Døgninstitutionerne i en brydningstid: Lad os sammen rive murene ned
|
|
- Camilla Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Igennem århundreder har døgninstitutionen eller børnehjemmet været det sted, hvor samfundet har anbragt børn og unge, der har haft så store indlæringsmæssige, psykiske, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og dermed ofte tillige adfærdsmæssige udfordringer - at deres trivsel og udvikling har været alvorligt truet. Som udgangspunkt har der historisk set været tre årsager til en anbringelse: Enten har man vurderet, at de vilkår børnene har haft i familien, i daginstitutionen og i skolen ikke har kunnet matche børnenes omsorgs- eller udviklingsbehov. Eller også har man haft med børn og unge at gøre, der ikke har kunnet eller villet tilpasse sig de skiftende standarder for, hvad der har været opfattet som god opførsel. Eller man har ønsket at statuere eksempler på, hvilke former for dårlig opførsel, man som samfund IKKE har villet acceptere for at holde fast i retsfølelsen i civilsamfundet. I praksis har de tre årsager ofte været i spil samtidigt. Samlet set har man i Danmark siden den første Børnelov i 1905 med lovgivningen i hånden ønsket at tilgodese børnenes tarv (og den offentlige ro & orden) ved at tilbyde dem et andet sted at bo eller stille krav om det - i en kortere eller længere periode med støtte og vejledning fra velmenende voksne. Gennem tiderne, det vil sige, så længe statistikere har opgjort det, har ca. 1 % af børn i Danmark været anbragt. Og man har brugt mellem 0,5 og 2,5 % af de samlede sociale udgifter til denne type foranstaltninger for børn og unge : Fra kr. i år 1900 til ca. 13 mia. i Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft driftsansvaret for hovedparten af de danske døgninstitutioner, af hvilke der i dag er ca. 135 fordelt over hele landet. Andre tilbud i anbringelsesviften er private opholdssteder og plejefamilier. De børn og unge, der bliver anbragt på en døgninstitution anno 2012 repræsenterer en problemmæssig tyngde, der kræver et behandlingsmæssigt, udviklingsinsisterende og omsorgsfokuseret udgangspunkt og forehavende. Så vidt så godt Hvis man bliver på det spor, som mange anbringelsesforskere, kommunal- og landspolitikere, organisationsfolk og fagets egne udøvere fra tid til anden har udlagt om døgninstitutionernes fremtid, så er konstruktionen formentligt kommet for at blive. Spørgsmålet er blot med hvilket indhold, i hvilken form og i hvilket antal. Der er en række parametre, som døgninstitutionen anno 2012 skal tage ydelsesmæssigt afsæt i: Inklusion, dokumentation, faglighed, fleksibilitet og medmenneskelighed. Lad os tage det fra en ende af: Den socialpædagogiske ydelse er aktuelt og vil fremover ufravigeligt være koblet til begrebet inklusion. Inklusion er det forhold mellem individ og fællesskab, hvor problemer i forholdet først og fremmest søges løst gennem forandringer i fællesskabet, men hvor individet har ret til et andet fællesskab, hvis det vurderes at være til den enkeltes bedste. Døgninstitutionens legitimitet er knyttet til, hvorvidt de anbragte børn og unge stigende i intensitet fra anbringelsesstart til udskrivning - vil være bedre rustet til at indgå aktivt i samfundslivet, end da de blev indskrevet. Som en konsekvens af diagnoser, udsmidninger og kammeraters fravalg har mange anbragte børn og unge haft massive oplevelser af eksklusion. Ofte af isolation 1
