Ergoterapi på Akutmodtagelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapi på Akutmodtagelsen"

Transkript

1 Ergoterapi på Akutmodtagelsen Udviklingsprojekt

2 Klinik Akut Fysio- og Ergoterapi Sygehus Vendsyssel Bispensgade Hjørring Titel: Ergoterapi på Akutmodtagelsen Forfattere: Inge Lange, Dorte Melgaard, Pia Simonsen Lentz Marts 2014

3 Indhold Resume Baggrund Formål Mål Projektbeskrivelse Organisering Projektperiode Undersøgelsesredskab Metode Dataindsamling Cases Spørgeskema Resultater Statistik over inkluderede patienter Cases Case 1: Udredning af patient Case 2: Overflytning til videre udredning/behandling Case 3: Udarbejdelse af genoptræningsplan Case 4: Deltagelse i udskrivningskonference Spørgeskema til samarbejdspartnere Diskussion Statistik over inkluderede patienter Cases Spørgeskema Konklusion Formidling Referencer Bilag Bilag Bilag

4 Resume Baggrund Akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel i Hjørring blev taget i brug 1. marts 2013, og ergoterapeuterne havde et ønske om at være en del af det tværfaglige tilbud i Akutmodtagelsen fra starten. Der er begrænsede erfaringer med ergoterapeuter som en del af det tværfaglige team på Akutmodtagelser i Danmark. Formål At implementere aktivitetsbaserede ergoterapeutiske ydelser i Akutmodtagelsen At tydeliggøre hvilke ydelser ergoterapeuterne kan bidrage med i den samlede udredning af patienterne i Akutmodtagelsen Metode I perioden 1. juni 2013 til 31. september 2013 blev udviklingsprojektet Implementering af ergoterapi i Akutmodtagelsen gennemført på Sygehus Vendsyssel. Ergoterapeuterne udvalgte dagligt i samarbejde med sygeplejerskerne hvilke patienter det var relevant at ergoterapeuterne undersøgte. Det primære udvælgelseskriterium var funktionsevnetab. Alle de henviste patienter skulle undersøges med den aktivitetsbaserede undersøgelse ADLtaxonomien. Der var tilknyttet ergoterapeuter til Akutmodtagelsen 4 timer dagligt på alle hverdage i projektperioden. Der blev indsamlet data på de patienter der deltog i projektet, de tværfaglige samarbejdspartnere udfyldte et spørgeskema om hvordan de oplevede ergoterapeuternes rolle i Akutmodtagelsen og der blev beskrevet 4 cases. Resultater Der blev inkluderet 165 patienter, der alle blev vurderet ud fra ADL-taxonomien. De patienter der blev henvist havde vidt forskellige indlæggelsesårsager, men var kendetegnet af et funktionsevnetab kort før indlæggelse. 83,4 % af de henviste patienter var enten helt selvhjulpne før indlæggelsen eller havde kun fået lidt hjælp. Patienterne blev som udgangspunkt set én gang af ergoterapeuten. De tværfaglige samarbejdspartnere kom i spørgeskemaundersøgelsen bl.a. med følgende udsagn: Samarbejdet er godt der sker noget når de kommer på sagen og Mangler i aftenvagterne og i weekenden - ønske om egen ergoterapeut ansat på fuldtid. 2

5 Konklusion Ergoterapeuter i Akutmodtagelsen har været med til at højne kvaliteten af det tværfaglige tilbud til patienterne. De tværfaglige samarbejdspartnere oplever ergoterapi som en integreret del af det tværfaglige tilbud i Akutmodtagelsen og der efterspørges yderligere ergoterapi om aftenen og i weekenden. 3

