PÆDAGOGISK PLAN. Pædagogisk Plan 2015 Børnehuset Petra

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN Pædagogisk Plan 2015 Børnehuset Petra Dagtilbudsområdet 2015

2 Indholdstegnelse 1. FORORD 2. H V O R F O R? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3.1. Dagtilbuddets profil 3.2. Ledelse 3.3. Børnesyn, kerneopgave, værdigrundlag 3.4. Læringssyn Fælles læringssyn Dagtilbuddets læringsperspektiv 3.5. It, medier og læring 3.6. Tilgangen til læreplaner 3.8. Læreplanstemaer 3.9. Evaluering af læreplanstemaer 4. H V O R N Å R? Bilag 1 Pædagogiske Læreplanstemaer Bilag 2 Udviklingsplan Udvikling i fællesskaber Bilag 3 Evaluering af Pædagogiske Læreplanstemaer

3 1. Forord Børnehuset Petra blev bygget i 2009/2010, og er en integreret institution med børn fra 0 til 6 år. Det er samtidigt den eneste institution med både vuggestue og børnehave i Brønderslev Kommune. Børnehuset er nu 5 år gammelt, og vi har et hus, hvor der er fokus på børns trivsel og udvikling. Via de processer som vi har arbejdet med, har vi nu fundet vores pædagogiske og arbejdsmæssige fundament, som vi løbende udbygger og justerer i hold til børn og ældre, og det der rører sig i samfundet omkring os. Forældrebestyrelsen har fra børnehusets start haft fokus på den gode omgangstone og alle nye ældre får et brev, hvor der er en beskrivelse af, hvad bestyrelsen står ved en god omgangstone. Vi oplever, at de fleste ældre bidrager til en god omgangstone, hvilket også påvirker børnenes måde at snakke og omgås hinanden og de voksne på. I velkomstbrevet opdrer ældrebestyrelsen også til at minimere brugen af mobiltelefon, når de afleverer og henter børn. Her skal der lyde en stor ros til alle ældre, da vi stort set ikke ser ældre bruge mobiltelefonen i og uden børnehuset. Dette håber vi vil tsætte. Den pædagogiske plan er børnehusets fælles arbejdsredskab. Et aktivt styringsredskab, som vi sætter den fælles kurs efter. I den pædagogiske praksis lægger vi stor vægt på at have fokus på faglighed både i hverdagen og i hold til at udvikle og uddanne os. I vores pædagogiske praksis: tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone uddanner vi os alle i ICDP, Internationalt Childhood development program.som vi bruger som fælles metode holder vi os undrende (interesseret og spørgende) til hinandens praksis superviserer vi hinanden, og giver kollegial feedback reflekterer vi sammen over, hvordan vi gør, og hvordan vi kan gøre tingene anderledes at skabe den bedste udvikling og læring børnene holder vi os fagligt og professionelt til de krav, der kommer fra ældre og samfund arbejder vi inkluderende, og har en anerkendende tilgang til børn, ældre og hinanden arbejder vi med relationer på alle fronter arbejder vi med en systemisk tilgang bruger vi Pædagogisk analysemodel Mennesket er unikt, men det er i relation til andre vi bliver dannet, og den måde vi arbejder med relationen, bestemmer om andre føler sig værdifulde i vores nærvær. Venlig hilsen Marianne Krogh, Leder i Børnehuset Petra

4 2. HVORFOR? Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet alle øvrige politikker og målsætninger inden børne- og ungeområdet, og sammen med Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer arbejdet med de Pædagogiske Planer. Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik, politik Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børneog Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

5 Politik dagtilbud Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en udsætning kvalitet i vores dagtilbud og det er der et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, di det er helt centrale begreber i ståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Der vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats, der skaber rammer at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring. Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament al pædagogisk arbejde, og både børn og ældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt ældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og udsætninger det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

6 Mål Dagtilbudsområdet Baggrunden målene Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber i Projektets mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Rammen dette udviklingsprojekt er 4 mål inden det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og ældreperspektivet. Disse mål er rammen dagtilbuddenes arbejde de kommende år. Nye mål Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Mål 2. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber

7 3.1. Dagtilbuddets profil Børnehusets profil trivsel og udeliv I Børnehuset Petra skal det være sjovt, meningsfuldt og udviklende både børn og voksne. Der lægger vi vægt på tryghed og tillid alle. Alles trivsel er i højsædet, og kommunikation og relationer er nøgleord i hverdagens samspil. Børnehuset Petra er kendetegnet ved: Aldersintegreret institution med børn fra 0-6 år Atmosfære og god omgangstone Faglighed Udeliv Ture ud af huset Leg Aldersintegreret institution 0-6 år Tryghed både børn og ældre Børnene kan blive/gå i institutionen indtil skolestart. Søskende til børn i Petra har trinsret til vuggestuen, såfremt der er plads. Dette giver søskende mulighed fælles oplevelser. Vi tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling, men den pædagogiske tilgang er den samme i både vuggestue og børnehave, og børnehusets rammer giver mulighed leg og aktivitet på tværs af aldersgrupper. Atmosfære og god omgangstone Alle mødes med venlighed og interesse I Børnehuset er vi imødekommende og hilser alle med et Godmorgen og Farvel. Alle taler pænt til og om hinanden og udviser gensidig respekt. Dette er fundamentet tillid, samarbejde og dialog. Faglighed Vi skaber et godt trivsels- og læringsmiljø Vi skaber relationer og er inkluderende i ord og handling. Vi har fokus på det enkelte barns styrkesider og udvikling - også i fællesskabet. Vi er anerkendende og udviser tydelighed og ansvarlighed over børn og voksne. Vi opdaterer, reflekterer og udvikler egen praksis.

8 Udeliv Vi vægter udelivet højt, og lærer børnene glæden ved et aktivt udeliv Udeliv er sanseoplevelser og fantasi, aktivitet og motorik og et sundt og aktivt liv. Børn i Petra uddres fysisk i naturen og får mulighed at opleve / stifte bekendtskab med kulturelleværdier. I Børnehuset Petra kobler vi de to læreplanstemaer: Krop & Bevægelse, Natur & Naturfænomener. Læs mere herom i vores Pædagogiske Plan under fanen: Om Børnehuset her på hjemmesiden. Ture ud af huset Vi er bevidste om at ændre konteksten I Børnehuset Petra har vi fokus på dannelse. Børn skal udvikles til robuste, livsduelige individer og kunne begå sig i livet som barn, ung og voksen. Med ture ud af huset ændrer vi den daglige kontekst og fremmer børnenes kompetencer sprogligt, socialt, personligt og motorisk. Ture ud af huset er berigende og giver frirum alle, både de børn der er på tur, og de børn der er tilbage i huset. En tur er en sanseoplevelse i fællesskab - en fælles historie. Børnene opnår følelsen af samhørighed. Leg Vi guider og følger børnenes spor Leg i Petra er både planlagte aktiviteter og fri leg begge har pædagogisk kvalitet og udviklingsværdi børnene. I legen får børnene mulighed dybelse og koncentration. De bliver inspireret, handler og lærer af hinanden. Børnene fremmer deres fantasi og kreativitet, udvikler strategier og venskaber og styrker dermed deres sociale færdigheder. Kort sagt børnene øver sig på voksenlivet!

9 3.2. Ledelse Ledelsesværdier Som leder arbejder jeg overordnet set ud fra Brønderslev Kommunes ledelsesværdier om at være en attraktiv, udviklingsorienteret og trivselsskabende arbejdsplads. Men ledelsesmæssigt tager jeg også afsæt i børnehusets værdigrundlag med værdierne RESPEKT TRYGHED FÆLLESSKAB FAGLIGHED LÆRING. Som leder tager jeg lederskabet på mig. Jeg sætter mål og retning, og prioriterer på både kort og lang sigt aktivt at skabe arbejdsglæde og trivsel inden de givne rammer, og at skabe andring i hold til udviklingen i samfundet, pædagogisk og i børnegruppen. Børnehuset Petra er en integreret institution med både en vuggestue og en børnehave, og jeg leder ud fra en opfattelse om, at børnehuset er en helhed, hvor skellighed ses som en styrke, der giver mulighed inspiration og læring indbyrdes. Jeg stiller krav om faglighed, og uddelegerer ansvar og kompetence i hold til den enkelte. Jeg giver tid til refleksion, og støtter op omkring den enkelte og dennes udvikling. Men jeg tager også udgangspunkt i fællesskabet, og der prioriterer jeg, at eksterne kurser samt efter- og videreuddannelse sker i henhold til børnehusets mål og værdier. Jeg arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Som leder er jeg der troværdig og kommunikerer fagligt, ærligt og direkte også i vanskelige situationer. Jeg er åben og lydhør og er tydelig i mine begrundelser rammer og beslutninger i hverdagen. I Børnehuset Petra skal det være sjovt, meningsfuldt og udviklende både børn og voksne. Ledelsesmål Den kommende periode prioriteres arbejdet med Udvikling i fællesskaber og den Pædagogiske Plan. Ud over tsat at have et pædagogisk fokus på arbejdet med ICDP og relationspædagogik, skal vi have fokus på børn i fællesskaber, og vi skal arbejde med de fokus punker, der er valgt i hold til kortlægningen og pædagogisk analyse. Ledelsesmål Pædagogisk fokus på arbejdet med børn i fællesskaber. o Der skal skabes rum og praksis at bruge Pædagogisk Analyse o Vi skal arbejde med fokuspunkterne: - børnenes indbyrdes hold til hinanden - aflevering og modtagelse af børn. Det var de punkter, der viste sig i hold til kortlægningen, T1. Ledelsesværdier og mål er udarbejdet februar 2015.

10 3.3. Dagtilbuddets værdigrundlag Vores værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og i de fælles mål og visioner, og fremstår som et integreret, dynamisk omdrejningspunkt i hverdagen. Med andre ord det er den ramme, der sætter retning samspillet og den pædagogiske praksis. I Børnehuset Petra mener vi, at værdier er vigtige at give børnene med videre på deres vej gennem livet. Som pædagogisk personale er vi bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller, og der er værdierne vigtige i det daglige pædagogiske arbejde, men de er også vigtige samarbejdet med ældrene og relevante i hold til arbejdsmiljø og trivslen kollegialt. Vi har valgt fem værdier. Værdierne er som kronblade på en blomst fine og stærke hver sig, men smukkest og kun hel, hvis alle blade er intakte. For os symboliserer dette, at værdierne rummer en styrke hver sig, men sammen udgør de en helhed. Respekt Tryghed Fællesskab Faglighed Læring I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende både børn og voksne

11 I Børnehuset Petra lægger vi vægt på tryghed og tillid alle. Trivsel er i højsædet, og kommunikation og relationer er nøgleord. Hverdagen skal være præget af respekt, fællesskab og læring. Vi anvender vores faglighed, og giver børnene mulighed uddringer og oplevelser, der vækker deres interesse og som stimulerer deres fantasi, kreativitet, empati og sproglige udvikling. Vi viser omsorg og giver børnene individuelt støtte og vejledning, så deres selvværd og selvtillid styrkes, og gennem selv- og medbestemmelse gives børnene ballast til at sige til og fra at træffe et valg - så de rustes til livet, og bliver en del af et demokratisk samfund. Vi har udarbejdet en lille pjece med vores værdigrundlag. Her har vi beskrevet værdierne. - Hvad de betyder os? Og hvordan værdierne enkeltvis og/eller sammen bliver levende i vores handlinger og vores relationer. Værdigrundlaget er tilgængeligt på vores hjemmeside Værdigrundlaget er udarbejdet oktober 2010 og revideret marts 2013

12 3.4. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene. Dagtilbuddets eget læringssyn/perspektiv Tilrettelæggelse af læringsmiljøer kræver nærværende voksne, der anerkender børnene, og som understøtter og uddrer det enkelte barn, så det opnår tillid både til sig selv og sine omgivelser. Det pædagogiske arbejde i Børnehuset Petra tager der afsæt i relationspædagogikken den anerkendende tilgang. Det gælder både i samvær, kommunikation og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. I Børnehuset Petra står vi læring som en proces, hvor børn tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Børnene ses som medskabere af læring ved at være undersøgende og aktive, og vi tillægger legen en central betydning læringen. I Børnehuset Petra finder vi det vigtigt at understøtte læringen gennem spontane oplevelser og leg, men også gennem voksenskabte og voksenunderstøttende aktiviteter og oplevelser, hvor det enkelte barns læring tager udgangspunkt i dets ressourcer, kompetencer og interesse. Vi er der opmærksomme på, at børn lærer i skellige tempi. Vores pædagogiske praksis, og måden vi indretter os på, har der betydning, hvordan og hvad børnene lærer i løbet af dagen, og vi lægger stor vægt på, at vi som voksne er i stand til at gå an, ved siden af og bagved barnet alt efter, hvilken situation vi befinder os i.

13 Vi tror på, at alle børn har en iboende lyst til at lære, og at de lærer i alle situationer og af alt det, de ser, hører, oplever (gør) og føler. De lærer ikke kun én ting ad gangen, men på mange felter på samme tid. Vi tilgodeser de skellige læringsstile i hverdagen. Vi uddrer børnene til at tænke og handle selvstændigt. Som voksne gør vi der ikke noget, som børnene selv er kompetente til. Gentagelser er en vigtig del af børns læring, men også relationen mellem børn og voksne er vigtige i hold til børns læring.... at få et positivt hold til at lære, at lære er et mål i sig selv samtidigt med, at det skaber udsætning videre læring (Berit Bae) 3.5. It, medier og læring I Børnehuset Petra ser vi IT og digitale redskaber som et samfundsvilkår, som børnene skal lære at bruge og holde sig til. Det betyder, at børnene skal opnå trolighed med skellige digitale redskaber, så de opleves som en naturlig del af dagligdagen. Det er vigtigt, at børnene i Børnehuset får kendskab til hvordan, hvornår og hvad de kan bruge de digitale medier til, da det giver dem en vigtig udsætning deres videre læring i livet. Digitale medier skal give mening i hold til børns læring. Det er vigtigt, at børnene er aktive medskabere af indholdet, og at det ikke blot er passiv underholdning. Der skal børn og voksne sammen udske og eksperimentere med skellige digitale medier. Børnehuset Petra har indkøbt skellige digitale redskaber f.eks. ipads og apps - som kan være med til at støtte børnenes læring. Den grundlæggende pædagogiske tanke brugen af især ipads er, at de anvendes i situationer, hvor de kan støtte børnenes leg og læring både individuelt og i fællesskabet. Vi har også en kidsmart som er en PC hvor der er læringsspil i hold til skellige temaer. Vi får tilsendt pakker der indeholder skellige læringsspil, som kan bruges i gruppen som optakt til det, der er i kidsmart. Dette er et projekt i samarbejde med biblioteket som vi har meget stor gavn af i hold til læreplanstemaerne.