2 Man kan sige, at døgninstitutionens inklusionsforpligtelser også handler om at skabe rammerne for, at børnene kan undgå at (for)blive ekskluderede. Herunder at de under døgninstitutionsopholdet lærer at udvikle identitet som aktive samfundsborgere, der bidrager efter evne. Det kan man kun lære ved at prøve igen og igen. Og ved at få den hjælp, der er nødvendig for, at man kan blive ved med at have håbet og troen på, at det kan lykkedes. Inklusionsbestræbelsen eller intentionen ER og SKAL være et centralt omdrejningspunkt for det socialpædagogiske arbejde i alle dets faser: 1. Fra visitation og indskrivning, hvor kommune og institution udarbejder et aftalegrundlag for et anbringelsesforløb, som parterne løbende følger, korrigerer og justerer efter aftale. 2. Over det konkrete forløb, hvor institutionen udmønter de kommunalt definerede mål med indsatsen og skaber rammerne for barnets udvikling af den type social kapital, der kan konstituere den inklusionsfremmende indsats. 3. Til evaluering og læringsstatus, hvor institution skal stå på mål for de opnåede resultater i dokumentationsmæssig forstand. Har barnet øget sine kompetencer i et sådant omfang, at det giver anledning til, at tro at barnet ved egne eller mindre indgribende foranstaltninger kan blive samfundsmæssigt re-inkluderet? Langt de fleste anbragte børn og unges ønsker mest mulig normalitet i deres liv. Deres drømme går som oftest i retning af et godt arbejde, en sød kæreste, et godt sted at bo, osv. Hvis man sammenholder disse fremtidsønsker med forståelsen af inklusionsbegrebet, så består døgninstitutionspersonalets arbejde i at skabe et balanceret forhold mellem at kompensere for de anbragte børn og unges vanskeligheder og at medskabe forudsætningerne for, at de anbragte børn og unge kan træne, udvikle, udvide og nuancere de kompetencer, der skal til for, at inklusionsopgaven kan lykkes. Og der er et par målbare parametre, som en sådan vurdering uden videre kan holdes op imod: At den unge er i arbejde, under uddannelse, betaler skat og ikke begår kriminalitet. Dokumentation og effektmåling af indsatserne i den offentlige sektors tilbud til borgere, der har brug for en velfærdsydelse, har været godt og grundigt drøftet gennem en årrække. Således naturligvis også på døgninstitutionsområdet. Lad os skille begreberne ad: Dokumentation er institutionens kvittering for, at man har gjort det, man satte sig for at ville. Dette er altid døgninstitutionens egen opgave. Effektmåling er en vurdering af, hvilken betydning indsatserne har haft for barnet eller den unge på en række udvalgte parametre; intervalvurderet efter eksempelvis 1,3,5 og 7 år. Sådanne resultatopgørelser vil typisk blive udarbejdet af et institut med speciale, ressourcer og kompetencer til at foretage den slags undersøgelser. Det er forventningen, at der inden for en årrække vil blive etableret en landsdækkende best-practise database, som samtlige anbringelsessteder skal fodre med oplysninger. Der vil så blive mulighed for, at områdets aktører vil kunne lære af hinanden: De anbringelsessteder, der har gode resultater på de udvalgte del-områder vil kunne udlede og sandsynliggøre sammenhænge mellem 2
3 deres praksis/metoder og det forhold, at deres arbejde har medvirket til at generere en gunstig udvikling for et barn eller en ung. Den meningsfulde effektmåling er bestemt af to intentioner: Dels at vise, at den samfundsmæssige udgift står mål med kvaliteten af indsatsen, dels altså at områdets aktører kan få mulighed for at udvikle, korrigere og forfine egen praksis for at øge de faglige forudsætninger. Den socialpædagogiske faglighed har altid været et spejl på samfundsmæssige værdier og normer. Og på ændringerne i synet på børn og unge. I nogle perioder er dette af fagets udøvere sket med visse forsinkelser stimuleret af selvforståelse og lukkethed overfor omverdenen. I andre perioder med et fravær af respekt for autoriteter i almindelighed og overfor det bestående samfund i særdeleshed. En af bevægelserne som i det øvrige samfund, men måske lidt langsommere på nogle anbringelsessteder end i andre er gået fra, at børnene som udgangspunkt skulle tilpasse sig, til at børnene nu som udgangspunkt skal udvikle sig. Fjernsynsudsendelser har vist, at man nogle