PÆDAGOGISK PLAN Hjallerup Børnehave

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN Hjallerup Børnehave Dagtilbudsområdet 2015

2 Indholdstegnelse 1. FORORD H V O R F O R? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3.1. Dagtilbuddets profil 3.2. Ledelse 3.3. Børnesyn, kerneopgave, værdigrundlag 3.4. Læringssyn Fælles læringssyn Dagtilbuddets læringsperspektiv 3.5. It, medier og læring 3.6. Bakspejl status og udviklingsområder Herunder fokusområder i udviklingsplanen 3.7. Tilgangen til læreplaner 4. H V O R N Å R? Bilag 1 læreplanstemaer Bilag 2 Udviklingsplan Udvikling i fællesskaber Bilag 3 - evaluering af læreplanstemaer

3 1. Forord Et barn som kritiseres lærer at dømme Et barn som får klø lærer at slås Et barn som hånens bliver genert Et barn som udsættes ironi får dårlig samvittighed Men et barn som opmuntres lærer selvtillid Et barn som mødes med tolerance lærer tålmodighed Et barn som får ros lærer at påskønne Et barn som oplever fairplay lærer retfærdighed Et barn som oplever venskab lærer venlighed Et barn som oplever tryghed bliver tillidsfuldt Et barn som er elsket og får ros lærer at føle kærlighed i verden Ukendt fatter

4 2. Hvor Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet alle øvrige politikker og målsætninger inden børne- og ungeområdet, og sammen med Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer arbejdet med de Pædagogiske Planer. Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik, politik Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børneog Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

5 Politik dagtilbud Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en udsætning kvalitet i vores dagtilbud og det er der et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, di det er helt centrale begreber i ståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Der vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament al pædagogisk arbejde, og både børn og ældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt ældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og udsætninger det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

6 Mål Dagtilbudsområdet Baggrunden målene Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber i Projektets mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Ramme dette udviklingsprojekt er 4 mål inden det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og ældreperspektivet. Disse mål er rammen dagtilbuddenes arbejde de kommende år. Nye mål Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Mål 2. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber

7 Gl. Markedsvej 9 Hjemmeside : Hjallerup Børnehave kontakt@hjallerup-bornehave.dk 9320 Hjallerup Telefon: Pædagogisk Plan 3.1 Dagtilbuddets profil Hjallerup Børnehave er en selvejende institution, som blev startet i Børnehaven har til den 1/ driftoverenskomst med Brønderslev kommune. Efter den 1/8 tsætter børnehaven som privat børnehave og arbejder ud fra samme pædagogiskeplan. Børnehaven blev i sin tid oprettet af en kreds af byens borgere, og har igennem tiden bibeholdt en god kontakt til lokalbefolkningen, dette er også grundlaget den kommende privatisering. Børnehaven ligger midt i Hjallerup by. Børnehaven er som selvejende institution medlem af Hjallerup Samvirke. Vi ønsker at være en lille institution, hvor alle kender alle. Dette betyder, at børnehaven er kendetegnet ved ro, tryghed, nærvær og genkendelighed. Ting som vi oplever, at børnene og i særdeleshed mange familier har hårdt brug i nutidens travlede verden. Hjallerup Børnehave har en legeplads på 3000 m2, hvor der er mange udfoldelsesmuligheder hvor beplantningen er sat stratetisk og med en bevidsthed om mangfoldighed og både store og små rum. Børnehavens bygninger er på 300 m2. Børnene er delt på 2 stuer. På stuerne er der både drenge og piger i alderen 3 til 6 år. Børnehaven er delt i mange små rum, med hver sin funktion. Børnehaven er normeret til 50 børn, gennemsnitligt på året. Børnehaven har ansat en leder på 37 timer, 3 pædagoger på i alt 106 timer, 1 pædagogisk medhjælper med 25 timer, 1 studerende med 30 timer om ugen og en rengøringshjælp. Endviderer er der tilknyttet timelønnede vikare. Børnehaven er åben fra kl mandag til fredag. Vi ser børnehaven som en vigtig kulturbærer og midler af kulturen. Der sætter vi løbende fokus på vores gamle traditioner, specielt i bindelse med højtiderne. Vi leger gamle sanglege, snakker gamle dage osv. Den daglige kultur, omgangen med hinanden både til ældre og børn, er vigtig i vores børnehave. At vi alle, hver især med vores skelligheder, lærer at anderkende og respektere hinanden. At vi alle, både som barn, ældre og medarbejder, er betydningsfulde hinanden og vores børnehave. At vi alle bidrager med hver vores, således at vi sammen kan være med til at gøre børnehaven til et godt, trygt, rummeligt og udviklende sted at være. Vi synes det er vigtig, at børn lærer om betydningen af fællesskaber, lærer at tage ansvar hinanden i fællesskabet. Der er det vigtig at os at børnene har mulighed at skabe relationer på tværs af stuerne, og er med til samling og spisning i små grupper. Samtidig prioriterer vi at børnene præsenteres lokalsamfundet, som også er en vigtig del af deres fællesskabsramme. I børnehaven er der tradition at være på koloni. Hvilket er helt specielt og er med til at styrke det store fællesskab. Kolonien varer 3 dage. Her deltager alle børnehavens børn og voksne. For os i Hjallerup Børnehave er legen vigtig. Det er i relationen og i legen, at børnene lærer og udvikler sig. Det er i legen, at børnene afprøver de ting, de har lært og her de lærer nyt. I praksis betyder det, at vi både inde og ude på legepladsen skaber små anderlige legerum, hvor voksne og børn leger sammen. For os er det vigtigt, at der er nærværende voksne til rådighed dette både i planlagte aktiviteter, at der er voksne i legen i dukkekrogen, på gulvet og i sandkassen, og ikke mindst til en god snak. I Hjallerup Børnehave vægter vi højt at have den anderkendende tilgang og anvender de metoder der understøtter dette. Vi bor:

8 3.2. Ledelse Bestyrelsen Børnehaven er en selvejende børnehave, der har driftsoverenskomst med kommunen til 1/ Børnehaven er som selvejende institution og pr 1/8 privat institution medlem af Daginstitutionernes Lands Organisation DLO. Som selvejende institution er det bestyrelsen, der har det overordnede ansvar børnehaven. Bestyrelsen uddelegerer ledelseskompetencen til leder, som har ansvaret børnehavens daglige drift. I bestyrelsen sidder: Formand Næstmand /kasser Medlemmer : Marie- Louise Kjær Mogensen : Rikke Tøttrup Knudsen : Jesper Lynge Simon Boelskifte Personale repræsentante: : Lisbeth Pedersen Leder : Kit Hartmann Hansen Ledelse Pr 15/ blev Kit Hartmann Hansen ansat som ny leder. Der bliver pr 1/ en ny ledelsesstruktur. Der bliver to bestyrelser : Forældrebestyrelsen som beskrevet oven og så vil der blive en Institutionsbestyrelsen, som vil være øverste ledelse. Forældrebestyrelsen vil have samme funktion som tidligerer dog har institutionsbestyrelsen have ansvaret den ledelsesmæssige del. Institutionsbestyrelsen Formand Næstmand Økonomiansvarlig Forældrerepræsentant Personalerepræsentant : Bjarke Stryn- Hajslund : Jan Karlsen : Morten Thordahl : Marie- Louise Kjær Mogensen : Kit Hartmann Hansen

9 Kit. Jeg er lige landet i Børnehaven, hvilket jeg er utrolig glad og taknemlig. Jeg vil i min ledelse vægte en åbendiaglog, hvor det er vigtigt, at du - både som barn, ældre, medarbejder og tværfaglige samarbejdspartner føler at du bliver hørt. Jeg vil der betræbe mig meget på, at sikre den god dialog og det gode samarbejde. Jeg vil som en naturlig del af mit arbejde inddrage TR- og arbejdsmiljørepræsentanten og tage de uddannelser og kurser det skønnes nødvendigt i denne sammenhæng. Jeg vil i mit virke som leder stille krav om faglighed, og uddelegerer ansvar - men samtidig vente at ansvar er en iboende egenskab i hver enkelte medarbejder set i hold til kompentancer. Jeg vil give tid til refleksion, og støtter op omkring den enkelte og dennes udvikling, dette også i ønsket om faglig viderudvikling I Hjallerup børnehave arbejder vi i børnehøjte hvilket er den røde tråd i vores pædagogiske plan, som vi bevidst arbejder udfra. Vi er i gang med privatiseringen af børnehaven og det er en proces som jeg er glad at være en del af. Ud fra den pædagogiskeplan vil jeg tage initiativ til,at vi får revideret vores værdiggrundlag. Sammen skal vi støbe det og have det på ryggraden i vores daglige pædagogiske praksis. Hjallerup børnehave er verdens bedste børnehave alle og det skal den blive ved med at være. Kit

10 3.3. Dagtilbuddets værdigrundlag Respekt Samvær præget af gensidig respekt hinandens skelligheder. respekt hinanden grundlæggende respekt det enkelte barn gensidig proces Ærlighed Samvær præget af ærlighed er en af udsætningerne tryghed. turde sige ting til hinanden ærlighed over sig selv og andre ærlighed giver afklarede rammer ærlighed giver tryghed Omsorg Samvær hvor man sætter sig ind i andres følelser/behov og drager omsorg hinanden. omsorgsfuld indfølingsevne Anerkendelse Samvær hvor man bliver anerkendt som den man er. At hver enkelt bliver set og hørt. man bliver set/hørt/budt velkommen jeg ser dine behov/følelser nærvær ligeværdighed styrkelse af selvværd Tillid Samvær præget af tillid og troværdighed. Ord og handling skal følges ad. Troen på at ventninger indfries overholde aftaler gensidige ventninger vise tillid troværdighed Udvikling Uddringer, der medfører udvikling udvikling gennem hele livet kompetenceudvikling udviklingspotentiale Fællesskab Samvær, hvor hver enkelt bør opleve glæde, ståelse og ansvar fællesskabet engageret pligtende at være en del af fællesskabet glæde ved fællesskabet ståelse fællesskabet venskab engagement Tryghed Samvær, hvor man kan føle sig tryg tryghed ved hinanden ærlighed genkendelighed overskuelighed ok at dumme sig Sjov og hygge Glæde og smil gør godt inden i. Værdigrundlaget er udarbejdet i november 2011

11 3.4. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene. Dagtilbuddets eget læringssyn/perspektiv Hjallerup Børnehaves menneskesyn og dannelsessyn. Vi tror, at udvikling sker i en vekselvirkning mellem individ og samfund, og at vi gensidigt påvirker hinanden. Mennesker er skabere af samfundet og samtidig et produkt af samfundet. Vi ser det enkelte menneske som enestående og værdifuldt. Barnet bliver født som et unikt, socialt væsen med kompetencer og udviklingsmuligheder. Det er samfundet og påvirkninger udefra, der hjælper de individuelle egenskaber frem. Teoretisk følger vi kommunes anvisninger og bruger den systemteoretiske tilgang at synliggøre denne praksis. Vi mener mennesker har en medfødt medfølelse andre mennesker. Rammerne og den måde barnet mødes på, har betydning, hvordan barnet udvikles. I praksis betyder dette: at vi søger at stå det enkelte barn og at finde dets styrkesider at vi uddrer barnet og giver det ansvar og krav i takt med dets udvikling at vi møder barnet og anerkender dets baggrund med respekt og imødekommenhed at vi møder barnet ligeværdigt at vi finder barnet betydningsfuldt, at barnet får lov at vise sin kunnen, sine følelser og at omgivelserne tager sig af det at vi er bevidste om os selv som rollemodeller

12 at lære børnene, at de skal lytte til hinanden, hjælpe hinanden og søge at stå hinandens følelser at vi (børn og voksne) respekterer hinanden og finder styrke i hinandens skelligheder Læring er en proces, hvor barnet som en aktiv part skaber sin egen læring, alene eller sammen med andre i et spontant eller planlagt læringsrum. Hjallerup Børnehaves læringssyn Vi ser læring som en livslang proces, som starter, når barnet bliver født og tsætter resten af livet. En læring som sker i et trygt miljø. En læring som sker i tætte nærende relationer til andre mennesker. Barnet lærer af egne erfaringer og følelser, ved at eksperimentere og bruge sine sanser. Læringen sker i samspil med andre mennesker. Barnet afprøver sig selv i hold til andre. Det er nødvendigt at opleve succes at have lysten til nye uddringer. Læring tager udgangspunkt i barnets kompetencer, erfaringer og interesser. Det er vigtigt at barnet stilles over uddringer/ventninger som passer til alder/udvikling. Læring egår bedst, når børn/voksne er engagerede og når uddring og kompetencer er i balance (flow) Vi mener legen har stor betydning barnets opvækst og udvikling. Det er især her barnet lærer noget om sig selv og sine omgivelser. Det er her de udvikler identitet og afprøver skellige roller, knytter venskaber, lærer at bearbejde konflikter, udvikle og anvende sproget, uddre motorikken, stimulere fantasien og kreativiteten Det er vigtigt læring, at barnet oplever sig selv som betydningsfuldt, anerkendt og respekteret I praksis betyder dette: at vi er imødekommende og udviklingsstøttende i hold til barnet, at vi sætter os ind i deres liv, erfaringer, interesser, venskaber, udvikling m.m at vi er udviklingsstøttende i små og store fællesskaber at kunne stå, hjælpe og støtte barnet at vi samarbejder med ældrene om at give barnet optimale betingelser trivsel og udvikling at det enkelte barn bliver set og hørt, og anerkendt dets bidrag til fællesskabet at vi arbejder, at barnet skal føle ansvar fællesskabet at barnet får mulighed at opleve succeser og afstemte uddringer at vi er gode rollemodeller barnet. Viser barnet, hvordan man lytter til hinanden, hjælper hinanden og søger at stå hinandens følelser at vi respekterer hinanden og finder styrke i hinandens skelligheder at vi fremstår som engagerede voksne i samværet med børnene at vi respekterer og giver plads til barnets leg - alene eller sammen med andre at vi giver plads til barnets eksperimenter at vi vil være inspirerende og igangsættende især i hold til de børn, der har svært ved selv at lege, tage initiativ.. at vi pligter de ældre børn i samværet med de yngre, bl.a. ved at lade dem stå at de er rollemodeller at vi øver børnene i konstruktiv konfliktløsning, hvor ingen står tilbage som taber at vi selv er lyttende, imødekommende, støttende og stående Pædagogisk Plan

13 Læringsrummet Læring hos det enkelte barn i børnehaven sker fra det sekund, barnet kommer ind i børnehaven og indtil barnet lader børnehaven. Der er det fysiske og psykiske miljø i børnehaven af afgørende betydning barnets trivsel. Vi voksne er ansvarlige de rammer, som barnets relationer og udvikling sker i. Vi tilstræber at Hjallerup Børnehave er et overskueligt, udsigeligt og trygt miljø med tydelige voksne, der definerer rammerne. Vi voksnes relationer til børnene er afgørende barnets udvikling. Det er vigtigt, at vi i samspillet med børnene er engagerede, oprigtige og imødekommende. Vi vil være bevidste om at være gode rollemodeller børnene. Tydelige voksne... Det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om, hvornår det er bedst at gå an barnet (vi viser vej, tager initiativet og giver barnet viden/værktøjer) at gå ved siden af barnet (vi følger barnets spor og initiativer, oplever sammen med barnet og byder ind, hvor det er hensigtsmæssigt) at gå efter barnet (vi lader barnet taget initiativet) I børnehaven er der mange små rum, hvor det er muligt at være eller lege ustyrret. Her er der mulighed at lege i små grupper/ små fællesskaber. I praksis betyder det, at de voksne hjælper børnegrupper med at komme i gang med legen og med at få lavet aftaler om legen, således at de enkelte børn føler sig værdifulde og respekteret i legen. Hjallerup Børnehave er et rart og trygt sted, der bygger på gensidig tillid og respekt. Et sted, hvor barnet og den voksne bliver accepteret som den man er, og værdsat som en ligeværdig del af fællesskabet. Vi vil være et sted, hvor det er muligt at afprøve sig selv, undersøge, eksperimentere og få lov til at dybe sig. Et sted hvor børnene får muligheder mange aha-oplevelser.

14 3.5. It, medier og læring I Hjallerup Børnehave ser vi It og de digitale værktøjerne som et godt supplement, til de pædagogiske redskaber som vi bruger. IT og de digitale redskaber, er et samfundsvilkår, som børnene skal lære at bruge og holde sig til. Det betyder, at børnene skal opnå trolighed med skellige digitale redskaber, så de opleves som en naturlig del af dagligdag. Det er vigtigt at de aldrig bliver brugt som passiv underholdning, men at der ligger en klar plan hvornår og hvor. Digitale medier skal give mening i hold til børns læring. Der skal vi sammen udske og eksperimentere med skellige digitale medier. Vi har indkøbt kameraer, Ipad og har nylig indkøbt så vi har to og bruger Kitsmart i det daglige. I vores daglige dokumentation af vores pædagogiske arbejde er IT og de digitale værktøjer blevet mere og mere implementeret Vi skal have holdninger og etikken omkring brugen tydeliggjort, dette er et arbejdspunkt i det kommende år.

15 3.6 Bakspejl status og udviklingsområder Hjallerup Børnehave har været igennem et meget travlt og uddrende år, som det pædagogiske personale er gået ind i med stort engagement, arbejdsglæde og spænding. Her skal først nævnes Brønderslev Kommunes opsigelse af driftsoverenskomsten med Hjallerup Børnehave (gældende fra august 2015) med begrundelse i faldende børnetal over de kommende år. Massivt støtte fra såvel byens borgere, ældrebestyrelse, vores nuværende og kommende ældre, som alle har et ønske om børnehavens tsatte eksistens, har sat gang i processen: -at privatisere Hjallerup Børnehave Vores nye leder, Kit Hartmann Hansen, som startede 15. september 2014, kommer til at stå i spidsen denne spændende proces. I det løbne år har vi, sammen med vores tidligere leder Elsebeth Kaasing, haft særligt fokus på udvikling i fællesskaber. - Vi har bl.a. brugt relations-cirkelen, som et redskab at sikre os, at alle børn har en tæt relation til mindst én voksen. - Vi er pædagoger i børnehøjde og deltagere i børns leg. Dette giver os et meget godt billede at hvilke børn, som har brug hjælp til at blive en betydningsfuld del af et større eller mindre fællesskab. Her er vi tillige bevidste om at bruge de dele vores fysiske indretning ude og inde giver alle børn, i særdeleshed de børn som i perioder har uddringer med de store fællesskaber. - I arbejdet med førskolegruppen arbejder vi med trin trin, som støtter op om deres sociale kompetencer. Her har vi tillige arbejdet med den gode stol, som sætter fokus på det enkelte barns ressourcer. De yngre børn er blevet præsenteret dele af trin trin. - Vi har lavet PA-analyse, og har i den systemteoretiske tilgang fundet en metode/et teorigrundlag som på bedste vis støtter op om vores menneske- og dannelsessyn, vores værdigrundlag samt ikke mindst vores pædagogiske praksis i Hjallerup Børnehave. Vi er gode til at finde og tage fat i fastholdende faktorer og til at ændre på konteksten, så den tilpasses barnet med uddringer. Her vil pædagogernes uddring være at tage udgangspunkt i kontekst og ændre den, så alle kan fungere i den. - Vi har desuden arbejdet ud fra ICDP og Marte Meo, hvor vi gennem videooptagelser og efterfølgende analyse har fundet arbejdspunkter til bedring af den voksnes kommunikation med det enkelte barn, og sikre en mere anerkendende tilgang. Sprogvurderinger af alle 3- og 5 årige med efterfølgende ældresamtale. Vi har i det løbne år lavet sprogvurdering på alle 3-årige og 5-årige børn, og har efterfølgende haft en ældresamtale, hvor vi sammen fandt måder at fremme den sproglige udvikling på. I den daglige praksis har vi fokus på måden vi taler til hinanden på, at nuancere sproget, historie/rim/remser, at få nedskrevet barnets egne rim og historier, at der er taletid til alle, at lære at lytte, vente på tur, legeskrivning og meget mere. Alle børn bliver efter udviklingstrin præsenteret bogstaver, tal, begreber, farver mm.

16 Understøttende dokumentation Vi har i det løbne år været meget bevidste om hvad, hvordan og hvem vi vil dokumentere. Dette har medført, at der er indkøbt fotografiapparater, så arbejdsgangen til den visuelle dokumentation er blevet lettere. Vi har desuden diskuteret, hvad der bør dokumenteres, og er nået frem til, at dokumentation især skal afspejle udvikling hos det enkelte barn. Ud fra tanken om udvikling i fællesskaber, vil det typisk være situationer, hvor barnet sammen med andre leger, skriver, tegner mv. Disse bliver sammen med visualisering af sange, legeskrivning, tegninger, fotos fra hjemmet m.m. sat ind i barnets bog. Fremtidig ønsker vi at bruge I-pad sammen med børnene, da vi ser dette medie som et godt dokumentationsredskab hvor børnene selv er aktivt medskabende og sørgende. På skift har vi ansvaret, at der jævnligt bliver hængt dokumentation en stjerne-stund op. Stjernen hænger så den er let at se når du er på vej ud af døren : Vores uddring den kommende tid er: At tilstræbe en grundlæggende konteksten, så alle børn kan trives i den, frem dagligt at ændre konteksten så den passer til det enkelte barnets uddringer. Udviklingsplaner: Vi arbejder pt med udviklingsplanerne som laves ud fra den kortlægning der blev lavet tidligere på året. Udviklingsplanerne ligger efter læreplanerne og er tsat udner udarbejdelse. Løbende er den pædagogiske plan under revidering

17 3.7 tilgangen til læreplanstemaer Vores tilgang til arbejdet med læreplanerne er, at det er via samspil og fællesskaber børnene udvikler de enkelte kompetencer i læreplanen. Vi har der en mængde aktiviteter, hvor alle uanset uddringer kan indgå i fællesskabet med de ressourcer de har. F.eks. gymnastik i hallen, sang/musik/rytmik, leg ude og inde, en tur ud i skoven eller til åen, kultur-tilbud og meget mere. Der er i løbet af året nedsat flere små grupper med børn, der har brug en fokuseret/differentieret indsats inden et eller flere af læreplanens temaer. Vores lille institution med mange små rum er perfekt indrettet til dette. Vi er bevidste om, at der kan være såvel dele som ulemper ved alene-tid specielt følsomme børn, som hurtigt bliver fyldt, men oplever at disse børn samler overskud til at tsætte dagen efter lidt tid alene eller sammen med en voksen. I det daglige ser vi voksne os selv som et vigtigt redskab i børnenes leg. Når vi er aktivt deltagende i legen har vi mulighed at større eller triangulere det barn ind, der af skellige årsager har svært ved selv at komme i gang eller at byde ind i legen.

18 4. læreplanstemaer TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) Vision At det enkelte barn føler sig værdifuld. 1. At hvert enkelt barn bliver set og mødt med anerkendelse 2. At hvert enkelt barn tør tage initiativer Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Begge disse to læringsmål er vigtige at barnet kan føle sig værdifuld, have et godt selvværd og turde indgå i relation med andre børn og voksne. At vi siger godmorgen til hvert enkelt barn med navns nævnelse og tydeligt blik. At vi viser interesse det enkelte barn og de ting, der betyder noget barnet, og justerer os i hold til det. At vi benævner det barnet gør, tænker og det barnet har opmærksomhed mod At give mulighed at barnet er noget specielt i et meningsfuldt fællesskab. At det enkelte barn tager flere initiativer. At det enkelte barn bliver set af flere børn, får venner At det enkelte barn får flere sejre / små succeser At den enkelte rykker ind mod midten i relationscirklen At vi løbende tager en videosekvens med på personalemødet, så vi sat trænes og udvikles i brugen. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. At der planlægges tid til videoarbejdet i bindelse med ICDP og Marte Meo

19 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At det enkelte barn ud fra eget udviklingsniveau og ressourcer bliver i stand til at indgå og deltage i et betydningsfuldt fællesskab. 1. At det enkelte barn oplever at være en del af et fællesskab. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Fællesskabet med et andet barn / voksen er meget vigtigt, di det er i relationen til andre at næsten al udvikling og læring sker. At vi deltager i og udvikler børns leg. At vi lytter til dem og lærer dem at lytte til hinanden At vi i legen inviterer andre børn ind, som måske har det svært At vi arbejder med Trin For Trin i grupper og med det enkelte barn At vi benævner /synliggør de ting det enkelte barn gør, derved at gøre det enkelte barn værdifuld. At vi italesætter mimik og kropssprog hos det enkelte barn At det enkelte barn bliver tydeligt og valgt af andre i legen. At de enkelte børn bliver bedre til at håndtere uenigheder At børnene er interesseret i hinanden At vi begynder at bruge Trin For Trin mere bevidst - også med de yngre børn At finde måder at dokumentere arbejdet på At der i samarbejde med ny leder findes tid til at arbejde med dokumentation Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

20 TEMA SPROG At det enkelte barn kan udtrykke sig sprogligt (også nonverbalt) i et fællesskab, således at det enkelte barn bliver stået og respekteret. 1. At det enkelte barn har lyst til selv at kommunikere ved at tale og tælle eller udtrykke sig nonverbalt. 2. At set enkelte barn bliver i stand til at indgå i relation til andre Sproget er en vigtig del af børnenes udvikling og de sproglige kompetencer styrkes især i tætte og nære relationer med andre børn og voksne. At vi har en tæt dialog med talepædagog vedr. tale- og sprogproblemer hos børn. At bruge rim og remser, historie og tælling understøttet af billeder og tegninger. At snakke med det enkelte barn om ting og oplevelser i dagligdagen. At synge sange med skellige rytmer. At det enkelte barn skal have mulighed at lytte og tælle. At vi voksne italesætter ord og handling. At vi hjælper det enkelte barn laver sine egne historier og sange At præsentere det enkelte barn tal og bogstaver. At lave barnets bog At lave månedens sang/rim som tegnes og hænges op At anvende dialogisk læsning med Læse Leg-materialet. At vi bruger de understøttende sprogstrategier. At vi hver dag synger hej god middag til samling. Alle ældre tilbydes sprogvurdering af deres barn. At børnene finder Barnets Bog og tæller om oplevelser At børnene leger med sproget. At børnene tæller om deres oplevelser og historier. At børnene leger og udtrykker sig sammen med børn, som har uddringer på det verbale område. Materialet Læse Leg er bestilt og skal bruges i små sproggrupper. At starte på Trin For Trin med de 4-årige. Sprogsprutten er ansvarlig midling af Læse Leg-materialet til hele personalet. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.