14 3.6. Bakspejl status og udviklingsområder Når vi ser tilbage på de to år der er gået, siden vi sidst udarbejdede pædagogisk plan, så har vi haft meget fokus på Udvikling i fællesskaber. Vi har haft særligt fokus på børn i fællesskaber, og hvad det betyder børn, ældre og personale i Børnehuset, men også betydning, hvordan vi handler og agerer i hold til, at alle børn skal føle sig som en vigtig del af et fællesskab og dermed værdifulde fællesskabet. Pædagogisk Analyse Vi har bl.a. haft særlig fokus på pædagogisk analyse. Metoden er systemisk og giver i tilgangen til det pædagogiske arbejde nye måder at tænke og arbejde på. For at blive trolig med metoden og at kunne koble læring til hverdagens praksis har det pædagogiske personale i team gennemført nogle læringsmoduler. Teamene har været tilknyttet en ekstern vejleder ifm. læringsmodulerne, hvilket har været lærerigt og en anden måde at opnå læring på. Læringsmodulerne løb fint, men da vi selv skulle til at strukturere og implementere metoden i praksis, har vi måttet erkende, at vi skulle lægge det i udviklingsplanerne at få struktur på, og at få pædagogisk analyse helt ind under huden. Det har resulteret i et ekstra møde personalet om måneden (fra kl ). På disse dage lukker lederen og en medhjælper der børnehaven, så de øvrige medarbejder kan arbejde med pædagogisk analyse. Det har vist sig at fungere rigtig godt, og det vil være den måde, som vi fremadrettet vil arbejde med metoden på. Kortlægning, T1 I december 2013 gennemførte Brønderslev Kommune en kortlægning i dagtilbud og skoler. Alle aktører personale, ledere, børn og ældre bidrog til kortlægningen, og hver institution har deres helt eget analyseresultat at arbejde videre ud fra. I Børnehusets har vi arbejdet meget med resultaterne af kortlægningen (T1) og især været interesseret i hold til børnenes indbyrdes relationer. Resultaterne skal der være en del af Børnehusets udviklingsplaner, og vi har valgt at lægge udviklingstiltag ind som en naturlig del af læreplanstemaerne, så det bliver tydeligt, hvad vi fremadrettet skal arbejde med. Forældre Vores kortlægning viste, at vi havde skellige uddringer. I hold til ældrene var det modtagelse og aflevering af børnene, og i den bindelse har vi søgt os med en spørgeskemaundersøgelse. Besvarelsesprocenten er dog så lav, at vi ikke kan konkludere noget ud fra undersøgelsen. De besvarelser der er indkommet, vil vi gennemgå i personalegruppen, og vi vil ændre på det, der er muligt at ændre på. Endvidere har vi tsat fokus på modtagelse og aflevering af børnene hver dag. Børn Ikke alle børn oplevede at have en god relation til de andre børn. Det har vi valgt at skrive ind i læreplantemaerne, så det også bliver et fokusområde. For os er det vigtigt, at alle børn føler sig som en vigtig del af et fællesskab og dermed værdifulde fællesskabet. At knytte relationer handler om at blive mødt af voksne med anerkendelse. Samtidigt er det vigtigt, at børnene bliver

15 mødt med bekræftelse af jævnaldrene. Som voksne er vi der ansvarlige, relationen med det enkelte barn, og normer og rammer samværet samt, hvordan børnegruppen trives og fungerer. I Børnehuset Petra arbejder vi meget bevidste med børn med alle mer særlige behov. Det er vigtigt, at alle børn bliver accepteret, og bliver en del af børnegruppen. Identitet skabes i relationen, dvs. det at være en del af et fællesskab er med til at skabe barnets identitet og dannelse. Ved at indgå i et fællesskab lærer børnene basale spilleregler f.eks. at gå på kompromis, vente på tur, ikke altid at få sin vilje m.m. Dvs. at børnene lærer at være en del af et demokratisk samfund. I Børnehuset har vi en målsætning om, at der skal være sjovt, meningsfuldt og udviklende både børn og voksne. Vi lægger der vægt på tryghed og tillid alle. Alles trivsel er i højsædet, og kommunikation og relationer er nøgleord i hverdagens samspil Tilgangen til læreplanstemaer Ud fra vores evaluering af læreplanerne har vi valgt at bruge de erfaringer og refleksioner, som vi har gjort os i vores videre arbejde med læreplanerne. Der sætter vi specielt fokus på: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Når vi sætter fokus på disse tre temaer, implementerer vi samtidig de politiske mål 2015 og 2016, hvor vægten er lagt på fællesskaber, den inkluderende praksis samt relationer og sprog. Ud fra evalueringen har vi også valgt at bibeholde et sammenskriv af de 2 læreplanstemaer: Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Vi har endvidere valgt at arbejde endnu 2 år med den samme vision, læringsmål, tegn på læring og konkrete initiativer, da vi oplever, at børnene profiterer rigtig meget af gentagelserne, årstidernes skift og uddringerne i naturen. Når vi har valgt at trække kulturelle udtryksmer og værdier ud, er det ikke at sætte fokus på, at der nødvendigvis skal komme et produkt ud af vores årstidsture. I stedet vil vi fokusere på, hvad børnene oplever ved at være i og bevæge sig i naturen samt bevidsthed omkring naturens andring. I vores pædagogiske arbejde er vi meget bevidste om at udvide børnenes kompetencer i hold til relationer dvs. en ståelse og betydningen af at indgå i relationer, at bidrage i relationer og selv at kunne skabe relationer. Vi sammensætter der børn, som vi kan se kunne matche hinanden; f.eks. når vi er på tur. Når børnene skal holde i hånd, vælger vi pædagogisk at sætte børnene sammen ud fra muligheden at skabe en ny relation.

16 Også i aktiviteter i huset sætter vi ofte børnene sammen med det mål, at de får øje på nye børn, og skaber nye relationer, eller at de får kendskab og viden om et andet barn i gruppen. Forældrene Vi ved, at børn der har få gode venner og relationer, er sårbare, og der arbejder vi bevidst på at udvide børnenes relationer og venskaber, så de opnår større robusthed. Al skning viser, at det er vigtig at føles sig som en del af et fællesskab, men fællesskab handler ikke kun om det at være tilstede, men også om at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Dette kræver tillid og tryghed hos det enkelte barn, og der er vi i vores pædagogiske praksis bevidste om at understøtte relationer og venskaber, som er grundlaget tillid og tryghed (robusthed). Men også ældrene er rollemodeller, og deres sprog og ageren i hold til andre voksne og børn er der meget vigtig børns relations dannelse og venskaber. Det har således stor betydning, at både børn, ældre og venskaber bliver omtalt positivt. Vi vil der inddrage ældrene, når nye relationer og venskaber opstår, så vi i samarbejde kan støtte og styrke den inkluderende praksis og børn i fællesskaber.

17 Bilag 1 Pædagogiske Læreplanstemaer TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) Vi vil styrke børnenes robusthed og troen på sig selv og sin kunnen. Ved robusthed står vi: Selv finde handlemuligheder, kunne lægge en strategi, udsætte egne behov, tåle modgang og gå på kompromis. Vuggestuen 1. At støtte barnet i troen på sig selv og dets kunnen Børnehaven 1. At barnet selv kan finde handlemuligheder i en given situation Begrundelse: Det er vigtigt børnenes læring, at de får selvværd og troen på egen kunnen. Det er vigtigt, at de får viljen til at ville, det giver evnen til at kunne. Børnene skal kunne klare sig i en meget kompleks verden, og der mener vi, at det er vigtigt at skabe robuste og selvstændige børn. Vuggestuen I alle situationer vil vi opdre og støtte barnet til selv at prøve Børnehaven Vi giver børnene tid og rum til selv at finde handlemuligheder Vi stiller barnet reflekterende spørgsmål Vuggestuen Når barnet på eget initiativ søger at løse en given uddring Når barnet lykkedes med at løse en given uddring Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Børnehaven Når barnet agerer hensigtsmæssigt/anderledes i en given situation Vuggestuen At vi over os selv og ældrene synliggør vores læringsmål At vi giver tid og rum til at barnet selv får mulighed at øve sig Børnehaven At støtte og større, når vi ser børnene handle selvstændigt og hensigtsmæssigt Det er pædagogernes ansvar, at det bliver en naturlig del af stuens hverdag, og at det bliver dokumenteret, så det kan bruges i evalueringen af læreplanstemaerne. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

18 TEMA SOCIALE KOMPETENCER Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab og at have gode relationer til andre børn. Vuggestuen og børnehaven 1. At det enkelte barn oplever, at have gode relationer til andre børn i gruppen. Begrundelse: Vores kortlægning viste, at ikke alle børn oplever, at være en del af fælleskabet og have gode relationer til de andre børn. Vi ved, at det er af stor betydning børns trivsel, læring og udvikling, at de oplever at være en del af et fællesskab, og at det har gode relationer og venskaber. Vuggestuen At vi italesætter børnenes initiativer over hinanden i legen At vi størrer de positive initiativer At vi guider og anviser barnet nye veje i hold til god leg og måden at være sammen på Børnehaven At vi opdrer, støtter og guider det enkelte barn til at tage andre med i legen At vi opdrer, støtter og guider det enkelte barn til at deltage og bidrage til legen Vuggestuen Når vi oplever, at barnet bruger det lærte i en ny situation uden voksenhjælp. Når barnet mestrer det lærte At vi ser barnet tage flere positive initiativer over hinanden Børnehaven Det enkelte barn indgår i legerelationer og at andre børn siger ja til leg Når vi ser, at barnet gennem legen knytter gode relationer Vuggestuen At vi som voksne går an, ved siden af og bag ved børnene i hold til børnenes leg At vi er nærværende, italesættende og størrer de positive initiativer Børnehaven At vi beskriver og anerkender børnene, når vi ser, at de tager initiativ til leg, og når de inkluderer andre i legen. Når de udvider og skaber nye relationer Det er pædagogernes ansvar, at det bliver en del af den pædagogiske praksis. Vi vil bruge venskabsskemaer som dokumentation. Vi vil der inddrage ældrene, når nye relationer og venskaber opstår, så vi i samarbejde kan støtte og styrke den inkluderende praksis og børn i fællesskaber. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

19 TEMA SPROG Vi vil styrke børnene sprogligt, så de opnår et veludviklet og nuanceret sprog, og derved bliver i stand til at udtrykke sig, og skaber relationer og indgår i fællesskaber. Vuggestue og børnehave 1. At styrke børnene sprogligt, så de bliver i stand til at udtrykke sig, og opnår et veludviklet og nuanceret sprog og en god omgangstone Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Veludviklet og nuanceret sprog er vigtigt børnenes læring og at kunne begå sig i samfundet og være en aktiv del af et fællesskab. En god omgangstone er en del af børns dannelse, og betyder meget i hold til relationer, venskaber og det at kunne indgå i fællesskaber Vi sætter fokus på sproget og samtalen i hverdagen, ved måltiderne, i aktiviteterne, på ture ud af huset, i legen og garderoben Vi arbejder med dialogisk læsning i mindre grupper I perioder sætter vi særligt fokus på barnets sproglige udvikling Vi sprogtester alle 3 og 5 årige Vi arbejde med TRAS Når børnene mestrer nye udtryk og begreber At de agerer og reagerer på sproglig guidning Når vi hører, at det enkelte barn på eget initiativ bruger ord, sætninger, sange eller rim og remser, de er præsenteret Når det enkelte barn eksperimenterer med sproget, og kan udtrykke sig i hold til den kontekst, de indgår i Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi arbejder med sproglig opmærksomhed i en gruppe børn en gang om ugen. I perioder arbejder vi med dialogisk læsning. Alle har ansvar at italesætte, sætte ord på og beskrive omverdenen barnet uanset, hvilken situation vi befinder os i. Det er pædagogernes ansvar, at det bliver en naturlig del af stuens hverdag, at det bliver tilrettelagt, gennemført og evalueret. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

20 TEMA KROP & BEVÆGELSE Natur og naturfænomener Børnene skal uddres, fysisk i naturen og skal have mulighed at stifte bekendtskab med natur og naturfænomener. Vuggestue og børnehave: 1. Alle børn skal have mulighed at blive uddret i de varierende bevægelsesmiljøer, der ligger i leg, årstiderne og ture ud af huset. Begrundelse: Det er vigtigt børnenes sundhed, at de kommer ud hver dag, og får mulighed at bruge deres krop på skellige måder og i skellige sammenhænge. Vuggestuen: Afhængig af barnets alder og vejr prioriterer vi, at børnene ofte kommer ud. Vuggestue og børnehave Børnene skal 4 gange årligt på tur, hvor der er fokus på læringsmålene og hvor begge læreplanstemaer indgår. Vuggestuen: Når børnene bevæger sig ud i det ukendte og prøver sig frem, f.eks. når de søger at kravle op på balancebommen Når de viser, at de har lyst til at komme ud i naturen At de udviser nysgerrighed Når de søger at kravle op i ribben At børnene selv efterspørger at komme ud på legepladsen Når børnene motorisk mestrer at færdes i skellige mer terræn, når børnene gennem vores billeddokumentation søger at give udtryk deres oplevelser Børnehaven: Når børnene motorisk mestrer at færdes i skellige mer terræn At de uopdret snakker om årstider, og hvad de binder med de skellige årstider Når børnene kan tælle om oplevelser, som de har haft og steder de har besøgt Vuggestuen: Vi vil have særlig fokus på at skabe rum at pirre børnenes nysgerrighed og undring Børnehaven: Vi vil skabe rum og mulighed udvikling Vi kommer ud og bruger legepladsen At vi prioriterer ture ud af huset Hver stue tilrettelægger de 4 årstidsture ud af huset, og er ansvarlige at dokumentere dem på stuerne. Vi har 1 uddannet naturpædagog og 1 medhjælper som har været på Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

21 kursus i naturpædagogik. Deres kompetencer vil vi trække på i huset. TEMA Kulturelle udtryksmer og værdier Alle børn skal stifte bekendtskab med årets traditioner samt de værdier og kulturelle udtryksmer, der er bundet hermed. Vision Vuggestue og børnehave: 1. At alle børn skal have mulighed at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Begrundelse: Det er vigtigt børnenes identitet, at de stifter bekendtskab med den danske kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske udtryk. I bindelse med fastelavn, påske, Skt. Hans, jul og fødselsdage vil vi give børnene mulighed, på skellig vis og med skellige materialer, at give det udtryk via kreativitet, sang og madtraditioner Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Når børnene tæller om traditioner, som de kan huske Når børnene via billeddokumentation søger at midle deres oplevelser med de skellige traditioner Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi vil skabe rum og mulighed at børnene kan udvikle deres kreativitet Vi vil have fokus på det kreative udtryk, f.eks. male, tegne, klippe og kreere Alle voksne er ansvarlige, at vi når vores læringsmål. Vi har en pædagog i huset, der er uddannet værkstedspædagog. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

22 Dagtilbuddets navn: Bilag 2 Udviklingsplan Udvikling i Fællesskaber Børnehuset Petra Dato: Projektets mål: For at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn i Brønderslev Kommune skal der etableres en fælles platm arbejdet med inklusion. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Platmen skal danne afsæt fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. PROJEKTET DELMÅL At alle ledere arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor det pædagogiske arbejde bygger på en fælles systemisk tilgang At der er etableret team i alle dagtilbud og skoler, som anvender en pædagogisk analysemodel, som understøtter teamets refleksionsprocesser og praksisudvikling MÅL 1 Organisatorisk perspektiv At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR At PPR, sammen med øvrige kommunale ressourcepersoner, understøtter dagtilbud og skolers team med målrettet konsultativ bistand KORTLÆGNINSGRESULTATER T1 Beskriv dagtilbuddets uddringer ift. delmål og mål Der skal være tid til at arbejde med pædagogisk analyse i hverdagen. DAGTILBUDDETS UDVIKLINGSPLAN Hvad vil vi opnå? OBS! Konkret og målbart Vi skal mestre metoden pædagogisk analyse. Pædagogisk analyse skal bidrage konstruktivt til det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling i børnehuset. Aktivitet(er) Hvad, hvornår og hvem? Der fastsættes et ekstra møde pr. måned (kl. 16:00-17:30), hvor der arbejdes med pædagogisk analyse. Lederen tager lukkevagten fra 16:00 til kl. 17:00 at skabe rum til PA analysen.

23 Dagtilbuddets navn: Børnehuset Petra Dato: Projektets mål: For at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn i Brønderslev Kommune skal der etableres en fælles platm arbejdet med inklusion. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Platmen skal danne afsæt fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. PROJEKTET DELMÅL At alle børn og unge er en del af og bidrager aktivt til et fællesskab At alle børn og unge får faglige uddringer svarende til deres udviklingszone MÅL 3 Børneperspektiv At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel At der er klare læringsmål alle børn og unge At de fysiske læringsmiljøer understøtter børn og unges deltagelse i fællesskabet KORTLÆGNINSGRESULTATER T1 Beskriv dagtilbuddets uddringer ift. delmål og mål Ikke alle børn oplever, at de har en god relation til de andre børn. DAGTILBUDDETS UDVIKLINGSPLAN Hvad vil vi opnå? OBS! Konkret og målbart Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab og at have gode relationer til andre børn. Aktivitet(er) Hvad, hvornår og hvem? I det pædagogiske arbejde vil vi være bevidste om og arbejde med børnenes indbyrdes relationer og det at skabe gode børnefællesskaber. Det bevidste fokus skal være til stede hver dag og i alle sammenhænge og skal have et særligt fokus og prioriteres ift. Pædagogisk Plan.

24 Dagtilbuddets navn: Børnehuset Petra Dato: Projektets mål: For at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn i Brønderslev Kommune skal der etableres en fælles platm arbejdet med inklusion. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Platmen skal danne afsæt fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. PROJEKTET DELMÅL At alle ældre er en værdifuld del af ældregruppens fællesskab At alle ældre er en værdifuld del af dagtilbuddets/skolens fællesskab MÅL 4 Forældreperspektiv At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber At alle ældre inddrages som vigtige samarbejdspartnere i udviklingen af gode relationer og betydningsfulde børnefællesskaber KORTLÆGNINSGRESULTATER T1 Beskriv dagtilbuddets uddringer ift. delmål og mål Ikke alle ældre oplever, at der er en god modtagelse og aflevering af deres barn i Børnehuset Petra. DAGTILBUDDETS UDVIKLINGSPLAN Hvad vil vi opnå? OBS! Konkret og målbart Alle ældre skal opleve, at deres barn bliver set og mødt ved modtagelsen i Børnehuset Petra. Alle ældrene skal opleve en god kommunikation ved afhentning af deres barn. Aktivitet(er) Hvad, hvornår og hvem? Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt ældrene i samarbejde med Ole Hansen, LSP. Februar og marts 2015 Undersøgelsen skal give børnehaven indblik i ældrenes ventninger ifm. aflevering og afhentning. Resultaterne elægges ældrebestyrelsen og skal fremadrettet anvendes konstruktivt ift. opnåelse af målene

25 Bilag 3 - Evaluering af Pædagogiske Læreplanstemaer TEMA Personlig udvikling Vuggestuen At støtte barnet i troen på sig selv og dets kunnen Hvilket læringsmål evalueres? Børnehaven At barnet selv kan finde handlemuligheder i en given situation Vuggestuen I alle situationer vil vi opdre og støtte barnet til selv at prøve. Børnehaven Vi giver børnene tid og rum til selv at finde handlemuligheder. Vuggestuen Billeder af de pædagogiske aktiviteter Inmerer på ældretavlen I hverdagen tager vi snakken med ældrene og tæller, hvad vi oplever sammen med børnene Vi har haft det på ældremøde, hvor vi viste billeder og talte, hvad vi arbejder med samt dokumentationsskemaer Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Børnehaven Vi bruger billeder Vi skriver på tavlerne, og tager billeder af det til vores dokumentationsmappe Vi har haft det på ældremødet Vuggestuen Børnene kravler selv op til bordet De finder selv stigen frem, og kravler selv op i krybben De tager selv initiativ til at trække tøjet af inden toiletbesøg De finder selv deres tøj i garderoben De imiterer hinanden og hjælper hinanden Børnehaven Et eksempel: 2 børn har et sammenstød på cykler, men de finder selv ud af at komme fra hinanden og cykle videre Vi oplever, at børnene på eget initiativ hjælper hinanden Vuggestuen Ja, vi oplever, at når vi guider, støtter og opmuntrer børnene, så har de mod og vilje til at øve sig. Tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet?

26 Vi oplever, at de vokser, når de mestrer nye kompetencer, og de får mod på at øve og lære. Børnehaven Vi er gået fra, at mange børn ikke kunne finde handlemuligheder og valgte at græde og blive inaktive til, at der nu kun er enkelte børn, der ikke kan finde handlemuligheder og ikke søger hjælp. Vi oplever, at de konkrete initiativer i høj grad har opfyldt læringsmålet, da det også har medført, at børnene på eget initiativ hjælper hinanden. Vuggestuen Vi tsætter med at give tid og rum til at barnet kan øve sig i hold til deres nærmeste udviklings zone. Vi vil tsætte med at opdre, støtte og opmuntre barnet til selv at prøve. Hvad tager vi med os fremover? Børnehaven Vi tsætter med at støtte, guide og opmuntre børnene til at finde handlemuligheder. Vi er opmærksomme på at videregive denne praksis til nye medarbejdere.

27 TEMA Sociale kompetencer Vuggestuen: At børnene accepterer og respekterer de andre børn i gruppen Børnehaven: At børnene bliver i stand til at inkludere de andre børn i fællesskabet Vuggestuen: Tydelige voksne som rollemodeller. Det non-verbale og det verbale skal hænge sammen. Børnehaven: Vi opdrer børnene til at åbne op andre børn i hold til legen. Børnehaven: Vi tager billeder Vi bruger tavlen og tager billeder af den til vores evalueringsmappe Vi havde et projekt om venskaber, hvor vi har børnenes udsagn, og hvor vi også har billeder Vuggestuen: Dialog med ældrene i dagligdagen og til ældresamtaler. Børnehaven: Vi så, at nye store børn blev inkluderet i børnegruppen, og inviteret ind i legen. Vuggestuen: Barnet gentager ikke slå, hvis de voksne lige har sagt det. Når vi oplever, at barnet bruger det lærte i en ny situation uden voksen hjælp. Når barnet mestrer det lærte. Børnehaven: Ja, de opfyldte læringsmålene, di vi har sat fokus på emnet og italesat det samtidig med, at vi har talt rigtig meget med børnene om det. Vi ser, at børnene inkluderer andre. Vuggestuen: Ja og vi tsætter, da det er en proces, i børnenes udvikling, at skulle indgå i relation og leg med andre børn. Børnehaven: Vi tsætter med at have fokus på det, og vi vil italesætte det og tale med børnene om det. Vuggestuen: Fortsætter som tydelige voksne. Vi er meget opmærksomme på, at det non-verbale og verbale sprog skal hænge sammen, di vi kan se, at det har en positiv effekt på børnene. De har lettere ved at aflæse os. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

28 TEMA Sprog At styrke børnene sprogligt, så de bliver i stand til at udtrykke sig og opnår et veludviklet og nuanceret sprog og en god omgangstone Børnehaven og vuggestuen: Vi sætter fokus på sproget og samtalen i hverdagen, i samling, ved måltiderne, i aktiviteterne, på turer ud af huset, i legen og i garderoben Børnehaven og vuggestuen: Beskrivelser og billeder af skellige situationer og børnenes udsagn. Dialog med ældrene: I dagligdagen Til ældresamtaler TRAS skemaer på alle børn fra 2 år Børnehaven: Vi oplever, at børnene er blevet mere nysgerrige i hold til nye ord, begreber og udtryk, og de bruger dem og eksperimentere med dem Vi oplever, at der generelt er en god omgangstone blandt børnene Vi kan se i vores TRAS skemaer, at børnene udvikler sig sprogligt Vuggestuen: Vi oplever, at børnene har lært nye begreber, bruger dem og står dem At de kan reagere og agere på sproglig guidning Børnehaven: Vi kan se, at en målrettet indsats med sproglig opmærksomhed, dialogisk læsning og dialog i dagligdagen styrker børnene sprogligt. Vi kan især se, at de sprogligt svage børn profiterer rigtig meget af dialogisk læsning. Vi bliver bedre til at tage konkrete initiativer, når vi bruger TRAS, di vi bliver uddret i hold til de spørgsmål der er i skemaet, og det betyder, at vi skal ud og undersøge, om børnene rent faktisk mestrer, det de bliver spurgt om. Det kræver også, at vi laver aktiviteter, der er målrettet et bestemt område, som vi ellers ikke ville have fået øje på. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Vuggestuen: Ja, vi oplever, at det virker at sætte ord på alt, hvad der sker, begreber og guidning i hold til børnene. Der er en rigtig god sprogudvikling blandt vuggestuebørnene.

29 Børnehaven: Vi tsætter med at sætte sprog på alt i hverdagen, sproglig opmærksomhed, dialogiske læsning og TRAS, di vi kan se, at det har stor betydning børnenes sprogtilegnelse. Hvad tager vi med os fremover? Vuggestuen: Vi tsætter med at sætte ord og begreber på alt uanset, hvor vi er og hvad vi laver, da vi kan se, at det giver god sproglig udvikling blandt børnene. Vi tsætter med TRAS.

30 TEMA Krop og bevægelse natur og naturfænomener- kulturelle udtryksmer og værdier Vuggestue og børnehave Alle børn skal have mulighed at blive uddret i de varierende bevægelsesmiljøer, der ligger i leg, årstiderne og på ture ud af huset Vuggestue og børnehave Børnene skal 4 gange årligt på tur, hvor der er fokus på læringsmålene, og hvor alle tre læreplanstemaer indgår. Billeder. Plancher, med f.eks. efterårsblade, malerier osv. som børnene har lavet ud fra det, de har haft med hjem fra turen. Børnene viser tydelige tegn på læring, indsigt, ståelse og erfaring i hold til at være blevet uddret både i hold til terræn, men også i hold til årstiderne og deres skiften. Børnene viser det ved: At de uopdret snakker om de skellige årstider og de kendetegn, der er ved årstiderne. De har selv mere styr på, hvilken påklædning de skal have på i hold til årstiderne. Ja, de valgte initiativer har opfyldt læringsmålene. Vi valgte, at besøge de samme steder 4 gang i hold til de skellige årstider. Hvilket vi også gjorde i 2012/2013. Det har betydet genkendelse, tryghed, rutine og mange uddringer i hold til terræn vejr og vind, hvorved børnene har haft mulighed at lære gennem fysisk aktivitet. Dette har uddret børnenes sanser. At vi også fremover vil bruge gentagelser i hold til ture ud af huset, di vi kan se, at det styrker børns læring, at de gennem gentagelser oparbejder rutiner, tryghed og genkendelse. Det giver også rigtig god læring, at børnene er fysisk aktive på turen, og at de skal samle ting til det, som de skal lave, når de kommer hjem. At der bliver taget billeder, som børnene kan se og snakke om i hold til deres erfaringer, hjælper på børnenes hukommelse, da de visuelt kan støtte sig til billederne, når de sprogligt skal tælle om deres oplevelser. Vi har også erfaret, at børnene trives med at være på tur uanset årstiden. At madpakkerne spises ude på alle ture, giver også børnene en robusthed i hold til f.eks. vinteren. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

31