steder ser ud til at have glemt de institutionelle forpligtelser, der følger med ændringerne i synet på, hvordan man kan behandle børn og unge Den moderne døgninstitution arbejder i spændet mellem at skabe et INTERNT miljø præget af fællesskab, hjemlighed, fred, tid og rum til at blive klogere OG adgangen til og samarbejdet med en række EKSTERNE miljøer med individuelt tilrettelagte udfordringer, hvis sværhedsgrad er bestemt i et samarbejde mellem barnet, forældrene, anbringende kommune og døgninstitutionen. Derfor er - og skal børnesynet i døgninstitutionerne i dag være præget af anerkendelse af barnet (ikke nødvendigvis barnets adfærd) og respekt for barnet og dets kulturelle udgangspunkt. Det kræver tillige, at medarbejderne har evnen til at kunne se bag om og være oprigtigt nysgerrige på - børnenes opførsel og adfærd. Og frem for alt viden, varme og solidaritet Disse grundelementer omfatter naturligvis også medarbejdernes evne til at kunne håndtere de problemstillinger, der er årsagen til anbringelsen. Herunder børn og unge, hvis oplevelser, udsathed og udfordringsniveau gør, at de har udviklet den fejlopfattelse, at de er i stand til at bestemme alt hvad, der skal foregå. Fordi det skal de ikke Kunne de det, var de ikke blevet anbragt. Der er statistisk belæg for at sige, at arbejdsmiljøet på en døgninstitution for børn og unge kan være voldsomt og udfordrende for medarbejderne. Og det hænder, at børn og unges angst og frustrationer kommer til udtryk som vold og trusler mod personalet. Da det individuelle autoritetsbegreb generelt er under pres i disse år, er der behov for at nytænke, hvordan den professionelle og nødvendige - autoritet kan relanceres med et nyt indhold i en ny form. Dels for at finde på noget, der virker fremmende for barnets udviklingsproces, dels for helt basalt - at leve op til lovgivningen. Men måske mest af alt fordi vi ved, at tidligere anbragte ofte har det til fælles, at de fremhæver den betydning, som kærligt insisterende, autentiske og empatiske voksne, der blev stående selv om jeg sagde BØH, (eller måske lærte mig at sige BØH ) haft for barnets positive udvikling. I de nye måder at tænke autoritet indgår insisterende nærvær (jeg er her - og jeg bliver her), opbygning af barnets selvkontrol (vi skal samarbejde om at skabe bedre indhold og rammer for dit liv) appeller til barnets 3
4 netværk (din familie og din omgangskreds skal vide, hvad du har brug for hjælp til) og refleksionsfremmende udsættelsesstrategier (Jeg vil lige tænke over, hvad jeg tror, der er rigtigst for dig) Forudsætningen for at kunne agere og reagere fagligt og etisk forsvarligt, ressourcefokuseret og udviklingsorienteret er, at lederne har fagligt og personligt format og at medarbejderne er 1. (vel)uddannede og 2. er en del af et fagligt miljø, der vægter medarbejdernes trivsel og udvikling. Det betyder, at langt størstedelen af medarbejderne på en døgninstitution enten er pædagoger eller lærere. Til den uddannede medarbejders faglige ballast hører udover viden om love og regler, konventioner, udviklingspsykologisk og pædagogisk teori m.m. også evnen til refleksion. Dette aspekt er helt centralt i miljøer, der kan omfatte dilemmahåndtering med høj sikkerhedsmæssig risiko. Døgninstitutionen må derfor give opmærksomhed til og afprøve modeller for, hvordan man kan fastholde, udvikle og vedligeholde rammerne for det pædagogiske miljø. Dette skal gøre det muligt for medarbejderne vedvarende at kunne håndtere pressede situationer og samtidig fastholde udviklingsperspektivet i arbejdet med de truede, men også truende børn og unge. Heri indgår den fleksibilitet, som store enheder kan tilbyde børn, unge og medarbejdere. Og den nærhed, som mindre enheder kan tilbyde. Som udgangspunkt er der i Danmark tre grundtyper af døgninstitutioner: De lokale nærmiljøinstitutioner og de