6 1. Baggrund Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en rapport Styrket Akutberedskab (Sundhedsstyrelsen, 2007). Den beskriver bl.a. hvordan akut syge i fremtiden skal modtages af en bred gruppe af specialister, der er kompetente til at undersøge patienterne og vurdere, hvorvidt de skal have yderligere specialiseret behandling på sygehuset eller kan udskrives efter en ganske kort indlæggelse. Der er gennem de seneste 2-3 år etableret flere akutte modtageafdelinger på de danske sygehuse, med det formål at akutte patienter modtages på sygehuset via én indgang uden hensyn til indlæggelsesårsag. De patienter der kan udskrives efter højest 48 timer, vil som udgangspunkt modtage deres behandling på det akutte modtageafsnit og vil ikke blive overflyttet til en anden sengeafdeling. I Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det, at der skal være specialuddannet personale (Sundhedsstyrelsen, 2007) men i den sammenhæng er ergoterapeuter og fysioterapeuter ikke nævnt. For at kunne løfte opgaven med undersøgelse og diagnosticering af denne brede patientgruppe kræves det, at personalet er bredt sammensat og har de nødvendige kompetencer (Sundhedsstyrelsen, 2007). Der er derfor bred enighed om, at det er relevant at ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår i de tværfaglige teams på de akutte modtageafsnit, om end der ikke er dokumentation for en effekt, hvilket naturligvis også har sammenhæng med, at det er relativt nyt at organisere sygehusene med akutte modtageafsnit (Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Hospitalsenhed Vest, 2013; Hansen Bruun & Nørgaard, 2013). Der er interesse for, hvorledes fysioterapeuter og ergoterapeuter skal indgå i de tværfaglige teams i Akutmodtagelserne i Danmark og fra flere sider gøres der opmærksom på, at såvel ergoterapeuter som fysioterapeuter skal være opsøgende for at komme til at udfylde en rolle i de tværfaglige teams (Guldager, 2012a; Guldager, 2012b). Internationalt er der begrænset forskning omkring effekten af ergoterapi i Akutmodtagelsen og de få eksisterende studier er svært overførbare til danske hospitaler (Griffin, 2002; Hendriksen & Harrison, 2001) Sygehus Vendsyssel er et regionssygehus med 423 sengepladser. Sygehus Vendsyssel har ca ansatte og et årligt aktivitetsniveau svarende til ca indlæggelser, ambulante besøg samt operationer. På Sygehus Vendsyssel, Hjørring er Akutmodtagelsen taget i brug 1. marts I den sammenhæng er der sket en omorganisering af sengefordelingen mellem de forskellige afdelinger. Der er 32 sengepladser i Akutmodtagelsen og de er flyttet hertil fra almen- og ortopædkirurgiske afdelinger samt medicinske afdelinger. Der var fra begyndelsen et ønske om, at der skulle knyttes såvel ergoterapeuter som fysioterapeuter til Akutmodtagelsen. 4

7 Det blev samtidigt besluttet, at løsningen skulle være udgiftsneutral og at normeringen fra de senge der blev flyttet fra sengeafsnittene til Akutmodtagelsen, skulle dække behovet. Det blev besluttet, at der indledningsvis skulle være en ergoterapeut til stede 1 time dagligt på alle hverdage og en fysioterapeut til stede 1 time dagligt alle ugens dage, hvilket var de ressourcer der på daværende tidspunkt var muligt at afsætte. Ergoterapeuterne ønskede som udgangspunkt at fokusere på de ergoterapeutiske kerneydelser: aktivitetsvurderinger, vurdering af behov for støtte i hjemmet, udredning i forhold til synkefunktion, udredning af kognitive vanskeligheder samt i begrænset omfang udlevering af hjælpemidler. Denne beslutning bygger på, at kernen i ergoterapi er at fokusere på evnen til at udføre daglige aktiviteter (Fisher, 2012; Kielhofner, 2010; Townsend & Polatajko, 2008). Projektet Implementering af ergoterapi i Akutmodtagelsen blev til i et samarbejde imellem Ergoterapeutuddannelsen, UCN og Fysio- og Ergoterapien, Sygehus Vendsyssel. Projektet blev støttet af Ergoterapeutforeningens Praksispulje. 2. Formål At implementere aktivitetsbaserede ergoterapeutiske ydelser i Akutmodtagelsen At tydeliggøre hvilke ydelser ergoterapeuterne kan bidrage med i den samlede udredning af patienterne i Akutmodtagelsen 2.1. Mål At ergoterapi opleves som en integreret del af det tværfaglige samarbejde i Akutmodtagelsen At der ved alle patientkontakter anvendes et standardiseret og aktivitetsbaseret ergoterapeutisk undersøgelsesredskab i Akutmodtagelsen 3. Projektbeskrivelse 3.1. Organisering Akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel består af 3 enheder: Afsnit 404 består af 32 akutte senge. Til dette afsnit er der knyttet 52 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I perioden 1. marts 2013 til 31. december 2013 har der været 6890 indlæg- 5

8 gelser i afsnittet. Afsnit 402, som består af 10 modtagerum. På afsnit 402 har der i ovennævnte periode været patienter indlagt. Desuden er der skadestuen, hvor der er 6 behandlerrum. Der har været ortopædkirurgiske skader, medicinske skader og 142 traume patienter. Til afsnit 402 og skadestuen er der knyttet 38 plejepersonaler og i alt 20 læger. Projektet blev gennemført på afsnit 404. Der blev nedsat en styregruppe bestående af: Lillian Jespersen, chefterapeut, Sygehus Vendsyssel Lisbeth Vinding Madsen, studieleder ved Ergoterapeutuddannelsen, UCN Dorte Melgaard, udviklingsterapeut, Sygehus Vendsyssel Desuden blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Pia Simonsen Lentz, ergoterapeut og klinisk underviser, Sygehus Vendsyssel Inge Lange, lektor ved Ergoterapeutuddannelsen, UCN Dorte Melgaard, udviklingsterapeut, Sygehus Vendsyssel 3.2. Projektperiode Projektet blev gennemført i perioden 1. juni 2013 til 30. september Den første måned af perioden, fungerede projektet som pilotprojekt med efterfølgende evaluering i arbejdsgruppen. Der blev udarbejdet en protokol med detaljeret beskrivelse af arbejdsgangen i Akutmodtagelsen (bilag 1). Protokollen blev færdigskrevet, da pilotperioden var overstået. Det var nødvendigt at revidere både protokol og undersøgelsesskema flere gange i løbet af afprøvningsfasen, således at ergoterapeuternes opsøgende arbejde og arbejdsgange stemte overens med rutinen omkring udredning i Akutmodtagelsen. I projektperioden var der på alle hverdage 4 timers ergoterapi. Der var 2 ergoterapeuter tilstede i Akutmodtagelsen i tidsrummet kl til kl på alle hverdage. Tidspunktet blev valgt ud fra de tværfaglige samarbejdspartneres vurdering af det mest optimale. Ergoterapeuterne har i projektperioden været opsøgende i forhold til hvilke patienter der henvises til ergoterapi. Udvælgelsen af patienterne er sket i samarbejde med sygeplejerskerne ud fra bl.a. følgende kriterier (bilag 1): 6

9 Ændret funktionsevne Pneumoni KOL TCI og apopleksi Dehydrering Fald 3.3. Undersøgelsesredskab Ergoterapeuterne ønskede at fokusere på en aktivitetsorienteret tilgang og for at tydeliggøre denne tilgang blev der valgt et undersøgelsesredskab, der understøttede dette. En gennemgang af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, der er oversat og valideret på dansk synliggjorde, at der kun findes ganske få relevante undersøgelsesredskaber. Kravene var, at undersøgelsesredskabet skulle være enkelt at anvende og kendt af ergoterapeuterne på Sygehus Vendsyssel. Det mest relevante undersøgelsesredskab var ADL-taxonomien, som er udviklet i Sverige, men er oversat til dansk og valideret (Sonn, U., Tornquist, K. & Svensson, 1999; Törnquist K, 2001; Törnquist, K, Sonn, U., 1994; Wæhrens E., 1998; Wæhrens, 2010). ADL-taxonomien er i projektet blevet anvendt som både interviewredskab samt som ramme for udvalgte observationer af patienten. 4. Metode 4.1. Dataindsamling Der er indsamlet data på de patienter, der har modtaget ergoterapi i projektperioden. Projektet er tilmeldt Datatilsynet, journalnr Der er indsamlet data på følgende: Køn Alder Bopælskommune Indlæggelsesårsag Beskæftigelse Boligforhold Civil status 7

10 Funktionsevne Tidligere funktionsevne i forhold til mobilitet er dokumenteret ved hjælp af New Mobility Score (Kristensen, Bandholm, Foss, Ekdahl, & Kehlet, 2008), desuden har patienterne givet oplysninger om deres tidligere funktionsevne ud fra hvorvidt de har været selvhjulpne, har modtaget let hjælp, svarende til f.eks. levering af mad eller rengøringshjælp, eller massiv hjælp, svarende til hjælp flere gange dagligt, før deres indlæggelse Cases Der er beskrevet 4 cases, for at give et billede af den ergoterapeutiske vurdering, indsats og hvilken rolle den ergoterapeutiske udredning spiller i den tværfaglige udredning af patienten. De 4 cases er anonymiserede Spørgeskema Der blev udført en spørgeskemaundersøgelse, for at evaluere om ergoterapi opleves som en integreret del af det tværfaglige samarbejde i Akutmodtagelsen. Spørgeskemaerne blev delt ud på afdelingen blandt personalet og havde fokus på at få svar på hvordan de tværfaglige samarbejdspartnere oplever samarbejdet med ergoterapeuterne i hverdagen, samt hvilke forhold de oplever, at ergoterapeuterne bidrager med i forhold til den tværfaglige udredning. Spørgeskema (bilag 3) som metode blev valgt, fordi det gav mulighed for at komme i kontakt med så mange som muligt af de tværfaglige samarbejdspartnere også de der arbejder om aftenen eller natten. Spørgeskemaet er opbygget med fokus på: Hvordan oplever de tværfaglige samarbejdspartnere, at ergoterapeuterne bidrager i forhold til udredning af patienterne? Hvordan oplever de tværfaglige samarbejdspartnere samarbejdet med ergoterapeuterne? 8

11 5. Resultater 5.1. Statistik over inkluderede patienter Nedenstående indsamlede data beskriver gruppen af patienter, der i projektperioden blev henvist til ergoterapi. Ergoterapeuterne tilså patienterne én gang, patienter der blev overflyttet til en anden afdeling blev henvist til ergoterapi hvis det blev vurderet som relevant. Tabel 1: Demografiske data på patienter henvist fra Akutmodtagelsen til ergoterapi i perioden fra 1. juni september Antal patienter 165 Køn 60 % kvinder, 40 % mænd Alder 71,99 ± 18,32 Kommune Hjørring Frederikshavn Brønderslev Jammerbugt Aalborg Læsø Andet 39,2 % 42,4 % 8,9 % 3,8 % 1,3 % 1,3 % 3,2 % Boligforhold Civilstatus Beskæftigelse Indlæggelsesårsag Tidligere funktionsevne New Mobility Score I stand til at komme omkring indendørs Hus Lejlighed Ældrevenlig bolig Plejehjem Gift/samboende Enlig Erhvervsaktiv Uden beskæft. Pensionist Studerende Ikke oplyst Anæmi Besvimet Bækkenfraktur Cancer med metastaser Colles fraktur Dehydratio Fald Forvirret Galdesten Hofte luksation Hovedpine Humerus fraktur Hypertension Hæmatemese Synkebesvær Urinvejsinfektion Selvhjulpen Let hjælp Massiv hjælp Kan slet ikke Med hjælp fra en anden person Med et gangredskab Uden besvær og uden gangredskab 9 58,5 % 26,2 % 10,4 % 4,9 % 33,3 % 66,7 % 7,6 % 1,9 % 85,4 % 2,5 % 2,5 % Ildebefindende Konfus Kramper Lukseret hofte Lunge cancer Malleol fractur Nakkesmerter Nedsat følesans Obs apopleksi Obs TCI Obs commotio Pancreatit Pneumoni Ramus fractur Slået hoften Svimmelhed 50,3 % 33,1 % 16,6 % 2,5 % 3,1 % 31,5 % 63,0 % I stand til at komme omkring Kan slet ikke 7,5 %

12 udendørs I stand til at gå på indkøb Med hjælp fra en anden person Med et gangredskab Uden besvær og uden gangredskab Kan slet ikke Med hjælp fra en anden person Med et gangredskab Uden besvær og uden gangredskab 8,1 % 36,6 % 47,8 % 25,3 % 9,3 % 23,5 % 42,0 % 5.2. Cases Case 1: Udredning af patient. Indlæggelsesårsag: Fald i eget hjem. Ældre mand indlægges efter et fald i eget hjem med skade på øjenbryn. Han bor alene, er sædvanligvis selvhjulpen og rask og forventes hurtigt udskrevet. Ergoterapeuten vælger at undersøge patienten, fordi han er faldet, har været selvhjulpen op til indlæggelsen samt at sygeplejersken fortæller at han virker lidt forvirret. Undervejs i ergoterapeutens aktivitetsundersøgelse udviser patienten flere markante tegn på neurologiske udfald både motorisk og kognitivt. Ergoterapeuten videregiver vurderingen til lægen ved stuegang og tilråder tilsyn ved medicinsk læge samt en grundig neurologisk udredning. Patienten CT-scannes og der konstateres en tumor i hjernen. Han bliver senere samme dag overflyttet til stamafdelingen og modtager relevant behandling. Case 2: Overflytning til videre udredning/behandling. Indlæggelsesårsag: Svimmelhed. Ældre mand indlægges grundet svimmelhed over længere tid. Manden er pensionist, bor med hustru i eget hus og har voksne børn med god kontakt. Han er sædvanligvis rask og selvhjulpen i det daglige, tidl. skibsbygger, maler og udstiller sine malerier i fritiden. Ergoterapeuten vurderer, at det er relevant at lave en aktivitetsundersøgelse, da patienten sædvanligvis er selvhjulpen. Vurderingen viser at patienten har neurologiske udfald i form af ansigtslammelser, kommunikationsvanskeligheder, aktivitetsproblemer, påvirket balance og gangfunktion. Ergoterapeuten formidler resultatet af undersøgelsen ved stuegang og påpeger, at der er behov for yderligere neurologisk udredning for apopleksi. Patienten overflyttes til relevant afdeling samme dag, og dagen efter til genoptræningsafdeling. Han udskrives derfra med genoptræningsplan til almen træning i kommunalt regi. 10

13 Case 3: Udarbejdelse af genoptræningsplan. Indlæggelsesårsag: Forværring af almen tilstand. Kvinde indlægges grundet forværring af almen tilstand og dermed faldende funktionsniveau i forhold til sædvanlig evne til at udføre daglige aktiviteter. Har struma samt leddegigt gennem mange år. Kvinden er pensionist og bor alene i en ældrevenlig bolig på 2. sal med elevator. Hun modtager dagligt hjemmehjælp til let personlig pleje samt bad 1 gang ugentligt, men er i øvrigt selvhjulpen. Hun går sædvanligvis med rollator og har flere nødvendige hjælpemidler i hjemmet. Hun er meget kreativ og er indtil kort tid før indlæggelsen kommet i aktivitetscenter. Der vurderes, at kvinden er habituel og er i stand til at udføre aktiviteter som sædvanligt. Det primære problem er, at hendes vante omgivelser ikke længere er optimale. Der er behov for en ergoterapeutisk vurdering af patientens aktivitetsformåen i eget hjem, samt vurdering og tilpasning af omgivelser og hjælpemidler. Ergoterapeuten informerer lægen om, at der er behov for en almen genoptræningsplan efter udskrivelse. Ergoterapeuten udarbejder denne og kvinden kan udskrives samme dag. Case 4: Deltagelse i udskrivningskonference. Indlæggelsesårsag: Dehydreret. Ældre kvinde indlægges grundet faldende funktionsniveau og dehydrering. Hun har fået vanskeligt ved at klare daglige gøremål omkring indtagelse af mad og drikke samt personlig hygiejne, og der er mistanke om begyndende demens. Kvinden bor alene i eget hus og har god kontakt med sine voksne børn. Hun har til nu klaret sig selv, men har haft faldende funktionsniveau det sidste halve år. Ergoterapeuten foretager en aktivitetsundersøgelse og vurderer, at der er behov for både verbal og fysisk støtte døgnet igennem til at strukturere alle aktiviteter hensigtsmæssig og logisk. Der er desuden behov for hjælpemidler. Der aftales en tværfaglig udskrivningskonference til dagen efter med henblik på opstart af hjælp i hjemmet. Ergoterapeuten informerer på udskrivningskonferencen om kvindens nuværende funktionsniveau og dermed hvilke behov, der efter udskrivelse er nødvendige at tilgodese. De formidlede behov effektueres af den deltagende visitator fra kommunen og kvinden kan udskrives til egen bolig med nødvendig hjemmehjælp samme dag. 11

14 5.3. Spørgeskema til samarbejdspartnere Der blev anvendt spørgeskema for at indsamle data på om det tværfaglige personale i Akutmodtagelsen oplevede ergoterapi som en integreret del af det tværfaglige samarbejde. Af 52 ansatte i Akutmodtagelsen har 18 svaret, svarende til 34,6 %. Svarene er fra sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt fysioterapeuter, som i de fleste tilfælde kendte til ergoterapeuter gennem andet samarbejde eller tidligere ansættelser. Oplevelse af det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuterne. På tværs af stort set alle besvarelser beskrives det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuterne som positivt og til gavn for patientforløbene. Det beskrives at ergoterapeuterne er hurtige til at reagere på henvisninger og at de desuden har været opsøgende på selv at spotte de patienter som har været relevante at udrede. Samarbejdet er godt der sker noget når de kommer på sagen Tak, i er bare super gode at have i afdelingen I mange besvarelser fremgår det at, ergoterapeuterne ikke kan undværes og er en vigtig brik i det tværfaglige samarbejde omkring det accelererede patientforløb. Flere ytrer ønsker om at ergoterapeuter med fordel kunne være til stede aften og weekend og at man kunne ønske en fuld tids ergoterapeut knyttet til afdelingen. Har ofte stået og manglet en ergoterapeut i en aftenvagt eller weekend. Kunne ønske vi havde vores egen ergoterapeut ansat i afdelingen på fuld tid Bidraget til den tværfaglige udredning af patienten. Det beskrives at ergoterapeuterne bidrager med en bred vurdering og udredning af patientens funktionsevne på følgende områder: Aktivitetsformåen, kognition samt synkefunktion. Sammen med fysioterapeuternes vurdering får man et fyldestgørende billede af patientens funktionsevne. Ergoterapeuterne beskrives som dygtige til at vurdere patientens reelle behov for hjælp, og har ligeledes fokus på hvordan man kan gøre patienten uafhængig af hjælp, bl.a. med vurdering af behovet for hjælpemidler, samt udlevering og instruktion i brugen af dem. De kan vurdere patientens egentlige behov for hjælp og give dem redskaber til at klare det de har problemer med 12

15 Fysioterapeuterne udtrykker at det er til gavn for patienten når vurderinger foretages både af ergoterapeut og fysioterapeut og gerne i tæt samarbejde, da man sikrer sig at man kommer hele vejen omkring patientens behov. Det beskrives at ergoterapeuterne er en vigtig partner i processen med at sikre en hurtig udskrivelse, med fokus på at patienten kommer til at klare sig bedst muligt og med den rette hjælp og videre træning når de kommer hjem. Ergoterapeuternes aktivitetsundersøgelser samt deres tilstedeværelse på de tværfaglige udskrivelseskonferencer nævnes som fremmende faktorer for patientens vej tilbage til eget hjem. Samarbejdet med ergoterapeuter er af væsentlig betydning for opfølgning i kommunen efter udskrivelse både ift. hjemmehjælp og genoptræning. Da det er hurtige pt. forløb der er i afsnit 404 er det vigtigt at henvisningstiden til en ergoterapeut er så kort som muligt derfor dejligt at de går i afsnittet og at der hurtigt kan laves en plan 6. Diskussion Denne rapport er et kvalitetsudviklingsprojekt og beskriver hvorledes ergoterapi er implementeret i Akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel. I beskrivelsen indgår statistik over inkluderede patienter, casebeskrivelse af nogle forløb, hvor ergoterapeuterne indgik og en spørgeskemaundersøgelse blandt tværfaglige samarbejdspartnere. I uge er der gennemført en patientinvertering i forhold til alle patienter, der blev indlagt på Sygehus Vendsyssel. Data herfra diskuteres i forhold til projektdata. 6.1 Statistik over inkluderede patienter I projektperioden blev der i alt henvist 165 patienter til ergoterapi, og alle patienter er vurderet af en ergoterapeut. At det har været muligt at reagere på alle henvisninger skyldes, at vi havde valgt, at ergoterapeuterne sammen med sygeplejerskerne i Akutmodtagelsen udvalgte, hvilke patienter der skulle prioriteres i forhold til ergoterapeutisk vurdering. De indlagte patienter i forbindelse med patientinverteringen sammenlignet med denne gruppe, afviger fra de patienter der er henvist til ergoterapi på Akutmodtagelsen. De patienter der blev henvist til ergoterapi var gennemsnitligt 72 år, mens patientinverteringen viser en markant aldersspredning, idet 45 % af de indlagte patienter er under 60 år. 13

16 Af de patienter der blev henvist til ergoterapi var 50 % selvhjulpne før indlæggelsen, mens 66 % af de patienter der indgik i patientinverteringen var selvhjulpne. Denne forskel kan formentlig kobles med aldersforskellen mellem de to grupper samt at det naturligvis ikke er relevant at henvise patienter til ergoterapi, hvis de ikke har haft funktionsevnetab. I forhold til data fra patientinverteringen er det desuden interessant, at 50 % af patienterne bliver indlagt i tidsrummet kl. 8-15, hvor der kan ske henvisning ergoterapeuter. Der er 22 % af de patienter der indgår i patientinverteringen der bliver indlagt lørdag og søndag. Det ville formentlig kunne være med til at optimere patientforløbene, hvis der var ergoterapeuter til stede på afdelingen i det tidsrum, hvor patienterne bliver indlagt. Statistikken over henviste patienter viser at indlæggelsesårsagerne er mangfoldige. Indlæggelsesårsagerne har tydeligvis ikke været den primære grund til henvisning til ergoterapi, derimod er henvisningen til ergoterapi baseret på tab af funktionsevne hos patienten. Funktionsevnetabet er der typisk kun begrænset fokus på så tidligt ved indlæggelsen, men det afdækkes i et samarbejde mellem sygeplejersken og ergoterapeuten. ADL-taxonomien er blevet brugt som undersøgelsesredskab. Det har i projektet i Akutmodtagelsen ikke været muligt at anvende den fulde ADL-taxonomi, idet det ikke er muligt at observere på alle aktiviteter der indgår i redskabet. En kvantificering af ADL-taxonomien vil kræve at alle de aktiviteter der indgår i redskabet gennemføres og dette vil ikke være relevant i forhold til en patient der indlægges i Akutmodtagelsen. En sådan kvantificering kunne være opnået hvis AMPS (Assesment of Motor and Process skills)(amps-danmark, 2011) var blevet anvendt som undersøgelsesredskab, dette var ikke muligt da det kræver at samtlige ergoterapeuter er AMPS kalibrerede, hvilket ikke er tilfældet. 6.2 Cases De fire cases beskriver karakteristiske patientforløb, hvor ergoterapeuterne deltager i den tværfaglige vurdering. Naturligvis har det den svaghed, at der udvælges cases hvor ergoterapeuterne har spillet en positiv og væsentlig rolle. Det har ikke været muligt at lave et effektstudie, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at bruge cases til at beskrive ergoterapeutens rolle i hverdagen. Casene beskriver ergoterapeutens rolle med et fokus på udredning af patientens funktionsniveau gennem aktivitetsundersøgelser uanset indlæggelsesårsag. De beskriver at ergoterapeutens resultater bidrager til det videre forløb med patienterne. De viser ligeledes ergoterapeutens tværfagli- 14

17 ge tilgang omkring udredningen af patienten gennem samarbejde og dialog med sygeplejerske, læge, hjemkommune via visitator og udarbejdelse af almene genoptræningsplaner. 6.3 Spørgeskema Af 52 ansatte i Akutmodtagelse har 18 svaret, svarende til 34,6 %. Der er en usikkerhed i resultaterne, idet det ikke vides hvilke erfaringer og oplevelser de ansatte, der ikke har svaret, har med ergoterapi. 7. Konklusion Det kan konkluderes at ergoterapi er blevet implementeret som en del af det tværfaglige tilbud til patienterne i Akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel. De tværfaglige samarbejdspartnere beskriver at ergoterapeuterne kommer med et vigtigt bidrag til udredningen af patienternes funktionsevne, således at man hurtigt kan igangsætte de nødvendige tiltag. Ergoterapeuterne beskrives som en vigtig brik i det tværfaglige samarbejde, som ikke kan undværes. I projektperioden har ergoterapeuterne fokuseret mere på patienternes funktionsevne end på indlæggelsesårsag og diagnose. Alle patienter er vurderet i forhold til udførelse af daglige aktiviteter og for at understøtte dette har ergoterapeuterne anvendt ADL-taxonomien som undersøgelsesredskab. Ergoterapeuter i Akutmodtagelsen har vist sig at være med til at højne kvaliteten af det tværfaglige tilbud til patienterne. En stor gruppe patienter bliver indlagt sidst på dagen og i weekenderne hvilket giver grund til at ergoterapeuterne ud over dagtimerne også bør være til stede på disse tidspunkter i Akutmodtagelsen. Dette understøttes af de tværfaglige samarbejdspartnere, som efterspørger ergoterapeuter i aftenvagterne og i weekenden. 8. Formidling Projektet er optaget som Poster ved den Internationale Verdenskongres i Ergoterapi, 2014 i Japan vedr. ergoterapeutens rolle, tværfaglige samarbejde og bidrag i patientforløbet i Akutmodtagelsen. Der er skrevet en artikel i samarbejde med sygeplejersker, læger og fysioterapeuter vedrørende det tværfaglige samarbejde i Akutmodtagelsen. Artiklen fremsendes til Ergoterapeuten, Sygeplejersken og Fysioterapeuten. 15

18 10. Referencer AMPS-Danmark. (2011). Retrieved 0608, 2011, from Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Hospitalsenhed Vest. (2013). Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit Fisher, A. G. (2012). OTIPM: En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. (1.th ed.). Kbh.: Munksgaard. Griffin, S. (2002). Occupational therapy practice in acute care neurology and orthopaedics. Journal of Allied Health, 31(1), Guldager, A. (2012a). Der bliver ikke sendt invitationer ud. Fysioterapeuten, Guldager, A. (2012b). Tværfaglighed kræver tilstedeværelse. Fysioterapeuten, Hansen Bruun, I., & Nørgaard, B. (Eds.). (2013). Betydningen af ergoterapi og fysioterapi i akut sengeafsnit, et udviklingsprojekt. Region Syddanmark. Hendriksen, H., & Harrison, R. A. (2001). Occupational therapy in accident and emergency departments: A randomized controlled trial. Journal of Advanced Nursing, 36(6), Kielhofner, G. (2010). MOHO - modellen for menneskelig aktivitet. ergoterapi til uddannelse og praksis. (2.th ed.). København: Munksgaard. Kristensen, M. T., Bandholm, T., Foss, N. B., Ekdahl, C., & Kehlet, H. (2008). High inter-tester reliability of the new mobility score in patients with hip fracture. Journal of Rehabilitation Medicine : Official Journal of the UEMS European Board of Physical and Rehabilitation Medicine, 40(7), Sonn, U., Tornquist, K., & Svensson, E. (1999). The ADL taxonomy - from individual categorical data to ordinal categorial data. Scand. J. Occup Ther, 6(1),

19 Sundhedsstyrelsen. (2007). Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen No. 1) Törnquist K, S. U. (2001). ADL-taxonomy - en bedömning av aktivitetsförmåga Törnquist, K, Sonn, U. (1994). Towards an ADL taxanony for occupational therapist. Scand. J. Occup Ther, 1, 69. Townsend, E., & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet ll: En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. (1.th ed.). Kbh: Munksgaard. Wæhrens E. (1998). ADL taxonomien Wæhrens, E. (Ed.). (2010). Development and validation of instruments to evaluate ADL task performance. 17

20 Bilag 1 Protokol Implementering af ergoterapi i Akutmodtagelsen Projektperioden er fra 1. juni 2013 til 30. september Den første måned af perioden udføres projektet som pilotprojekt og arbejdsgruppen indkaldes til evaluering d. 28. juni På alle hverdage møder to ergoterapeuter ind i Akutmodtagelsen. Tidsrummet hvor ergoterapeuterne er i Akutmodtagelsen kan variere, men typisk være om formiddagen fra kl De vil tilsammen være der 4 timer dagligt. Akutmodtagelsen er inddelt i 5 clusters. Ergoterapeuterne udvælger relevante patienter fra den fælles oversigtstavle i cluster 5, som dækker over alle patienter i afdelingen. Ergoterapeuterne prioriterer i fællesskab dagens opgaver. Udvælgelseskriterier: Patienter udvælges ud fra følgende indlæggelsesårsager: Ændret funktionsevne, Pneumoni, KOL- forværring, obs. TCI, obs. apopleksi, dehydrering, hypertention, slået hovedet, besvimet eller black out, svimmelhed, hovedpine, fald, colles fraktur, humerus fraktur, luksation af hofte, slået hofte, ændret almen tilstand, forvirret eller konfus. Man kan typisk nå 2-3 ptt. på den tid man har til rådighed incl. dokumentation. Er der flere ptt. end man har tid til, prioriteres der hvem der er vigtigst at tage. Der laves her en individuel vurdering, som ikke er nøje beskrevet. Men følgende overvejelser indgår: Tidl. funktionsniveau Er der aktivitetsproblemer Patientens tilstand 18

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010.

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Ergoterapifagligt udviklingsarbejde I begyndelsen af 2008 modtog

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Ortopædkirurgisk afdeling E afsnit E5 og E6 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E.

VELKOMMEN TIL. Ortopædkirurgisk afdeling E afsnit E5 og E6 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E AFSNIT E5 og E6 Tlf: 8949 4146 VELKOMMEN TIL Ortopædkirurgisk Afdeling Afsnit E5 og E6 Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2008-0299 Ortopædkirurgisk afdeling

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit

Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Hospitalsenheden Vest Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit En kvantitativ beskrivende undersøgelse af patientforløb, case beskrivelser og

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere