrup Gl. Mejeri, Børnehaven Myretuen og Hjørring Ny Steiner er der modtaget henvendelse vedr. fritagelse for driftsgaranti. Hjørring Byråd bedes drøfte og beslutte, hvorvidt det nuværende krav om at en driftsgarantistilling svarende til 3 måneders drift skal nedsættes eller fastholdes. Sagsfremstilling Fra privatinstitutionerne Naturbørnehaven Krabbely, Vittrup Gl. Mejeri, Børnehaven Myretuen og Hjørring Ny Steiner er der modtaget henvendelse vedr. fritagelse for driftsgaranti. I henhold til Dagtilbudslovens 20, stk. 2 kan en kommune stille krav om, at en privat leverandør af dagtilbud skal stille en driftsgaranti på op til 3 måneders drift for at blive godkendt af kommunen. Formålet med driftsgarantien er at sikre, at institutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, idet kommunen er forpligtet til at sørge for anden pasningsmulighed til de berørte børn, såfremt institutionen ophører ved konkurs eller anden vis. Hjørring Byråd besluttede 26. januar 2011, at alle privatinstitutioner i kommunen skal stille en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift. Driftsgarantien reguleres, således at den til enhver tid svarer til institutionens godkendte børnetal. Driftsgarantien stilles af privatinstitutionens bank, som en garanti til kommunen. Privatinstitutionen betaler gebyrer svarende til garantiens størrelse, det er derfor ikke uvæsentligt for den enkelte institution hvor stor en garanti, der skal stilles. Privatinstitutionerne argumenterer for, hvorfor privatinstitutionerne burde fritages for driftsgarantien eller alternativt få den nedsat til 1 måneds drift. Det bemærkes blandt andet, at der på landsplan de sidste 10 år kun ganske få gange har været brug for driftsgarantien, og aldrig det fulde beløb. Dette har blandt andet fået Københavns Kommune til at ændre kravet om driftsgaranti fra 3 måneder til 1 måned.

14 Børne og Undervisningsforvaltningen vurderer dog, at der ikke er grundlag for at regulere driftsgarantien. har forsyningsforpligtigelsen og dermed forpligtigelsen til at sørge for anden pasning til de berørte børn, såfremt en privatinstitution ophører. Side 14. Driftsgarantien ses derfor som en nødvendig sikkerhed for. Tidsplan: BSU 26/ Økonomiudvalget 5/ Byrådet 12/ Lovgrundlag I henhold til Dagtilbudslovens 20, stk. 2 kan en kommune stille krav om, at en privat leverandør af dagtilbud skal stille en driftsgaranti på op til 3 måneders drift for at blive godkendt af kommunen. Økonomi Driftsgarantien stilles som en økonomisk sikkerhed for. Eksempel på en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift ved 32 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. pr. barn pr. år For de ønskede børn pr. år Driftstilskud svarende til 3 måneders drift Driftstilskud år Driftstilskud - 0-2år 10md I alt Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

15 Side 15. Direktionen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller at driftsgarantien fastholdes, så den svarer til 3 måneders drift Historik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget , 26. september 2016: Dan Andersen (T), Jette Kirkeby (S), Tim Jensen (S) og Kasper Maarup Andersen (C) godkendte indstillingen. Bjarne Mølgaard (V) tog forbehold for indstillingen. Svenning Christensen (V) ønskede, at institutionerne fremadrettet alene skal stille driftsgaranti svarende til 1 måneds drift. Udvalget oversender sagen til endelig stillingtagen i Økonomiudvalg og Byråd. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning Henvendelsen fra institutionerne vedlægges som bilag til Byrådets behandling. Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Vibeke Haaning, Henrik Jørgensen og Birthe Andersen kan ikke tilslutte sig dette, men indstiller, at institutionerne fremadrettet alene skal stille driftsgaranti svarende til 1 måneds drift. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

16 Side K Høring om forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole Resumé Høringsmateriale om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole pr. 1. august 2017 fremsendes til politisk godkendelse, hvorefter Byrådet sender materialet i offentlig høring og høring i skolebestyrelser. Sagsfremstilling 1. Høringsmateriale om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet mandag den 15. august 2016, at Byrådet skal sende forslag om nedlæggelse af Tårs Skole og Vrå Skole og efterfølgende oprettelse af én ny skole pr. 1. august 2017 i offentlig høring og i høring i skolebestyrelser. Udvalget besluttede desuden, at forslaget skal tage udgangspunkt i følgende principper for den nye skole: Det nye skoledistrikt udgør én skole med tre undervisningssteder (Vrå Undervisningssted, Løkken Undervisningssted og Tårs Undervisningssted) Skolen har klasse på Vrå Undervisningssted, klasse på Løkken Undervisningssted og klasse på Tårs Undervisningssted. Skolen har SFO'er ved Vrå Undervisningssted, Løkken Undervisningssted og Tårs Undervisningssted. Skolen har ét budget. Skolen har én skoleledelse. Skolen har én personalestab. Skolen har én skolebestyrelse. Høringsmateriale består af følgende materiale: Høringsbrev vedrørende forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole (Bilag 1). Kort over skoledistrikter for skoleåret (Bilag 2). Kort over skoledistrikter for ved oprettelse af ny skole pr. 1. august 2017 (Bilag 3).

17 I høringsbrevet beskrives de enkelte principper for oprettelse af én ny skole pr. 1. august 2017 (principperne er oplistet ovenfor i sagsfremstillingen) og konsekvenserne af en sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole. Konsekvenserne vedrører skolekørsel, betydningen af, at skolen får 3 undervisningssteder (både for fremtidige og nuværende elever), navngivning af den nye skole, Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i 2015 og bilag hertil samt formelle rammer om høringsperiode, materiale og frister. Side Formelle rammer om høringsperiode, materiale og frister Forslag vedrørende sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole er formelt set et forslag, som indebærer nedlæggelse af to skoler (Tårs Skole og Vrå Skole) og efterfølgende oprettelse af én ny skole pr. 1. august Derfor skal forslaget i høring indenfor rammerne af skolelukningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014). Sagen vil blive kørt efter den tidsplan, som Børne-, Skoleog Uddannelsesudvalget godkendte på udvalgsmødet mandag den 15. august 2016 (bilag 4). Tidsplanen indebærer bl.a., at høringsperioden går fra fredag den 14. oktober 2016 til fredag den 9. december Høringsmateriale vil blive offentliggjort på s hjemmeside. Derudover vil Børne- og Undervisningsforvaltningen sammen med Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget afholde informationsmøde for de berørte skolebestyrelser for Tårs Skole og Vrå Skole den 31. oktober 2016, kl på Hjørring Rådhus. Når høringsfristen er udløbet, så vil de indkomne høringssvar blive behandlet, hvorefter Byrådet træffer endelig beslutning onsdag den 15. februar Valg til skolebestyrelsen for ny skole pr. 1. august 2017 Hvis der oprettes én ny skole pr. 1. august 2017, vil der skulle afholdes nyvalg til skolebestyrelsen for den nye skole, idet der er tale om en skole, som oprettes i valgperioden (jf. 2, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 28 af 14. februar 2014). Valget vil skulle afholdes snarest muligt efter, at skoleplaceringen for de børn, der skal indskrives ved skolen, er endeligt fastlagt. Dermed forventes valget afholdt i perioden april juni 2017, hvorefter den nye skolebestyrelse tiltræder pr. 1. august Den nye skolebestyrelse skal fungere indtil næste ordinære skolebestyrelsesvalg i Valg til skolebestyrelsen for den nye skole pr. 1. august 2017 vil kunne gennemføres, uden forudgående ændring af Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i Dog skal der ske en opdatering af såvel styrelses-

18 vedtægten som bilaget hertil, såfremt Byrådet beslutter at oprette den nye skole. Denne revidering vil blive i gangsat efter Byrådets endelige beslutning. Side 18. Børne- og Undervisningsforvaltningen vil udarbejde nærmere information omkring de praktiske forhold, herunder en tidsplan, i forbindelse med afviklingen af valget, som vil blive meddelt forældre mv. i løbet af marts 2017, såfremt det bliver besluttet at oprette den nye skole. 4. Skoleindskrivning Normalt finder skoleindskrivningen sted hvert år i begyndelsen af februar, men idet der først træffes endelig beslutning om strukturen for Vrå Skole og Tårs Skole den 15. februar 2017, fremgår det af høringsmaterialet, at skoleindskrivning rykkes, og således først finder sted herefter. Dette begrundet i at sikre, at skoleindskrivningen sker korrekt i forhold til eventuelle tilpasninger af skoledistrikter. Børne- og Undervisningsforvaltningen vil udarbejde nærmere information, herunder en tidsplan, for indskrivning til 0. klasse for skoleåret , som vil blive fremsendt til forældre mv., såfremt det bliver besluttet at oprette den nye skole. 5. Tidsplan BSU 26/ Økonomiudvalget 5/ Byrådet 12/ Lovgrundlag Folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 2 og nr. 3. Bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Økonomi Budget Ved en sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole pr. 1. august 2017 vil budgetterne for de to skoler blive lagt sammen. Dvs. ét budget for skolen med tre undervisningssteder og ét budget for SFO en med tre afdelinger. Ved sammenlægningen er der ikke tale om at reducere i budget eller ledelse, men om at skabe en skole med en mere robust økonomi, samtidig med at man bevarer en fleksibel organisation og et smidigt ledelsessystem.

19 Budgetfordeling før og efter sammenlægning: Budget 2016 Nettobudget Antal ansatte Tårs Skole Vrå Skole Vrå SFO Tårs SFO Budget ny skole/sfo Ny samlet skole Ny samlet SFO Side 19. Udgifter til skolekørsel i skoleårene og Ved en sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole pr. 1. august 2017 vil de to skolers nuværende skoledistrikter blive lagt sammen til ét distrikt. Skoledistriktsændringen får betydning for, hvilke elever der er kørselsberettigede jf. høringsbrev. Beregning af merudgift til skolekørsel ud fra elevdata fra skoleåret : Baseret på oplysninger fra Nordjyllands trafikselskab, vurderes prisen på ekstra bus- og taxakørsel med 9 kørselsberettigede elever og udgift til NT-skolekort i alt at beløbe sig til kr. pr. skoleår. Skolestarternes ønsker om undervisningssted for skoleåret kendes ikke pt., men den skønnede merudgift til skolekørsel med 2 ekstra stoppesteder til skolestartere beløber sig til følgende: Baseret på oplysninger fra Nordjyllands trafikselskab, vurderes prisen på opsamling af 9 kørselsberettigede elever, udvidelse af busruter med 2 ekstra stoppesteder for ca. 5-8 elever og udgift til NT-skolekort i alt at beløbe sig til kr. pr. skoleår. De anslåede merudgifter forbundet med skolekørsel i skoleårene og er baseret på den nuværende situation. Fremadrettet vil skoledistriktslederen kunne tage højde for problematikken i forbindelse med tildeling af undervisningssted til børn inden for skoledistriktet, som skal indskrives i 0. klasse, hvorved merudgiften vil kunne begrænses. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ved nedlæggelse af Tårs Skole og Vrå Skole er alle stillinger i princippet nedlagt, men ved efterfølgende oprettelse af én ny skole pr. 1. august 2017, overgår medarbejderne og lederne til ansættelse ved den ny skole. Nedlæggelse af Tårs Skole og Vrå Skole og oprettelse af én ny skole giver ikke i sig selv anledning til

20 personalemæssige tilpasninger, idet ændringen som udgangspunkt ikke betyder, at der bliver færre stillinger. Ændringen har alene konsekvenser i forhold til de ansættelsesretlige forhold. Ansættelsesmyndigheden er, og personalet vil få ansættelse ved den ny skole med tjeneste ved det enkelte undervisningssted/sfo. Som udgangspunkt vil den ansatte have tjeneste på et undervisningssted, men der vil også være mulighed for at have flere/skiftende arbejdssteder. Side 20. Høringsmaterialet vil blive fremsendt til information og drøftelse i Sektor-MED undervisning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen sundhedsmæssige konsekvenser. Bilag 1. Høringsbrev vedr. forslag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole. 2. Kort over skoledistrikter for skoleåret Kort over skoledistrikter for skoleåret ved oprettelse af ny skole pr. 1. august Tidsplan for sag om sammenlægning af Tårs Skole og Vrå Skole. Direktionen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at høringsmateriale (bilag 1-3) godkendes og sendes i offentlig høring og høring i skolebestyrelser efter tidsplanen, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte på sit møde mandag den 15. august 2016 (bilag 4) Historik Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget , 26. september 2016: Kasper Maarup Andersen (C), Dan Andersen (T), Jette Kirkeby (S), og Tim Jensen (S) godkendte indstillingen. Svenning Christensen (V) og Bjarne Mølgaard (V) ønskede ikke at sende sagen i høring og godkendte derfor ikke indstillingen.

21 Udvalget videresender indstillingen til endelig beslutning i Økonomiudvalg og Byråd. Side 21. Mai-Britt Beith Jensen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges. Henrik Jørgensen, Birthe Andersen og Vibeke Haaning ønskede ikke at sende sagen i høring og godkendte derfor ikke indstillingen. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

22 Side P Integrationsrådets dialogmøde med borgmester og repræsentanter for relevante fagudvalg d. 2. november 2016 Resumé Det årlige dialogmøde mellem Borgmester, repræsentanter for relevante politiske udvalg og Integrationsrådet afholdes planmæssigt onsdag den 2. november Sagsfremstilling Det årlige dialogmøde afvikles onsdag den 2. november 2016 i tidsrummet 17:00-19:00. Dialogmødet afholdes i kantinen på Hjørring Rådhus. Dialogmødet ledes af borgmester og formand for Integrationsråd i fællesskab. Udvalget bedes udpege to repræsentanter for udvalget, der kan deltage i mødet. Det anbefales, at embedsværket deltager efter en konkret vurdering. ARB-sekretariatet står for indkaldelse og udsendelse af dagsorden til dialogmødet. Forslag til dagsordenspunkter fra udvalget, samt udvalgets repræsentanter til mødet, bedes sendt til sekretær for Integrationsrådet, Rikke Ishøy på Roi@hjoerring.dk senest d. 3. oktober Integrationsrådet drøfter de indkomne forslag på Rådets møde d. 5. oktober ARB-sekretariatet udsender herefter dagsordenen til dialogmødet. Integrationsrådet har foreslået nedenstående temaer til dialogmødet: Afvikling af Borgmesterdag i 2017 (se bilag for uddybning). Situationen i skoler og daginstitutioner i relation til det stigende antal af tosprogede børn. Praktikforløb: Hvordan skabes et godt samarbejde med virksomhederne med henblik på at skaffe flere praktikforløb til flygtninge. Muligheden for modersmålundervisning på frivillig basis varetaget af frivillige undervisere. Sagen behandles parallelt i nedennævnte udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget (26. september 2016). Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (26. september 2016).

23 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget (27. september 2016). Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (27. september 2016). Økonomiudvalget (28. september 2016). Side 23. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Udviklingen på flygtningeområdet. 2. Borgmesterdagen. Direktionen indstiller, at udvalget fra sin midte vælger to repræsentanter til dialogmøde med borgmester, repræsentanter fra øvrige udvalg og Integrationsrådet d. 2. november 2016 at udvalget drøfter mulige dagsordenspunkter til dialogmødet og fremsender disse til sekretær for Integrationsrådet Rikke Ishøy på senest d. 3. oktober 2016 Beslutning Økonomiudvalget udpegede Arne Boelt og Jørgen Bing som repræsentanter til mødet. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

24 Side Ø Tilladelse til konvertering af lån, Hirtshals Boligforening, afd. 1. Resumé Hirtshals Boligforening, afd. 1, anmoder om godkendelse til konvertering af lån på godt 5,800 mio. kr. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om udvalget kan godkende konverteringen. Sagsfremstilling Bolig Hjørring har på vegne af Hirtshals Boligforening, afd. 1. fremsendt ansøgning om godkendelse af konvertering af et lån hos Realkredit Danmark. ÅOP for det nye lån er beregnet til 1,7 % Der er ved beregningerne anvendt en obligationskurs på 98,3. Eventuelle udsving vil betyde ændringer i beregningen. Lånet vedrører ejendommen Fyrrevænget 1-48, Hirtshals. Der er, for såvel det nye som det gamle låns vedkommende, tale om kontantlån. Med henblik på ikke at pådrage sig et rådgiveransvar, bør kommunen ikke forholde sig til, hvilket lån boligselskabet vælger. Lovgrundlag Lov om almene boliger, 29. Bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån i støttet byggeri, 10.

25 Økonomi Værdien af s lånegaranti udgjorde pr. 31. december ,888 mio. kr. Denne forudsættes fortsat på uændrede vilkår. Side 25. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag Ingen. Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender konverteringen, herunder at kommunens lånegaranti fortsætter uændret Beslutning Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

26 Side A Eventuelt Beslutning Intet. Arne Boelt deltog ikke i mødet.

27 Side 27. Underskrifter Arne Boelt Helmuth Zickert Peter Duetoft Dan Andersen Henrik Jørgensen Birthe Andersen Daniel Rugholm Vibeke Haaning Jørgen Bing