kommunale eller regionale specialinstitutioner. Her imellem er der hybridinstitutionerne, der lokalt tilbyder specialiseret udviklings- og behandlingsarbejde. Som udgangspunkt må mangfoldighed det, at forskellige tilbud kan matche forskellige typer af børn og unge med sammensatte udfordringer - foretrækkes. Uanset størrelsen på en døgninstitution kan man tillade sig at forvente, at ydelsen er effektiv, målrettet og dedikeret. Den moderne døgninstitutionen skal konkret både kunne stå i spidsen for - og være en del af det samarbejde, der skal lede til, at målene med anbringelsesopgaven indfris. Vi ser aktuelt mange ideer til, hvordan døgninstitutionerne tænker partnerskaber og netværk i bestræbelsen på at kvalificere forudsætningerne for, at børnene og de unge kan få et bedre liv: Samarbejde med frivillige organisationer om lektielæsning og særlige mentorordninger, særlige aftaler om praktikpladser og fritidsjobs, forsøg med gradvis nedjustering af takstniveau i takt med at resultaterne opnås, forsøg med at løse opgaver i belastede miljøer, deltidsanbringelser efter behov, samarbejde med idrætsklubber, samarbejde med erhvervsskoler om merit for visse døgninstitutionsforløb, ansvar for STUforløb, påvisning og afholdelse af matrikelløse løsninger m.m. Tilbage står imidlertid den kendsgerning, at socialt arbejde handler om medmenneskelighed: Når Sophie Amalie, Martin, Bill og Sulejma har det så svært, at de er truede på deres trivsel og udvikling, og når deres forældre i perioder ikke magter at påtage sig hele ansvaret for opdragelsen af deres børn, så tager andre over. Det handler om, at nogle mennesker med et overskud påtager sig at gøre noget godt for nogle børn, der har et underskud. Som i andre af livets forhold hører det med til godhed, at man har et godt motiv. At den, der har magten forvalter den - efter ikke bare egne moralbegreber - men efter høje etiske standarder, systemopsamlede erfaringer og forskningsbaseret viden. 4
5 Det kræver, at såvel myndighed som enhver medarbejder, der er betroet at arbejde så tæt med andre menneskers børn, gør sig umage med at beskæftige sig grundigt og kritisk med forholdet mellem udsathed og magt. I Korsbæk undlod direktør Albert Arnesen at nytænke rammerne og indholdet i Damernes Magasin. Han glemte at følge med tiden og at tage ved lære. Og tabte kampen til Mads Skjern. På døgninstitutionsområdet vedkender vi os vores historie. Vi insisterer på at ville lære af den. Vi følger også med tiden. Det kræver samfundsmæssigt med- og modspil både på problemforståelsesdelen og på løsningsdelen. Og det kræver åbenhed og dialogisk parathed af ledere og medarbejdere på døgninstitutionerne. Derfor nytænker vi rammerne og indholdet i samarbejde med dem, der har ansvaret: Kommunerne og børnenes forældre - i respekt for dem, det hele handler om: De udsatte børn og unge. Det var Ronald Reagan, der en gang i slutfirserne sagde: Mr. Gorbatjov tear down this wall. Døgninstitutionerne siger her i 2012: Lad os sammen vælte murene 5
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereBørnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereJeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereUngepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereUndersøgelse af døgninstitutionernes vilkår anno 2010
Undersøgelse af døgninstitutionernes vilkår anno 2010 Kommunalreformens ændringer slår nu igennem på landets døgninstitutioner for børn og unge Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Foreningen
Læs merePædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet
Opholdsstedet Sundbylillevej Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet Team Cura Team Cura er et socialpædagogisk tilbud, som består af et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, pædagoger og
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere